Kjeldearkiv:1897-05-19 Brev frå Prestgard til Kleiven

1897-05-19 Brev frå Prestgard til Kleiven
Informasjon om brevet
Dato:	19.5.1897
Stad:	Minneapolis
Frå:	Kristian Prestgard
Til:	Ivar Kleiven
Nr. i samling:	116
Samling:	Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932
Oppbevaringsstad:	Opplandsarkivet
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

221 Cedar Avenue

Minneapolis, Minn. 19 Mai [1897]

Kjære Ivar!

Puh, so er det over! Den 17de meinar eg. Det var fælt til Bask, men so fekk me au ein 17de med litt Krut i – kanskje fyrste Gongen her i Byen. Eg veit ’kje kva det var for ein patriotisk Djævel, som kunde vera faren i meg. Eg som gjekk her so staalsliten og matlei og likesæl, at eg gav ein Sytten i baade den 17de og Wergeland og Ole Bull og Noreg og heile Hakka. Og meinar du likevæl ikkje, eg fekk slik ei Heto-ri her eindagen, daa Arctander sa, at dei Norske her i Byen ikkje skulde ha Folketog den 17de i Aar, at eg dunka i Bordet og banna blaat, at just no skulde dei Norske ha Tog. Og eg til aa trumma ihop alle norske Foreninger i Byen, ha’ Møte her og der, gjorde Lurvelæven i Blaom, fór som eit Uvær att og fram i Byen og dominerte. – Og 17de Mai-Tog fek me, og det eit som var makalaust. 9 Foreninger, tvo 16 Mann stærke Musiklag, Folk i Tusenvis, Silkefaner og reine norske Flag og “Ja vi elsker” – og so for me gjennom Storgatorne til Loring Park, der Ole Bull Stytta vart avdækt. Alt i alt: Noreg ha Ære av “Dagen sin” i Minneapolis i Aar.

No er det altso over – som væl er, og so “trækker jeg mig tilbage til Privatlivet”, det vil segja Eremitlive – der eg kom fraa.

So underleg det lyest, var det altso Patriotismen, som kom paa tværke, so eg ikkje fekk Tid til aa tenkje paa Bautasteinen ei Beite – ikkje eingong Tid til aa skriva til deg straks, som eg var meint paa.

No kan det hende, at Steinen alt er ferdig, kanskje alt rejst inna’ dette kjem fram. Er den ikkje det, so kunde Innskrifti lagast etter ein av dei tvo Prøver her. Kva segjer du um Nr. 2? Blir det formykje Arbej og Kostna med aa faa grave inn alt det, og vil det Verse ta seg ut paa Steinen? Ola var stødt so glad i den Songen til B. B., at det skulde vore gjildt, um Verse kunde koma med. Hellest gjev eg deg Fullmakt til aa laga Innskrifti, som du sjøl finn bedst, vakrast og simplast. Men sæt “Venner i Minneapolis” ista’nfor “Venner i Amerika”, for eg fær nok ikkje Tak i nokon utanfor Minneapolis. – Eg skulde ha sendt Pengarne med same, men eg ha ikkje havt Tid til aa treffa desse Folki. No skal eg umkring til dei denne Vika og krevja ihop og skal daa senda Pengane paa Timen; eg tenkjer nok, eg skal faa 60 Kr.

Eg fekk i Gaar Brev fraa Paal Stokstad, og det er sjølsagt ingenting i Vegen fraa deres Sia for, at me kan rejsa Stejnen. –

(Eg kan ’kje hjelpa for det, men det skjer gjenom meg, at eg skal fara so ille med Dølamaale’. Misminnest eg ikkje reint, so fall det meg nok so let i Pennen ein Gong. Eg fær nok kreka meg heim att, leggja meg til uppaa Sætrom ein Tak og faa sanka ihop att Dølen i meg, so blir det vel ei Greia med Maale au. Daa held’ skriva laak Dansk enn laak Norsk, naar gale skal vera). –

Dette med Skolen paa Sel er blet en mangfoldig Historie, ser jeg. At den ogsaa er kommen i Aviserne hænger saaledes sammen: Mens Kringen var her, nævnte han engang i “Nye Norm” uden mit Vidende at “to herværende radikale Døler agtede sig hjem for at begynde Højskole i Sel.” En Maaneds Tid senere fik jeg se samme Notits paalag i “Dølen”, kun med Navnene føjet til. Jeg ned til Kringen og holdt Dommedag. Jo, sa han, jeg satte blot en Anmærkning til i Margen og sendte et mærket Nr. af “N. N.” til “Dølen”. Og “Dølen” kjendte ikke Kringen og trodde ham paa hans Ord. – Da han saa i Vinter kom hjem, meldte han naturligvis sin høje Ankomst for “Dagbl” og sa, at han var paa Rejse til Sel for at “stifte en Højskole” (kan jeg tænke mig). Ny Højskole-Notits i flere Blade. Altsaa fortæller Kringen i “Dølen”, at han ingen Anelse har om, hvor dette Højskoleprat stammer fra. “Lad os nu faa Fred” (!) Kringen kan aldrig fuldtakke Vorherre for, at han var i Norge og ikke i Minneapolis, da jeg læste denne sidste Notits. Faktum er, at jeg aldrig har lovt Kringen at være med ham og bedrive Skole paa Sel, som jeg ogsaa sa i mit første Brev til dig. Jeg lovte kun at skrive hjem til dig og forhøre om Situasjonen, og det gjorde jeg.

Ikke for det: det skulde glæde mig, om der blev en slig Skole paa Sel, og jeg ønsker bare, at jeg selv kunde hjælpe til lidt i Tilfælde. Men jeg tør aldrig blande mig bort i noget sligt, med Kringen som Hovedhjørnesten. Med sine mange og store Evner paa enkelte Kanter, holder jeg ham altfor uskikket til at reformere Dølerne. Lidt Soliditet maa der til. Han har læst og hørt og set meget og har en uhyre let Opfattelsesevne men ejer ikke Karakter for en halv Skilling. Kan holde Foredrag om alt muligt mellem Himmel og Jord i Dag og kan slaa det hele ihjæl saa inderlig dejlig i Morgen.

Men om f. Eks. du og Langskjeggen klemte paa! Da kunde det bli en Døleskole, som var noget. Den er jeg vis paa vilde gaa, og da kunde kanske ogsaa Kringen være god at ha til at prædike Storpolitik, Storliteratur og Storsamfundslære – ja og saa Engelsk. Som Hjælpelærer er jeg vis paa, han kunde gjøre megen Nytte, men som Skolestyrer – det var det samme som intet Styre at ha. (Ellers passer den Karakteristik du gav af ham aldeles storartet). Men fortæl Langskjeggen, naar du skriver, at disse Selsskoleplaner aldrig har været mine. Og spør ham ogsaa med det samme hvorfor han ikke sender mig et Par Ord. For jeg har god Greje paa, at han skylder mig Brev.

Saa faar det være nok. Men nu skriver vi ogsaa den 24de, uden at jeg har kommet omkring til Folkene. Nu skal jeg snart være over dem, og saa skal Pengene snart være der.

Skal snart se til at lage nok en Salve. Men det er bedst, du rykker ud med et af dine Storark først.

Hilsen til dig og alle paa Klejven og ved Brua

Kristian

(Læser ikke Korrektur!)