Pitesamisk grammatikk - pronomen

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Pitesamisk grammatikk
Kapittel
Bolkar på denne sida:


Dei pitesamiske pronomena blir bøygd i same kasus som substantiv, og i tillegg blir personlige pronomen bøygd i tre personar og i eintal, total og fleirtal.

Personlige pronomen

Personlige pronomen blir bøygde i 1., 2. og 3. person samt i eintal, total og fleirtal. Som i andre uralske språk har dei personlige pronomena i pitesamisk tydelige fellesdrag med indoeuropeiske personlige pronomen. Tydeligast ser vi det i dei gjennomførte framlydskonsonantane M- for 1. person, D- for 2. person og S- for 3. person.

entall totall flertall
nominativ mån, månnå måjå, måj mija
genitiv muv muno(n) mija(n) (mijaj)
akkusativ muv munov mijav (mijajt)
illativ munji munnuj mijjaj (mijjij)
inessiv muvnä (muvsnä) munon (munusnä) mijan (mijajn)
elativ muvvstä munost mijast
komitativ mujna munujn mijajn
essiv månnån munnon
abessiv muvvta munodak mijadak


2. og 3. person bøyes likt, men 2. person begynner på d- og 3. person på s- .

Refleksive pronomen

Det refleksive pronomenet er iehtja (seg). Som for personlige pronomen blir også refleksive pronomen bøygde i eintal, total og fleirtal. Merk at for 1. person blir fleirtalsformene dels bruka også for total.

1. PERSON entall totall flertall
nominativ iehtja
genitiv iehtjan iehtjanin iehtjanä
akkusativ iehtjam ietjaminen iehtjamä
illativ iehtjasin iehtjasinen iehtjasine
inessiv ietjanan ietjaninen ietjanine
elativ ietjanist ietjastinen ietjastine
komitativ ietjajmin ietjajninen ietjajnine
2. PERSON entall totall flertall
nominativ iehtja
genitiv iehtjat iehtjadin iehtjanä
akkusativ iehtjavt ietjavtin iehtjamä
illativ iehtjasat iehtjasiden iehtjaside
inessiv ietjanat ietjaniden ietjanide
elativ ietjastat ietjastiden ietjastide
komitativ ietjajnat ietjajniden ietjajnide
3. PERSON entall totall flertall
nominativ iehtja
genitiv iehtjas ietjaska iehtjasä
akkusativ iehtjavs ietjavska iehtjavsä
illativ iehtjasis iehtjasiská iehtjaside
inessiv ietjanis (ietjasnis) ietjaniská ietjasise
elativ ietjastat ietjastiská ietjastise
komitativ ietjajnat ietjajniská ietjajnise

Påpekende pronomen

Det påpekende pronomenet varierer i 1. stavelses vokal fra nært (denne her) til fjernt (den der borte):

dát (denne her, den her, denne)

dat (den der)

duot (den der borte)

Alle disse bøyes etter samme mønster:

Predikativ Før substantiv
Entall nominativ dát dát (biena)
genitiv dán dán (biednaga)
akkusativ dáv dáv (biednagav)
illativ dása dán (biednagij)
inessiv dánnä dán (biednagin)
elativ dásstä dát (biednagist)
komitativ dájna dájna (biednagijn)
essiv dánen dánen (biednagin)
Flertall nominativ dá (biednaga)
genitiv dáj dáj (biednagij)
akkusativ dájt dájt (biednagijt)
illativ dájda dájda (biednagijda)


Mij blir primært bruka for ting og dyr. Det brukes noen ganger også for personer, men der blir heller pronomenet gie bruka, sjå nedanfor.

Predikativ Føre substantiv
Entall nominativ gie gie (åbbá)
genitiv gien gien (åbbá)
akkusativ giev gudiv (åbbáv)
illativ gesi gien (åbbáj)
inessiv gännä gudin (åbbán)
elativ gässtä gudit (åbbást)
komitativ giejna giejna (åbbán)
essiv gännen guhtin (åbbán)
Flertall nominativ gie gie (åbbá)
genitiv giej gudij (åbbáj)
akkusativ giejt gudijt (åbbájt)
illativ giejda giejda (åbbájda)
inessiv gäjdnä gudijn (åbbájn)
elativ gäjjstä gudijst (åbbájst)
komitativ giej giej (åbbáj)

Andre pronomen inkluderer:

  • dïvna (dïvnaj) ; dïvna ‘alle i hop’
  • gájka (gájkaj); gájjka ____ ~ gájk(a) ____ ‘alle’
  • gallat (gallada) ; gallat ____ ‘kva for ein/ei/eit (i rekkefølgen)’
  • galles (gallása) ‘kor mange personar’
  • gallä (galle) ; gallä ____ ‘nokon, mange; kor mange’
  • guhtimus (guhtimusa) ‘den som (av fleire); kven (av fleire)’ (berre om personar)
  • gåbbá (gåbbá) ; gåbbá ____ ‘det (av to); kva for ein/ei/eit(av to)’
  • maggár (maggára) ; maggár ____ ‘(slik) som, noko(n) slags; kva slags’
  • mubbe ~ nubbe ‘andre’ (sjå under ordenstal for bøying
  • såmes (såbmása) ; såmes ____ ‘nokon (andre), enkelte’
Predikativ Før substantiv
Entall nominativ måddä Ordet brukes ikke

i attributiv stilling

i entall.

genitiv mådde
akkusativ måddev
illativ måddáj
inessiv mådden
elativ måddest
komitativ muddijn
essiv mådden
Flertall nominativ mådde mådde (guole)
genitiv muddij muddij (gulij)
akkusativ muddijt muddijt (gulijt)
illativ muddijda muddijda (guolájda)
inessiv muddijn muddijn (gulijn)
elativ muddijst muddijst (gulijst)
komitativ muddij muddij (gulij)
mige (’(ikkje) noko’ akktak ((’ikkje) nokon’)
entall flertall entall
Entall nominativ mige *magak akktak
genitiv *maŋgak *majgak akktaga
akkusativ mavgav majdak akktagav
illativ misik mijdik akktagij
inessiv mannak majnak akktagin
elativ masste *majstak akktagist
komitativ majnak '*majgak akktagijn
(Former med *asterisk er foreløpig ikkje dokumenterte former i pitesamisk, og derfor baserte på rekonstruerte former i hovudsak basert på lulesamisk.)