Kjeldearkiv:Kong Oscar I's besøk på Malmøya

Kong Oscar I's besøk på Malmøya

Kong Oscar I var blant gjestene i den store villaen som advokat Dunker hadde fått bygget på Malmøya. Andre celebre gjester var blant annet Ole Bull og P. A. Munch.

Hjørdis Christiansen karakteriserer Malmøya som "Den smukkeste av øerne i fjorden" i en artikkel i Gamle Aker Budstikke i 1960:

Advokat Dunkers, senere statsråd Falsens landsted Malmøen, der nedbrændte mandag den 8. oktober 1906 ansaaes i sin tid for at være et af de skjønneste steder i Kristiania omegn, både hvad bygning, omgivelser og beliggenhet angik. Det skriver sig fra midten af 1840-aarene. Paa en seiltur Advokat Dunker foretog med den bekjendte skuespiller Adolf Smitt viste denne ham Skinnerbugten paa Malmøens sydvestlige side som den deiligste plet man kunde ønske sig til sommerophold. Dunker var heri straks enig og kjøpte sig tomt der af øens daværende eier, Murmester Seidelin.

"Uberørthed og ubeboethed"

Malmøen, den smukkeste og største af øerne i fjorden, laa den gang øde, stærkt skogbevokset og næsten ubeboet. Kun paa østsiden mod Bækkelaget var lidt bebyggelse. Seidelins hus med den kalkovn han drev, laa paa en øde strand nærved de halvnedblæste rester af en cementfabrik der aldri havde lugtet cement. Inde i granskogen paa samme side af øen var et lidet hus som Ulmans havde leiet, en ren idyll af skjønhed og ynde. Malmøkalven, Ulvøen, Ormøen, ja endog Bækkelaget paa fastlandet laa ikke Malmøen stort efter i uberørthed og ubeboethed. En enkelt fiskerhytte, en enkelt byfamilie som sommerleiere, det var det hele. Advokat Dunker lod sit hus paa Malmøen bygge af Arkitekt H. E. Schirmer, som for nogle aar forud var kommet fra Tyskland og var i sin gryende berømmelse. I 1847 var det færdig og blev taget i brug som sommerbolig. Huset var meget smukt i Schweitzerstil med brede spidse gavler. Det var Svalganger som løb paa to sider af huset og ansaaes som dets største herlighed. En bred trappe førte fra Svalgangen ned til ”Singelgaarden” en lang og bred terasse begrændset mod skraaningen af en lav mur prydet med urner af sandsten. Indenfor Svalgangen var ”Salen” husets hovedværelse, en stor bjelkestue med brede vinduer mod sø og skov. Taget i ”Salen” var husets største mærkelighed, baade i bokstavelig og overført betydning et ”mesterstykke af maler og snedkerkunst”. Vi havde haandværkere den gang. Den store tykke rigt udskaarede dør som førte fra det frie ind til ”Forstuen” delte med taget i ”Salen” reisendes og fremmedes beundring. Advokat Dunkers studerværelse var et smukt, ganske firkantet rum med glasdør der gik i et med vinduerne ud til en altan med den skjønneste udsigt. Dueslaget udenfor huset var en liden perle af skjønhed og finhed.

40 mål eiendom

Af Malmøens næste eier, Murmester Pfützenreuter, kjøbte Advokat Dunker saa meget land at hans eiendom ble 40 maal, en tiendel af hele Malmøen. Han byggede nu hus til fiskerne ved sørstranden mod Bundefjorden og lagde der nede fjøs, lade, hønsehus, badehus paa odden mod Kalven, baadnøst til de mange baade af alle slags, han lidt efter lidt havde anskaffet. Man kom jo kun frem med baad. Fiskerne passede baaderne som fiskekoner passede husdyrene, ko, høns, ænder og Kalkuner. Stor glæde var der ved husdyrene, men større glæde var der ved de præktige fiskerfamilier. Han anlagde frukthave, blomsterhave, kjøkkenhave, altid med særlig hensyn til det som voxede af sig selv. Intet smukt tre blev hugget ned, anlæggene blev ordnet efter disse. Mange mennesker kom ind blot for at faa se det smukke sted. En dag i begyndelsen af 50-aarene kom Kong Oscar I med dronning, prindser og prindsesser og hofstab. Advokat Dunker var underhaanden varslet og mødte oppe i skoven for at lodse dem frem. Prinds August med kavalerer havde imidlertid gaaet sine egne veie. De kom tumlende nedover Aasen ad en ved stene og brathed næsten ufremkommelig vei (som lokalviddet havde døbt kjøreveien) tæt ved fiskerhuset. Hovedfølget kom stateligen ned ad den mægtige trætrappe, den var bygget nedover Aasen mod øst ligemod ”Singelgaarden” og Svalgangtrappen. Da de havde beseet og beundret leirede de kongelige sig paa Singelgaarden. Kronprindsessen røgte cigaretter til stor forbauselse for de indfødte som aldri havde seet sligt før. Fru Løvenskjold maatte gjøre hende følge. Prindsesse Augenie havde fundet at huset tog sig bedst du fra Vestsiden, hun lod sig bringe en stol – det var til og med en træstol - ned paa Aageren under berget, og sad der og tegnede. Kongen gik op paa Svalgangen igjen og saa opmerksomt paa udsigten henimod Frognerkilen. Tilsidst spurgte han en af de indfødte barn om man ikke herfra kunde se Oscarshal. Svaret var ”Nei”, men ikke før var de kongelige borte saa opdagedes det at man fra et vist punkt paa Svalgangen kunde se Oscarshal og der blev stor ærgrelse over at den venlige smukke konge ikke havde faaet se sit kjære Oscarshal. Konge eller borgmadam, sine egne vinduer er dog det enhver helst vil se. Baaderne der havde ført de kongelige til den anden side af øen kom og hentede dem ved Dunkers brygge. Det var et smukt syn da de store skibsjoller fyldtes med de pyntede, smukke mennesker og roede med 7 par aarer i taktfaste aareslag og gled du gjennem bugten. Saa notable gjæster fik jo Malmøen ikke mer, men det vilde blive en smuk ”fremmedbog” hvis familiens gjæster blev tegnede op gjennem aarene. Ole Bull som ikke forsmaaede at tage sin violin med, og en gang han havde glemt den, laante han en af Dunkers tjener der spillede og satte sig henne i bakken og aflokkede den Huldrelok og Nøkkevise saa man blev ganske ”hemsk”. Welhaven, Jørgen Moe, P. A. Munch, A. Munch, Professor Collet og Colban, Sartes og mange flere. Af danske Goldschmidt, Krüger, Hall, Orla Lehman, digteren Hauch hvis skjønne datter Mathilde satte alle hjerter i brand. For skuespillerinne fru Johanne Louise Heiberg blev holdt en stor, straalende fest i 1866 og da var man naaet saa vidt at gjæsterne blev hentede og førte hjem i dampskib istedenfor baade. Aaret 1870 døde Regjeringsadvokat Dunker. Landstedet paa Malmøen blev først leiet bort 2-3 aar, saa solgt til Statsraad Falsen. Baade i hans og hans enkes eie var dets historie en smuk og ærerig historie. Siden har det været en vare der ofte har skiftet eiere og leiere. Der er endog blevet solgt parceller fra, og en sommer leiet ud til 3 familier paa engang. Dets gamle glans var væk. Da forbarmede stedets aand sig over det og det gamle skjønne hus gik op i luer.

Kilder

• Pedersen, Gunnar: B.3: Aktuell historie III : Nordstrand og Østensjø - før og nå. 2009. 150 s. Utg. Frie fuglers forlag. ISBN 978-82-995415-5-8. S. 51: Kong Oscar I's besøk på Malmøya.

Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 224 den 30.08.2003. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen. Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten.