lokalhistoriewiki.no

Språkblanding

Språkblanding er et lingvistisk fenomen som opptrer på steder hvor det snakkes flere språk om hverandre, og særlig når det er en jevn kontakt mellom forskjellige språk over tid. Fenomenet har historisk særlig funnes i adel, i innvandrer- og kosmopolitiske miljø og på steder som har stor internasjonal handel. For Norges del er det særlig Bergen by (tysk), Agder (nederlandsk) og Finnmark (samisk, russisk) som historisk har hatt språkblanding av en viss varighet og omfang. Fenomenet er ellers velkjent i kontinentale Europa. Dette gjelder ikke minst ved fyrstelige hoff i Tyskland, hvor det på 1700-tallet både kunne veksles mellom to og tre språk i samme brev. I dag er språkblanding i stor grad knytta til innvandring, og er derfor vanligst i byene, og kanskje særlig i Oslo, mens ublandet norsk i større grad er noe som finnes i distriktene, som har mer homogen kultur.

En multikulturell person vil vanligvis ha ulike og til dels atskilte liv og livshistorier i hver kultur som vedkommende tilhører, slik at vedkommende utvikler kulturspesifikt vokabular, tanke- og handlemønstre. Når en slik person stilles overfor en bestemt situasjon eller tema, vil vedkommende vanligvis gripe etter ordforråd som vedkommende kjenner fra nevnt situasjon eller tema.

Eksempel

Justine von Reichwein kan eksemplifisere dette. Reichwein hørte til en opprinnelig tysk adelsslekt med militære tradisjoner, og man ser at Reichweins språk betydelig drar seg mot tysk når militær blir emne, blant annet i setningen «en Qvinde udaff samme Slægt nafnlig Margrethe Maaneschiold af Wese [blev] copuleret med min Farbroder den tappfre Krieger Hr. Hans Henrik de Reichwein, som tillige en lærd Mand war, och udi eet stort Feldtschlackt udi dend store spanische och französische Krieg bleff hand falden» (uthevet her). På samme måte slo Reichwein gjerne over til fransk og spansk når emner som dans og kjærlighet skulle skildres, blant annet i setningen «De dantzende Sieurs eller Caballeros stille sig op, two och two, med deres Aasiunner mod huerandre dend hele Række nedoffver» (ditto).

Adel

Gjennom litteraturen som Justine von Reichwein og Christine Tordenstierne i Lier har etterlatt seg, får man innblikk i et transnasjonalt familie- og sosialt miljø som hadde høy beherskelse av fremmedspråk. Blant annet benyttet de ord som Darstellung og frölich på tysk, sieurs og adorable på fransk og caballeros på spansk. Det kan ved første øyekast virke uvanlig at to unge kvinner i Lier så vel hadde tysk som fransk og spansk i ordforrådet sitt. Men som adelige hørte Reichwein og Tordenstierne først og fremst ikke til steder og natur (jf. sedentisme), men til juridisk, kulturelt og familiedefinerte grupper.

I nedtegnelsen Darstellung aff Schwert-Dandtzen paa dend Sædesgaard Gullu, som med tilføyelser fra Reichwein skal være Tordenstiernes verk, er tysk- og øvrig fremmedspråklig innslag tydelig, blant annet i følgende vers to.[1]

Den gamble Lyskrandtz kaster Schiin
Paa krydtzendis Sverd, att de luer,
Oc ædle Damer stolzeritz derind,
Alt undter de Staalets Buer!
Und frölich pfeifen de Giger opz
Till Oboe-Fløyters Sams-Toning,
Oc Schwerter heffues høyt till Topps
Für deris kaarede Droning.

Den jevne lierbonden ville neppe ha forstått mye av dette, – noe som minner oss på at språkblanding ikke alltid er en viljeløs handling, men noen ganger også bevisst gjøres for å demonstrere sosiokulturell status eller markere avstand og avvisning.

Tysk påvirkning ser man også i minneordet som Reichwein skrev om sin svigerinne Tordenstierne.

Min schmucke, ziirlige och – ach! – udi sin Ungdoms schiøne Blomstertiid saa hasteligen och bratt affgangne Svigerske, den vornehme Fru Christine Tordenstierne, som med min Mands Bruder Haagen Otte Grønwald, [...] gifft war, har niederskreffuen denne Beretning om en Festlighed paa Gullaug, dens Riddersahl, hvilken Fortælling hun haffte af sin Vater hans Vaters Vater, som tilstede war
– Justine von Reichwein[2]

Innvandrere

Se også: Norsk som andrespråk, Kebabnorsk

Særlig hos første- og andregenerasjons innvandrere er språkblanding vanlig. Det samme finnes hos etnokulturelt norske personer som bor i områder hvor nevnte innvandrere er mertallige.[3]

Flere innvandrere har utviklet språkblanding for å kunne kommunisere privat i utenforståendes påhør.

Norskfødt ungdom snakker gebrokkent fordi de vil markere tilhørighet til sine venner som har innvandrerbakgrunn. Dette handler om nye måter å være norsk på. Norge er mer enn Kari og Ola
– Bente Ailin Svendsen (21.12.2010), språkforsker ved UiO

Bergen by

Som Hansekontor siden høymiddelalderen fikk Bergen by sterkt og langvarig innslag av nedertysk språk. I boken Godtfolck og Skielme – En Hoben wahrhaftige Geschickter [et knippe sannferdige fortellinger] ifra den berømmelige Handels-stad Bergen udj det 17de Ceculo av Joh. Olai Bergensis, som ble skrevet i annen halvdel av 1600-tallet, har forfatterens språk nederlandsk- og tyskspråklig innslag, men fremfor alt er innslaget sterkt i replikkene som historiens karakterer utveksler. Følgende utdrag fra akten «Dyden bliver immer honoreret» får tale for seg selv.[4]

Een af Strillerne spurde saa Matrosserne, hvorfra de vare komne, hvor til Berent svarede: „Sydfra.“ Men saasom dislige Striller af Nyefigenhed gierne vil viide mere, spurde de samme end ydermere, om Matrosserne intet havde nogit curieust at selge.
Den ene af Bodz-Folckene, navnlig Rolef, hvilcken immer var genegen til en Spatz, svarede da og sagde:
– „Ey, Du Flynder, Du skiden Kieft! Meener din Hund, vj vil forholde Kongens Told.“
Svarede een af Strillerne heelt sagtmodeligen:
– „Saa var ey voris Formeening, men naaer I kommer af fremmed Land have I tiest en Hoben rare Sager!“
– „Hvad kommer det dig ved! Køs mig bag,“ gienmælede Rolef med strikte Aasiun, saa Matrosserne intet kunde bare dem at le mægtigen deraf.
Paa dette blev Strillerne furieuxse, forglemmende, at de ved deris store Nyefigenhed selv havde givet Anledningen til det Antwort, og roede de fluxens imod Matrosserne:
Toeg een af Strillerne Rolef i hans Skulder og sagde: „Du skulde faae. Ieg skal slae dig over Halssen, din Skielm!“
Paa dette blev der en stoer Alarm, efterdj Matrosserne heelt natyrligen intet vilde lade saadant passere, saasomt det jo er til stoer Bespottelse af en gemeen Strille paa denne Viis at blive tracterit. Blev der en heel Bataille med Aarers Ituslagelse, Øsekars Overgydelse item tørre Hug.
Finalen blev den Artigste, efterdj ungefähr Tutti falt i Vandet. Dog var Vandet af skiøn Temperature, saa det intet var til Maleur, aleniste Klæderne bleve slemt tracterede.
[…]
Men som Matrosserne havde parlerit en rum Tijd, og Klæderne var tørre, vilde de videre fort. Rolef meenede, de partout skulde gieste „Halvkanden“, men sagde Claus Kortum, det havde bedre Skick at visitere Jan Christophersens Efterleversche udj „Altenoe“, saasom det var en ringere Distance.
Talede Rolef derjmod, sigendis:
– Ney, Jongens, ‚Halvkanden‘ er justement en angenehm Place for Os, sær efterdj Marte Nielsdotter der udj Øllkroen er en Pige af gode Qvaliteter, og intet strixe at beseire. Lader Os flye didhen fluxens.
Fandt de obrige Matrosser sær Plassir udj saadan Snack, efterdj de, naaer de komme af lange Reyser meere jage efter Fruentimmer end Andre[.]

Agder

Se også: Hollendertiden

Finnmark

Se også: Pomorhandel og russenorsk

Se også

Referanser

  1. ↑ Grønvold 1924:233.
  2. ↑ Grønvold 1924:230.
  3. ↑ Cathrine Hellesøy 2010. «- La oss avor, baosj kommer!» Aftenposten, 21. desember. Senest besøkt 27. mai 2018. https://www.aftenposten.no/kultur/i/yv86e/--La-oss-avor_-baosj-kommer
  4. ↑ Bergensis 1911:4-8.

Litteratur

Hentet fra «https://lokalhistoriewiki.no/index.php?title=Språkblanding&oldid=2522040»