Kjeldearkiv:Skullerud gård og kjente familier
Skullerud gård og kjente familier
Skullerud ble som så mange andre rud-gårder ryddet i middelalderen 1000-1300. Bruket var et av de få i området som også var bebodd på 1400- og 1500-tallet. I 1907 døde Halvor Aschehoug Bukier på Skullerud Gård. Da hadde Bukier-familien eid gården siden 1700-tallet. Akers-Posten hadde 25. oktober 1907 en lang artikkel om landskjente folk som i tidens løp hadde vært knyttet til gården, som slekten Darre. Gjengivelsen er forkortet.
Paa Gaarden Skullerud i Aker, nu Nordstrands Prestegjeld, har Familien Bukier boet i over 100 Aar. Skullerud er en af Akers største Gaarde; Indmarken er ca. 600 Maal, og Skogen strækker sig over et Areal paa mindst 5000 Maal næsten op til Elvaaga, Grænsen mot Lørenskogen. Den i Lørdags afdøde Halvor Aschehoug Bukier har her nedlagt et helt Livsarbeide.
Thomas Bukier
Thomas Bukier er født 11. Februar 1702 og død i Kristiania 11. November 1765. Han var først Sekretær hos den berømte General Paul Løvenørn og blev den 23. Juni 1740 udnævnt til Krigsbogholder. Senere blev han Krigskommissær og Justitsraad. Han blev gift med Karen Sofie Riis, Datter af Provst Poul Riis paa Ringsaker. Blant deres 11 Børn var:
Poul Bukier
Født i Kristiania 6. september 1744 og død 4. December 1812. Med ham kom Gaarden Skullerud ind i Familien, i hvis Eie den endnu er. (Dette er skrevet i år 1907.) Poul Bukier blev nemlig gift i 1789 med Anna Hammer Cudrio, som var datter af Peder Cudrio og Hustru Karen Hofgaard. Efter denne sin Svigermor, var det at Poul Bukier arvede Gaarden Skullerud. Poul Bukier var en mæktig Mand. Han var Krigskommisær, Slotsfoged, Foged i Aker og Follo og Justitsraad. Han var 3 Gange gift. Anna Hammer Cudrio var hans anden Hustru.
Gravskrift
At Poul Bukier har været en betydelig Mand, fremgaar ogsaa deraf, at Presten Nicolai Wergeland (Henriks Fader) har lavet en længere Gravskrift over ham. Her heder det blant annet:
Traadte han tidlig i sin Faders Fodspor
og kom som Yngling i Statens Tjeneste,
I militaire og Civile Embeder
Og var ligeså omhyggelig bange for
at forøge den nedtrygte Armods Byrder
Osv.osv.
Gammelt skrivebord
Poul Bukiers anden Hustru Anna Hammer Cudrio havde for øvrig ogsaa været gift en Gang før, nemlig med Justitsraad Munch. En Datter af dette Ægteskab var gift med vor Grundlovs Fader, Sorenskriver Christian Magnus Falsen hvis Skrivebord nu staar paa Skullerud. (Dagens eier opplyser at dette skrivebordet ikke lenger finnes på Skullerud gård)
Johan Herman Wessel
En Søster af Poul Bukier var Anne Kathrine Bukier født i 1748, som i 1780 blev gift med Dikteren Johan Herman Wessel og havde med ham Sønnen Jonas Wessel, der døde ugift i 1836 som Overretsprokurator. I Ægteskabet mellom Poul Bukier og Anna Cudrio var der kun et Barn, nemlig:
Thomas Bukier
Han er født i 1791 og døde i 1843. Thomas var Grosserer i Kristiania og lagde en hel Del Jordegods under sig. Han eide bl.a. Skullerud, Kroghol og Fjeld i Kraakstad og Wollebæk i Aas. Gaarden Wollebæk er nu indkjøbt af Aas Landbrugshøiskole. Her står som bekjendt Mindestøtten over Kristian Magnus Falsen. Thomas Bukier var Storthingsrepresentant for Akershus fra 1827 til 1828. Under Pengenøden i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, blev Thomas Skullerud dog omtrent ruineret; men hans Sønner reddede dog Skullerud og Gjersrud og oparbeidede atter Familiens Velstand. Thomas Bukier blev i 1825 gift med Karen Darre, som tilhørte en af Norges ældste Familier.
Slægten Darre
Optræder allerede under Kong Sverre, idet en Thorer Darre var Kongens Sysselmand i Nordfjord og blev dræbt i en Kamp mod Baglerne i Aaret 1197. En af hans Efterkommere Jon Reidarsen Darre beklædte i 1388 den høie Værdighed som Norges Riges Raad. Fra 1392 til 1397 var han Høvedsmand paa Bergenhus. I denne Tid blev Bergen overfaldt af de saakaldte Fetaliebrødre fra Wismar og Rostoock, som i April 1393 med 18 store Skibe lagde ind paa Bergens Vaag og gikk iland med 900 skytter, der anrettede et Forfærdeligt Blodbad paa Borgerne, plyndrede og røvede og stak Ild paa Byen. Borgerne anførtes av Jon Darre, som viste stor Tapperhed, men blev saaret og tagen til Fange. Han blev først udfriet i 1396. I Aaret 1397 deltog han i den bekendte Rigsdag i Calmar, hvor han den 13. Juli var med at antage Erik af Pommern til fælles Konge for de tre nordiske Riger og sammen med 66 andre Rigsraader fra de 3 Riger satte sit Segl under Dokumentet. Han blev paa samme Tid slagen til Ridder, da Kong Erik paa sin Kroningsdag ophøiede 133 personer til denne Værdighed.
Det norske Universitet
Slægten Darre deler sig i forskjellige Grene og skal have lidt meget under den Forfølgelse, som den tilligemed den øvrige Adel i Norge maatte undergaa under Kong Kristian II; flere af Familien skal være bleven dræbte i Blodbadet paa Akershus. En senere Ætling Mentz Christophersen Darre oprettede i 1651 et Legat til Fordel for en Student ved Universitetet. Der indtraf i 1651 et betydelig Sildefiske, og heraf tilfaldt der ham i Tiende 600 Rigsdaler, som han skjænkede til Københavns Universitet. Dette Legat blev til det norske Universitet.
Nils Stockfleth Darre
Generalmajor Michael Darre var født 1728 og døde 1804. Han var Chef for det norske Agershusiske Dragonregiment og var bekjendt som en nidkjær og redelig Embedsmand. Hans Søn var Nils Stockfleth Darre, født 1765, og var af sin Far fra Barndommen bestemt til Krigstjenesten. Han havde erhvervet sig en sjelden Færdighed i Landmaaling og Karttegning og blev ansat ved den da paabegyndte militære Opmaaling af Norge, hvori han i en Række af Aar deltog med overordentlig Flid og Virksomhed. Herunder erhvervede han sig et nøiagtigt topografisk Kjendskab til det østlige Norge langs Rigsgrænsen, hvoraf han siden under Krigen havde meget Nytte. Men de store Andstrengelser og Strabadser, han ofte maate lide under disse Arbeider, lagde Grunden til den Helbredessvækkelse, der bortrev ham ved en tidlig Død.
Dannebrogsordenens Ridderkors
Ved Krigens Udbrud i 1808 kaldtes han til Adjutant hos den kommanderende General Prins Kristian August. I dette Felttog fulgte han bestandig Prinsen i hans Hovedkvarter og havde ved sine Indsigelser og ved sit topografiske Kjendskab til Krigsskuepladsen en væsentlig Andel i det heldige Udfald, som dette Felttog fik for vort Fædreland. I sin til Kongen indgivende Rapport over Affæren ved Blakjer i April 1808 anbefaler Prinsen ham ”for den kraftige og Indsigtsfulde Maade, hvorpaa han havde udført hans Befalinger.” Den 17 August samme Aar blev han udnævnt til Major og Overkvartermester, ”da han havde udmerket sig som en særs duelig og indsigtsfuld Officer.” Den 19 April 1809 blev han under sin Nærværelse i Kjøbenhavn, hvor hen han af Prinsen var bleven sendt med Depescher, i en Audiens hos Kongen af denne selv prydet med Dannebrogsordenens Ridderkors ”for hans udmerkede Tjenesteiver og sin Nytte han udi Aars Campagne har virket til Armeens heldige Operationers Fremme.”
Prins Kristian Augusts Hengivenhed
Saavel ved sin militære Dygtighed som ved sin ædle personlige Karakter havde han vundet Prins Kristian August hele Hengivenhed og Venskab. Da Prinsen i 1809 var bleven valgt til svensk Tronfølger, tilbød han Darre at følge sig til Sverige; men forgjæves søgte han at formaa ham dertil. Darre skal have svaret at hvor hengiven han end var Prinsen, elskede han dog sit Fædreland høiere, og dette kunde han ikke forlade. Dette Afslag formindskede dog ikke Prinsens Venskab for ham. Herpaa gav han et særeget Bevis. Ifølge et Ønske, som Prins Kristian August kort før sin Død udtalte, udstedte Prinsens Broder, Hertug Fredrik af Augustenborg, et Pensionsdokument datert 1. januar 1812, hvorved Darres Enke tilsikredes af det Augustenborgske Hus en aarlig Pension lige til sin Død. Prins Kristian August havde udtalt til sin Broder, at ”Darres Børn maate fremhjelpes i Verden.” Denne Omsorg for en afdød Vaabenbroders og Vens Efterladte er at vakkert Træk i Prinsens Karakter og hædrende for Darres Minde.
Slægten videre
Darres Datter, Karen Darre, født 1794, blev gift med Thomas Bukier, En anden Datter, Anna Christine Darre, blev gift med Sogneprest Halvor Aschehoug og blev Mor til Professor Torkel Aschehoug. Thomas Bukier og Karen Darre havde 9 Børn, hvoraf
Halvor Aschehoug Bukier
Som blev født 9. Mai 1830 og døde 19. Oktober 1907. Han er født paa Skullerud og har levet der hele sit Liv. Han var i sine yngre Dage benyttet til forskjellige kommunale Tillidshverv, og navnlig har han brudt op ny Jord og drevet op Gaarden Skullerud til en veldyrket Gaard sammen med Broderen Ove Munch Bukier, der er født 6. Januar 1823 og ble ugift.
Thomas Darre Bukier
Var Søn af Halvor Aschehoug Bukier og kjøbte Gaarden af sin Fader. Thomas Darre Bukier var født i 1862 og var Overformynder i Aker, Medlem af Herredsstyret og havde forskjellige andre kommunale Tillidshverv, men døde allerede i 1903. Hans Enke, ogsaa født Bukier, eier i 1907 Gaarden Skullerud. En søster af Thomas Darre Bukier, er blev gift med Gaardbruger Elstrand paa Lambertsæter, som i 1907 blev valgt til Medlem af Akers Herredsstyre. Så langt fra Akers-Posten fra 1907
Cand. Jur. Kristian Bukier fikk skjøte fra fru Sophie Bukiers dødsbo i 1911. Ved skjøte i 1928 kjøpte gårdbruker Narve Opsahl gården. Han kom fra Årvold gård ved Trondheimsveien der han hadde hatt en 5 års forpaktningskontrakt etter endt landbruksutdannelse. Kontrakten ga ham muligheten til å drive ungdyrsoppdrett for egen regning. Han hadde derfor 13 – 14 ungdyr med seg fra Årvold til Skullerud. Her drev han alminnelig gårdsbruk og skiftefjøs, og på fjøset hadde han hele 52 melkekuer. Han hadde mange melkekunder viden om, også fra den tiden han var på Årvold. Skal si det var litt av en melkerute han varetok. SL Østlandets Melkesentral ble opprettet i 1930 for å samle meieriene og melkeprodusentene i en stor melkesentral for å få til en rasjonalisering av melkeomsetningen i Oslo. En markedsregulering og prisutjevning tvang seg fram. Avgiften var i 1933 to øre og senere fire øre pr. liter og det medførte en meget sterk reaksjon hos direkteleverandører.
”Melkeslaget på Skullerud gård” 26. oktober 1934
Narve Opsahl på Skullerud gård var en av dem som tok opp kampen mot de forhøyde avgifter og som medførte at Omsetningsrådet ved Østlandske Melkesentral gikk til tvangsauksjon over 13 kuer på Skullerud, det såkalte ”Melkeslaget på Skullerud gård”. Det var kommet flere hundre bønder tilstede og stemningen var opphisset. En kraftig høyttaler var montert på stabburet og før lensmannsfullmektig Røed begynte auksjonen, ble det en tale med voldsomt angrep på Melkesentralen etterfulgt av stormende bifall. Selve auksjonen ble fullstendig overdøvet med en kraftig marsj fra høyttaleren. Noen rykket stolen under lensmannsfullmektigen som falt pladask i sølen og så begynte pipekonserten. Stortingsmann Dybwad Brochmann dukker opp og overtaler lensmannen å pakke sammen og reise hjem. Selv om det ble tilkalt fire andre betjenter, måtte auksjonen utsettes på ubestemt tid, hvorpå forsamlingen med blottede hoder sang ”Ja, vi elsker”.
Narve Opsahl må betale
Alt 30. oktober fulgte nye dramatiske begivenheter på Skullerud gård. Lensmannen med seks betjenter innfant seg uten varsel for å hente de 13 kuene. Omsetningsrådet hadde tatt pant i dem for skyldig avgift til Melkesentralen. Lensmannen brøt seg inn i fjøset og det utviklet seg til harde diskusjoner. Melkesentralen gikk av med seieren i siste omgang, med loven i hånd og Narve Opsahl skrev ut en sjekk og beholdt sine kuer. Narve Opsahl døde i 1956.
Omlegninger
Skullerud var en gild gård, opprinnelig på 400 mål innmark og 1600 mål skog. Oslo kommune har tidligere kjøpt 195 mål, og Menighetssøsterhjemmet har kjøpt 135 mål. Etter at enkefru Astaa Opsahl overtok gården, er driften omlagt fra alminnelig gårdsbruk til gartneri og korndyrking. Det finnes ikke dyr verken i fjøs eller stall i 1963. Gartneriet hadde på den tiden 6 store drivhus som var 50 meter lange for blomster og stueplanter. Her ble det dyrket den dekorative aphelandra- planter, om lag 15 000 årlig Skulleruds hovedbygning er ca. 200 år gammel, bygd av tømmer, men er panelt for ca. 50 år siden. Den stilrene bygningen er blant de staseligste i hele Nordstrand sogn.
Dagens eiere
I Nordstrands Blad fra 1983 berømmes neste generasjons eiere, Ole Opsahl og hans kone Anne for å holde eiendommen i god hevd. Deres sønn Ole Narve Opsahl har for få år siden overtatt gården. Planteskole I 1978 ble det startet planteskolen sammen med Koteng og senere overtok Plantasjen. Hele arealet er dog fremdeles eiet av Opsahl på Skullerud gård som fremdeles har et produksjonsareal på 1800 kvadratmeter til produksjon av sommerblomster. Det er det eneste stedet i Oslo kommune der det fremdeles er slik produksjon.
Kilder
- Pedersen, Gunnar: B.5: Aktuell historie V : Nordstrand og Østensjø - før og nå. 2012. 114 s. Utg. Dreyer. ISBN 978-82-8265-051-9. S. 77: Skullerud gård og kjente familier.
|
Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 472 den 15.02.2009. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen.
Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten. |