Lars Eldevik: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(mellomlagring)
 
(28 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{under arbeid}}
<onlyinclude>{{thumb|Lars Eldevik 80 år.jpg|Eldevik sin 80-årsdag. Han sit til venstre, medan vi ser sønene Sigmund og Leif bak til høgre.|[[Hedmarksmuseet]]}}
'''[[Lars J. Eldevik]]''' (født 17. juni 1860 i [[Davik kommune|Davik]] i [[Nordfjord]], død 4. desember 1952) var lærer.
'''[[Lars Eldevik]]''' (fødd 17. juni 1860 i [[Davik kommune|Davik]] i [[Nordfjord]], død 4. desember 1952) var lærar og lokalpolitikar, engasjert i mellom anna landsmålssak, ungdomslagsarbeid og lokalhistorie. Han verka lengst i Davik, der han var ordførar i to år, og på [[Nes på Hedmarken]]. </onlyinclude>


Han vokste opp på garden Eldevik i Davik, i nåværende [[Vågsøy kommune]]. Foreldrene var bonde Jørgen Larssen og Marthe Aleksandersdatter. tok eksamen ved [[ lærerskole]] i
== Bakgrunn og familie ==


Eldevik var gift med Sigrid Samsonsdatter (1857-1928) fra [[Ullensvang herad|Ullensvang]]. De fikk sønnene Sigmund (1888-?) og Leif (1890-1959).
<onlyinclude>Han vaks opp på garden Eldevik i Davik, i noverande [[Vågsøy kommune]]. Foreldra var bonde Jørgen Larssen og Marthe Aleksandersdatter.  


== Kilder og litteratur ==
Lars Eldevik vart gift med lærarinna Sigrid Samsonsdatter Midnes (1857-1928) frå [[Ullensvang herad|Ullensvang]]. Kona var dotter av Samson Larsen og Synneva Larsdatter. Lars og Sigrid Eldevik fekk sønene Sigmund (1888-?) og Leif (1890-1959).</onlyinclude>
 
== Davik ==
{{thumb|No-nb digibok 2008090100076 0103 1.jpg|Eldevik i boka ''Om folkeskolen paa Nes Hedemarken'' (1916).}}
Eldevik tok eksamen ved [[Tromsø lærerskole]] i 1879, og arbeidde deretter to år som lærar i [[Måsøy kommune]]. Frå kring 1881 til 1900 var han tilsett i skulen i heimbygda Davik, og der sat han mellom anna 13 år i formannskapet. I to år var Lars Eldevik ordførar i Davik.
 
I november 1899 gjekk det ut eit [[Opprop for målsaka i Nordfjord og Sunnfjord 1899|opprop i avisene i Sunnfjord og Nordfjord]] med oppmoding om å ta i bruk landsmålet i skule og kyrkje. Eldevik og to andre lærarar frå Davik var mellom dei som skreiv under.
 
== Nes ==
{{thumb|Dæhli skole Nes.jpg|Dæhli skole. Biletet syner skulebygningen som vart sett opp i 1918.|[[Hedmarksmuseet]]}}
Rundt 1900 flytta han og familien til Austlandet, der han vart tilsett som lærar ved [[Dæhli skole (Ringsaker)|Dæhli skole]] på Nes. På Dæhli var det òg ganske mykje lærarjord, som Eldevik-familien fekk tilleggsutkomme frå. I [[Folketellinga 1910|folketeljinga for 1910]] er sonen Leiv titulert som agronom, som «arbeider ved gaardsbruket». Lars Eldevik var dessutan skulestyreformann på Nes i ni år.
 
Som pensjonist vart Lars Eldevik den fyrste formannen i [[Nes historielag (Hedmark)|Nes historielag]], som vart stifta 15. februar 1930. Eldevik og historielaget arbeidde særleg med ''Nes bygdebok'', band I, som kom ut som to bøker i 1943 og 1944. Det var meininga at Eldevik sjølv skulle vere hovudforfattar av band II, gards- og slektshistoria, men i 1944 overlet han manuskriptet til styret, utan at boka var fullført. Eldevik var då 84 år gammal.
 
Han døydde i 1952, og vart gravlagd på [[Stavsjø kirke|Stavsjø kirkegard]].
 
== Kjelder og litteratur ==


*[http://www.disnorge.no/gravminner/vis.php?id=04&mode=ko DIS-Norge: Gravminner i Norge (id. 1835278)]
*[http://www.disnorge.no/gravminner/vis.php?id=04&mode=ko DIS-Norge: Gravminner i Norge (id. 1835278)]
*{{folketelling person|pf01038271003998|Lars Jørgensen|1865|Davik herred}}
*{{Norske skolefolk 1934}}
*{{folketelling person|pf01037048003198|Lars Eldevik|1900|Nes herred}}
*[http://lokalhistoriskmagasin.no/utgivelser/pdf/lokalhistorisk-magasin-2005-04 Finden, Johanne: «Nes historielag 75 år : Bygdebøker og bygdekultur», i ''Lokalhistorisk magasin 4/2005''.]
*{{folketelling person|pf01036395003642|Lars Eldevik|1910|Nes herred}}
*[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007111201092 Kolstad, Gunhild: ''Nes bygdebok, andre bind, 1. del'', 1990 (sjå forordet åt styret).]
{{Norske skolefolk 1934}}
*{{folketelling|pf01038271003998|Lars Jørgensen|1865|Davik herred|nn}}
*{{folketelling|pf01037048003198|Lars Eldevik|1900|Nes herred|nn}}
*{{folketelling|pf01036395003642|Lars Eldevik|1910|Nes herred|nn}}
 
==Eksterne lenkjer==


{{DEFAULTSORT:ELDEVIK; LARS J.}}
* {{hbr1-1|pf01036395003642|Lars Eldevik}}.


{{DEFAULTSORT:ELDEVIK; LARS}}
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:Lærere]]
[[Kategori:Lærere]]
[[Kategori:Vågsøy kommune]]
[[Kategori:Vågsøy]]
[[Kategori:Kinn kommune]]
[[Kategori:Ringsaker kommune]]
[[Kategori:Ringsaker kommune]]
[[Kategori:Nes på Hedmarken]]
[[Kategori:Ungdomslagsledere]]
[[Kategori:Ordførere]]
[[Kategori:Lokalhistorikere]]
[[Kategori:Davik]]
[[Kategori:Davik]]
[[Kategori:Fødsler i 1860]]
[[Kategori:Fødsler i 1860]]
[[Kategori:Dødsfall i 1952]]
[[Kategori:Dødsfall i 1952]]
[[Kategori:Skulehistorie i Sogn og Fjordane]]
{{F1}}{{nn}}

Nåværende revisjon fra 11. jan. 2023 kl. 07:45

Eldevik sin 80-årsdag. Han sit til venstre, medan vi ser sønene Sigmund og Leif bak til høgre.

Lars Eldevik (fødd 17. juni 1860 i Davik i Nordfjord, død 4. desember 1952) var lærar og lokalpolitikar, engasjert i mellom anna landsmålssak, ungdomslagsarbeid og lokalhistorie. Han verka lengst i Davik, der han var ordførar i to år, og på Nes på Hedmarken.

Bakgrunn og familie

Han vaks opp på garden Eldevik i Davik, i noverande Vågsøy kommune. Foreldra var bonde Jørgen Larssen og Marthe Aleksandersdatter.

Lars Eldevik vart gift med lærarinna Sigrid Samsonsdatter Midnes (1857-1928) frå Ullensvang. Kona var dotter av Samson Larsen og Synneva Larsdatter. Lars og Sigrid Eldevik fekk sønene Sigmund (1888-?) og Leif (1890-1959).

Davik

Eldevik i boka Om folkeskolen paa Nes Hedemarken (1916).

Eldevik tok eksamen ved Tromsø lærerskole i 1879, og arbeidde deretter to år som lærar i Måsøy kommune. Frå kring 1881 til 1900 var han tilsett i skulen i heimbygda Davik, og der sat han mellom anna 13 år i formannskapet. I to år var Lars Eldevik ordførar i Davik.

I november 1899 gjekk det ut eit opprop i avisene i Sunnfjord og Nordfjord med oppmoding om å ta i bruk landsmålet i skule og kyrkje. Eldevik og to andre lærarar frå Davik var mellom dei som skreiv under.

Nes

Dæhli skole. Biletet syner skulebygningen som vart sett opp i 1918.

Rundt 1900 flytta han og familien til Austlandet, der han vart tilsett som lærar ved Dæhli skole på Nes. På Dæhli var det òg ganske mykje lærarjord, som Eldevik-familien fekk tilleggsutkomme frå. I folketeljinga for 1910 er sonen Leiv titulert som agronom, som «arbeider ved gaardsbruket». Lars Eldevik var dessutan skulestyreformann på Nes i ni år.

Som pensjonist vart Lars Eldevik den fyrste formannen i Nes historielag, som vart stifta 15. februar 1930. Eldevik og historielaget arbeidde særleg med Nes bygdebok, band I, som kom ut som to bøker i 1943 og 1944. Det var meininga at Eldevik sjølv skulle vere hovudforfattar av band II, gards- og slektshistoria, men i 1944 overlet han manuskriptet til styret, utan at boka var fullført. Eldevik var då 84 år gammal.

Han døydde i 1952, og vart gravlagd på Stavsjø kirkegard.

Kjelder og litteratur

Eksterne lenkjer