Kjeldearkiv:En verdensomseiling i 1874

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Christopher Andreas Vibe (1826-1905) fikk i gave en verdensomseiling fra sin menighet i Fredrikstad. Denne artikkelen omhandler reisen og gjengir hans reisebrev hjem.

Generelt om reisen

Christopher Andreas Vibe, slik han antagelig så ut i 1874

Vibe var svært avholdt prest i Fredrikstad og i følge familietradisjonen ble penger samlet inn i menigheten for å gi ham en verdensomseiling i gave.  Man kan lure på hvordan menigheten hadde råd til å gi ham en så kostbar gave, men det var mange pengesterke folk i «plankebyen» Fredrikstad på den tiden, bl.a. hans kommende svoger Julius N. Jacobsen. Bakgrunnen for gavevalget er heller ikke kjent, men kan muligens være inspirert av Jules Vernes utgivelse i 1873 av "Jorden rundt på 80 dager".

Vibe startet ferden fra Christiania i begynnelsen av juni 1874 (han var da 48 år) og seilet vestover med dampskip via Christiansand og England mot New York.

Ved hjelp av elvebåt og tog kom han seg etter hvert til San Francisco. Han brukte en del tid her bl.a. på å utforske byens omgivelser.

Fra San Francisco tok han dampskip over til Japan og på veien mot Europa besøkte han bl.a. Kina, India og Egypt.

I Europa besøkte han Italia, Østerrike og Frankrike. Det siste brevet er fra havnebyen Le Havre. Hvordan reisen videre hjem gikk vites ikke, men muligens gikk båtreisen via Hamburg.

Vibe kom hjem igjen i slutten av februar 1875, ca 9 måneder etterpå.

Reiseruten måtte justeres flere ganger underveis mye på grunn av at båtoverfartene i praksis var umulig å planlegge på forhånd.

Under reisen skrev han brev hjem, hovedsakelig til sin venn i Fredrikstad oberstløytnant Georg Benjamin Falsen (1814-1879) med fruen Julie Falsen (1828-1909), deres sønner Hagbarth (1857-1916) og Enevold (1859-1875) samt den lille datter og Vibes fadderbarn Elisabeth eller "Lissy" (1865-1946). (Falsen var for øvrig sønn til Eidsvoldsrepresentanten Christian Magnus Falsen).

Brevene er ganske tettskrevne, så i denne artikkel er det lagt inn avsnitt for å øke lesbarheten. I tillegg er Vibes forkortelser i de fleste tilfeller skrevet helt ut. Ord, uttrykk og måleenheter er forklart i kursiv i parenteser. For å underlette leserens orientering er de fleste av stedene Vibe besøkte merket med fet skrift.

Vibe reiste alene og gir inntrykk av å savne «en god Ven i Følge med mig». Han kommer dog lett i kontakt med mennesker på sin vei. Dessverre hadde han intet fotoapparat med seg, men kjøpte inn en del stereobilder fra Roma, Pisa, Napoli, Pompei, Herculanum, Firenze, Milano, Venezia og Paris. Noen av bildene har håndskrevne kommentarer bakpå.  De fleste illustrasjonene brukt i artikkelen er tatt fra internett.

I følge en artikkel i Fredriksstad Blad (juleaften 1956) besøkte Vibe også norske «settlements» og holdt gudstjenester der. Disse avstikkerne er merkelig nok ikke omtalt i brevene. Et av brevene er dog skrevet til en gammel venn i Røldal, hvor Vibe var sogneprest 1856-1863. Brevet omhandler besøk hos vennens utvandrete sønn. Om Vibe skrev flere brev hjem fra reisen enn de som er refererte i denne artikkel vites ikke.

Fredriksstad Blad skriver videre: «Vibe ble foredragsholder og folk lyttet gjerne til hva den jordomseilende sjelesørger på sin vinnende måte hadde å fortelle om sine opplevelser, sine inntrykk og iakttagelser fra fjerne land og riker. Etter anmodning fra Forelæsingsforeningen holdt han således mai 1878 et par foredrag for fulle hus i Phønix (klubbhus i Fredrikstad, åpnet i 1876). Inntekten lot han gå til et Holbergmonument i Bergen.»

De første brev fra Christiania i månedskiftet mai-juni 1874

Alternative reiseruter vurderes. En del praktiske ting avtales, spesielt på den økonomiske siden. Anbefalinger og adresser innhentes. Falsens søstre i Christiania besøkes et par ganger.

Christiania (Oslo) 28.5.1874

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen

Hvad jeg vilde have sagt, men ikke kunde, fordi min Mund er taus, naar Sind og Hjerte er bevæget, var og er dette: Skulde det være Guds Vilje, at Vi ikke gjensees mere, da modtag et langt og et kjærligt Farvel!

Begiver jeg mig ud paa en saa lang Reise, saa lader jeg alt staa til, og farer didhen, hvor Anledningen frembyder sig, - ligegyldigt hvorhen. Jeg har undersøgt en Deel Router. Noget norskt Dampskib gaar ikke herfra til Amerika før den 18d Juni; dette bliver mig altfor længe at oppebie (vente). Jeg har derfor bestemt mig til at tage ned til Hamburg, hvorfra der mindst en Gang ugentlig gaar Dampskibe til New-York. Denne Route bliver rigtignok kostbarere, men det faar ikke hjælpe. Om jeg fra Hamburg tager til New-York, det kan imidlertid være tvivlsomt. Derfra kan man ogsaa gaa til Westindien, til Panama og alle Havne ved det stille Hav. Jeg veed ei hvilken jeg vælger. For at have frie Hænder, maa Du, Falsen imidlertid have den Godhed at tage ud 100 Speciedaler ( ca NOK 24.000 i 2018) af min Sparebankbog og sende mig disse i Løbet af åtte Dage. Naar jeg afgaar herfra, er endnu tvivlsomt, maaske ikke før Lørdag i næste Uge.

Jeg har idag været hos Holst for at besigtige mit Pas; han var overmaade tjenstvillig og lovede at skaffe mig forskjellige Adresser og Anbefalinger til enkelte Videnskabsmænd og Selskaber paa Ceylon (Sri Lanka) og i ostindiske Byer. Ligesaa hos Consul Heiberg, der ogsaa lovede at medsende mig forskjellige anbefalinger; ligesaa hos Bureauchef Aal i Indredepartementet, der lovede at tale til Statsraaden angaaende hvorvidt jeg, skjønt ikke reisende i offentligt Øiemed, kunde faa med mig en Departementsskrivelse til samtlige Consuler i de transatlantiske og ostindiske Byer, hvor saadanne findes; han kunde ei med Bestemthed sige mig, hvorvidt dette kunde lade sig gjøre, men ønskede gjærne at forhjælpe mig dertil.

Hvad Bergensdamperne angaar, tjener til Oplysning: ‘’Motala’’ og ‘’Arendal’’ afgaa herfra til Bergen hveranden Onsdag Klokken 7 Morgen; igaar, Onsdag, gik et af dem; næste Afgang er altsaa Onsdag den 10de Juni. ‘’Stavanger’’ og ‘’Nyland’’ ligeledes til Bergen hveranden Onsdag Klokken 10½ Aften; den 3die Juni afgaar et af disse. – Medio Juni indtræder ugentlig Route, - ialfald for det førstnævnte Par Skibe. Hvorvidt Stavanger og Nyland ogsaa da vedblive at afgaa de samme Dage, vides ei. For nærværende kan man da komme herfra til Bergen hver Onsdag, - den 3die Juni om Aftenen, - den 10de om Morgenen.

Jeg var hos Frøknerne Falsen (søstre til G.B.Falsen) igaar Aftes - alene. De vare raske. Confirmation hos dem paa Søndag; blev buden til Middag, men kan dog ikke gaa, - det strider mod mine Sentiments. - Her er trist - saare trist, - og ikke har jeg Spor af Lyst til at gaa ud til nogen af min Slægt eller Bekjendte; for at det ikke skal ende med philosophisk Tristesse, er det vel næppe godt at tage fat paa et andet Ark. Far derfor vel, - farer altid vel! Jeg rækker atter hver af Eder Haanden og siger: Lever vel, til Vi sees igjen! Christi Venner ingensinde sees sidste Gang; disse kunde altid sige: ’’I den store Morgenrøde samles Ven med Ven i det store Vennemøde sees Vi igjen.’’

Kjærligst Hilsen fra Eders altid hengivne Vibe.

(Ikke datert brev. Antagelig 4.6.1874)

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen!

Tak for Eders Brev af 31te forrige Måned med venlig Hilsen og Farvel. I have dog maaske opfattet mit Brev noget feilagtigt. At jeg herinde i Hotellet finder det trist, det kan ikke Andet end billiges, - ligesaa, at det er mig tungt at skilles fra Eder. At jeg i det Hele er en Smule trist tilsinds, det kan nu engang ikke være anderledes, og dermed vil det have sit Forblivende, om jeg saa reiste Jorden baade rundt, paa tvers og igjennem fra Pol til Pol. Dog nok herom!

Sorenskriver Major tilskrev jeg istedetfor at reise op til ham, - og vel var det, thi hans Oplysninger ere meget magre, saaledes som sees af hans vedlagte Brev. Megen Imødekommen er bleven mig viist af Flere i Anledning min Reise. Jeg har faaet flere engelske og franske Anbefalingesskrivelser til samtlige norsksvenske Consulater i Amerika og videre vestovertil Suez (fra Departementet), - samt til flere private Personer, - navnlig fra Consul Heiberg.

Telegram fra Vibe 6.juni 1874 til Falsen om reisen til England og New York

Jeg har taget Billett til Hamburg med ‘’Sant Olaf’’, der afgaar herfra Lørdag Klokken 3 Eftermiddag; hvorhen jeg tager fra Hamburg, derom skal jeg faa Lov at underrette Eder fra sidstnævnte By.

Paa Grund af en Smule Upasselighed i en Maaneds Tid, tog jeg op til Eger i Lørdags for at tale med Holter; Alt er vel, og jeg reiser. – Det er ikke umuligt, at jeg tager til Vestindien til Saint Croix, hvor, som jeg hører, der bor en Grandonkel af mig, - en Halvbroder af Bedstemoder, - Plantageeier og Svedenborgianer (Swedenborgianism er oppkalt etter Emanuel Swedenborg (1688–1772) og er en kristen bevegelse med spesiell fokus på monoteism og vekten av de ti bud).

Mit Accreditie har jeg modtaget fra Kjær, udstedt af ’’Baring Brothers’’i London, gjældende over den hele Verden. Seer Du Kjær, saa tak ham for den havte Uleilighed. Det lyder paa 700 £ Sterling (ca NOK 870.000 i 2018), og er efter Consul Heibergs Formening mere end rundelig stort.

I Onsdags spiste jeg til Middag oppe hos Frøknerne Falsen sammen med gamle Tante Lise (Elisabeth “Lise” Christiane Falsen). Dine Søstre, kjære Falsen, vare vel tilfreds med, at Du ikke kommer herind før medio Juni, da det Værelse, som Du skal have, først bliver ledigt den 13d, 14d eller allersenest 15d Juni. Det er dog mere end jeg kan sige, da det skulde have været hyggeligt at træffe dig herinde.

5.6.1874

Ingen Hagbarth (eldste sønnen til Falsen, 17 år) idag Klokken 10.16; desværre faar jeg ham nu ikke at se. Jeg har opsnuset en Leilighed, hvorved jeg sparer 50 Speciedaler (ca NOK 12.000 i 2018) til Amerika og reiser herfra i Eftermiddag Klokken 5 med ’’Oder’’ (dampskip) over Hull og Liverpool til New-York. Et brev til Hagbarth efterlader jeg i Hotellet. Nøglen til en Kuffert indesluttes heri; vær saa god at aabne den og udtag en Pakke til Lissy paa hendes Geburtsdag.

Værer alle kjærligst hilsede og lever Alle vel, indtil jeg næste Gang kan faa høre fra Eder, hvilket vel ikke skeer før om ½ Aar.

Jeg veed ej mere at tilføie uden at jeg efter Eders Ønske er vel tilmode og har ialfald Mod nok til at tage fat paa denne Reise, som jeg vel føler bringer og kan bringe det med sig, som ei behager.

Hils Lissy, Hagbarth, Edvard, Thora og værer Selv hjerteligst hilsede og ønskede Guds Naade og Velsignelse fra Eders Ven Vibe

Brevet fra Liverpool

Vibe forteller om båtturen fra Christiania via Christiansand og Hull til London og Liverpool. Han treffer et par hyggelige karer underveis, men må greie seg på egenhånd i storbyen London. Her opplever han underjordiske tog, store menneskevrimler og slapper til slutt av i den zoologiske hagen.

Liverpool 10.6.1874

Kjære Venner

Det er muligt, - dog - nei, det er ikke muligt, at I blive kjed af mine Breve, men jeg trænger til at skrive til Eder, og da jeg nu er kommen til ’’my starting place’’, saa skriver jeg, saa meget mere som det for lidtsiden saa ud som jeg skulde have faaet den Fornøielse at bie her i 8 Dage, inden jeg kunde komme afsted.

’’Frisch, froh, frei, fromm’’, det er jo et godt Motto, og jeg faar se til at lade det baade lede mig selv og skinne igjennem mine Breve. At begynde paa Begyndelsen, vil maaske blive alt for lang en Expectoration, men lad gaae i Korthed. Jeg har ’’plenty of time’’, og ingen synderlig Lyst til at rende ud i Byen, iblandt denne myldrende, ’’business’’ drivende Masse af Mennesker, Heste og Vogne. Et mindre tørt og petrificeret Hoved end mit maatte blive aldeles forstyrret. Som sagt i mit sidste Brev kom jeg altsaa til at forlade Christiania en Dag tidligere end ventet, hvormed dog kun een Ubehagelighed var forbundet, - den, at jeg ikke traf Hagbarth, som formentlig arriverede samme Dags Aften.

Med ’’Oder’’ dampede Vi til Christiansand, hvorfra jeg thelegraferede til Eder, og hvor Vi maatte ligge 6 time for at tage ind 1000 Kasser Makrel og Lax. Ombord var en Kjøbmand Schmidt fra Christiania; i Christiansand kom en ’’Callevig’’ fra Arendal. Med disse Herrer havde jeg en behagelig Overreise til Hull, hvortil vi kom med skjønt Veir og uden Søsyge Mandag Formiddag Klokken 10. Vi toge ind i ’’The stations hotel’’, spiste os en god Middag med Champagne – undskyld, men det skal ei ske oftere – antager jeg; it was proposed and so I must consent.

Samme Dag toge Callevig og jeg videre til London – omkring 30 norske Mile i 5½ Time med 5 Stoppesteder. Toget brusede afsted i en aldeles rasende Fart; men godt gik det og heelskindede naaede Vi frem. Fra Hull thelegrapherede jeg til min Fætter Vibe , Rectorens Søn, at jeg kom og bad ham møde (antagelig er dette Niels Andreas Vibe (1834-1929), senere byråsjef i Finans- og Tolldepartementet). Paa Stationen i London, ’’Kings Cross’’ var dog ingen Fætter; fra Callevig skiltes jeg her, - og der stod jeg temmelig net igjen, ’’alene i London’’, i noget forfærdelig Storartet og iblandt en til alle Kanter drivende og rivende Menneskemasse, thi maatte jeg da se at bruge min Smule Engelsk, og saa kom jeg til ’’Great Northern Railway Hotel’’.

Ja, stort var det og skjønt; jeg fik et Værelse i 3die Etage, spiste til Aftens, lagde mig og sov Lidet. Medens jeg imidlertid sad og spiste min Aftensmad, kom min Fætter. Vi talte en Stund sammen; han er ansat ved det norsksvenske Consulat. Villerding, Generalkonsulen var syg i disse Dage, saa han (Vibe), ikke kunde følge mig den Dag, jeg var over i London. Det var ilde, thi at finde frem i London for en Fremmed – det er, ja det er høist ubehageligt, især naar man ikke er Sproget mægtig. Alt er saa stort og broget, - der er Rækker paa Rækker af 2 og 4-hjulede Vogne fra ganske smaa til fabelagtig store Omnibusser og Sporvogne midt i Gaderne, paa Siderne og overalt, - og saa Menneskevrimlen, - og saa Støien og Larmen fra denne talende, løbende, kjørende og dampende Mængde, - paa Jorden, over Jorden og under Jorden. Jeg bestemte mig da til i Hotellet at hyre mig en ’’Guider’’, der kunde følge mig hele Dagen og lade mig se en Smule af hvad seværdigt var. Men hvad jeg ansaa for den letteste Sag af Verden, lod sig ikke gjøre. Der blev sendt Bud paa 2, 3 forskjellige Steder, men Alle vare optagne, - og saa maatte jeg tage ud alene. Jeg fik da opspurgt Stationen for den underjordiske Railway. At tage en Billett og stige ind i en Wagon høres saa let; men det var ingenlunde en let Sag for den som ikke kjender alle disse forskjellige Router nede i dette Hades, hvor der vistnok paa selve Stationen var lyst som i selve Dagen, men hvor Togene afgaa hvert 5te Minut til forskjellige Ender af Byen. Jeg fandt dog endelig frem til ’’Portland road Station’’, og saa bruste Vi frem under Jorden i Mørke til en Station, hvor jeg gik ud og spurgte mig frem til ’’the Zoological garden’’, der ligger i den store saare skjønne ’’Regents park’’; herinde i Naturen tilbragte jeg min Dag og ønskede saare, at I kunde have været der, - gjennemsaa meget nøie hele den der  samlede Dyreverden, saa jeg kan have meget at fortælle min lille Lissy – giv hende et Kys fra mig, - ja to - , reed paa en mindst 6 Alen høi Elephant, hvorpaa der var lagt en ’’Hauda’’ (en sal beregnet for store dyr), - saa - min kjære Lissy, nogle store, skjønne Løver med hængende Manke, Tigre og Leoparder med gnistrende Øine og en stor stribet Hyæne, der skreg saa huult og vildt og fælt, at man kunde blive ganske bange, hvis den ikke havde været forsvarligt indelukket. Herom og om mange andre Dyr haaber jeg at kunne en Gang komme til at fortælle Dig, Lissy min.

Great Northern Hotel ved Kings Cross i London

Derpaa spiste jeg min Middag derude og vendte tilbage til Byen Klokken 5. Saa gik jeg omkring et par Timer for at se Færselen i Gaderne, og tog saa ind i Hotellet, - gik tilkøis og sov godt og drømte om – liden Lissy. – Som jeg idag, Onsdag, skulde forlade Hotellet for at stige op i en Cab for at kjøre til Eustoen Station, hvorfra Expresstoget til Liverpool gaar, fik jeg Øie paa Carsten Thiis; et Goddag og Farvel, - og dermed skiltes Vi.

Klokken 10 toge Vi fra London, Klokken 3 kom Vi hid – 200 engl. Miles. Saa tog jeg til Agenten for ’’the white star line’’ og fik der at høre, at Baltics Machine er gaaet istykker, saa Skibet ei kommer til at afgaa før ud i næste Uge. Jeg fik min Billett transferreret til Inman line, - og gaar herfra i Morgen med the royal mail Steamer ’’City of Richmond’’, der anløber Qveenstown (denne irske byen heter nå Cobh) og gaar saa til New-York. Den bruger formentlig omkring 9 à 10 Dage for at naae frem.

Lever vel og værer Alle kjærligst hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe

Hvor jeg kommer til at længes efter at høre fra Eder! Det bliver næsten uudholdeligt! Jeg vil ikke svare for at jeg ikke, naar jeg har gjort nogle Toure omkring i Amerika, vender tilbage til Norges Høifjelde og derfra som Standqvarteer gjør nogle Trip mod Syden. Yours truly Vibe

Brevene fra New York forteller om overfarten fra Liverpool og sight seeing i New York

Under overfarten til Amerika passerer man isfjell og ser hvaler og delfiner. På dampskipet blir Vibe kjent med en utvandret engelskmann og klesfabrikant fra Providence. Vibe tatt vare på i New York av klesfabrikanten og hans familie. Her besøker han bl.a. Wall street og Broadway. Han tar ut reisepenger for den videre ferd.

New-York 21.6.1874

Kjære Venner!

Kart over Vibes reiserute i USA. Omtrentlige datoer er lagt inn for ankomst eller avreise.

Mit Brev fra Liverpool har I formentlig faaet. Nu er jeg i Amerika, hvortil jeg arriverede idag Morges efter en meget heldig Overreise, der varede fra den 11te Eftermiddag Klokken 4 til idag Morges Klokken 9.

"City of Richmond" var et i enhver Henseende vel udrustet Skib (se bildet), - 2580 Tons, - 425 Fod (ca 126 meter) langt og 45 (ca 13,5 meter) bredt; Vi vare 1100 Mennesker ombord, af hvilke omtrent 100 Cabin passengers (passasjerer med lugar). Vi havde det rummeligt og godt. Men the Steerage passengers (tredje klasse passasjerer) havde det vist nok ikke altfor godt; de stode pakkede sammen, naar de vare oppe paa deres Dæk. Livet ombord paa et saadant Skib er naturligviis i Længden temmelig kjedeligt. Naar jeg undtager et Døgn, hvori der blæste en frisk Vind, saa Skibet, der førte en heel Deel Segl, krængede og duvede dygtigt og Bølgene slog over selv det høie Hurricandæk, var Veir og Vind den hele Tid smukt og favorabelt. Alligevel var en heel Deel søsyge, - baade Damer og Herrer. Selv gik jeg ganske fri.

Dampskipet "City of Richmond". Inman Line. Maleri fra 1882 av ukjent kunstner.

Jeg stiftede Bekjendtskab med min Sidemand og Vis à vis ved Maaltiderne; den Første var en Farmer fra det fjerne Vesten, - udvandret fra England for 28 Aar siden og nu paa Hjemreise efter et stort Ophold i England ’’on bussiness’’. Den Anden var en Fabrikeier fra Staten Rhode Island. Hans navn var ’’Chapin’’, udtalt paa Engelsk. Denne tog sig meget venligt af mig og har viist mig megen Opmærksomhed, saa jeg er ham høilig forbunden. Idag har han gaaet omkring med mig i Byen, hvor han er vel kjendt; han er Klædesfabrikant, bosiddende i Byen Providence i nævnte Stat.

Paa Atlanterhavet saae vi adskillige Iisbjerge, - nogle indtil 100 Fod (ca 30 meter) over Vandet, - og der var megt koldt i det Strøg; senere passerede Vi Golfstrømmen, hvor Temperaturen var mærkelig Miledere og Vandets Farve ganske anderledes. For Lissy skal jeg i sin Tid fortælle om Hvalfiske og Delfiner og Iisbjerge og, jeg haaber om meget Andet.

Mit Ophold hersteds bliver næppe mere end 3 – 4 Dage, hvorefter jeg formentlig tager Routen op Hudson River til Albany, - til Niagara, - Cincinnati og Mammuthulen, - til Louisville, - paa Floden Ohio ned til Cairo, op Mississippi til Saint Louis og herfra til Chicago, hvorfra jeg haaber at kunne næste Gang tilskrive Eder.

Mandag 22.9.1874

Broadway på 1800-tallet

Jeg er kommen tilbage fra en Tour igjennem Broadway til Bankierernes og Pengeinstituternes bekjendte ’’Wallstreet’’. Med godt Følge af Mr. Chapins Søn fandt jeg frem til min Bankier, hos hvem jeg fik Anviisning af 500 Dollar (ca NOK 100.000 i 2018) paa ’’the national bank’’; med disse Penge har jeg antagelig mere end nok for at naae til San Francisco; antagelig behøver jeg ikke mere end 300.

Trafikken i Broadway er ganske ’’immense’’; den er over ½ norsk Mile lang og mindst 50 Alen (ca 15 meter) bred, men alligevel i sin hele Udstrækning myldrende fuld af Mennesker, Heste og Voiturer, - og paa sine Steder maa man staa ventende paa at komme frem; her er en ganske ubeskrivelig livlig Færdsel og Støi, - og Livet ganske anderledes end i Europa; jeg har været inde i et Par Lagerhuse og i en ’’gold exchange’’; Mage til Støi i dette Sidste har jeg ikke hørt, - en Byden, Overbyden og Underbyden, hvoraf jeg ikke forstod et eneste Ord, - og hvorledes Vedkommende kunde forstaa hverandre, er mig en Gaade.  

I Eftermiddag ville Mr. Chapin og Frue følge med mig til ’’the central park’’, hvortil jeg glæder mig, - og i Aften vil jeg besøge Barnums Hippodrome. Naar jeg saa i Morgen har aflagt et par Visitter og studeret lidt i nogle amerikanske Haandbøger, tænker jeg paa Onsdag at tage en Trip op ad Hudson river, - Amerikas Rhein, og vende tilbage hertil samme Dag, for Thorsdag at gaa videre med Jernbane til Niagara, Cincinnati o.s.v. som ovenfor sagt.

Jeg kommer idag og igaar Geburtsdagene ihu og frembærer mine Lykønskninger. Jeg haaber, at mine Gaver ere rigtig fremkomne, - med det Tillæg, at Parasollen kan, om ønskes, ombyttes hos Nicolaissen i Carl Johans Gade. Gid I alle maa befinde Eder vel, at Bergensreisen maa ske i gunstigt Veir, og at Du, min kjære Falsen ei maa finde Dig ubehagelig situeret i den Commission, hvori Du sidder. Gud velsigne Eder Alle. Hvad mig angaar, saa er jeg rask og – vel tilmode; - indeed!

Farer altid vel! Fra San Francisco skal jeg i sin Tid tilskrive Eder og melde, enten jeg gaar mod Vest eller mod Øst igjen. 57 Dage paa Søen er stærkt! Jeg har dog endnu Lyst paa den Route og gjør den antageligen. Jeg har under mit Ophold her faaet Anbefal. til Rom og Florents.

Eders hengivne Ven Vibe.

Hils M. (Marthe Johanne Falsen) og L. Falsen (Elisabeth “Lise” Christiane Falsen) fra mig og siig dem Tak for deres megen Venlighed under mit Ophold i Christiania.

Brevet fra Louisville omhandler en tur opp Hudson river til West Point samt en avstikker med tog til Niagara

Vibe blir "confunderet" over alle de ulike jernbaneselskapene, når han vil kjøpe togbilletter i New York. Han finner etterhvert ut at Pullman vogner er best, hvis man skal overnatte på toget. Vibe finner Niagara helt fantastisk og verdt en reise. Det er svært varmt i Louisville.

Louisville in Kentucky 28.6.1874

Kjære Venner!

As I feel, that You willingly shall hear from and about me and as I am deeply interested in and inclined to write to You, I do so. Det var en Intimation paa Engelsk, men jeg vil fortsætte paa Norsk. Mit sidste Brev til Eder var fra New-York, hvorfra jeg nok kunde have Et og Andet at fortælle. Men da jeg ikke erindrer hvad jeg skrev i mit sidste Brev, vil jeg her fortsætte med Reisen fra New-York. Jeg tror at huske, at jeg omtalte mit Held med at møde en tjenstvillig Mand i Mr Chapin og hans Compagnon, en Mr George Krause. Mr Chapin og Hustru forlode N.Y. et Par Dage før mig og forærede mig en lille religiøs Bog, som de ønskede, jeg skulde have som ’’a little memento of their meeting with me’’, - og ikke nok med det; men da de vel mente, at jeg vilde føle mig noget ene og forladt ved deres Bortreise, sendte de mig et Telegram og et Brev fra deres Hjem.

En Dag drog jeg med Dampbaad op Hudson River en halv Snees Mile til de forenede Staters Militærakademi, West Point. Det var en solvarm Dag og en overmaade skjøn Tour. Hudson River er Amerikas Rhin og Seneriet paa begge Sider af Floden var særdeles skjønt. Hudsonfloden siges at have Æren af, at de smukkeste Floddampbaade i Verden gaar paa dens Vande ligesaa ogsaa – saa siger min ’’Handbook’’ of having borne upon its waters the first steamboat, that ever succeeded, when Robert Fulton ascended the river in 1807.’’

Det varede en Tid, inden jeg blev saavidt kjendt med Et og Andet angaaende Reisen med Jernbaner her i Landet. Det er saa stort, saa vidt forgrenet og omstændeligt, at man bliver ganske confunderet, skjønt der fra vedkommende Compagnier synes at være gjort Alt til Retledning og Accomodation for de Reisende. Spørger man sig for hos vedkommende Betjente; er man først saa heldig at have fundet frem til Stationen, saa klarer man sig jo; men der er saa mange Contorer og saa utallige mange gaaende og kommende Træn og saa mange Jernbanecompanier, der alle benytte den samme Station, at man – jeg ialfald befinder sig som en Muus i en Rottefælde, løbende rundt om igjen og om igjen, inden Sagen ordnes.

Da jeg havde at tilbringe en Nat paa Jernbanen fra New York. til Niagara, betalte jeg for Plads i en af Pullmanns ’’sleeping Cars’’. Disse ’’drawing-rooms Cars og Sleeping Cars’’ maa nemlig betales extra, hvis man vil have den Behagelighed at benytte dem; de udgjøre en Linje for sig selv og følge gjerne med ethvert længere Tog; de udgjøre paa en Maade en Slags 1ste Classes Vogne. Man befinder sig i dem saa beqvemt, som tænkes kan i en Vogn; de ere dog ikke alene beqvemmere, men de ere splendide tillige, og Vinduerne ere ikke saadanne smaa Glasruder som hos os, men 2 Alen (ca 60 cm) i Høide og Bredde, saa man har uhindret Syn af det hele Landskab. 442 engelske Mile (ca 707 km) foer jeg da frem til Niagara; 4½ norsk Mile i Timen.

Det lønner Umagen at reise til Amerika alene for Niagaras Skyld. Det var et for mig overraskende storartet Syn; o, den, som blot havde havt et Følge, - blot Een at se det og nyde det sammen med! Alt er gjort hvad gjøres kan, for at Faldet skal kunne blive seet paa bedste Maade; men vist er det ogsaa, at de gode Folk, der have bygget og arrangeret alle disse Taarne og Broer og ’’inclined railways’’ søge at faae sit Udlæg tilbage i rigeligt Mon, og at der naturlig paa Canadasiden speculeres stærkt i de Reisendes Punge, - saa Opholdet der blev mig alvorligt dyrt.

Niagara Falls på 1800-tallet

’’The cave of the winds’’ maatte jeg naturligviis besøge. Jeg klædte mig i den Anledning af heelt til Skindet og blev iført et par Filtsko, Buxer og Kittel samt en Sydvest og saa drog jeg da med Føreren ned at de saakaldte Bidle’s Stairs, en perpendikulær Vindeltrappe paa 200 Trin. ’’The guide went before and I followed close under the cliff; a cold, clammy wind blew strong in my face from the moment, we left the shelter of the staircase, and a few steps brought us into a pelting fine rain, that penetrated my dress’’. Broerne fra klippe til klippe laa saa at sige midt I selve Fossen, der føg som Snefog om mig; den uhyre Vandmasse tordnede og sydede vildt; det var ikke Støvregn, men de var det mest grovkornede Styrtebad; da saa Broerne vare passerede, havde Vi at vende tilbage bag og under Fossen; naar denne Passage tiltrædes, tager Føreren Ens Haand; det var ikke lysteligt derunder; den stærke Vind, fremkaldt ved de uhyre ud over En væltende og tordnende Vandmasser vare ikke langt fra at betage mig Aanden. Jeg standsede en Stund derunder for at se opad. Man er naturligviis bleven til bare Vand, naar man igjen seer Dagens Lys.

’’The international Hotel’’, hvori jeg tog ind, er et fyrsteligt Palads mere end et Hotel; alle de bedste Hoteller ere overmaade skjønne, - een Pragt og Elegance i Ornamentering, Frescoer, Tapeter og Gulvtæpper og Speilglasvægge og i enhver optænkelig Beqvemmelighed, som næppe kan tænkes større. (Nu; jeg seer, at jeg skriver slet!!).

Suspension bridge, - Elevatoren ved the great rapids o.s.v. skal jeg i sin Tid berette om. Veien langs Niagara Elv er saare skjøn. Jeg maa nu hoppe over 70 Mile, som jeg har tilbagelagt siden igaar. Imorgen gaar jeg til Mammuthulen; mit næste Brev faar da blive fra Chicago. – Lever vel og værer Alle, hver især kjærligst hilsede fra Eders hengivne Ven  

Vibe

Heden her idag er enorm: + 35 Reaumur (44 grader Celsius); jeg sidder reverenter talt (med respekt å melde) i bare Skjorten for aabne Vinduer og Døre og sveder som i et russisk Dampbad og saa drikker jeg Iisvand og har en Neger staaende hos mig under Maaltiderne for at vifte om mig; naar han har serveret for mig, stikker jeg ham 25 Cents (NOK 50 i 2018) i Haanden og saa vifter han af alle Kræfter. Alle gaae med Vifter; hvorfor skulde ikke jeg gjøre det Samme? det er en Nødvendighed i denne opløsende Temperatur.

Lissy min, - min søde lille Lissy, - jeg kysser Dig 1000000 Gange; naar Du seer mig igjen, vil Du næppe kjende mig, da jeg seer ud som en Bjørn i Ansiktet.

Christopher Vibe

Brevet fra Chicago handler om Vibes besøk i Eau Claire

Brevet er til Helleik, en gammel venn i Røldal. Vibe tar en real avstikker fra Chicago til Eau Claire for å besøke Helleiks utvandrede sønn, Gunder.

Chicago 14.7.1874

Kjære Helleik!  

Jeg antager at det vil more Dig at høre fra mig, efterat jeg nu er kommen tilbage fra en reise til Eau Claire fra din Søn Gunder. For Øieblikket er jeg i Chicago, hvortil jeg kom for nogle Dage siden . Saa bestemte jeg mig til at reise at besøge Gunder, -den eneste som jeg kjender her, - i alfald den Nærmestboende. Afstanden er rigtignok 50 norske Mile og ligsaa mange tilbage, men min Lyst stod dertil og jeg reiste. Efter nogen Søgen fandt jeg frem til ham. Jeg kjendte ham, derimot havde han vanskelig for at kjende mig igjen. Han modtog mig meget venligt. Jeg var hos ham i 2 dage og han kjørte mig omkring, for at jeg ogsaa skulle faa se hvordan andre Farmere havde det. Det Brev, jeg fik fra Dig, fra før jeg forlot Norge, havde jeg med mig, og jeg lod ham læse det. Det glæder mig at kunne sige Dig, at Gunder har et meget godt Ord paa sig iblandt Alle. Han er aktet og afholdt som en forstandig, ordentlig og rettskaffen Mand; derfor er han ogsaa betroet med forskjellige communale tillitsprosjekter. Han og hans Kone hadde det godt sammen, og hans Børn ere vel opdragne og pene; disses Navne ere: Nils, Kle? , Mary og Lise.

Provsten Torstensen forrettede Prædiken den Søndag jeg var over der, og paa mit Spørgsmål  derom til Provsten , fik jeg ogsaa af ham et meget godt Vitnesbyrd om Gunder for Rettferdighed , ordentlig, ædruelig og i enhver henseende  -sommelig Vandel. Han boer ved Elk Mound omtrent 11/2 norsk Mile fra Eau Claire. I gaar Morges kjørte Han mig til……… Sted og viste mig al den forekommelighed og Velvilje , som jeg kunde ønske. Naar jeg til næste Aar, om Gud vil, kommer op paa Fjeldet igjen, skal jeg komme ned til Valdalen og fortælde Eder nærmere om ham. De øvrige Røldøler her bor saa afsides at jeg kan ikke tænke paa at se op til dem.

Herfra tager jeg vestover til Californien og derfra videre rundt Jorden for at vende tilbage til Europa om Suezcanalen og Ægypten. Til Norge tænker jeg å komme i Februar eller Marts Maaned. Tager jeg da om Bergen, skal jeg lægge min Hjemvei om Røldal. Siig til Vraal Hamre, at han ikke maa vente paa ? iaar, skjønt jeg nok kunde tænke mig en Ren eller to.- Det er ikke billig at reise hær ; de omtrent 100 norske Mile frem og tilbage til Gunder og hid igjen koste mig omtrent 100 Dollar. Her er overmaade varmt, og Jorden trænger høilig til Regn: imidlertid staar det godt endnu paa Ager og Eng.

Lev igjen vel, min kjære Helleik, hils din Kone og Børn, hils Vraal og Lars Haare og Gunla og Svend og enhver som vil ha en Hilsen fra din hengivne Vibe     

Brevene fra San Francisco forteller om den lange togreisen fra Chicago til vestkysten og om flotte naturopplevelser

Underveis vestover opplever Vibe vidstrakte prærier og ørkener, flyktende dyr, uvær, indianere, det vilde og vakre fjellandskapet i Rocky Mountains og Sierra Nevada. Avstikker til Salt Lake City.

San Francisco 22.7.1874

Kjære Venner!

Saa langt er jeg nu kommen og er nødt til at standse her længere end jeg havde tænkt, da jeg ikke kan blive færdig her til 1st Dampers Afgang den 28.nde dennes og den næste gaar 14 Dage senere. Denne Tid vil da blive optaget af en Tour til Yosemite valley, der medtager 7 à 8 Dage, - og dernæst formentlig imod Nord til Callistoga for at se ’’the petrified forest’’ og ’’the hot and boiling springs’’ i Nærheden deraf.

Mit sidste Brev til Eder var fra Chicago. Siden har jeg bruset frem med Express train ad 2400 Mile over Rocky Mountains og Sjerra Nevada og seet alt hvad sees kunde fra Wagonen og fra de mange Stoppesteder, - Meget og for mig meget Nyt. Jeg længes saare efter at høre fra Eder, men den Længsel faar jeg se til at stagge saa godt det lader sig gjøre, - og det er ikke godt at gjøre det. Jeg har endnu ikke taget Billet vestover det stille Hav; formentlig tager jeg dog den Vei. Naar jeg skal fortælle Noget af hvad jeg har seet, saa er det ei saa let endda, da Stoffet er saa rigt, - skjønt jeg vistnok har søgt at samle det sammen i min Hukommelse og har stadigen nedskrevet Et og Andet i min Noticebog.

Eksempel på tog i USA på 1870-tallet

Reisen paa Pacifikbanen fra Chicago hid i 5½ Døgn er saare interessant, men ogsaa noget trættende, skjønt man sidder beqvemt nok og ligger beqvemt nok og spiser godt nok. Hede og tildeels Støv tager paa Kræfterne. Da jeg antager, at det vil interessere Eder, skal jeg i Korthed berette Lidt. Med en Gjennemsnitshastighed af 4 norske Mile i Timen (undertiden imellem 5 og 6) bruser Toget afsted Nat og Dag. Det er en Lyst at fare saaledes afsted, - og jeg ialfald saae ikke og følte ikke Noget til noget særligt Farligt paa den hele Strækning, skjønt der vistnok var nogle Steder, navnlig oppe imellem Sjerra Nevadabjergene, hvor Passagen var slem nok og hvor 2 mægtige Locomotiver maatte bruges for Stigningens og Sikkerhedens Skyld. Det høieste Punkt i Rocky Mountains ligger 8.200 Fod (ca 2.460 meter), - og ditto i Sjerra Nevada 7.014 Fod (ca. 4.200 meter) over Havet.

De Milelange, aldeles flade Prærier gjøre et stærkt Indtryk; det er som paa Havet, - man seer ingen Horisont. Flygtende Antiloper og Daadyr, Præriehunde og Kaniner saaes jevnligen paa Farten henover Prærierne. Men, min kjære Lissy, jeg saae ingen Graabjørne, skjønt Sidedalene oppe iblandt Rocky Mountains have Overflod paa dem. Havde jeg været omtænksom nok til at tage min Rifle med, skulde jeg havt den største Lyst til et Ophold paa en eller anden Station imellem Fjeldene. Men derimod saae jeg Indianere af forskjellige Stammer, der møde frem paa Stationerne for at tigge og vise sine Kunster i Bueskydning og sælgende forskjellige Ting. Alle havde de langt, ravnsort Haar, der hang vildt nedad Ansigt og Nakke, - Nogle vare malede i Ansigterne, udstafferede med glimrende Ørenringe og couleurede Perlebaand samt brogede Plaids. Jeg saae en Præriebrand ved Nattetid, - Himlen var overtrukket, - blikstille, - uhyre hedt, - intense, vidtstrækkende lange zigzagformede Lyn; det var et skjønt Skue, som jeg i den stille Nattetime, der kun afbrødes af Støien af det fremilende Tog, iagttog fra Platformen. Saa kom der en Prærie, som Toget gjennemfarer i en lige Linje paa ikke mindre end 5 norske Mile; Sporet og den dobbelte Telegrafledning paa begge Sider af Banen, svinder hen i det Fjerne, indtil man endelig naaer derhen, hvor atter Milelange, flade, græsbevoxede, af Qvæg og Heste opfyldte Strækninger løbe ud imod Fjeldenes Skraaninger.

Overmaade yndige Steder, store idylliskt beliggende Byer gives der en Mængde af paa de første 100 Mile fra Chicago; saa komme Prærierne, - saa Stigningen opad Rocky Mountains, hvorfra man kommer ned igjen paa den store amerikanske Ørken, der i Sandhed ikke frembyde noget for Øiet skjønt Syn med dens græsløse alkaliholdige uhyre Flader; - saa kommer igjen hundremilelange og -brede Flader, opfyldte af Salviekradt og ’’bunchgrass’’, - Dampsøiler i det Fjerne fra kogende Kilder, - Indianiere paa deres Heste, - med deres usle Telte, - saa mindre og større Emigranttog med firhjulede, teltbedækkede Vogne, der krydse hverandre og fare ind i Sidedalene til deres Ranchoer og forskjellige Sysler ved Guld, Sølv og Kobber- samt Kulminer. Ved alt dette er dog endnu intet Storartet; dette sees først oppe imellem Sjerra Nevada fjeldene. Her kunde jeg lide at bo.

Jernbanebro i Rocky Mountains 1870-tallet

Øverst paa ’’Summit’’ var Temperaturen falden ned til 45 Fahrenheit (ca 7 grader Celsius). Her var det vildt, vildt og dog skjønt tillige. Nogen Beskrivelse er jeg ei mægtig til at give. Scenen vexler uafbrudt; Sneskuur, Tunneler og lidt problematisk udseende Broer drager man igjennem og over Milelangt paa Sjerra Nevadas Skraaninger et Par 1000 Fod over Dalbunden. Et eneste uafbrudt Sneeskuur er 5 norske Mile langt. Dybt, dybt nede sees den nydelige, men sørgelig bekjendte ’’Donner Lake’’. En Snestorm overfaldt her, før Jernbanen kom istand, Familien Donner og begrov den. Saa kommer ‘‘the devils slide’’ og’’the devils gate’’, - og saa den vilde, dybe ’’Echo Cannon’’ og ’’Weber Cannon’’, med dens røde, høie Sandstensvægge, der tildeels hænge udover Banelinjen, - saa Smaabyer, opfyldte af Guldgravere; hele Egnen er oprodet og gjennemledet paa kryds og –tvers af Vandcanaler for Guldvadskningens Skyld.

Dette bliver vel det sidste Brev fra mig paa længe. Lad mig endelig faae Brev til Rom i Slutningen af November. Før kan heller ikke jeg skrive.

Lad mig her faae Lov til at frembære min Lykønskning og mine Ønsker i Anledning den 20nde September; maa Gud velsigne Eder og Eders Fremtid!

Kjærligst hilset være Enhver; indesluttet paa dette Sted følger et Kys til Lissy. Lissy, min søde Lissy, - gid jeg havde Dig her paa mit Fang, saa skulde jeg fortælle Dig meget Morsomt en Times Tid eller længere, om Du vilde!

Farer atter vel og værer hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe

San Francisco 23.7.1874

Min kjære Envold! (Falsens yngste sønn, 15 år)

Donner Lake i Sierra Nevada

Antageligen vil dette Brev finde Dig i Christiania, hvortil jeg addresserer det. Gid Du maa være vel placeret, være rask og i alle Maader befinde Dig vel! Som Du seer, er jeg nu kommen et Stykke paa Veien, men det længste staar tilbage. Hid er jeg arriveret ’’sound and safe’’, efterat have passeret med Expresstrain igjennem 2400 engelske Mile. fra Chicago i 5½ Døgn med en lille Afstikker ned til Saltlake City, Mormonernes Hjem. Hvad har jeg saa seet paa denne Strækning og hvad kan jeg fortælle? Ja, det er ikke saa snart at sige; jeg vil foretrække at sidde sammen med Dig i god Ro og Mag og fortælle. Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt at sammenfatte hvad man seer paa en saa lang Strækning og igjennem saa vexlende Scener i en nogenlunde fyldestgjørende Beskrivelse. Jeg kan kun her notere nogle Stumper.

Reisen har været interessant for mig. Naturen her er storartet og mangfoldig riig. Jeg har seet de mest smilende Landskaber, - de vildeste Bjeregne, - de ødeste Ørkner, - Milelange, pandekagflade, græsbevoxede Prærier, - alkaliholdige, sterile Strækninger, - Guld- Sølv- Svovel- og Kulminer, - kogende Kilder, - flygtende Antiloper og tossede Præriehunde, - saa har Locomotivet ført mig i 5 à 6 norske Mile lange, lige, flade Linjer, hvor det forekommer En som paa Slant, - uden nogen Horisont, - og saa bruser det atter henad og opad Rocky Mountains og Sjerra Nevadas Skraaninger og Stigninger over temmelig mistænkelig udseende Broer, - langs 2000 Fod (ca. 600 meter) dybe Afgrundes næsten yderste Kant, hvor man befinder sig i en nogen spændt Stemning, - og atter gaar det nedad Mile paa Mile paa Bunden af dybe Slukter, de saakaldte ’’Canjons’’, hvis nøgne Sandstensvægge rage 1000 Fod over og hængende udover En og saa videre. ’’Snow-shed’’ og ’’snow-fences’’ afløse hinanden i det Uendelige.

Den høiest beliggende Station i Rocky Mountains er ’’Sherman’’ – 8200 Fod (ca. 2.460 meter) over Havet; den høieste i Sjerra Nevadakjeden er ’’Truckee’’ og ’’Summit’’. Her var det vidunderligt deiligt om Morgenen Klokken 4 ved Solopgang paa skyfri Himmel; her er Urskov med Træer af svære Dimensioner; selve Stationen ligger omgivet af tæt Skov i en vild Bjeregn; tæt ved er den saakaldte ’’Donnerlake’’, der hviler med sin smilende Flade som et Øie i Taarer dybt nede i den skovklædte Bund, medens Naaletræernes friske, aromatiske Duft og den kjølige Bjergluft qvæger En lifligt, efter at Temperaturen kort før har bragt En i en smeltende Tilstand.

Jeg tænker, jeg maa vende tilbage did tidligt eller sent. Det er Umagen værd at reise til Amerika alene for Pacifiktourens Skyld og for at se Niagara. I Mormonerbyen var ei meget Nyt at se, med mindre man kunde have opholdt sig der en Tid og gjort Udflugter op imellem Fjeldene. Byen selv er overmaade smuk. Jeg gjorde en Trip ud til en kogende Kilde i Nærheden; Vandet boblede, og skjønt Thermometeret viste 120 Fahrenheit (ca 50 grader Celsius), var dog Dampen af Kilden synlig nok. Da det var Søndag, overvar jeg en Deel af en mormonsk Gudstjeneste; Sangen var smuk, - et talrigt, fleerstemmigt Chor.

Idag har jeg været henne hos min Banquier og optaget paa mit ’’lettre de Crédit’’ 500 dollars (ca NOK 100.000 i 2018) i 20-dollars Guldstykker, hvormed jeg haaber at klare mine Udgifter til Yokohama, Yeddo, Hiogo, Nangasaki, Shanghai og Hongkong og maaske lidt længere, - kanske til Calcutta; thi denne Vei tager jeg formentlig.

Jeg har idag tilskrevet dine Forældre; send dette Brev til dem. – Skriv mig til i Slutningen af November: C.A. Vibe, Roma in Italia, poste restante’’.

Hils dine Tanter venligst, - ligesaa Hagb., naar Du skriver til ham, og vær selv, min kjære Enevold kjærligst hilset fra din hengivne Ven Vibe 

Brevene fra Clark’s Ranch og Yosemite Valley forteller om turer med tog, til hest, til fots og med «stage coach» inn i fjellene øst for San Fransisco

Den vakre og vilde naturen i California er overveldende. Vibe opplever «en af de vildeste Kjøretoure, jeg nogensinde har havt». Han savner dog etter «en god Ven i Følge med sig».

Clark’s Ranch (Mariposa) 24.7.1874

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen!

Som I se, har jeg nu skiftet Plads siden mit sidste Brev og befinder mig indimellem Sjerra Nevadas Udløbere. Touren hid, Opholdet her og Reisen op til ’’the big trees in Mariposa valley’’ har været saa interessant, at jeg atter maa uleilige Eder med at læse mine Udgydelser. Imorgen tager jeg videre op til ’’Yosemite-valley, hvor jeg tænker at tilbringe 2 à 3 Dage. Jeg har havt en Frygt for, at Yosemites Vuer og Skjønhed har været overdrevet en Smule i Beskrivelserne over samme og yttrede denne min Betænkelighed for en Engelskmand, i hvis Følge jeg har været paa Touren hidop; men han siger: ’’no Sir, it can not be exaggerated’’. Vi faae at se. – Imidlertid vil jeg give Eder en mere detailleret Beskrivelse over min Reise hid og hvad jeg paa den har seet og oplevet. Topsøes Beskrivelse er forresten correkt; men jeg er Eder en Smule nærmere, naar jeg tilskriver Eder og jeg længes efter Eders Nærhed.

Eksempel på "stage coach" på 1800-tallet

Enfør jeg tog over Franciscobugten paa en af de mange skjønne Færgedampere, som uafbrudt fare imellem San Francisco og Byen Oakland paa den anden Side; her stod Trainet færdig til at afgaae, og jeg var hurtigt inde i en Vagon med min Vadsæk (den jeg fik af Dem, Fru Falsen, og som følger mig paa mine Smaatoure) samt en Paraply.

De 139 engelske Mile (ca. 222 km) til Byen Merced tilbagelagdes i 6 Timer til Klokken 11 Aften i et deiligt Maaeskindsveir, - jeg tog ind i Hotellet ’’El Capitan’’, - sov godt i 4 Timer og stod op, for nu med ’’stage-coach’’ at tilbagelægge paa 1 Dag de 64 Mile til Clarks range or Rancho, et Hotel, afsides beliggende paa en lille Flade indimellem Sjerra Nevadas Dale, omgivet tæt indtil Husene af sværeste Pinje- og Cedertræer, - indtil 2 Alen (ca 120 cm) i Diameter, høie og ranke som Lys. Vognen var forspændt med 5 Heste, som fornyedes 4 Gange, saa Vi altsaa brugte 25 Heste hid.

Den første Deel af Veien gaar over uendelige Flader, saa komme Sjerra Nevadas ’’foot-hills’’, - der efterhaanden tiltage i Størrelse og blive mere og mere skovbevoxede, eftersom Vi nærme os selve Fjeldkjeden, indtil Vi i de sidste 3 Timers Kjørsel have en uafbrudt Opstigning, bugtende sig rundt Høiderne: Saa naae vi frem til den lille by Mariposa, som er et Countysæde – omkring Klokken 2, - til en Restaurant, hvor Vi spiste Middag, der, foruden temmelig seig Boeufsteg, bestaar af Ferskenpie, Æbler, Ferskener og Figener, som netop vare plukkede samt Tomater. Her fik vi nye Heste og en anden Kudsk.

Opstigningen bliver steilere, Skoven større og endelig ere Vi inde i uhyre Skovstrækninger med en riig Underskov af en Mangfoldighed af forskjelligartede Buske samt Blomster, - saasom Man-Zanitabuske med rød, blød Bark, pragtfuldt blomstrende Dazaliaer med en stærk aromatisk Duft, der fylder Atmosphæren; - Lupiner og en Flora, - riig paa Alpeplanter, større og mindre i de deiligste Farver af Orange, røde, hvide og Chamoisfarvede.

Saa ere Vi paa Toppen, 6000 Fod (ca. 1.800 meter) over Havet; men nu er Klokken 7½ Aften og det er begyndt at mørkne betydeligt; Veien er meget smal og naaer ikke over 1 Alen videre end Vognsporet, - Bugtningerne ere mangfoldige og meget knappe, - men Kudsken er kjendt og øvet og veed, hvor yderlig han kan gaa uden at styrte os udover de mange dybe Skrenter, - ja næsten Afgrunde. Jeg anfører dette saa omstændeligt, fordi jeg her havde en af de vildeste Kjøretoure, jeg nogensinde har havt. Min Medreisende havde nemlig i Spas yttret til Kudsken, at det vel ikke var muligt at tilbagelægge Veien fra Toppen ned til Clarks Ranch i ½ Times Tid eller endog i 40 Minutter. Skoven er fremdeles af sværeste Træer, - Aftnen er blikstille, - og der er det klareste Maaeskin. Kudsken svinger sin lange Svøbe udover sit Femspand, og afsted fare Vi; men Vi standse strax, - Hemskoen (bremsen) trykkes fra Kudskens Sæde mod Hjulene og Hestene lystre øieblikkelig: Svanehalsen sprang. Det tog vel et Qvarteers Tid eller vel saa det at faae en ny Svanehals indsat, det har mørknet betydeligt i den Tid, men, som sagt, vi have Maaneskin, glimrende Maaneskin i den dybe, mørke, deilige Skov. Nu er Alt færdig igjen, - Svøben svinges og smelder udover Hestene og nedad gaar det i de skarpe Svingninger saa hurtigt, Hestene kunne løbe, - i de skarpe Curver holde Vi os fast for ikke at blive kastede ud, - paa de enkelte Flader løbe alle 5 Heste i strakt Gallop, - saa nedover, - stedse nedover i samme rygende Fart under Kudskens gjentagende Smelden, - ofte saa nær Styrtningerne, at jeg sad færdig til at skikke mig i en Slyngen ud og Vælten af Heste og Vogn, - saa lod det til, at Vi vare nede, - men nei, Hestene gaae fremdeles i strakt Gallop, atter en Svingning med Svøben for at animere Hestene til det Yderste og saa fare Vi i et susende Blink ind over en overbygget Bro, hvor Kudsken istemmer et skingrende Indianerhyl for strax derefter at svinge ind paa den aabne Plads foran Clarks Rancho. This is not exaggerated. – Nu ja, det var en vild, - vel noget letsindig, men dog interessant Kjørsel.

Hotellet her, der eies af Mr Clark, som er Staten Californiens udvalgte Opsynsmand over ’’the big trees’’ og ’’Yosemitedalen’’, er saa koseligt net, hyggeligt og maleriskt beliggende som vel muligt; det har ikke Noget af de store Byhotellers Stivhed og Kjedsommelighed ved sig, - men Alt er mere landligt og ugenert. Idag har jeg været oppe ved ’’the big trees’’, - 7000 Fod (ca 2.100 meter) over Havet, - en Ridetour paa 6 engelske Mile (ca 9 km). Dimensionerne ere monstrøse: ’’the qveen of forest’’, - ’’the faithful couple, -’’the grisley giant’’ ere de største, - indtil 32 Fod (ca 9,6 meter) i Diameter. ’’The Southern Confederacy’’ er brændt I Roden, ja opigjennem hele Træets Længde, - det er huult og dets Top er bændt(!); Navnet passer saaledes godt nok. ’’The three sisters’’ og ’’The diamond-Group’’ danne et overraskende skjønt Syn. Vi reed igjennem et huult Træ; Ild har ødelagt en heel Deel af dem, og mange ere nedfaldne. Ridetouren var varm, saa meget mere som Vi ofte paa Fladerne og det i lange Strækninger galloperede afsted temmelig rapt, - og min Hest var vist ikke af de letteste.

Imorgen gaar jeg ): rider jeg op til et af Hotellerne i Yosemitedalen for Mandag og Tirsdag at se dens Herligheder og Onsdag at retournere til San Frisco, som det forkortet kaldes. Omkring den 8d August forlader jeg Amerika, - jeg veed ei endnu med hvilken Damper.

Farer atter vel og modtager mine kjærligste Hilsener. Lissy min, jeg kysser Dig 1000000 Gange. – Eders hengivne Ven Vibe

Yosemite Valley 27.7.1874

Kjære Venner!

Yosemite valley

Atter et andet Sted og det er noget af det mest Storartede jeg har seet. Det synes ikke at være overdrevet, naar Yosemite-valley i Reisehaandbøgerne kaldes ’’the most stupendous work of the nature’’. Mennesket bliver saa bitte lille her nede i Dalen eller staaende paa den saakaldte Inspiration-point, der hæver sig 4000 Fod ( ca 1.200 meter) over Dalbunden og 8000 Fod (ca 2.400 meter) over Havet. Reisen hid er vistnok temmelig besværlig, men det lønner Umagen og den er interessant, førende igjennem en uafbrudt Skov af Pinjer og Cedertræer samt Manzanitabuske med en fløielsblød brun Bark og en Rigdom paa Blomster af mangfoldige Arter og med pragtfulde Farver. I mit forrige Brev gav jeg en Busk Navnet ’’Dæsalia’’; det skal være ’’Azalea’’; de ere vidt udbredte over hele den Deel af Sjerra Nevadas Dalfører, jeg har befaret, og de danne et saare skjønt Skue med deres store, Chamoisfarvede, vellugtende Blomster. Hvide store Liljer, lignende vore Olielilier, voxe vildt her, ligesaa blaa Lupiner og en stor Overflødighed paa de skjønneste Alpeplanter. Her vedlægges et Par Sorter for Morskabs Skyld, skjønt baade Duft og Farve er forsvunden længe førend de naae frem til Eder.

Veien hid fra ’’Clark’s Ranch’’, hvorfra jeg sidst skrev, udgjør 24 engelske Mile (ca 38 km), som tilbagelægges tilhest i 11 Timer med 2 Timers Hvile og Middag omtrent midtveis i ’’Peregoy’s Ranch», saare skjønt beliggende  paa en lille Slette indimellem Fjeldene, og ligesom ’’Clark’s’’ omgivet af Træer. Opad Bakke og nedad paa en meget smal og meget slet Vei reed vi da Time efter Time; saa kom der en længere flad Strækning. Hestene satte afsted i Gallop, og jeg føler det idag paa et vist Sted, at jeg ikke er en vant Rytter.

Paa Veien saae vi et Stykke fra os en Graabjørn, der pilede afsted over en Aabning i Skoven, formentlig opskræmmet af vor Cavalcades Støi og af en stærkt lydende Klokke, der var hængt paa den Hest, som bar Bagagen. Vi udgjorde forresten ikke mere end 5 Personer, men Vi havde 9 Heste med. Der var 1 Dame med i vort Selskab; hun hørte hjemme her i Dalen og var kjendt paa Veien og altid i Spidsen. En New-Yorkmand, Mr. Wilson, til hvem jeg har sluttet mig, fulgte ogsaa med. Forresten er her fuldt af Reisende, kommende og gaaende, - alle ridende ud til de mange Vuer og ’’Points’’ her omkring.

Damerne synes at more sig med at sætte deres Heste i Gallop; thi medens jeg sidder her i Herrernes ’’Readingroom’’, som er udrustet med alle Skrivematerialier og forøvrigt elegant udstyret, hører jeg galloperende Heste fra alle Kanter og seer Damer og Herrer i strakt Carriere forsvinde imellem Træerne, - Damer med udslaget, flagrende Haar, alle i støvgraat Morgentoilet, og Herrerne i Støvfrakke. Forøvrigt er her ei Tale om Toilet; Enhver gaar klædt, som han synes; jeg gaar i Skjorteærmerne og finder det meget behageligt.

Jeg kan ei indlade mig paa her at give nogen Beskrivelse over selve Dalen med dens forfærdende Klippevægge, der hæve sig flere 1000 Fod (ca 300 meter) over den fra ½ til 1½ engelske Mile flade, med Pinje og Ceder bevoxede Dalbund, hvorigjennem Floden ’’Merced’’ flyder, - og jeg kunde det  heller ikke, om jeg vilde. Deslige Steder maa sees.

Billedet paa dette Papiir (bildet er ikke vist i denne artikkelen) viser det Huus, hvori jeg for Øieblikket sidder; her ere ’’luxuriants baths’’, Billiard og ’’Barroom’’. I Baggrunden sees ’’Yosemite-falls’’, der i 3 Afdelinger udgjøre en Høide af 2634 Fod (ca 790 meter), af hvilke det øverste Fald er 1600 Fod. Vandmassen er dog i denne Aarstid ubetydelig. Jeg og Mr. Wilson have været oppe under Faldet, hvor jeg tog vedlagte Blomster. Jeg tænker at tilbringe 3 Dage her og vender saa ad en anden Vei tilbage til San Francisco, - og det ad en Vei, som seet fra ’’Inspiration-point’’, og beliggende omtrent 2000 Fod over Dalbunden paa Fjeldskraaningen paa den anden Side, seer noget listig ud og synes beregnet paa at skræmme de Reisende fra at begive sig bort fra Dalen igjen.

I San Francisco tænker jeg at besøge det chinesiske Theatre, som nok er det forunderligste Sammensurium, man kan tænke sig; jeg saae dets Yderside, og det var i Sandhed høist eiendommeligt. Nogle Stereoscopbilleder maa jeg se til at forskaffe mig.

Atter maa jeg udbryde: o, at jeg havde en god Ven i Følge med mig! Vistnok har jeg hidtil været meget heldig i at støde paa godt Reiseselskab; men det er dog noget ganske Andet; at dele Tanker, Smag og Sprog med. En vilde mangedobbelt forhøie Interessen og det hele Velbefindende. Men det er forgjæves at ønske det. Lad mig da ’’go on’’, allways ’’on’’, that I shall not regret having done this travel, when I once return to You.

Det glæder mig, at jeg nu er kommen lidt mere efter det Engelske end da jeg gik hjemmefra. Jeg tror, at De Fru Falsen vilde glæde Dem saare ved Naturen her i denne Dal; her er en Overflod af de mægtigste, skjønneste Træer, - af skyggefulde Steder, - Blomster, græssende Qvæg, - Verandaer og Balcons, - Elve, Klipper og himmelstrætende Tinder o.s.v. Og Lissy vilde faae Indianere at se her; de ere dog slet ikke vakre at se, min kjære Lissy, - mørke med langt sort Haar, - tildeels malede med rødt og brunt over Ansigtet, - Alle fiskende eller tiggende.

Gid I maa være raske! jeg er det! gid I maa befinde Eder vel, - jeg - ikke! gid I savnede mig – Lidt! jeg Eder – Meget! Kjærligst Hilsen fra Vibe 

Brevene fra Calistoga og San Francisco forteller om rideturer i Yosemite valley og i Napa valley og opplevelser i San Francisco

Vibe opplever tørre landskaper, kjempetrær, vulkansk mark med varme kilder og en forstenet skog. San Francisco får en begeistret omtale.

Calistoga 5.8.1874

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen!

Det faar ei hjælpe, om I blive kjede af mine mange Ord de mange Gange; med denne Hensynsløshed plager man maaske sine Venner, medens man morer sig selv, - med andre Ord: man er i høi Grad selvisk. Jeg anbefaler mig altsaa til skaansom Bedømmelse.

Siden mit sidste Brev fra Yosemitedalen har jeg skiftet Plads, - har gjort Reisen tilbage til San Francisco, - hvilet en Dag over og har begivet mig nordover med Dampbaad til Valejo, Napa og Calistoga. Men jeg vender tilbage til Yosemitedalen og vil give Eder en Legende derfra og Lidt til. I mit sidste Brev talte jeg nok om Mariposa big trees og om det største af dem, der har faaet Navnet ’’the grizzly Giant’’, som skal være over 2000 Aar gammelt, med en Diameter af 32 og en Omkreds af 102 Fod (ca 10 respektive 30 meter); den første Gren er næsten 200 Fod (ca 60 meter) fra Jorden og er 8 Fod (ca 2.5 m) i Diameter. De uhyre Træer af Pinje og Ceder, der staa rundt om med en Diameter af indtil 9 og 12 Fod, svinde ind til Ubetydeligheder under saadanne mægtige Dimensioner. Ligeledes omtaltes ’’Inspiration Point’’: Herom siger min Haandbog: ’’This is the world-renowned Inspiration Point. We dismount, raise our eyes to the East and behold in one glance the whole Yosemite Valley. One glance is sufficient; as on the plate of the photographer, that view is impressed on the photografic plate of the heart, - never to be effaced, - mountains, rocks, perpendicular ledge; towering Spires, thousands of feet high, - snowclad mountains, - bald peaks, peering into the blue vaults of heaven, barren domes of gray granite, water-falls, cascades and brooks, - green fields and winding streams. Some of the grandest wonders of the world are taken in at one view – the whole Yosemite seen at one glance.’’ Og det er sandt; fra Inspiration Point haves efter min Mening det mest storartede Skue baade over de majestætiske Domes, som taarne sig op fra forskjellige Sider af Dalen, og over Dalen selv, som er overordentlig skjøn.

Calistoga hotel i Napa Valley

Af Frygt for at gjentage Noget af hvad jeg berørte i mit sidste Brev, hopper jeg maaske over Noget. Alle Ture gjøres til hest, med et af de 3 Hoteller til Udgangspunkt. En dertil beskikket Fyr gaar hver Aften om til de forskjellige Hoteller for at høre, hvor mange de Reisende ere og hvorhen de agte sig følgende Dag. Næste Morgen møde da opsadlede Heste og Muler frem med tilstrækkeligt Antal Førere. 20, 30, 40 indtil 50 Heste kunne saaledes hver Morgen fremmøde; Klokken 7 eller 7½ møde Alle frem i de mangfoldigste Costumer, - Alle til hest og saa i Regelen begyndes med et galloperende Chok(!), som dog snart afløses af Pasgang.

En Amerikaner ved navn Mr Wilson og jeg sloge Følge hver Morgen, samt en Mr Harris og en meget intelligent og opmærksom Guide, ved Navn Ridgeway. Flere vare Vi ikke, og det var meget behageligt, thi saa havde Vi Føreren til vor udelukkende Disposition. Anden Dag havde Vi en brat Zigzagopstigning, der varede i 2 Timer og som bragte os 7000 Fod (ca 2100 meter) over Havet. En Nedstigning ved Siden af et 700 Fod høit Fossefald er det steileste og vanskeligste Sted, jeg har passeret paa Hesteryg; Curverne vare saa smaa, at Hesten næppe nok levnedes Plads til at komme igjennem uden at støde mod Klippen. Men – jeg glemmer Legenden. Da den imidlertid vil optage dette Ark og da den ingenlunde er original for Yosemitedalen, lader jeg den imidlertid fare.

I Juli og August Maaned er det færrest Reisende, da Heden er saa stærk i den Tid; imidlertid var der en heel Hoben baade Damer og Herrer. Jeg indlod mig Lidet eller Intet med nogen Anden end nævnte Mr. Wilson; han blev tilbage i Dalen, da jeg forlod den, siddende i en Vogn sammen med en Englænder Mr. Jackson og en Francisco-Advokat, Mr. Underhill og dennes Hustru, hvilke to Sidste vare dannede og tækkelige Folk, ligefremme og aabne. Vi toge ad en anden Vei ud af Dalen, - en ny anlagt Vei, der fører opad Fjeldvæggen over de styggeste Urer og de steileste Skrænter 4 á 5 Timer op i en skjøn Skovregion, der varer i Mile og atter Mile, ned ad og altid nedad, indtil Vi den anden Dags Aften Klokken 6 naaede Byen Merced, beliggende ikke langt fra Floden af samme Navn, den samme, der slynger sin sølverne Traad igjennem Yosemitedalens ’’Carpet of the Earth’’. Fra dette Sted tog jeg næste Dag med Jernbanen tilbage til San Frisco.

Men Alt har sin ’’Aber’’, - saaledes ogsaa den Tour. Der har nemlig ikke regnet paa 3 Maaneder og Følgen heraf var da en aldeles ubeskrivelig Støv. Jeg spadserede anden Dags Morgen længe førend nogen af mine Medreisende endnu var kommen paa Benene, afsted alene igjennem deilig Skov i Mogensol og stille Veir; men Støven var uden Overdrivelse 3 Tommer dyb af allefineste pulveriserede Sort, - og ikke nok med det, - men hvert Græsstraa og hver Busk paa Siden af Veien var graa. Naar nu 2 Vogne, den ene forspændt 4, - den anden 6 Heste, fare hurtigt henad en saadan Vei, kan man nok vide, at det støver. Jeg havde imidlertid valgt mig den forholdsviis bedste Plads foran paa Kudskesædet ved Siden af Kudsken. Et Bad i Hotellet i Merced ’’El Capitan’’ var saare qvægende. Hertil kommer end Videre, at der var overmaade hedt den hele Vei indtil Merced. Et Stykke Vei herfra forandres Climaet, - det bliver kjøligt, luftigt og deiligt at sidde i Wagonen.

Som bekjendt er Climaet i San Francisco og nærmeste Omegn kjølig og ens det hele Aar rundt, medens der paa alle Kanter nogle Mile herfra er brændende varmt om Sommeren. Jeg havde ikke reist 1 Mil fra Merced, før jeg kom ind i det kjølige Strøg.

San Francisco er en sjelden vakker By med særdeles brede Gader og ditto asfalterede eller plankelagte Fortoug, - med en Mængde ’’Street railroads’’, der krydse hinanden i alle Retninger, og med hvilke man for 5 Cents kan gjøre en 3 á 4 engelske Miles. Jeg har intetsteds seet en saa tilsyneladende almindelig Velstand, - saa mange og store Gulddynger og Guldarbeider af skjønneste Slags og guldbaldyrede Damer. Jeg var en Dag henne i ’’Woodwards Garden’’ for at se den botaniske og zoologe Samling; han (Woodward) er for San Francisco hvad Barnum (P.T. Barnum: Amerikansk showman, politiker og forretningsmann ) er for New-York. Blomstersamlingen var saare skjøn, - ligesaa Druehuset, - og saa en riig Samling af Bladplanter, der tiltalte mig i høi Grad, - grønne glindsende Blade med rosenrøde og hvide Plette, - glimrende høirøde Blade med livlig gule krusede Kanter, - en Art Convolvolus med store bægerformede Blomster af blaaviolet Farve o.s.v. og saa, min søde Lissy, et stort Værelse (af Glas), hvori en udvalgt Samling af alle de varme Landes skjønnest farvede Fugle, - fra de metalglindsende bitte smaa Colibrier til de større røde , blaa og orangefarvede Papegøier; et Springvand pladskede derinde, og de allerdeiligste Smaafugle hoppede omkring i Bassinet og kosede sig vist deiligt ved at lægge sig ned og slaae med Vingerne. Det var mig en Lyst at staa og se derpaa.

Og saa – var jeg ude ved det saakaldte ’’Cliff-house’’ og Golden Gate ude ved det stille Havs Kyst og saae ’’the sealions’’ klattre op paa ’’the sealrock’’, hvor de have et fredet Sted, da det nemlig ved Lov er forbudt at forurolige dem. – Men, - jeg maa standse og her sige et langt Farvel. Den 10de August drager jeg formentlig med Skibet ’’Colorado’’ vestover.

Lever vel og værer kjærligst hilsede fra Eders hengivne Vibe

Calistoga Hotel 6.8.1874

Mine kjære Venner!

Felling av et stort redwoodtre

Hvert Øieblik flygte mine Tanker tilbage til Eder, det er ikke til at undgaa og jeg søger ingenlunde at hindre dem deri, - tvertimod jeg sætter Alt hvad jeg seer af Skjønt og Interessant i Forbindelse med Eder. Uden Venskab og Kjærlighed vilde det Skjønne i Naturen ikke være saa skjønt, og det Interessante og Storartede blive ophobet som en temmelig ufrugtbar Skat; i Meddelelsen og Sympathien bliver det derimod bedst tilegnet og derved faar det sin rette Betydning. Jeg glæder mig i det Haab, at I ere enige med mig heri, og at I af den Grund gjerne læse mine Ord.

Napadalen, hvori Byen Calistoga ligger, er vidunderlig skjøn. Den rigeste Vegetation af Træer og Buske, af bølgende skovklædte, skjønt formede Høie og Fjelde, - af Hvede- og Viinmarker følge med op igjennem Dalen heelt nede fra Bugten ved San Pablo hidop, hvor Jernbanen standser. Min Haandbog udtaler sig saaledes: ‘’The valley is in point of cultivation and beauty second to none on the coast. The scenery is exceedingly picturesque, the well-cultivated fields, gren lawns, sunny slopes and shadede villas, contrasting pleasantly with the wild grandeur of the rugged mountains. Calistoga lies in a valley a Mile in width, encircled by hills and mountains, covered with oak, pine, maple, ash, madrona, Lourel and manzanita.’’ Hertil kommer dog en riig Mangfoldighed af Buskvæxter. Calistoga Hotel ligger I en temmelig stor Park, omgivet af en heel Deel til Hotellet hørende smaa hvide Cottages med 1, 2 og flere Værelser, overskyggede af løvrige Træer og af den særdeles skjønne og yndige Viftepalme, der her opnaar en anseelig Høide; dens Stamme danner en indtil 1 Alen (ca 60 cm) i laveste Diameter og 2 Alen høi Kegle, fra hvis Top de vifteformede Blade brede sig i en stor Vidde og Høide.

Jeg har besøgt det saakaldte Sodavandsspring, hvorfra Sodavandet tappes fuldt færdigt paa Flasker; det smager aldeles som vort kunstige Seltersvand og skal have værdifulde medicinelle Egenskaber.

Idag har jeg havt en skjøn Kjøretour op imellem Høiene til ’’the petrified forest’’. Skoven har vistnok været kjendt tidligere, men uden at nogen agtede paa den. Calistoga er vistnok ikke det eneste Sted, hvor der findes forstenet Træ, men maaske det eneste, hvor der findes en heel Skov af samme, og det af Træer indtil 10 og 12 Fods ( 3-3,6 meter) Diameter. Den saakalte Tufsteen og Lava findes paa samme Sted. – Tegn paa vulkaniske Udbrud. Mineralske kolde, varme og kogende Kilder, - Kilder med blæksort Vand med en Temperatur af indtil 195 Fahrenheit (ca 90 grader Celsius) findes i dens Nærhed. Skovens Eier er en Svenske, indvandret i 1832, ved Navn ’’Evans’’ (efter sin Stedfader) eller, som han fortalte mig, at hans rette Navn er: Carl Johan Petersen. Han vilde have mig til at kjøbe et 100 Dollar skjønt Specimen, - polere den ene Side, sætte mit Navn derpaa, - forære denne til det Norske Universitet, for at paa denne Maade ’’my name must be remembered for ever and ever’’. Men saasom Stenen kostede en 50 Speciedaler og det norske Universitetet allerede er i Besiddelse af et Specimen, og jeg ikke sætter en saa stor Priis paa mit Navns Forevigelse, blev jeg ei nogen Kjøber. Derimod kjøbte jeg nogle smaa vakkre Specimina for ½ Dollar. Træet hører til Conifererne og ligner mest den saakaldte ’’Redwood’’, et Slags Grantræ, som voxer her og næsten overalt paa Bjergene her. Alle ere de naturligviis kastede overende og liggende fra Nord mod Syd med mellem- og overliggende Lag af Tuf og Lava. Der var skjønt deroppe imellem Høiene. Turtelduen kurrede sine bløde, melodiske Toner, - det amerikanske Laurbærtræ kryddrede Luften med et stærkt Arom og alle Nuancer af Grønt, fra den mørke Pinje til den lyse Madrone med dens mangefarvede Stamme frydede Øiet; men – det Bedste manglede: en sympathiserende Sjæl.

Denne Egn er fuld af Qviksølvminer. Ved at opholde mig her en Dag til, kunde jeg komme hen til en saadan; men jeg agter dog ikke det Pengene værd, saa meget mere som jeg i ethvert Fald agter mig op til ’’the great Geyser Springs’’, beliggende adskilllige Mile herfra, og som egentlig danne Glandspunktet af hvad der er her at se; der findes Side om Side kolde og kogende Kilder, og ’’the Witches’ Caldron’’, the contents of which are thrown up about two or three feet high, in a state of great ebullition’’, - further: ’’a boiling Alumspring’’, very strongly impregnated’’. ’’But the glory of all is the ’’Steamboat Geyser’’, resounding like a high-pressure seven-boiler-boat blowing off steam, so heated as to be invisible, until it is six feet from the mouth.’’

Hertil kommer som afgjørende Grund for mig til at paaskynde denne Trip, at Chinadampbaaden maaske afgaar fra San Francisco Mandag den tiende dennes og jeg maa have en Dag eller to i San Francisco for at præparere mig til den lange Søreise mod Vesten. Dampbaadens Navn er ’’Colorado’’, og Capitein hedder: ’’Morse’’.

Fra ’’the great Geyser Springs’’ tager jeg over i et andet Dalføre til Byen ’’Cloverdale’’ og gaar med Jernbane derfra via Healdsburg, Santa Rosa, Petaluma til Donahue ved San Pablobugten, - og saa med Dampbaad tilbage til San Francisco Lørdag den 8de ds.

Dermed forlader jeg Amerika og styrer over det stille Hav stadigen mod Vest, indtil jeg engang kan igjen faae at se Fredrikstads Sol, hvis Straaler, om end ikke brændende som her, dog ere lifligere og mere qvægende. Jeg har nok oftere sagt: ’’dette er mit sidste Brev fra Amerika’’, nu siger jeg det for Alvor. Egentlig burde jeg vel have ført Control med de Breve, jeg har sendt Eder; dette har jeg kun gjort efter min Ankomst til San Francisco; dette er det 5te Brev efter den Tid. Til Frøken Lissy Falsen, til Enevold og til Hagbarth har jeg ogsaa skrevet i samme Tid; til Enevold desuden nok een Gang tidligere.

Mit næste Brev bliver fra Cairo eller Alexandria, eller jeg kan jo skrive fra China eller Calcutta. Om jeg gaar indom Ceylon, derpaa er jeg for Øieblikket ikke sikker; det vil for en Deel afhænge af Dampbaadens Router; jeg har Lyst dertil; desuden et andet vigtigt Moment: Cassens Status; hidtil har jeg brugt omtrent 600 Speciedaler (ca NOK 145.000 i 2018). Forresten er Pengespørgsmaalet yderst kjedelig, - og jeg offrer i Regelen ikke mange, maaske altfor faa Tanker derpaa.

Altid Farvel, - Farvel! atter 1000 Kys til Lissy og en varm Hilsen til Eder fra Eders hjertelig hengivne Ven Vibe

San Francisco 8.8.1874

Kjære Venner!

I mit sidste Brev forglemte jeg saa aldeles at tale om Logis for mig og en Tjenestepige, naar jeg til næste Aar vender hjem, - og skjønt det vel er længe til, maa jo dog Huset og Ternen stedes og leies før Juul. Hvad Terne angaar, saa har jeg Intet imod at faa Anne igjen, hvis Intet skulde være indtraadt, som gjorde dette mindre ønskeligt. Vil De, kjære Fru Falsen, - dog, en Tanke afbrød mig – og det var denne, som jeg vil nedskrive nu, da jeg tiltaler Dem directe: jeg lenges meget, - ja ret meget efter at se Dem igjen, saa jeg i Sandhed ikke ved, hvor det bærer hen, naar jeg endnu bliver fraværende i 7 Maaneder. Jeg tror, nu da jeg er i Amerika, at jeg vil hengive mig til Mesmerismen eller Magnetismen; kanske jeg da kunde blive fortyndet eller metamorphoseret til en Aand og gjøre en for mig synlig og sandselig Fart over Hav og Land tilbage til Fredrikstads østre Side i anden Etage i Mørcks Gaard. – Altsaa: vil De, kjære Fru Falsen, i sin Tid og naar det kan convenere Dem, afgjøre det Fornødne med Anne eller en anden Terne fra April Flyttetid 181875. – Hvad nu Logiset angaar, saa vil jeg ingenlunde have Værelserne hos Mørck over i Forstaden og dele Kjøkken med en Anden længere end Flyttedag April 1875. Julius Jacobsen  har ikke talt til mig angaaende Cappelens Huus; at Fru Jacobsen ved en Leilighed en passant yttrede Noget derom, kan jeg ei betragte som noget fast Ord. Det er maaske bedst i sin Tid at avertere; jeg ønsker 3 Værelser og Kjøkken og tager gjerne flere; paa Leien seer jeg ikke saa nøie, - heller ikke paa Stedet. Undskyld det Bryderi, - nei – jeg mener: undskyld, at jeg volder Eder Bryderi:

Jeg er vendt tilbage hid efter at have været oppe ved ’’the great Geyser Springs’’, som virkelig ere forbausende at se. Reisen derhen er i sig selv interessant – opad den saakaldte Mc-Donalds Canion og ned ad Sulphur Canions steile og afgrundsdybe Bugtninger, hvor det første af de 3 Spand Heste er forsvunden hist bag Klippen, medens Vi i Vognen endnu er paa denne Side. Fra 4000 Fods (ca 1.200 meter) Høide over Havet gaar det stadigen nedad til 1800 Fods (ca 540 meter) Høide: Beliggenheden af Geyser Hotel. Canionen er meget trang, - nede i Bunden er der kun et smalt Bækkeløb: ’’Devils Canion’’ udmunder heri; i Devils Canion findes de saakaldte Geysere og det paa et meget indskrænket Felt. Nederst har man et Øienvand-Spring, som skal have gode Virkninger for visse Øiensygdomme, saa kommer Sodavand-, Jern- og Svovel-Spring, - kolde, varme og kogende Spring.

Et Sted kaldes ’’Devils Laboratory’’, der dannes af flere smaa kogende Pytter, hvor Vandet damper og koger; ’’Devils inkstand’’ er en 2 à 3 Fod (60-90 cm) i Omkreds; Vædsken der er sort som Blæk og kommer stærkt buldrende, ja bragende og i stærkt Kog ud af Klippen; man hører ved at lytte ligesom en vild Lyd af brusende Vande, der slaae mod en Klippe. Saa kommer ’’the witches caldron’’, 7 à 8 Fod (2 – 2,4 meter) i Diameter, af ukjendt Dybde; i 500 Fods (ca 450 meter) Dybde var ingen Bund at finde. Vædsken er der halvsort og kommer dampkogende med en saadan Force ud under Klippen, at den hæver sig 2 à 3 Fod over ’’the level of the caldron’’. Saa kommer the ’’Steamboat-Geyser’’, hvorfra Dampen kommer i store Masser og med en Magt og en Støi, som naar man seer og hører Dampen af en ’’high pressure seven-boiler-boat’’.

Grunden, hvorover man gaar, damper og brænder Ens Fødder; Jorden er paa sine Steder saa heed, at man med Nød kan tage den i Haanden; hele Canionen lugter af Svovel, Jern, Alun, Soda, Epsom-Salt, Qviksølvjord ): Zinnober og formentlig alle mulige chemiske mineralske ildelugtende Ingredientser, som her findes samlede og blive dampkogte; Crystaller af Jern, Epsom-Salt, Alun og Svovel o.s.v. sees overalt. Saa har Vi ’’the lovers retreat’’, ’’the lovers leap’’, - the Indians great sweathing-baths o.s.v., - men jeg maa gjemme Lidt til min Tilbagekomst; det var ’’stupendous’’, ’’imposing’’, ’’astonishing’’, men just ei ’’charming’’ at se.

Medens jeg sidder paa mit Værelse i ’’Occidental Hotel’’, skrivende dette, hører jeg Musikken fra en af de flere ’’parlors’’, som staae aabne for Gjæsterne; det er ’’Il trovatore’’ af Verdi.

Jeg har idag været i en Papiirbutik, hvor der ogsaa var Bøger; jeg fandt der fire smaa nydelige Børnebøger med fine Billeder; jeg kjøbte dem og sender dem i Posten til min søde Lissy, saa vil nok Mama eller Papa oversætte dem for Dig. Saavidt jeg saae i en af dem, var Indholdet sundt. O, Min søde Lissy, naar jeg kunde have kjøbt alle de Ting, som jeg har havt Lyst til at kjøbe, saa skulde Du have faaet en skjøn Samling: i New-York saae jeg til Salg den nydeligste lille voksne hvide Pudelhund; den var ikke længere end Bredden af dette Ark Papiir; her i Woodwards Have saae jeg den allersierligste, brilliantfarvede, paafuglhalede lille Colibri, næppe over tre Tommer lang fra det Yderste af det lange finde Næb til Halefjerenes Spidser, saa Kroppen uden Fjer næppe var over 1 Tomme. Idag har jeg i en Samling seet en voxen hvid Muus, som kunde faae Rum i en noget stor Fingerbøl, - og saa en liden sort Ponny, nydelig, formfuldendt, omtrent 1¼ Alen (ca 80 cm)  høi.

Idag har jeg taget Billett med Capitan Morses Skib ‘’Colorado’’ til Yokohama, hvorfra jeg med en ’’Branch Steamer’’ gaar til Shanghai den 12te dennes.

For sidste Gang Farvel, Farvel! Naar jeg næste Gang skriver, har jeg tilbagelagt Halvdelen af 24.073 Miles rundt Jorden! Værer hver især, kjærligst hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe     

Brevene fra Yokohama forteller om reisen over Stillehavet til Japan og opplevelser i Yokohama og Tokyo

Etter 24 døgn ankommer dampskipet "Colorado" Yokohama, hvor det blir hilsen med velkomstsalutt. Havnen vrimler av småbåter som roes av halvnakne japanere. Mye kaos og forvirring! Mer reisepenger tas ut og Vibe kjører rundt med riksja inni byen og drikker te utenfor byen i en vakker hage. Vibe tar toget til Tokyo, som har mye å vise frem. Han besøker templer , silkefabrikker med mer og returnerer til slutt til Yokohama, hvor det blåser opp til storm.

Yokohama 7.9.1874

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen!

Kart over Vibes reise gjennom Asia og Europa 1874 og 1875. Omtrentlige datoer er lagt inn for ankomst eller avreise.

Idag Klokken 10 kastede ’’Colorado’’ sit Anker paa Yokohamas Bred efter en lykkelig, men noget forsinket Overreise; det forlod San Francisco den 13de forrige Måned. Mit sidste Brev til Eder var nok dateret San Francisco den 12te August. Fra San Francisco tilskrev jeg Eder flere Breve og sendte nogle Smaabøger hjem til Lissy, - i 1 Pakke 4 Smaabøger, - senere igjennem Consul Burckhardt 4 andre Bøger, Alle paa Engelsk; Fortællingerne i disse ere vistnok næsten Alle kjendte, men, som I ville se, ere Fortællingerne forfattede i Eenstavelsesord, og det tænkte jeg kunde komme Lissy tilgode, naar hun engang begynder paa Engelsk. I et andet Brev sendte jeg til Dem, min kjære Fru Falsen, et lidet Hefte med opklæbede skjønne Californiske ’’Seaweed’’, der faldt mig i Øinene som nette. Hvad jeg har sendt fra Amerika maa formentlig nu have naaet frem. Nærværende Brev vil vel næppe komme Eder ihænde før i Begyndelsen af November Maaned, hvad enten de sendes via Amerika eller mod Vest.

Om Stillehavsreisen har jeg ikke Stort at sige, og hvad derom kan være at berette, opsætter jeg til Vi sees. Der tildrog sig intet sært Remarkabelt paa Overreisen, der varede i 24 Dage. Skibet var godt og stort, men avancerede langsomt; den tilbagelagte Vei udgjør 4776 engelske Miles (ca 7.650 km) med en Middelhastighed af 199 Mile per Døgn (ca 320 km/døgn). Naturligviis har jeg stiftet en heel Deel Bekjendtskaber ombord, - udelukkened med Herrer, da ingen af Damerne tiltalte mig.

Vel tilfreds vare vi Alle, da Vi idag Morges fik den japanesiske Kyst at se. Snart stode vi Havnen ind, fyrede et Skud for at betegne Pacifiksteamerens Ankomst, og dette blev besvaret fra et amerikansk Krigsfartøi med 4 Skud, hvilke nok vare til Ære for den amerikanske Minister ombord paa ’’Colorado’’, Mr Avery, der er paa Veien til China. Flere Dampskibe, engelske, franske, russiske og italienske, heisede sine Flag og saluterede os, saa der tilsidst blev en almindelig Canonade. Da Colorados Anker kastedes, vrimlede der om os en talrig Mængde underligtformede japanesiske Baade, der deels bragte Slægtninge fra Land til hjemvendende i Yokohama bosatte Amerikanere og Engelskmænd, deels bragte Folk ombord, der havde med Posten eller Skibet at gjøre, og deels endelig Folk fra Hotellerne for at hverve Gjæster for disse, samt en heel Deel Tilskuere. Der herskede en Tid en utrolig Forvirring og Støi af alle disse imellem hverandre fremtrængende Baade, som Alle ville være først fremme, og det var meget morsomt at staa oppe paa Dækket og iagttage. Baadene ere høist eiendommelige, - lange, smale, spidssnudede, lavbundede; de roes ikke paa almindelig skikkelig Maade, men pagaies frem med 3 Aarer, 2 leddede og fastgjorte til Baaden, 1 paa hver Side og 1 i Bagstavnen. Roerskarlene vare Alle enten totalt nøgne med blot et Bælte om Livet eller de havde tillige en couleureret eller med forskjellige Mærker og Bogstaver udstafferet Stykke Tøi om Legemet, - Alle blot med Sandaler.

Tilsidst blev der da lidt Stilhed, saa Passagererne kunde komme frem; jeg og Flere toge afsted i en af Baadene, der fremmødte, tilhørende ’’the grand Hotel’’, hvori jeg for Øieblikket befinder mig. Det Første jeg havde at gjøre her, var at opsøge min Banquier, da min Kasse, efter at have forladt Skibet, kun bestod af 1½ dollar (ca NOK 300 i 2018). Jeg maa være Kjær takskyldig, at han har forskaffet mig et saa godt Circulær-Creditiv, lydende paa ’’Baring Brothers’’ i London. Jeg har paa 3 Steder hævet Penge derpaa, uden at nogensomhelst Vanskelighed har mødt. I San Francisco sagde vedkommende Banquier, efter at have seet Creditivet: ’’You are a lucky man, Mr Vibe’’, alluderende til at jeg havde et saa ’’valuable’’ Creditiv. Da jeg kom til Mr Walsh hersteds, sagde han: ’’All is right, Mr Vibe, how much do You want, Sir?’’ og saa fik jeg 124 japanesiske Dalere i de forunderligste Papiirpenge, man skulde se. Ved Vexling har jeg faaet nogle japanes. Broncemynter, aflange store Tingester, hvori et 4 kantet Hul, og inscriberet med nogle japanesiske Bogstaver. Jeg skal tage et Par med mig hjem til Enevolds Myntsamling.

Ginriksja (jinriksha)

Overalt paa Gaderne her vrimler der af saakaldte ’’Ginriksja’’, det er nydelige, smaa, lakerede og stærkt forgyldte 2 Hjuls Kjøretøier eller rettere Dragetøier, der her anvendes af Alle istedetfor Hest og Vogn. Da min Banquier boede temmelig langt fra Hotellet og det er trykkende varmt, og da jeg har Lyst til at forsøge alt Nyt, gik jeg hen til en saadan, udvendig med Rødt betrukket, magelig lille Ginriksja, opgav til den letfodede ¼ nøgne Japaneser: ’’to grand Hotel’’, - satte mig ind, og afsted farer Knægten i stærkt Trav den hele Vei ned til Hotellet uden at standse nogetsteds paa Veien. Mennesket giver her Hestens Rolle og det er jo betegnende nok for det civilisatoriske Standpunkt, der indtages. Overalt paa Gaderne lyder der En i Ørene: ’’Riksja, Riksja’’, Sir? Naar man saa svarer: ’’No, Sir’’, se de paa En og le. De ere herkuliske at se til disse Dragere, velproportionerede, stærkt musculeuse, - baade de med Mennesker løbende og de Varer dragende. Gaderne ere faste og vel afrundede, - renlige og forsynede med Gas. Alt her er anderledes end hvad jeg tidligere har seet; naar jeg kommer op til Jeddo, vil vel dette blive Tilfældet i end høiere Grad, da den er Japanesernes By, medens Yokohama er de Fremmedes, Udlændingens.

Af Bekjendtskaber, jeg gjorde i Amerika har jeg faaet Anbefalingsskrivelser til Yokohama og til Jeddo (dagens Tokyo) , - og disse antager jeg, at jeg vil betjene mig af, da jeg derved kan faae mere af det specifik Japanesiske at se. Jeg bliver vel her en Uges tid og agter, om muligt at komme lidt ud paa Landet. Det er dog til den Ende nødvendigt at forsyne sig med Gouvernementspas, hvilket jeg antageligen kan faa igjennem den hollanske Ministeresident hersteds, der tillige besørger de norske og svenske Anliggender.

Skjønt Klokken ikke er mer end 6, er det dog saa mørkt, at jeg har vanskeligt for at se at skrive længere uden at tænde Lys.

Nogen Forandring i min Route, vil jeg vel komme til at gjøre, det vil sige: jeg sløifer Ceylon (nåværende Sri Lanka), - gaar i China op Yangtsekiang til Nanking og Hanchow, og senere over ’’the yellow sea’’ til Peking; i Indien tager jeg antageligen med Jernbanen op til Patua, Benares, Agra, Delhi og Lahore, inden jeg reiser ned til Bombay; fra Egypten vil jeg, om muligt, gjøre en Afstikker over til Jaffa og til Jerusalem, hvis jeg alligevel kan naae til Rom før Juul.

Kommer dette Brev Eder ihænde i Begyndelsen af November Maaned, antager jeg, at et Brev fra Eder vil naae mig i Alexandria, - poste restante eller helst addresseret til Generalkonsul Bødtker sammesteds, - og selv om jeg skulde have passeret Alexandria, før Eders Brev indtræffer der, skal jeg sørge for, at det kan blive mig eftersendt til Rom. Det er maaske allerbedst at addressere Brevet til ’’det norske Generalconsulat’’. Jeg længes saare meget efter at høre fra Eder!!

Da jeg i Morgen tager op til Jeddo, maa jeg afslutte dette Brev nu, da Dampskibet, der bringer Post, forlader Havnen paa Thorsdag. Jeg har i Eftermiddag havt en Tour isammen med en Engelskmand udover Landet. Vi besøgte en offentlig japanesisk Have af temmelig betydelig Udstrækning og særdeles vel vedligeholdt. Der var en stor Mangfoldighed af Træer og Blomster, deels frit udplantede og deels i Potter, der vare smagfuldt arrangerede som i et Drivhuus, alle blaae og hvide, - skjønne Bregner og smaa nydelige Terrarier. I Haven fandtes et Thehuus, og Vi lode os servere The i smaa Porcellænskopper. Theen smagte dog omtrentlig af Intet. Sukkeret var eiendommelig formet i smaae piggede Kugler, som toges med de almindelige japanesiske Spisepinder. En Japaneserqvinde med en lille ’’Baby’’ paa Ryggen opvartede os. Naar Japaneserinderne gifte sig, sværte de som bekjendt sine Tænder, saa, naar de aabne Munden for at tale, seer man kun blæksorte Tænder, - i Sandhed en høist forunderlig Skik.

Saa vare Vi ogsaa oppe paa en Høide ved et Tempel, hvor Vi fandt en heel Deel Tilbedere, der dog syntes at tage den Sag meget gemytlig, thi de saaes rygende og Thedrikkende, - og Templet var rundt omgivet af Udsalgssteder, - mest af Frugt og Smaakager. Frugten her, saavel Druer, Ferskener som Æbler ere slette, meget slet og fastens ikke spiselig. Vi havde hver vor ’’Ginriksja’’, og hver 2 Mand, der løb afsted med os omtrent 6 engelske Miles i 2¼ Time. Det er eiendommeligt at reise paa denne Maade. Hver Mand betaltes med 1 Bu, det er omtrent 24 norske skilling (ca NOK 48 i 2018). En Tour ud paa Landet til et meget bekjendt colossalt Afgudsbillede, den saakaldte ’’Daibutsu’’, opsætter jeg, indtil jeg retournerer fra Jeddo, hvorhen jeg tager i Morgen.

Japan forlader jeg formentlig Thorsdag den 17d dennes. Samtidig med dette Brev afsender jeg et andet, hvis Indhold er til Lissy; jeg frygter dog en Smule for, at det maaske forkommer paa Veien, da det kjendeligen indeholder Andet end et almindeligt Brev. Det er dog et Forsøg værdt. Her regner hver Dag, og det er ikke til Held for mine Udflugter. ’’Fusi-Yama’’-Touren maa jeg sløife, da den, som jeg hører, vil medtage 10 à 12 Dage, og det vil jeg ikke spendere blot for Bjergets Skyld, da Touren derhen forøvrigt ikke fremviser noget af sær Betydning.

Naar man kommer et vist Antal Mile udenfor Jeddo, er det utrygt at reise. Den tydske Consul blev den 11te August sidstleden uden Videre nedhugget af en japanesisk Fanatiker i Nærheden af Hakodate, men did kommer altsaa ikke, da jeg ikke ønsker at hugges i Mark af en japanesisk Klinge.

Valete et me amate!             Kjærligst Hilsen fra Eders hengivende Ven Vibe

Yokohama 13.9.1874                                                     

(Alle mine Breve er betalte helt frem til Norge.)                                                                                         

Kjære Fru Falsen! Kjære Falsen!

Jernbanestasjonen i Yokohama

Jeg har anvendt de 3 sidste Dage til at bese Jeddo og Omegn. Siden Borgerkrigen i 1868 hedder Byen forresten ikke mere Jeddo, men ’’Tokio’’, hvilket Navn betyder: ’’den østlige Hovedstad’’. Fra Yokohama til Tokio gaar der Jernbane. Med en Ginriksja naaede jeg hen til Stationen, hvor jeg ved Billetudsalget udtalte de 2 mystiske Ord: ’’Hitotsu Shimbashi’’, og en Time efter var jeg i Jeddo, hvor en Ginriksja bragte mig til ’’Sei-yo-ken’’ og til de Fremmedes Qvarteer ’’Tjukiji’’, - til et af en Amerikaner holdt Hotel, hvorfra jeg gjorde mine Udflugter.

Veien op til Jeddo fører igjennem vel dyrkede Marker af Riis, Frugttræer og forskjellige Slags Kjøkkenvæxter. By fulgte paa By den hele Strækning, og der myldrede af Folk overalt. Have og Marker ere saa vel holdte og pyntelige ogsaa fri fra Ugræs, at det er en Lyst at se. Buddhisttempler og smaa Bygninger, hvori hellige Gravsteder, saaes paa mange Steder. Den saakaldte ’’Sinto’’-Religion er Statsreligion; Mikadoen er Sintorist. Micadoens, Keiserens Vaabenmærke eller ’’Crest’’ (det engelske Ord), er en Crysanthemum-Blomst, hørende til den norske Præstekraveslægt. Man seer paa alle offentlige Bygninger fra den nyere Tid, det vil sige fra 1868, dette Mærke i Guld, - en indvendig Cirkel, hvorfra der udgaar Straaler. Som bekjendt er ’’Lotus’’ anseet for en hellig Blomst; i Templerne finder man overalt Blomsten og dens Blade udskaaret og forgyldt. Den har mest Lighed med vore Vandliljer. Bladene ere næsten cirkelrunde, meget store og med en fiin skjøn Textur, - Blomsten ualmindelig vakker, brilliantrød, - med flere Tommers Diameter og Høide; ligesaa Frugten, som hæver sig 1 Alen over Vandfladen paa en eenlig Stængel; den er grøn og danner Formen af Hovedet paa en almindelig Havesprøite med en Mængde smaa Huller i den øverste noget afrundede Flade. Hele Planten med Blade, Blomst og Frugt er, skjønt stor, dog yndig og fiin, med smagfulde Former. Nu, den Beskrivelse blev nok noget vidløftig. (Det er ikke Blaseerthed, naar jeg siger, at den stadige Læsning og Talen af Engelsk samt Studium af engelske Ords Udtale næsten bringer En til at gaa Sur i norske Ords Skrivemaade).

Der raser idag en Storm, som antages at være Begyndelsen paa en Tyfon. Hele Havet udenfor Hotellet i Yokohama er voldsomt oprørt; Brændingerne slaa ind over Gaden og lige ind i Hotellets Portal. Dampbaadene paa Havnen ligge alle med Dampen oppe. Det er jo vel, at jeg befinder mig paa Landjorden. Formentlig faae Vi vel vor Deel, naar vi i næste Uge sætte ud til China, da det chinesiske Hav er bekjendt for sit barske Veirligt. Men jeg har Intet derimod, naar det bliver med Maade. Der er en Støi og en Brusen af Storm og Brænding, som kan fortumble. ’’Havet er stolt, naar det ægges til Harme, Stormene slaar paa dets buklede Skjold! Fnysende hæver det svulmende Arme Høit imot Skyborges truende Vold! o.s.v.’’

Jeg har været nede og taget min Lunch, skjønt jeg just ikke var sulten; Noget trænger formentlig Legemet til alligevel, og da jeg betaler 3½ Dollar hvad enten jeg spiser Noget, Lidet eller Intet, saa o.s.v. Stormen tiltager; hvorledes det skal blive, naar Tyfonens Centrum indfinder sig, er ikke til at sige; forhaabentlig dreier den af. Undskyld denne Digression! det er Tyfonens Skyld; i alle Værelser, der vende ind mot Bugten, ikke blot drypper det ind, men Vandet siler ind, thi det voldsomste Styrtregn ledsager Boreas eller Colus eller hvad det er for en af de mange vindige Guddomme; alle Gjæster paa den Kant flytte ud; jeg er heldig nok til at være placeret over paa den anden Side af Corridoren.

Nu, - men det var fra Mikadoens Residentsstad jeg egentlig tænkte at fortælle noget. Apropos, - førend jeg gaar over dertil, kunne I ikke paa en eller anden Maade correspondere med mig, saa jeg dog fik at vide, hvordan I leve!!? Med Telegram er det umuligt at træffe mig! Forsøg at stimulere Aandens ætheriske Deel à la Svedenborg! Nonsens!!

Opholdet i Jeddo var meget interessant baade for Templernes Skyld og for japanesiske Forholde, Sæder og Industri. Ogsaa der er ’’Ginriksja’’ det almindelige Communicationsmiddel i Gader og paa Veie, - og der vrimler af Ginriksjareisende i alle Gader, - i Hovedgaderne ikke blot i Snese, men i Hundreder, - ja vel i Tusinder. Der er mange Hovedgader; jeg vil nærmere omtale et Par. En Gade er formentlig mindst 40 Alen (ca 24 meter) bred, beplantet med Træer paa begge Sider, udenfor hvilke er 10 à 12 Alen: brede Trottoirs, nogle Tommer over Gadetraceen og belagte med flade Stene, altid vel pudsede og rene; disse Fortouge ere flankerede paa Huussiden af en Række Søiler, Alle af samme Størrelser og hvidmalede; Husenes aabne Verandaer hvile paa disse; den hele lange Strækning paa begge Sider danner en Række aabne Butikker, hvor Varerne ligge udstillede net og smagfuldt i de mangfoldigste Slags. Bodernes Gulve hæve sig ½ Alen (ca 30 cm) op fra Fortougene og ere i 1 Alens Bredde belagte med nette, rene Matter, hvorpaa Kunderne kunne sætte eller lægge sig, medens de handle. Jeg tilbragte et par Timer med at vandre om i denne Gade og betragte den japanesiske Industri.

Der findes forresten ogsaa en heel Deel europæiske Varer. I en anden Gade vilde Lissy more sig ganske udmærket. Denne Gade, min kjære Lissy, leder op til et Afgudstempel, hvor Japanesere, som ere Hedninger og ikke kjende Noget, - forstaar Du – til den sande Gud og vor Frelser Jesus, møde frem og med et Haandklap opfordre den Gud, de ikke kjende, til at komme tilstede, - saa give de en Skilling til ham, som de kaste ned i en Kiste, og saa mumle de en Bøn. Herom skal jeg fortælle mere i sin Tid. I Templets Forgaard findes en lille Albino Ponny, som ansees for hellig, - ligesaa en talrig Mængde for hellige anseede Duer; flere Borde og Boder ere fyldte med smaa Skaaler, hvori der er Riis og Ærter, som tilbederne kjøbe og kast ud paa Marken for Duerne; disse komme da i Flokke ned fra Tempeltaget, indenfra selve Templet og fra de paa den meget betydelige Tempelgrund staaende talrige store Træer, og plukke Føden op; de ere og saa talrige, saa tamme, at det er vanskeligt nok paa sine Steder at komme frem uden at maatte jage dem væk.

Fra det Sted, hvor denne meget lange Gade, der leder op til Templet, begynder, findes der Bazar paa Bazar, fuld af Legetøi i de mangfoldigste Slags, - brilliant farvede Prydelser, - Tempelkar, - Sukkertøi, - Papiir og Skrivematerialier, - Stentøissager, - Sukker m.m.M., - Alt japanesisk Arbeide og i japanesisk Stiil og Smag. I min Reisebog har jeg noteret Noget heraf, som jeg, hvis ikke min Hukommelse svigter mig, skal mundtlig supplere. Japaneserne staa visselig meget høit som inventiøse, flittige og industrielle Folk; det er noget Barnsligt og Godlidende ved dem tillige. Jeg maa nærmere fortælle Lidt om eet Slags Varer, - det er Stentøi og Porcellæn for Børn. I Japan findes store Fabrikker, udelukkende for Stentøi for Børn. Der findes naturligviis baade grovere og finere udførte Arbeider. Jeg saae Stentøi fra den almindelig Størrelse for Børn ned til 2/3 af Afstanden imellem Linjerne i dette Brev, - smaa Sæt opstillede paa Brikker af Træ eller Porcellæn, hvoraf hvert enkelt Stykke var arbeidet med den største Nøiagtighed, malede og forgyldte, - med Blomsterborder; smaa glasserede Kjøkkentøissager, omvundne med det fineste Fletteverk af Siv eller andre Plantevæxter, - Alt saa nøiagtigt og smagfuldt arbeidet som man kan tænke sig det kosteligste, fineste Porcellæn. Jeg maatte gjøre Vold paa mig for ikke at kjøbe hele Butikker eller ialfald Dele deraf; men det er jo umuligt for mig at tage en Kasse saadanne Sager med mig. Jeg kjøbte nogle faa Ting af det Allermindste for Curiositetens Skyld. En og anden lille japanesisk Specialitet, som kan taale Pakning, har jeg dog kjøbt, f.Ex. et japanesisk Blækhuus m.M. De bruge altid Tusk og skrive deres Bogstaver med en Pensel.

Jeg har Mere at fortælle fra Tempelgaden, Templet er fra de mange Udsalgssteder og Underholdningsmidler paa den Grund, som omgiver Templerne, men dermed faar jeg vente. Dog en Ting maa jeg nævne. Japaneserne ere, som bekjendt, Virtuoser i Jongleurkunster. Jeg var heldig nok til at faa se Toppekunsten, hvorom jeg har læst i Beretninger fra Japan. Det er en ganske almindelig Top, som sættes i en Snurrende Bevægelse, og hvormed Kunstneren udførte ganske utrolige Ting. Toppen bringes til at snurre rundt op og ned af Japaneserens side Ærme, - op og ned af en Vifte o.s.v., uden at man let kan se, hvorledes. Det var interessant for en Gangs Skyld at have seet Kunsten udført.

I Japan, især i det Indre af Landet, præsteres en stor masse Silke. Da jeg aldrig har seet et Silkemanufactury, søgte jeg og fik igjennem en herboende Tydsker, til hvem jeg havde en Anbefalingsskrivelse, Adgang til ’’the imperial manufactory’’. Dette interesserede mig meget. Jeg fik nogle Cocons og fik kjøbt Fabrikken noget Silke, som det netop kom fra Haspen og vundet ud af Coconen. Der er hvide og gule Coconer, - og jeg fik et Par af hver, fik se og høre Fremgangsmaaden. Jeg haaber at kunne bevare Coconerne, skjønt det vel vil blive møiefuldt nok. Silken, - 3 Bundter med hvid og 1 ditto guul, er af deiligt Stof.

Nu, hvor det regner! Hver Draabe skynder sig hurtigst muligt for ikke at blive indhentet af sin Efterfølger, førend den har naaet Jordens moderlige Skjød! Enten er Tyfonen passeret eller den er dreiet af, thi Stormen har ei tiltaget i den sidste Time; derimod ere Skibe og Damperne drevne betydeligt længere ind mod Land. Min Tour til Fusi-Yama maa jeg nok opgive, da den kræver 10 Dage, og der desuden udfordres Guvernementets Tilladelse til at foretage Reiser, der vare længere end 1 Dag. Mærket paa den brede Convolut, ledsager altid japanesiske Presenter. – Herfra har jeg en Tour at gjøre 5 norske Mile ud paa Landet til et bekjendt Afgudsbillede, - Thehuse og skjønne Landskaber m.M.

Mit sidste Brev til Eder var strax efter Ankomsten hid, - 2 Breve, hvoraf det ene indeholdt nogle Billeder til Lissy.

Farer igjen vel! Muligens gaar jeg fra China ned til Manilla. – Gid I maa være raske! Jeg kysser Lissy 1000 Gange; værer kjærligst hilsede fra Eders hengivne Vibe 

Brevet fra Hankou forteller om overfarten til Shanghai og turen opp Yangtse-Kiang elven til Hankou (Wuhan)

Tyfonen uteblir og Vibe blir kjent med to amerikanere og en engelsk prest og besøker Hankou og Canton. Vibe legger planer for den videre turen mot India, hvor han gleder seg til å besøke bl.a. Taj-Mahal.

Han-Kow 7/10 1874 (Hankou)

Kjære Venner!

Byen Han-Kow  (nåværende Hankou, som er en del av storbyen Wuhan) ligger 600 engelske Mile fra Shanghai ved Floden Yangtse-Kiang, og der befinder jeg mig for Øieblikket om bord paa Dampbaaden ”Hirado”. Vi kom hid ved Middagstider. Jeg har streifet rundt for at se og blive klog paa chinesiske Liv, Skikke, Religion og Industri. — Mine medreisende hid op, Mr. Eaton og Smith, 2 Amerikaner, er atter gaaede iland for at spille Billard, et Spil som jeg ikke skjønner mig Noget paa og heller ikke agter at lære. Jeg er alene tilbage i en meget hyggelig og næsten hjemlig Salon. Mine Tanker er hos Eder, hvilket ikke hænder saa ganske sjældent ; jeg sidder paa den vante Plads i Sofaen i Hjørnestuen hos Eder — saa nær, saa ganske nær, at jeg saa godt som taler til Eder, - og dog saa langt, langt borte. Hvad kan jeg nu fortælle? Undertiden synes det mig at jeg har et rigt Materiale at tage af, - til andre Tider igjen, at jeg Intet har. Denne forholdsviis hurtige Faren igjennem Landene ophober saa meget og forskjelligartet Stof at det kræves en vis aandel. Anstrængelse for at ikke Alt skal svinde hen i taagede Billeder, som jeg ikke senere kan gjenkalde mig Noget af, end sige gjengive fortællende. Jeg haaber at mine nedskrevne Notidser ville baade støtte og opfriske min Hukommelse.

Mit sidste Brev til Eder var fra Yokohama. Siden har jeg passeret over den for sin skjønne Natur bekjendte japanesiske Indlandssø til Byerne Hiogo, også kaldet Kobe, og Nagasaki, - over det chinesiske Hav til Shanghai og derfra hid op, hvorfra jeg vender tilbage til Shanghai, for, den 16de dennes, med en af Dampbaaderne, tilhørende ”Lesmer Joge...... (?) Lines” at tage Gjennemgangsbillet via Hongkong, Saigon, Singapore, Penang, Point de Galle, Madras og Pondicherry til Calcutta. Da jeg ingenlunde kan gjøre sikker Regning paa at Dampbaadene afgaa til bestemte Tider, er Følgen at mit Ophold paa flere Steder bliver forlænget, ikke blot 1 og 2 Dage, men hele 8 Dage og mer, og at altsaa den Tid, da jeg kan vente at høre fra Eder, drager længere ud end jeg havde beregnet. Saaledes har jeg nu næsten opgivet Haabet om at naae til Rom før Juul. Til Calcutta antager jeg at naae den 19de November I Hongkong og Canton stopper jeg over 14 Dage. Den, som ikke har seet Canton, har ikke seet China.

Nu vel! Lad mig da se Canton! Efter Alt hva jeg hører og Iæser, vil den interessanteste Deel af min Reise være fra og med Canton til og med Cairo og alt Mellemliggende. Verdens skjønneste Monument, ja, det skjønneste og ædleste som Menneskeøine have seet, findes ved Agra i Indien, det saakalte Taj-Mahal -  en Sarkofag af reneste poleret hvidt Marmor, overhvælvet af en Dome med Kupler og Minareter af samme Materiale i saracenisk elegant Stiil, med indlagt sort Mosaik af Koranen. I flere Reisebeskrivelser som jeg paa min Vei har læst, omtales dette meget omfangsrige Monument, der har kostet 12 Millioner Dollars (ca. NOK 2.4 milliarder i 2018) , som noget Enestaaende, hvortil lignende ikke findes i den ganske Verden. Ingen kommer til lndien, som ei gaar derop, og da det ligger paa min Vei, faar jeg det at se. Shah Jehan har bygget det for sin Favoritesultaninde, og det skal i alle sine Enkeltheder svare til Kjærlighedens skjønne ldeal. Dog – jeg anteciperer min Reise!

Nei, jeg forlod altsaa Japan med Yokohama og Jeddo, - de mangfoldige Curiositetsbutikker, hvori de skjønneste Arbeider af lakerede Sager, Silkestoffer, Elfenbeens og SkildpaddeSager, samt de qvikke, forstandige, listige, venlige og flittige Japanesere, - væntende at støde paa en Tyfon paa Chinasøen; den udeblev dog; nogle Dage tidligere havde en Tyfon raset voldsomt i Hongkong og over til Nagasaki; i Hongkong skulle 2000 Mennesker være omkomne, - i Nagasaki, hvor nedblæste og nedlessede Bygninger saaes overalt, 700.

Havet var stille, da jeg på ”Golden Age” drog over det - og knap en Briis rørte sig, før vi naaede op i Yangtses Munding, der er let kjendelig ved sit muddrede Vand. Hele Floden fra Mundingen og hidop er quickmuddret. Naar undtages enkelte (?) er Flodreisen temmelig uinteressant. Floden, der den ganske Strækning Iøber imellem meget lave Strande, udvider sig paa flere Steder til hele store Søer med flere Miles Brædde, saa man ikke kan se fra Strand til Strand. Større og mindre Byer, Templer og Pagoder, Bøndergaarde, - Junker og Sampaner (Baade),- Hunde og chinesiske graa, med tilbageliggende rette Horn fastgirede (?) Buffalos, der bruges som Heste, sees langs Brædderne ved de enkelte Flodmundinger og i de talløse Canaler. En lille konisk formet Klippeø var i øinefaldende; den hæver sig steilt op af Floden til en Høide af 400 Fod (ca. 120 meter), - paa den eene Side lodret, - paa den anden skraanende med riig Trævegetation og Buddhistklostre; paa Toppen hæver sig en hvid Pagode.

Byen Han-Kow ligger ved Floden Hans Udløb i Yangtse; den danner i Forbindelse med 2 andre Byer i Grunden. By med en Befolkning af omtrent 3 Millioner. Den er en af de vigtigste i det kinesiske Rige med en særdeles livlig Handelsrørelse. Her samles Varer fra hele det nordlige og vestlige China, forat blive videre forsendte til Havnestederne Tientsin ved Peiko floden, Shanghai og Canton. Varerne bestaa af Tømmer, Mineralier, The, Indigo, Porcellæn, Theolje, Hamp - forskjellige Sorter tørrede Blomster til medicinelt Brug m. v. Jeg har seet Fremgangsmaaden med den The som gaar til Rusland, det vil sige Siberien og Østrusland, samt til Mongoliet. Det er Affald af The eller rettere Thestøv, som dampes og derpaa presses i Kager af 2 pund Vægt; 70 af disse ganske sorte Kager pakkes forsvarligen ind i Boxer af Bambusrør og føres saaledes i Tusinder og atter Tusinder til nævnte Steder. Vi havde omtr. 10,000 saadanne Kasser om bord.

”Kiangse Guild” er et slags Club, - et Mødested for Provindsen Kiangses Forretningsmænd. Det er ikke 1 eller 2 Rum, men Rækker af sammenhængende Bygninger med Verandaer, Altaner, firkantede Gaardspladser, Haver, (?) Vandforsyning og andre ubeskrivelige Bygningsconstructioner; fiint udskaaret skinnende forgyldt Snideverk, Marmorbilleder og forskjelligtfarvede Porcellænsindfatninger, Tage af glaseret fleerfarvet cylindrisk dannet Porcellæn - riig Forgyldning overalt hvor Øiet saae; det Hele gjorde et skjønt Indtryk; jeg har ikke seet noget Lignende. At give en Beskrivelse deraf er mere, end jeg kan. Maaske kan jeg opdrive et fotografisk Billede af en Deel af Vannene. Ligesom i Japan, Duer ansees for hellige Dyr, saaledes blir paa sine Steder Skildpadder. Oppe i Han-Kow findes Tusinder af de Sidste i en Dam af udenfor Byen. I Canton er der et Tempel for Aber.

Hoslagt følger nogle Billeder til Lissy i de 2 J u..ene (?) af japansk Silke, lagt paa Papier; de større er af Riispapier og kjøbte i Han-Kow.

Jeg har gjort en heel Deel Bekjendtskaber. Ovennævnte 2 Amerikanere, der ogsaa reiser for sin Fornøielse, kommer jeg forventelig til at blive i Følge med heelt til /Egypten. Den Ene er Lastehandler fra Staten Maine, - den Anden er fra New-York, hvor han gjør Forretning i Træer og Planter. Jeg lider dem dog ikke hel, da de drikke vel meget og vil tage med alle mulige Slags Fornøielser. Den Ene har reist uafbrudt i 3 1/2 Aar over den hele Verden; fra Mai Maaned d. a. til nu har han forbrugt 6000 Dollars (ca NOK 1,2 millioner); han er uden synderlig Dannelse, men har igjennem sine Reiser høstet en heel Deel Erfaring; den Anden er uden Dannelse! Mit andet Følge hertil og herfra til Canton er Reverend Appleton, en Præst fra Philadelphia; det 3die er Mr Ollivant, en dannet Englænder, der lider af Tæring; han har sluttet sig til mig, og jeg tager mig af ham; vi følges til Point de Galle (havneby på dagens Sri Lanka) , da han haster til Ægyptens for ham bedre Clima.

Jeg længes, længes, - længesl! Værer kjærligt hilsede Alle! Gjør Nogen Spørgsmaal angaaende mig, da bringer Saadanne min Hilsen!

Lissy min, - et kys til afskeed fra Viben din! Valete et me amate!

Eders hengivne Vibe. 

Brevene fra India viser Vibes interesse for plantelivet. En syklon skaper dramatikk og forsinker overfarten til Kolkata (Calcutta) . Det er mye fint å se på og oppleve .

Norske potteplanter finner man "under åben Himmel som pragtfulde Trær, Busker og Planter". Ulike former av "curiosa" kjøpes inn som gaver til venner hjemme. Vibe besøker Taj-Mahal to ganger og er svært imponert. På to dager i India har han sett mer enn han så og fant "umagen værd aa se" under 14 dagers opphold i Kina.

Calcutta 7.11.1874 (Kolkata)

Kjære Venner!

I Aften forlader jeg Calcutta (Kolkata) for at drage op igjennem Indien til Benares, Allahabad, Lucknow, Agra og Delhi, - ned til Bombay (Mumbai) og herfra over Suez til Alexandria, hvor jeg haaber at finde Brev fra Eder og hvor jeg først kan bestemme min videre Reise. Mit sidste Brev var nok fra Shanghai, som jeg forlod den 16d October. Da jeg tog Gjennemgangsbillet med den franske Linje fra sidstnævnte Sted og hid, har jeg ikke standset længe paa noget af de mellemliggende Steder, - dog længe nok for at se og iagttage noget Nyt og for hvert Sted Eiendommeligt. Hvad der mest har interesseret mig er den tropiske Planteverden og dens Fylde og Rigdom paa Former og Farver; det har forbauset mig og henrykket mig at se den Mangfoldighed og Skjønhed, som Naturen byder her. Detaljer opsætter jeg til Vi engang sees. Da Planteverdenen har gjort et levende og ganske nyt Indtryk paa mig, vil jeg nævne nogle Enkeltheder. Hvad Vi i Norge have som smaa Potteplanter, har jeg seet – især nede ved Singapore og her i Calcutta – under aaben Himmel som pragtfulde Træer, Busker og Planter. Acaciatræer med de fineste Blade ragende op over Tagene med alentykke Stammer; til denne Slægt hører et Træ, der heder Pointiana; Træet har glimrende, purpurrøde store Blomster; o, hvor det var skjønt. Af Palmer gives de utroligste Former; den høieste, mægtigste Palme er Cocusnødtræet, som findes tilligemed Bananpalmen overalt her. Casuarina er den yndigste, finbladede Pinjeart, der kan møde Øiet; en Art af dette Naaletræ har ½ Alen lange fine Naale, der hænge i luxuriøse Klaser; Sabalpalmens Frugter hænge som mere end alenlange Perler paa en Snor, vel 100 i hver Klase og ligne en uhyre Bundt af grønner Perler; Arecapalmen, Bethelnødpalmen, Palma Christi, - Palmen, der yder den nødige Vandrer en forfriskende Drik Vand, - Livingstoniapalmen o.s.v. Caladium er den skjønneste Bladplante med melkehvide, purpurrøde og orangegule Plette paa de store, skjøntformede triangulære Blade. Jeg maa nævne et Træ til, som findes her i Calcutta og forresten paa mange andre Steder, - det er Ficus Indica eller Banantræet, hvis Grene afgiver Slyngtraade, der søge ned til Jorden, skyder Roed og danner nye Stammer, det, som findes i den botaniske Have her, skal være det mærkværdigste i Verden og noget af det mest seværdige hersteds; jeg gjætter Omkredsen at være omkring 1000 Alen. Saa faar det være nok fra Planteverdenen for denne Gang.

Saavel i Singapore som i Pointe de Galle paa Ceylon, Pondicherry, Madras og her frembydes skjønne Curiosa tilsalgs, og jeg har naturligviis ikke kunnet afholde mig fra at kjøbe Lidt fra hvert Sted, - af Nipsting, udskaarne i Elfenbeen, Ibenholdt og Sandeltræ, - Skildpadde, - kostbare Stene, - disse Sidste dog især paa Ceylon, hvor mit Øie løb i Vand efter de pragtfulde Sapphirer, Ametyster, Beryller, Topaser, Rubiner o.s.v.; de vare dog for kostbare for mig. Her har jeg kjøbt 2 skjønne Ting af fineste Chinaarbeide, thi i China er Hovedstedet for Arbeider i Elfenbeen, skjønt dette blive importeret - ; det er en Elfenbeensvifte og en Elefant med en Houda, hvori 2 Personer sidde, omgivet af 4 Ledere, - Alt af 1 Stykke Elfenbeen. Jeg gad vide, hvad en Elfenbeensvifte af samme Slags Arbeide vilde koste i Norge! Her koster den nogle faa Rupees. Jeg har desværre ikke kunnet finde nogen saadan Ting her, som jeg i nærværende Brev kunde sende hjem til Lissy; men du skal nok, min søde Lissy faa en og anden lille Ting af mig, naar jeg kommer hjem, f.Ex. en Vifte af Sandeltræ og et Halsbaand af Skildpadde og noget Mere, - jeg kan ikke saa ret huske hvilke Rariteter, min Kuffert indeholder; jeg haaber, at den franske Dampbaad, med hvilken jeg har sendt en Deel af mit Tøi til Suez, for ikke at føre det med mig igjennem Indien, ikke forliser.

Madras (Chennai) er en aaben Havn, hvor Søen staar lige ind. Dampbaaden kastede Anker ude paa Bugten; jeg maatte selvfølgelig iland de 6 à 8 Timer, Damperen standsede der. Der er en uafbrudt Brænding der; skjønt roligt paa Søen, seer det dog inde ved Land ud som den stærkeste Storm; store, grønne, høie Bølger bryde ind over Land, saa det er ugjørligt at komme iland i en lille almindelig Baad. Man bruger den saakaldte ’’Surfboat’’, et Slags meget lang og høi og bred Baad, hvori Tofterne ligge over Rælingerne, - bag i Baaden er indrettet en Plads for Passagerer, der er omgivet af Seildug; Baaden roes af 8 à 10 à 12 næsten aldeles nøgne, mørkebrune Hinduer, en Ditto staar ved Roret, Baaden ligger meget høit paa Vandet; naar den nærmer sig Brændingen, gjælder det at passe paa, at man kommer op paa en indgaaende Bølge og saa se til at tage sig ivare for den strax efter udgaaende; der roes da til af alle Kræfter, og naar Baaden er kommen Land nær nok, hoppe flere af Roeskarlene ud i Vandet og trække i en Fart Baaden saa meget ind, at den ei drages tilbage; dernæst praktiseres Bærestole ud, paa hvilke man da heelskindet naaer frem.

Paa den bengalske Bugt vare Vi ude i en Cyclon, hvori Vi dog ikke forliste, men desværre 5 andre Skibe laae som Vrag med omkommet Mandskab; Vi skulde have været her den 12te, men arriverede først den 14de Novb; den 11te begyndte der at blæse fra N.V. stærkere og stærkere, indtil Uveiret ved Midnatstider blev saa voldsomt, at Capit. besluttede at vende og gaae mod Syd igjen; Vi dampede i denne Cours i 2 Timer og fortsatte siden mod Nord; dette reddede os maaske fra at dele Skjæbne med de forliste Skibe; 2 Nætter laae Vi ganske stille, da det styrtregnede voldsomt samtidigt med Stormen og Vi vare komne – jeg veed ei hvor, ligesaalidt som Capit. vidste det; han antog, at vi vare drevne mod Land, - frygtede en Stranding og valgte at ligge stille med Dampen oppe, - ventende paa Dagen; endelig lysnede det, - Solen saaes, - Stedets Bredde og Høide blev taget, - Alt var ordnet igjen, - Gods kom ombord og op dampede Vi ad Ganges Hovedarm, - kaldet Hoogly og kastede Anker ved Calcutta Lørdag Aften Klokken 6. – Jeg har i disse 3 Dage løbet om hersteds for at se saa meget som muligt. Landet og Folket er det, som er mest verdt at se. Calcutta, skjønt kaldet ’’the city of palaces’’, huer mig ikke.

Gid I Alle maa være raske! Jeg hilser Eder Alle og hver Enkelt kjærligst og – Lissy min, kom hurtigt hen til mig og giv mig en Kys, saa skal jeg fortælle Dig en rar Tigerhistorie! Hvilke frygtelige Tænder. – Jeg har seet dem!

Eders hengivne, Vibe

Bombay 28.11.1874 (Mumbai)

Kjære Venner!

Taj Mahal (1914-1915).

Skjønt I maaske ere baade kjede og lede af mine Breve, er dog hvad jeg har seet i Indien saa saare skjønt, at jeg ikke kan Andet end forsøge paa at beskrive Noget deraf skjønt visselig Perlen af Alt, det af Kjærligheden til en elsket Qvinde byggede Taj Mahal, er saa fint og yndigt, at en udtømmende Beskrivelse næppe er mulig. Monumentet maa sees. Sjælens Skjønhedssands kan fatte og nyde; Mennesket mangler et idealt Sprog. 2 Gange besøgte jeg Taj (udtales: Tadsj) – første gang i Middagssol – 2den Gang i Fuldmaanens Skin, - hvilken Aften jeg ogsaa lod det oplyse først udvendig og dernæst i det Indre ved Sarkofagen med Blaalys. Det er et Monument for en poetisk Pen, - ei for en Prosaist. Monumentet staar paa Jumnas Strand og bestaar af hvidt poleret Marmor (der kun Lidet viger for Cararamarmorets Skjønhed), saraceniske Buer, Domer, Kupler og Spiir, hvorpaa findes de fineste Ornamenter og en stor Deel af Koranen indlagt som Mosaik med sort Marmor. Lange Rækker af italienske Cypresser samt Krystalfontæner danne Indgangen. Der findes Shah Jehans og hans Hustru, Banoo Begums Sarkofager ved Siden af hinanden, af fineste, reneste hvidt Marmor, indlagt med Viinløv samt med Texter af Koranen, udført i Blodsteen, Agat, Cornelian, Lapis Lazuli, Malakit, Jaspis, Smaragder, Rubiner, Topaser og Sapphirer. I Hovedetagen over det hvælvede Kammer, hvori Sarkofagerne staa, befinder man sig i Centret af et octagonalt Tempel og seer herfra op i en Dome af snehvidt Marmor, 162 Fod høit. Skjønt af uhyre Dimensioner, ere dog Proportionerne saa skjønne og raader der en saadan Lysharmoni, at Beskueren ikke overvældes af dets Grandeur, men kun af Bevidstheden om dets udsøgte, ubeskrivelige Skjønhed. Hele Monumentet med tilstødende Have og tilhørende Bygninger er en yndig Idyl, - et Vidnesbyrd og en Tale om Kjærlighed. Bygningen er 150 Fod (ca. 45 meter) i Diameter. Halvmaanen paa Domens Spidse er næsten 200 Fod ( ca. 120 meter) over Grundfladen. Droningens Sarkofag har Indskriften ’’Muntaj Mahal, Banoo Begum’’ ): Banoo Begum, Haremets Pryd. Hør her hvad en engelsk Reisende siger: ’’The structure is built from foundation to topstone of the purest marble, so perfect in its preservation and so unspotted in its whiteness, that it looks, as if it might have been erected only yesterday. Standing upon its marble pedestall, it vies in purity with the clouds, that are floating by. A cupola of the same material rests upon the roof of each side of the dome. The exterior of the building is carved in graceful designs, - the front elaborately wrought, but in such perfect taste as to fill the eye like a picture in colors. No description will convey to the mind any idea of the effect of the engraving on the arched doorway. It is elaborate, but not florid, giving to the solid marble almost the lightness of a cloud. Indeed the whole building as You look upon it, seems to float in the air like an autumn cloud.’’ – Østens Poeter beskrive Banoo Begum som skjøn, yndefuld, blid og elskværdig. – Synet af Monumentet I Maaneskin var ubeskriveligt skjønt; det var et Sted, hvor man vaagen kunde drømme. Skyggerne af Palmer, Cypresser og de slanke Bambus, - det dybe Clairobscure paa begge Sider af den lange Avenue fra Indgangsparten hen til Monumentet, - Domens Runding og Minareternes gyldne Toppe – Alt bidrog til at forhøie dets Skjønhed; Alt var stille, - kun den svageste Zephyr bevægede Løvværk og Grene i Haven, - den blaa Himmel var uden en Sky og Fuldmaanen stod høit. Tillad mig at bruge et maaske lidt sentimentalt Udtryk, - men jeg følte dets Berettigelse, - lad mig saa være en Sentimentalist: en sød Melodi af øm Passion aandede igjennem det Hele. En anden Gang haaber jeg at kunne give en mere nøgtern Beskrivelse. Jeg har kjøbt nogle Tegninger og Malerier paa Elfenbeen af Taj, samt en Imitation udført i Sæbesteen, om jeg kan bringe dette Sidste heelt hjem. I Delhi og Agra saae jeg flere andre udmærkede Monumenter, som kappes med Taj i Skjønhed og Elegants, men næppe overgaa det. Saadanne skriftlige Beskrivelser ere dog i Regelen kjedelige, saa jeg ikke vil trætte Eder dermed.

Da mit sidste Brev var fra Calcutta, skal jeg i Korthed melde det Væsentligste af min Reise fra nævnte By hid til Bombay, hvortil jeg ankom igaar og som jeg forlader ombord paa den italienske Dampbaad ’’India’’ den 1ste December, - kommer til Ægypten den 14de s.M.; - standser der 4 à 5 Dage og fortsætter sandsynligviis til Jerusalem. Som en Plante, der har været uden en Draabe Lædske op i 6 Maaneder, længes jeg efter at høre fra Eder.

Calcutta kaldes rigtignok ofte ’’Paladsernes By’’, men jeg fandt dog, undtages Vicekongens Palads og et Par andre Bygninger, Intet, som kunde berettige den til det Navn mere end flere andre Byer i Indien. Det asiatisk indiske Museum, der er saa udskreget, var for Tiden i en ynkelig Forfatning; Bogsamlingen er nok det Væsentligste. Jeg afleverede Kammerherre Holsts Brev samt den medhavende Medalje til det asiatiske Selskabs Sekretær Mr Blochmann, og modtog af ham al ønskelig Lettelse for at gives Adgang til Selskabets Samlinger, men heller ikke mere, thi Manden ’’was in a hurry’’, som jeg mærkede, og jeg gjorde følgelig Visitten kort. Det er forresten kjedeligt at gjøre Brug af Introductionsskrivelser; jeg har ikke gjort Brug af en eneste af dem, jeg medhavde fra Consul Heiberg.

Da jeg altid tager ind i de bedste Hoteller, faar jeg der al den Veiledning, jeg behøver. Fra Calcutta op til Delhi er 955 engelske Mile og derfra herned er 844; ved altid at tage med Nattetog har jeg vundet nogle Dage til at se og iagttage. Delhi og Agra ere skjønne store Byer; foruden Taj i Agra er der i enhver af disse byer Meget at se af Monumenter, Paladser og Ruiner af kostelige Bygningsværker. De mahomede og persiske Fyrster have udviklet en fabelagtig Glands; jeg har ikke kunnet gjøre mig en Ide derom førend ved Synet af hvad der endnu sees. Enhver By har gjerne sin Eiendommelighed, - Noget som er særeget for dem. I Delhi er det saaledes Malerier paa Elfenbeen, samt Kashmirstoffe og Sjale, - disse Sidste fra 40 Speciedaler opover til 1000 Speciedaler. Kunde jeg end ikke kjøbe, saa kunde jeg se, og jeg lod de indiske Handelsmænd komme frem med deres Sager i en stor Mangfoldighed. Malerier paa Elfenbeen ere nydelige og jeg kjøbte deraf, - iblandt andre mindre et større af Taj, seet fra Havesiden, hvilket jeg paa Forhaand presenterer til Dem Fru Falsen, fordi De bedst tilsvarer den ideæle Tanke, som Billedet forsøger at gjengive. I Agra er kostelige Stene og Marmormosaik det Eiendommelige, og Sager deraf findes i en riig Fylde. Jeg var inde paa et Værksted for disse Ting og frydede mig ved Synet af den kosteligste Mosaik i florentisk Stiil. Og saa var der ???kugler, min lille Lissy, af Agat og Cornelian, som ere til Dig, - og saa Armeknapper af Cornelian, Jaspis og Blodsteen, - smaa Æsker af Sæbesteen, - Brevpresser af sort Marmor o.s.v. Her i Bombay er Hotellets Balcon fyldt af skjønne Sager i Sandeltræ og Ibenholdt i Form af Handskeæsker, Boghylder, Frimærkeæsker o.s.v. med riig Mosaik af Elfenbeen, Sølv og Stene. Da jeg er altfor let at lokke, har jeg forsynet mig med nogle Smaating. Jeg har en lille saadan Æske til Dig, Lissy, - og havde Lyst til at sende den hoslagt; men det gaar dog ikke an; Du skal nok forhaabentlig faa den i sin Tid. Naar jeg ikke har undladt at kjøbe adskillige Ting, saa har jeg sparet ind igjen ikke saa Lidet ved at reise paa 2d Plads de 1000 Mile lange Afstande.

Naar jeg arriverer til Alexandria, formentlig omtrent den 20d December, vil jeg kunne fatte nærmere Bestemmelse om Tiden for min Tilbagekomst.

Cave of elephants ved Bombay

I Eftermiddag har jeg og en anden Reisende leiet en lille Damper for at føre os ud til ’’the cave of Elephants’’, som er det mest Seværdige her. De 2 andre Herrer, i hvis Følge jeg har været hid, sværme for Billard, Whisky og Nautchees (innfødte kvinner?), - jeg har ikke nydt eller seet Noget heraf, - derimod botanisk zoologiske Haver, Kunst, Monumenter, Landets Frembringelser o.s.v.

Jeg er rask, - maatte I ogsaa være det! Gud give Eder en glad Juul! Mine Julepresenter følge med mig. Sandsynligen tilbringer jeg Juledagen i Jerusalem. – Min kjærligste Hilsen til Eder Alle! Lever vel et me amate!

Eders hengivne    Vibe        

Bombay 30.11.1874 (Mumbai)

Min kjære Enevold! (Falsens yngste sønn på 15 år)

Hvilken Datum og Maaned jeg sidst tilskrev Dig, det er ikke saa lige til at sige; det forekommer mig meget længe siden; maaske var de fra Japan? Min Tanke har ofte været hos Dig, - navnlig havde jeg Dig in mente i Singapore og Ceylon, - og – dog Du kan ikke gjætte: hvorfor? Strax efter at ’’Avo’’ havde kastet sit Anker, indfandt der sig Folk, der handlede med Parrots og Aber, Bananer, Pumelo, Oranger, Lemoner, Citroner, Meloner, Matroner og Koner, hvilket Alt er vel nok i de varme Zoner, men ikke det, som jeg her betoner; nei – det var 2 Baade, fuldt ladede med Conchylier af de forskjelligste Slags og for en Deel af skjønne Farver, - dog ikke af de skjønneste. Jeg strax iland, kan Du vide og gjorde en lille Handel af saadanne Conchylier, som jeg antog, Du ikke var i Besiddelse af. Jeg havde visselig kjøbt hele Baadladningen, hvis ei det Fortrædelige med megen Bagage og Plads for alle de Ting, jeg har kjøbt, og end mere for alle de Ting, jeg har havt Lyst til at kjøbe, var iveien; jeg maatte altsaa lade mig nøie med en 20 à 30 af en mindre Størrelse. Overalt hvor Leilighed har været, er jeg paa Jagt efter Conchylier til Dig; naar undtages Singapore og Ceylon, har jeg ikke paa noget Sted seet nogen. I Eftermiddag vil jeg snuse omkring hersteds, om jeg kunde være saa heldig at træffe en Shop for saadanne Rariteter.

Mangen Gang har jeg ønsket, at jeg ikke havde været alene. De Bekjendtskaber, man gjør underveis, kan det være vel nok med for en Stund. Naar jeg ikke kan have en god Ven med, foretrækker jeg visselig at reise alene. Nu har jeg reist sammen med en Belgier bosat i Mexico, henimod 2 Maaneder; men han huer mig ikke rigtigt i alle Dele. Der bliver altid et eller Andet Hensyn at tage ved dette Compagniskab, som er mere eller mindre generende. Manden hedder ’’Toneb’’; han henvendte sig til mig med Spørgsmaal, om jeg havde Noget imod, at Vi sloge Følge; han var alene og havde ikke Lyst til at tage Routen igjennem Indien uden Følge. – Reisen fra China til Saigon – den franske Coloni i Bagindien - , Singapore, - Point de Galle paa Ceylons Sydspidse, - Pondicherry, - Madras og Calcutta, var vistnok i sit Slags interessant, navnlig ved Stoppestederne, hvor jeg altid var iland; der er dog saa lang en Søreise, at det er mere end langt nok. Naar undtages oppe i den bengalske Bugt, hvor Vi tumledes om et par Dage af en Cyclon, de lod Vandene skylle over Dækket og ned i Salonen, havde jeg den hele Søvei skjønt Veir og haaber, at det vil vedblive at være skjønt fremdeles.

Naar undtages Japan og Japanesere sætter jeg Indien og Hindufolket høiest af de Lande og Folkefærd, jeg hidtil har seet, - det vil da sige Vest for Francisco. Her i Indien har jeg i 2 Dage seet og glædet mig ved hvad jeg har seet mere end jeg saae og fandt Umagen værd at se under 14 Dages Ophold i China. Dog hvert af disse Lande har sit Eiendommelige, - jeg mener navnlig hvad Industrien angaar, i hvilken Henseende Chineserne visseligen staa meget høit. Saaledes ere de f.Ex. saare kunstforstandige og dygtige i Udskjæringer i Elfenbeen og Sandelstræ; heri excellere de og overgaa baade Japanesere og Indiere. I Japan finder man de skjønneste lakerede Sager samt af Skildpadde forarbeidede Ting. Paa Ceylon finder man kostbare Stene og Udskjæringer i Ibenholdt. Indien er Stedet for en Mængde skjønne Industrigrene; i Delhi er det Kashemirstoffer og ditto Sjal til 1000 Speciedaler per Stykke, samt fuldendte Malerier paa Elfenbeen; i Agra er der skjønt forarbeidede Ting i Steen samt Marmormosaik; her i Bombay er det Æsker, Bogreoler, Albumsomslag &c. &c i Ibenholdt og Sandelstræ med rigt indlagt Mosaik af Elfenbeen, Sølv og Stene, - alle mulige Smaating forarbeidede af Agat, Carneol, Blodstene o.s.v. Det er slemt, at jeg ikke er en Riigmand; uden at være det, kjøber jeg dog stadigen Et og Andet. Jeg har en lille Æske her paa Bordet hos mig, som Du skal faae, - en Ubetydelighed forresten; men den er dog net; - Du kan faa vælge imellem en af Sandelstræ og en af Ibenholdt, begge indlagte med Mosaik.

Af Pragtmonumenter fra Mogulkeisernes Glandsperiode i det 17d Aarhundrede har jeg seet en heel Deel. Jeg hører det almindeligt sagt, at det er Umagen værd at reise til Indien for at se hine Monumenter i Delhi og Agra, - og, skjønt jeg endnu ikke har seet Stort af Verden, er jeg dog tilbøielig til at antage, at Keiser Akbars Grav i Agra – kaldet Sekundra - , samt 2 af hans Sønnesøn Shah Jehans opførte Bygningsværker næppe finde sin Lige i Verden. De gamle Folkefærds og Byers og Templers Ruiner kunne vel være mere kolossale og maaske ogsaa tildeels lige saa rigt ornamenterede, men næppe mere fuldendte end f.Ex. det saakaldte Taj Mahal, - Perlemoskeen i Agra og en anden Moské staaende paa Jumnas Strand. Saaledes kan der vel i Italien findes Monumenter fra Fortiden, der ere kostbarere og i enkelte af deres Dele endog elegantere, men næppe kunne de gjøre paa Beskueren et Indtryk af saa ubeskrivelig Skjønhed og Ynde som Taj Mahal, et Mausoleum, bygget for ’’Haremets Pryd’’ den skjønne, yndefulde og elskværdige Banoo Begum, - thi saaledes beskrive Østens Poeter hende.

I Agra havde jeg Anledning til at se Elefanter, anvendte som Lastdyr. I en stor aaben Gaard var samlede et Snees Stykker af dem. Kameler bruges meget almindeligt. I alle botaniske Haver findes der ogsaa gjerne flere eller færre vilde Dyr, navnlig Bjørner, Tigere og Leoparder. I Saigon saae jeg 2 overordentlig store prægtige, vilde Tigere, af hvilke ialfald den ene var nyligen fanget. De indiske Fyrster sætte en Ære i at omgive deres Vaaninger med bastia bruta.

Jeg har altid tænkt mig Indien bjærgrigt; men saa er det kun i det Nordlige og Sydlige. Fra Calcutta op til Delhi findes der næppe en Bakke, skjønt Landet vistnok stadigen gaar i Høiden; for Øiet seer det ud som en uafbrudt Flade, - og det er dog circa 135 norske Mile. Fra Delhi til Bombay er Længden 120 do do; paa de sidste 50 Mile er det bjærgrigt, og derfor fandt jeg det interessantere at reise her, saa meget mere som Planteverdenen i det Sydlige er tildeels forskjellig fra hvad jeg havde seet længere oppe.

Landets Indfødte ere Alle hvide eller røde eller gule turbandækkede, - med et hvidt Stykke Tøi fæstet omkring Legemets Overdeel og Underliv, - samt med nøgne Been og Fødder, - en overmaade passende Beklædning, som jeg gjerne skulde anlægge mig her i denne nederdrægtige Varme. Oppe i Delhi og Agra var det endog koldt om Natten, saa der faldt Dug; her er det meget Mildere; hvorledes det vil blive paa det røde Hav, er ikke til at tænke over, - antageligen paa Kogepunktet eller rettere Stegepunktet; formentlig imellem 95 og 100 Fahrenheit (36-38 grader Celsius), i Skyggen notabene.

Omkring den 20d December antager jeg at kunne være i Alexandrien, hvor jeg venter Brev fra Dig; hvis ikke der, saa sikkert i Rom, hvor jeg enten arriverer imellem Juul og Nytaar eller i de sidste Dage af Aaret, hvis jeg tager til Jerusalem, hvorom jeg nu kun kan sige, at det er antageligt, at jeg gjør det. Det vil bero paa de Efterretninger fra Fredrikst., som jeg venter at faae i Alexandria.

Og nu, min kjære Enevold, - faar jeg slutte. Bring dine Tanter min venligste Hilsen, og siig dem, at jeg beklager, at min Pen ikke magter at give en levende Beskrivelse af de skjønneste Dele af min Reise, - ellers vilde jeg strax tilskrive dem. Elegants kan beskrives; Skjønhed og Ynde maa sees. – Hils ogsaa din Contubernal! – Si vales, bene est, ego valeo!

Din hengivne Ven Vibe   

Brevene fra overfarten til Europa forteller om sjøreisen via Rødehavet, Suezkanalen og Egypt.

I Aden landsettes en av Vibes reisevenner, som har fått tyfoid feber. Det er regntid og Vibe dropper den planlagte avstikkeren på hesterygg fra Beirut til Jerusalem. Kairo og pyramidene besøkes og Vibe er rystet over guidenes grådighet. Vibe overværer Verdis opera "Aida", men synes den er for "larmende". Etterlengtede brev hjemmefra venter i Alexandria. Juleaften tilbringes på dampskipet på vei mot Napoli.

Ombord ’’India’’ the 8th December 1874

Kjære Venner!

For nordøstlig favorabel Monsun løbe Vi nedover det ostindiske Ocean med en Middelhastighed af 230 miglia pr. Døgn . Vi have den Deel af Arabien, som kaldes Yemen, synlig med sine temmelig høie Fjelde mod Nord, - mod Sydvest Øen Socotra der tilhører Sultanten af Muscat, - og haabe i Morgen Formiddag at kaste Anker paa Adens Havn, for saa nogle Timer senere at passere Bab-el-Mandeb eller Taareporten, - jeg veed ei af hvilken Grund – ind i det for sin Hede frygtede røde Hav, hvor, saa sige de fleste Beskrivelser, der ei rører sig en Vind, ei falder en Draabe Regn og hvor Thermometeret endog i Vintermaanederne viser omkring 90 Fahrenheit (ca. 32 grader Celsius) . En af mine Medreisende igjennem China og Indien, Mr Smith, har under Reisen igjennem Indien været upasselig; i Bombay havde han Feber og holdt Sengen, - vilde dog gaae ombord paa ’’India’’, - men har den hele Tid holdt Sengen og er nu saa klein, at Skibets Capit. og Læge have besluttet at sætte ham iland i Aden. Lægen kalder hans Sygdom ’’tyfoid Feber’’, hvortil kommer et Levertilfælde; han fantaserer, - har ei sovet i 8 Dage og saare Lidet spist.

Aden 9de.

Den Syge er bragt iland paa et Hospital; jeg har lidet Haab om, at han kommer levende derfra; han har kun en svag Bevidsthed og maaske ingen om hvad der foretages med ham. Saa hurtigt kan et Menneskes Tilstand forandres. Havde jeg været alene med ham, vilde jeg formentlig have anseet mig moralskt forpligtet til at have standset min Reise i Aden for at se Udgangen paa hans Sygdom og være ham til Tjeneste. En anden Medreisende, som siden 3 Maaneder har holdt sammen med ham, og er som den Syge en Amerikaner, fulgte ham og bliver hos ham.

Det røde Hav den 10de.

Svagt skimte vi Arabiens Land mod Øst, medens Vi paa Vestsiden passere tæt forbi nogle Holmer, Fuglebjerge og større ubeboede, bjergrige Øer paa Afrikas abyssiniske Kyst. Vi have en sydvestlig stærk Briis, der gjør Luften behagelig frisk, saa jeg langtfra kan klage over nogen sær Varme; Thermometeret vise næppe over 70 Fahrenheit, eller lad det være 75, som vel svarer til circa 19 Reamur (ca. 24 grader Celsius); dette er Klokken 7 Morgen. I Amerika, China, Singapore, ikke at tale om, - Delhi og Bombay var det meget hedere. Jeg har indrettet min Dragt efter Heden, men skjønt jeg, naar det er varmest, gaar i Sko og Bomuldsstrømper, lyse Beenklæder og hvid Coat samt ganske uden Vest, har jeg dog ikke kunnet undgaa Hede-feber, eller hvad jeg skal kalde den; naar jeg et Par Dage efter hinanden har taget et lille Pulver Chinin, er jeg fri for den. Forøvrigt har jeg hidtil gaaet uskadt og uden Ulemper ud fra disse mange forskjelligartede, skjønt alle hede Climata, - ikke at tale om de mange Slags Drikkevande og de mangfoldige Slags Spisesedler og Spisetider. Undertiden spiser jeg Frokost ved Midnatstider (paa Jernbanerne), - undertiden Middag Klokken 8 Aften; undertiden soves om Dagen og vaages om Natten, - undertiden spises aldeles Intet, - til andre Tider i Hotellerne spises 5 Gange daglig, - og hvad faar man saa af Mad! jeg veed ei saa nøie at sige hvad det er for Noget, - især her ombord paa det italienske Skib, hvor ikke alene Retterne ere for mig overraskende curiøse men og abominabelt oljede lige indtil Potetes; lad gaa, - jeg spiser med, men ønsker mig dog ogsaa i culinarisk Henseende og uden at være Gourmand tilbage til Ægyptens Kjødgryder, det vil sige i particulær og emphatisk Betydning: en Ommelette, en Portion Fløielsgrød, - en Kop Kaffe, kogt og serveret ved Deres Haand, min kjære Fru Falsen.

I Aden faaes Strudsefjedre, og jeg kjøbte naturligviis baade hvide, sorte og graa; af 6 à 8 Tommer lange graa kjøbte jeg 24 Stk. for ½ Ruppee ): 1 Skilling pr. Stykke (ca. NOK 2 i 2018) ; jeg kjøbte ogsaa nogle hvide, sorte og graahvide Marabutfjedre, - nogle Stk. røde Coraller til Enevold; af hvide var der mange og store af de almindelige blomstlignende; de ere dog almindelige at se i Europa og dertil saare vanskelige at fare med, saa jeg ingen kjøbte. Til Lissy har jeg fra Aden kun Strudsefjedre.

Som jeg senere har faaet at vide, er der nu Regnaarstid i Palæstina; hertil kommer den største Sandsynlighed for, at Dampskibet fra Alexandria til Jaffa ei kan afsætte Passagerer paa sidstnævnte Sted, men tager dem med til Beyruth, Nord for Sidon, og 5 Gange saa langt som Jerusalem som Jaffa. Hvorvel denne længere Reise igjennem hele Judæa vilde i visse Henseender have sin større Interesse, vil jeg dog betænke mig 2 Gange paa at gjøre denne Reise fra Beyruth til Jerusalem paa Hesteryg i Regntiden, - ikke at tale om, at den vil medtage længre Tid og flere Penge end fra Jaffa til Jerusalem, en Afstand, som kan tilbagelægges paa 1 Dag. Jeg havde tænkt at offre 100 Speciedaler paa Jerusalemsreisen samt 10 Dage, men 200 Speciedaler samt 18 à 19 Dage i Regn, det er maaske vel meget og dertil saare letsindigt.

I Løbet af 14 Dage haaber jeg at være i Alexandria og modtage Breve fra Eder, hvorefter jeg længes ret meget, ja mere end meget. – Formentlig tager jeg, hvis det er muligt for mig, med ’’India’’ op til Ismailia for at se Canalen, og fortsætter derfra til ’’Moskeernes Stad’’ Cairo, hvor jeg tilbringer 1 Dag med at reise ud til Pyramiderne og den bekjendte Sfinx, - 1 à 2 Dage med at bese Cairos Herligheder samt endelig 1 Dag ud til det gamle Solens Tempel, ’’Heliopolis’’ eller ’’On’’, hvor den ældste kjendte Obelisk i Verden endnu staar paa det Sted, hvor den blev reist 100 Aar før Josefs Ankomst did, - den By, hvor Josef ægtede Asnath og som har seet Moses’ Opvæxt. Skjønt Stedet er en Hob Ruiner forresten, har det dog sin eiendommelige Interesse at være der, - at vide sig staaende paa det samme Sted og se de samme Omgivelser, hvoraf mange i uforandret Skikkelse, - som Aartusinders gamle Folkeslag har seet ned paa, og hvor bibelsk kjendte ærværdige Skikkelser have spillet en Rolle, som udgjør et vigtigt Led i Guds Folks Historie før Christus, og saaledes tillige forberedende Dennes Komme. Forsaavidt kan det Samme siges baade om visse Steder i Ægypten og i Jødeland; i dette sidste er Interessen forhøiet kun forsaavidt det er Jesu Fædreland og Steder vises, hvor Han talte og færdedes. Det er dog kun saare faa af disse foreviste Steder, som ere historisk paalidelige, - maaske kun 1 à 2. Jerusalem har været erobret og ødelagt 17 Gange, - en 30 à 40 Fod dyb Gruushob dækker over den gamle Jord og har tildeels forandret Stedets Udseende. –

Hvis det ikke volder megen Uleilighed, skulde jeg gjerne ønske Beskeed om, hvilke Data den norske Dampbaad gaar fra Havre (le Havre) til Christiania. Det er muligt, at Dampskibsforbindelsen imellem Stettin og Kjøbenhavn er standset i Vintertiden, samt at det ligeledes har sine Vanskeligheder med at komme over Bælterne; i saa Tilfælde vil jeg blive nødt til at tage hjem fra Havre eller gaa over til London; Christiania Dampskibsforbindelse med London vilde jeg derfor ogsaa gjerne kjende. Antagligen vil Ar(.!.)tegen(!) kunne give Beskeed. Det er muligt, at jeg ikke tager nogen af nævnte Router; for givet Tilfælde er det dog godt at kjende dem.

Hvorhen jeg styrer min Cours fra Ægypten, veed jeg ikke, før jeg ankommer did og navnlig til Alexandria. – Idag den 11te viser Thermometret 85o Fahrenheit (ca. 30 grader Celsius), - Vi passere langs Nubiens Kyst uden dog at se den. I Morgen faae Vi ’’Sinai’’ isigte.

Fra Alexandria skriver jeg næste Gang. – Jeg iler til dette Sted for Breves Skyld. – Valete et me amate, - ego vos amo!  

Kjærligst Hilsen fra Eders hengivne Ven Vibe

Cairo 17.12.1874

Kjære Venner!

Mit sidste Brev til Eder leverede jeg ind paa Suez Postkontor efter lykkelig at have passert det røde Hav, som dog hverken var rødt eller varmt; hvad den sidste Egenskab angaar, kunde jeg snarere sige, at der var koldt; rigtignok havde Vi i Almindelighed ikke over 18o Reamur (ca 23 grader Celsius), men, underligt nok, - den Temperatur var mig kjølig nok.

I Suez, hvor jeg standsede en Dag, deels for at arrangere det Fornødne i ’’L’office des Messageries maritimes’’ med en Deel af min Bagage, som jeg havde  sendt did fra Ceylon og som jeg ønskede sendt som Transit til Havre, samt deels for at gjøre en lille Tour ud over en Deel af Ørknen paa denne Side af Sinaibjergkjeden til de saakaldte ’’Moses’ Kilder’’, - altsaa: i ’’Suez Hotel’’ viiste Reamurs Thermometer en Morgen kun + 10 (ca 13 grader Celsius), - det var for meget af det Gode eller rettere sagt for lidet Varme. Bagageaffæren blev snart ordnet med Fragt og Assurance til Havre (le Havre); og saa begav jeg mig, ført af en Dragoman (tolk) ved Navn Hassan, først tilbaads et Stykke opad Canalen og senere tilæsels ¾ norske Mile ud til det Sted, som i umindelige Tider har været kaldt ’’Moses Kilde’’, og hvor det da antages, at Miraklet, som omtales i Bibelen, er skeet; Overgangen over det røde Hav antages foregaaet over den Bugt af det røde Hav, som gaar ind til Suez. Sinai Bjerg kunde jeg se fra Dampskibet. Den saakaldte ’’Moses Kilde’’ = Ayun Moyses, er dog som Kilde betragtet saare lidet seværdig og som Drikkevand stærkt brakt; den ligger i Ørknen paa en lille Høide; en ’’Phoenix datifera’’ eller Daddelpalme voxer ved dens Bred. Vistnok havde ogsaa Kilden sin Interesse for mig, om det end er tvivlsomt, hvorvidt den er ægte, men morsommere fandt jeg dog Touren derud. Dragomanen og jeg havde hver vort lille Æsel – et lille Animal, min søde Lissi, netop passe for Dig at ride paa – samt en Æseldriver, som stadigen animerer Pegasen, som ellers er tilbøielig til at dovne hen og har mange Nykker. Jeg, som aldrig tidligere havde sat paa en Æselsryg, tænkte, at Dagen næppe vilde forslaa til paa den Maade at komme frem og tilbage. Men næppe vare vi blevne placerede, før Dragomanen satte i med et arabisk Hyl, der lyder: ’’Ha - ha’’, udraabt skingrende stærkt, og afsted fore Dyrene i hurtigste Gallop og Vi med dem og Æseldriveren med i stille Middagssol-Hede over flad Ørkengrund; ’’vel’’, tænkte jeg, ’’lad gaa’’! jeg brølte i med mit ’’Ha - ha’’, og saaledes holdt Vi det gaaende een halv Times Tid, i hvilken jeg ikke vilde give op, skjønt visselig det Sted, som var i nærmest Berørelse med Animalet, sukkede blødende efter Maalet. Endelig sagtnedes Farten i et Qvarters Tid, - saa atter et 10 Minutts Gallop og Vi vare ved Kilden, hvor en skidden Araberqvinde trakterede mig med Caffe i en meget lille Kop samt med Dadler. Tilbageveien skedte paa samme Maade, - gik ombord, - toge Æslerne med os i Baaden og kom tilbage til Hotellet efter 5 Timers Fravær.

Esel og eseldriver (Kairo)

Næste Dag tog jeg til Cairo, hvor jeg tilbringer 4 Dage og hvor jeg har taget ind i ’’Grand Hotel’’, som byder alle Accomodationer, hvorvel med høie Priser. Alt er dyrt her, og Reiser ud til de forskjellige seværdige Steder, ere ’’very expensive’’, - men – de maa sees, - Dragoman maa engageres, Vogn er fornøden eller Æselryg eller do Kamel m.M. Cairo er deelviis en Ruin, deelviis en ny splendid By; Kediven (daværende herskeren i Egypt) river ned hele Qvartaler, og der bygges op skjønne Bygninger i en blandet architektonisk Stiil eller Parker og offentlige Haver anlægges med Vandspring og Alleer. Byen ligger lige paa Grændsen af Ørknen; den er anlagt Aar 970 af en arabisk Khalif, som kaldte Stedet ’’El Kahireh’’ ): den Seierrige, hvorfra ’’Cairo’’ har sin Derivation. Fra det 300 Fod over Nilen hævede, paa selve Ørkengrændsen beliggende Citadel, som er en Combination af Moskeer, Minareter og Fortifikationer, haves en storartet skjøn Udsigt: paa den ene Side ud over hele Cairo med dens henimod 400 Moskeer og Minareter, med dens gamle og nye Dele, - Paladser i det Uendelige og lange Avenuer, og paa den anden Side Pyramiderne, Ørknen og Califernes Gravsteder; Nilen slynger sit brede Sølvbaand i mange Bugtninger og med mange Canaler, - Tog af de alvorlige, langsomme Kameler sees kommende fra det Indre, - Flokke af Ibisser, de gamle Ægypteres Symbol paa Guden Osiris, - Heliopolis, det gamle Soltempels eneste tilbageværende Spor: en 70 Fod høi Monolith-Obelisk m.v.: Alt dette kan sees i eet Blik oppe fra Citadellet; der findes Cairos uden Tvivl skjønneste Moské – Mehemet Alis – med 2 slanke høie Minareter; det Hele er et Pragtværk og Moskéen skal kunne maale sig med de skjønneste i Constantinopel; meget af dens Ydre og næsten alt Indre er af orientalsk Alabaster.

Naturligviis var jeg ude ved Pyramiderne; Cheopspyramiden, den største, er et Par timers Kjøretour fra Cairo. Khediven anlagde den Vei ved Aabningen af Suez-Canalen; da kunde man kjøre lige op til Pyramidens Basis; de sidste 3 à 400 Skridt er nu deelviis umuliggjort for Voiturer. Jeg besteeg Pyramiden og gjorde Touren til dens Indre; det Første er et heelt møiefuldt Arbeide, og det Sidste ikke mindre. I Sandhed det er en formidabel Colosse; det er beregnet, at Cheops har brugt 360,000 Mand i 20 Aar for at bygge den; jeg stod paa dens Top ved Solopgang, ledet af 3 à 4 Arabere, 1 i hver Haand og 2 bag; nogle af Stenene ere 3 Fod høie, saa det er godt at have en støttende Haand; men det er rigtignok en Haand, som man maa betale dyrt nok; alle disse Arabere ’’are rapacious and greedy as ravens’’; de næsten true sig til ’’Bakschisch’’ (belønning) , og paa ens Modforestillinger svare de kun: ’’Do You not like to come happy and safe down?’’ give us, - You are a rich man and We are poor, we wish, that You may be satisfied and arrive safe down, - therefore o.s.v. De bleve ogsaa meget tilfredse med mig. Men – trods jeg kunde have Et og Andet Mere at berette, maa jeg dog nu skynde mig til Alexandria, hvorhen jeg længes Meget. Nogen Tour op Nilen kunde jeg ei tænke paa - af flere Grunde.

Alexandria 21.12

Som den Jord, der har været flere Maaender uden en Draabe Læskelse, begjærligen indsuger den faldende Regn, – som den Syge, der for Smerter ei kan blunde og ei kan hvile, længes efter den kommende Dag og efter Hvile, - som den, der har været 4 Dage uden Føde (og det er jo den yderste Grændse), uden at nøle griber og fortærer hvad der kan opholde hans Liv; saaledes længtes jeg til Alexandria, - saaledes skyndede jeg til Posthuus og Generalconsulatet og saaledes modtog jeg og nød jeg Eders Brev med Haand, Øie og Hjerte; det er dateret den 6te forrige Måned Hjertelig Tak! Opmerksomt og forventningsfuldt og taknemmeligt har jeg læst og atter læst det; det glæder mig, at I Alle ere raske og at jeg kan have det Haab, at Lissi med lidt Glæde imødeseer min Tilbagekomst. For muligt fornødent Tilfælde vil jeg, hvad mit kommende Logis angaar, kun svare: af de 2 Leiligheder i Jacobs. Leiegaard antager jeg, at anden Etage er den største og bedste; dog jeg veed det ei, - vær saa snil at vælge for mig!

I Alexandria modtog jeg 1 Brev til: fra Pastor Koren. Min Vikar ønsker meget at vide nøiagtigt tiden for min Tilbagekomst; jeg skriver ham og Konen til og bestemmer som Ultimatum Medio Marts Maaned, skjønt jeg maaske kommer tidligere.

Ombord paa ’’Moeris’’, bestemt til Neapel, - 23.12

Da denne Dampbaad fører Post, tager jeg Brevet med og indleverer det senere. Reisen til Jerusalem opgav jeg af flere Grunde; en lille Trip op til Constantinopel kunde jeg have gjort, men – jeg foretrækker et Par Maander i Italien og Frankrige eller – jeg veed ei ret hvor. Breve til Rom – poste restante – ville finde mig der inden medio Januar; efter denne Datum bedes de adress: ’’Grand Hotel’’, Boulevard des Capucines 12, Paris’’.

Juleaften og Juledagen tilbringer jeg, dampende paa Middelhavets Bølger; men min ganske Sjæl er hos Eder og min Haand føier nogle Smaating til Eders Juletræ, - hvilke jeg dog ei vel kan præsentere før ved min Ankomst; til Lissi følger dog en lille Ting aparte; det er rigtignok tyrkiske Bogstaver (Sultanten: Abdul Afiz), men det kan jo se ud som en Blomst.

Jeg skriver igjen strax efter Ankomsten til Rom. – Lever Alle vel og værer Alle kjærligst hilsede fra Eders hengivne   Vibe   

Fra Dampskibet ’’Moeris’’ Juleaften 1874

Kjære Venner!

Igaar endte jeg et Brev til Eder, hvilket jeg indleverer i Neapel (Napoli); idag er det Juulaften. Da jeg i de sidste halv Snees Aar har været hos Eder; min Aand søger derfor idag mere end ellers tilbage til Eder, og var ikke min legemlige Deel saa ubehjælpelig, naar det gjelder Afstande, stod jeg ganske vist i Aften i Eders Dagligstue. Gik der nu en Ballon op, med Bestemmelse Fredriksstad, da er det mere end sandsynligt, at jeg steeg op. Men der gaar ingen Ballon, og jeg er omtrent midtveis imellem Alexandria og Messina, hvortil Vi antageligen arrivere i Morgen Aften, for saa næste Dags Eftermiddag eller 2n Juledag at gaa iland i Napoli. Modtag da paany mine Jule- og Nytaars-Ønsker og Hilsener og hav Tak for Aaret 1874.

I mit Igaarsbrev fortalte jeg vistnok saare Lidet fra Ægypten. Om det kunde more Eder Lidt, skal jeg referere Noget fra min Pyramidetour, som naturligviis danner Glandspunktet af det jeg har seet i Ægypt, tilligemed det i Nærheden liggende Sakkara. Tæt under Cheopspyramiden ligger et Par usle arabiske Landsbyer; næppe øinedes vor Vogn (min Medreisende ’’Tonel’’ fulgte med derud), før der strax saaes et halvt Snees Arabere med deres Scheik avancerende henimod os og vor Dragoman (tolk) Sedan Achmet. Vi bleve spurgte, om Vi ønskede at bestige Pryramiden; ’’of course’’- Intet var naturligere, - dog nu erindrer jeg først, at jeg fortalte herom igaar, - altsaa blot her et Par Træk mere. 4 Arabere, mørke, høie og meget høit talende i et blandet Tungemaal af Engelsk, Fransk og Arabisk, samt en Dreng med en Krukke Vand fulgte Enhver af os. Jeg drog først afsted, og Araberen plagede mig den ganske Tid med Anmodning om at erholde en god Bakschisch (belønning), naar vi havde naaet Toppen. Jeg mente rigtignok, at dermed hastede det ikke, før Vi vare komne ned igjen; men de havde en ganske anden Formening; hvad de fik nede ved Pyramidens Fod, det tog deres Scheik, og de fik Intet, - saa den Sag maatte og burde og skulde afgjøres forinden. Nu – jeg er i Regelen altid villig til at betale den, der gjør mig en Tjeneste og vil helst betale saa Meget, at Vedkommende er tilfreds, selv om han er en Blodigle. Min Ven ’’Hr Tonel’’ derimod havde andre Begreber; Vi vare et godt Stykke fra hinanden; han blev plaget paa samme Maade – har han senere fortalt mig, men vilde udsætte Betalingen til han kom ned; midtveis pressede de ud af ham nogle Pjastre, - og da Vi vare komne ned, kom En af hans Arabere løbende efter mig, for at sige mig, at ’’min Ven ønskede at faa mig itale’’. Han havde ikke flere Penge paa sig og fik et Laan af mig stort 15 francs (ca NOK 500 i 2018); midtveis ned Pyramiden havde de saaledes presset ham at han begyndte at frygte saa halvveis, at de kunde give ham et lille venskabeligt Puf, hvorved han ufeilbarligen vilde have knust diverse Been, Arme og Nakke. Jeg har ikke leet synderligt paa min Reise; men naar Hr Tonel taler om ’’the damn’d Arabs and Pyramids, that he never shall forgett’’, og hvorledes han befandt sig i en høist fatigueret og dubieuse Situation baade deroppe og senere efterat være kommen ned, kan jeg ei Andet end le – til Ærgrelse maaske for ham. Han formaaede ei mere; jeg ønskede at se Pyramidens indre Gemakker, og satte paany ud med mine 4 Arabere og et par Lys. Vist er det, at de kunde, om det behagede dem, uden ubehagelige Følger for dem expedere En ud af Livet derinde i de ofte saa trange Passager, at man maa krybe paa alle Fire; men jeg kom dog heelskindet baade ind og ud igjen, - og her ude var der samlet en Legio af Mænd, der falbød ’’antikke Sager’’, det vil dog i 99 af 100 Tilfælde formentlig sige eftergjorte, - og de ere saa besværlig paatrængende, at det fastens er ugjørligt at slippe ud fra dem; det er ’’antikke’’ Kobbermynter, Sfinxer, forstenede Skarabæer, Mumier o.s.v.

Endelig kom Vi dog op paa vore Æsler og passerede snart den bekjendte Sfinx; som Pyramiderne ere større end alle andre Gravsteder, er denne Sfinx colossalere end alle andre Sfinxer; den er 143 Fod (ca 43 meter) høi, - Omkreds rundt Panden er 102 Fod (ca 30 meter). Sfinxen var som bekjendt en Guddom hos de gamle Ægypt., - halvt Menneske og halvt Dyr, og antages som en Repræsentant for og Bevogter af Kongedømmet. Herfra tog jeg ud til Pyramiderne og de gjenstaaende Ruiner ved Sakkara, nær ved det gamle Memphis. Ved Sakkara ere overmaade interessante og særdeles vel vedligeholdte colossale Levninger af Serapis’ store Tempel, tilligemed nogle underjordiske Gallerier, hvori de hellige Apisoxer henlagdes i Marmorsarkophager, eftersom de døde. Det synes ubegribeligt, paa hvilken Maade de have formaaet at bevæge og placeret disse uhyre svære Steenblokke; iblandt de nogle og 30, som endnu findes, udmærker sig navnlig 1: den er af mørkt Marmor, høiligen poleret og forsynet rundt om med en Bord Hieroglypher; den kunde gjerne være arbeidet og færdigpoleret igaar, og dog er den omtr. 4000 Aar gammel, - det er et historisk Faktum. Hele Omegnen her i en betydelig Udstrækning og paa Grændsen af Ørknen, ja hørende til og liggende i Ørkensand udgjør Ruiner af Templer og Gravgaarde, fra hvilke sidste sees opgravne en utallig Masse Mumier, der ere bragte omkring til al Verdens Museer.

Samme Dags Aften var det saa heldigt, at Verdis sidste Opera ’’Aida’’ blev opført paa Khedivens ’’Opera Halim’’ og did maatte jeg naturligviis; Operaen er componeret paa udtrykkelig Anmodning af Khediven. Motivet er oldægyptisk, - fra Pharaonernes Glandsperiode og Handlingen foregaar i Memphis og Thebes; Decorationerne og det sceniske Arrangement syntes mig og var vistnok meget smukt og rigt, - Tempeltegninger med Pilastre, Capitaler og Hieroglypher, de rige, broderede, brogede østerlandske Dragter, - de krigerske Optog og de religiøse Dandse o.s.v. var vistnok Alt saa correkt, som Tradition og Historie give Beskeed om; Musikken tiltalte mig ikke, den var altfor larmende; Spillet var vistnok godt. – Et Par Aftner tidligere saae og hørte jeg Operaen ’’Maria di Rohan’’ af Donizetti, givet af det samme Selskab paa det samme Theater.

Uden at føle mig i nogen Maade bunden dertil – da jeg som bekjendt er meget ubestemmelig og urolig af mig - , vil jeg her i al Korthed notere den Route, som jeg maaske tager fra Neapel: Rom (medio Januar), Florents, Pistoja (Mountesummano), Bologna, Padua, Venedig; herfra via Triest til Vien, Dresden, Berlin, Coln, Metz, Stratsburg, Carlsruhe, München; herfra via Innsbruck og Brennerpasset tilbage til Italien til Verona; herfra Vest over til Mailand, Turin og via Mont Cenis directe til Paris. Det vil rigtignok blive en lang Route, men i Europa kan jeg reise hurtigt, og da jeg benytter Tiden vel, kan jeg se Meget i kort Tid; det anstrænger mig ei synderligt at være paa Farten den hele Dag, - reise om Natten og se om Dagen. Et andet Spørgsmaal er det, om Kassen strækker til. Hvad jeg anførete igaar om mit Logis i Paris forandres til: ’’Hotel des deux mondes et d’Angleterre. 8, Rue d’Antin.’’

Hvorledes og hvor jeg komme til at logere i Rom, veed jeg ei endnu; maaske tager jeg ind i ’’Hotel de l’Europe’’, Piazza di Spagna; dog – adresser Brevet til mig ’’poste restante’’; i Rom bliver jeg ikke længere end i det Høieste 14 Dage; dog – dette maa jeg nu fast bestemme for mulige Breve fra Eder; ja – lad 15 januar være yderste Termin for mit Ophold i Rom; saavidt erindres bruge Breve 9 à 10 Dage for at naae fra Norge (Fredriksstad) til Rom; og efter 15 Jan. er det det sidstnævnte Hotel i Paris. – Eller, da Dresden og Berlin jo lettere kan besees en anden Gang, saa kunde jeg lægge Routen saaledes: Rom, Florents, Venedig, Triest, Vien, München, Innsbruck, Brennerpasset, Verona o.s.v. som ovenfor; giv mig Eders Mening tilkjende. Hvad mener Du, min søde lille Lissy? Ønsker Du, at jeg skal lade alle disse Byer og Steder staae uden at have den Fornøielse at se mig og hurtigst muligt begive mig ad korteste og hurtigste Vei tilbage til Dig? Det kunde ogsaa lade sig gjøre og jeg var vistnok – tror jeg næsten – færdig til at gjøre det, hvis Du yttrer et Ønske derom saa tilstrækkelig høit, at jeg kan høre det i min lange Afstand.

Skibet, hvormed jeg nu reiser, er udmærket i alle Henseender; her er en splendid og stor Salon, - Maaltiderne ere luxuriøse, velsmagende og Betjeningen lader Intet tlbage at ønske o.s.v.; Luften er kjølig, - Vinden gunstig og mit Befindende maa følgelig kunne siges at være upaaklageligt godt, forsaavidt jeg kan bestemme det, og forsaavidt det er bestemmeligt. – Lever atter vel – med gjentagen Tak for Ægypterbrevet og lad mig snart igjen høre fra Eder! Værer kjærligt hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe

Et Kys til Lissi, - netop paa dit Navn!     

I brevene fra Roma, Firenze og Venezia ser Vibe tilbake til flotte opplevelser under reisen og forteller om oppholdene i disse byene

Det kaldt i Roma, men mye fint å se på. Brevet til den unge Enevold Falsen forteller om eksotiske Egypt og avsluttes med formaninger. Uffizi-, Pitti-galleriet og Dome beskues i Firenze. Vibe besøker også Pisa og det skjeve tårnet. På iltoget til Venezia plages han av en snorkende medresenær.

Roma 4.1.1875

Kjære Venner!

Med 7 Sandser og nogle til længtede jeg efter, - hentede, aabnede, saae, smagte, følte og phantaserede jeg over Eders Breve ved min Ankomst hid. Den chinesiske Typhon kunde have henveiret mig til at udgjøre den sidste Planet om vor Klode, - Mariposadalens Støv kunde have mumieficeret mig, - Juggernauts Vogn kunde have knust mig til Veifyld, - Singapores brændende Hede kunde have converteret mig til Roastboeuf, - Cheopspyramiden kunde have ramlet ned over mig og Vesuvs Krater kunde have slugt mig: Alt dette og hvadsomhelst Andet kunde have vederfaret mig, uden at jeg i Sind og Skind vilde have sandset Noget deraf, da jeg havde Eders Brev i min Haand. Med andre Ord: Tak for Eders Breve.

Havnen i Napoli og Pompei. (stereoscopiske bilder kjøpt inn av Vibe i 1875)

Mit sidste Brev, paabegyndt i Cairo, fuldendt paa Middelhavet og indleveret i Neapel have I formentlig modtaget; jeg afleverede det paa Posthuset i Neapel den 26d Decb, 2n Juledag, - saa jeg altsaa tilbragte min Juul imellem Ægypten og Italien. Fra Neapel skrev jeg ikke, da jeg, som sagt, just ved min Ankomst did havde afsendt et Brev. Nu længes jeg meget efter at skrive, da jeg har meget Stof, samlet dels i Neapel og dels hersteds. Stoffet er saa rigt, at jeg veed næppe, hvor jeg skal begynde, - og det er vel maaske ogsaa bedst at opsætte med en Smule Beskrivelse indtil det kan ske mundtligt, saa meget mere som en Beskrivelse, nogenlunde fyldestgjørende, er noget nær ugjørlig. Det Skjønne og Imposante her har en saadan Characteer, at det maa mere opfattes igjennem Øiet og Sjælens finere Sandser end igjennem Øret. O, hvor ofte har jeg ønsket at kunne have havt med mig en god, forstandig Ven, der var mere modtagelig for det Skjønne end jeg er, og som med mere poetisk og æsthetisk Sands og tilsvarende Ord kunde have ladet mig dele med sig. Nu vel, det har ikke kunnet ske, og jeg har da forsøgt og forsøger at opfatte og nyde alene.

I Neapel var jeg 6 à 7 Dage, - her har jeg været i 2 à 3; jeg løber naturligviis om fra Morgen til Aften. Det er ganske utroligt hvad her er at se; jeg har ikke gjort mig noget Begreb om, at der kunde gives saa Meget

Roma: Piazza Navona og Pave Clemens monument. (stereoscopiske bilder kjøpt inn av Vibe i 1875)

Rigt, impossant, colossalt, blændende, skjønt, tiltalende, - og alligevel, skjønt det tidligere omskrevne ’’Taj Mahal’’ i Indien i visse Maader ikke kan sættes ved Siden af Neapels og Roms Herligheder, er det dog for mig endnu enestaaende. Pragten i nogle af Kirkerne hersteds er ganske forbausende, og dertil ere de overordentlig skjønne. Joniske, doriske, corinthiske Søiler i uhyre Monolither, høiligt polerede, - af de rigeste Farver, - Marmorcolonnader, ikke enkeltviis, men Rækker efter Rækker, Mosaikarbeider, der omfatte Rum paa ca 50 Qvadratalen og flere, - Freskver, Malerier og Statuer af de berømteste Mestere møde Øiet mange Gange dagligt under Besøget i Kirkerne og Museerne. Jeg har været i Peterskirken og Vatikanet flere Gange, - paa Piazza del Popolo, - Piazza di Spagna, - Monte Pincio, - i S. Maria Maggiore, i S. Pietro in Vinculis o.s.v; det ene Sted er skjønnere end det andet. Jeg har overværet en Messe i det Clementinske Capel i St. Peterskirken, hvor det vistnok havde sin Interesse for mig at se Messen, men hvor dog Sangen var det mest gribende; i Forbindelse med Sangen, virker dog ogsaa det Storartede og Skjønne i selve Capellet, - de Hundreder af Voxlys, der reflectere i den rige Alterforgyldning og det forskjelligtfarvede polerede Marmor, samt den mystiske Belysning, frembragt deels ved Vinduernes farvede Glas og dels ved de svære brilliant-røde Silkegardiner, som paa passende Steder trækkes foran Vinduerne. Messen endte med, at Hostien indvies, - sættes ind i en Monstrants, der i en lang Procession af det voxlysbærende Clereci bæres omkring i nogle af Kirkens Gange. Dog, - det er ikke min Hensigt at give en Beskrivelse af en Messe. St. Peterspladsen med Kirken og Vatikanet er, hvor for sig saa uhyre stor og de to sidste saa rige paa Frescver, Malerier, Mosaik og Statuer, at man kan gaae der hver Dag i lang Tid uden at trættes. Alene Entreen til Kirken eller endog til Pladsen foran Kirken og Pladsen selv er storartet skjøn; det er med Omgivelser en heel Verden for sig, hvis Mage ikke findes. Jeg glæder mig i at kunne medbirnge Photographier, skjønt I jo kjende Stedets Udseende andetsteds fra. Jeg har seet et Mosaikarbeide her af Peterspladsen med Kirkens Front, som jeg har stor Lyst paa; men formentlig er det saa kostbart, at min Kasse nu ved Reisens Slutning ei kan taale det. – Men – jeg taler om mig Selv for meget.

Det glæder mig at høre, at I ere raske. Gid Lissys Malheur maa være overvundet nu. Det var saa morsomt at modtage hendes Brev og Portræt; dette ligner meget godt og er heldigt. Tak for Hilsenerne og for Ønskerne; jeg gjengjælder dem ikke mindre varme end de bleve sendte. Efter som jeg sidst skrev, ønsker jeg det fremdeles: de Breve, som ikke kunne naae mig her inden 15de denne Maaned, bedes sendte til Paris, Adresse Hotel des deux Mondes et d’Angleterre, 8 Rue d’Antin, hvor jeg ialfald tager ind for det Første og hvor jeg vil se til at arrivere i Slutningen af indeværende Maaned eller i de allerførste Dage af Februar. Jeg har modtaget en Indbydelse at besøge en Herre i Gent og en Anden paa Øen Wight; jeg tror dog ikke, at jeg benytter mig deraf. Antageligen opholder jeg mig i Paris hele Februar Maaned, indtil jeg begiver mig hjem, - ad hvilken Vei veed jeg ikke at sige, før jeg kan faae Underretning om den norske Dampbaads Afgangstid fra Havre (Le Havre); til dette Sted maa jeg i ethvert Tilfælde, da jeg har sendt en Deel af mit Tøi fra Suez dertil. Saavidt jeg nu kan sige Noget derom, agter jeg at kunne være hjemme inden Medio Marts, - antageligen imellem den 5te og 15de. – Samtidigt med Eders Brev fik jeg ogsaa Breve fra Pastor Koren, Envold, Hagbarth, Frøken Lissi Falsen og fra mine Sødskende. Min Broder  har desværre ikke været rask og er det ikke endnu; han er bleven forflyttet til Drammen. Samtidigt med dette Brev, om muligt, skriver jeg ogsaa til Envold, Hagbarth og Frøk. Lissi Falsen.

Her er koldt, - dygtigt koldt; hver Morgen er der Iis at se; Thermometeret viser +4o  Klokken 9 om Morgenen; paa Fjeldene ligger Sne og i Sne  nogle Timer spadserede jeg opad Vesuv; fra 8½ til Klokken 5 à 5½ farer jeg omkring; siden er jeg i mit Hotel, hvor jeg sidder med Ydderfrakke og fryser, saa det er en Lyst.

Heldigviis har jeg ikke truffet paa nogen Norsk her, og, om jeg skulde møde Nogen, som jeg kjender, antager jeg, at mit Skjæg gjør mig ukjendelig. Jeg seer af Bladene, at Professor Th. Kjerulf opholder sig her for Tiden. I Hotellet her lader det til, at der er Samlingssted for Danske; et Par Mødre med – formentlig – deres Døttre; Vi spise gjerne til samme Tid Frokost i Hotellets Restauration; 2 Damer og en Herre tale Norsk, - ialfald norsk Accent og Tonefald, - men de ere mig ukjendte, - og jeg skal vist ikke indlede noget Bekjendtskab. Med Hotellets Tjenere taler jeg en skjøn Blanding af Engelsk og Fransk, - i franske Gloser og engelsk Grammatik med hvert 8de Ord Italiensk.

Min Reise herfra gaar i hvert Fald over Florents; hvorvidt jeg kan strække den op til Venedig og længere, før jeg tager til Paris, afhænger af min Kasses Befindende. Hersteds lever jeg billigere end paa noget andet Sted, jeg har været, og dog lever jeg godt, naar jeg undtager, at jeg fryser saa halvt ihjel i min Sommerfrakke og er for gjerrig til at andskaffe mig en Vinterfrakke.

Tak Frøken Thora for den venlige Hilsen og bring min tilbage.

Værer Alle kjærligst hilsede og lever vel og hav atter Tak, hver især for Eders Breve. Bring ved Leilighed min Hilsen tilbage til de Herrer, som have sendt mig deres – Fra Eders altid hengivne Vibe

Roma 6.1.1875

Kjære Enevold! (Falsens yngste sønn, 15 år)

Dit Brev af 8d November modtog jeg ved Ankomsten hid fra Neapel, hvor jeg opholdt mig nogle Dage og hvorfra jeg længtede meget hid i Haab om her at høre fra mine Venner, - et Haab, hvori jeg da heller ikke er bleven skuffet. Jeg har senere atter forhørt mig paa Posthuset efter nyankomne Brev, men nei – ingen af senere Datum end dit af 8d og din Faders af 12te Novbr.; da jeg imidlertid forbliver her indtil den 14de eller 15de dennes, tør jeg vel nære Haab om flere Breve.

Mit sidste Brev til Dig er nok dateret Bombay og der indleveret. Formentlig har dets Indhold været Noget fra Indien, - fra Delhi og Agra samt fra Elefanta. Jeg gaar altsaa nu ud paa det indiske Ocean, hvorover jeg paa en italiensk Dampbaad og med gunstig Monsun drog i 8 Dage, inden Vi naaede hen til Aden. Et mere nøgent og trist Sted kan man næppe tænke sig. Stedet er en udslukket Vulkan, og man mener, at der endnu rører sig vulkanske Kræfter i Dybet, da der stadigt er omtrent den samme varme Temperatur og næsten aldrig Regn. I Aden forlod mig 2 Medreisende, - den Ene paa Grund af Sygdom indlagt paa Hospitalet dersteds, hvorfra han næppe kommer levende ud, - den Anden en Ven af ham for ikke at lade den Syge alene tilbage paa et fremmed Sted. Paa det røde Hav var jeg 5 Dage, men plagedes dog ikke af nogen Varme, – tvertimod der var snarere kjøligt nok. Underveis saae jeg enkelte Glimt af det afrikanske Land, men Intet af Arabien, før Vi naaede op imod Halvøen, der strækker sig ud imellem Bugterne ved Suez og Akaba. I deiligt sollyst Veir naaede Vi til Suez, som efter Canalens Aabning er voxet op til en ikke ganske liden By. Stor Lyst havde jeg til at gjøre en Tour ned til Sinai, men 3 Uger og 300 Speciedaler havde jeg ikke Anledning til at offre, og saa lod jeg mig nøie med en Trip ud til ’’Moses’ Kilde’’, og den var helt oplivende.

Efter at jeg havde i en Baad sat over Canalen, drog jeg og min Dragoman (tolk), hver paa vort Asinus eller som dette Animal paa Engelsk hedder: ’’donkey’’ ud over Ørknen, som ligger imellem Canalen og Bjergkjeden, hvorfra Sinai hæver sig 10.000 Fod (3000 meter) over Havet, i stille solvarmt Veir og skyfri Himmel afsted ud til en lille Palmelund, en Oase i Ørknen, til ’’Moses Kilde’’. Som Du veed, ere Æslerne meget smaa, men særdeles udholdende; i Trav trippe de saa smaat og tæt, at man har en stærk Fornemmelse af inden føie Tid at blive omgjort til Hakkemad, - dog i omvendt Orden, idet man her hakkes opad; i Galop ere de noksaa behagelige at sidde paa. Kort sagt, Vi stege tilæsels og strax satte Dragomanen i et arabisk Opmuntringsord til Bæsterne. Dog jeg har glemt at anføre, at en stadselig Æselsrytter altid ledsages af en saakaldt ’’Donkeyboy’’, en Dreng, som løber med under stadigt opmuntrende og stimulerende Tiltale til Dyret. Et skingrende lydeligt: ’’Hah, hah’’ lød fra Dragomanen og afsted gik det i Galop meget fornøieligt en Stund; jeg arabiserede mit: ’’Hah, hah’’ med samme vilde Hyl, medens mine Posteriora qviede sig ynkeligt, - og da jeg ikke vilde give tabt, lod jeg det staa til og lod min Ende skjøtte sig selv saa godt den kunde og vilde; men aldrig glemmer jeg det Ridt, - og aldrig lod det til at skulle tage Ende, - de smaa Animalia galoperede ustandeligt og Donkeydrengen fulgte stadigen med, medens Sveden haglede ned af hans nøgne Corpus i den smeltende Solvarme.

Vi fore forbi nogle Kamelkaravaner, som kom fra det Indre; Kamelerne reiste sine lange Halse, og Æslerne skrydede noget ganske forfærdeligt under Mødet med disse Ørkenens Lastdyr. Endelig vare Vi ved Kilden, hvor der dog slet ikke findes Spor af Bjerg. Kilden ligger et par 1000 Fod fra det røde Hav og indeholder brakt Vand. Jeg trakteredes med Dadler og Kaffe af en gammel skidden Araberhex, - betalte en Pjaster og fik for samme til Overflod en Salaam): en Hilsen med Kys, - det vil da sige – ikke paa min Mund, men Hexens Kys paa egen Haand.

Paa Veien fra Suez til Cairo passerer man igjennem flade og tildels særdeles velopdyrkede Strækninger, - det er ’’Gosen’’; paa Jernbanestationerne kjøbte jeg Oranger og Granatæbler; disse sidste ere der overmaade saftrige og velsmagende og kunne ei sammenlignes med dem, man undertiden kan faae kjøbt i Christiania. Cairo er et saare interessant Sted. Man har der fastens al Slags Frugt frodigt voxende. Orangetræerne bugnede af moden Frugt; Roser og andre Blomster saaes i Haverne, skjønt der nu er Vintertid. Palmen er hyppig der, - hele store Skove; dog er det alene Daddelpalmen – Foenix datifera - , som sees. Paa mine Toure ud over landet omkring Cairo afgave Palmelunderne et deiligt Skue. Ude ved Memphis fandtes de især i Mængde.

Af det gamle Memphis existerer der dog ikke et eneste Spor tilbage. I det nærliggende Sakkara derimod findes interessante Ruiner, iblandt hvilke nogle ere særdeles vel conserverede, skjønt beliggende midt i Ørknens Sand. Der findes saaledes Marmorsarkophager for Oxen Apis, - lange Gallerier, hvori de henstilledes, nedlagte i Marmorsarkophager, eftersom de døde. De ere alle subterrane, saa jeg havde at besøge dem i Fakkellys. Især udmærkede sig en af disse Sarkophager, - af høiligt poleret sort Marmor, inscriteret med Hieroglypher; den var ganske overordentlig colossal, saa det synes umuligt at kunne flytte dem fra Stedet, og dog ere de bragte derned i disse Hvælvinger fra langt bortliggende Steder, - og alle bestaa de af 1 Steen, der er udhulet, - den balsamerede Apis nedlagt og et enormt Dække af samme Material, ogsaa en Monolith, er lagt over. Mine øvrige Udflugter i Ægypten faar jeg opsætte m. at berette Noget om, til det kan ske mundtligt.

I Neapel var jeg saa heldig at finde fat i et Par nye Slags Skjæl til Dig; det ene Slags er rødlig, - det andet smalt, langt lignende graa, marmoreret Agat eller Marmor.

Atter hav Tak for dit venlige Brev. Det glæder mig at høre at Du er rask og at det gaar Dig godt paa Skolen. Du synes, at det har lange Udsigter, før Du kan blive Student. Kom ihu, at Du endnu er meget ung, og Du har ingen tid tabt endnu; og selv naar Du er bleven ’’Student’’, vil Du dog altid vedblive at være ’’studeus’’ ars longa, vita brevis. Samt alle de Kundskaber Du kan faa fat i, - vær flittig, opmærksom og tænkende, - læg mærke til Enkelthederne og søg først af alt Grunden til Alt; lær i disse Aar at kjende Alt fra Grunden, - læg en god Grund, da kan Du senere bygge en god, solid Bygning, som ei skal rokkes; det skal komme Dig uendeligt tilgode i dine senere Studier og i det hele Liv.

Jeg skulde ønske at have Dig hos mig her i Rom; din Aand skulde blive beriget med Meget. Dog Du vil have bedre af det senere. Jeg gjentager det: tager jeg atter ud en Tour, vil jeg tilbyde dig at reise med mig; saa drage Vi til Rom; det vilde glæde mig at have Dig til Følge; dog – det kan i hvert Fald ei ske, før Du er bleven Student.

Farvel, min kjære Enevold, - skriv mig atter til under Adresse: Paris, ’’Hôtel des deux Mondes et d’Angleterre’’, - Rue d’Antin, 8. – Lev vel og vær kjærligst hilset fra din hengivne Ven Vibe

Florenz  20.1.1875 (Firenze)

Kjære Venner!

Mit sidste Brev til Eder var fra Rom af 4d ds efter at have modtaget Eders sidstskrevne Brev; senere har jeg sendt en Epistel til Lissi under 12te ell. 13d. Jeg haaber inderlig, at baade hun og I Alle nu maa være raske, og ligesaa haabe jeg at høre fra Eder, naar jeg kommer til Paris, hvor jeg tidligere har opgivet min Adresse og hvor jeg vel vil komme til at opholde mig indtil jeg tager hjem, - jeg kan endnu ikke sige bestemt ad hvilken Vei, men jeg kunde ønske at lægge den om Hamburg og over Kjøbenhavn og Stockholm; jeg aner dog, at jeg kommer til at tage fra Havre til Christiania, hvorfra jeg nok bliver nødt til at søge op til Dr Holter, inden jeg retournerer, - i hvert Tilfælde inden Medio Marts Maaned.

Mit Ophold var interessant i enhver Maade, og jeg kunde ei have ønsket at have opholdt mig der længere end jeg gjorde. Noget af det Sidste jeg saae der, var Vatikanet med dets Samlinger, og da dette støder umiddelbart op til Peters Kirken, aflagde jeg ofte et Besøg i denne. Samlingerne i Vatikanet ere saa storartede og mange Slags, at man kan have en Levetids Studium der. Jeg, som kun havde en 14 Dages tid at spendere, maatte naturligviis lade mig nøie med at gjennemse Alt og fæste min Opmærksomhed ved noget af det mest Seværdige, f.Ex. den bekjendte Laocoonsgruppe, Apollo Belvedere, Torso di Bevedere; denne sidstnævnte existerer kun i Partiet fra Skuldrene til halvt ned paa Laarene og dog gjorde Michel Angelo den til Gjenstand for sine Studier. Der er stadigen samlet en Gruppe skuende Damer og Herrer omkring nævnte og andre celebre Monumenter, nogle ere vel beundrende og Andre lædende, som den de ere optagne af Beundring. Jeg maa oprigtig tilstaa, at jeg – ialfald i Førstningen – aldeles Intet opfatter lige overfor disse Torsoer ell. mutilerede Levninger af antik Sculptur; der kræves en gjentagen Skuen og et artistisk Blik, hvoraf jeg ikke er i Besiddelse. Anderledes er det ligeoverfor de vel conserverede Arbeider, - f.Ex. Laocoonsgruppen ell. den farnesiske Tyr i Neapels Museum ell. den mediceiske Venus i Palazzo degli Uffizi her i Florenz o.s.v; ethvert Øie med en Smule Skjønhedssands maa her beundre. Og jeg har seet en heel Deel Antikker og Skjønhedsidealer baade i Sculptur og Maleri. I Vatikanet synes der at være saa Meget, at intet Sted i Verden kunde byde mere eller endog sammenlignes dermed, - og dog ere Samlingerne hersteds maaske rigere eller i hvert Fald lige saa rige.

Gallerierne Uffizi og Pitti besidde Malerier og Skulpturarbeider af 1ste Rang, - ikke enkeltviis, men i Mængder. Det er ganske utroligt hvad her er ophobet af det Skjønne. Hundreder af Alen lange Corridorer, - rigt dekorerede Værelser i Marmor, florentisk Mosaik og brillante Tagdecorationer i Frescoer af bekjendte Mestere, - Samlinger af Tapetserier, de saakaldte ’’gli Arrazi’’, (fordi de ere vævede i Arras), - efter Tegninger af Michel Angelo og Andre, Bronzessamlinger, - Geminer, - Rækker paa Rækker af Sale med Malerier fra de forskjell. Skoler fra den ældre til den nyere Tid – i Hundreder og atter Hundreder. Jeg kan vel forstaa, hvorfor Kunstnere søge til Italien og maa for at have fuldt Udbytte af deres Ophold her, slaa sig til Ro i længere Tid. – Florenz er da ogsaa en overmaade skjønt beliggende By; den kaldes jo ogsaa ’’la bella’’, - alle Byers Blomst og alle Blomsters By, og vist er det, her sees, selv nu i Vintertiden, en Mængde Blomster; Butikkerne glimre i de skjønneste Mosaikarbeider og i Copier i Alabast og Marmor efter Antikkerne. Det er en Skade, at man ei kan disponere over nogle Tusinder ell. endog blot nogle Hundreder til en Deel Indkjøb. Jeg har meget beskedent ladet mig nøie med en Deel Fotografier samt en Ubetydelighed af florentisk Mosaik.

Kirkerne her ere ogsaa pragtfulde og overmaade rige paa berømte Arbeider, - ja her gives en Dome, som overgaar baade Peterskirkens og Pantheons i Dimensioner, og til denne Dome hører et Companile; hvis lige ikke findes i den ganske Verden, - saa skjønt, saa rigt er det decoreret med Mesterværker. Af historiske Mindesmærker gives der naturligviis her en heel Deel; her blev Savonarola brændt i 1498; her levede en lang tid Michel Angelo, hvis Huus, der eies af det Offentlige, indeholder en lille Samling af Mesterens Arbeider m.V., her døde Dante; de bekjendte Malere Fra Bartolommeo og da Fiesole levede her o.s.v. Naturligviis har jeg ogsaa løbet rundt og seet og seet; jeg gad vide hvad udbyttet er? Hver Aften nedskriver jeg hvad jeg i Dagens Løb har seet; Stoffet er dog saa rigt, at jeg kun kan notere stykkeviis, og selv dette bliver meget mangelfuldt. Naar jeg skulde sige hvad der her mest har tiltalt mig, da antager jeg, at jeg nævnede først Carlo Dolces Malerier; hans Madonnaer med Barnet er ganske overordentl. tiltalende.

Jeg seer af Eders Brev til mig, at I læse mine Breve høit for En og Anden; det var dog ikke min Mening, at de skulle komme Andre for Øine end Adressaterne, - dog – det er vel ingen Skade skeet derved. Naar jeg undtager til Eder og mine Sødskende har jeg skrevet til saare Faa, - men det er ogsaa umuligt for mig – ialfald her i Europa – at skrive til Flere, hvortil jeg heller ikke har nogen Lyst. Fra Amerika skrev jeg et Brev til Mulwad og et til Steffens, samt et ell. to til Pastor Koren, - det er nok det Hele udenfor ovennævnte. Ja, min Mening er den, at kan det glæde Nogen at høre Brudstykker af mine Breve, saa har jeg Intet at indvende.

Jeg staar nu paa Veien til Pisa, hvorfra jeg tænker at besøge Montesummano-Grotten i Nærheden af Pistoja, hvis det kan lade sig gjøre uden for megen Omvei; derfra tager jeg vel directe til Venedig og saa vestover til Mailand (Milano) og Turin, hvorfra per Mont Cenistunnelen til Chambery, Lyon og Paris.

Jeg maa sløife min paatænkte Tour op igjennem Østerrige og Tydskland. Jeg kan jo heller ikke vente at faa den hele Verden at se i saa forholdsviis kort Tid. En anden Gang – ja, - en anden Gang!?

Fra Venedig eller Mailand skriver jeg næste Gang. Forhaabentlig - ! – finder jeg et Brev i Paris, naar jeg arriverer did i de første 8 Dage af Februar Maaned.

Luften her er lidt Mildere end i Rom, skjønt Bjergene ogsaa her ere snebedækkede paa Toppen; Thermometeret viser 10 Graders Varme (Celsius).

Naar jeg næste Gang skriver, skal jeg forsøge at beskrive, - dog nei, - det er umulig for mig; jeg mente det nye Sakristi i San Lorenzo, der indeholder det Bedste af hvad Michel Angelos Meisel ha frembragt, - samt det saakaldte mediceiske Fyrstekapel, der næppe har sin Mage i Pragt. Undskyld min forfældel. Skrift; men Pennen er da ogs. fortvivlet og valen er jeg paa Fingerene.

Lev vel, lever vel, - og værer Alle kjærligst hilsede og tilønskede alt Godt fra Eders hengivne Ven   Vibe

Venedig 24.1.1875 (Venezia)

Kjære Venner!

Venezias Canal Grande og Basilica della Salute(stereoscopiske bilder kjøpt inn av Vibe i 1875).

Mine Breve indløbe maaske tiere end I ønske det, men I ville nok holde mig det tilgode, naar I betænke, at jeg er alene her ude i denne mylrende Verden, - reiser hurtigt, - seer Meget og føler Trang og lyst til at samtale og meddele mig til Venner, der ville høre og kunne deeltage, - og da jeg veed, at I ere mine Venner, blive I nolens og volens nødte til at høre eller læse, om end ei Øieblikket, som Brevet indløber, er gunstigt. Mit sidste Brev var nok fra Florenz den 20de dennes. Som I se, farer jeg altsaa hurtigt frem; det er nu min Lyst, - jeg veed ei, om det maaske er et Tegn paa ’’Flygtighed’’; det kan ogsaa udlægges paa en anden Maade. Da jeg imidlertid benytter min Tid saa godt jeg forstaar det, kan jeg drage hurtigt frem, naar det – som her i Europa – lader sig gjøre; anderledes var det derude i Østerlandene, hvor de store Have sætte en Dæmper paa den ilende Trang, - hvor Storme tvinge En til at vende om mod Syd paa en Reise mod Nord og hvor Dampbaadene vente paa hverandre.

Altsaa: jeg forlod Florentz, ’’la bella’’, som den med Rette fortjener at benævnes; dog det gjælder om Størstedelen af det Parti af Italien, der ligger imellem Florentz og henimod Venedig, før man naaer hen til de lige med Havet liggende Flader: det synes at være en sammenhængende Viinhave med skraanende Høider, bedækkede med Landsbyer, hvidmalede Bondegaarde og Villaer. – Nærmere at beskrive det i mit sidste Brev omtalte mediceiske Fyrstekapel og det nye Sakristi ved Kirken San Lorenzo, hvor Michel Angelos Mesterværker findes, er, navnlig hvad det Sidste angaar, en for svær Opgave. Da jeg forresten ikke erindrer, om jeg ikke sidste Gang beskrev Fyrstekapellet lidt nærmere, gaar jeg ogsaa det forbi nu. Da jeg gjerne paa hvert Sted forsyner mig med Fotografier, for det Meste i Stereoscopie, ville I, om I ønske det, ved dem kunne erholde den smukkeste og mest adæqvate Beskrivelse.

Pisas skjeve tårn og battisteria. (stereoscopiske bilder kjøpt inn av Vibe i 1875)

I Pisa er alt Seværdigt samlet paa eet Sted, - og hvad der er at se, er Enestaaende; der skal ikke i den hele Verden findes samlede paa eet Sted saa mange storartede Bygningsværker og saa høist besynderlige. Man har nemlig der ved Siden af hverandre: Cathedralen, Campanile, Baptisteriet og Campo santo, - 4 Pragtbygninger, der hver for sig ere pragtfulde, colossale og tildeels skjønne; jeg siger ’’tildels’’, da nemlig et Par koniske Kupler forekom mig lidet tiltalende. Det saakaldte ’’Pisas skjæve Taarn’’ er det Samme som ovennævnte Campanile, Cathedralens Klokketaarn; isandhed – det er en høist eiendommelig Structur, saaledes som et nu staar der, afvigende 14 Fod fra Perpendikulæren. Da jeg spadserede opad dens magelige Spiraltrapper, var jeg ikke uden Frygt for, at det nu maatte styrte omkul af min Tyngde, men det blev staaende. Paa dets Platfond hænge 7 Klokker, af hvilke den største, der veier 120 Centner, hænger paa den Side, der er modsat den laveste side; et Søilegalleri snoer sig spiralformigt i 6 Etager rundt Taarnet, i et Antal af ikke mindre end 207, - Alle af hvidt Marmor. Fra Toppen havde jeg en brillant Udsigt henimod Apeninerne, - ned til Livorno, hvis Kirkespiir tydelig saaes, samt Middelhavet mod Vest. Nogle vellykkede fotograf Billeder ville i sin Tid anskueliggjøre hele dette Ensemble.

I 3 à 4 Timer er Pisa optaget i Mindet og indført i Dagbogen, og jeg lader altsaa Jernbanen den næste Dags Morgen, - nei, samme Dags Eftermiddag, som jeg ankom did om Morgenen, føre mig videre til Montecatini, Monte Summano med dens Hule, som dog ikke er synderligt at se for den, som ikke lider af Rheumatisme og lignende Skrøbeligheder; der er fuldt op af saadanne Badehuler i Italien. Nede ved Neapel saae jeg og var inde i en lignende, hvor man gjennemdampes og fordampes i mindre end 3 Minutter ganske tilstrækkelig; det er de saakaldte neronianske Bade, hvortil man kommer ad en smal Gang og ved hvis Ende man i en Kilde koger Æg i mindre end 3 Minutter, men hvor man ogsaa maa betale et kogt Æg betydelig høiere end anstændigt kan være, - ialfald maatte jeg for den Fornøielse ud med 2 francs; rigtignok har jeg paa sine Steder af min Reise maattet betale blødkogte Æg med 50 Centimes, men saa har jeg ogsaa spist dem og antagligen havt godt af dem, men dette spiste jeg ikke og ærgrede mig desuden betydeligt over et saadant Optrækkeri.

Dog jeg reiste videre, - Natten kom, - det regnede og Apeninernes Bjergkjæde gjennemskares i et Landskab saa vildt og i et Terræn, saa ugunstigt for en Jernbane, som vel kunde tænkes; Maanen kom op – Fuldmaanen - , det klarnede, - Raviner, Styrtninger, Fossefald, nyfalden Sne, - Snese og mere af lange Tuneller brusedes over og igjennem med Iiltoget til Venedig. Jeg sad imidlertid lunt i en god Coupé, men var uheldigviis ikke alene; en Herre – jeg veed ei hvorfra eller hvorhen, laa sovende paa den ene Side af Vognen; han begyndte at snorke saa Smaat, og det er den fortrædeligste Lyd, jeg kjender, naar jeg Selv ønsker at sove en Smule, - og i ethvert Fald irriterende. Eftersom han sov fastere, begyndte han at præstere nogle forfærdelige Nasal- og Gutturallyder og andre ubeskrivelige Lyder, hvorved alle mine Sandser betydelig afficeredes. Hvad skulde jeg vel gjøre? bytte Vogn? der var ingen Station i flere Mile; jeg begyndte at hoste, men det afficerede ei min Plageaand det mindste, og desuden var denne uophørlige Hosten heller ikke behagelig for mig. Jeg begyndte altsaa at synge, skjønt jeg ikke havde nogen Lyst til at synge, - først nynnende, - saa stærkere, - og saa sang jeg det Skjønneste, jeg formaaede: ’’Over Bølgen hist’’, - nei, den Melodi var ham nok for blid og Fyren vedblev med sine uhyggelige Toner; saa sang jeg: ’’Kennst Du das Land, wo die Citronen blühen’’, - nei, han lod ikke til at kjende det Land; - ’’Boer jeg paa det høie Fjeld’’ i stærke Toner, og nu begyndte han at røre paa sig, men faldt snart tilbage til sine Uvaner. Jeg gik imidlertid videre i mine Sangøvelser og vilde forsøge, om han maaske var en Franskmand, siden den tydske Text ikke tiltalte ham, - og sang: ’’Allons enfants de la patrie, le jour de gloire – re – re est arrivé’’, han hostede og var vistnok vaagen, - men Franskmand var han næppe, - ellers maatte den nydelige Tone holdt ham vaagen i Mindernes Verden; nu vel, ufortrøden som ham, der atter slog ind i Nasalsangen, slog jeg ind i: ’’Rule Britannia’’, og da jeg kom til ’’Britannia rule the waves’’ og lod dette ’’rule’’ rulle brølende og brusende omkap med hans Lyder og Jernbanens Brusen, vaagnede han og udbrød ’’Sacramento’’ i en ærgerlig Tone,

Vi brusede ud af en Tunnel, - ind paa en Station og Vi Begge ud; jeg saae ham ikke mere og fortsatte siden umolesteret min Tour hid, hvortil jeg arriverede Klokken 6 igaar Morges. Undskyld den lange Historie; men da jeg først have begyndt paa den, maatte jeg bringe den til Ende. Scenen var virkelig comisk nok. – Men nu er ogsaa Slut paa Papiret. Her fra Venedig beretter jeg vel Noget i mit næste Brev. Jeg standser ikke mange Dage her i denne af Adriaterhavets Vande opvoxede By, hvor der desuden ikke er saa ret meget Seværdigt, men mere Originalt.

Min Adresse i Paris forandres til: ’’Hotel des Etrangers de la rue Vivienne, 3. Rue Vivienne’’.

Lever atter vel og værer kjærligst hilsede! Lissi min, - jeg haaber, du er rask og har modtaget det lille Billede; jeg tager Dig i mine Arme og kysser Dig. –

Eders hengivne Ven Vibe

Brevene fra Innsbruck og Milano forteller om togreisene med avstikker til Østerrike.

På veien mellom Venezia og Verona bestemmer Vibe seg for å ta toget nordover gjennom Brennerpasset til Innsbruck. Vibe nyter synet av Alpene. Toget tar han tilbake sørover og så til Milano. I Milano beundrer han domkirken og Galleria Vittorio Emanuele II og går i operaen. Vibe kjøper inn nymotens stereofotografier fra de ulike severdighetene.

Innsbruck 25.1.1875

Kjære Venner!

Jernbanekartet viser en del av de stedene, som Vibe besøkte eller passerte i Nord-Italia, Østerrike og Frankrike i januar og februar 1875.

Ifølge Lovene for belægtede Legemers Attractionskraft og givende efter for en medfødt, vistok saare uelskværdig Tilbøielighed til at ville stikke mig frem overalt, befinder jeg mig for Øieblikket i den under snekronede Alpebjerge saare skjønt beliggende By Innsbruck (kjender Du den By, Lissi min?) i osterrigske Tyrol og sidder nogenlunde lunt ’’im Gasthofe goldene Sonne’’. Det var en Caprice (forandret plan eller mening), jeg undfangede paa Veien fra Venedig til Verona, ved Synet af Alperne, Sne og Gletschere; - og da der gaar Jernbane fra Verona hid igjennem Brennerpasset, veed jeg ikke, hvorfor jeg ikke skulde gjøre denne Trip, da jo saa alligevel min Reise er tildels planløs; vistnok er det og var det en Smule koldt, da jeg kun har en Sommerfrakke; men mit hjemmefra medbragte Plaid samt et ditto, som jeg kjøbte i Delhi, holdt dog tildels Kulden ude.

Strax efter at have forladt Verona, kommer man ind imellem Alpernes Udløbere, der tiltage i Høide og Vildhed, eftersom man kommer frem. Banelinjen følger dog et udpræget Dalføre, der tildels er rigt opdyrket og besaaet med smaa Landsbyer, helt op til Brennerpasset – omtrendt 4000 Fod høit (ca. 1.200 meter) - , langs Floden Etzch (Adigo) og dennes Bielv Eizach indtil Vandskillet imellem Adriaterhavet og det sorte Hav, hvor man følger og overskrider langs vilde Styrtninger og et stort Antal Tunneler Floden ’’Sill’’, Biflod til Inn og saa naaer frem til Innsbruck.

Denne Reise har interesseret mig meget, - mest paa Grund af Characteren af Landskabet, man gjennemløber; det seer rigtignok lidt betænkeligt ud paa sine Steder, naar man bruser frem i de mangfoldige Bugtninge, som Floden Sill danner, og det ofte temmelig høit over Flodsengen med Udsigt eller rettere sagt Nedsigt ned i et Dyb, hvori en fossende Elv og Vildhed nok til at blive knust til Gryn, om et Uheld skulde indtræffe, før man fik Tid til at salvere sig. Der iagttages dog stor Forsigtighed paa deslige Steder; der haves et kraftigt Locomotiv og der passeres langsomt. Alpetoppene vare alle glindsende hvide i en prægtig Solbelysning, - et saare skjønt Syn for Enhver og dobbelt tiltalende for mig, der elsker de vilde sneklædte Fjelde fra mit eget Land og som nu saa længe havde været vant til Lavlande og uafbrudte Sletter igjennem hele China, Indien og Ægypten, hvor man kun undtagelsesviis seer en Forhøining og nødes til at stige op i Pyramider og Campaniler for at faae en fri Udsigt og kunne se ned paa en Sandørken eller paa en bølgende Menneskevrimmel. Jeg havde den største Lyst til herfra at tage tilbage til Verona eller Mailand ad ’’Stilfzer-Joch" – il Stilvio - , navnlig fordi der ikke gaar Jernbane; men for det Første seer jeg ingen Ski heroppe og for det Andet vilde vel min Klædedragt ad den Vei, naar jeg skulde tage paa Slæde, ikke kunne hindre mig fra at blive til en Iiscrystal, hvorfra jeg næppe vilde blive forandret, førend jeg kom hjem til Fredrikstad, - og det vilde maaske blive mig noget vel langvarigt. Kort sagt, jeg vender samme Vei tilbage; i Nat Klokken 12 gaar Jernbanen til Verona; jeg følger den til Verona, - gaar der strax over paa Iiltoget, der kommer fra Venezia og arriverer til Mailand i Morgen Eftermiddag Klokken 4. Farvel saalænge; jeg afslutter disse Linjer der.

Mailand  27.1.1875 (Milano)

Milano panorama og Galleria Vittorio Emanuele II (stereoscopiske bilder kjøpt inn av Vibe i 1875)

I Nattens Mulm passerede jeg sovende igjennem Brennerpasset og vaagnede ei, før Vi vare ved Botzen (Bolzano), saae de østerrigske Forskandsninger og truende Canonporte paa Toppen af flere Høider, der beherske Dalene, - kom til Verona, - havde netop Tid nok til at kjøbe Billett, - styrtede ’’subito’’ ind i en 1ste Classes Coupé, - passerede Peschiera, Desenzano, forbi Lago di Garda, - Slagmarkerne ved Solferino, - den saare yndigt beliggende By ’’Bergamo’’ og sidder nu i Hotel Cavour i Italiens og Maaske Europas skjønneste By Milano, med Tilnavnet ’’il grande’’, - et Epithel, som den tilfulde fortjener, thi den er saare skjøn og ialfald Italiens rigeste By. Ogsaa her findes noget Enestaaende: Mailands verdens berømte Cathedral, - samt: Galleria Vittorio Emanuele og det berømte Bibliotheca Ambrosiana, der, foruden en kostbar Samling Bøger og sjeldne Manuscripter samt Palimpsester (en slags håndskrifter), ogsaa eier et paa originale Kunstværker rigt Pinakothek (bildegalleri).

Domen er ganske vist ganske ualmindelig pragtfuld – undskyld disse superlative Udtryk, - men de maa anvendes; Bygningens Skjønhed kan ei overdrives. Jeg var oppe paa dens Tag, hvor man kan vandre om og gaa sig vild, oppe i Hovedtaarnet en solklar Morgen og saae mod Nord Mt Cenis, Mt Blanc, Rosa, Simplon, St. Gotthard m.fl., - mod Syd ned til Pavia, - mod Øst og Vest ud over den Lombardiske Slette; Kirkens Ydre er prydet med 4.500 Marmorstatuer, af hvilke nogle ere af berømte Mestere, f.Ex. Canova; den hele Kirke er fra Grund til Top af hvidt Marmor fra Lago Maggiore; der arbeides stadigt paa den, - navnlig paa Taget med dets uendelig Mængde af Smaataarne.

Det ovennævnte Galleria Vittorio Emanuele II er en med Glastag overhvælvet Passage eller rettere 4 Passager, der støde sammen i en uhyre stor Dome eller Kuppel; den er mere end 500 Fod lang (ca 150 meter), 42 Fod. bred og 80 Fod høi, - i Kuppelen 150 Fod høi; den er prydet med 24 Statuer af berømte Italienere og oplyses om Aftnerne med 2000 Gasflammer; det skal være Europas skjønneste og mest storargede Galleri, og selv Paris, der har en heel Deel saadanne Passager, har dog ingen, der kan komme ved Siden af denne, - saa sige de, der have været i Paris. Denne Passage forbinder Domepladsen og Domen med Theatret ’’della Scala’’, (der er Europas største Theater næst ’’San Carlo’’ i Neapel) og Pladsen af dette Navn; paa denne store beplantede Plads staar et Monument for Leonardo da Vinci; det er et Standbillede paa en Sokkel af cararisk Marmor, ved hvis 4 Hjørner ere 4 Statuer af Mesterens Disciple og paa hvis 4 Sider ere Relieffer af hans Hovedværker. Det Hele er saaledes et skjønt Ensemble, vel værd at se.

Jeg var i Theatret ’’della Scala’’ igaar Aftes og hørte Gounods Opera ’’Romeo og Julie’’ samt bagefter en storartet Ballet, hvorved der paa den brillant oplyste og rigt dekorerede Scene vare 100 agerende Personer; men den Fornøielse kostede mig rigtignok 12 francs (ca 420 i 2018), - nu, lidt flot maa man være imellemstunder.

Flere skjønne Ting har jeg seet her, - f.Ex. Leonardo da Vincis ’’Nadveren’’ – Areo di Sempione, - Cimeterio Monumentale og en Rigdom paa classiske Malerier og Sculptur, - ikke at tale om pragtfulde Butikker, især Juveler, samt flere Kirker, - men herom senere.

Næppe berettede jeg i mit sidste Brev Noget fra Venedig, skjønt der var meget Seværdigt i den Havet originale By, - men ogsaa derom senere.

Sandsynligviis drager jeg i Morgen til Turin, hvorfra directe til Paris, - og tænker at arrivere der den 1ste Febr.

Til det i mit sidste, i Venedig skrevne og i Verona indleverede Brev, opgivne Hotel des Etrangers de la rue Vivienne 3, hvis jeg ikke atter overfaldes af min slemme Vane at stikke mig frem paa et andet Sted, hvilket jeg dog ikke tror, da der gives Omstændigheder, der paaskynde min Dragen mod Norden.

Atter lever vel og værer kjærligst hilsede Hver og En fra Eders hengivne Ven   Vibe                                                                                                                                                        

Brevene fra Frankrike forteller om togturen over Alpene inn i Frankrike og sine eventyr i Paris

Vibe unnlater å fortolle sine sigarer med franske grensen og sender Falsen et telegram. Han fryser på sitt hotellrom i Paris til tross for den nyinnkjøpte vinterfrakken. Paris imponerer (alt for øyet, alt for ganen). Det blir tid til både teater- og operaforestillinger; ikke alle faller i smak og sitteplassene er ofte svært trange og ukomfortable. Louvren og Versailles besøkes. Alternative ruter for returen hjem diskuteres. Det siste reisebrevet skrives fra Le Havre før båtturen hjem.

Paris 6.2.1875

Kjære Venner!

Telegram fra Modane datert 31-01-1875 til Falsen forteller at Vibe er på vei til Paris

’’Som Cæsar kom og saae og vandt i Oldtidsfjerne Dage, saa kom og saae jeg og forsandt, - det Tredie staar tilbage’’. Jeg giver Eder den Gaade at gjætte, skjønt jeg ellers slet ikke skriver i Gaader; men jeg haaber, at jeg som Cæsar maa – inden 1 à 2 Dage – kunne sige: veni, vidi, vici!

Mit sidste brev til Eder var nok fra – ja det er ikke saa godt at sige: maaske fra Innsbruck, - indleveret i Milano, formentlig den 29de forrige Måned Senere har jeg sendt et Thelegram, efter at have passeret Mont Cenis, - fra Modane paa den franske Side, den almindelige internationale Pas- og Toldstation, hvor den Reisende har at levere sit Pas og aabne sine Læddiker, hvis man ikke paa Spørgsmaalet: ’’avez vous quelque chose à dèclarer’’, veed at svare ’’non, Monsieur, pas de tant’’; - ’’avez vous des cigars, des tobac’’? non, Monsieur, comme vous voyez, je fume ici le dernier’’, - og dermed slap jeg væk fra den Historie, hvorvel jeg i mine Lommer havde 25 flere. – Det var ikke Forfængelighed, der dikterede hiint Thelegram, - for at melde min høie Persons Passage og Komme til Paris; det var et Øieblikkets Indfald, - for Morskabs Skyld, da jeg, efterat være visiteret og befunden ’’fehlerfrei’’ og i alle Maader umistænkelig, endnu havde 20 Minutter at disponere over, inden Toget fortsatte sit Løb til Paris. Vedkommende Thelegrafist saae mig noget uerfaren ud, saa maaske han stak Gebyhret i sin egen Lomme, - saa meget mere tænkeligt og muligt, da jeg ikke forlangte hans Recipisse. Mit Thelegram lød: ’’Monte Cenisio traversato; Parigi demani matino all’ore riete’’; om det Italienske er rigtigt, veed jeg ei saa nøie, men saa omtrent maa det lyde. – En Ting falder mig ind: jeg har at bede din Undskyldning for en Uopmærksomhed i Anledning et – jeg tror fra Neapel – til Eder sendt Brev, som jeg, ved Indleverelsen troede at have forsynet med et tilstrækkeligt Antal Frimærker, men som jeg senere kom efter, kun var halvt betalt; Følgen har formentlig været den, at det ikke er bleven forsendt eller at I have maattet betale det med fuld Porto.

Reisen over Alpekjeden ved Mont Cenis var i høi Grad interessant. Det var naturligviis navnlig, fordi jeg havde Lyst til at reise igjennem denne storartede Tunnel, at jeg ikke fortsatte fra Innsbruck til München, fra hvilket sidste Sted jeg kun var fjernet 4 Timer med Jernbane, - og videre vestover derfra pr. Stuttgart og Stratsburg til Paris, - og jeg angrer ikke paa at have fulgt den nævnte Route. Baade før og efterat have passeret Mont Cenis, løber man igjennem en Mængde Tunneler, mest dog paa Italiens Side; paa fransk Side laae der en Alen dyb Sne, og der var kjendeligt koldere; Vognene var dog vel udbolstrede og opvarmede, saa jeg ikke leed videre Nød. Rigtignok er jeg bleven en Deel forkjølet, men det er dog mere efter Opholdet hersteds, end paa selve Reisen. Jeg har derfor seet mig nødt til at maatte anskaffe mig en tyk Reisefrakke, - dog ikke for Reisens Skyld saa meget, som for at kunne holde mig varm, naar jeg er paa mit Værelse, der umulig kan blive opvarmet med disse elendige Caminer, hvor der vistnok kan gjøres op en god Ild, men hvorfra ingen Varme kommer ud i Værelst, - og – at sidde i et Værelse, hvori der er 5 Graders Varme, det er ulideligt i Løbet af Aftentimerne. Jeg sidder imidlertid noksaa lundt indeni min tykke 70 Francs (ca NOK 2.500 i 2018) Frakke og giver saa hele Paris en god Dag. Ikke at jeg vil forsøge paa at nedsætte Paris, - den Verdens by; men jeg tror dog, at jeg har Ret naar jeg siger, at her er Alt anlagt paa at gjøre Tingenes Yderside saa éclatante og exorbitante som mueligt, - og Ydersiden er i Sandhed forbausende herlig, pragtfuld, glimrende; Alt hvad Naturen eier, er der her lagt Beslag paa; de kostbareste Stoffer findes i de mest splendide Former og Farver og i umaadelige Qvantiteter, - og Alt hvad den menneskelige Opfindelsesevne kan hitte paa, kan man her faar at se, naar man gjør sig en Tour omkring i de uhyre store Bazarer og paa de glimrende Boulevarder, hvor navnlig Juvelererbutikkerne straale i lange Rækker af Diamanter og kostbare Stene og i alle de parisiske Nouveautées. Palais Royal i dets hele store Udstrækning, - Butikkerne omkring le Louvre samt i Hovedgaderne Rue Rivoli, - de la Paix, - Boulevard des Italiens, des Capucines m.m. ere i sin Heelhed og i sine Enkeltheder een fortsat Øiensforblindelse, hvor en noget løs Hjerne kan løbe sig sur og løbe sig fast. Det hedder ’’koldt Vand i Blodet’’, - og mit er koldt, - næsten under Zero. Ah, det skulde jeg ikke have sagt, - thi undertiden er det saa hedt, at det viser over Kogepunktet, - dog ikke her og ikke nu.

I Aften tænker jeg at gaae i Theatre Francais og se, jeg veed ei hvilket Stykke. Det er jo fastens en Pligt, da man er paa Stedet, at tage alt med; hidtil har jeg været i Theatre du Châtelet og seet et Drama i 6 Akter med Sujet af Krigen i Indien samt en Ballet, - den nye Opéra, som nylig er fuldført og hvis glimrende Foyer vel er det mest Storartede, som verden har at opvise i det Slags Bygværker; jeg hørte der Operaen «la Juive»’ af Halevy; Musikken tiltalte mig, men Skuespillerne vare ikke mere end middelmaadige, - og Pladserne ere overmaade trange, skjønt min kostede 20 francs, - og saa under en Støi og en Uro af baade Damer og Herrer, som er alt Andet end behageligt for en norsk Procaist. Scenearrangementet var naturligviis splendid, nyt og gliMrende; i Balletten vare mindst 100 Personer agerende, - og dog - kjedede den mig ved sin udtværede Længde til over Midnat. – Klokken er nu 7 og jeg maa forføie mig til Theatret, - for at afslutte disse Linjer i Morgen.

Nu ja, det morede mig at se og høre; der gaves først en Tragedie og umiddelbar derpaa en Comedie, - i Alt 10 Akter – fra 7½ til 12¼; det var Racines Tragedie ’’Phédre’’ samt Augiers og Jules Sandeous Comedie ’’Legendre de M. Poirier’’. Tragedien tiltalte mig mest med dens indtil Yderligheder lidenskabelige Scener; da jeg til begge Stykker havde forsynet mig med Librettoerne, havde jeg ingen Vanskelighed for at følge Handlingernes Gang. Een Ting var mig paafaldende; Sproget var naturligviis correct, - derpaa bør ei tvivles i Theatre Francais, - men Skuespillernes Diction er jeg tilbøielig til at criticere; Replikkerne synes ofte at være dem for lange, saa de rive den fra sig, - som jeg kan tænke mig man vilde gjøre med en udenadlært Lectie, hvoraf man Intet forstod, men som dog skulde præsteres.

I morgen faar jeg se til at komme ud til Versailles. Jeg har i disse 8 Dage faret over Paris paakryds og paatværs og har snart været over alt, hvor Haandbøgerne vise En hen; i 8 Dage mere skal ialfald Alt være afsluttet.

Jeg har været saa heldig ikke at støde paa en eneste Normand; jeg gaar min egen Gang og finder selv min Vei og lider forsaavidt ingen Nød.

Igjennem Brev fra Enevold hører jeg, at ingen Dampskibsrouter endnu ere bestemte. Jeg nødes maaske til at tage om Hamburg og over Bælterne. Efterat have modtage dette Brev, maa I ei sende flere Breve hid, - jeg antager, at eet er paa Veien; jeg forlader Paris omkring 14, 15de eller 16de Februar og kan altsaa efter den Tid ikke høre fra Eder, da jeg nu ikke kan vide, hvilken Hjemroute jeg kommer til at tage. – Imidlertid skriver jeg en Gang til, naar jeg har modtaget Brev fra Eder.

Lever vel og værer kjærligst hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe                               

Paris 8.2.1875

Kjære Enevold! (Falsens yngste sønn, 15 år)

Venligst Tak for dit Brev af 27d forrige Måned Det glæder mig at høre, at det gaar Dig godt paa Skolen og at Du er rask og ved godt Mod. Ogsaa jeg er rask, skjønt jeg er forbrændt paa den Side, der vender til Caminen, og stivfrossen paa den anden, hvorvel jeg nu begynder at mærke, at Forbrændingen forplanter sig ogsaa til den; jeg kunde rigtignok gjøre Frontforandring, men saasom dette er forbundet med en heel Række Uleiligheder, vælger jeg at forblive in statu qvo; Alt har en Overgang, Sagde Ræven, der skulde hænges.

Hvorlænge jeg bliver i Paris!? Sandsynligviis til 15 eller 16de Februar, saa at Du altsaa, efter at have modtaget disse Linjer ei kan skrive mere til mig. Hvilken Route, jeg tager hjemover, veed jeg ikke. Da jeg i hvert Fald maa op til Havre, bestemmer jeg og kan jeg først derfra bestemme, enten jeg tager directe eller over Hamburg. Det er mig høist fortrædeligt af dit Brev at se, at Dampskibet Kong Magnus’s Route imellem Christiania og Havre endnu ikke er fastsat. Med min egen Person kan jeg komme frem over Hamburg o.s.v., men at tage alle mine Sager med den lange Vei, vil volde mig et Besvær, som jeg for enhver Priis maa søge at undgaa; men hvorledes? That is the question!

At min Fugl er ’’vita defunctus’’ det er godt for den, - og jeg har Intet imod, at den foretrak at absentere sig. Jeg haaber, at min Tærne har jordet den, naar jeg arriverer, at jeg dog kan slippe fra den Forretning.

Mit Sidste Brev var nok fra Rom – tror jeg, - samtidigt med et til din Tante. – Samme Dag, som jeg ankom hid, afhendede jeg dit Brev af 27d Januar.

Her i denne grandiose By render jeg nu Fødderne af mig fra Morgen til Aften for i kortest mulig Tid at se mest Muligt. Om Aftenen studerer jeg Paris’s Topografi, for at have Alt paa rede Haand næste Morgen, og saaledes har jeg det gaaende hver Dag. Min Reise hid var saare interessant igjennem Monte Cenis-tunnelen, - og, skjønt paa denne Aarstid, ikke forbunden med anden Mulighed end en Forkjølelse, som jeg er temmelig vis paa ikke kan blive bedre under ovennævnte fortvivlede Situation imellem Temperaturens Yderpunkter. At give mig til at dandse solo omkring i mit Værelse, behager mig ikke, - og at engagere en ’’valet de chambre’’ i den Hensigt, det behager mig heller ikke.

Det glæder mig, at I ogsaa hjemme have det koldt, - commune naufragium dulce est (felles skade er felles trøst), - men saa kunne I rigtignok sidde godt og lunt i 15 og flere Graders Varme; her kan der ikke opdrives 15 Graders Varme, skjønt jeg fyrer op for 3 francs i Veed hver Aften. Jo, det er en saare elskværdig By! den sluger alt og giver – Intet, - ialfald ikke Varme. Men saa er her rigtignok til Gjengjeld en Hoben rare Ting at se, - dog ikke saa ganske overmaade Meget. Hvo har ikke hørt om Louvre, Tuillerierne, Triumfbuen, Champ Elyssées, - de store glimrende Boulevarder og Juvellerbutikker, - de splendide luxuriøse Caffeer og Restaurationer o.s.v. i det Uendelige, - Alt for Øiet og for Ganen, - jeg har seet det alt samt de store Samlinger paa Museerne, - ja det er skjønt, - jeg foretrækker Sahara og Pyramiderne og Vesuvius, især hvis det vilde give en Forestilling til Bedste for mig; jeg foretrække Taj-Mahal i Indien, - Singapores Palmelunde; jeg foretrækker Norges Snefjelde, med en Skifart henover Vidderne, - endelig foretrækker jeg at sidde oppe hos dine Forældre i deres Dagligstue i Fredrikstad; jeg foretrækker at have et hyggeligt, koseligt, kjærligt Hjem, - men da jeg intet saadant har, er jeg tilbøielig til at vende om igjen og gaae Verden rundt ad en modsat Vei, om jeg maaske saaledes kunde finde hvad jeg søger; men denne ’’sunde’’, men yderlig steenhaarde og kolde ’’Fornuft’’ kommer imellem som et synes mig, ubetimeligt Apropos, - og saa, - ja saa reiser jeg tilbage for at overtage mit Embede ikke senere end medio Marts Maaned.

Dette er et kjedeligt Brev, - men jeg er kjedelig stemt; jeg skal se til, at det maa blive bedre næste Gang.

Lev vel, - hils og vær hilset fra din hengivne ven Vibe

Paris 10.2.1875

Kjære Venner!

Samme Dag, som jeg afsendte mit sidste Brev (herfra), indløb Eders Brev m. Skrivelser fra Dig Falsen, Dem Fru Falsen, Hagbart og Lissi. Det gjør mig Ondt at høre, at Lissi ikke (?) har været syg; gid hun nu ikke maa have flere Tilbagefald.

Notre Dame og scene fra Seinen (stereoskopiske bilder kjøpt inn av Vibe 1875)

Tak for Eders Breve; de bragte Varme og Qvægelse i min Ørkenensomhed midt iblandt 2 Millioner Mennesker, - i en uhyggelig Kulde ude og inde, - i et Slags tantalisk Existence imellem al Verdens Herligheder, af hvilke jeg hverken har Hjerte eller Aand eller Lyst til at nyde Nogen, - dog det kan jeg ikke sige saa ubetinget om Alt, hvad her lyder, men jeg nyder det paa min egen Maade og har vist saa Lidet af en Parisers Sentiments, ’’Leben im Welden’’ som tænkes kan.

Angaaende mit Ophold her, afkorter jeg det; thi i de 14 Dage, jeg forbliver her, har jeg havt tid til at giennemkrydse Paris og vært paa en utrolig Mængde Steder og seet en utrolig Mængde Ting, - ja Alt og endda Lidt til. Da Dampskibsfarten imellem Havre og Christiania næppe begynder før udi Marts, antager jeg, at jeg bliver nødt til at tage enten fra Havre til Hamburg og videre eller maaske igjennem Belgien og Tydskland, - jeg ved ei hvorhen. Denne Uvished gjør det fornøent, at jeg tager herfra omkring 14d, 15d, eller 16de denne Måned op til Havre, - til hvilket Sted jeg nemlig i hvert Fald maa, for at ordne det Fornødne med et Par Collier, der bleve sendte did m. et af det franske Messageries Dampbaade fra Suez; dersteds kan jeg først nærmere bestemme mig; jeg maa se til at være hjemme før medio Marts, helst i Begyndelsen; for altsaa at have Tid nok til en mulig Overlandreise fra Havre, tager jeg herfra til nævnte Tid, - og det er længe nok at være her, naar det kun gjælder at se Paris’s Mærkværdigheder; en anden Sag var det, naar mit Ophold her var for Sprogets Skyld.

Mit længere Ophold i andre Verdensdele har lagt en Hindring i Veien for at lære mere Fransk; dertil maatte jeg have havt nogle Maaneder og jeg kunde da have indrettet mig anderledes. Kort sagt: jeg begiver mig herfra paa Hjemveien omkring Midten af denne Maaned, - men venter ikke at komme hjem før nogle Dage hen i Marts Maaned. I Overensstemmelse hermed tilskriver jeg Pastor Bredal.

Du siger i dit Brev, min kjære Falsen, at min Sparebankbog, da Du skrev, indeholdt 1013 Speciedaler; det er mig ufattelig, hvorledes Du kan have bragt den op til det Beløb, da den ved min Afreise næppe indeholdt over 5 á 600 Speciedaler, - ja jeg tror fastens, ikke over 400, efterat Du havde sendt mig 100 Speciedaler til Christiania; du maa formentl. sammenblande din med min, - ell. hvorledes det nu kan have sig.

Nei, Fru Falsen, jeg ønskede ikke at have været i Rom længere end 14 Dage; det var rundelig længe nok til at se og se gjentagne Gange.

Dette Brev har jeg nok anlagt i noget bred Skala, seer jeg nu, - med gnidret Skrift og Abreviationer; men jeg skal forbedre Skriften herefter. Det er underligt nok, men man vænner sig til, - ja nødes næsten til paa Reiser og hvor Meget kan og bør sees, til at være ’’in a hurry’’; Alt skal sees, - Alt medtages, - Intet forsømmes, - Tiden maa disponeres iforveien, - Muséerne o.s.v. have sine bestemte Tider, - ikke for sent og heller ikke for tidligt skal man være ude; jeg maa hen og se ’’Orpheus i Underverdenen’’ i Aften, og da Veien er lang, afbryder jeg her med et ’’Farvel saa længe’’!

Jeg har alle mine Dage hørt saa Meget om Paris, dets Theatre o.s.v., at jeg anseer det næsten som en Pligt nu, da jeg er her, at se de saa udskregne Ting. Det er dog virkelig forbundet med en betydelig Gêne at sidde i Theatrene her; thi baade ere de meget trange hvad Sæderne angaar (for nemlig at faae Plads til saa mange som muligt), og dernæst er der et evigt Rend ud og ind imellem Akterne, saa man maa grue sig, - og den, der ikke har Lyst til at løbe ud i Foyeren eller Bufeten eller Buvetten er omtrent i samme Casus som en Hund i Beleiring, - og dette finder Sted endog paa de beste Pladse. Jeg tager gjerne ’’Fonteceil d’Orchestre’’, men mishandles alligevel baade paa Fødder og Knær, som trykkes og trædes Fordærvt, og paa Hovedet, som stadigt befinder sig puffet til den ene eller anden Side. Gid al Ulykke maatte ramme disse bevægelige franske Marionetter! Forøvrigt morede jeg mig ved at se Orfeus i Underverdenen. Spillet var i det Hele taget godt, - og de forskjellige Tableauer vare overordentl. skjønne, - Decorationerne og Dragterne brillante. Guderne dernede i Underverdene laa stadigt i Strid, - navnlig Jupiter og Neptun og Mars om Venus, Cupido og Euridice. Orfeus er kjed af sin Hustru Euridice, og denne end mere af ham; hun elsker Aristeus ): Pluto, som tager hende m. sig til sit Rige; Rovet meldes af Merkur til Jupiter, som ifølge m. Diana, Venus og Cupido begiver sig til Neptun; Jupiter bliver indtaget i Euridice, men da han tidligere har lovet Orfeus, der, ledsaget af ’’Opinion publique’’, indfandt sig i Gudernes Rige, - at give ham hende tilbage, tillader han hende ifølge med Orfeus at vende tilbage igjen til Jorden, paa den Betingelse, at Orfeus paa Hjemveien ikke skal se sig tilbage; Jupiter ryster sin Tordenkile, - Orfeus seer sig tilbage, - og Euridice er tabt; hun slutter sig til Mars og optages i Gudekredsen. Der ere mange morsomme Scener, og, som sagt, Tableauerne vare deilige. Offenbachs Musik indeholder dog adskill. Smukt og Qvikt.

Jeg tror, at der gives Meget her, som skjønt udskreget, dog maa staa meget tilbage for hvad jeg har seet af lignende paa andre Steder; saal. F.Ex. Kirkegaarden ’’Pére Lachaise’’, hvor jeg havde ventet at faa en heel Deel skjønne og rige Monumenter at se; der var 2 à 3 ret smukke og flere gigantiske i Form af Obelisker og Pyramider, men slet ikke smukke. Kirkegaarden er af uhyre Dimensioner og har Avenuer og brolagte Gange, saa man kan gaa sig vild; man støder paa Navne, som engang havde havt en god eller ialfald en lydelig Klang ud over den hele Verden; heri ligger dens Herlighed, - ikke i dens Monumenter.

Museerne her ere derimod meget rige, - og dog ikke rigere end Vatikanets Samlinger eller Samlingerne paa St. Martino i Neapel, - Uffizis og Pitis do i Florents. Hvad Skulpturværker angaar, staar endog Louvre tilbage for Vatikanet; de originale Mesterværker af Malerier have naturligviis sit enestaaende Værd der, hvor de findes. I Louvre findes antagel. den pragtfuldeste Sal eller snarere Corridor i hele Verden, - det er den saakaldte ’’Salle d’Apollon’’, ell. ’’Galerie d’Apollon’’ kaldes det nok; det er over 200 Fod langt og deriverer sit Navn fra et Tagmalerie af dene bekjendte Maler ’’Delacroix’’, fremstillende Apollos Seier over Python, Taghvælvingen er desuden prydet m. en Mængde andre Malerier af andre bekjendte Artister; Væggernes Panelinger ere prydede m. Portræter af franske Artister i Gobelinstapeter, - Medailloner og Ornamenter i riig Forgyldning, i Vinduesfordybningerne og langs hele Midtgulvet staa Glascabinetter, hvori der bevares og ere udstillede en Mængde Sjeldenheder af Guld, Sølv, Agat, Jaspis og ædle Stene, samt en heel Deel historiske Curiositeter, der tidligere have tilhørt de franske Kongers Privatmuseer. – Den paa Originalmalerier af de mest fremragende Mestere rigeste Sal er den saakaldte ’’Salon carré’’; der har man nok at se af: Tizian, Guido Remi, Annib. Caracci, Rembrandt, Paul Veronese, Raphael, Rubens, Murillo, G. Dow, Van Dyck, Leon. da Vinci etc, - kort sagt lutter Mesterværker. Der er da ogsaa Trængselen størst og der er fuldt op af Artister ell. Amateurer m. deres Stafelier f. at tage Copier, - Damer og Herrer, dels p. Gulvet og dels paa Stier opunder Taget.

Versailles Haver vare af sær Interesse for mig at se m. dens talrige skjønne Fontæner, Alleer, Statuer, Orangeri, - det store og lille Trianon o.s.v.; - ligesaa Sévres m. dens Udstilling af Porcellæn, iblandt hvilke flere Malerier paa Porcellæn, Copier af italienske Mestere, - glimrende nydelige, - samt det saakaldte ’’Muséo Céramique’’, der indeholder alle Landes Porcellænvarer i Specimina fra de ældste til de nyeste Tider.

Jeg har nu kun et Par Steder igjen at se, saa har jeg medtaget hvad der i Haandbøgerne kaldes ’’Seværdigheder’’ og Alt; som i ’’Bædekers Paris’’ er mærket m. enkelt og dobbelt Kryds, - og saa faar det at være nok; om Aftnerne gaar jeg da disse resterende Dage i ’’Opera italien’’, do Comique, - Bouffes Parisiens maaske, for at se Noget af det Slags, skjønt jeg i Neapel og Mailand har seet de saakaldte Opéras Bouffes; jeg mediterer paa om jeg skulde besøge: ’’folies bergéres’’, hvor Publikum stedes gratis Adgang, og hvor Indtægten tages af de nydte Forfriskninger; men da jeg ikke tiltrænger Forfriskningerne, lader jeg nok det Theater fare. Klokken er nu atter 7 Aften og jeg faar begive mig afsted for at se ’’un voyage autour du monde en 80 jours’’.

Jeg skriver næste Gang fra Havre. – Lever vel og værer kjærligst hilsede fra Eders hengivne Ven Vibe

Havre 16.2.1875 (Le Havre)

Kjære Venner!

Dette bliver mit sidste Reisebrev, - det lover jeg hvis ikke Naturen skulde end en Gang gaa over Optugtelsen): den uoptugtede Natur gaae over den optugtede; - dog nei, jeg lover det forvist, - og takker Eder paa Forhaand for den Villighed, hvormed I have modtaget mine Breve. Mit sidste Brev til Eder var fra Paris af 12te; samtidig tilskrev jeg Præsterne Koren og Bredal, og anmodede jeg da denne Sidste om at tilsige Confirmanderne at møde Mandag og Tirsdag den 15de og 16de Marts, til hvilken Tid jeg i hvert Fald vil se til at være i Fredrikstad; - dog sandsynligviis tidligere. Igaar Søndag modtog jeg Brev fra Frøken Lise Falsen, datert 8de Febr., for hvilket jeg takkede i Brev samme Dag, da jeg dog nødig vilde være den Tak skyldig, og da det dertil var saare venligt af hende at tilskrive mig.

Som jeg formodede, gaar der ingen Dampbaad herfra directe til Christiania før i Marts Maaned, hvorfor jeg altsaa bliver nødt til at tage enten overland igjennem Tydskland eller med Dampbaad til Hamburg, hvorfra over Bælterne til Kjøbenhavn; jeg vælger formentlig denne sidste Route, hvis jeg ikke nødsages til at vente her længere end min Taalmodighed strækker til, og det vil i det aller Høieste sige ikke over 2 Døgn.

Strax efter min Ankomst hid ved Middagstider gik jeg ud, - fandt hen til ’’Bureau des messageries maritimes’’ og ’’la douane de la gare’’, - fandt mine 2 Collis, der i December Maaned bleve sendte fra Suez og har faaet Betjenten paa det herværende Consulatkontor til at paatage sig at sørge for disses Forsendelse til Christiania med første Dampskib i Marts Maaned. – Jeg tager sandsynligviis om Kjøbenhavn og Stockholm, - besøger Ørebro i nogle Timer og gaar derfra til Christiania, hvor jeg maa - ikke sandt? – fremstille mig for General Fleischer samt hilse paa Consul Heiberg, hvis Introductionsskrivelser til China og Calcutta jeg ikke benyttede mig af, - samt paa Kammerherre Holst, hvis do Skrivelse til Sekretæren for det Asiatiske Selskab i Calcutta ikke var mig til nogensomhelst Nytte, men tvertimod forvoldte mig 1½ Times Løbenom i en brændende Solhede i Calcuttas Gader, til største Qvide for min egen Person og til en Taalmodighedsprøve for 3 Reisefæller, der, posterede ved det indiske Museums Indgang, ikke magtede at oppebie min Tilbagekomst, skjønt jeg løb hvad jeg formaaede, og havde at rende fra Pilatus til Herodes (omvendt), førend jeg endelig fandt den meget lærde Sekretær, der var saa optaget med sine indiske og sanskritske og Gud veed hvilke andre Studier, at han, efter at have forsynet mig med et Par anbefalende Skrivelser til 2 andre Herrer, vist var saare glad i at blive mig qvit; jeg sveder endnu ved Tanken  paa den glohede Fart.

Introductionsskrivelser bør man sjelden eller aldrig bekyMre sig om, - og jeg har da heller ikke flere end denne ene nævnte Gang gjort Brug deraf, skjønt jeg har havt et Snees at disponere over, dels modtagne i Christiania, dels i San Francisco og Japan, hvor et Par Bankierer toge sig synderligt af mig og vist mente at gjøre mig en Tjeneste ved at forsyne mig med lignenede Skrivelser, i hvilke jeg var skildret – de vare nemlig aabne – som det elskværdigste Menneske under Solen. Jeg takkede naturligviis for Brevene, - spiste den Middag, hvortil de indbød mig, - brændte Brevene og fandt frem ved Hjælp af Penge, Haandbøger og gridske Guider. Dernæst gaar jeg op til Enevold og Frøken Falsen,- tager muligens op til mine Sødskende en Dags Tid og retournerer saa til Fredrikstad. Have I Noget for mig at udrette i Christiania, da staar jeg villig og villigst til Tjeneste i Hotel Scandinavie, - sandsynligen i Dagene imellem 30te Febr, - dog nei 28de Febr og 4de à 5te Marts.

Min sidste Dag i Paris var en Søndag. Jeg var om Formiddagen i en evangelisk luthersk Kirke og hørte en god, sund og opbyggelig Prædiken paa Fransk af Mr Goguelle, der tog sin Text af Math. 16 Cap. og skildrede Jesu Kjærlighed til Disciplene og disses til Ham. Derfra gik jeg til en af Palais Royals mange Restaurationer, spenderede en dejeuner à 4 francs (ca. NOK 140 i 2018), inclusive ½ Flaske Chablis blaue, paa mig Selv og ingen Anden, - og spadserede saa ud forbi Tuillerierne, af hvilke de 2/3 endnu ligge i Gruus siden Communens Tid i 1871, over Carousel- og Concordiepladsen hen ad Champs Elyssées og op til Arc de Triomphe, - en Strækning af mere end 2 engelske Mile, - for at tage dette som det sidste Blik over Paris’s vistnok mest storartede og skjønneste Sted. Kjørebanen er vel sine mindst 80 Fod bred, - på begge Sider dobbelte og 3 dobbelte brede, meget brede Alléer, med store Vandbassin og Fontæner, - Bronzefigurer og Marmorstatuer og do Grupper; Tusinder på Tusinder af Kjørende – 3, 4 indtil 6 dobbelte Rækker - , Gaaende, Ridende, - Damer, Herrer, Børn og Bonner, - Carouseller, Billiarder, Marionetttheatre, Apelsinsælgere, - smaa 4-hjulede nydelige Calechevogne, forspændte med 2 og 4 Gjedebukke, - ridende Genedarmer i staalblankt Harnisk og Hjelm, - Siddende og Løbende: en Brus som af et Fossefald, - jeg gik og saae og saae og fandt, at Verden er dog den Samme overalt, - jeg krydsede fra den ene over til den anden Side med Udsigt til at blive maltrakteret paa Veien, - standsede foran en Carousel, hvor en Mængde Børn morede sig med at stikke efter Ringe, - foran en 4-spændig Gjedebuksvogn, hvori der sad 8 ganske smaa Børn paa 4 à 6 Aar, holdende hver sin Tømme og hver sin lille Svøbe, blev attakkeret af et Par Qvindefigurer, - krydsede atter over til Palais de l’Industrie og gik for 2n Gang ind i det store Panorama og saae ’’défense de Paris’’ i Billeder saa store og fortræffelige, at man i Begyndelsen ikke veed, enten man seer Natur eller Kunst; det var mig et ganske mærkværdigt Panorama; saa gik jeg tilbage til Hotellet og gjorde mig færdig til Afreisen, - forlangte min Regning og betalte den med 130 francs.

Saa har jeg da seet det meget udskregne Paris! Hvad er det da egentligen her, der er saa dragende for fleertallet af Reisende? Efter den Mening, som jeg har dannet mig, er det hovedsagelig den overmaade rige Anledning til Forlystelser, som her bydes i en saa stor Skala, at den vanskeligt kan overtræffes paa noget andet Sted og vel næppe har sin Lige. De mangfoldige glimrende Restaurationer og Cafféer, hvor Damer og Herrer flokkes i Tusinder, - de pragtfuldt udstyrede Theatre med de uundgaaelige Baletter og brillante Tableauer og Decorationer samt Sceneforandringer, - den glimrende Luxus og Rigdom i Magasinerne og Juveleerbutikkerne, - den storartede Anledning til at flanere, se og blive seet, som gives fra den aabne Plads ved Louvre og Tuillerierne ud over Champs Elyssées til Triumfbuen og videre udover ’’Avenue de la grande Armée’’ og ’’Avenue du bois de Boulogne’’ til Bois de Boulogne og omkring i denne store Park med alle dens indbydende dækkede Gange, Grotter, Vande og Restaurationer, - og fra Ballene og Soireerne og først og sidst Theatrene og Baletterne; disse sidste synes at være et nødvendigt Tilbehør for alle Theatre fra de største til de mindste, og de vare smukke nok og rige nok til at blive seede for en Gangs Skyld disse Grupperinger og mimiske Præstastioner af indtil et Hundrede unge Piger i luftlette mindst mulige Dragter. Jeg har faaet det Indtryk i Theatrene her, at der lægges mest Vægt paa at frembringe Effect; de forskjællige Træk i Stykkernes Handlinger komme ganske vist ikke til sin Ret; der jages hen over de mest complicerede, og som det efter min Mening synes at burde være de mest pointerede Handlinger, i en utilbørlig Fart, og Effecten skal da opnaaes eller søges opnaaet mere ved Tableauets Skjønhed end ved selve Handlingen. Dog - det er jo muligt, at jeg ikke ret forstaar at opfatte. Tager jeg nok en Gang ud paa Reiser og er alene, gaar jeg ikke til Paris. Hermed vil jeg dog ikke sige, at jeg angrer paa mit Ophold der. Jeg fandt min Tid bedst anvendt i Museerne og i Bois de Boulogne, - Buttes Chaumont, en stor Park, - Jardin des plantes og især Jardin d’acclimatation, hvor der var den skjønneste, yndigste Vinterhave, man vel kan tænke sig, med smukke Gange, fint deiligt mørkegrønt Græs og en Mængde store blomstrende Azaleaer samt Cameliaer i alle Varieteter, - pladskende Fontæner og qviddrende Smaafugle.

Nu, enhver har sin Lyst; det vedkommer ikke mig at dømme en Anden. De fleste saakaldte Forlystelser efterlade sig en Tomhed hos mig; maaske kommer det dog af, at jeg reiser alene, hvorved der let bliver noget Eensidigt i Opfattelse og Tilegnelse.

Fra Paris og hid til Havre kom jeg i en Fart og havde det godt og varmt i min Coupé, der var fuldt optaget af 7 Herrer, af hvilke Ingen mælede et Ord den ganske Vei. Jeg er her vel situeret i Hotel de l’Europe, men længes dog efter at tage afsted igjen.

Jeg hører desværre i dette Øieblik, at de regelmæssige Dampbaade paa Hamburg ei gaa før paa Lørdag; der ventes dog hvert Øieblik en transatlantisk Steamer, der kun standser her nogle Timer; i Tilfælde tager jeg med den.

Farer da vel og lever Alle vel, indtil Vi sees! – Lissy min: det blev saa, at jeg kjøbte baade Dukken og Viften, men Du maa Selv klæde den, - ja jeg har gjort Klæderne istand, skjønner Du, med Kjoler o.s.v. og et Par Linneder som ere allernydeligst.

Vær …..………. Hilsede fra Eders hengivne Vibe                                                           

Utviklingen og hendelser i Norge og verden i forkant av reisen

Kilder

  1. Fredriksstad Blad 24.12.1956, side 6: "Christopher Andreas Vibe 1826-1905"