Ole Skattum (1799–1884)
Ole Skattum (født 1799 på Toten, død 1884 i Østre Toten) var bonde, landhandler og treskjemaker. Han er best kjent fra Eilert Sundts bok Om Husfliden i Norge.
Skattum var bonde på garden av samme navn, i Nordlia i Østre Toten. Han og sønnen Ole Jakob regnes som foregangsmennene i skjemakerarbeidet på Toten. Garden Skattum var relativt liten, så det ble behov for attåtnæring. På 1860-tallet gjorde de over 1000 dusin treskjeer i året, og skjeene ble omsatt over hele landet, til dels også i Sverige og Danmark. Salgskanalene var bl.a. markedet på Grundset, omreisende handelskarer og lokale landhandlere. Også i sønnen Haagen Skattums forretning på Gjøvik ble det solgt treskjeer.
Skjemakerarbeidet ble på slutten av 1800-tallet svært utbredt i grenda Nordlihøgda, ettersom naboene så hvor innbringende Skattums husflidsarbeid var. Mellom 1870 og 1880 skal tallet på skjemakere ha vært på det høyeste.
Ole Skattum fikk i 1868 Norges Vels sølvmedalje for treskjeene sine. Attåt gardsbruket og skjearbeidet dreiv far og sønn på Skattum også landhandleri på garden.
Eilert Sundt om Ole Skattum
| I. BARE TRÆ-SKEER Hvad synes man om en årlig bifortjeneste af 100 spd. for en slet og ret arbeidsbonde? Men det driver en bonde på Thoten det til og det bare ved at gjøre træskeer. Nabobygderne Thoten, Vardal og Birid, disse deilige bygder omkring den nye kjøbstad Gjøvik, på vestsiden af Mjøsen, have længe udmerket sig ved allehånde husflid, hvis varer føres landet rundt. Men jeg studsede endda, da jeg (det var i 1865) traf til at høre om træskearbeidet som en egen gren af denne flid. Før havde jeg forestillet mig, at træskeer ligefrem groede frem af sig selv i de huse, hvor man bruger at spise med dem; nu fik jeg en anden forklaring. Kjøbmand Skattum i Gjøvik blev nævnt som en mand, der kjendte hele egnens husflid; jeg søgte ham, og det viste sig, at han var rette manden til at oplyse om træskearbeidets historie, såsom det var hans egen fader, der havde gjort begyndelsen. Denne mand hedder Ole Skattum. Han sad som bonde på en gård af samme navn i østre Thoten. Gården var liden og børneflokken stor, så det så farligt ud, men han tabte ikke modet. I en ledig stund gjorde han op flere skeer end til husets eget behov og solgte i nabolaget; dette gjentoges; ved øvelsen gik arbeidet raskere og raskere fra hånden; han kunde sælge billigere og billigere, og nu kom bygdens handelskarle, som vare i vane med at udføre egnens husflidsvarer af karder, bliktøi m.m., og kjøbte i dusinvis. På denne måde reddede Ole gården for sig og sin slægt. Selv sidder han nu som føderådsmand; men den af sønnerne, som overtog bruget, fortsætter træskearbeidet og driver det med sådan raskhed og udholdenhed, at han, med en tjenestegut til hjælp, ved siden af gårdsarbeidet gjør op træskeer for over 100 spd. for året eller over 1000 dusin, regnet til 12 sk. dusinet. Han har forpagtet en birkelund til udhugst for at være sikker på material, og jevn afsætning er han ligeledes sikker på. Kunsten er ikke indskrænket til denne familie. Nu en, nu en anden mand i omkredsen tog efter, og det heder sig, at der er for tiden ved mellem et og to hundrede mennesker, som arbeide kjøbe-skeer, mere og mindre. Man nævne mig en egn i landet, hvor man ikke kjender disse gule Thotens-skeer, med en rose eller hane indridset inde i bladet! Handels-karlene falbyde dem i Throndhjem, på Elverums marked, i Christiania. Fra Elverum føres adskillige af andre handlende til Sverige, fra Christiania kjøbe jydeskippere med sig til Danmark, o.s.v. Navnlig siges det, at Sverige bliver alt vigtigere og vigtigere som marked for træskehandelen, og handelskarle fra Thoten begynde at gå direkte did. | ||
Kilder og litteratur
- Ole Haagensen i folketelling 1801 for Toten prestegjeld fra Digitalarkivet.
- Ole Haakensen i folketelling 1865 for Østre Toten prestegjeld fra Digitalarkivet.
- Ole Haakensen i folketelling 1875 for Østre Toten prestegjeld fra Digitalarkivet.
- Sundt, Eilert: Om Husfliden i Norge.
- Tollersrud, Kristian: Totens bygdebok I, Oslo 1952, s. 307-310. Digital versjon på Nettbiblioteket.