Kjeldearkiv:Wilh. Lund: «En røgstue paa Nordmøre»
| Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker. |
Denne nettutgåva er avskrift frå eit fotografisk opptrykk av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra.
«En røgstue paa Nordmøre»
Wilh. Lund,
i Tidskrift for norsk bondekultur 1906, s. 189–192.
Paa gaarden Gyl i Tingvold prestegjeld, Nordmøre, staar en røgstue med røgovn og en del af sit øvrige gamle inventar. Den tidligere eier, den 88-aarige Einar Gyl, fortæller, at stuen skal være ca. 120 aar gammel, og at den tilligemed røgovnen er bygget af hans bedsteforældre. En malet indskrift i stuen bærer ogsaa bedsteforældrenes monogram samt aarstallet 1800. Dette aarstal skal dog ikke betegne opførelsestiden.
Husets grundplan og inddeling i rum er den i røgstuerne sedvanlige og bestaar altsaa af et stort rum, den egentlige stue med røgovnen, samt forstue og kove; disse sidste to rum har fladt loft. Dørenes antal og plads følger den almindelige skik: to i nærheden af hinanden staaende døre fører fra selve stuen ud til forstuen og koven; hovedindgangen er paa husets langvæg. I flugt med forstuen og koven er bygget et stort med loft forsynet ildhus. Efter Einars beretning er ildhuset opført samtidig med røgstuen. I senere tid ialdfald skal denne sammenbygning af stue og ildhus have været almindelig der i egnen. — i den følgende fremstilling lades imidlertid ildhuset ude af betragtning.
Da stuen ligger i et lidet bakkeheld, er der paa den nedre side lagt en lav graastensmur som underlag for svillen. Nogen sammenhængende grundmur findes derimod ikke. Alle stuens rum er tømrede. Kun mellem forstuen og koven er der en væg af panel. Tømmerstokkene er elipseformede og bestaar af furual. Den egentlige stue maaler indvendig i gavlen henimod 11 alen; sidevæggene er lidt kortere. Det er saaledes en stue af ganske anseelig størrelse. Tagets spærrer hviler paa to langaaser (»leaaser«), der strækker sig fra gavl til gavl omtrent midtveis mellem væggens øverste stok og møne. To svære, runde beter afstiver sidevæggene. Stuens gulv hviler paa jordoverfladen og bestod tidligere af kløvede stokke. Kjelder findes ikke under noget af husets rum.
Røgovnen staar i hjørnet ved kovevæggen. Den gjør et eiendommeligt indtryk. Smuk kan den egentlig ikke kaldes, dertil er det en for stor og tung masse. Den er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er bundet sammen med ler. Røgovnen har følgende maal: Begge siderne er 3 alen, høiden 2 alen 21 ", altså mandshøid; foran ovnen springer der frem en 18 " bred grue med en fordybning i midten for glørne. Den indre hulning er 2½ alen dyb og dens største bredde 1½ alen; i begge ender er den noget smalere; hulningen, der er hvælvet, maaler paa det høieste 22 ". En voksen mand vil saaledes kunne skjule sig i den. Ovnsmundingen, der er rundbuet, er 18 " høi og 15 " bred. Til ovnsmundingen hører en liden dør af træ, der sees paa billedet i ovnshjørnet til venstre. Langs ovnens hjørne gaar fra jorden til et stykke over den ene bete og fæstet til denne en firkantet, tyk stolpe, »omnkallen«, der muligens skal støtte ovnen. Rundt gruen gaar en beklædning af fjæle, der paa den mod stuens indre vendende side fortsætter i et i sin øverste ende profileret bord. Dette har ialfald tildels tjent som pryd i stuen. En stok, der gaar fra ovnkallen til væggen tvers over ovnens side skal ikke have til hensigt at støtte ovnsmuren. Man træder paa den, naar man steller med kornet, der ligger til tørrings paa ovnen. Baade udvendig og indvendig er ovnen dækket med et temmelig tykt lag ler, der er hvidtet med kalkvand. Over ovnen er lagt en trækarm, der gjør tjeneste under tørringen af kornet, hvortil ovnen endnu benyttes. Einar beretter, at der ikke er foretaget nogen forandring med røgeovnen i hans tid; den er efter hans sigende af den form, der var den sedvanlige der i egnen. Ljoren staar meget nær den ene gavlvæg, temmelig nær ovnen. Stuen har nu to vinduer, et i langvæggen ved høisædet og et i gavlen; dette sidste er indsat i Einars tid.
Stuen har fremdeles en del af de gamle bænke langs væggene. Under vinduet, paa samme side som røgovnen, var »høisædet«. Langs hele gavlvæggen løb en bænk, »langbænken«, som fortsattes af en kortere paa den anden langvæg; denne bænk kaldtes »sidebænken«. »Langbænk« og »sidebænk« var almindelige i røgstuerne i Tingvold. Foran langbænken stod et langbord med forsæde; disse var kortere end bænken. I stuen fandtes indtil for kort tid siden to hjørneskabe, et i hvert af hjørnerne ved gavlvæggen. Dette kan muligens være minde fra en tid, da to høisæder var almindelig skik. Disse skabe fandtes ialfald i saa lang tid tilbage, som Einar kan mindes, og efter hans beretning var de to skabe sedvanlige i røgstuer i Tingvold. Blandt stuens øvrige inventar bør nævnes kaapaa, en stor, traktformet gjenstand, der tjente til at bortlede osen fra spiken, det almindelige belysningsmiddel. Dens rør fortsattes opigjennem et hul omtrent midt i taget, og under dens nedre vide ende hang en rund, flad skive, hvorpaa spiken blev lagt. Den kaape, der har hørt til denne stue, findes endnu paa gaarden; den er af kobber og maa vel derfor have været en af stuens prydelser. Spik skal endnu bruges paa Nordmøre istedetfor lamper. I udhus og fjøs brugtes sjaalygt og kole. Langs sidevæggen overfor ovnen og vinduet strækker to parallelt med hinanden løbende stokke sig fra gavl til gavl omtrent i høide med væggens øverste kant. Disse stokke kaldtes spikhjellen, og paa dem tørrede man spiken.
Stuens to døre er saa lave, at en fuldvoksen mand ikke kan gaa opreist igjennem den. Dørene er forsynet med fyllinger, og paa den side, der vender ind mod stuen, er der malet blomsterdekorationer, der skal være udført af en lesjeværing (ɔ: mand fra Lesje i Gudbrandsdalen). Midtporten mellem dørene er forsynet med det nævnte aarstal 1800, og over dørene staar den omtalte indskrift: Gud bevare Hus og Hjem fra Ildebrand og Tyve Hand C E S A J D Jul. Disse sidste bogstaver er da forbogstaverne i Einars bedsteforældres navn og betyder: Christen Einersen, Ane Jonsdatter Jul.
Den her omtalte røgstue paa Gyl var indtil for ca. 16 aar siden den ret velstaaende families beboelseshus og benyttedes indtil den tid baade sommer og vinter. Den gamle Einar har dog endnu ikke villet forlade den fuldstændig. Hele aaret igjennem har han her sit natteleie, som man ikke har kunnet formaa ham til at opgive. Han maa vel siges at være den sidste i Nordmøre — og kanske i hele landet — der endnu bebor en stue uden andet ildsted end denne middelalderlige indretning.