Kjeldearkiv:En foregangsmand

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
En foregangsmand
Valdres, 09.03.1907.overskrift.JPG
Utklipp frå avisa " Valdres", 9. mars 1907.
Kildeinformasjon
Type: Avisartikkel.
Forfattar: Ukjend.
Tema: Elektrisk energi og nye oppfinningar.
Stad: Lårdal i Tokke kommune.
Nedteikna: " Valdres", 9. mars 1907.
Lenke til digital utgåve på bokhylla.no.
Transkribert av: Per Ormestøyl.
Skildring: Journalisten vitjar multikunstnaren Olaf O. Rogndal som bur på Homme i Lårdal. Journalisten vert imponert over dei elektriske apparata Rogndal har innretta seg med, mellom anna ei elektrisk kaffekanne, steikeplate og varmeomn.
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

En foregangsmand. Hvad der kan gjøres ud av elektricitet.

Fra Laardal skrives til «Fremskridt»:

Slaar man op i sidst udkomne handelskalender, vil man for Laardals vedkommende under overskriften «Industrielle anlæg» bl.a. finde anført «O. Røgndals elektricitesverk».

Her forleden dag fik jeg da det indfald at gaa derhen og undersøge dette lidt nærmere. Jeg blev meget velvillig modtatt av eieren og forevist det hele.

I udkanten af sit jorde har han i Laardalselven anlagt et lidet snedkerverksted med sag, og deri har han placeret en dynamo. Det hele drives av en turbine, som skal kunne udvikle mellem 30 og 40 hestekræfter. Fra dynamoen i snedkerverkstædet har han anlagt elektrisk ledning hjem til sit vaaningshus, og det var netop, hvad jeg der saa, som har bragt mig paa den tanke at skrive nogle ord derom. Jeg forefandt noget der, som er meget sjeldent her i amtet, om det i det hele findes i noget hjem.

Midt på gulvet stod der en sort tingest, der bragt tanken hen paa en kakkelovn, men der var riktignok hverken røg eller ilæg. Istedetfor disse var der under taget anbragt en ledningstraad som igjen var fæstet i denne rare «kakkelovn». Ved at lette paa dens laag saa man, at der nede i «ovnen» var placeret 5 rør med mere, og Rogndal forklarede mig, at naar alt var i gang behøved man blot at dreie paa et haandtag, saa kunde man regulere varmen i 5 forskjellige styrkegrader, alt efter behovet. «Ovnen» kunde derhos næsten ligesaa letvindt, som man flytter en stol, placeres hvorsomhelst i værelset, og naar man som f. eks. om sommeren ikke havde noget brug for den, kunde man uden videre ta den du av huset.

Paa en kjøkkenbænk var der endvidere anbragt tre rare ting. Den ene var en kaffekande med en særegen bundindretning saaledes indrettet, at naar man tok ledningen, som hang paa væggen og kuplede den til kanden, saa var den snart ikog. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behov i tre forskjellige styrkegrader. Naar saa kaffen var kogt, kunde man uden videre ta ledningen fra kanden og sætte denne paa bordet. Den anden rare tingest paa kjøkkenbænken, var en almindelig udseende stekepande, blot med en særegen bundindretning av samme art, som under kaffekanden. Ogsaa her kunde varmen reguleres efter behovet. Den tredje gjenstand var en kogekjedel, ca. 20 liter, med samme slags bundindretning som de to øvrige kjøkkenredskaber.

At der var indlagt elektrisk lys baade i vaanings- og udhuse, er det vel næsten overflødig at bemerke. Derimot kan det vel være noget mer bemerkelsesværdigt at høre, at O. Rogndal et aar tærskede alt sit korn ved elektrisk drivkraft.

Sluttelig bemærkede hr. Rogndal, at hans elektrisitetsverk endnu kun var at betragte som forsøk, og at han havde meget videregaaende planer til anvendelse av kraften baade i husholdningen og gaardsbruket. Endnu kunde han ikke ta det allerede færdige i stadigt bruk, fordi det først maatte godkjennes av fabriktilsynet, og en saadan godkjendelse vilde han ikke begjære, fær det var mer fuldført.

Rogndal har montert altsammen selv og har ingen skoleuddannelse havt i den retning. Han er uhyre begeistret for ideen og udtalte sig meget forhaabningsfuldt om Norges fremtid paa grund av elektrisitetens anvendelse.

Jeg skal ikke referere noget av den anvendelse, han mente, vi kunde faa for elektrisiteten og vore vandfald. Kun følgende: I vore vandfald store og smaa tilsammen har vi en rigdomskilde større og ialfald meget varigere end Englands kulgruber. Det er beklageligt, at vi har sendt til stortinget mænd med saa indskrænkede begreber som Grivi, og er ikke hans optræden i tinget et udslag av hans uvidenhed, men dikteret av andre hensyn, ja saa er motiverne saa slette, at de vanskelig kan nævnes ved sit rette navn.

Eksterne lenker

  • Bilete av dynamoen som vart nytta til å drifte treskemaskina på Homme, ca. 1900. Lenke til Digitalt Museum