Narmoødegården under Narmo østre

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Narmoødegården
Fylke: Innlandet
Kommune: Hamar
Gnr.: 33
Bnr: Umatrikulert, under bnr. 2
Type: Husmannsplass
Kart 1820 Narmoødegaarden under Narmo østre i Vang

Narmoødegården under Narmo østre i Vang på Hedmarken var en husmannsplass som lå ovenfor åkeren kalt Enga, nær grensen mellom Narmo østre og vestre. En gammel stenrøs, som ble tatt vekk for mange år siden, lå like ved. Rester etter hustomten kan ikke lenger påvises, da alt nå er dyrket, men Ole Narmo (f. 1905) husker at det var igjen en grunnmur her da han var liten.

Etter navnet å dømme har dette vært en liten gard allerede før svartedauden, som på 1600-tallet ble tatt opp igjen som boplass. Jordene rundt plassen har fortsatt navnene østre og vestre «Øgardsjorde», noe her er dyrket fra gammelt av, noe i nyere tid. En annen naboåker har navnet «Øgardspløya». Gjenoppryddingen av ødegardene i Norge var trolig avsluttet omkring 1660 de fleste steder. [1]

Christoffer nevnes som leilending på Narmo omkring 1612-24. Han hadde nok tatt i bruk ødegarden igjen på den tida, for det heter at:
«I 1618-1619 svarte han Tredie Aars Tage av 3 kalvskinn krongods i Udgård øde».

Anders Skiset skriver om Utigard i sin bok Vang Hedemarken. En Bygdebeskrivelse fra 1914 at: Utigard i Mikjalsaasen var et gammelt Navn, der forsvandt aldeles; men Kristoffer Narmo sees at å ha brukt den Gaard i 1616, saa den har vel ligget i Nærheten.

I 1638-1639 betalte Olle Christophersen:
«1.ste feste aff enn Ødegaard av skyld 1 ½ kalvskinn» til Kongelig Majestet Aarlig.


Familier som bodde her

1794-1813
Niels Gundersen, muligens fra Tronhuseie, døpt 14.12.1738, d. på Narmoeie [Narmoødegården] i juli 1807, begravet 1. august. Gift 22.4.1788 med Gunnor [Gonord] Halvorsdatter Narmo østre, døpt 3.8.1755, død på Narmoe ødegaard, juni 1813.

Barn:
1.    Kari Nielsdatter Narmo, f. 1790 i Narmo, d. mai 1791 pige 1 år 4 mnd. Narmo, gravlagt 21. mai 1791 i Vang krk.

Niels og Gunnor hadde vært brukere på Narmo østre i årene 1788-1794. Da svogeren Niels Andersen tok over garden i 1794, fikk de i føderådskontrakten Narmoødegården til «Brug og beboelse»:

Føderåd fra Niels Andersen Narmo til Niels Gundersen og Gonord Halvorsdatter:

Da min svoger Niels Gundersen ved skiøde af Dags Dato har solgt og bebrevet mig hans eiende andpart i Gaarden Narmoe i Wangs Præstegield har jeg under saadan Handel vedtaget følgende Contract med han:

1. Skal han og Hustrue Gonord Halvorsdatter til Brug og Beboelse Deres Leve Tid uden ...svarelse, have af Gaarden det Jorde Ødegaarden kaldet, undtagen 3 Maal af Stor(?)- Ageren Vestre ...(?) et støkke Jord af Kalve-Løkken Sønden paa som udvist er, en Rødning Roeskiftet kaldet samt den derved liggende Svee, dog da der er bygt en liden Stue og opgraved to smaae Kaal Gaarde, forbeholde ..(?) mig samme, samt endelig et støkke i Haugen som udvist er, og et støkke Skoug i Væstre Sveen ved Elven -

2. Til  huser skulle de have Størhus Bygningen saaledes som den befindes, en Høe-Boe med Loft samt et lidet Fæe-Huus, men selv paa egen Bekostning flytte dem fra Gaarden og til deres nu bestemte Jordvei -

3. Naar de begge er døde hiemfalder ovenstaaende Jordvei samt Huuser til Gaarden uden Erstatning ifald Husene ikke er i bædre stand end nu, men ere de det, da deres Arvinger Erstatning derfor efter uvillige Mænds Taxt -

Forestaaende til holdelse af mig og hvem Gaarden efter mig bliver eiende. -

Som tilstaaes nu, der vedbørlig Bekræftning på Findsahl Thingstæd 3. Juli 1794

Niels Andersen Narmoe med iholden Pen

Til vitterlighed: Halvor Jensen Kluge   Anders Christophersen Krogstad med iholden Pen

C. Stangebye

[2]

1821-
Mads Johnsen,[3] f. 1777 på Narud i Veldre (sønn av John Madsen og Birthe Larsdatter), d. 25. juni 1864 Østre Narmo eie. Han giftet seg med Anne Poulsdatter Imerslund V, 29. desember 1813 Vang krk, f. 1784 Imerslund V., Vang (datter av Poul Gulbrandsen Kirkeby og Marthe Larsdatter Gålås Øvre Imerslund V), d. 4. juni 1846 Husmannskone 61 år Narmoeie.

Barn:
1.    Peder, f. 7. januar 1815 Vestre Imerslundeie, Vang, d. 28. august 1898 Frøbergseie født Namoeie.

Han giftet seg med Inge Larsdatter Marstadeie, 15. juni 1838 Vang, f. 21. januar 1815 Marstadeie, Vang (datter av Lars Kristoffersen Ø Dufseth og Elin Kristoffersdatter), d. 21. mars 1888 husmannskone Narmoeie, gravlagt 28. mars 1888 i Vang krk.

2.    Jens, f. 30. mars 1817 Vestre Narmoeie.

Han giftet seg med Anne Larsdatter Tønset u/Prestgarden, 7. november 1840 Vang krk, f. 9. februar 1822 Tønset Prestegarden Vang (datter av Lars Eriksen og Marthe Larsdatter).

3.    Marte, f. 12. mars 1820 vestre Narmoeie, d. 2. mars 1899 føderådsenke Vestby av Dalby.

Hun giftet seg med Lars Thoresen Guttebergeie, 29. desember 1843 i Vang krk, f. 4. februar 1820 Guttebergeie Vang (sønn av Thore Eriksen og Malene Larsdatter), d. 26. september 1896 Vestby av Dalby. Marte og Lars var brukere på Vestby 1873-1891.

Ifølge «Langlisten» i gardsmappa for Narmo var Mads husmann på vestre Narmoeie 1816 til 1820, jfr. også barna som blir født 1817 og 1820. Deretter er Mads vekselsvis på østre og vestre:
Østre 1821 til ?, 1828 til 1831, 1833, 1835 til 1838. Ved død i 1864 på østre.
Vestre 1827, 1832, 1834, 1840 til 1856 – også 1859 og 1863.
Listen stemmer bra med barnas fødsler og konfirmasjoner og giftemål.


Åstedsprotokollen fra 1822 forteller om Mads Johnsen Narmoødegaarden som er innkalt til forhør, anmeldt for tyveri. Forhøret dekker hele ti sider i protokollen. Det starter slik:
"Aar 1822 den 10de Januar indfandt undertegnede Sorenskriver Trosdal sig i Arresthuset paa Gaarden Olsrud for at afholde Forhør i Anledning af indkommed Anmeldelse af begaaet Tyvveri af Mads Johnsen Narmoe Ødegaard...".  To personer oppga under forhøret at « der i en Brændeviins Kjedel var funden et Strielagen og en Barneskiorte der skulde tilhøre Klageren Niels Simensen, men Inqvisiten benægtede trodsigen at han ikke havde stiaalet bemeldte».

Her er mer om straffesaken og den harde straffen som Mads får:
Mads Johnsen dømmes for tyveri og får fire år på Akershus festnings slaveri og arbeidsanstalt

Langlisten viser at også sønnen Peder var husmann på Østre Narmoeie (Narmoødegaarden) i 1838–1850 (Peder var bosatt på Narmoeie da han giftet seg 1838). Fra 1851 var han husmann Østre Namoeie, og vi finner ved FT 1865, 1875 og 1891 at han er husmann på Narmoødegaard. Bror Jens var husmannssønn på samme sted 1838 og oppgir samme bosted og skomaker av yrke da han gifter seg 1840.


1838 - til etter 1891
Peder Madsen,[4] f. 7. januar 1815 Vestre Imerslundeie, Vang (sønn av Mads Johnsen Imerslund Ø/V? og Anne Poulsdatter Imerslund vestre), d. 28. august 1898 Frøbergseie. Han giftet seg med Inge Larsdatter, 15. juni 1838 i Vang, f. 21. januar 1815 Marstadeie, Vang (datter av Lars Kristoffersen Ø Dufseth og Elin Kristoffersdatter), d. 21. mars 1888 husmannskone Narmoeie, gravlagt 28. mars 1888 i Vang krk.

Barn:

1. Lars, f. 14. september 1838 i Narmoeie, d. 19. november 1910 forpakter Stensveen av Frøberg, Furnes.

Han giftet seg 1. g. med Agnete Engebretsdatter, 28. desember 1872 Vang krk, f. 31. august 1848 Dalseng (datter av Engebret Andersen Ø Slemsrudeie og Anne Andersdatter). 

2.    Mikkel, f. 12. desember 1840 Øvre Narmoeie. Han meldte flytting til Kristiania 3. mai 1861

3.    Anne, f. 12. juli 1843 Narmoeie.

Hun giftet seg med Paul Værnersen [Wernersen ], 22. oktober 1882 i Vang krk, f. 31. mars 1846 Pinnerud, Furnes (sønn av Værner [Wern] Kristoffersen Pinnerud og Kari Olsdatter), d. 19. april 1931 Holmen, Vang.

4.    Eli, f. 14. mars 1846 Narmoeie. Eli meldte flytting til Kristiania 20. september 1866.

5.    Ole, f. 19. februar 1848 Narmoeie. Ugift og bodde i Kristiania ved FT 1885.

6. Karen, f. 22. november 1850 Narmoeie, konfirmert 1. oktober 1865 i Stange krk.

Karen og Hans Kristiansen Tommelstad (sønn av Kristian Hansen og Karen Andersdatter Narmo Østre), stallkar på Ålstad fikk datteren:
Pauline, f. 19. juli 1878
Karen og Elias Eriksen Flagstadeie, f. 1854 fikk datteren:
Julie, f. 13. juli
Karen døde 13. januar 1904 Butterkverneie som ugift innerst. Se Vestre Skjeset.

7.    Andreas, f. 5. september 1853 Narmoeie, d. 25. april 1935 gravlagt Vestre Gravlund Oslo.

Han giftet seg med Gunda Mathilde Pedersen, 30. mai 1875 i Trefoldighetskirken Oslo, f. 14. mars 1851 Vardal.

8.    Maria, f. 12. november 1856 Narmoeie.

Hun giftet seg med Ole Johansen 23. oktober 1878 Vang krk, han jernbanebetjent i Hamar født Furnes

9.    Johannes, f. 14. mars 1859 i Narmoeie, d. 11. mai 1874 på samme sted 15 år gammel.

I januar 1847 stevner Narmo østres eier, Jens Paulsen Narmo, Peder Madsen for at han ikke har flyttet ut til tross for oppsigelse, og saken går til retten:
«Skredder Peder Madsen Narmos Ødegaard stevnes angående dennes fravikelse og ryddiggjørelse av plassen Narmo Ødegard under Narmo til 14. april førstkommende, da han uaktet utsigelse av 22.12 forrige år som ble han forkynt 24. nestetter, ennå ikke har fraveket bemeldte plass. [5]
8. april stevner Jens Paulsen Narmo igjen Peder Madsen angående ryddiggjørelse av plassen Narmoødegard. [6]
4. mai: Jens Bakkerud mot/anklagede Peder Narmoødegard  [7]
5. mai heter det i retten at:
'«Peder Madsen bør for Jens Narmos tiltale være fri. Omkostninger oppheves.» [8], dom.prot folio-?


I 1860 begjærer Peder Madsen Brandtaxtforretning; han er eier av husene på Narmoødegarden og ønsker å få dem forsikret i den nyopprettende Brandforsikrings Indretning. Dette er Vang og Furnes brannkasse. Peder har en nyoppført stuebygning, så muligheten til å forsikre den er nok velkommen. Her kan vi lese oss til akkurat hvordan husene så ut: Brandtaxtforretning paa Pladsen øvre Narmoe Eje, Vang.

Ifølge folketellingen i 1865 bor fortsatt Peder Madsen her med kone og fire barn. Han er forpakter og skredder.

I 1891 bor han også her, men er nå gammel og er blitt enkemann. I folketellingen står det at han er huseier uten jord og uden beskjeftigelse grundet alder og svaghed. Han forsørges af sine børn (i Bankkassen og Arbeideren). Vi ser nå (i 1891) at barna ikke nødvendigvis jobber i jordbruket lenger.

Han Peder bor ikke alene: han leier ut husrom til en ungkar som er oppført som inderst og alminnelig jordbruksarbeider.

Jord og husdyr

1865
Husdyr: 1 ku, 4 sauer
Utsæd: 3/16 t. rug, 1/8 t. bygg, 3/8 t. blandkorn, 1/8 t. erter, 1 t. poteter.
1875
Husdyr: 1 ku, 3 sauer
Utsæd: 1/8 t. bygg, 6/8 t. blandkorn, 1/8 t. erter, 1 t. poteter.

Referanser

  1. Store norske leksikon.
  2. Pantebok nr. 2a 1794-1801 folio 20a
  3. Mads Johnsen i Historisk befolkningsregister.
  4. Peder Madsen i Historisk befolkningsregister.
  5. Forl. 7 f. 276 nr.2, 2.1.1847
  6. NH Tb 6 f 72 1847 8.4
  7. NH Tb 6 f 74 1847 4.5
  8. F 131 1848 5.5

Eksterne lenker