Kjeldearkiv:Mads Johnsen dømmes for tyveri og får fire år på Akershus festnings slaveri og arbeidsanstalt

Mads Johnsen

Mads Johnsen, husmann og smed, bosatt på Narmoødegarden under Østre Narmo, ble i 1822 dømt for tyverier fra garder i nærheten av Narmo, både i Vang og Furnes. Her følger en del avskrifter fra forhørene han og hans medsvorne måtte gjennom i årene 1819-1822, samt dommen han fikk.

           Mads Johnsen ble født på garden Narud i Veldre 1787. Moren var Berthe Larsdatter, faren John Madsen. De var ikke gift og ikke samboende. I 1801 bodde han sammen med moren, stefaren og to halvsøsken på Daloust i Ringsaker. I 1802 flyttet han til Vang og tjente hos Peder Imislund i ti år, deretter hos enken Marthe Larsdatter i to år. Han giftet seg 1813 med Marthes datter Anne Poulsdatter, f. 1784, og fikk tre barn med henne: Peder, Vestre Imerslundeie 1815 (Mads var da smed og inderst). Jens, født 1817 på Nedre Narmoeie. Deres tredje barn, Marthe, ble født samme sted i 1820. I årene 1813–1819 tjente han som dragon i det Mellem-Hedemarkske Compagnie og som jeger i Wangske Esqvadron. Der ble han avskjediget på grunn av et tyveri han hadde begått og straffet av Krigsretten med tjue dagers fengsel på vann og brød. Han var da 32 år gammel.

Mads, bosatt på Narmoødegarden, fortsatte med tyverier, ble pågrepet, stilt for retten og på ny dømt.

Mads Johnsen satt fire år i Akershus festnings slaveri og arbeidsanstalt.

Hans kone Marthe Larsdatter døde i 1846. Mads ble gift annen gang 8. juni 1848 med Eli Christiansdatter, 50 år. Hun var også enke. Begge var bosatt på Østre Narmoeie. Mads døde 25. juni 1864. 77 år gammel.

..............................................................................................................................................

Kilde: Nord Hedmark sorenskriveris åstedsprotokoll 2, 1804-1820, fol 421a--423b
https://media.digitalarkivet.no/view/41282/422

Ordforklaringer brukt under rettssaken: Inqvisit: Tiltalt person Deponent: Person som avgir vitnesbyrd under ed Comparent: Person som møter for en rett for å vitne eller avgi forklaring. Kaaster/Koster: Gjenstander/ Tyvegods

                                                                                                               

Forhør av Mads Johnsen Narmoe-Eier  29. oktober 1819, anmeldt 23 samme måned av rittmester von Ramm og holdt på sorenskriverens kontor på Stor-Deglum i Furnes. Forhøret ble administrert av sorenskriver Timmerman. Vitner var Hans Deglum og Lars Bjerke

Sammendrag av dokumentets første del:

Administratoren bad Mads Johnsen presentere seg selv.

Mads "fremstod ubunden" og sa han var Jæger ved den Wangske Eqvadron. Han var 32 år gammel, født på garden Narud i Veldre av foreldrene John Madsen og Berthe Larsdatter, som begge døde for noen år siden. Foreldrene var ugifte, og de var ikke samboende. Mads bodde de første årene av barndommen hos moren, senere vekselvis hos moren og faren. Da han ble konfirmert som femtenåring, reiste han til Vang og fikk tjeneste på Vestre Imerslund hvor han ble i sju år. Deretter lærte han smedyrket og levde som dagarbeider rundt om inntil han kom til Narmo og fikk husrom og en mer fast tilværelse der.

           Han fortalte at han er gift og har to barn i ekteskapet. Det eldste er fem år. Han ble innkalt til militærtjeneste i 1813, ble dragon og ridende jeger. Han var siste gang ved Herrens Bord i Vangs kirke våren 1819.

           Han bekreftet det som er anført i den foreliggende anmeldelsen at han natten til 12. dennes, sammen med Johannes Storsveen fra Storhamar, hadde begått et tyveri hos Jacob Skieset i Vang, hvor de hadde stjålet to lærhuder og åtte kalveskind som de fant i ei vaskebalje i stallen på Skieset.  De følte seg sikre på at det ikke var folk i stallen på denne tiden av døgnet og hadde krøpet gjennom gluggen i gjødselkjelleren under stallen. Tyvegodset, "kaasterne", la de i en sekk som Johannes hadde med seg, og krabbet så tilbake gjennom gluggen. Sekken var tung, så de vekslet på å bære den fram til Mads Johnsens bosted. Der gjemte de den under noe løv i fòrhuset. Tyveriet ble oppdaget og de må ha hatt gode grunner for å mistenke Mads Johnsen. Jacob Skieset fikk med seg Johannes Lier og Børe Narmoe og gikk til Mads for å snakke med ham og lete etter tyvegodset, som de snart fant. De anklaget da Mads  for tyveriet og  forlangte at Mads skulle sørge for at sekken med tyvegodset ble bragt til Narmo. Det ble gjort, og sekken ble der tatt i forvaring. Mads måtte røpe at også Johannes Storsveen hadde vært med på tyveriet. Mennene forlangte nå at Mads skulle

[herfra følger direkte avskrift av forhørsprotokollen]

bringe Sækken med Kaasterne til Gaarden Narmoe hvorhen han ogsaa bar den og der blev Tingene tagne i Forvaring samt han paalagt at følge dem til Johannes Storsveen samt Anders Brændbakken og Johannes Høyensahl for der at giøre nøyere Undersøgelse; men da intet til Bevis der kunde fremføres, blev han henbragt til Ritmester Ramm hvor han efterat have givet Bekiendelse blev arresteret. Ved dette Tyverie var ingen flere med end omhandlede Johannes Storsveen. I henseende til Tyveriet paa Gaarden Gjørslie for beboeren Lars Gjørslie, da forklarede han sig saaledes at han tillige med Johannes Storsveen, Johannes Høyensahl og Anders Brændbakken Natten til Fredag 22: sidstleden bleve samlede i hans Huus paa den Maade at først kom hen til ham Klokken imellem 6 a 7 om Eftermiddagen Johannes Høyensahl som havde Hæst med sig, da talede han intet om noget Tyverie og Komparenten gik bort for at kiøbe en halv Pot Brændeviin til at skiænke ham med; da han kom tilbage var tillige ankommen Johannes Storsveen og Anders Brændbakken; han skiænkede da dem alle tilhobe af Brændeviinet, og efter nogen Tiid hørde han de Ankomne tale om at de havde i Sinde at begaae et Tyverie, hvorfor de ogsaa bad ham at give dem Anslag paa hvilket somhelst Sted de best kunde faae sit Ønske opfyldt; men da han ej vidste nogen sikker Anledning dertil, var det at Johannes Høyensahl foreslog at de skulle probere sin Lykke paa gaarden Gjørslie da han var vred paa Manden og derfor ønskede at hævne sig. Inqvisiten sagde at han havde imod den proponerede Handling, men da de længe havde bedet ham om at være dem behjælpelig, besluttede han sig endelig dertil, dog for det meste for at vise dem Veigen i Mørket da han bedre var kjendt en de.

           Hæsten blev igienstaaende ved Inqvisitens Plads, hvorefter de forføjede sig til Fods hen til Gaarden Gjørslie medhavende 2de Sække hvoraf de fikk den aane hos Anklagede. Paa Veigen kom de forbi Gaarden Dahlseng og der gik de hen til Kielderen hvoraf Døren vender ud til Urtehaugen. De tog da frem et knippe med Nøgler, udsøgte een deraf med hvilken de strax lukte Døren op, men da de intet forefandt i Kielderen hvor de havde tænkt skulde være forvaret Smør eller andre Madvarer, saa begavede de sig videre frem til Gjørslie hvor han formoder de ankom Klokken imellom 12 og 1. Hans medhavende Sælskab spurgte ham da hvor Staburet stod, og da han havde udviist dette, tog de een i Gaarden staaende Stige og rejste den op til Stolpeboden hvorpaa Johannes Høyensahl steg op paa Taget, hvilket han med Hænderne opræv indtil han havde faaet saa stort et Hull at han kunde komme ned igjennem samme, hvorefter han indenfra lukkede op Døren til Stolpeboden hvorefter tvende af Gangen gik ind paa Stolpeboden medens tvende stod Vagt udenfor. Inqvisiten var og med iblandt dem som til sin Tid var inde paa Stolpeboden og blev da ved fælleds Hielp følgende Varer borttagne – næmlig omtrænt 2 Tønder Ruug som befandtes i en paa Staburet værende Binge, og borttog de ogsaa 4 Strie-Sække paa den Maade som i Anmeldelsen er omhandlet, hvori de fyldte den stiaalne Ruug, hvilken de delede i fire Deele eller saaledes at hver tog i den af ham stiaalne Sæk saa meget som han syntes at han kunde bære. Dermed forføjede de sig ud af Staburet, uden at røre nogen anden Ting end netop Ruugen. Deres egne medhavende Sække bragte de tomme med sig Hiem.

           Inqvisiten blev derefter tilspurgt om det ikke var ham som havde skaffet Nøglene som de havde med til dermed at oplukke Døre paa et eller andet Sted hvor de agtet at begaae Tyverie, hvolket synes rimelig da han er Smed af Profession; hvortil han svarede at han har aldeles ikke forfærdiget, anskaffet eller afbenyttet Nøgler til saadant Brug. Men Johannes Høyensahl og de flere har ofte bedet ham om at forfærdige dem saadanne Tyve-Nøgler hvorefter de kunde lukke sig ind hos hvem de ønskede. Inqvisiten sa videre at de ved denne Handling ej havde noget dræbende Aaaben med sig, undtagen at Johannes Storsveen havde en stor Brusekiæp hvilken han formodede var bleven bragt til Forsvar dersom de havde bleven aabendagende og ej kundet undløbe. De kunde ej heller formode at nogen Hindring kunne avbryde deres Fuldførelse da der aldrig ligger Folk paa Staburene.

           Med de stiaalne Kaaster forsøgede de fly hen til Inqvisitens Huus hvor han forblev tillige med den Deel af Kaasterne han havde udtaget. Hans øvrige Sælskab forføjede sig derimod bort saasnart Johannes Høyensahl havde modtaget sin Hæst med Ridesadel, men hvor disse siden blev af, det veed han ikke. Og han har ej heller derefter talt med dem, undtagen den gang han var med bestiaalne Jacob Skieset med flere som holdt Ransagning efter de bortkomne Ting, men da benægtede hans Medkamerater nogen Sinde at have udøvet de omforklarede Tyverier.

           I hvorvel de omhandlede Personer vare i Inqvisitens Huus var dog hans Kone ej det mindste vidende om deres tyvagtige Foretagende thi hun blev ej betroet noget i den Henseende, men mueligens er det alt hun har seet og draget Kiendsel paa bemeldte Personer da de i den omforklarede Tid var i anklagedes Huus. Han sagde ellers at hans Kones Navn er Anne Poulsdatter. Paa  Administrators Spørgsmaal svarede Inqvisiten at han aldrig tilforn har været dømt eller straffet for nogen offentlig Forbrydelse.

           Derefter blev fremkaldt bestiaalne Jacob øvre Skieset der havde intet andet at forklare end  at han som før anført, mistede Natten til Tirsdag den 12te Dennes 2 Læderhuuder og 8 Kalveskind paa hvilken Tid der ingen Folk laae i hans Hæstestald. Bemeldte stiaalne Kaaster blev ham fravendt mod hans Vidende og Villie, og er de nu nedlagte til Bevaring paa Gaarden Narmoe.

           Derefter blev fremkaldet bestiaalne Lars Pedersen Gjørslie som opgav at han Natten til den 22de Dennes blev af sit Stabur bestiaalen paa omtrænt 2 Tønder Ruug og ærfarede at Tyvene havde brudt sig ned igjennem Staburstaget og saaledes indenfra oplukket Døren, hvilken han ogsaa fandt aapen om Morgenen derpaa. Han hadde tillige ved denne Leylighed mistet fire Sække saaledes som Anklagede har omforklaret. Af de stiaalne Kaaster er opbevaret paa Gaarden Narmoe som omtrænt 8 Sættinger Ruug og 1 af Sækkene. Paa omhandlede Stabur laae ingen Folk den besaget Tid, ligesom saadant ej heller skeer til andre Tider.

           Derefter fremstod de i Anmeldelsen omhandlede Vidner hvoraf som 1te Deponent, Johannes Olsen Lier, der sagde at han efter de Bestiaalendes Forlangende, tilligemed Børe Narmoe, blev anmodet om at følge med til Anklagede Mads Johnsens Huus den 22de Dennes. Ved Ankomsten ville han ikke giøre nogen Tilstaaelse om de Tyverier som de havde ham mistænkt for, men efter at de havde Randsaget og fundet Læderhuudene samt Skindene gik han til Bekiendelse, hvilken han da i alle Deele afgav saaledes som han har giort i Forhøret; dog videre vidste han ikke til Oplysning.

           Derefter fremstod 2den Deponent Børre Christophersen Narmoe der i alle Deele var overeensstemmende med første Deponent.

           Fremstod som 3die Deponent Mechel Olsen Busterud som sagde at den 23de Dennes, da Randsagningen foregik hos Johannes Høyensahl med Flere, eller rettere -  Efterspørgelse etter de borteblevne Ting, var han med Inqvisiten samt 1te og 2den Deponent paa Høyensahl og Brændbakken, og ved disse Leyligheder hørte han Inqvisiten tilstaae de begangne Tyverier saaledes som han i Dag har bekjendt her ved Forhøret, hvilket han og gientog da han ankom til Ritmester Ramm. Af de tre forhen navngivne Deponenter fremstod igien Johannes Olsen Lier og Børre Christophersen Narmoe som sagde at de paa ingen Maade kunde faae nogen Tilstaaelse enten af Johannes Høyensahl eller Anders Brændbakken ved deres Efterforskning hos disse, men de benægtede aldeles hvad  anklagede Mads Johnsen har fremsagt, og sagde de tillige at han for saadan Tale skulle blive ulykkelig. Ved Ankomsten til Johannes Storsveens Huus var han ikke hiemme efter sigende, hvorimod de lod Anklagede gaae ind i Stuen for at tale med hans Hustrue; de støde da tilbage udenfor Døren. Ved den Leylighed var tillige med Halvor Nielsen Narmoe. Da  Anklagede kom ind i Stuen hørte de han tiltale et i Stuen værende qvindemeneske saaledes: «Nu bliver det galt fordi de ikke kommer efter Læderet og Skindene, thi nu er jeg greben, og nu bliver han ogsaa greben?» Hvortil indenfra blev svaret: «Gus død og pine, hvorledes gaaer det da til?» Men de gik ikke ind i Stuen og saae hvad det var for et Meneske som saaledes talede, og saaledes kunde de ikke heller bestemme om det var som Mads Johnsen paastod, Johannes Storsveens Kone eller nogen anden. De sagde end videre, som ogsaa Dommeren attesterede, at Johannes Høyensahl som Johannes Storsveen og Anders Brændbakken ere boende under Søndre Hedemarkens Sorenskriveries Jurisdiktion.

           Forhørsvidnerne som tillige Laugrættesmændene efter Administrators opfordring erklærede at der i Almindelighed ikke opholder sig Folk ved Nattestider enten i Staburene eller Hæstestald. Laugrettet erklærede end videre at de kiændte bestiaalne Jacob Skieset og Lars Gjørslies Forfatning som god; ligesom ogsaa Anklagede Mads Johnsen, som Huusmand betragtet, ej heller kan ansees andet end at være taalelig.

           Da intet videre ved dette Forhør for nærværende Tid var at iagttage, da som formeldt de her omhandlede Personer Johannes Storsveen, Johannes Høyensahl og Anders Brændbakken opholder sig under en anden Jurisdiktion, hvor deres Forklaring, i Tilfælde den ansees nødvendig, maae indhæntes, saa blev Forhøret med det passerede sluttet, og Anklagede overleveret Vagtmester Petersen til Bevagtning og videre Forføyning i den Henseende. 

                                              J.M. Timmermann

                       Hans Deglum                                     Lars Bierke

[Det er ingen dokumenter i ekstrarettsprotokollen som omhandler Mads Johnsen m. fl. mellom ovenstående og det som følger under.]

Kilde: SAH, Nord-Hedmark sorenskriveri, G/Gd/L0002: Åstedsprotokoll, 1804-1820, s. 430b-431a  
https://media.digitalarkivet.no/view/41282/432

Justitsvidne Dag

mod Jæger Mads Johnsen Narmoe

Aar 1820 den 31 Januar blev en Extraret satt paa Gaarden Stor-Deglum i Furnes Sogn

Hvorda!

Mødte Fogden Krigsraad Wetlesen som fremlagde 1te Amtets Ordre af 15de Dennes, paategnet Cavaleriebrigadens Reqvisition angaaende nærværende Tingsvidnesag, med medhørende Bilag, nemlig det i Sagen optagne Forhør, og 2de den derpaa grundede Stevning af 24 d.m. i berammet og forkyndt Stand hvormed den paa Aggershuus Fæstning hensiddende Tyv og arrestant, ridende Jæger Mads Johnsen, dennes af Amtet udnævnte Defensor Hr. Procurator Ytter er indstevnet til at anføre nærværende Tingsvidne Dag.

           Den Fremlagde Reqvisition og Stevning bleve tagen ad Acta, lydende efter hinanden saaledes: Forhøret blev dermed modtaget til Actens Følge. Administrator paaberaabte angieldende Mads Johnsen Narmoe, men han var ikke bragt tilstede, hvorimod meldte sig Procurator Ytter som foreviste Amtets Ordre af 15 d.m. hvorved han er beskikket som tiltaltes Defensor. Comparenten bad forøvrigt sig den foreviste Ordre tilbageleveret med Anvisningspaategning, hvilket skeede, og forbeholdt Defensor angieldendes Ret i enhver henseende. Administrator derefter fremkaldte de indstevnte Vidner/: der alle vare mødte:/ og for hvilke blev oplæst Forklaringen over Vidne Eeden af Lovbogen samt den verslige Straf for falskt Vidnesbyrd dem betydet.

Hvorefter fremstod som 1te Widne angieldendes Hustrue Anne Poulsdatter Narmoes-Ejer, der sagde sig 36 Aar gammel.
Efter paa lovlig Maade at være i fad Sagen blev hende efter Actors Begiæring forelæst Tiltalte, hendes Mand, under fremlagte Præliminær Forhør af 29. October f:A: afgivne Forklaring; og derefter tilspurgt om hun er vidende om de af hendes Mand begaaede og tistaaede Tyverier; og om hun veed i Fællesskab med hvilke Personer disse Tyverier var begaaed? Hvilket Vidnet besvarede saaledes: Nej, hun veed aldeles intet om de af hendes Mand i Forhøret omforklarede Tyverier eller saae nogen af de Personer der i Fællesskab med hendes Mand forøvede samme. Aftenen det foregik hørte hun fra Kiøkkenet at der var Folk inde i Stuen hos Manden og veed at denne gik ud med dem og kom allene hiem om Natten, men hun veed hverken hvor han havde været eller hvad han frembragte; thi han lagde sig strax til Sengs uden at tale med hende noget derangaaende. Efter flere passende Spørgsmaale til Vidnet, erfaredes ikke at hun vidste Beskeed
Fol 431b om nærværende Sags Gienstand og hendes Mands Brøde. Da Actor og Defensor erklærede at ikke have Vidnet videre at omspørge, blev det dimiteret.

Derefter fremstod som 2det Vidne Johannes Olsen af Gaarden Lier i Wangs Sogn, 56 Aar gl:,
der efter lovligen at være ind fæstet, anførte hans under det fremlagte Præliminærforhør afgivne Forklaring, hvilken han igjentog som hand og rigtig i alle Deele, dog med den Anmerkning at han ikke havde været med ved Undersøgelsen hos Johannes Storsveen, men alene hos Anders Brændbakken og i Høyensahl. Videre forsikrede Vidnet ikke at møde til Oplysning i nærværnde Sag, thi blev det med Actors og Defensors Samtykke dimiteret.

Dernæst afhørtes som 3die Vidne Børre Christophersen af Gaarden Narmoe i Wangs Sogn der sagde sig 41 Aar gammel.
Efter lovligen at være indfæstet blev han forelæst hans under det fremlagde Præliminærforhør afgivne Forklaring, hvilken han vedgis(?) som sand og rigtig i alle Deele, med Forsikring at han ikke vidste videre til Sagens Oplysning. Med samtykke dimiteret.

Som 4de Vidne fremstod Michel Olsen Busterud, Wangs Sogn, 29 Aar gammel,
som blev indfæstet og derefter forelæst hans under det framlagde Forhør afgivne Forklaring, hvilken han gjentog som sand og rigtig i alle Deele og forsikrede ikke at vide noget mere til Oplysning i Sagen. Dimiteret.   

Som 5te Vidne fremstilledes Lars Johannesen af Gaarden Dahlseng i Wangs Sogn, 28 Aar gammel,
som lovligen blev indfæstet og efter Actors Begiæring tilspurgt om han formærkede noget til det af Angieldende omforklarede Indbrud i hans Kielder Natten til den 22de October sidstleden, og om han savnede noget efter denne Tildragelse. Nei, Vidnet havde aldeles intet formærket af det omspurgte Indbrud i hans Kielder, videre end at et Spand som der stod med nogle Tyttebær i, var qvælvet om, dog havde han aldeles intet savnet, af hvad der paa denne forvaredes i Kielderen. Paa Erindring tilføiede Vidnet at Kielderen og var indrettet til Beboelse eller nogensinde Folk opholdt sig der for at nedsætte og ophænte Varer. Da ingen af Sagførerne havde Vidnet videre at omspørge efter at det havde forsikret ikke at vide videre til Oplysning i Sagen, blev det dimiteret.

Dernæst fremstod som 6te Vidne den bestiaalne Jacob Toresen af Gaarden Schieset i Wang Sogn, 45 Aar gammel,
som efter paa Lovens Maade at være indfæstet blev forelæst hans under det Præliminærr Forhør afgivne Forklaring hvilken han igientog som sand og rigtig i enhver Henseende, med Tilføyende at han har medbragt her til Retten de stiaalne 2de Læderhuder og 8 Kalveskind; ligesom han og efter Anledning fra Actors Side tillagde sin Forklaring: at der aldeles ikke var begaaet nogen Vold ved Forøvelsen af det for ham begaaede Tyverie. Da Vidnet derfor forsikrede ikke at vide videre til Oplysning i nærværende Sag, blev det med Actors og Defensors samtykke dimiteret. 

Endelig fremstod som 7de Vidne den andre bestiaalne, Lars Pedersen af Gaarden Gjørslie i Wang, 42 Aar gammel,
som blev lovligen i Eed tagen og derefter forelæst hans under det fremlagde Preliminærforhør afgivne Forklaring, hvilken han vedtog som sand og rigtig i alle Deele, med den yderligere Oplysning: at aff de ham frastiaalne cirka 2 Tønder Ruug
Fol 432a er i behold 7½ Sætting eller 3½ Skieppe og den eene af Sækkene hvilke Vidnet kan faa tilbage. Paa videre tilspørgende forklarede Vidnet at dets Formues Omstendigheder ikke ere slette, og at Tabet af det stiaalne kunne ikke have nogen mærkbar Følge for hans økonomiske Forfatning. Endelig udsagde Vidnet efter Anledning: at den Skade som var skeed ved Indbrudet i hans Stabur allerede var istandsadt og saa ubetydelig at han ej fordrede Erstatning. Da ingen videre Oplysning hos Vidnet var at erholde, blev det dimiteret.

Paa Actors Begiæring fremkaldtes atter den bestiaalne Jacob Toresen Skieseth, som i Henseende til sin Formues Forfatning forklarede at den er taalelig god, saa at Tabet af de hos ham stiaalne Huuder og Skind ikke var ham nogen Velferds Sag. Dimiteret. 

Endvidere fremstod atter 2det Vidne Johannes Olsen Lier, som under den aflagde Vidne Eed forklarede: at efter hvad ham er bekiendt, er Tyvearrestanten, Jæger Mads Johnsen, Ejer af det Huus han har beboet, samt af en Koe, en Hæst og et taalig godt Husgeraad. For Resten kiendte Vidnet intet til hans Formues Omstændigheder. Den samme Forklaring Tiltalte Mads Johnsen angaaende, afgav det efter Actors Forlangende atter 3die Vidne Børe Christophersen Narmoe der havde saa meget bedre Anledning til at kiende Tiltaltes Formues Forfatning efter som denne boer paa hans Gaards Grund. Dimiteret.  

Actor derefter begiærede at Laugsret maatte ansætte Verdien paa samtlige de stiaalne Koster, hvilket skede, og afgave Laugrettesmændene Hans Larsen Gusaas og Lars Nielsen Bierke det Skiøn: at de 2de Læderhuder som her var tilstede ere af Verdi, nemlig den eene 4 Spd  og den andre 2 Spd.;  De 8 Kalveskind 1 Spd 3sk, tilsammen 7 Spd.  I Henseende til den stiaalne Ruug som den Bestiaalne angav at have været af det Slags som almindelig avles her i Bøygden, værdsadte de 1 Tønde for 5 Spd. og de 4 stiaalne Sække, hvoraf den eene her er tilstede, for 40 Skill. Stykket; altsaa samtlige forbemeldte stiaalne Koster  til den Summa 18 Spd 112 Skl, siger Atten Specie Fire Ort og Sexten Skilling. Med denne Taxation erklærede begge de bestiaalne sig tilfredse, og Defensor paa tiltaltes Vegne deklarerede at han intet havde imod samme at erindre.

Actor ansaae Amtsordren med det passerede som opfyldt og derfor udbad samme i Tingsvidneform beskreven meddelet, hvorfor Actor formentede sig tilkjendt ved Dom i Hovedsagen Erstatning for 1½ Miils Skyds med 2 Tilsigelse og Oxeslede 47 sk. samt 1 Dags Diæt 96 sk., tilsammen 1 Spd 23 sk.  Defensor overlod til angieldende beskikkede Forsvar ved Hovedsagen at iagttage det fornødne for tiltalte hvorfor han benægtede de afhørte Vidners Prov forsaavidt de var i Strid med angjeldendes egen Forklaring. Komparenten fremlagde derefter sin Regning som han ved Dom i Hovedsagen mente sig tilkiendt, hvilken Regning blev tagen ad Acta og lyder Saaledes: #  Administrator sluttede Tingsvidne-Sagen og paa Actors og Defensors Opfordring bevidner: at ingen af dem har samt andre enten private
Fol 432b eller befalede Sager at be...agte her i Jurisdiktionen i Dag.
Da efter Paaraab ingen havde videre ved Extraretten at erindre, saa blev Retten hævet.

Gaarden Stor-Deglum datum ut antea   

                                                                      Hagerup

Som Laugrettesmænd:           Lars Nielsen Bierke   Hans Larsen Gusaas

Kilde: Nord-Hedmark Åstedsprotokoll (ekstrarettsprotokoll) 3 1820-1825 fol. 137a-141b
https://media.digitalarkivet.no/view/41283/138

Forhør av Mads Johnsen Narmo-Ødegaarden

Fol. 137a
Aar 1822 den 10de Januar indfandt undertegnede Sorenskriver Trosdahl sig i Arresthuset paa Gaarden Olsrud for at afholde Forhør i Anledning af  indkommed Anmeldelse af bagaaet Tyvveri af Mads Johnsen Narmoe Ødegaard.  Som Forhørsvidner var tilstede Lars Olsen Hanum og Ole Olsen Møystad.

           Hvorda! Den fra Lensmand Schultz indkomne Anmeldelse af 4de Dennes med Sorenskriverens paategnede Berammelse af nærværende Forhør, der er Vedkommende lovlig forkyndt, indtages her saal:   Derefter fremstod den anholdte Mads Johnsen løs fra Baand og Fængsel, som forklarede at være fød paa Gaarden Narud i Weldre Annex af Foreldre John Madsen og Birthe Larsdatter. Hos sine Foreldre opholdt han sig indtil han blev 15 Aar gml., da han blev confirmeret i Ringsaker af Sogneprest Bergh. Han flyttede derfra hen til Wangs Præstegield, hvor han hos nu afdøde Peder Immislund tjente i 10 Aar;  hos Enken Marthe Larsdatter Immislund  logerede han i 2 Aar og indgik derefter Ægteskab i 1813 med nu havende Kone Anne Paulsdatter, med hvem han har avlet 3de Børn som endnu leve.

           Han have i 7 Aar tjent som Militair, nemlig i 5 Aar som Dragon med det forrige Mellem-Hedemarkske-Compagnie, og i 2 Aar som Jæger med den Wangske Esqvadron, fra hvilken Tjeneste han for 2 Aar siden erholdt Afskeed.

           Kort førinden han erholdt Afskeed blev han for medvider i  begaaet Tyverie ved Krigsretten dømt til Fængselsstraf i 20 Dage paa Vann og Brød, hvilken Straf han utstod. Forøvrigt benægtede Inqvisiten ikke forhen at have været tiltalt eller straffet for Tyverie eller nogen anden Forbrydelse.

           Den 23de Februari førstkommende fyller han sitt 33 Aar. Med Hensyn til det paaklagede hos  Niels Simensen Arnqverns-Eier begaaede Tyverie forklarede Inqvisiten sig saaledes at Torsdagen den
Fol. 137b 20de f.M. om Aftenen gikk han hen til Lars Olsen Narmoes-Ejer hvor han erholdt til Laans en Brændeviins Kjedel. I det han var kommen ud derfra paa Veien til sit Hjem, traf han Gaardmand  Anders Biørge og Ole Gaalaas der paagreb ham og førte ham til Gaarden Gaalaas. Disse 2de Personer angave derefter at der i den omforklarede Brændeviins Kjedel var funden et Strielagen og en Barneskiorte der skulde tilhøre Klageren Niels Simensen, men Inqvisiten (person som underkastes forhør) benægtede trodsigen at han ikke havde stiaalet bemeldte Ting, ei heller at det var ham bekjendt at de fandtes i Brændeviins Kjedelen, hvilken han formoder blev bragt tilbage til Lars Olsen Narmoes-Ejers Bopel da han blev paagreben og henført til Gaalaas.

           Paa sidstmeldte Sted blev han paalagt at gjøre Tilstaaelse om det anførte Tyverie, men hvilken Tilstaaelse han ligesaalidet da som nu kunne afgive. Derimod erkjendte Inqvisiten at han nogle Dage føre Juul, Datoen erindrer han ikke, modtok af Bertil Gaalaases Tjenestedreng navnlig John en halv Tønde Blandkorn, hvoraf Inqvisiten paatog sig for den anførte Tjenestedreng at brænde Brændeviin, der skulle leveres ham til Juulen, hvilket dog ei skeede, men Brændeviinet blev derimod forbrugt i Inqvisitens Huus.

           Paa Gaalaas, hvor han blev mishandlet af Anders Biørge med flere, her blev han indtil den 22de f.M., da han derfra blev kjørt til sit Hjem Narmoe-Ødegaarden kaldet. Sidste Fredag,  den 4de Dennes, blev han af Bertil Gaalaas og Niels Simensen paagreben og hensadt i Arrest her paa Arresthuuset. Med Hensyn til den anførte halve Tønde Blandkorn forklarede Inqvisiten  videre at han modtog denne af den anførte Tjenestedreng paa Gaalaas en Stund ud paa Aftenen. Da ingen videre Forklaring af Inqvisiten var at erholde, saa aftraadde han indtil videre.

           Derefter fremstod som 1te Deponent (part i en rettssak) Niels Simensen, Huusmand under Gaarden Arnqvern, henimod 53 Aar gammel, blev formanet til at sige Sandhed og derefter forklarede at en Aften omtrent 14 Dage fore Juul blev han frastiaalen et Strielagen og en Barneskiorte som hans Kone havde vasket og hængt paa en Stang ved Stuen hvor hun boer.  Løverdagen den 22de f.M. gik hun til Gaarden Gaalaas efter at være underrettet om at et Strielagen og en Barneskiorte var forefunden hos den anholdte Mads Johnsen, hvor hun blev foreviist bemeldte Ting, og som hun fandt at være de samme som var hende frastiaalen. Dend 4de Dennes blev Mads Johnsen af Deponenten og Bertil Gaalaas paagreben og hensat i Arrest her paa Arresthuuset. Arrestforvareren lod fremlevere bemeldte Lagen og Barneskiorte som Deponenten Niels Simensen forsikkrede at være hans Ejendom og som imod Vidende og Villie frakommen.   

Fol. 138a  Fremstod som 2den Deponent Bertil Larsen, Ejer og Beboer af Gaarden Gaalaas, 38 Aar gammel.
Efterat Ole Olsen Gaalaas havde kommen i Erfaring om at være frastiaalen en Deel Kaffe og Sukker og have ytret at have Formodning om at dette Tyverie skulle være begaaet af Mads Johnsen, gjorde Deponenten følge med Ole Gaalaas og Anders Biørge til Narmoe-Stuen hvor de i Nærheden deraf traf Mads Johnsen, som bar en Brændeviins Kjedel hvilken igjen blev indbaaren i Narmoe-Stuen. Men Mads Johnsen gjorde følge med til Gaalaas. Han blev der opfordret til at gjøre Tilstaaelse om at have stiaalet bemeldte Sukker og Kaffe, hvilket han aldeles benægtede. Dog udlod han sig med at det er muligt at Tyvene kunde være nærmere end de troede, men uden at være at bringe til at opgive hvem disse skulle være. Derimod tilstod Mads Johnsen at han en Aften nogle Dage fore Juul af Deponentens Tjenestedreng, navnlig John Haagensen, havde modtaget ved Deponentens Stabur ½ Tønde Blandkorn, hvoraf fra  denne skulle brændes Brændeviin til Juulen, hvilket Brændeviin af Mads Johnsen skal være forbruget. Om Morgenen efter, den 22de f.M., kom Lars Olsen Narmoes-Ejer til Biørge, havende med sig et Strielagen og en Barneskiorte som han tilkjendegav at være forefunden i den omforklarede Brændeviins Kjedel efter at den var tilbagetagen fra Mads Johnsen.

           Disse Ting blev fra Biørge henbragt fra Biørge til Gaalaas hvor Mads Johnsen tilstod at disse Ting efter Aftale med hans varetagne hos Niels Simensen, af en Ole Jensen Flagstad-Ejer, af hvem de vare henlagte under en Gran ved Wenqvernshaven, hvor Mads Johnsen tilstod at have laget saavel Lagenet som Skiorten og bragte med sig da han laante Brændeviins Kjedelen af Lars Olsen Narmoes-Ejer.

           Deponenten forklarede fremdeles at hans Tjenestedreng John intet Blandkorn har faaet af ham, og han formoder at samme maae være ham frastiaalen enten af Mads Johnsen eller bemeldte hans Tjenestedreng, men uden at han kan viide meget videre til Oplysning derom at afgive.

           Fremdeles forklarede Bertil Gaalaas at den Sæk med bemeldte Blandkorn er hans Ejendom og hans imod Vidende og Villie frakommen. Sækken blev fremleveret med(?) ..?.., hvilken Bertil Gaalaas sagde at være den samme som var ham frastiaalen, den var i Mads Johnsens Værge og blev af ham leveret da han blev paagreben.

           Arrestanten Mads Johnsen blev igjen fremkaldt og paa tilspørgende tilstod at den ved Forhøret fremleverede Sæk var i hans Værge ved Paagribelsen, men at han havde modtaget den af bemeldte Tjenestedreng John, tilligemed det omforklarede Blandkorn.
Fol 138 b  Derimod benegtede Inqvisiten at have stiaalet enten Kaffe eller Sukker hos Ole Gaalaas, ei heller saavidt han kunne erindre at haver afgivet den af Bertil Gaalaas omforklarede Tilstaaelse om Tyveriet hos Niels Simensen. Med hensyn til hans Udtalelse om at de der skulle have stiaalet Sukker og Kaffe hos Ole Gaalaas kunne være nærmere end man troede, da svarede  han ikke samme som om han derom skulle have nogen Kundskab, men allene fordi at han antog det for muligt; ligesom han fremdeles benægtede at viide nogen Beskeed om hvem der har begaaet dette Tyverie.

           Som 3die Deponent fremstod Anders Christophersen, Eier og Beboer af Gaarden Biørge, 45 Aar gammel,
forklarede efter at være formanet til Sandheds udsigende aldeeles eenstemmig med forrige Deponent Bertil Gaalaas forsaavidt Mads Johnsens afgivne Tilstaaelse om den hos Niels Simensen stiaalne Skiorte og Lagen saavelsom den fra Bertil Gaalaas stiaalne ½ Tønde Blandkorn angaaer, samt om Mads Johnsens Paagribelse og Afleverelse paa Arresthuuset.

           Viidere Oplysning var af denne Deponent ei at erholde naar undtages at Anders Olsen Gaalaas Ejer og forbemeldte Tjenestedreng John have fortalt ham af Mads Johnsen at have modtaget en saakaldet Dirik hvormed Laasen til det Værelse kunne optages hvoraf Ole Olsen Gaalaases Kaffe og Sukker blev bortstiaalen, men Deponenten hørte intet om at den Dirik skulle have været afbenyttet. Fremdeles forklarede Deponenten at Mads Johnsen har fortalt hand forhen at hand overleveret Anders Olsen 4 Diriker uden at fortelle til hvilket Brug, saa opgav og Deponenten at have hørt af Mads Johnsen at Anders Larsen Lille Gaalaas skulle have fortalt ham at have stiaalet det fra Knud Stor Gaalaas bortkomne Læder, bestaaende af flere Huuder af hvilke en Deel skulle have været nedsynkede i Randsfiorden, da Anders Larsen kom i erfaring om at der blev eftersøgning efter det fra Knur St. Gaalaas stiaalne Læder. Videre Oplysning var af denne Deponent ei at erholde.

 Arrestanten Mads Johnsen blev igjen fremkaldt og formanet til at gjøre Sandhed og Tilstaaelse i anledning af det sidste Vidnets Forklaring, men nægtede trodsigen at have leveret Diriker til Anders Olsen eller at have hørt noget fortelle af Anders Larsen om det fra Knud Gaalaas frastiaalne Læder.

          Fremstod 4de Deponent Ole Olsen, opholdende sig paa Gaarden Gaalaas, 24 Aar gl;
forklarede at Natten til den 18de December sidstleden blev han frastiaalen en Deel Kaffe og Sukker der laa i en saakaldet Boebygning paa Gaarden Gaalaas, Laasen til Døren til denne Bod var opbrekket og bemeldte Varer deraf udtagne.
Fol. 139a  Da en Anders Olsen Gaalaas-Eier og en Tjenestedreng hos Bertil Gaalaaas ved navn John havde fortalt at den førstmeldte af Mads Johnsen havde modtaget en Dirik til at optage bemeldte Boedør med, saa fikk Deponenten denne Anledning til at formode at Mads Johnsen havde begaaet Tyveriet hos han eller og været deltagende i samme. Bertil Gaalaas og Anders Biørge gjorde derefter om Aftenen den 20de i f. M. følge med Deponenten til Narmoes-Ejer, hvor de i Nærheden deref traf Mads Johnsen der saaledes som 2den Deponent har forklaret gjorde følge med til Gaarden Gaalaas, hvor Mads Johnsen gjorde saadan Tilstaaelse om den Niels Simensen frastiaalne Skiorte og Lagen samt om den Bertil Gaalaas fratagne ½ Tønde Blandkorn, som denne under Forhøret har forklaret;  Saa forklarede og denne Deponent sig eenstemmig med Bertil Gaalaas med Hensyn til Mads Johnsens Paagribelse og Afleverelse paa Arresthuuset saavelsom med Hensyn til den hos Mads Johnsen forefundne og Bertil Gaalaas tilhørende Sek, hvor den omhandlede ½ Tønde Blandkorn skulle have været bevaret. Med hensyn til det Knud Gaalaas frastiaalne Læder, forklarede denne Deponent eenstemmig med forrige Deponent Anders Biørge.

           Som 5te Deponent fremstod Jens Larsen boende paa Gaarden Nedre Gaalaas, 33 Aar gammel.
Forklarede sig med hensyn til det Bertil Gaalaas frakomne ½ Tønne Blandkorn eenstemmende med forrige Deponenter, derimod havde denne Deponent ingen Tilstaaelse hørt af Mads Johnsen med Hensyn til det Niels Simensen frastiaalne Lagen og Skiorte. Fremdeles forklarede Jens Larsen sig eenstemmig med 3die deponent med Hensyn til de Diriker som Tjenestedrengen John og Anders Olsen Gaalaas-Ejer skulle have modtaget av Mads Johnsen, samt md Hensyn til det Knud Gaalaas frastiaalne Læder. Endelig forklarede denne Deponent at Anders Olsen og Tjenestedrengen John have fortalt at Mads Johnsen skulle have sagt dem at de skulle faae Anders Larsen Lille-Gaalaas til Afbrugelse dersom de kunne faae udtagen af Ole Olsens Bodbygning paa Gaalaas Ledervarer som de vidste der var beroende, og dersom ikke Mads Johnsen selv kom med Hæsten, skulle han sænde en ligesaa god i sit Stæd.

           Anders Olsen og Tjenestedrengen John har deponenten ei hørt gjøre nogen Tilstaaelse om at skulle have opfyldt Mads Johnsens Anmodning om at begaae Tyverie hos Ole Gaalaas og ei heller har hørt nogen Tilstaaelse herom af Mads Johnsen, men derimod denne udlod sig med at Tyvene være nærmere end man troede, og at man gjerne kunne tage de store Tyve først.      

Fol 139b Mads Johnsen svarede paa Tilspørgende i Anledning af sidste Deponents Forklaring at han ikke kan erindre at have fortalt eller anmodet Anders Olsen og Tjenestedrengen John om at begaae Tyverie hos Ole Gaalaas, ei heller at Anders Larsens Hæst skulle afbenyttes til Tyvekosternes [tyvegodsets] Afhentelse, samt at han aldeles ikke har gjort nogen saadan Udtalelse til de anførte 2 Personer.

           Som 6te Deponent fremstod John Haagensen, 28 Aar, Tjenestedreng hos Bertil Larsen Gaalaas.
Tilstod paa Tilspørgende at omtrent 14ten Dage føree Juul blev Inqvisiten og Huusmand Anders Olsen Gaalaas-Eier eenige om at frastiele deres Huusbond Bertil Larsen Gaalaas en Deel Kornvahre for deraf at have brændt Brændeviin til Juulen. De bemegtigede sig til den Ende en  Bertil Gaalaas tilhørende Sæk, hvor de af denne tog ½ Tønne Blandkorn som de leverede Mads Johnsen der skulle besørge samme brendt til Brendeviin. Mads Johnsen var forud underrettet om at dette Tyverie skulle foregaae. og samme aften indfandt sig paa Gaarden Gaalaas hvor han modtog Sækken med Blandkornet.

           Af dette tilvirkede Brændeviin har Inqvisiten (John Haagensen) intet modtaget, men samme skal seenere være forbrugt af Mads Johnsen. Fremdeles forklarede Inqvisiten at Mads Johnsen, da han afhentede det ommeldte Blandkorn, fortalte ham at Anders Olsen og Mads Johnsen havde aftalt at de af Ole Olsens Bodbygning paa Gaalaas skulle udtage hver sin Rul Tobak anmodede Inqvisiten at være dem behjelpelig derudi, da han havde en Dirik hvormed Laasen til bemeldtes Bodbygning skulle kunne optages. Saa anmodede og Mads Johnsen Inqvisiten om at være ham og Anders Olsen behjelpelig i Aftenen derefter af bemeldte Bodbygning at udtage Sukker, Kaffe, Tobak og Salt til hvis Afhentelse han skulle bruge Anders Larsen Lille-Gaalaas eller Hæst. Dersom han ikke selv skulle Aftenen efter kunne komme med Hæsten, skulle en anden ligesaa sikker som han blive sendt, hvilken han paa Opfordring angav at skulle være Ole Jensen Flagstad-Eier. Inqvisiten lovede ej Mads Johnsen at deeltage i dette Tyverie, men derimod modtog han af hand en Dirik som han efter Anmodning Dagen derefter afleverede til Anders Olsen Gaalaas-Eier, der modtog den, men  benægtede at have gjort nogen saadan Aftale med Mads Johnsen som denne havde fortalt Inqvisiten.

           Det er Inqvisiten bekjendt at en Deel Kaffe og Sukker seenere blev frastiaalen Ole Gaalaas, men hvem der har begaaet dette Tyverie, derom sagde Inqvisiten at være ubekjendt, ligesom han benægtede at have haft nogen Deel i dette Tyverie. Inqvisiten tilstod fremdeles at han
Fol 140a en Tid føre Juul frastial sin Huusbond Bertil Gaalaas og dennes Moder Elie Bertilsdtr. omtrent 2 Sætting Malt som han leverede Anders Olsen, der bragte det til Mads Johnsen for at afbenyttes ved Brendeviins-Brenningen. Anders Olsen gjorde følge med Inqvisiten da de anførte 2 Sætting Malt bleve stiaalen. Inqvisiten forklarede allene at være fød paa en Plads under Gaarden Sørhougen i Rendahlen Præstegield af forældre Haagen --, men hvis Faders navn han ei erindrer, og moderen Marit Johnsdatter. I Rendahlen opholdt han sig indtil han blev 10 a 12 Aar gammel, da han flyttede til Aamodt, hvor han tjente for Engebreth Møystad i 7 a 8 Aar. Han blev medens han opholdt sig der confirmeret af Prest Wulfsberg da han var henimod 17 Aar gammel. I Aamodt opholdt han sig fremdeles indtil sidste Høst, da han kom her ind til Hedemarken hvor han tog Tjeneste hos Bertil Larsen Gaalaas. For omtrent 8 Aar siden indgik han, medens han opholdt sig i Aamodt, ægteskab med hans endnu levende Hustrue Uldrica Olsdtr., med hvem han har avlet 5 Børn. Saavel hans Kone som Børn opholder sig i Aamodt. Naar undtagen at han for omtrent 8 Aar siden frastial en Tjenestedreng paa Gaarden Aaseth i Aamodt 20 rd., som denne senere erholdt tilbage, og for 7 Aar siden frastial Tjenestedrengen Peder Ottersen paa Gaarden Bolstad 1 rd, som ogsaa denne seenere  erholdt tilbake, har han sin heele Livstid ikke begaaet nogen anden Forbrydelse end den hvorfor han nu er anklaget, ligesom han ei heller forhen har været tiltalt eller straffet.

           Mads Johnsen blev atter fremkaldt, og blev formanet til at gjøre Sandheed og Tilstaaelse, men desuagtet trodsigen at have haft nogen Samtale med John Haagensen om at begaae Tyverie hos Ole Olsen Gaalaas eller at have leveret denne nogen Dirik for at overlevere Anders Olsen. Derimod tilstod han af den sidstnævnte at have modtaget 2 Sætting Malt, der skulle afbenyttes ved den omforklarede Brændeviins Brænding, dog paastod han at han ikke var bekjendt med at Blandkornet og Maltet var stiaalen af John Haagensen og Anders Olsen.

           Fremstod som 7de Deponent Knud Olsen, Eier og Beboer af Gaarden Stor-Gaalaas, 57 Aar gammel,
Vidste intet til Oplysning med Hensyn til de hos Niels Simensen, Bertil Gaalaas og Ole Gaalaas begaaede Tyverier. Derimod forklarede han i forrige Aars April Maaned at være frastiaalet 5 barkede Læderhuuder der hang i Ladebygningen på hans Gaard Gaalaas. Om dette Tyverie har Deponenten ikke hidtil erholdt anden Kundskab om end at den anholdte Mads
Fol 140b Johnsen skal have fortalt at Anders Larsen Lille-Gaalaas skulle have ytret for hand at have taget bemeldte 5 Læderhuuder af hvilke han have nedsynket en Deel paa Randsfjorden da der kom Eftersøgning efter Læderet. Videre Oplysning var af denne Deponent ei at erholde.

           Som 8de Deponent fremstod Anders Larsen, 29 Aar, opholdende sig paa Lille Gaalaas.
Han vidste intet til Oplysning om de paaklagede Tyverier fra Niels Simensen og Bertil Gaalaas, ligesaa lidet vidste han nogen Beskeed om det hos Ola Gaalaas begaaede Tyverie. Vel kunne han ikke nægte at hans Hæst var borte fra hans daværende Boepel  Snedkersveen den Nat Tyveriet hos Ole Gaalaas blev begaaet, men han vidste ikke hvem der havde taget Hesten, eller om den var brugt af nogen. Han fant den igjen paa Gaarden Lille-Gaalaas Morgenen efterat sidstmeldte Tyverie var begaaet den næstforegaaende Nat. Om dette Tyverie benægtede Deponenten at have haft nogen Samtale med Mads Johnsen eller nogen anden. Deponenten blev paalagt at gjøre en Sandferdig Forklaring med Hensyn til de Knud Gaalaas frastiaalne 5 Læderhuuder, men var ikke at bringe til nogen Tilstaaelse derom. Mads Johnsen blev fremkaldt og paa Tilspørgende erklærede at han ingen Samtale har haft med Anders Larsen om de Knud Gaalaas frastiaalne Læderhuuder, ligesom han ei heller har fortalt saadant til Anders Biørge eller Jens og Ole Gaalaas.

9de Deponent Ole Jensen, 29 Aar, opholdende sig paa Flagstad-Eier.
Ingen Kundskaber om de anmeldte Tyverie.

Som 10de Deponent fremstod Christian Johansen, 26 Aar,  Arnqverns-Eier,
der intet videre vidste til Oplysning at afgive end at han omtrent 14 Dage føre Juul var forsamlet paa Pladsen Flagstad-Ejer med Ole Jensen og Mads Johnsen, hvor den sidste i Anledning af Deponentens ytring om at han ingen Tobak havde, sagde at da det var ham bekjendt at Ole Gaalaas nyelig havde været paa Røraas saa var der ingen Sag at der kunne tages saavel Tobak som Sukker og Kaffe naar der  blot fandtes et par der kunne afhente samme, dog erklærede Mads Johnsen at han ei vilde befatte sig dermed. Vidste intet videre til Oplysning.

           Administrator indtog en under 6te Dennes modtagen Anmeldelse af 3die Dennes forøvet Tyverie af Anders Gaalaas-Eier.
Fol. 141a Hvorefter blev fremkaldt forbemeldte Anders Olsen, løs fra Baand og Fængsel, han forklarede at være fød paa Pladsen Gaalaas-Ejer her i Sognet af Foreældrene Ole ..?.. og Gunnor Engebretsdatter. Hos sine Forældre har han opholdt sig heele sin Levetid og blev da han var omtrent 15 Aar gl; confirmeret i Furnes Kirke. For 2 Aar siden blev han gift med hans nu levende Kone Gunnor Olsdatter med hvem han har avlet et Barn. Han er nu 29 Aar gammel. Med Hensyn til det hos Ola Gaalaas begaaede Tyverie forklarede Inqvisiten saaledes at en Tid føre sidstafvigte Juul havde han en Samtale med Mads Johnsen Narmoe-Ødegaarden der anmodede Inqvisiten om i Foreening med ham og Tjenestedrengen John Haagensen at skulle begaae Tyverie hos Ole Olsen Gaalaas som han vidste var forsynt med Kaffe, Sukker og Tobak, ligesom han af John Haagensen blev overleveret en Dirik som Mads Johnsen havde sagt han skulde kunde bruges til at optage Laasen til Døren til en Bodbygning paa Gaalaas, hvor Ole Olsen havde sine Vahrer. Inqvisiten tog ikke nogen Deel i dette Tyveriet der en Tid efter blev begaaet, uden at han veed af hvem. Om de hos Niels Simensen og Knud Gaalaas begaaede Tyverier vidste Inqvisiten ingen Beskeed. Hvad det Bertil Gaalaas frastiaalne Blandkorn angaaer, da benægtede han at have nogen Deel i dette Tyverie, dog kan han ikke nægte at han en Dag kort føre Juul modtog af John Haagensen som denne havde taget fra Bertil Gaalaas og hans Moder 2 Sætting Malt som han bragte til Mads Johnsen; ligesom han nu tilstod efter nærmere Paafordring at han var deelagtig med John Haagensen i at tage af Bertil Gaalaas Tærskelaave en ½ Tønde Blandkorn, der af Mads Johnsen blev modtagen ved Staburet paa Gaarden Gaalaas. Af bemeldte Blandkorn og Malt skulle Mads Johnsen brænde Brændeviin til Inqvisiten og John Haagensen, men hvilken Brændeviin Mads Johnsen selv skal have forbrugt.

Det var forud aftalt med Mads Johnsen  at disse Kornvare skulle stjæles hos Bertil Gaalaas, hvorom han ligeledes blev bekjendt ved Overleverelsen.

           Den indkomne Anmeldelse af 3die Dennes blev Inqvisiten forelæst, og tilstod han for omtrent 2 Aar siden at have frastiaalet Bertil Larsen Gaalaas 4 Sætting Ruug, hvilket Tyverie skeede  om Aftenen paa Tærskelaaven paa Gaalaas. Disse 4 Sætting Ruug forbrugte han kort Tid derefter. Ligeledes tilstod Inqvisiten at han omtrent ved samme Tid som han stial de 4 Sætting Ruug fra Bertil Gaalaas, fratog
Fol. 141b Gulbrand Mechelsen Kierkebye et Piberør. Dette Piberør tog han i Dagligstuen paa Gaarden Kierkebye omtrent Kl. 10 om Formiddagen. Endelig tilstod Inqvisiten  ligeledes for 2 Aar siden frastial Ansteen Larsen Gaalaas en Sølvpenge der skulde gjelde 34 Skilling. Dette Tyverie begik han om Aftenen, og tog han Sølvpengen af en Ansteen Larsen tilhørende B....r der stod i Bygningen paa Gaalaas, og stod Nøgelen i Laasen til bemeldte  B...r. Sølvpengen sagde Inqvisiten at have betalt Ansteen Larsen paa den Maade at han slog 2 Mæhlinger Slaatteland for hand. Han tilkjændegav ellers at han bortbytted denne Sølvpenge imod 34 Skilling i Smaamynt med en Person som han ej kjendte eller hvis navn han ei kan opgive. Inqvisiten forsikkrede ei forhen at være tiltalt eller straffet for Tyverie eller nogen anden Nidgjerning.

           Fremstod igjen 2den Deponent Bertil Larsen Gaalaas, der forklarede at det forholder sig saaledes som Anders Olsen har forklaret, at denne for omtrent 2 Aar siden frastal ham 4 Sætting Ruug, hvilket Tyverie Deponenten sagde at være foregaet imod hans Vidende og Villie, og at Ruugen var hans virkelige Ejendom.

           Som 13de Deponent fremstod Gulbrand Mechelsen Kierkebye, 58 Aar gammel,
der fremleverede ved Forhøret den omhandlede Piberør hvilken for omtrent 2 Aar siden blev ham frastiaalen af Anders Olsen paa den Maade som denne nu ved Forhøret har forklaret. Denne Piberør som en Tid efter blev ham sendt fra Anders Olsen, sagde Deponenten at være hans Ejendom og at denne imod hans Vidende og Villie er ham frakommen. Den anholdte Anders Olsen blev fremkakdt og erkjendte at den her nu ved Forhøret fremleverede Piberør er den samme som han som omforklaret har frastiaalet Gulbrand Kierkebye.

           14de Deponent Torger Syversen Gaalaas-Eier, 58 Aar gammel,
havde intet videre til Oplysning at afgive end at han for en Tid siden har hørt Anders Olsen tilstaae at have frastiaalet Bertil Gaalaas og Gulbrand Kierkebye 4 Sætting Ruug og en Piberør. Demiteret.

           15de Deponent Lars Engebretsen Gaalaas-Eier, 27 Aar gammel,
forklarede sig eenstemmig med næstforrige Deponent.

           Da ingen flere var at afhøre, saa blev Forhøret sluttet for beskreven at tilsændes Amtet. Mads Johnsen, Anders Olsen og John Haagensen bleve overleverede Arrestforvareren til Bevogtning.

                                              N.P. Trosdahl

           Lars Olsen Hanum                                         Ole Olsen Møystad

...........................................................................................................................................................

Ekstraretten ble igjen satt på Olsrud 21. februar 1822 til fortsettelse av saken mot Mads Johnsen, Anders Olsen og John Haagensen. Ni vidner samt noen andre personer ble avhørt, men saken ble utsatt. Behandlingen ble innført over tre sider i NH Åstedsprotokoll 1820-1825 fra folio 153b.

Nye møter i retten 2. mars og 20. april 1822 uten avgjørelse. Referater ble innført i samme protokoll som anført ovenfor, førstnevnte på  folio 156b, sistnevnte på folio 162b og 163a - med varsel om at saken utsettes og gjenopptas på Olsrud 23. april kl. 11.

..........................................................................................................................................................

Kilde: 23.4.1822 Åstedsprotokoll 1820-25, folio 165b og 166a
https://media.digitalarkivet.no/view/41283/167

                                  Continuation
                                  af Sagen mod Mads Johnsen m.fl.

Fol. 165b
Aar 1822 den 23. April holdtes Extraret i Arresthuuset paa Gaarden Olsrud, til videre Behandling af Sagen mod Mads Johnsen m. fl. Retten blev betient ved den const. Sorenskriver Trosdahl og de 2de Laugrettesmænd Lars Hanum og Ole Møystad.

Hvorda! Defensor Procurator Ytter var tilstede og fremlagde en under 20de Dennes udstyret Contrastevning, hvorved Anders Biørge, Ole Olsen Gaalaas og Anders Grindager er indstevnt til at høre Vidner og Beviser og lide Dom for deres voldsomme Adfærd mod angieldende Mads Johnsen, hvorved de har aftvunget ham Tilstaaelse om det under nærværende Sag paaklagde Tyverie. Comparenten bad derefter de indstevnte contravidner fremkaldet, indfæstet og afhørte efter hermed fremlæggende Qvæstioner af Dags Dato. De fremlagde Documenter indtages her saalydende:

# Actor var tilstede. De Tiltalte, Mads Johnsen, John Haagensen og Anders Olsen vare for Retten tilstede løse for Baand og Fængsel; saa mødte og efter Paaraab de indstevnte Hovedvidner, undtagen Ole Jensen Flagstad-Eier der blev meldt at være fraværende paa en Rejse til Christiania. Endelig meldte sig som mødende samtlige de indstevnte Contravidner, der af Lovbogen blev forelæst Forklaring over Vidne Eeden og med opracte Fingre aflagde Lovens Eed.

           De indstevnte Anders Biørge og Anders Grinager vare mødte, derimod mødte ej Ole Olsen Gaalaas. Defensor tilførte efter Angieldendes udtrykkelige Begiæring at han frafalt Examination af Vidnerne om Ole Olsen Gaalaas sit Forhold, da denne ikke her ved Retten er tilstede.

           Derefter fremstod som 1te Contravidne Bertel Larsen, boende paa Gaarden Gaalaas, 38 Aar, svarede til 1te Contraspørgsmaal: "Jo", til 2det: "Jo", til 3die: Vidnet hørte ej at Tiltalte Mads Johnsen blev beskyldt for at have begaaet de omspurgte Tyverier, men at han derimod blev spurgt derom. Til 4de: Vidnet saae ej at Anders Biørge og Anders Grindager slog Tiltalte Mads Johnsen, men derimod ristede ham noget i Klæderne med anmodning om at tilstaae at hos Ole Gaalaas begaaet Tyverie af noget Kaffe og Sukker. De øvrige i denne Sag omhandlede Tyverier forsaavidt Mads Johnsen angaaer, tilstod han samme frivilligen at have begaaet uden at mindste Tvang eller Mishandling mod ham da blev forøvet.

           Tilstaaelsen om de sidstnævnte Tyverier skeede den 21 September sidstleden. Til 5te Vidnet saae ej at Mads Johnsen ved den omforklarede Leylighed var blodig, men at hans Klæder derimod vare noget iturevne og at han var lidt hoven i Ansigtet samt blaae under det eene Øye.

           Fremstod 2det Contravidne Lars Larsen, 31 Aar, opholdende sog paa Gaarden Gaalaas. Svarede til 1te Spørgsmaal «Jo», til 2det: «De omspurgte Personer vare same Tid tilstede undtagen Anders Grindager». Til 3die: Vidnet hørte Anders Bjørge spørge Mads Johnsen om han havde begaaet Tyveriet hos Ole Gaalaas, hvortil den sidste svarede nej, hvorefter Vidnet forlot bemeldte Sted. Til 4de og 5te: Derom vidste Vidnet ingen Beskeed da saadant aldeeles ikke passerede medens Vidnet opholdt sig paa Gaalaaas.

           Som 3die Contravidne fremstod Ansteen Larsen,
Fol. 166a 27 Aar gammel, boende paa Gaarden Gaalaas, svarede til de fremsadte 5 Spørgsmaal eenstemmig med næst forrige Vidne, dog lagde Vidnet til at det saae Mads Johnsen Dagen efter og erfarede at han var noget hoven i Ansigtet og blaae under det eene Øye.

           Fremstod 4de Contravidne Peder Eriksen, 51 Aar, boende paa Gaarden Mourud. Svarede til 1te og 2det Spørgsmaal: "Ja". Til 3die Spørgsmaal: Eenstemmig med 1te Vidne. Til 4de: Eenstemmig med 1te Vidne. Til 5te: derom erfarede Vidnet intet.

           Som 5te Contravidne fremstod Anders Toresen Gaalaas-Eier, 39 Aar gammel, svarede til 1te og 2det  Spørgsmaal "Ja", til 3die, 4de og 5te: Eenstemmig med 1te Vidne, 

           Fremstod som 6te Contravidne Peder Nielsen Gaalaas-Eier, 31 Aar gammel, svarede til 1te, 2det, 3die og 4de Spm. eenstemmende med 1te Vidne. Til 5te spm.: Derom erfarede Vidnet intet.

           Fremstod 7de Contravidne Elie Bertelsdatter Gaalaas, 71 Aar gammel, svarede til de fremsadte 5 Spørgsmaal at hun ej var i den Bygning paa Gaarden Gaalaas den Tid hvor de omspurgte Personer skulle være forsamlede, og følgelig vidste hun intet til Oplysning om hvad der bemeldte Tid foregik, derimod hørte Vidnet fortælle, uden at erindre af hvem, at Mads Johnsen skulle være mishandlet, men hun erfarede selv intet derom.

           Defensor for Angieldende Mads Johnsens vedkommende, der intet videre havde til Oplysning, tilførte at vel har Angieldende efterat den omprøvede Mishandling var foregaaet, afgivet en Tilstaaelse om at have begaaet Tyverie, men naar man betragter at angieldende den Tid var i Indstevntes Vold og saaledes kunne frygte gientagende at blive mishandlet dersom han ikke vedstod alt hvad Indstevnte fant for godt at paasige ham, med Hensyn til de paaklagede Tyverier, saa er det klart at Angjeldende af frygt for videre Mishandling, har været nødsaget til at afgive en Tilstaaelse som han senere har benægtet saavel under Forhøret som inden Retten.

           Paa grund af forestaaende og i Henhold til de fremskaffede Beviser indlod Defensor Sagen under Dom med Paastand at angieldende Mads Johnsen for Actors Tiltale frifindes og at hans Ret reserveres mod de indstevnte Anders Grinager og Anders Biørge for den mod angieldende forøvede Mishandling. Hvad de øvrige 2de Tiltalte, nemlig John Haagensen og Anders Olsen angaaer, da siden disse har tilstaaet de paaklagede Tyverier, da fandt Defensor blodt fornøden at indstille til Dommeren om ikke den mildeste Grad af Straf for 1te Gang forøvet simpelt Tyverie maatte blive anvendelig paa Grund af de formildende Omstændigheder som Forordningen af 20de Februar 1789 omtaler.

           Comparenten forventede sig ellers tilkjendt i Sallarium for 4 afgivne Møder 12 Spd samt Skyds og Diæt. Actor tilførte at han af det i dag passerede, ikke fandt Anledning til at gjøre nogen Forandring i den forrige Session nedlagde Domspaastand, som derfor gjentoges. Laugrettet
Fol. 166b erklærede efter Opfordring at de bestiaalne, nemlig Niels Simensen er fattig, og Elie Gaalaas og Gulbrand Kirkebye i god Forfatning, og at Ansteen Gaalaases fatning er middelmaadig. Ligeledes erklærede Laugrettet at det er den bekiendt at Tiltalte Mads Johnsens forfatning er middelmaadig og at John Haagensen og Anders Johnsen ere fattige.

           Formedelst andre berammede Forretninger kan Dom i denne Sag ikke blive afsagt førend Løverdagen 27de Dennes, da den vil blive aflæst her paa Stedet Kl. 10 Formiddags.

                                              N.P. Trosdahl

                       Lars Hanumb                                                 Ole Møystad

Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/41283/171 –  folio 170a-171a

Domsafsigelse

i Sagen mod Mads Johnsen m.fl.

Aar 1822 den 27: April holdtes Extraret i Arrest Huuset paa Gaarden Olsrud til Doms Afsigelse i Sagen mod Mads Jonsen Narmoes-Ejer m.fl. Retten blev betient ved den const. Sorenskriver Trosdahl og de 2: Laugrettesmænd Lars Olsen Hanum og Ole Olsen Møystad.

Dom

Ifølge Amtets Ordre af 24: Januar sidstleden, tiltales Mads Johnsen Narmoes-Ejer, John Haagensen Gaalaas og Anders Olsen Gaalaas-Eier ved Actors Stevning af 1: Febr. næstefter til Strafelidelse og Omkostningers Ansvar, for forskjellige begangne Tyverier.

1. Hvad Mads Johnsen Narmoes-Ejer angaar, da er der under Sagen, med Hensyn til ham, fremkommen følgende Oplysninger:
Efter at Ole Olsen Gaalaas var frastjaalen en deel vahre, bestaaende i Kaffe og Sukker m.m., som han havde Formodning om at være tagen af Tiltalte Mads Johnsen, fik han Bertel Gaalaas og Anders Bjørge formaaede til, den 20: Decbr. sidstl., at giøre Følge med sig til Narmoe-Stuen hvor de traf Mads Johnsen i Nærheden deraf, bærende en Brændevins Kjedel.

Denne Kjedel, der af Mads Johnsen var laant Sammesteds, blev strax der igjen indsadt, og Tiltalte gjorde derefter Følge med de 3de anførte Personer til Gaarden Gaalaas hvor han blev opfordret til at giøre Tilstaaelse at have begaaet dette Tyveriet, men hvilket han dog benægtede. Derimod tilstod han at have en Aften, nogle Dage føre Juul, modtaget af Tjenestedreng John Haagensen ½ Tønde Blandkorn, hvoraf han fra denne skulle brænde Brændeviin til Julen. efter senere afgiven Forklaring og Tilstaaelse af Medtiltalte John Haagensen og Anders Olsen, skulle bemældte ½ Tønde  Blandkorn, efter Aftale med Mads Johnsen, saavelsom 2 Sætting Malt, være stjaalen fra Bertel Gaalaas og Elie Gaalaas og om Aftenen overleveret Mads Johnsen, der afhæntede samme med Hest og Kjerre fra Gaalaas.

           Paa Opfordring har Mads Johnsen foregivet at han ei kunne erindre at have gjordt nogen saadan Aftale med John Haagensen og Anders Olsen, men derimod har han tilstaaet, af bemeldte Personer at have modtaget ½ Tønde Blandkorn og 2 Sætting Malt, hvoraf han brændte Brændeviin som han selv forbrugte, uden at de sidstmeldte Personer fik noget deraf.

           Efter at foranførte Brændeviins Kjedel var tilbageleveret Lars Olsen Narmoes-Ejer, var denne kommen i Erfaring om at der i Kjedlen var lagt et Strilagen og en Børneskjorte, der den 22: næstefter blev henbragt til hans Huus, hvor Mads Johnsen tilstod at disse Ting, efter
Folio 170b Aftale med ham, være af en Ole Jensen Flagstad-Eier tagen hos Husmand Niels Simensen, og henlagte under et Grantræe ved Wendqværn, hvor Tiltalte tog den og bragte den med sig, da han laante Brendeviins Kjedelen paa Narmoes-Ejer. Mads Johnsen maae saaledes ansees at være overbevist at have frastjaalet Husmand Niels Simensen det anførte Strilagen og en Barneskjorte, saa meget mere som Ole Jensen Flagstad Eier aldeles har benægtet at have haft nogen Deel i dette Tyverie, hvorom Tiltalte intet Bevis har frembragt. Ligeledes maa Mads Johnsen anses at være overbevist at have været delagtig med John Haagensen og Anders Olsen i det hos Bertel Gaalaas og Elie Gaalaas begaaede Tyverie af ½ Tønde Blandkorn og 2 Sætting Malt og en Sæk, da han har afhæntet disse Ting fra Gaalaas paa den Tid de der blev stjaalen, saa meget mere, som han under Sagen ei bestemt har nægtet at have gjordt Aftale med bemeldte Personer om at de skulle begaae Tyveriet.

           Med hensyn til det hos Ole Olsen Gaalaas begaaede Tyverie, da have John Haagensen forklaret, af Mads Johnsen at være anmodet om at deltage i Samme, og af ham at have modtaget en Dirik for at leveres Anders Olsen. Den skulle bruges til at optage Laasen med, til den Bod-Bygning paa Gaalaas hvor Ole Olsen havde sine Vahre liggende, hvilket saavel af John Haagensen som Anders Olsen er fortalt en Deel af de afhørte Vidner; ligesom Mads Johnsen har fortalt 1. Vidne Anders Bjørge at have leveret Anders Olsen 4de Diriker, uden at tilkjendegive til hvilket Brug; men der er intet Beviis udkommet for at de Tiltalte skulle ha begaaet dette Tyverie, uagtet der, paa Grund af foranførte, hviler en stor Formodning mod dem derom.

           Tiltalte Mads Johnsen har under Sagen sagt at godtgiøre at han af Anders Bjørge og Anders Grindager skulle have været tvungen til at giøre den af Vidnerne omforklarede Tilstaaelse om Tyverierne hos Niels Simensen samt Bertil og Elie Gaalaas, men foruden at Contravidnernes Forklaringer intet Tilstrækkelig Beviis indeholder om nogen mod Tiltalte anvendte Tvang, saa var desuden at sidstanførte tvende Tyverier, efter bemeldte Vidners Udsagn, frivilligen tilstaaet.

           Efter det fremlagte Udskrift af Tingrettens Dom af 22: Febr. 1820 er Tiltalte Mads Johnsen forhen dømt og straffet for første Gang begaaet simpelt Tyverie; han vil derfor nu blive at dømme efter §2 i Forordning af 20: Februar 1789; og da han er overbevist at have forfærdiget og udleveret Diriker til Brug mod Laases Optagelse, og som saadan maa betragtes som en for det offentlige høist farlig Person, saa vil Straffetiden, paa Grund deraf, og flere under Sagens oplyste Omstændigheder, blive at bestæmme til 4 Aars Fæstningsarbeide, samt at han fælles med John Haagensen og Anders Olsen tilfindes ei allene at betale Folio 171a Bertil Gaalaas og Elie Gaalaas Værdien af den stjaalne ½ Tønde Blandkorn, 2 Sættinger Malt og en Sæk med 2 spdr 24 sk, men og at udrede denne Sags Omkostninger.          

Folio 171a  Saken fortsetter med prosedyren mot 2. og 3. tiltalte John Haagensen Gaalaas og Anders Olsen Gaalaas-Ejer. Begge disse var anklaget for delaktighet i tyveriene fra Bertil og Elie Gaalaas og for tyveri fra flere andre navngitte personer, blant annet i Østerdalen i 1813 og 1814. Også disse to ble forpliktet til å erstatte de berørte ofre deres frastjålne verdier samt ta sine andeler av saksomkostningene. Og endelig blir dom avsagt i denne langvarige og omfattende saken:

                          Thi kjendes for Rett                     

Tiltalte Mads Johnsen Narmoes-Ejer bør, for 2den Gang begaaet Tyverie, indsættes til Arbeide på Aggershuus Fæstning i 4, siger fire, Aar.

           Tiltalte John Haagensen Gaalaas og Anders Olsen Gaalaas-Ejer bør for første Gang begaaet simpelt Tyverie, indsættes til Arbeide i Aggershuus Stifts Tugthuus i Christiania, hver i 5, siger fem, Maaneder.

           Tiltalte John Haagensen bør udrede til Knud Ottersen Nabseth 3 Spd og tiltalte Anders Olsen ligeledes til Bertil Gaalaas. Værdien af de stiaalne 4 Sætting Rugmel = 1 Spd. Endelig tilpligtes de anførte 3de tiltalte, een for alle, alle for een, at erstatte Bertil Gaalaas og Elie Gaalaas Værdien af den stiaalne ½ Tønde Blandkorn, 2 Sætting Malt og en Sæk - med 2 Spd 24 skilling, samt til at betale alle af deres Arrest og denne Action lovlig flydende Omkostninger og derunder Sallarium til deres Defensor ved Hovedsagen, Procurator Ytter - 10 Spd. og til Defensor ved et i Østerdalen optagen Thingsvidne, Procurator Jarmann - 5 Spd.

           Actor og Defensorernes tilkommende Erstatning for Skyds og Diet, godtgiøres dem efter deres til Amtets Approbation indsendende Regninger.

           Straffen bliver at fuldbyrde efter Øvrigheden nærmere Foranstaltning, og de idømte Omkostninger at udrede 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adferd efter Loven.

           De Tiltalte vare Tilstede og hørte Dommen oplæst.

          

                                                          N.P. Trosdahl

                                  Lars Olsen Hanum               Ole Olsen Møystad

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

Mads Johnsen satt fire år i Akershus festnings slaveri og arbeidsanstalt

Fra fangeprotokollen (etter foto mottatt fra Arkivverket 4.12.2020):

No. 78 Mads Johnsen Narum, Sivil        (Narum er feilskrevet Narmoe)

Naar indkommen: Den 3die August 1822
Paa hvor lang Tiid: Fire Aar
Naar Straffetiden er forløben: Den 3die August 1826

Efter Aggershuus Stifts Overretsdom asfagt den .. Juny 1822, tildømt og indsættes til Arbejde i Aggershuus Fæstning i 4 - fire Aar for 2den gang begaaet Tyveri.

Signalement:
Fødested Gaarden Narud i Weldre Annex til Ringsager paa Hedemarken, 34 Aar gammel, 67 Tommer høy, blaae af Øyne og mørke Haar.

Efter udholdt Straffetid løsladt den 3die August 1826.

                                                                      Weding

................................................................................................................

Fangeprotokoll II 4 1809-1826 viser at John Haagensen Gaalaas og Anders Olsen Gaalaas Eier ble innsatt i Kristiania tukthus 21. mai 1822 for å sone straffen på fem måneder. De ble løslatt 21. oktober.