Kjeldearkiv:Norske Intelligenz-Seddeler 1768 nr. 7
| Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker. |
| Norske Intelligenz-Seddeler | |
|---|---|
| |
| Norske Intelligenz-Seddeler 17. februar 1768 | |
| Kjeldeinformasjon | |
| Navn: | Samuel Conrad Schwach |
| Født: | omtrent 1731 |
| Død: | 1781 |
| Sted: | Christiania |
| Tidsrom: | 1768 |
| Nedtegnet av: | Siri Johannessen |
| Ekstern referanse: | Digital versjon på Nettbiblioteket |
| Beskrivelse: | Transkribering av avis nummer 7. |
| Viktig: | Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Nordske Intelligenz=Sedler.
No. 7.
Onsdagen den 17. Februari 1768.
Følgende er her til Bogtrykkeriet indsendt:
af Menneske=Kjærlighed og skinnende af Dyd, saa behag at lade indrykke
i Deres Uge=Blad denne vores nyelige afdøde og velfortiente Medborgeres
sandfærdige Caracteer:
1732
den 15de April
er fød i Christiania
og 1768 den 24de Januarii
er død paa Hafslund=Gaard
Hr. Morten Pedersen Leuch,
Berømmelige Forfædres ældgamle Dyders Arving,
Ærværdige Forældres værdige Søn,
En ærlig Handelsmand,
En af Christianiæ Byes 12 Mænd,
Ejer af Bogstad,
Ejer af Lykkens Gaver,
Herre over de samme.
Ingen undergiven
uden sin Gud og sin Samvittighed,
dog
lydig Undersaat,
dydig Medborger,
retskaffen Patriot,
Videnskabers skiønsomme Elsker,
Flittigheds riige Belønner,
øm Ven,
omhyggelig Huus=Fader.
Side 2
For den dydige den viise
Matthia Collett
En kiær og uforglemmelig Mand,
For Faderløse en kiærlig Fader,
For Nødlidende en villig Hielper.
For Dig Læser!
Et følge=værdigt Exempel,
at blive stoer uden Rang,
ædel uden Adel,
og
udødelig ved at befordre
Medborgeres
Vel.
Poeterne have kaldet Gudinderne Parcæ, og tillagt dem at raade for Menneskers
Liv. Disse ere Clotho, Lachesis og Atropos. Clotho, siger de, drejer Hiulet,
og Lachesis spinder Traaden, som er Livet, hvilken Atropos skiær af med en
Sax, ligesom det hende lyster, kort eller langt. Heraf heder det:
Clotho colum bajulat, Lachesis net & Atropos occat.
Naar nu Siælene fare ud, nedfare de til de mørke Stæder, hvor de komme
til de 3 Helvedes Floder: Acheron, Styx og Lethe, det er: Forglemmelsen, der
skal de oversættes af den underjordiske Færgemand Charon, paa en liden Baad,
hvorfore de betaler ham en Penning. De Romere gave deres Døde altid en Penge
i Munden til Charon, hvoraf Ordet er kommen: alterum pedem habere in
Cymba Charontis, det er: at gaae paa Gravens Brede; og: persolvere naulam
Charonti, at være død.
Naar de nu ere overskibede, komme de til Tartarum, som bevogtes af den
3 hovedede og ildsprudende Hund Cerberus, og derfore kaldes Ædes Plutoninæ,
hvorfra gaae tvende Veje, den eene til de Elysæiske Marker, hvor de komme, som
i Livet har holdet sig brav og vel, hvor de nyder alle Vellyster; den anden gaaer
til Tartarum, hvor de Ugugdelige henføres og der af de Dødes Dommere Rhada=
montho og Minoe dømmes, og plages siden af Furierne, som kaldes Eupimenedes
eller Erinnes.
Side 3
- Bekiendtgiørelser:
Herved tilkiendegives, at Concerten
for sidste Gang bliver opført næstkom=
mende Mandag.
Som det har behaget Hans Kongelige
Majestæt allernaadigst at lade forbyde all
Lykke=Spil, af hvad Navn det nævnes kand;
saa er det jeg hermed bekiendtgiør til alle dem der
har taget Lod=Sedler eller Nummere paa min
Gaard, at fra 1te Martii førstkommende, skal
imod Lod=Sedlernes Tilbageleverelse enhver
bekomme sine Penge igien, hvilket enhver addres=
serer sig til den Commissionair paa det Stæd de
haver bekommet dem.
- Johan Wigandt Steen.
Hos Johan Friderich Samuelsen er til Kiøbs
extra godt Irsk Kiød i Tønder, beste Tronhiems
flækt Torsk, godt Hollandsk og Østersøes Liin,
gode friske Citroner, god Nøgel=Ost og Scho=
colade, alt for billige Priser.
Hos Jacob Nicolai Sedien er for billig Priis
at bekomme: Engelske tynde og tykke Honning=
kager, beste Engelsk Ost, beste Fyhnsk Malt,
Dansk Korn=Brændeviin, Islands Plat=Fisk,
extra fiin=sigtet Byg=Meel, og beste Engelsk
Hvede=Meel.
Hos Morten Berner er needlagt til Forhand=
ling extra god grøn Thee udi heele og halve Punds
Flasker, Strasburger Rappee i Bly=Daaser,
samt i Stænger, gode friske Rosiner mv for bil=
lige Priser.
Hos Orgelbygger Nißeken i Bragnæs er at
bekomme Claviers a 16 Rdlr., 24 og 30 Rdlr.,
og Spinetter til 30 Rdlr. hos Steen Luriet,
logerende hos Ole Krüger Snedker.
Udi Hr. Etats=Raad Petersens Gaard er Væ=
relser til Leje under og oven paa, som enten strax
eller til Paaske kand tiltrædes, og derom kand
de Lysthavende addressere sig til
- Weideborgh.
- Weideborgh.
For nogle Dage siden er bortkommen en stoer
Malm Morter med Støder; hvo som kand
bringe samme til Ejeren Ole Kieldsen i Vatter=
land, loves en raisonabel Douceur.
En skikkelig Skriver=Dreng, 12 Aar gammel,
som værende Tiid er uden Employ, og haver Con=
ditioneret paa Bragernes, tilbyder sin Tieneste,
om nogen ham skulde behøve: Hvor han sidst
tiente, kand han bringe gode Skudsmaal og
Beviiser, baade om hans Duelighed i alle For=
retninger, saavelsom hans sparsommelige Diet og
ellers lærvillige Opførsel; Han er vandt til, i
Mangel af andre Tieneste=Folk, med Bequemme=
lighed at rygte Kjør og Hæste, samt i rette Tiid
at skaffe Vand og Brænde til Kiøkkenet, og uden
Knur at klæde Børn hver morgen; foruden disse
og fleere daglige Forretninger kand han og perfect
med at harpe Rug, og lade sig nøje med tvende
velskaarne Smørre=Brød uden anden Drik end
Vand til. Hvem paa saadanne Conditioner kand
finde sig tient med denne Drengs Tieneste, maa
først beviisliggiøre, at hans Kone ikke er Rasmus,
og at ingen logerer i Huuset, som heder Mæster
Erich; i saa fald kand Adressen faaes hos
- Niclas Freysner.
Paa Carl Gebeleins Løkke, som kaldes Agers=
Bakken, er Huus=Værelser for en Huusmand
at bekomme, uden Betalning, da desuden samme
Mand kan have sit meste Arbeide Vinter og
Sommer, og faaer sin Dage=Løn ligesom Frem=
mede, hvorom den som har Lyst kand tale med
Ejeren.
Skulle nogen redelig Huusmand, der kand
behandle en liden Hauge, have Lyst at antage
en Plads til næstkommende Paaske, kand han
derom anmelde sig hos Bogtrykker Schwach,
som giver nærmere Underretning.
Carduanbereder Jens Langreens forhen tilhø=
rende Gaard i Grændsen beliggende, med til=
hørende Tomt og Hauge, er til Kiøbs at bekomme.
Og mældes, at samme Gaard er forsikkret i
Christianiæ Byes Brandt=Assurance Cassa for
350 Rdlr., og om forlanges, kand Kiøberen
blive betroet 300 Rdlr. af Kiøbe=Summen imod
første Prioritets Pante=Obligation. Liebhabere
behager at addressere sig til Gaardens nu væ=
rende Ejer
- Karen Sal. Peter Cudrio.
- P.S. Eller skulde ingen Kiøber indfinde
- sig, kand den faaes til Leje.
Hos Urtergaardsmand Horn er en Sahl og
et Kammer strax at faae til Leje.
Side 4
Adskillige Værelser til næstkommende Paaske
Fardag er at bekomme udi afgangne Cancellie=
Raad Jacob Leuches Stervboe=Gaard, nogle
for Familier og nogle enkelte Værelser for enkelte
Personer; vedkommende Liebhabere behager at
addressere sig hos Hr. Capitain Blikfelt, som
for Tiden opholder sig udi ermeldte Stervboe=
Gaard.
Hos Maler Edberg er Underværelser for en
Familie til Leje til førstkommende Paaske, samt en
Mands=Slæde med fuldt Behør er til Kiøbs.
Hos mig undertegnede er Værelser at faae til
Leje for ledige Personer til anstundende Paaske,
ligeledes er hos mig at faae til Kiøbs eller Leje en
Gaard i Fierdingen med hosliggende Hauge;
Liebhaberne behager at mælde sig hos Jacob
Larsen i Stoergaden.
For Tollef Olsen Hornet fra Rendalen er bort=
kommen her i Staden en Tegne=Bog med trende
Tømmer=Sedler udi, hvilke Tømmer=Sedler er
udgiven af Hr. Justice=Raad Peder Eliesons
Tømmermærker Anders Petersen, den eene til Erich
Haagensen Haarset paa 158 Rdlr. 4sk, den
anden til Jacob Møhm paa 62 Rdlr. og den
tredie til Haagen Oudensen Hangaard paa 69 Rdlr.
3 Mk. 6sk. for leverte Saug=Tømmer; thi bliver
hermed bekiendtgiort, at formeldte Tømmer=
Sedler bliver af ingen Værdie, saasom Sum=
merne derfor allerede af Hr. Justice=Raad Elieson
er betalt.
I Bogtrykkeriet er indlagt til Forhandling:
Brand=Forsikkrings Anordning i Særdeleshed
for Kiøbstæderne i Norge, saaog Forordning
angaaende Brand=Væsenet for Kiøbstæderne i
Norge, daterede Friderichsberg Slot, den 18de
Augustii Anno 1767. indbunden for 1 Mark 4 sk.
Auctionen over de resterende Kram=Vahre
foretages igjen næstkommende Torsdag udi Sterv=
boe=Gaarden efter Cancellie=Raad Leuch.
Auctionen er berammet udi Enken afgangne
Ole Jebergs Huus den 18de Februarii 1768
over hendes tvende tilhørende Gaarde med Muur
og Nagelfast Indreedning, samt Meubler og
videre Huusgeraad, som Stervboet tilhører; begge
Gaarde ere i dette Stæds Assurance=Cassa betalt
for 10 Aars Præmier, og laant av Cassens Ca=
pital 500 Rigsdaler, som tiener Liebhaberne til
Efterretning; saaog en Vaarbær rød hornet Koe.
Herved bekiendtgiøres, at omendskiønt Jorde=
gods og Saugbruger udi Catalogo over afgangne
Conference=Raad Vogtes Effecter efter Løsøre ere
anførte, saa bliver dog samme paa Auctionen,
som er berammet den 29 Febr. næstkommende,
strax efter Sterboe=Gaarden og det andet Kiøb=
stæd=Gods opraabt og bortsolgt.
Hos Mester Andreas Berg, boende hos Lars
Aares, næst ved Madame Poulmand, vaskes og
sværtes sorte Skind=Burer og Skind for 16 a 20 sk.
Paret.
Hos Guldsmed Rømer er til Kiøbs god frisk
Ruug=Halm i fuldkommen store Bundter for 2 sk.
Stykket, en Quantitet af 50 for 1 Rdlr. og
100 for 2 Rdlr.
Hos Catecheten Møller, og her i Bogtrykke=
riet sælges: Hr. Hermann Ruges fornuftige
Tanker over adskillige curieuse Materier, for
1 Rdlr.
- Maanedlige Oeconomiske Afhandlinger om:
1.) Den beste Maade at anlægge og dyrke Humle=
Gaarde paa. 2.) Hvede=Sædens Behandling.
3.) Barbarisser, deres Natur og Nytte, hvorved
noget om Agerdyrkningen. 4.) Korte Anmærk=
ninger ved nogle slags Sæd, som her bruges.
5.) Skoug=Plantnings Fornødenhed, besynder=
ligen Ask og Alm, hvorved følger en Oecono=
misk Fabel.[sic!] 6.) Stedse=varende Lins Plandt=
ning, hvorved og en Beskrivelse om et besynder=
ligt sympathetisk Blæk 7.) Æddikke at lave af
Ribs, som skal blive ligesaa god som den Uden=
landske Viin=Æddikke. 8.) Mansk eller Tyrkisk
Hvedes Behandling. 9.) Plandteringer til at
lætte Hungers Nød. 10.) Nogle Læge=Middel
for Hæste, saaog om Mansk eller Tyrkisk Hvede,
item om Liin til Cammerdug. 11.) Endeel Plan=
ter, som kunde bruges til at barke Huder med, mv.
12.) Schæfferiers eller god=artede Faars Til=
læggelse, item Nytten af Humle=Riis, udgivne
for Aar 1762. for 1 Rdlr.