Kjeldearkiv:Gudbrand Skjeseth: Dagbok fra Hamar Seminarium 1868-1869

Gudbrand Andersen Skjeseth, ble født i Skjesetengen 1848 i Vang på Hedmarken. Han var elev ved det første kullet, et toårig studium, ved Hamar Seminarium (Hamar lærerskole) og tok eksamen i 1869. Eksamensprotokollen for 1869 viser resultatene for Gudbrand og hans medstudenter.

Fra 1. januar 1870 ble Gudbrand Skjeseth ansatt som lærer i Aasen krets, også kalt Kirkeby og Dufset krets med skole på Dufset og Aas østre. Her var det undervisning sammenhengende i 2 uker på hvert sted delt på 2 klasser, øvre og nedre avdeling.

Høsten 1870 ble Aasen krets delt, Vestås og Østås, og Gudbrand A. Skjeseth ble ansatt i Vestås med fast skolelokale på Skjeset nedre.

I 1875 kjøpte lærer Skjeseth halvparten av garden Skjeset nedre, nå ble gardene kalt Skjeset mitre og Skjeset vestre. Heretter ble storskolen holdt på salen på Skjeset mitre og småskolen på Skjeset vestre, gardene har felles gardsplass og den ble lekeplassen for skolen.

Gudbrand A. Skjeseth var lærer i kretsen i hele 50 år og ble en viktig person for skole og kulturlivet i Veståsen i gamle Vang kommune. Knut Skjeset skriver om skolen på Skjeset-gardene og om sin oldefar i artikkelen: Skole på Vestre og Midtre Skjeset 1870-1901.

Da Gudbrand startet på andre året på lærerseminaret, begynte han å skrive dagbok. Her forteller han om studier og dagligliv, møte med Bjørnstjerne Bjørnson på Sagatun, foredrag av Eilert Sundt over emnet «Fattigondet» og Herman Anker som holder foredrag om grundtvigianismen.

Dagboksnotatene avsluttes med «minneblomster» – hilsninger fra medstudentene. Gudbrand må ha vært en godt likt studiekamerat og fått mange gode venner her.

Dagbøkene ble gitt til Høgskolen i Innlandet ved førsteamanuensis Knut Ståle Hauge av Karen Skjeset i 2010. Hun var gift med barnebarnet til Gudbrand. Teksten i bøkene ble transponert til digitale tekster av Magnhild O. W. Sivertsen i 2011.

Gudbrand Skjeseth: Dagbok fra Hamar Seminarium 1868-1869

1868
September
29de. Idag begyndte vi at være 2 paa hvert Værelse og hvis Gud vil være med saa bliver det godt. - Stilhed der bliver og Studier gaar. Saa rask som en to tre og det er bra. Naar Enighed der er bestandig det gaar. Saa faar vi vel haabe paa kommende Dage. At de blir saa bra, som Alle tilforn. Haabet opfyldes, naar det er det rette. Og det ei venter altfor store Ting. Da kan det glippe og Skuffelsen den haarde Styrter sig brat paa sit Eiendoms-Bytte.

Ja  Marken (marked) er kommen idag den 1te Dag. Men Veiret er rusket og Handelen flau. Dette gjælder for nyttige Ting især. Honningkager og Æbler i Kasser store. Ja lassevis er de og tillige.-
Afsætningen er rask nok til Behov. Ikke mere denne gang saa lukker jeg min Bog. Stoffet er bedre en anden Dag, det er vist.

Oktober
1ste.  Det var det jeg vidste at Stoffet skulde blive bedre idag end sidst. Nu er Stordel af Markedet gaaet bort, og det almindelige Hverdagslige kommer tilbage. -
Igaar det fineste Markedsveir, som kan tænkes. Først var der Regnveir fra Morgen til Middag, saa sneede det en Time eller to, som det skulde være Midtvinter. Nu kan man tænke sig, hvordan det var. Gader og Torv, som en Søle stod.  Kom man derud saa fik man helt over Skoen, og da kan du tro der blev vakre Greier. At se en beruset Mand, som sig i Gaden havde væltet, det var mindre oplivende end som saa.
Ja saamange fulle Folk har jeg aldri seet. Oppe ved Jønsrud der var det en Summen, som i Vepsebolets Labyrint.Ikke langt mellem hver, som rask Afmars fik til det Hus, som koster saa mange tusinde Daler. Klokken 8 gjorde jeg en Runde over hele Torvets Søle, saa kom jeg hjem, da var Klokken 8 ½ saa lagde jeg mig tilsengs, sovnede og drømte ikke, hverken om Marken eller andre Rariteter. -

Klokken 6 i Dag saa tidlig, da var jeg alt paa færde. - Jeg saa at Folk til Byen strømmed i store Hobetal, for Veiret det var klart og godt, ingen Skyplet fandtes paa hele Himelns Blaa. - Saa kom der meget mange Folk. Hvad skulde de Alle gjøre? Jo ture Marked som bedst de kunde. Honningkræmmere og do. Æbler, god Afsætning havde, men ellers af andre Handelsvarer var Afsætningen ganske flau. Der var ogsaa meget faa af disse Slags Handlende. -

Saa havde vi et Disputs=Møde. Themaet var om Kaffe og Tobaksbrug. Men det blev et Virvar af Alt ihop. -

4de. Den 2den havde Ramseth og Leeteng praktisk Forklaring. - Den 3die exerserede begge Klasser sammen første Gang. -  Igaar havde vi 1 Time Konstruktionstegning. -

I Dag har jeg været hjemme. Jeg kom til Hamar Kl. 3 Eftm.  Formiddag kom det lidt Sne, men det er nu slaaet om til Regnveir. Far og Mor gik idag til Alters. -

5te.  I dag havde jeg praktisk Historie. Jeg havde at fortælle om «Olaf Trygvason indfører Kristendommen i det sydlige og vestlige Norge.

8de. I Aften var der igjen Dikutionsmøde paa Seminariesalen. Emnet som forhandledes var «Om legemligt Arbeide». Som Talere optraadte: Jensen, Lærer, Torp, der hyldede Arbeidet, Dahle talte om, hvad der var Norsk, - Raknerud, talte, hvad det enten var Galskab eller Alvor med Arbeidet. Breyby: hyldede Arbeidet og talte om det Forhold, som skulde være mellem Arbeideren og den Boglærde, tilslut talte ogsaa R. Larsen og Veflen. 8 Talere havde meldt sig men Klokken var alt 7 og Mødet maatte sluttes. Næste Gang skulde samme Emne fortsættes. -
Ordfører var Ramset valgt med 17 Stemmer. Den nærmeste havde 5 Stemmer.

9de. Idag godt Veir. Idag blev der oplæst nogle af Stilene til Opgaven:
«Hvad er det, som giver Sangen Betydning, som Opdragelsesmiddel, hvad Værd har den navnlig for Folkeskolen, og hvad Plads bør den indtage».
Almindelige Bemærkninger: daarlig Ortografi, for stor Lovprisning af Sangens Betydning, den blev hævet til Skyerne. - Ikke mange havde holdt sig Opgaven strengt for Øie. Kalem holdt Prædiken paa Jønsruds Sal.

10de. Lørdag. Idag mildt Veir dog lidt Regn er der kommen. -Paa Skolen er Alt gaaet som sædvanligt. Rettelser af enkelte Stiler gik i det Blaa baade med Hensyn til Inhold og Ortografi. - Nu er da igjen en hel Uge gaaet, den kommer ikke igjen har vi da Alle opfyldt vor Pligt, saa Ingen behøver at bebreide sig: Jeg kunde have gjort mere, om jeg havde været flittig. -

Idag fik vi Hertzberg Løfte om at faa reise til Kristiania og Asker til vaaren i Mai Maaned. Jeg ved ikke, hvoraf det kommer, jeg er ganske ør i Hovedet, enten det er Følge af Forkjølelse eller regning eller ogsaa noget Andet, som jeg ikke kjender.

11te. Idag Søndag Kalem Bibellæsning paa Jønsruds Sal. Der var en stor Mængde Mennesker tilstede, thi hele Salen var fuldpakket af Folk.

15de. Idag har der atter været Diskutionsmøde. Samtaleemnet det samme som forrige Gang. Først gik det rundt, saa man ikke holdt sig til noe Bestemt. Senere begyndte man at give Skildringer af Arbeidsforholdene i de forskjellige Bygder og Forholdet mellem Gaardbrugeren og Arbeideren, hvilket det skal fortsættes med næste Gang. Torp var Ordfører valgt med 11 Stemmer.

23de. Nu har vi da igjen faaet Vinteren at skue. Den 21de, Onsdag, sneede det ganske dygtig. Sneen blev liggende næsten skodyb, og da ved Enhver, at Snebolden gik raskt. Mange fik slige Kugler at de bleve harme baade i Sind og Skind, men saa gav de dem lige saa gode igjen. Tirsdag 20de havde vi Exersits, og det var vel sidste Gang iaar.
Idag er det igjen Regnveir. Sneen holder nu paa at gaa bort igjen, og sølete er det over al Maade. Det er næsten Uraad at gaa i Gaderne. Man blir ialfald svært vaad og sølete.
Idag havde jeg Forklaring praktisk. Opgaven var: «Guds Alvidenhed og Allestedsnærværelse, og hvilken Trøst og Formaning det er for os at kjende disse Guds Egenskaber». -

25de. Idag var jeg hjemme jeg var ogsaa borte og fandt noget Bær. Jeg kom til Hamar igjen Kl. 8 Ef.

29de. Idag havde jeg Gymnastik praktisk. I Aften var Diskutionsemnet «om Lægmands - virksomhed eller om Lægpredikanter». Først talte Bjørge, som var Ordfører, derpaa talte Grønvold.  Han søgte at vise, at det var galt, at Lægpredikanter prædikede. Dahle mente, at Lægpredikanterne afstedkom mere Skade end Gavn ved at prædike. - Ramseth talte i Medhold til Grønvold  og troede at det var den rette Kjærlighed, som drev dem til at prædike og meddele Andre den Naade, som var bleven dem selv til Del.  Raknerud rev stygt ned paa Lægpredikanterne. Efterat endnu Grønvold og  Dahle havde ytret sig lidt videre i sin foregaaende Mening, opfordrede Ordfører Lærerne, som vare tilstede, om at yttre sig i Spørgsmaalet.

Saxe holdt nu et langt Foredrag, hvori han paaviste, i hvilken retning man bør understøtte Lægmandsvirksomheden, nemlig ved at støtte Lutherstiftelsen, der udsender de saakaldte Bibelbud. Idethele maatte man være overmaade forsigtig lige overfor dette. Gud er ogsaa en ordnende og styrende Gud lige overfor Kirken, men det er udenfor Kirkens Orden at ukaldede Folk offentlig optræder som Guds Ords Forkyndere.  -

Den augsburgske Konfession siger at Ingen offentlig skal forkynde Guds Ord, uden, at han er kaldet. En grund til at disse Folk fandt saa stor Tilstrømning troede han kom af den folkelige og livlige Foredragsmaade, som de var i Besiddelse af, som Mange der vare kaldede savnede. Disse Folk forstod i en ganske særegen Grad at naa Hjerterne. Der var to Slags af disse, dem, som dreves af en kristelig Grund og dem, som dermed havde egennyttige Hensigter. Taleren anbefalede ikke den Maade, hvopaa Lægmandsvirksomheden nu dreves. Hertzberg talte i samme Retning, som Saxe. Jensen talte tisidst nogle Ord om at være forsigtige for Lærerne ovenfor dem. 3 Timer varede Mødet.

31de. Idag morges samt inat regnede det, saa at al Sneen gik bort.
Idag havde vi de 2 sidste Timer fri, fordi der skulde holdes Skolelærermøde paa Jønsrudsalen. -
Mødet begynte Kl. 3, og holdt paa til Kl.6. Samtaleemnet var Barnets første Undervisning. - Saxe holdt et indledende Foredrag, og søgte deri at forklare paa hvilken Maade Undervisningen i enkelte Fag skulde foregaa, navnlig Lydmethoden og Skrive-og Læsemethoden. De Fag han troede skulde være paa dette Trin var 4: Skrivning, Læsning, Regning og Forklaring. - Vellesen troede at Sang burde komme til som et 5te Fag. Dette modsagte Saxe, fordi han syntes der ikke var Tid dertil paa dette Trin. Hertzberg troede at Anskuelsesøvelser burde bruges paa Skolen. Jensen talte av egen Erfaring om, hvorledes Undervisningen i de forskjellige Fag skulde foregaa. - Saxe og Hansen kom derpaa lidt i Diskution om Lydmethodens Anvendbarhed paa Almueskolen. Kampetind talte til Fordel for Lydmethoden.

November
3die. I Dag blev Seminariets Bibliothek aabned til Udlaan, men snart vil der blive en hel Del til, som nu er hos Bogbinder Magnusen. Jeg fik tillaans: «En Fjeldbygd» af Østgaard.

4de.  Idag  havde jeg praktisk Bibelhistorie.
Idag begyndtes der med at 2 af Seminariets øverste Klasse skal være paa Øvelsesskolen for at være tilstede ved Undervisningen. Der var i Aften et Møde paa Jønsruds Sal til Overveielse af et af Dagens brændende Spørgsmaal, nemlig hvorledes man skal faa frembragt Husflidsindustri, saa at Fattigondet kunde forminskes. - Eilert Sundt var tilstede og holdt et Foredrag over dette Emne. Han var opfordret af Vangs Sogneselskab til at komme herop for at udtale sine Erfaringer om dette Emne, da han har syslet meget med denne Sag. - . Sundt talte først om nogle industrielle Forsøg, som ere gjorte, saasom Strømpestrikning og Reberbaneri, hvoraf intet kunde lønne sig for norske Forholde. - Derpaa talte han om Arbeidsforholdene baade vidt og bredt.  Endelig udtalte han sine Forslag, hvilke han delte i tre 1) Ønskeligheden af at der blev udarbeidet Indberetninger om Arbeidsforholdene i de forskjelligste Retninger. 2) Det vilde være til Gavn i mange Henseender om der blev oprettet et Arbeidsmuseum her paa Hamar, hvor der kunde forevises alle Slags Industrigjenstande og Redskaber. - Det kunde da forevises for Folk, som herved kunde faa Begreb om Meget, som de selv kunde gjøre. Det 3) var at der blev indsat en saakaldet Verksmester, der skulde gaa omkring og undervise paa Forlangende i Haandarbeide m.m. Dels skulde han paa Skolerne undervise Børnene i Haandarbeide.

Han udtalte Ønskeligheden om, at der skulde oprettes Skoler for dette Formaal baade for Jenter og Gutter. - I en saadan Pigeskole burde tillige læres at vaske og stryge og allehaande Haandarbeide. - For Gutternes Vedkommende burde der ogsaa være saadanne Skoler, men man burde tage Hensyn til deres Anlæg, saa at En, som havde lyst til boglige Sysler ikke skulde rives bort fra disse Sysler men meget mere opmuntres til at lægge Plan for Selvstudium, hvilket kunde føre til meget Godt.-

Cand. Juris. Rode, som var med Sundt fra Kristiania talte med Iver for det her omhandlede Emne. Han fortalte om, hvorledes man i mange Tilfælde kunde hjælpe sig og behøve at kaste bort baade Tid og Penge med at gaa til en Haandværker. Han anførte sig selv, som Exempel paa, hvorledes det kunde gaa an at gjøre særdeles meget isaa Henseende. Først da han var en 30 Aar havde han begyndt med Smaatteri og havde stedse drevet det videre og videre. Han havde nu et fulstændigt Værksted.-.

Han anførte som en sikker Paastand at der gik ligesaameget tabt, ved at man ikke kunde hjælpe sig selv i sligt Smaatteri, som der medgaar i Fattigudgifter ( = 1 Million  Daler aarlig) Han fremviste mange Ting især Fiskeredskaber som han havde konstrueret.

Arvesen, Formand, Doktor Greve, og Jensenius talte ogsaa lidt om denne Sag.
Arvesen oplyste om at der var udsændt Lister til Subskripsion for at faa Bidrag tilat udrette Noget i dette Anliggende. Mødet begyndte Kl 4 og sluttede Kl. 7 ½ Efterm.

15de. Idag gik jeg til Alters. Heidenreich forrettede. Jeg har nu i nogle Dage havt ondt i Hovedet, maa en Følge af Forkjølelse.

20de. Idag er det meget koldt. Til imorgen skal vi have færdig en Stil til Opgaven:''Kan en langvarig Fred ubetinget siges at medføre Velsignelse for et Folk.'' -

23de. Igaar var jeg hjemme. Jeg var da ogsaa i en Begravelse efter Alis Huseie, som døde den 14 November. - Idag er der atter Tøveir, saa al Sneen er borte igjen, og Veierne ere meget bløde. -

December
3die. Idag var det et Møde her paa Skolesalen,ved hvilken Lærerne vare tilstede  for at give Raad angaaende den bedste Maade at tage Læsningen paa uden derved at lete paa Helsen. - Grunden til dette Møde var at saamange har været syge i den sidste Tid; blandt disses Tal har ogsaa jeg været. - Hertzberg anbefalede en Maade at læse paa: ikke at læse Noget før Kl. 4, naar vi kommer fra Skolen; men saa holde paa at læse til Klokken 8, skulde vi spise Kveldsmad. Siden skulde vi ikke læse noget paa vore Lexer, derimod skulde vi gaa ud en Tur og træffe vore Kamerater eller ogsaa kunde vi lære Noget til Fornøielse, hvilket ikke skader Sundheden. -

6te. Idag var jeg hjemme. Igaar var det Regnveir og derfor er der idag Is efter Veien. Jeg tog Kjælke paa Nedturen, og naar jeg da satte mig paa i Bakkerne, saa gik det i lystig Fart; traf Kjælkestængerne paa nogen Sten, saa kunde det nok hænde at det blev lyst da. -

7de. Idag havde vi en Skøiteløbertur paa Akersvigen. Vi slap da paa Skolen Kl. 12 og saa drog vi afsted alle Mand. Paa Isen gik det lystig til, hvilket Enhver kan skjønne naar der kom saa mange friske Karer sammen. Iblandt Andet saa gik vi i Kapløb. Et Andet var at vi gik paa Jagt efter en Viskelæderbold. 

8de. Idag var jeg paa Tinget paa Disen og betalte Skatter for 1868 hvilke beløb sig til 2 Spd. 51 s.: siger og skriver to Daler og en og halvtredsinstyve s.

15de. Idag havde jeg Katechisme praktisk paa Almueskolen. Skoledirektør Hansen var nærværende. - Det var Slutningen af den første Artikel jeg havde til Opgave. -
Igaar havde jeg Historie praktisk. Opgaven var: «Magnus den Gode». -

Der er nu igjen kommet lidt Regn, saa at, der næsten ikke er nogen Sne. Idag er der dog kommet lidt Sne igjen, saa kanske der bliver Juleføre, om der ikke har været noget før. Men nu stunder vi rigtig til Julen skal komme og vi skal blive fri, da skal det bli Stel, men er vi først kommet i Ferietiden, saa løber de bort som en Vind. -

Skjesethengen den 20 December 1868.
Fredagen den 18de fik vi Ferier, som skal vare til 11te Januar.
Kl. 12 slap vi paa Skolen og efter Afsyngelsen af en Salme og efter at en Bøn var holdt af Hertzberg, fik vi vore Karakterbøger udleveret. Jeg reiste hjem samme Aften, da jeg fik Skyds. Veien var saa glat af Is, at det var meget vanskeligt at komme frem uden at tulle overende og slaa sig fordærvet. Idag sner det, og det ser ud til at der ikke skal komme saalidet, saa der endnu er Udsigt til at der kan blive godt Juleføre. Men endnu er det meget farligt at gaa, da Nysneen dækker Isen, saa man ikke godt kan se, hvorledes at man træder.-

31de
Mine Udgifter i det Aar har været 20 Spd. 2 Ort  10  S, som er dækket paa følgende Maade:
Tilbage fra forrige Aar 11 Spd   2 Ort  15 S
Indtægter........................2 -        2 -   2
Laant af A. E.                10    -     ''    '' -

                                      23 Spd  4 O 17 s
                                      20   -    2   10
                                     -------------------
Tilbage -  - - -                   3 -       2 -  7

1869
Januar
Den 9de var jeg i en Begravelse (Gravøl) paa Busterud. Det var anden Gravølsdag. Vi kom hjem Kl. 4 om Morgenen.

10de var jeg i et Gjestebud paa Nedre Skjeseth. Jeg kom hjem Kl. 1 Morgen, saa laa jeg til Kl. var 5, da maatte jeg lave mig ivei til Hamar.
Jeg gik hjemmefra Kl. 5 ½ og kom til Hamar Klok. 7 ½.

Kl. 9 den 11 mødte vi paa Skolen, men der blev ingen Skole den Dag vi fik blot Lektier. 12 var vi paa Skolen 4 Timer siden havde vi fri. Ole Dahlseng og Johan Lund reiste idag til Kristiania. Nu har vi et ypperligt Føre.

12.1. Nu har vi da holdt paa med Skolen en hel Uge siden Ferien og det har gaaet saa almindelig og jevnt, saa Intet derom er at sige. Men igaar Aftes havde vi en, om jeg saa maa sige, storartet Fest hos Hertzberg. Vi samledes hos H... Kl. 6 Ef. Alle Seminarister, Lærere her paa Hamar samt Hofstad, Sannerud og Flagstad fra Furnes – og mange Andre. -
Først sang vi nu nogle Sange – Bordene vare dækkede med Øl imellem – derpaa kommanderedes der til Anfald paa det, som var paa Bordet.  - Alle gjorde ogsaa Anfald, men H. syntes ikke at det forslog og derfor holdt han uophørlig paa at opfordre os til at forsyne os; endelig da Alle havde forsynt sig det, de kunde blev Bordet, afdækket Maden, men istedet derfor kom der Punschglas rundt Bordet, og nu forstod vi at der forestod Skaaltaler. Der vexledes nu med Sang og Taler. Hertzberg talte med det Liv og den Varme, som han pleier. Endelig gik Punschen op og der blev nu holdt Taler uden Punsch og det gik ligesaa bra. Af Skaaler, som blev udbragte, er især at mærke H. før Skoledirektøren – Seminarielærerne – Seminarieeleverne – Sagatun – Gaardbrugerstanden (K. Sannerud) og Sangen. - Ankers for Salmaskiner – Arvesen for Fru Hertzberg – og Tak til Værten – Gluersens Tale for Norsk Skoletiderne. - Saxes Skaaltale gik i samme Retning. Skoledirektør Hanssen holdt en Tale som svar paa den der var rettet til ham og den blev da udbragt for Hertzberg. - Kl. 11 ½ skildtes vi ad og jeg er vis paa at Mindet om denne Aften vil bevares længe hos de Fleste.

17.1. I Aften holdt Afholdsagent Vaadeland Afholdsforedrag paa Seminariets Sal.

27.1. Igaaraftes var jeg borte og saa paa Broarbeidet. Igaar og idag er der lindt. -

30.1. Betinget følgende Bøger fra Steen
Bascko aabne Tryllekabinet 1 Ex     12 s
Børresen, Bibelsk Lærebog for B. 1   4 s
Ishøi Haandbog i Religion 1         8 s
Samling af muntre Anekdoter 1       8 s

Februar
3. 2. I Aften holdt Pastor Færden Indledning til en Række Foredrag over den 2den Mosebog. Foredragene holdes i Seminariets Lokale.

5.2. Igaaraftes holdt Misionær Borkgrevink Bibellæsning paa Jønsruds Sal. -
Igaar var jeg paa Sønste Raa i Stange.-           

22.2. Idag var jeg paa en Auktion i Toresens Gaard her i Hamar.

23.2. Nat til i Gaar var der et meget stærkt Snedrev. Mjøsen var belagt med Is langt ud over men som Følge af Vinden er den nu aaben igjen og igaar var der et Dampskib her.
I Dag havde jeg Forklaring praktisk over «Kirken er hellig». Nu er det meget koldt om Dagen omkring 20 (Grade).        

Marts
5te. Marts. I Dag begyndte jeg at læse med Søn til Bjerke. Jeg skal læse en Time hver Dag. Hver dag er der nu koldt og klart Veir.            

15.3. I Dag Tirsdag fik vi Ferie til Onsdag 31de (4de Paaskedag)
Vi slap Kl. 11 F.                            

23de 3.  I gaar kom jeg til Hamar igjen efter Paaskeferien. - Jeg var da paa Lærermødet som holdtes paa Seminariet. Mødet begyndte Kl. 10 Form. Og med en liden Hviletid til Middag holdt Møder paa til Klok. 5 ½ Ef. - Samtaleæmnet var om de udvalgte Stykker i Læsebogen og om Bibellæsning paa Almueskolen samt Samtale om Lærermødet til Sommeren og Smaagutters Opvisning til Exersits.
Om «udvalgte Stykker» i Læsebogen indlededes med Foredrag af Jensen. Om Undervisning i Naturfag holdt ogsaa Vellesen et Foredrag. Disse to kom i Strid med hinanden om Undervisningsmaaden i Naturfag (Naturhistorie) idet Vellesen holdt paa den systematiske Undervisn. medens Jenssen vilde begynde med det enkelte Exemplar af Hensyn til den korte Tid som en Almueskole har at raade over. - Andre som talte, var Provst Gløersen, Chr.Gløersen, Pastor Færden, Pastor Gjedde.-
Klokker Hansen holdt et inledende Foredrag om Bibellæsning paa Almueskolen.-
Mødet sluttede med en Bøn af Hertzberg. -

Hamar 31de Marts. I gaar fik jeg følgende Bøger fra Sten i Kjøbenhavn:
3 Aargange af Penningmagasin -   4 Ort  3 Sk
4 Aargange – Folkekalender -        1 ''
Frilandsblomstergartneri   ---      22 Sk
Argus et Tidsblad   - - - - -----      11 ''
Postille       - -  - - -  -----------  1   9 ''
Tilsammen  ----------------    1 Spd 69

April
4.4. I gaar Kveld var vi Elever af anden Klasse med og sang i et Klubselskab, som holdtes paa Hamar Hotels Sal. Til Underholdning holdtes et Foredrag af Hertzberg, og saa var Musikforeningen tilstede og udførte endel Numere. - der var en stor Del Folk, næsten alle af den bedre Klasse, baade Herrer og Damer. Mødet sluttede lidt over Klokk

8.4. I Aften fra KL. 6 – 8 holdt Hr Anker et Foredrag over Grundtvigianismen. Disse Foredrag skal fortsættes hver Fredag udover. -            

9.4.  Igaar avsluttede Hr. Pastor Færden sine Foredrag over anden Mosebog for Sommerens Vedkommende. Igaar holdt han Foredrag over Landeplagerne. -                       

16.4. Iaften holdt Anker igjen Foredrag over Grundtvigianismen og nærmest da den store Strid, som i 1825 førtes mellem G. og Professor H. N. Clausen.
Idag begyndte vi at exersere, idet vi brugte Gymnastik-Timen dertil.

16.4. Igaar og i forgaar aftes hørte jeg paa Bjørnstjerne Bjørnson. Det var paa Sagatun han fortalte. - Paa Sagatun blev Bjørnson modtaget med megen Stas og Ære - der var opreist en Æresport, i hvilke det staar «Velkommen» og saa var der mange Flag. Ved hans Ankomst til Hamar stod vi paa Bryggen og modtog ham med Sangen Ja, vi elsker osv.
Igaar var jeg med og sang Litaniet her i Kirken.  Igaar var det et smukt Veir, og der var da en hel Mængde Folk ude og spadserede. -

24.4.  I dag reiste Bjørnstjerne Bjørnson fra Hamar. Vi havde i Dag blot 1 Times Skole, da vi skulde møde hos Hertzberg for at synge for B. B. Kl. 11. Vi sang da nogle sange der nede. -
Senere fulgte vi bortover til Bryggen og sang og raabte Hurra. Baade Hertzberg og B. holdt Taler. -
Idag havde jeg praktisk Katechisme paa Øvelseskolen.  

Mai
11.5.  I Pintshelgen var jeg hjemme. - Den 17. Mai feirede vi paa en ganske smuk og gemytlig Maade. - Vi holdt paa Sletten i Øvre Skjesethengen. - Der vexledes med Sang og hele Tiden var der en munter Stemning.

20.5. 18de Mai reiste vi til Kristiania og kom til Hamar igjen den 20. Kl. 12 ½ reiste vi fra Hamar med Dampskibet Kong Oskar. - Vi gjorde nu et 1 Skillings-Sammenskud for at faa løst nogle Skud. - Veiret, der før om Dagen havde været stygt blev nu vakkert. Med Sang drog vi nu sydover friske i Hu. - Ved Eidsvold var vi oppe paa Komandobrættet og sang, da der var Kaptein Bergs Geburtsdag. - Nu tog vi med Jernbane og Stemningen var fremdeles munter, - da vi kom ind i Tunelerne var det ikke frit for at det blev lidt Skraal.

Kl. 7 ½ kom vi til Kristiania, hvor vi steg ud af Vognene og blev strax anvist I. Pedersens Hotel, som vort Logi; her losjerte omkring 40 af Eleverne samt Lærerne. - Denne Aften gjorde vi først en lille Tur ned til Akersviken. - Fra Kl. 8 ¾ til 11 gjorde vi i Følge med Lærerne en Tur omkring i Byen. Morgenen den 19de fik vi Frokost, Kaffe og Smørebrød, Kl. 6 ½, var saa ude en liden Tur til Kl. 8, da vi mødte ved Universitetet for at se nogle af dets Samlinger. - Her var vi lige til Kl. 12 ½ med Undtagelse af at vi var paa Storthinget en liden Stund. - Vi besaa først, den soologiske Samling og den anatomiske. - Efterat vi havde været paa Storthingsgalleriet, besøgte vi den Oldnordiske Samling. - Professor Rygh viste os omkring. -

Derpaa besaa vi Bebliotheket; og sidst den Anagrafiske Samling. Her viste Professor Daa os omkring. -

Nu gik jeg paa Dampkjøkkenet og spiste Middag. - Kl. 3 var vi paa Slottet. Klokken 4 reiste vi med Dampbaaden Ariel til Ladegaardsøen.- Kl. 6 kom vi tilbage. Fra Kl. 7 – 10 var vi hos Professor Jansen. Der blev vi beværtet med Mad og Øl. Kl. 8 idag reiste vi fra Kristiania. Mellem Gillium og Fjeldhaug mødte vi Oskar hvorpaa de Militære befandt sig. Vi raabte gjensidig Hurra og paa Oskar affyrede de Skud. Med Sang steg vi iland i Hamar Kl. 2. Ef.

20.5. I dag havde jeg praktisk Bibelhistorie.

21.5. 21 havde jeg praktisk Naturhistorie (Om Hunden)

Aftnene 23 – 24 og 25 har vi havt Exersits under Hertzbergs Kommando.                              

27.5. 21 – 29 har jeg været på Almueskolen. Hver Dag har vi havt en Time Exersits med Børnene. - Idag var jeg hos Hertzberg og fik Attest. - Hver dag smukt Veir, men ikke varmt. -

29.5. Igaar sendte jeg Ansøgning om den ledige Skolepost i Vang. - Idag havde jeg praktisk Modersmaal for anden Gang.

Juni
4.6. Onsdag Igaar den 9de Juni sluttede den ordnede Skole vi skal blot møde Lørdag og høre lidt Kirkehistorie. - Det kom rigtig uventet at vi skulde slutte saa braat; for vi troede at vi havde igjen et Par Uger til Examen skulde begynde, og saa fik vi høre at Examen skal begynde Mandag. -

Igaar samledes de Deputerede til Stiftsmødet paa Hamar. Der var henved 200 af dem, men der var dessuden en stor Menneskemasse samlet, saa at de ikke paa langt nær kunde rummes paa Jønsruds Sal. - Biskop Folkestad blev valgt til Formand. - Der blev ikke forhandlet noget Emne nei kun om Forretningsordenen.

10.6. Der har i disse sidste Dage været meget Folk her i Byen i Anledning af Stiftsmødet som holdtes Thorsdag og Fredag og Missionsmødet, som er holdt idag. - Hver Morgen og Aften er der holdt Gudstjeneste i Kirken. - Imorgen skal der være Missionsgudstjeneste i Vangs Kirke. - Idag har vi havt nogle Time med Skole i 2den Klasse, for at nogle Fag kunde blive afsluttet af dem, som vi ikke før er ferdig med, saaledes Norgeshistorie, Kirkehistorie, samt noget dikteret i Bibelhistorie og i Romerbrevet. Igaaraftes var vi tillige med Musikforeningen samlet, vi sang nogle Sange og de spillede nogle Numere. Meget Folk var samlet.

Efterat der nu i nogle Dage har været en stærk og kold Nordenvind er der idag indtraadt et meget varmt Veir og nu tykner det, saa at der er Udsigt til Regn.

12. 6. Igaar var der Missionsgudstjeneste i Vangs Kirke. Riddervold holdt en Tale forud. – Færden predikede. - S. Brun holdt Slutningstale. - Der var forsamlet en overordentlig stor Menneskemasse efter Folks Sigende mere end nogensinde. -

Idag har vi havt Examensstil. - «I hvilket Forhold staar vor Almueskole til Kirken, og hvilke Pligter har derfor Almueskolelæreren mod det Kirkesamfund, hvis Tjener han er?»

14.6. Idag havde vi skriftlig Regning: 5 Opgaver. -

15.6. Iforgaars havde jeg praktisk Læsning. Igaar havde jeg Norsk og Sang, og idag havde jeg mundtlig regning og Musiktheori. -

26.6. havde jeg praktisk Bibelhistorie. Onsdag den 30te havde jeg Historie og Geografi. Fredag 2. Juli havde vi Gymnastik. - Lørdag havde jeg Spil samt Bibellæsning, Bibel- og Kirkehistorie.

Mandag 5. havde jeg Forklaring og Pedagogik. Thorsdag 8de havde jeg Naturhistorie og dermed saa var Examen tilende.

Lørdag den 10. skulde være den mindeværdige Dag da skulde vi faa Udfaldet at vide. Fredag den 9de fik første Klasse udlevert sine Karakterbøger.

Saa kom da den mindeværdige Dag 10de Juli. - Vi mødte paa Seminariet Kl. 12. Der var mange af Byens første Mænd tilstede saasom Amtmanden, Skoledirektøren osv.
Hertzberg holdt først en hjertegribende Tale til os Elever der naa skulde som selvstændige Karle gaa ud i Verden. - Der var ikke mange tørre Øine. Strax efter at vi var samlet sang vi nogle Sange, som Ja, vi elsker dette Landet, Staa stork osv (???) og Brede Seil osv.-
Baade før og efter Hertzbergs Tale afsang vi en Salme. - Efterat Lærerne nu havde gaaet omkring og takket for Samværet, blev Karakterene uddelte av Saxe. - Vi bleve nu indbudte av Hertzberg til at komme ned til ham og spise Middag. - der bleve vi overmaade godt modtagne, og beværtet med Mad, Kaffe Øl og Vin. - Kl. 5 tog vi Afsked fra Hertzberg. Hos Hertzberg blev holdt mange Taler baade af Hertzberg og andre. - Raknerud holdt en Tale paa Seminaristernes Vegne og takkede for Alt det Gode, som vi har modtaget i disse to Aar.  - Jeg kom hjem Kl. 9 ½ igaaraften.
Skjesethengen den 11te Juli 1869.

12, 13 og 14 var jeg paa Lærermødet i Hamar, hvilket holdtes i Gaarden ved Hamar Hotel, som i den Anledning var tilstelt. Der var opreist Stolper ombundne med Granbar og til Flag var der udspændt Seildug. - Der var omkring 300 Lærere tilstede foruden en hel Del Andre, som interesserede sig for Sagen, for at komme ind maatte man kjøbe et rødt Baand til Merke, der kostede 12 sk.
Mandag var Samtaleemnet om Skolelærernes Forhold til legemligt Arbeide - og om hvorvidt man paa Skolen skulde have Undervisning i Politik og Statsstyrelse. - Tirsdag behandledes Stiftsdirektionens Rundskrivelse angaaende Brugen af Pontopidans Forklaring paa Skolen. -

Idag Onsdag fremsattes et forslag af Løitnant Kragh, om en Skolelærer kunde tillige være Underofficer ved Armeen. - Dette vandt stort Bifald. - Skjønheider talt lidt, om Undervisning i Historie. - Det blev besluttet at et lignende Møde skulde holdes i Tunsberg om 3 Aar. -

Tirsdag den 13de om Aftenen var der stor Fest ved Storhamar Ruiner. Lærerne gik frit, men andre, som ville være med, og som ikke var Bidragsydende, maatte betale 1Ort 12 s . - Stemningen var særdeles livlig, og der vexlede med muntre Taler, Musik og Sang af 2 Sangforeninger. - Der blev uddelt 4 Sange, som blev sjunget af hele Hopen. - Alt, som var lidt nært at høre blev modtaget med stort Bifald især Seminaristernes Sang. - Der var nok af Drikke men lidet af Mad. -
Paa Seminariet var der Udstilling af Skolesager, der skulde efter Kongens Befaling sendes til Finmarkens Skoler.    

Juli
14de Juli 1869
Nu er det da slut med Opholdet i Hamar kan jeg forstaa, thi der var ikke saadanne Arbeider. Der var der ikke andet at gjøre end sidde med en Bog i Haanden bestandig og læse enten saa Tanken var istand til at være med eller ei. Nu som sagt er der andre Arbeider istedetfor Læsning som er et Tankearbeide er jeg nu begyndt at arbeide af alle Kræfter med Haand og Krop, mens tanken faar løbe som den vil, og det kan den ogsaa have godt af, saa nogengang iblandt. -

De første Dage var nok Overgangstid; thi da lugede jeg Ugræs, hvilket der var nok baade i Haven, hvor Væxterne ellers staar sig daarlig, og i Poteterne, hvilket stedse pleier være Tilfældet. - Derefter saa holdt vi paa med Jordarbeide i Stykket. Nu den sidste Uge har vi holdt paa med Slaataanen, og da har jeg føget paa Graset med jaen saa der har «gøvi» efter.

«Mindeblomst» fra Hamar Seminarium for G. A. Skjeseth fra Vang. - 28de Mai 1869.

Kjære Ven og Skolekammerat!
To Aar har vi nu siddet lunt inden Seminariets' Vegge.  Afskedsstunden nærmer sig nu med raske Skridt. Da vi nu ved ligesom at staa med Milestolpen ser tilbage paa den tilbagelagte Mil, op dukker mange rare Følelser hos os.
Vi finder, at den tilbagelagte Mil er saavel bakket som flad, jevn og ujevn. Anderledes er det ikke i denne Naturens store Husholdning end at Medgang og Modgang, Godt og Ondt, gaar haand i Haand.
Saaledes har ogsaa vort Seminarliv været blandet; vi har ogsaa havt Kampe at bestaa, men ogsaa blide og lyse Dage at imødegaa. Ja jeg tør end og sige, at det Sidste har havt Overvægten; thi vi medtager i Sandhed mangt et kjært Minde herfra, som vi i Fremtiden vil se med glæde tilbage paa.
Men, naar vi nu skal drage herfra ud i den vide Verden, faar vi Andet at vide; da skal vi staa paa egne Ben.
Jeg har nu intet bedre Ønske til dig end en glad og lykkelig Fremtid. Af de mange kjære Minder, Du medtager fra Hamar Seminarium udelad heller ikke et om en kjær Ven hvis Navn er Sveen.

Mindes altid din Ven
B. Sveen
fra Ringsaker

*

Kjære Ven!
Snart ere de lykkelige og glade Dage, vi har tilbragt sammen her paa Seminariet, forbi, og Skilsmissene dog vil om  føie (?). Tid oprinde. Naar jeg nu ser tilbage paa den henrundne Tid, saa synes jeg, at vort Ophold her i sandhed har været en glad og uskyldig Barndom fuld af kjære Minder. Naar Du kommer ud i Verden, saa er jeg vis paa, at Du ofte vil tænke tilbage paa dengang, da vi sad her som Venner og Skolekammerater og  med opmmærksomt Øre lyttede til Lærernes Undervisning, saa bavar da ogsaa mig i kjærlig Erindring.
Din altid tro Ven og Skolekammerat

S. Bjørge
fra Veldre Sogn, Anex til Ringsaker.

*

Kjære Skolekammerat!
Vi haver nu oplevet mangen behagelig Time sammen saavel i som udenfor Skolen. Vi delte Glæder og Sorger med hinanden og strævede begge til det samme Maal. Men nu nærmer sig med Stormskridt den Dag, da vi maa sige hinanden Farvel og drage hver paa vor Kant. Men derfor vil vi mindes hinanden som gode venner, og mødes vi senere i Livet, som jeg haaber, skal det være et kjært Møde. Det er især hyggeligt at træffe gamle Skolekammerater; det er som at møde en af sine nærmeste Slægtninge. Farvel min kjære Skjeset. Held og Velsignelse følge dig stedse. -

Din trofaste Ven
O. Nøklebye
Vestre Thoten

*

Kjære Ven!
Mindeblomsterne begynder nu at vandre omkring, og de minder os om, at vi snart skal sige hinanden Farvel. Det er underligt, naar En skal skilles fra saa mange Venner, der ere knyttede sammen, om vi nu vil sige, paa to Maader. Vi er Venner, fordi vi have været Kammerater; men vi ere det og paa en anden Maade, vi arbeide alle i den samme Gjerning og til det fælles Maal.
Men jeg haaber min kjære Skjeseth! At vort Farvel ikke skal blive saa betydningsfuldt, som det blir til mange af de Andre, thi mange af dem ser jeg maaske sidste Gang, men Du haaber jeg skal blive min Kammerat ret længe endnu. Hav da Hjertelig Tak min Ven, for alle de glade Dage, vi have tilbragt her ved Hamars Seminarium, og jeg ønsker at vi fremdeles maatte komme til at tilbringe mangen glad Stund sammen.
Til Slutning vil jeg ønske, at Herren altid vil velsigne Dit  Livs – Gjerning. -                       

Mindes stedse Din tro Ven
N. Mikkelsen
(fra Vang)

*

Kjære Skjeseth!
Vi har nu tilbragt to Aar sammen her paa dette underskjønne Sted for at forberede os til den Kamp, vi nu gaar imøde. Vi er nu af disp «Smaakjæmperne» Du og jeg Skjeseth, men vi faar trøste os ved, at vi ogsaa kan bruge Ordets tveæggede Sverd  paa en slags Maade. Vi kan dog gjøre Fienderne Skade i Benene og derved gjøre dem udygtige til at gjøre en hederlig Retrait, og saa faar vi overlade det Øvrige til vore drabelige Broderkjæmper.
Mange Tak skal Du have, for hver Sorgens og Glædens Dag vi har tilbragt sammen her paa dette i vort Minde udødelige Sted! - Lev vel! Og Herrens Velsignelse ledsage Din Gjerning, Dine Bønner og Begjeringer!

Mindes din hengivne Ven
Gunnar Bonnerud!
(Vinger Prdgj)    (= Præstegjeld)

*

Kjære Skjeseth!
Farvel! Og mange Tak for Samværet min kjære Skjeseth. Jeg vil haabe, at Du i Din Erindring tager med Dig en Krands – fra Hamars Seminarium, en Krands – som nu er flættet af mange smukke Minde. Jeg vil ønske, at denne Krands maatte bestandig være lige frisk og grøn i Din Erindring, og at jeg kunde faa være en liden Blomst i den; thi da haaber jeg, at Du engang imellem ogsaa kan huske mig. - Mange Glædens og Frydens Dage have vi nu levet sammen i inderligt Venskab, men disse Dage have dog en Ende; ja, Enden kom, førend jeg havde ventet den; Mindeblomsten kom, og sagde: «Nu maa vi sige «Farvel». Dens Røst trænger sig ind til Marv og Ben; men det nytter ikke at staa imod. - - Vi maa skilles.
Held, Lykke og Guds velsignelse følge Dig da paa alle Dine Veie, saa at Du med Frugt kan virke i Din Gjærning som Skolelærer.

Mindes Din Ven
Henrik Vollestad.
Fra Løiten

«Send Breve hver eneste Postdag!»

*

Kjære liden Skjeseth!
Vi skal nu skilles fra dette Sted, som for os Begge er bleven saa kjært. Jeg har her ved Seminariet fundet mange kjære Venner, og iblandt disse er ogsaa Du min lille Ven. Du skal nu ud paa Livets Bane at kjæmpe for Sandhed og Ret, og Gud styrke og velsigne Dig, saa vil Du nok bestaa Kampen, fordi om Du er liden; tilslut ønsker jeg at Du maatte finde en liden vakker Jente, som kunde være Dig til Trøst og Hygge i Livet. - Ja lev nu vel min kjære Skjeseth og Tak for alle de glade Dage vi har levet sammen; bevar min Person i din Erindring. Levvel! Levvel!

Din
Ole Veflen
fra Stange                                                            

Breve ønskes !                                    

*                                                              

Kjære Ven og Kammerat!
For nogle Aar siden var ogsaa Du og jeg Kammerater; Du husker vel, hvorledes vi sad omkring «Gammelprovsten» og havde morsomt og hyggeligt den Sommer. Den Tiden endtes, og vi skiltes. Men saa kom 15de August 1867; og til min store Forundring og Glæde blev vi igjen Kammerater. Men nu er ogsaa den Tiden snart forhaanden, at vort glade Seminarliv ogsaa skal ophøre, og da er det vel uvist, om vi bliver Kammerater mer. - Du og jeg har været, og vil blive ved at være gode Venner. Jeg tænker ikke, at vi for det Første bliver længere adskilte fra hinanden, end at vi kan træffes en og anden Gang imellem, og om dette ikke bliver Tilfælde, saa tænker jeg vi vil have Anledning til gjennem Breve at høre fra hinanden. Denne Anledning bør vi da benytte.
- Hav nu mange Tak for for Samværet gode Skjeset. Jeg ønsker, at Du i alle Maader vil blive lykkelig. Herren velsigne Dig og din Gjerning!

Mindes din gode Ven
Christen Ramseth.
Hamar.

*

Kjære Ven, Skjeseth den Smaa!
Om ikke mange Dage skal vi nu tage Afsked fra dette Sted, og alle vi, som nu i 2 Aar har været Skolekammerater, maa ogsaa række hverandre Haanden til «Farvel», for maaske aldrig mere at sees. - Blandt de mange kjære Venner jeg har faaet her ved Seminariet, er ogsaa en «gruelig» liden En, en Skjeset fra Vang. Ja Du Skjeset, Du har bestandig været mig en kjær Ven, hvem jeg nok sent glemmer. Forat opfriske Mindet om hinanden og om de mange glade Dage, vi har tilbragt sammen her paa Hamar, kan, skal og bør vi jo sende hinanden et Brev ret som det er. -
Lev saa vel da, kjære Skjeseth!  Herren behage Dig paa alle Dine Veie! -

Mindes Din Ven
Jan N. Arnesen
fra Øier i Gudbrandsdalen .

Breve da,
forstaar Du!

*

Kjære Ven!
Da jeg en vakker Dag i Sommeren 1867 mødte op ved Hamar Seminarium for at prøves, hvorvidt jeg kunde ansees værdig til at blive Seminarist eller ikke, fik jeg se en «liten» Gut iblandt de mange, som der stod og med Ængstelse ventede den afgjørende Stunds Komme. Jasaa, tænkte jeg, skal saadanne Smaakarer hid, men straks var dog den Tanke tilstede, at han kan være god nok, om han er «liten». Den vesle Guten, som var fra Vang, kom op iblandt dem som skulde faa lov at blive Seminarister, hvilket Navn jeg forresten ikke lægger stor Vægt paa, nok er det, han blev med, og jeg fik den Ære, at sidde ved hans Side. Du husker vist kjære Skjeseth hvorledes vi sad der vel forligte bestandig overbærende med hverandre, som om vi skulde have været Ægtefolk, ikke sandt?

Det var mangen Gang, at vi i Forvirringen og Tummelen sad ganske rolige og stille, ligesom vi var saa uskyldige, og mon vi ikke ogsaa var det?  Ja jeg tør sige det ialfald for en Del; thi vi yppede ikke Strid og bragte det heller ikke i Fortvivlelse. Da Turen kom til os reiste vi os rolige og det gik om end smaat som sikkert. O, det var glade Dage da.

Nu skal vi efter 2 Aars Samvær skilles og det er da mit hjertens Ønske at Herren maatte være med Dig paa alle Dine Veie, og gid  Du kunde faa en lykkelig Fremtid, jeg er forviset om, at Du lenge vil mindes vort Samvær som Venner, jeg vil det samme.
Lev vel og mindes din

E. Torp
fra Løiten

Breve!!

*

Kjære Skjeseth!
Hvad er Skjeseth?
En Seminarist.
Hvor stor er han?
Som sig selv.
Hvoraf ved du det?
Jeg har seet det.
Er han med og exiserer?
Ja, han er venstre Fløimand, og du kan tro, han nok passer paa at gjøre; «Venstre om». Naar der komanderes: ''Til venstre slut op ''! Og, naar der under Marschen komanderes: «Til højre Marsch», saa bruger han sin korte Passer meget hurtigt.

Efter 2 Aars hyggeligt Samvær skal vi vel nu skilles da, kjære Skjeseth! og drage ud i Verden, vi ved ei endnu hvorhen, og prøve vor Lykke. Jeg ønsker Dig da herved Lykke paa Reisen. Gid Herren måtte følge Dig og ledsage Dig alle dine Dage, og velsigne dit Arbeide, styrke dit Mod, og lade, hvad Du saar og planter ind i de Unge spire og voxe og bære god Frugt. Og gid han ogsaa maatte lade Dig voxe saavel legemlig som aandelig. - Det ønskes af din Ven og Skolekammerat.                                             

Joh. D. Karterud

Breve!

*

Uforglemmelige kjære Skjeseth!
Snart kommer nu den med «Glæde og Frygt» længe ventede Dag, da vi skal faa paaskrevet vort Pas og begive os ud i Verden. Jeg ved, at Afskedsdagen vil blive tung, da jeg har saa mange kjære Venner at skilles fra, og jeg og Du har været omfremt gode Venner, saa at Afskeden med Dig vist vil blive dobbelt tung. Men kjære Ven, vi glemmer nok ikke saa let hinanden om end Mile skiller os ad, og vi maa skrive Brev til hinanden en og anden Gang imellem for at opfriske vort Venskab. Farvel da kjære Skjeseth! Herren give Dig Kraft og Styrke til at virke med Held og Velsignelse i den Livsstilling, Du har valgt. Lev vel! Lev vel!
Hav i kjærlig Erindring Din Ven og Kammerat

Johan Larssen Leeteng
fra Tønseth   Østerdalen.

Breve! Breve!

*

Kjære Skjeseth!
Jasaa da lille Skjeseth, saa skal vi skilles fra hinanden nu da, efterat vi har tilbragt saa mange glade Dage sammen her paa Seminariet. Aaja det skal vel saa være, og derfor vil jeg nu, da Din Mindeblomst er kommen til mig nedtegne mit Navn i den, idet jeg ønsker Dig Held, Lykke og Velsignelse i Din Gjerning i Livet. Saa Farvel da og Tak for Samværet og mindes Du engang imellem Din kjære Ven                    

J. Ruden
Gran, Hadeland.

*

Kjære Skjeseth!
I to Aar har Du og jeg gaaet opad de to samme Trapper til vort Logis, Kvistværelserne, og deroppe har vi nu stellet og stuslet sammen i disse 2 Aar. Hvad jeg fandt i Dig var en lille, smilende Ven og en Kjærlig broder. Ja mange Glædens Timer har vi havt heroppe, min kjære Ven, som jeg tror, vi sent eller aldrig vil glemme. Om Spøg og Skjemt undertiden gik i den haardeste Durskala, saa blev dog Slutningen altid i Mol. Nu har vore Veje gaaet sammen en lang Tid, nu staar vi ved Vejskjellet; din Vej gaar mod Nord, min mod Øst fra dette «Rosernes Hjem,» Hamar. Men kjære Ven! Disse glade, lyse Solskinsdage svandt, ja de svandt ogsaa altfor hurtigt. Nu ligger kun Mindet tilbage om disse Dage og alle de kjære Venner, vi der har mødt. Nu er den Tid forbi, vi skulde seile sammen paa Livets store Fartøi. Vi maa følge den samme store Grundlov som alt Andet paa Jorden: Vi mødes og skilles. -
Hjertelig Tak for Samværet Skjeseth og al den Glæde, Moro og Fornøielse, vi har delt med hverandre. Tak for Alt.

«Det er saa yndigt at følges ad,
for To, som gjerne vil sammen være,
da er med Glæden man dobbelt glad,
Og halvt om Sorgen saa tung at bære;
Ja det er Gammen
At reise sammen,
Naar Fjederhammen
Er Kjærlighed.
Det er vemodigt at skilles ad, For dem, som gjerne vil sammen være,
Men Gudskelov i Vorherres Stad  For evig samles de Hjertens-Kjære;
Ja det er Gammen
At leve sammen,
Hvor Ja og Amen
Er Kjærlighed.»

Jeg ønsker, at Du saa snart som muligt maa finde det, som jeg saa ofte har talt ved Dig om; at du snart maa finde Dig den lille Skjønne, som besidder den Egenskab blandt alle sine andre, at hun kan «tøje» Dig 7/4 Alen længre end Du nu er.
Jeg ønsker Dig en Fredens Bolig hvor Kjærlighedens Lilje gror. Nyd Livets Lykke glad men rolig spred Ordets Lys i Syd og Nord. Jeg ønsker Dig med enkelt Ord «Lyksalighed» paa denne Jord. -
Herrens rige Velsignelse og Naade følge Dig og smile ned til al Din Gjerning, han give Dig lykke, Held og Fremgang saavel i Kundskab og Visdom som i alt Godt og Ædelt, han føre Dig ved sin Aand til dette Livs Maal og han gjøre Dig selv til en artig og tro Arbeider i sin Vingaard. -
Far evig vel kjære Skjeseth og bevar altid i kjærlig og uforglemmelig Erindring

Din
Johan Lindstad
Stange

Brev!
Brev!
Brev!

*

Kjære Ven!
Midt i vort Vendskabs skjønne Vaar maa jeg nu Farvel sige.
Kun kort ei mer end tvende Aar jeg virked ved Din Side
At skildes ad, det er vel tungt men dog, det vil jeg tænke,
at Mindet altid friskt og ungt vil glade Drømme skjænke.
Saa Farvel da min bedste ven,
det Haab jeg sikkert nærer,
at naar vi sees skal igjen,
jeg hilser Dig som Lærer.
Den Mindeblomst jeg her Dig gir
den er jo yderst ringe
kun ønsker jeg den altid blir
hvad den skal være – Minde---

Din Ven
Emil Jackwitz
(Biri Glasværk)

Breve!   

*

Kjære Skjeseth!
«Her vi staar en Ynglingskare!
Samværstunden er forbi!
Fjern og nær vi nu skal fare
Ud paa Livets travle Sti.»
«Hvor vi skal i Livet vandre,
Over Dal og Strand og Fjeld,
Mindes skal vi dog hverandre
Kjærlig til vor sidste Kveld!»     

Ja, kjære Skjeseth! Nu skal vort daglige og personlige Samvær ophøre; men jeg haaber dog, at det Kammerats- og Venskabsbaand, som vi her have stiftet, og knyttet er for fast til at kunne opløses i samme Øieblik, som vi række hinanden Haanden til Farvel. Enten vi i Fremtiden kommer til at bo nær ved eller fjernt fra hinanden, saa lad os dog ofte benytte de Midler, som staa til vor Raadighed, til at opfriske Venskabspagten. Lev vel, og tak for Samværet! Herrens Velsignelse være med Dig og din Gjerning, det ønsker af Hjærtet

Hans Mikkelsen
(fra Furnæs pr. Hamar.)

*

Min kjære Skjeseth!
Ja, nu er det nok saa, at vi om nogle faa Dage skal skilles, min kjære Ven; derfor lev nu saa inderlig vel og hav tusinde Tak for Samværet. - Herren være med Dig paa Jordelivets Stier! Glem ikke Din Medelev

Th. Øyum
Dovre.

*

Min gode Skjeseth!
Om faa Dage skal vi altsaa skilles. Naar jeg derfor rækker Dig Haanden til Afsked, er det ikke uden smertelige Følelser. Og hvorfor? Fordi Du bestandig har været en saadan god Kammerat, aldrig gjort «nogen Mors Sjæl Fortræd, altid blid og venlig mod Alle.»
Tusind Tak for Samværet! Held, Lykke og Herrens rigeste Velsignelse ønskes Dig af ganske Hjerte paa Din fremtidige Livsbane. Mindes altid Din Ven og Kammerat

Reinhart Larssen
(Nordre Odalen)

*

Min gode Logiskammerat!
Nu er da den Tid kommen at vi skal byde hinanden Haanden til Farvel. Vi har nu været sammen mange Dage i Enighed og Kjærlighed, og det Venskab vi her har stiftet skal vedblive til vor sidste Stund sammen. Ja vi har i Sandhed været som gode Venner og delt Ondt og Godt med hinanden, og jeg vil derfor nu aflægge min hjertelige Tak til Dig for al din Godhed mod mig. I de lange Vinteraftener har vi siddet sammen paa vort Kvistværelse, og mangengang har det været lidt ubehageligt deroppe, men nu har vi snart glemt af, hvorledes vi havde det. Jeg vil nu ønske at Herren maatte ledsage Dig med sin Naade og Velsignelse, og gid at vi tilsidst kunde komme til at samles i Fredens Bolig og modtage Ærens Krone. Gid at Du maa faa en liden Skolepost, hvor Du kan virke til Gavn for dit Fedreland, og jeg ved for vist at Du ikke vil lægge Dig paa Ladsiden, men gjøre Alt hvad Du formaar. Men jeg har endnu et Ønske at udtale, og det er at Du maa faa Dig fat paa en vakker «liden Pige, som kan glæde og trøste Dig paa Livets tunge Sti.
Naar Du i Fremtiden ser i Mindeblomsten saa tænk paa de glædelige Dage vi tilbragte ved Hamar Seminarium. -                                        Naar engang i fjerne Tider
Med vemodig Lyst Aandens Blik tilbage glider mod vor Ungdoms Kyst,
da vil Mindet om vort Møde
Med en Ungdoms Ven Smile som en Morgenrøde
Over Livet hen.
Mildt som Aftenklokken ringer I den tause Kvæld
Gjenlyd gjennem Sjelen klinger
Selv af hvert Farvel.
Mødets Fryd som Savnets Smærte
Smelter stille hen
I det Haab i Kristnes Hjærte:
Snart vi sees igjen.

Ja det lyder lydt herinde
Med en liflig Klang
Venner ingensinde Sees sidste Gang
I den store Morgenrøde
Samles Ven med Ven
I det store Vennemøde
Skal vi sees igjen.

Altsaa vil jeg haabe at vi sees igjen med Glæde. Levvel og tak for Samværet og glem ikke mig din altid hengivne Ven

N. Spangberg
(Stange)

Brevvexling!!!   

*

Min lille kjære Skjeseth.
Bogen Din kommer til mig i den 12te Time, hvorfor jeg maa fatte mig kort:
Du har været mig en kjær Ven i Ordets bedste Betydning, som jeg aldrig vil glemme saalenge
Hukommelsen udgjør en Del af mit Væren.
Jeg ønsker Dig en liden Kjæreste som kan stelle om Dig ved Gry og Kvæld. Lev vel og tusinde
Tak for Samværet. Glem ikke Din altid hengivne Ven og Skolekammerat

Lars N. Raknerud
Fra (Helgøen).             

---

Gudbrand Skjeseth ble gardbruker og lærer i sin barndoms skolekrets i Vang på Hedmarken. I mange år var skolestua til og med på egen gard Midtre Skjeset.

Fram til 1875 skrev Gudbrand fortsatt dagbok. Deretter ble det nok ikke så mye tid til skriving; det ble gardkjøp i tillegg til lærerjobben, giftemål og barn, se Gudbrand Skjeseth: Dagbok 1869–1875

Kilde

• Avskrift av Gudbrand Skjeseths dagbok 1869–1869.