Kjeldearkiv:Molde og Romsdalen (Bastian Dahl)

Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker.

Bastian Dahl. Foto fra faksimileutgaven av "Molde og Romsdalen" (1988).

Kjeldearkiv:Molde og Romsdalen (Bastian Dahl). Bastian Dahl (1851-95) skreiv i 1892 boka Molde og Romsdalen. En reisehåndbog udgivet af Molde og Romsdals Turisforening. Dahl var på denne tida en av forkjemperne for økt turistrafikk til Molde, en av Norges første turistbyer. Bastian Dahl var sjøl turistguide og oppvokst i Molde, som kjøpmannssønn. Han var utdanna klassisk filolog, og regna som en av landets fremste latinere.

Boka vil trulig bli fritt tilgjengelig i forbindelse med Nasjonalbibliotekets digitalisering av bøker. Inntil videre publiserer lokalhistoriewiki.no et utdrag (deler av s. 77-83) fra avsnitta om turveger og Moldepanoramaet, den lange fjellrekka sør for byen. Den kjente promenadevegen fra Molde og vestover er blant annet nevnt i Espen Søbyes Johan Scharffenberg-biografi (2010). Scharffenberg hadde mesteparten av ungdomstida si i Molde, på 1880-tallet.

VI. Søndmørsfjeld, nr. 78-81.

Hinsides Rekdalshesten drager kystlinjen sig i lige retning mod vest med svag helding mot sydvest. Også her skjærer fjorde inn i landet mot syd, 3 i tallet: først den lille Vestrefjord; i midten Vatnefjord, den længste; vestligst Samsfjorden; mellem de to sidste: 78. Hellandshorn, 2850’, og 79. Keipen, 2930’. Vest for Samsfjorden, mellem denne og havet: 80. Hildrehesten, 2335’, og 81. Gamlemsveten, 2500’, det vestligste forbjerg på den romsdal-søndmørske halvø. Her bøier landet og kystfjorden (Harhamsleden) skarpt af mod sydvest.

Hvor fjeldrækken ender, mellem disse nordlige Søndmørsfjeld og den bjergfulde ø Otterøen på nordsiden af fjorden, åbner der sig fra Molde gjennem et smalt sund en fri udsigt til seilleden fra syd uden høider i horisonten; det er denne åbning, der i Molde betegnes som Gabet, og her, i dette havs-øie, kan solen 2 gange om året (i mars og oktober) sees at dukke ned og forsvinde under havbrynet; ved disse leiligheder stråler Gabet og dets nærmeste omgivelser i en vidunderlig belysning af gyldne og røde farver. Stundom synes de begrænsende fjeldsider nederst ved fjorden at hæve sine yderste skrenter op over havoverfladen: det er de eiendommelige lysvirkninger, som bringer bjergene til at ”hildre”.

(...)

II Røisen-Reknes hospital-Mekbakken

3 km. flad spaservei (kariol, 1,25, vogn 1,75, 2,50)

Tittelbladet fra boka "Molde og Romsdalen".

Landveien fra hotel Alexandria udover mot vest kaldes i daglig tale Røisen, dette er moldensernes almindelige promenade tilfods, - udover mod havet i vest med Gabet som udsigtens naturlige afslutning: derimod tager ture tilvogns oftest retningen indover, - langs Fannesstranden. Røisen går som en jevn og god spaservei langs stranden, med trær på begge sider og bænke med passende mellemrum, i antal 6.

I det lille hus ved siden af hotellet (nr. 9) logerede Bjørnstjerne Bjørnson, medens han gikk på Molde skole (1844-49). Ligeoverfor nedgang til søbadehuset. Her begynder alleen vestover. Efter at have passeret 2 huse med småhaver foran kommer man til:

Romsdals amtssygehus, tilh. indenfor et hegn av gran. Opført 1861, har 9 sygeværelser med plads til 40 patienter, desuden kontor for lægen og bolig for økonomen (i den bagre fløi). Her indlægges fattige syge for Romsdals amts land- og bykommuners regning samt andre syge, så vidt plads haves. De for offentlig regning indlagte syge er forpligtede til at gå til hånde ved arbeide i sygehusets tjeneste. Besøg hos de syge tillades kl. 2-4 eftm. Lægen (dr. Edv. Kaurin) træffes her kl. 9½-10½.

Længere fremme tilh. fører en sti mellem nogle småhuse tilh. og hospitalshaven tilv. opad over Reknesmarkerne til øvre vei. Derefter:

Reknes hospital for spedalske. Denne stiftelse er efter sin oprindelse fremstået ved en forbindelse af det gamle Reknes Hospital, oprettet ifølge reskr. 1713 16/8, nedlagt 1861, og Reknes Pleiestiftelse for Spedalske, der trådte i virksomhed 1861½.

Adgang for læger og andre interesserede. Man henvende sig til økonomen. Lægen er tilstede i timen 8½ og 9½

(...)

Videre udover passeres 1ste bænk, så nedad en liden bakke og over bygrænsen, der er afmerket på høire side af veien ved en av de s. 11 omtalte jernbolte. Man befinder sig nu på landets grund i den vestlige del af Bolsø sogn. Videre dreier veien lidt tilh. (en bakke tilh. fører op til øvre vei, s. 79), 2.den bænk; udsigten mot fjorden er her lukket af kratskov, men åbner sig snart atter; over en bæk op til 3dje bænk; atter gjennem skov til 4de bænk; videre tilh. bred opkjørsel til gården Bjørsets nye smukke hovedbygning og videre forbi denne op til øvre vei (s. 80). Videre til 5te og 6te bænk. Et skolehus tilh. inden man når Mekbakken.”