Kjeldearkiv:Norgesbrev fra K. Langeland til Brevsending til Skandinaven udatert
Norgesbrev fra K. Langeland til Brevsending til Skandinaven udatert
| Norgesbrev fra K. Langeland til Brevsending til Skandinaven udatert | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | udatert |
| Sted: | Nordkapp, Finnmark |
| Fra: | K. Langeland |
| Til: | Brevsending til Skandinaven |
| Nr. i samling: | 1003 |
| Samling: | P0204, Knud Langeland papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Brevsending til Skandinaven
Der var saa meget Nyt og saa mange uheldige Omstændig-
heder ved vort sidste Præsidentvalg at Iagttagerens Tanker u-
afbrudt vendes blaage dertl uagtet Sagen nu har faaet
en fredelig Løsning der synes at være tilfredsstillende
for det konservative Flertal af det amerikanske Folk
Det er dog ikke [Anledning] til her at plage Læseren med
en gjentagelse fa de skækindgydende Skuespil saa
Sydstaternes Buldosere i sidste Valg lod opføre mod de ulykke
lige farnede Vælgere for at vende de ang faldende F
for Same Filden, heller ikke er det Hensigtef midallefa
Linior at skildre de demokabgte Pardehovdingens
vilde Raseri inden og udenfor Kongressen, efter dennes Samling i December, Alt dette
er i altfor friskt Minde hos den opmærksomme Læser
til nu at behøve gjentagelse. Kun et Par Betragninger.
Anledning af de førgelige Tilsynekomster farme denne,
Forbindelse gives Fakkeregjeringens Venner altfor nig
get Stof til Uvished og bange Anelser for Republi-
kens Fremtid.
Det var ganske naturligt at de Farvede i Sydstaterne
maatte ønske at slutte sig til det republikanske Parti; Det [...] er
jo dette Parti de skyldte sin Frihed og sine borgerlige
Rettigheder. Det var ogsaa en naturlig, af Borger-
krigen og de deraf udviklede for halde gat de hvid-
i Slavestaterne skulde gjøre felleds Sag med det demo
kratiske Parti i Nordstaterne; da dette [som saadant] Parti
stedse havde sympatseret med dem, kjønt e
Medlemmer helst holdt sig langt borte fra [Farene] dem naar
det kneb. Man kan derfor ikke med fuld Iet henreg
ne de ulykkelige palitiske Forhold i Sydgtalerne, som
noget afgjørende Bevis for paa Umodenhed for et
virkeligt Folkestyre, ifær naar man betænker, at
Saneri Institutionen havde naduendiggjort Folke.
Bkalernes Fortrængen og ladet den fattige Klasse,
faavel Hvide som Farnede, opresne i fuldkon.
men Uvidenhed. Men hvad der især maa være nedslaa-
ende er, at den oplyste Klasse nu, da Negerne ikke
mere kunne føres tilbage i Slaveri, og Massernes Uvi-
dinhed viser jeg at være saa yydert farlig for Sam-
fundet, ikke af alle Kræfter lægger Haand paa Falke op.
lysningens Værk, som det eneste fande Redningsmiddel-
Det vilde nyt være ubilligt at vente, at den gamle,
herrlende og mere oplyste Folkeklasse i Syden skulde
kunne afdorge al dem nærværende Renge aft for
øn og god Samfundsærden; men visselig bud maa
vente at noget blev gjort og at Overtræderne
blev gtraffede hvor dette var muligt. At den palite-
ske Purtigrændse - den faakalde colbur line - hovedfa-
gelig ligger mellem de Hvide og de Farvede, erutseldig
paa aabenbare uheldigt for disse Stater, at en fredelig
og god Statsstyrelse med god Samfundsorden aldrig
kan spnodes for en Forandring i denne Henseeende
finder Sled, Senere et Par Ord om Prosident Hages
Forføg i denne Retning), og det er betignende at de
Bledende Mænd hidlel fille have gjort et enede for-
nuftigt Steredt til at bortrydde denne Anslødsten.
Medens man faaledes tor Systalernes Vedkommende
maa sige, at de mislige orhalde der ere et Slags holtere maa sige,
terneer af Oprøret og Emancigationen, er der ikke
nogen saadanne Undskyldninger for Ntordens Vedkam
menide, hvis ledende Belitikere og Stakoond, med ganske faat
Undtagelser, ikke vilde of ofre en Fäddel af deres idbildte
Farte rettigheder paa Fædrelandets Atter. Skal dette være.
den Aand hvori Republiken begynder sit andet.
Aar hundredes Tilværelse, behøves igen Spaadonisgave
til at forudsige hvad Eden vil blive. Da Loven om
Valdgifts Fribunalets Oprettelse blev antaget faa det ud fan
om vore Partilidere vilde gjøre natreatiske Opofrelter og
tilsidefotte Partiiteresfen for Fædrelandets; men ike snarere
faa de hvad Udfaldet vilde blive, før Partiraseriet atler
brød løs med færdoblet Styrke, og havde det ikke været
for det tunge Lod den Del at Ntordslatsfref olkningen, derfer
udgaaet fra Commanskalen lagde i VæstEaolen vilde
e ny Revolukon været uundgaaelig. Syden havde faaet
nok af Revolution og Emnet var ikke tlstrændeligt til at følte
3
[…] og det liberale Parties Fører […]
Vederfarne Grundtvigianere, og Vantroende, Forfatteren
beklagede sig over at en del troskyldige Lutheranere
lod sig forlede til at gjøre felles Sag med disse Bon-
dehøiskolelære[...] Grundtvigianere og Vantroende i
[...] Efter vore Begreber var dette no-
get drøit, men Artiklen var jo beregnet paa at skræm-
me troskyldige Bønder bort fra det liberale Parti og
jeg maa sige, at den var velberegnet og slog an paa rette
Streng. De ved jo nok hvor overordentllig anger vi Bøn
derver for alt hvad der kan mistænkeliggjøres som falsk
Lære. Den Lysredhed som banlyser en Jensens Læsebog fra
Skolerne foretrækkes af vore Lærere [frem] for Bonde-
høiskolens Oplysning. Men hvorfor forlæller jeg Dem
dette som De jo kjender saameget nøiere end jeg. Jo, det
gjør jeg fordi De rimeligvis troede at det glad saa meget
saaledes [...] til med os her i Amerikas Veften, hvor For-
dommern Dog ikke kunne have den samme Magt over
stam der hjemme, og jeg vilde sige Dem, at Det maa
ilke forundre Dem om De finder mange af os her
ere monarkistsindede, ivrigere Tilbedere at
konge dømmet og Eombedsvælden end Folk i det libe
mld, Parti i Norge. De har nok mærket hvor ledes
bdtage Forargelse at deres milde og maadeholdne
Midk over puende Kange og nore Regjering, og D
bd undskyldt om fligt forbausede Dem. Men De
kjender jo vor Opdrætning fra Hjemmet, og her er den,
muligt, bliven nu mere indsnevret. Vogt
hm der,or, at De ikke vadler den kantforvætene Skrese
i Norge, De maa raser dens Dyder - Feil har den ikke
og om den havde nogle maatte [...] ikke paapege dem, det før
bedrer mi aa nen særod på Dem ufgifbarned.
j maa ikke fare vel om en Vargeland, en Bjørnso
den, en Arnesen, en Bruun, en Jaabek og alle disse
vantroende Gruntvigianere som lokker Bønderne
hande det eror svige Fordervelse.
Hvorledes gaar det nu med Deres Forelæsninger Af
norske Aviser læser jeg hun Skandinoven og der fer jeg itt
som den Ting. Jeg har tænkt mig, at der i De fløtre nove
aa sektementer kunde blive Mangel paa pastende
Forsamlingslokale; men de er jo theologisk Kandidat
fra det norske Universitet, og naar De nu vilde være
meget mere kanske,valiv, noget mindre Bandeden
lig og tilægne dem en smule Misfouri, [...]
10. Til vore so
aabnede Den og Deres Ly
mener dett gaade Raad og deg
ikke De skal tage mig dem i
jo dyre, d
ere ee er e e ie e e
føger at fjerne ved at ndelukke Hængres mændenes
fra al Indflydelse had Embedspofternes Befottelse.
Men Præsidenten lader jig ikke nøie med dette; han for-
byder ogsaa Regjeringens Embeds og Ombudsmand rund
i Landet at tage nogen virksom Del i palitiske Fod
handlinger eller Valgbevægelser og i det Hele laget at
hjælpe til Fr og lede sit Pærti til rette hvor det be-
hoves. Han vil heller ikke at Einbedsmændnogal nelunende. hoves.
tages imom ham eget Frte, men slageri tlæm blandt marere
dem som dertil ere bedst prialede. Dette er Honed-
hunkterne i krosidentens Reformer i Crltjeneste
og i Theorien synes jo dette at være nok faa bra.
kan føger derved at opnaa, at Embedsmændene ikke
kommer til at paa i noget taknemligheds, eller
Athængighedsforhold til Kangresmedlemmerne
og at ve ikke skulle skylde politist Indflydelse
sin Ansættelse. Hvorvidt nu denne Anse Hellesmaa-
offergtlig
de gjøre dem til dygligere og hæderligetgenea vil de gjøre dem til dygligere og hæderligetgenea
mænd, kan kun tiden vise, og at han paa den
Maade kan finde dygtigere og hæderlige Mænd, maa
virkelig behiles; thi Prosidenten selv kan umlig
kjendt stoke fanlig entoer af diste tuheder af
Kandidaler fam kan skal ansætte i de forskjel.
bgrte Stillinger i alle Dele af dette sore Land
skyn
opgaaledes felv bedømme deres karakter og Dueler skyn
ned. Han maa nødvendig raadføre sig med affent-
lige Mænd i hver Slåt og hvert Kongreseestrikt
forat kunne træffe et nogenlunde verligt Valg og
hvem s kulde da nærmere kunne gjøre o Rade vært ham hvem s kulde da nærmere kunne gjøre o Rade
gevere end netop de Mand tolket i de an-
gjældende Staler og Dijbrikter have valgt tlæt
vepresentere sig i Forbundshonedladen. Hvad
Betryggelse er der for, at de andre Mano i Staten hvem
han kan raadføre sig med, ilke ligefaa vel kan have
en Vennekreds at førge for, og ville benytte deilig-
heden til egne Fordele paa en Maade, der kan
naa fuldt faa meget i Stred med de offentlige
Interesser? Ingen kan føle Ansvaret mere, eller
have større Aarfag til at frygte et Feilgreb
i denne Hinseende end de folkevalgte Kongresman,
og det maa høilig betviles om Præsidenten kan finde
bedre Raadgenere end netop dem. Og nu dette, at
Iderved kommen i en ubehagelig Stid med mange
af de republikanske Senatorer og Representanler.
Hvarfor gjør han nu dette, og hvilke Forbedring
tænker han at opnaa derned?
Der har lydt Høirøstede Klagemaal over Karrup han
i Emhedsværket, over Bestikkelse og hnsbrug i mange
Grene af den offentlige Størelse; men saavidt det er
kommen til Offentlighedens Hundskab iindskrænker
dog Bestilelselsen og Bedrageriet sig hovedfagelig til de
Folkevalgte Longinere selv, som dels have bestublet
Legistaturmedlemmer og andre for at blive valgte
og dels ladet pigbestikke af Jernbanemænd og felv
andre, der hanve personlig Interesse i Landgrants eller
andre Bills sam ønskedes antagne. Naar der tages til
bårligt Hensyn til det slore Antal Emheds, og Ombedsn
mænd sam ansættes af Øvrigheden baade i Mnnane
og i de enkelte Stater, er tallet paa utro Emheds
mænd meget lidet, og den megen Skrig og Skraal
paa Korruption kammer for det meste fra
skuffede Partigjængere, som ikke har faaet hvad
de føgle, og fra Nartehondinger, der paa den Maad
føge at nedbryde det herprende Parties Kredit for
felv at komme til Maglen; thi de strængeste Unders
tøgelser har samafteje flet ikke ledet til nogen
Opdagelse af nogen Misbrug, selv i Tiltælde hvor
man havde lovet sig de forfærdeligste tepragef Aabon man havde lovet sig de forfærdeligste tepragef
Men er det da ike fandt, at naar vore Senatarer og
Kongresmænd søge Valg, henvende de sig til fine ind-
flydelsesregeste Partinenner i deres Stat eller Distril
for af dem at faa senderHøkelse i Valget - J0. Og
er det da ikke naturligt at disse palitiske Utnged
hvem vore Kangresmedlemoner og Senalorer til
sit Valg vente Gjengjæld af dem i Tilfælde at
de søge Ansættelse i et Embed er uoder Regjeren
Og følger det da ikke af denne gjenpelige palitiske
sjemple bliver til et personligt hjælper Du mig
faa hjælper jeg dig medene den ogsentlige Dm-
Eresse stilleri Baggrunden og Embedsværket
bliver til en blot og bar Spekulatan mellem
Fbltlerne Hertie piarer nok vor inbeværende
Tig endnu har ud Billi. ulæste, At min Læving le
mere kan blive mig selv, min tamelie eller Medmenneskker
til nogen praktisk Nytte, bækymrer mig ikke. Det ophøier
de Maal at være en Del af sine Medmennesker til Op--
lysning og Forbedring, er kun forbeholdt faa at op-
naa, og naar man befinder jig mellem den store Masse.
sam ikke naar det, tør man derfor ikke se Livet fra
den mørkeste Side, men heller trødte jig med at Villien
vil blive antaget i Gjerningens Sted. I mine Børn har
jeg da ogsaa meget at glæde mig over, medens Skuffelser,
ne, som i en faa talrig Famelie vel neppe gansre
kan undgaaes, dog ere Anbetydelige. I denne Henseende
er jeg ogsaa Dem, men gode Ven, megen Tak skyldig for
mange Venskabsbevitninger med min Bøn, og det
er mig en Glæde at kunne tro, at de Venner som
have anbefalet ham ikke ville faa Aarfag til at
fortryde det. Mine to Sønner i Chiago har
mundet Agtelse og Venskab has sine Forefatte og, faa
vidt mig bekjendt, opført jig vel. Alt dette kan ikke
andet end være til Glæde for en Fader, der af Nraturen
er alt for tilbøielig til at være æryygtelig.
For offentlige Anliggender har jeg nu kun liden In-
Ereste. Mine Erfaringer i den konfeende har kun brage
Mvillie og Fiendskab uden noget tilsvarende Gade, og
det er nu visselig tid at jeg skulde frigjøre mig for
Alt saadant er det næste fam, Min, Deltagelse i vor Sætskannenhau
forleden Ussoghar bragt mig adsillige Ubehageligheder,
Jeg skal have været Den Nellinglov de bragte Ar.
Halle Steensland til Naterlaa, og da han er en
fremragende Løgmand i Norske synaden, er min
Synd naturligvis en af dem som ikke kan tilgive.
Hvad jeg gjorde skede imidlertid med fuldt Overlæg og jeg
føler ingen Selvbebreidelse. Atfbrugge en Fiende af bedrage hl at Atfbrugge en Fiende af
vort trigolefyslene iøtet af Statens vigtigste Embeder
og gjøre Statssekretærens Affice til Hover qværter
for for jesuitiske Kamplat magere mod en af
vore vigtigste Statsidretninger, var mere end
jeg kunde bringe over mine Kammittighed.
Naar jeg ser paa hvad jeg har har skrevet mindes jeg stærkt om, hvor
man plliede at klage over gamle Col. Bentan for: It ir all I.
nathing but 3.
Jeg bethøver ikke sige Dem, at det glæder mig hjertelig at Deres
Virkefamhed i Silmanlser lover at bare god Frugt. Hvod
mange et der ikke fam efter et langt Dens trofagt Ar-
veide i Herrens Vingaard dog maa drage bort
at se synlige Frugter af sin gjerning! De er mdrer
nok at det aller var min Mening, at De var kom
pomen ud af Deres rette Element al den Tid, se he
fandt Dem i værdslige Bestillinger, og jeg er ofte
falden i Betænkning over Herrens ubantagelige
Førelse naar jeg har seet tilbage paa den Høre
Gjerning han gave Dem Naade til at udføre i
Chicagd og dertil tillod Alven at komme indi
Faaresten og adsprede Hjorden. Guds Veie ere ikke
vore Veie. A ere kortsynede og forstaa kun i flyktevi,
men Alt tjener dog dem tilgode som elske Gud. Man
der ikke ligger et fungt Ansvar paa Synadepræsident Trens
i denne Sag; thi ham var det dog som gaa det afgjø-
nende Stod til Myrken.
H Høgerter øm ilke e vele hd ge af Amerikar de
geder i de alle vanfkelige Aar efter Aprorskrigevi fan
aaede ham Veien til de Kyrendes Kredse i Exerapa, og
Asion. Hans uaffekterede og forglandige Optræden til-
træte sig snart aller Okmærkfomher og gjorde, at de
nkav at se og tale med denne mærkværdige
Borgermand der ir de magligte og vandkeligse Stilling
aldrig labte Hovadet eller glæmte sin. republiktenle Borgeraand.
Detter ikke Helletilbedelse eller Syngrei f no for Mægten, med
inderlig Taknemlighed for hvad han har gjort for sit Sun
har hjemme i Nodens Stand og for den ægte republi
kanske Maane hvorpaa han har representeret det
paa under sin Reise rundt forden, som gjør, at det
anerekanste Folk, uden Hensynt til Parker, Slain eller
Skilling nu ved hans Tilbagekanj bærer ham paa
Hænderne. Amerikanerne hædde ham ligefaa meg
get som retslaffen og forstandig Mand, fom
de hædre ham som Hærfører og Statsmand. Eg
det nu fandt hvad der fortælles, at mange ledende d
i Sjøflaterne forebrække Grant ofropeventkandidat
fremfor nogenandre Mand Dæmakrat eller Republika-
hen var det ikke da en smuk og fornutlig Handling
at begge Nrke forenede jeg om at væege ham til Trræ
idfor næste fire Aar? Naa man ser tilbage paa
den aalvorlige fare som truede Republiken ved sidsee
Masidentvo kan man ikke skjule for sig selv at
rleindee Valg er egnet til at fylde den læn-
hende Fødrelandsven med bange Amelfen dedstri-
neren har mid Opmærkfomhed taget Del i Ni Præsi-
sutvalgdene med Undlagelse af Valget i 1860, har
Stilningen aldrig været faa Krilikk fom nu.
tælder det kommene Valgnd som det filke kan man lle
derte en faa palrialigt Lad undgte en Valgagitokan og tom da. Intet kunde derfor
være mmære anskeligt end at manforenede jig om at
nanere den sefte Mand i Landet pammaa
antager at Til har have et Flartil i begge Partier. Men faa
fornuflige vil man mal ikke bære sig adjder er altfor
mange ærgjør sige tli likdere dertil paa begge, Didit
selv i et Parhvalg er det næften uden for al treel
at Grant en det eneste Mand det kafpr blitange4
kan have Naab si vælge i Foreden det sfolede Syden Delnstraere det sfolede Syden
Iver det den sk rtie Færte ille, at vinde endre tvivljar
me Pater end New Yark, og den er fandelig ikke uget
tvivlsam. Den faakaldte Kellen Splikelse foreden
Hojt gav vel Republikanerne Seiren, men lider man
paa at denne Splittelse skal holde jeg i nnæste Præsident,
valg, gjør man Regning, den Vært. Der resikerer
ikke meget ved at sige, at Grant er den megee
Republikaner som kunde vende New Yort
Vil man vede hvorfor Alles Øine ere vendte paa
Grant som Præsidentkardidal, da finder man Aarfa
gen nærmest i den eleniakratiske Optræden i
Kongressens Extratission, hvor de unansopløsende
tendntfer kam faa alvorlig tilsyne, samt i i
3000 Millioner Penge bevillinger man foreflaar
som famlet Krigserstatning til Oprørsfloterne, og
endelig i de brudte Løfter om Fred for de Farnede
som Syeden gav Dræsiden Hayes for at han
skulde tage Umonstrapperne tilbage. Alt dette tyder
faarklart paa at man under en demakralif?
Overharhed vel at polity Vei vinde det Herre
dømme man forgjeves fagte at vinde ved Krige-
Desle Fremtæninger bevirkede et Omslag i Valgene
forgær Høft, de have ogsaa bevirket at tolket
nu vender sig, til frant som Resenblikkens
Redmingsmand for ænden Gang.
Tal Christoffer Jansan.
Lad dlike forundre sen de denne Hamendalk tli joa for
en ubeselende Landsmand. Der er et Sympaskiske og et
Grundfætninggernes Raand mellem skegn og mig.
mellem Christoffe Jansan og den nærde Vende
vet er dette som gjør at jeg stiller disse Limler til
Kort efter eres Ankamp til Amerika oplag de
sla Synedes Organ i Seorak en ledende Mlup-
litigk Artikel fra Fædrelandet i Christiani fo
an her paa Skalet antog for at væreet Plags
Venstre haands Velkomphilsen til Dem fra de
ser na lever Leir. Arliklend kunde loppe ve
Bkrevet i dette Øiemed, men dens Tikfynkarlher
meloge paa den tid kunde maa pege i de
for eu e len gik 1d
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
