Pitesamisk grammatikk - talord
| Pitesamisk grammatikk |
|---|
| Kapittel |
|
| Bolkar på denne sida: |
Talorda i pitesamisk kan delast inn i grunntal, ordenstal (rekkjetal) og andre teljeord:
Grunntal
Dei grunnleggjande byggeklossane i det pitesamiske grunntalssystemet er 1–10, 100 og 1000 – og i moderne tid med tillegg av 0, 1.000.000, 1.000.000.000 og så vidare. Alle andre grunntal er bygd på desse.
| 1 | akkta | 6 | guhta | 0 | nållå |
|---|---|---|---|---|---|
| 2 | guäkktä | 7 | gietjav ~ tjietjav | 100 | tjuohte |
| 3 | gålbmå | 8 | gákktsä | 1000 | tuvsán |
| 4 | nällje ~ nälljä | 9 | åkktsä | 1.000.000 | miljuvdna |
| 5 | vihta | 10 | lågev (-låk-) | 1.000.000.000 | miljárrda |
For tala 11–19 blir det brukt to hovudteljemåter. Tidlegare var det vanleg å bruke konstruksjonen akktalågenan, guäkktälågenan og så vidare. Strukturen i dette er:
guäkktä – låge – nan(nä), eller to – ti – oppå, altså 12.
Etter denne teljemåten er talsa frå 11 til 19 slik:
11 akktalågenan, 12 guäkktälågenan, 13 gålbmålågenan,
14 nälljelågenan, 15 vihtalågenan, 16 guhtalågenan,
17 gietjavlågenan, 18 gákktsälågenan, 19 åkktsälågenan
I dag er det vel så vanleg å seie akktalåkakkta, akktalåkguäkktä, som strukturelt sett er:
akkta – låk – guäkktä, eller en – ti – to, altså 12.
Vi ser at lågev (10) her er redusert til -låk-.
Etter det sistnevmte systemet, som også er vanlig f.eks. på sørsamisk, går tala fra 0 til 29 slik:
| 0 | nållå | 10 | lågev | 20 | guäkktä-lågev |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | akkta | 11 | akkta-låk-akkta | 21 | guäkktä-låk-akkta |
| 2 | guäkktä | 12 | akkta-låk-guäkktä | 22 | guäkktä-låk-guäkktä |
| 3 | gålbmå | 13 | akkta-låk-gålbmå | 23 | guäkktä-låk-gålbmå |
| 4 | nällje | 14 | akkta-låk-nällje | 24 | guäkktä-låk-nällje |
| 5 | vihta | 15 | akkta-låk-vihta | 25 | guäkktä-låk-vihta |
| 6 | guhta | 16 | akkta-låk-guhta | 26 | guäkktä-låk-guhta |
| 7 | gietjav | 17 | akkta-låk-gietjav | 27 | guäkktä-låk-gietjav |
| 8 | gákktsä | 18 | akkta-låk-gákktsä | 28 | guäkktä-låk-gákktsä |
| 9 | åkktsä | 19 | akkta-låk-åkktsä | 29 | guäkktä-låk-åkktsä |
(Bindestrekane er valfrie for når ein vil gjera tala/strukturen tydlegare.)
Samme tellemåte bli òg brukt vidare oppover.
Grunntala blir i visse fall bøygde i tal, der for eksempel fleirtalsforma av to kan vise til antalet par:
guäkktä gábmaga – ‘to sko’
guokte gábmaga – ‘to par sko’
Ordenstal
Ordenstal eller rekketal er av typen «første, andre, tredje» på norsk. Dei grunnleggjande ordenstala på pitesamisk er:
| 1. | vuostas (vuostatj) | 6. | gudát | 0. | (nållát) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2. | mubbe ~ nubbe | 7. | gehtjit ~ tjehtjit | 100. | tjuodát |
| 3. | gålmát | 8. | gáktsát | 1000. | tuvsanát |
| 4. | nielját | 9. | åktsát | 1.000.000. | miljuvnát |
| 5. | vidát | 10. | lågát | 1.000.000.000. | miljárdát |
Ved samansette tall er alle ledd bortsett frå det siste basert på grunntal, og siste ledd er det relevante ordenstalet (guäkkte-låk-åktsát, tjue-niande). Ordenstala frå 1 til 29 er dermed:
| 10 | lågát | 20 | guäkktä-lågát | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | vuostas | 11 | akkta-låk-vuostas | 21 | guäkktä-låk-vuostas |
| 2 | mubbe ~ nubbe | 12 | akkta-låk-mubbe | 22 | guäkktä-låk-mubbe |
| 3 | gålmát | 13 | akkta-låk-gålmát | 23 | guäkktä-låk-gålmát |
| 4 | nielját | 14 | akkta-låk-nielját | 24 | guäkktä-låk-nielját |
| 5 | vidát | 15 | akkta-låk-vidát | 25 | guäkktä-låk-vidát |
| 6 | gudát | 16 | akkta-låk-gudát | 26 | guäkktä-låk-gudát |
| 7 | gehtjit ~ tjehtjit | 17 | akkta-låk-gehtjit | 27 | guäkktä-låk-gehtjit |
| 8 | gáktsát | 18 | akkta-låk-gáktsát | 28 | guäkktä-låk-gáktsát |
| 9 | åktsát | 19 | akkta-låk-åktsát | 29 | guäkktä-låk-åktsát |
Tala vidare oppover blir òg dana etter same måten.
Når ordenstal står i attributiv stilling (altså føre ordet dei tel), så oppfører dei seg som adjektiv i same posisjon og har ikkje eiga bøying. Merk at det alltid heiter vuostas og ikkje vuostatj i attributiv stilling:
vuostas girrje (‘første bok’)
mubbe ginudak (‘andre holdeplass’)
gålmát bäjjve (‘tredje dag(en)’)
Unntaket frå regelen er mubbe ~ nubbe (‘andre’), som har eigne former for attributiv stilling òg – sjå eksempelet for ‘andre (gangen)’:
| Eintal | Fleirtal | |
|---|---|---|
| nominativ | mubbe (bálle) | mubbe (bále) |
| genitiv | mubbe (bále) | mubbij (bälij) |
| akkusativ | mubbev (bálev) | mubbijt (bälijt) |
| illativ | mubbe (bálláj) | mubbijda (bälijda) |
| inessiv | mubben (bálen) | mubbijn (bälijn) |
| elativ | mubbet (bálest) | mubbijst (bälijst) |
| komitativ | mubbijn (bälijn) | mubbij (bälij) |
| essiv | mubben (bállen) | |
Når ordenstalet står i predikativ stilling (altså utan hovudordet etter), så blir det bøygd likt eit substantiv:
| ‘første’ | ‘andre’ | ‘tredje’ | ||
| eintal | nominativ | vuostatj | mubbe | gålmát |
|---|---|---|---|---|
| genitiv | vuostatja | mubbe | gålmáda | |
| akkusativ | vuostatjav | mubbev | gålmádav | |
| illativ | vuostatjij | mubbáj | gålmádij | |
| inessiv | vuostatjin | mubben | gålmádin | |
| elativ | vuostatjist | mubbest | gålmádist | |
| komitativ | vuostatjijn | mubbijn | gålmádijn | |
| utan tal | essiv | vuostatjin | mubben | gålmádin |
| fleirtal | nominativ | vuostatja | mubbe | (fleirtall manglar) |
| genitiv | vuostatjij | mubbij | ||
| akkusativ | vuostatjijt | mubbijt | ||
| illativ | vuostatjijda | mubbijda | ||
| inessiv | vuostatjijn | mubbijn | ||
| elativ | vuostatjist | mubbijst | ||
| komitativ | vuostatjij | mubbij |
Ordenstala frå tre og oppover har normalt ikkje fleirtallsformer. Dei blir bøygde som gålmát (‘tredje’).
Andre teljeord
Samlingsord eller talbaserte gruppeord er guoktes (‘dei to’, ‘to personar, to-saman’), gålmås (‘dei tre’, ‘tre personar, tre-saman’), nieljes (‘dei fire’, ‘fire personar, fir-saman’) og så vidare:
| 2 saman | 3 s. | 4 s. | 5 s. | 6 s. | 7 s. | 8 s. | 9 s. | 10 s. | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| nom. | guoktes | gålmås | nieljes | vidas | gudas | gietjas | gáktses | åktses | låges |
| gen. | guakktasa | gålbmåsa | nälljása | vihtasa | guhtasa | giehtjasa | gákktsása | åkktsása | låhkása |
| akk. | guakktasav | gålbmåsav | nälljásav | vihtasav | guhtasav | giehtjasav | gákktsásav | åkktsásav | låhkásav |
| ill. | guakktasij | gålbmåsij | nälljásij | vihtasij | guhtasij | giehtjasij | gákktsásij | åkktsásij | låhkásij |
| ines. | guakktasin | gålbmåsin | nälljásin | vihtasin | guhtasin | giehtjasin | gákktsásin | åkktsásin | låhkásin |
| elat. | guakktasist | gålbmåsist | nälljásist | vihtasist | guhtasist | giehtjasist | gákktsásist | åkktsásist | låhkásist |
| kom. | guakktasijn | gålbmåsijn | nälljásijn | vihtasijn | guhtasijn | giehtjasijn | gákktsásijn | åkktsásijn | låhkásijn |
| ess. | guakktasin | gålbmåsin | nälljásin | vihtasin | guhtasin | giehtjasin | gákktsásin | åkktsásin | låhkásin |