Ulrik Fredrik Lange: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(→‎Kilder: 1865-tellinga)
m (Robot: Endrer mal: Thumb høyre)
 
(12 mellomliggende versjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Thumb| Lange, Fredrik.jpg|Skolemannen og politkeren Ulrik Fredrik Lange|Ukjent, ca. 1860.}}
{{Thumb| Ulrik Fredrik Lange gravminne.jpg |Ulrik Fredrik Langes gravminne på [[Lillehammer kirkegård]]. |Elin Olsen (2013)}}
{{Thumb| Ulrik Fredrik Lange minnesmerke Lillehammer.jpg|Minnesmerke for Ulrik Fredrik Lange ved Lillehammer videregående skole. |Elin Olsen (2013)}}
'''[[Ulrik Fredrik Lange]]''' (født 28. juli [[1808]] på [[Jevnaker]] på [[Hadeland]], død 8. september [[1878]]) var lærer, lokalpolitiker og stortingsmann. Lange gjorde sin største innsats som skolemann og politiker i byene [[Tromsø]] og [[Lillehammer]].  
'''[[Ulrik Fredrik Lange]]''' (født 28. juli [[1808]] på [[Jevnaker]] på [[Hadeland]], død 8. september [[1878]]) var lærer, lokalpolitiker og stortingsmann. Lange gjorde sin største innsats som skolemann og politiker i byene [[Tromsø]] og [[Lillehammer]].  
[[Fil:Lange, Fredrik.jpg|Skolemannen og politkeren Ulrik Fredrik Lange, ca. 1860|thumb]]


== Skolemann ==
== Skolemann ==
U. F. Lange var prestesønn, men ble tidlig foreldreløs og måtte slite seg fram til embedseksamen. Han tok studenteksamen fra [[Kristiania katedralskole]] i [[1826]] og ble cand. theol i 1832. I 1833 kom han til Tromsø som styrer av den nyopprettede «Tromsø Middel- og Realskole». Lange hadde ingen erfaring som lærer, men må ha gjort en god jobb. På skolens 50-års fest mintes rektor [[Andreas Erichsen]] ham med følgende ord:
U. F. Lange var prestesønn, men ble tidlig foreldreløs og måtte slite seg fram til embedseksamen. Han tok studenteksamen fra [[Kristiania katedralskole]] i [[1826]] og ble cand. theol i 1832. I 1833 kom han til Tromsø som styrer av den nyopprettede «Tromsø Middel- og Realskole». Lange hadde ingen erfaring som lærer, men må ha gjort en god jobb. På skolens 50-års fest mintes rektor [[Andreas Erichsen]] ham med følgende ord:


:«… ikke saa faa i denne forsamling vil endnu, tænker jeg, ret klart og levende mindes skolens første bestyrer, den egentlige ordner og grundlægger af Tromsø skole. De vil mindes hans aldrig svigtende kjærlighed til sine dispiler, hansopofrende omsorg for deres tarv baade i skolen og i privallivet. En uforandret humanitet, en venlighed, der kom alle imøde, en sjelden sindets ligevegt og selvbeherskelse vandt ham disciplers, medlæreres og medborgernes høiagtelse og velvilje. I den norske skoles historie vil Ulrik Fredrik Langes navn altid nævnes blant de første …»
{{sitat|… ikke saa faa i denne forsamling vil endnu, tænker jeg, ret klart og levende mindes skolens første bestyrer, den egentlige ordner og grundlægger af Tromsø skole. De vil mindes hans aldrig svigtende kjærlighed til sine dispiler, hansopofrende omsorg for deres tarv baade i skolen og i privallivet. En uforandret humanitet, en venlighed, der kom alle imøde, en sjelden sindets ligevegt og selvbeherskelse vandt ham disciplers, medlæreres og medborgernes høiagtelse og velvilje. I den norske skoles historie vil Ulrik Fredrik Langes navn altid nævnes blant de første …}}


== Politiker ==
== Politiker ==
Lange var også en betydelig lokalpolitiker, i 1837 ble han Tromsøs første ordfører og ble flere ganger gjenvalgt til vervet. Så kastet han seg over rikspolitikken og ble valgt til stortingsmann for Tromsø både i 1842 og 1845. Han forlot Tromsø i 1849 for å bli skolestyrer på Lillehammer og fortsatte sitt rikspolitiske arbeid derfra ved å representere [[Lillehammer]] og [[Hamar]] på Stortinget i 1854-60. Sitt største arbeid nedla han i skolekommisjonen av 1857, der var han en god støttespiller for den store skolereformatoren [[Hartvig Nissen]].
Lange var også en betydelig lokalpolitiker, i 1837 ble han Tromsøs første ordfører og ble flere ganger gjenvalgt til vervet. Så kastet han seg over rikspolitikken og ble valgt til stortingsmann for Tromsø både i 1842 og 1845. Han forlot Tromsø i 1849 for å bli [[Lillehammer videregående skole|skolestyrer på Lillehammer]] og fortsatte sitt rikspolitiske arbeid derfra ved å representere Lillehammer og [[Hamar]] på Stortinget i 1854-60. Sitt største arbeid nedla han i skolekommisjonen av 1857, der var han en god støttespiller for den store skolereformatoren [[Hartvig Nissen]].


Tvergaden i Tromsø, der Tromsø Middel- og Realskole hadde sine første lokaler i nr. 14, fikk senere navnet endret til [[Fredrik Langes gate]], et navn den fortsatt har. Skolen eksisterer fremdeles, i andre lokaler og under annet navn:  [[Kongsbakken videregående skole]].
Tvergaden i Tromsø, der Tromsø Middel- og Realskole hadde sine første lokaler i nr. 14, fikk senere navnet endret til [[Fredrik Langes gate]], et navn den fortsatt har. Skolen eksisterer fremdeles, i andre lokaler og under annet navn:  [[Kongsbakken videregående skole]].
Linje 14: Linje 16:
== Familie ==
== Familie ==


U.F. Lange var gift med [[Charlotte Lange]] (f. ''Blix'' 1808 i Christiania). Paret hadde barna Hanna, Johan Jørgen, Julie Fredrikke, Andreas og Otto Vincent. Familien bodde ifølge 1875-folketellinga «Søndenfor Mesna Bro». Lange fortsatte i stillingen som rektor på Lillehammer helt til sin død i 1878.
Ulrik Fredrik Lange var gift med [[Charlotte Lange]] (f. ''Blix'' 1808 i Christiania). Paret hadde barna Hanna, Johan Jørgen, Julie Fredrikke, Andreas og Otto Vincent. Familien bodde ifølge 1875-folketellinga «Søndenfor Mesna Bro». Lange fortsatte i stillingen som rektor på Lillehammer helt til sin død i 1878.


== Kilder ==
 
*[http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=f60501&gardpostnr=83&personpostnr=1054&merk=1054#ovre Folketellinga 1865 for Lillehammer]
Ulrik Fredrik Lange er gravlagt på [[Lillehammer kirkegård]]. Tittelen ''Rektor'' er benyttet på gravminnet.
*[http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=3&filnamn=f70501&gardpostnr=105&personpostnr=999&merk=999#ovre Folketellinga 1875 for Lillehammer]
 
== Kilder ==  
*{{folketelling|pf01038053001202|Fredrik Lange|1865|Fåberg prestegjeld, Lillehammer kjøpstad}}
*{{folketelling|pf01052083001160|Ulrik Fredrik Lange|1875|Fåberg prestegjeld, Lillehammer kjøpstad}}
*Harbitz, Georg P. : Kongsbakken gjennom 150 år. 1832/1833-1983. Tromsø 1983.
*Harbitz, Georg P. : Kongsbakken gjennom 150 år. 1832/1833-1983. Tromsø 1983.
*Ytreberg, N. A. : Tromsø bys historie. B. 1. Oslo, 1946.
*Ytreberg, N. A. : Tromsø bys historie. B. 1. Oslo, 1946.
==Eksterne lenker==
* {{hbr1-1|pf01052083001160|Ulrik Fredrik Lange}}.


{{DEFAULTSORT:Lange, Ulrik Fredrik}}
{{DEFAULTSORT:Lange, Ulrik Fredrik}}
Linje 26: Linje 35:
[[Kategori:Lærere]]
[[Kategori:Lærere]]
[[Kategori:Lokalpolitikere]]
[[Kategori:Lokalpolitikere]]
[[Kategori:Personer fra Jevnaker kommune]]
[[Kategori:Personer]]
[[kategori:Personer fra Tromsø kommune]]
[[Kategori:Jevnaker kommune]]
[[Kategori:Personer fra Lillehammer kommune]]
[[Kategori:Tromsø kommune]]
[[Kategori:Lillehammer kommune]]
[[Kategori:Fødsler i 1808]]
[[Kategori:Fødsler i 1808]]
[[Kategori:Dødsfall i 1878]]
[[Kategori:Dødsfall i 1878]]
{{bm}}

Nåværende revisjon fra 4. mar. 2024 kl. 15:07

Skolemannen og politkeren Ulrik Fredrik Lange
Foto: Ukjent, ca. 1860.
Ulrik Fredrik Langes gravminne på Lillehammer kirkegård.
Foto: Elin Olsen (2013)
Minnesmerke for Ulrik Fredrik Lange ved Lillehammer videregående skole.
Foto: Elin Olsen (2013)

Ulrik Fredrik Lange (født 28. juli 1808JevnakerHadeland, død 8. september 1878) var lærer, lokalpolitiker og stortingsmann. Lange gjorde sin største innsats som skolemann og politiker i byene Tromsø og Lillehammer.

Skolemann

U. F. Lange var prestesønn, men ble tidlig foreldreløs og måtte slite seg fram til embedseksamen. Han tok studenteksamen fra Kristiania katedralskole i 1826 og ble cand. theol i 1832. I 1833 kom han til Tromsø som styrer av den nyopprettede «Tromsø Middel- og Realskole». Lange hadde ingen erfaring som lærer, men må ha gjort en god jobb. På skolens 50-års fest mintes rektor Andreas Erichsen ham med følgende ord:

… ikke saa faa i denne forsamling vil endnu, tænker jeg, ret klart og levende mindes skolens første bestyrer, den egentlige ordner og grundlægger af Tromsø skole. De vil mindes hans aldrig svigtende kjærlighed til sine dispiler, hansopofrende omsorg for deres tarv baade i skolen og i privallivet. En uforandret humanitet, en venlighed, der kom alle imøde, en sjelden sindets ligevegt og selvbeherskelse vandt ham disciplers, medlæreres og medborgernes høiagtelse og velvilje. I den norske skoles historie vil Ulrik Fredrik Langes navn altid nævnes blant de første …

Politiker

Lange var også en betydelig lokalpolitiker, i 1837 ble han Tromsøs første ordfører og ble flere ganger gjenvalgt til vervet. Så kastet han seg over rikspolitikken og ble valgt til stortingsmann for Tromsø både i 1842 og 1845. Han forlot Tromsø i 1849 for å bli skolestyrer på Lillehammer og fortsatte sitt rikspolitiske arbeid derfra ved å representere Lillehammer og Hamar på Stortinget i 1854-60. Sitt største arbeid nedla han i skolekommisjonen av 1857, der var han en god støttespiller for den store skolereformatoren Hartvig Nissen.

Tvergaden i Tromsø, der Tromsø Middel- og Realskole hadde sine første lokaler i nr. 14, fikk senere navnet endret til Fredrik Langes gate, et navn den fortsatt har. Skolen eksisterer fremdeles, i andre lokaler og under annet navn: Kongsbakken videregående skole.

Familie

Ulrik Fredrik Lange var gift med Charlotte Lange (f. Blix 1808 i Christiania). Paret hadde barna Hanna, Johan Jørgen, Julie Fredrikke, Andreas og Otto Vincent. Familien bodde ifølge 1875-folketellinga «Søndenfor Mesna Bro». Lange fortsatte i stillingen som rektor på Lillehammer helt til sin død i 1878.


Ulrik Fredrik Lange er gravlagt på Lillehammer kirkegård. Tittelen Rektor er benyttet på gravminnet.

Kilder

  • Fredrik Lange i folketelling 1865 for Fåberg prestegjeld, Lillehammer kjøpstad fra Digitalarkivet
  • Ulrik Fredrik Lange i folketelling 1875 for Fåberg prestegjeld, Lillehammer kjøpstad fra Digitalarkivet
  • Harbitz, Georg P. : Kongsbakken gjennom 150 år. 1832/1833-1983. Tromsø 1983.
  • Ytreberg, N. A. : Tromsø bys historie. B. 1. Oslo, 1946.

Eksterne lenker