Lidt Dragon-Historie
Lidt Dragon-Historie var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900[1]. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900.
Lidt Dragon-Historie
Nogle Oplysninger om Rytteriet i det sydlige Norge fra det 17de Aarhundrede og til nu.
De søndenfjeldske Dragonafdelinger.
Kjække Karer, som gjorde fyldest for sig baade i Krig og Fred - Staselige Uniformer.
Oplandske Kavallerikorps.
(D. A. Øverland i Kra, "Folkebladet" Illustrationer af A. Bloch).
Dengang den norske Hær under Kristian IV's Regjeringstid bragtes paa fast Fod, tilveiebragtes Rytteriet ved den saakaldte "Rostjeneste" og stilledes af Adel, Geistlighed og Odelsbønder. Det udgjorde oprindelig kun 168 Kyradserer; men Antallet forøgedes i 1628 under "Keiserkrigen", til 308. Dette Rytteri ophævedes imidlertid strax efter Krigen.
Det var først ved Ordinants af 19de September 1641, at denne Vaabenart undergik en fuldstændig Organisation. I Stedet for 308 Kyradserer, som i 1620-Aarene var stillede af Adel, Geistlighed og Odelsbønder, blev det bestemt, at disse Stænder i Forening med Lenenes Indehavere skulde stille 520 Arkebuserer eller Hageskytter tilligemed Rytterhestene. Samtidig hermed oprettedes der 500 Dragoner, der skulde udtages af det Baahusiske, Akershusiske og Trondhjemske Infanteriregiment. Disse Dragoner var i Virkeligheden at betragte for beredent Infanteri, ligesom de ogsaa var underlagte Infanteriets Officerer Befaling.
Under Hannibalfeiden blev denne Kavalleristyrke forøget med hvervede Ryttere; men efter Freden til Brømsebro, opløstes Rytterstyrken, saa der i Midten af det 17de Aarhundrede kun fandtes nogle hvervede Afdelinger. Under Krigene med Karl X Gustav, stilledes der igjen Ryttere og Heste af Eiendomsbesiddere og hvert enkelt Sogn; men dette Rytteri afskaffedes igjen efter Freden i Roskilde. Efter Arve enevoldsmagtens Indførelse blev i 1661 ogsaa det hvervede Rytteri, 5 Kompagnier Ryttere og 2 Kompagnier Dragoner, opløst. Det var nemlig nu bleven besluttet at oprette en heligjennem national Hær, til hvem Landets Forsvar skulde betroes; hvervede Tropper vilde man her derimod, i Modsætning til andre Lande, søge at undgaa saa meget som muligt.
Til at danne Stammen i det nationale norske Rytteri blev i April 1661 et Rytterregiment paa 4 Kompagnier sendt opover til Norge fra Danmark, hvor det under den nys tilendebragte Krig ved flere Leiligheder havde udmærket sig. Chefen for dette var den danske Adelsmand Oberst Johan Brockenhuus.
Henimod Udgangen af det følgende Aar fik Norges Statholder Iver Krabbe kongelig Befaling til sammen med Generalkommissær Erik Banner, Generalmajor Georg Reichwein og Oberst Johan Friis at oprette et Landregiment til hest. Til Gjennemførelsen af denne Organisation skulde ogsaa tilkaldes den Øverstbefalende for den norske Hær Claus von Ahlenfeldt og den tidligere nævnte Oberst Johan Brockenhuus.
Dette Landregiment skulde bestaa af 1000 Mand, fordelte paa 8 Kompagnier paa 125 Mand, 8 i Akershus og Smaalenene, 3 i Trondhjems Len, 1 i Tønsberg og Brunla Len og 1 i Bratsbergs og Nedenæs Len. Men den paabudne Ordning stødte paa forskjellige Vanskeligheder, og først efter en ny kongelig Befaling kunde mod visse Friheder de fornødne Rytterkvarterer, ialt 1096 Gaarde, udtages og Kompagnierne oprettes.
Der oprettedes nu 5 Rytterkompagnier søndenfjelds, og 3 nordenfjelds.
De søndenfjeldste Kompanier var følgende:
- Regimentchefens, Oberst Johan Brockenhuus's.
- Oberstløitnantens, Ove Brockenhuus,s, paa Oplandene. Bolig: Refling, Ringsaker.
- Major Hünefeldts, Romerike, Aker m. m.
- Ritmester Tronds, Romerike og Thoten. Bolig: Hallingstad, Østre Thoten.
- Ritmester Frants Munchs, Smaalenene.
Nogle Aar senere (1676) oprettedes nationale Dragonkompagnier, fra først af 2 i Tallet, senere flere.
Under Gyldenløvefeiden, der fremfor nogen af vore Grænsekrige har kastet Glans over den norske Hær, nævnes det norske Rytterregiment og Dragonregimentet oftere. Det første, hvis Chefer var Mathias Recke (til 1676) og Jacob Bülow (1676-1682), udmærkede sig saaledes i Træfningen ved Venersborg (24de Juni 1676), ved Uddevalla (28de August 1677) og ved Indrykningen i Dalsland i Februar 1676. Dragonerne skaffede sig ligeledes et anseet Navn ved sit Indhug ved Uddevalla. Det var dengang delt i to Eskadroner og kommanderedes af Oberst Hans Løvenhjelm.
Ved en i 1688 foretagen Omregulering af Rytteriet kom dette til at bestaa af 1ste Regiment paa 8 Kompagnier Ryttere under Oberst Richelieu, et Dragonregiment paa 6 Kompagnier under Oberst Marschal og 8 hvervede Kompanier. Efterat det norske Rytteri ved den saakaldte Dragonforordning af 30te April 1691 ved Reserveinstitutionens Gjennemførelse var sat paa en fastere Fod, gik i Henhold til Reskript af 26de Februar 1701 de nationale Rytterkompagnier over til Dragoner.
Da Krigen ved Karl XII's Indfald i 1716 førtes ind over Landets Grænser, bestod det norske Rytteri af 3 Dragonregimenter, nemlig Oberst Kruses eller 1stes Søndenfjeldske Dragonregiment paa 6 nationale Kompagnier, Oberst Detkens eller 2det Søndenfjeldske Dragonregiment paa 4 nationale og tre hvervede Kompagnier og Oberst Mosseldts eller Nordenfjeldske Dragonregiment med 4 nationale og 1 hvervet Kompagni. Under Krigen mod Karl XII skulde 1ste Søndenfjeldske Dragonregiment, hvortil de oplandske Dragoner hørte, som man af Skolebøgerne ved, udmerke sig i Affæren ved Riser og Skattum i Høland.
Da det havde vist sig, at det norske Rytteri i Antal var det svenske aldeles underlegent, blev det ved kgl. Resolution af 6te November 1716 bestemt, at det skulde forsterkes med 4 nationale og 3 hvervede Kompagnier. Efterat denne Ordning i den følgende Tid var bleven gjennemført, øgedes det første Søndenfjeldske Dragonregiment med to nye nationale og to hvervede Kompagnier og det 2det Søndenfjeldske med 2 nye nationale og 1 hvervet.
Under Krigen i det søndenfjeldske i 1718 kom de søndenfjeldske Dragonregimenter ikke til at spille nogen nævneværdig Rolle; derimod deltog de i det følgende Aar i Indrykningen i Vermland.
I 1719 foregik en ny Inddeling af Kavalleriet, hvis tre Regimenter blev opfatte hvert med 8 Kompagnier a 75 Mand. Ved denne Ordning udskiltes de hvervede Dragonkompagnier, og ét hvervet Dragonregiment oprettedes. Dette gik dog meget snart over i Fodfolkets Rækker, og der fandtes fra nu af og indtil Udgangen af 18de Aarhundrede ikke hvervet Kavalleri i Norge.
Den saaledes istandbragte Ordning blev staaende ved Magt i treti Aar, in til 1750 to nye Søndenfjeldske Dragonregimenter oprettedes, nemlig 3die og 4de Søndenfjeldske Dragonregiment. Om det sidste er her alene at berette, at det fra 1ste Januar 1766 blev ophævet. Det 3die Søndenfjeldske Dragonregiments Historie skal vi derimod i det følgende dvæle ved.
Det tredie søndenfjeldske Dragonregiment blev oprettet i henhold til kongelig Resolution af 14de Juli 1749. Det maa have været fuldt organiseret den 15de Juli 1750, da dets Officerer blev udnævnte.
Dets Kvarterer, ialt 612 i Tallet, laa i Hedemarken, Toten, Biri, Vardal, Faaberg og Gausdal. Det bestod af 8 Kompagnier, hvert paa 75 Mand: Søndre, Østre, Mellem-, Vestre, Nordre Hedemarkiske, Søndre, Nordre Totenske og Biri-Vardalske.
Ved Regimentets Oprettelse udgjorde Uniformen rød Kjole med paille Underfor, Opslag og Camisoler, hvide Knapper og Knaphul, Sølvgaloner paa Hatten. Hertil kommer Vest, som gik nedover Maven, af samme Farve som Besætningen, trekantet Hat, gule Skindbuxer, stive Støvler og Kravehandsker, Ballast i Læderstede og brede Livremmer af Læderets egen Farve; Skabrakerne var røde med den norske Løve.
Naar nu Dragonerne var i sin bedste Puds, "var den trekantede Hats Hjørner akkurat lige. Knappen, som er anbragt en Tomme under Tressen, bæres paa venstre Side og Kokarden ligeledes. Hatten er sat paa saaledes, at Kokardsiden præsenterer sig lidt mere hævet end den anden, ligesom den sidder lidt høiere bag end foran, dog ikke saaledes, at den falder for dybt ned i Tinene. Haaret er kjæmmet vel tilbage over Panden og skaaret saaledes paa høire og venstre Side af Hovedet, at det naar lidt længere ned end Øresnipperne. Baghaaret bundet saaledes sammen i en 'Queu' af sorte Baand, at denne, naar Hovedet bøier sig forover, ikke staar ret ud. Ovenfor 'Queuen' en Sløife. Mustascherne vel indsatte med godt Bartevox. De skulde altid saa meget som muligt være lige og ikke lavere paa Kinderne end i Midten. Nederst ved Overlæben skulde de være lidt afskaarede, forat de kunde staa i lige Linie. Halskluden sammenlagt i 2 Fingres Bredde, aldeles fast og glat og tilbundet i Nakken, Skjorte- eller Halskravelinningen en halv Fingers Bredde over den sorte Halsklud, saavidt, at det hvide af Kraven kan sees. Karabin- og Patrontaskeremmener saaledes fæstet, at Spænderne ligger ved Siden af hinanden midt paa Ryggen. Pallasken i det løst spændte Gehæng. Handskerne er trukket saaledes paa, at de sidder ganske glatte og saa, at Kraverne bedækker Halvparten af Kjolens Opslag. Alt Lædertøi har ny Læderfarve. Benklæderne er bundne under Knæerne. Støvlerne vel paatrukne, saa at Kraverne gaar lidt over Knæerne, ligesom de er fast spændte, forat de ikke skal glide ned. Sporelæderet sidder fast og glat uden Folder. Over Sadelen rødt Skaberak med Pistolhylsterkapperne af samme Farve.
Fra først af havde Officererne Skjærfet over Skuldrene; men fra 1765 blev det knyttet om Livet. Det følgende Aar fik Kavalleriet røde Kjoler i Stedet for Coletter; Officererne fik Lov til at bære Sløjfer paa Uniformen.
I 1769 fik Underofficererne til Distinktion en Epaulet paa høire Skulder. I 1780 forandredes Kokardens Farve fra sort til rød og gul; men kort efter vendte man tilbage til den førstnævnte Farve. Samtidig fik Kavalleriet Sultaner af hvide Fjær i Hatten. I 1782 blev Epauletterne ombyttede med Axelbaand, og det følgende Aar fik Underofficererne Sabelbaand. Saaledes varierede Uniformen snart sagt i det uendelige.
Ved Uniformsforandringen i 1785 fik Oplandske Dragonregiment rød Kjole, blaa Rabatter, blaa Krave og hvide Knapper, og nogle Aar senere reglementeredes blaa Vangbukser med Knapper og rød Passepoil langs Udsiden. Men ogsaa i dette Udstyr foregik der betydelige Endringer. Fra 1804 af indførtes runde Hatter for Officererne som for de Menige, og paa Hatten anbragtes en firkantet Plade med de latinske Bogstaver N. D. R. I 1809 var det Oplandske Dragonregiments Uniform rød Kjole, paille Krave, Rabatter og Opslag, hvide Knapper, guld Underfor, gul Vest, gule eller blaa Pantalons.
Fra 1810 begyndte Reduktion i Udsstyret, idet Bukserne blev graa og Bassepoilerne sløifedes. Officererne ombyttede den karmosinfarvede Farve i sine Kjoler med den kraprøde eller høirøde.
Regimentets første Chef var Oberst, fra 1755 Generalmajor Jürgen Christopher Koppelow, der beklædte denne Stilling fra 1750 til 3die Oktober 1759, da han tog Afsked. Koppelow, der var født 1683 og døde paa Bøler i Spydeberg 1765, havde i sin Ungdom fulgte de danske og norske Leietropper i keiserlig Tjeneste og havde udmærket sig under Krigen i 1716 ved de Affærer, som fandt Sted ved Gjellebæk og ved Norderhov Kirke.
Den næste Regimentchef, der var Søn af den fra Norderhovsaffæren bekjendte Kaptein, senere Generalmajor Knud Gyldenstjerne Sehested, var bosat paa Nes Herregaard i Smaalenene, hvorfra han kommanderede sit Regiment. Men i den længste Del af den Tid, han var dets Chef, fra 1761 til 1763, var han udkommanderet som Chef for det til Holsten beordrede andet norske Feltdragonkorps.
Dengang det i 1758 bryggedes op til Krig med Hertugen af Holsten-Gottorp, Ruslands halvgale Czar Peter III, sammendroges i Holsten en dansk-norsk Hær paa 25000 Mand, hvoraf 6000 Mand Kavalleri. Til det sidstnævnte udgjorde den norske Kontin- gent 2 Feltdragonkorpser. Det første af disse, der bestod af 8 Kompagnier - 4 Eskadroner -, sammensatte af de 4 søndenfjeldske Dragonregimenter, kom herhen i 1758 og kommanderedes af Generalmajor Hans Ernst Lützow, senere (fra 1760) af Oberst Fredrik Brockenhuus. Det andet Feltdragonkorps var sammensat paa samme Maade og kom nedover i 1761. Tropperne vendte ved Udgangen af 1762 hjem igjen.
Sehested blev Aaret efter Chef for det slesvigske Kyradserregiment. Han afstod da, mod en Sum af 6000 Rdlr. og de 800 Rdlr. i Pension til Generalmajor Koppelow det tredie søndenfjeldske Dragonregiment til karakteriseret Oberst Frants Kristian Zepelin, der havde tilhørt Regimentet siden dets Oprettelse. Zepelin var en ualmindelig energisk og dygtig Officer, der sad inde med indgaaende Kjendskab til sit Distrikts Forhold.
I Aarene 1766-67 havde Regimentet ligesom de øvrige Kavalleriafdelinger Eskadronsinddeling, idet de 8 Kompagnier, hvoraf det bestod, formeredes til 4 Eskadroner; hertil kom som den 5te den Ringerigste Eskadron.
Fra 1ste Juli 1767 ophævedes Redets Chef, og en større Del af dets Officerer, der ikke kunde anbringes ved andre Afdelinger, traadte af paa Vartpenge.
Ved kongelig Resolution af 10de Mai 1768 besluttedes Regimentet gjenoprettet fra 1ste Mai 1769, og det organiseredes nu som tidligere i 8 Kompagnier, hvert paa 75 Mand. Oberst Zepelin vendte paa samme Tid tilbage til sin tidligere Stilling, som han beklædte til 1788, efterat han i 1778 var bleven Generalmajor, 1782 Generalløitnant og 1787 første Deputeret i Generalkollegiet.
Fra 1ste Januar 1784 forandredes Regimentets Navn i Henhold til kongelig Resolution af 19de November 1783 til "Det oplandske Dragonregiment."
Da Zepelin blev 1ste Deputeret i Generalitetskollegiet, overtog Oberst Henrik Kristian Harboe Stillingen som Regimentskommandør og forfremmedes, da Zepelin tog Afsked, den 25de Juli 1788 til Regimentets Chef. Harboe var ogsaa en anseet Officer, hvis Navn endnu lever i Traditionen. Han kommanderede Regimentet i 24 Aar som Oberst fra 1788, som Generalmajor fra 1794 og som Generalløitnant fra 1810. Han tog Afsked fra 11te Mai 1811, men blev med Generals Rang staaende i Armeen til sin Død 1813.
Det oplandske Dragonregiment deltog i 1788 i Felttoget med Sverige. I Midten af September marscherede to Eskadroner, hver paa 120 Mand, under Regimentschefens Kommando over Stange og Eidsvold til den ved Kongsvinger posterede Styrke, der truede Vermland. To andre Eskadroner drog under Major Darres Kommando over Hadeland og Kristiania til Smaalenene, hvor den sluttede sig til Hovedstyrken og den af General v. Schmettow anførte Kolonne. Den 29de September fandt den bekjendte Affære ved Kvistrum Sted. Efter Englands og Preussens Intervention begyndte den norske Hær den 10de Oktober sit Tilbagetog, og den 12te November var den igjen samlet paa norsk Grund.
Under Krigen 1808-1809 var der kun liden Anvendelse for Kavalleriet. Af Oplandske Dragonregiment detascherebes 1 Kompagni til Ekſkadron Stabsfeldt i Akershus, 1 udredet til Kongsvinger og 2 til Kristianssand, De ikke udkommanderede ligeledes uberedne Kompagnier anvendtes til Fangetransporter og Bevogtning af Fanger.
Under 20de April 1811 foregik en gjennemgribende Omordning af de norske Dragoner, og denne Foranstaltning blev staaende ved Magt indtil Armeforandringen i 1818.
Det smaaleenske Dragonregiment, tidligere 2det søndenfjeldske, blev opløst; 6 af dets Kompagnier blev afgivne til Artilleriet, 2 til det nyopprettede akershusiske ridende Jægerkorps.
Af det akershusiske Dragonregiment, tidligere 1ste søndenfjeldske Dragonregiment, blev 2 Kompagnier indlemmede i det akershusiske Jægerkorps, 2 Kompagnier gik over til Artilleriet og det nyoprettede "Søndenfjeldske Dragonregiment."
Stammen i dette var det tidligere oplandske Dragonregiment, som saaledes skiftede Navn og herefter kom til at bestaa af 12 Kompagnier (900 Mand). Chef for det "Søndenfjeldske Dragon- regiment" var fra 11te Mai 1811 General Knud Andreas Meyer, der fra 1808 havde været Chef for det akershusiske Dragonregiment. Han traadte ved Armeforandringen 1818 af paa Vartpenge og døde 1835.
Under Krigen 1814 var to Kompagnier af det Søndenfjeldske Dragonregiment knyttede til den Staffeldtske og to til den Hegermannske Brigade.
Ifølge kongelig Resolution af 8de Juli 1817 fandt fra Nytaar 1818 en Omorganisation af Armeen Sted. Efter denne skulde Rytteriet bestaa af en Brigade, "Den kongelige norske Kavalleribrigade", der var fordelt paa 3 Korpser ridende Jægere, nemlig Akershus paa 5, Opland paa 4 og Trondhjem paa 2 Eskadroner. De Oplandske Jægereskadroner var Stange, Bang (senere Ringsaker), Vardal og Toten.
Efter Meyer havde oplandske ridende Jægerkorps følgende Chefer: D. E. Sparre 1818-1826, Oberstløitnant, senere Generalmajor Erik Anker 1826-1848 († 1858 som Kommandant paa Kongsvinger), Oberstløitnant Johannes Mathias Sejersted 1849-1861 († 1888), Oberstløitnant Ingvald Smith 1861-1874, Oberstløitnant Carsten Anker 1874-1881 († 1898 som Kommandant i Fredriksstad), Oberstløitnant Hans Wangensteen Holmsen 1881-1886 og Johan Christian Richter 1886-1888, senere Chef for akershusiske Kavallerikorps. Af disse havde C. Anker i sin Tid tjenstgjort i Franskmændenes Felttog i Algier og udmærket sig under den første slesvigske Krig. I den sidste havde ogsaa Holmsen været med.
Ved Hærorganisationen af 18de Juli 1887 er Kavalleriet inddelt i tre Korpser i hvert Opbud, 2 søndenfjeldske og 1 nordenfjelds foruden en Ordonnanseskadron.
Fra nu af ændrede det tidligere Oplandske ridende Jægerkorps sit Navn til Oplandske Kavallerikorps. Dets Liniekorps bestaar af stangeske, ringsakerske og totenske Eskadroner; Landværnseskadronerne beregnes indtil videre med Ordenstal inden Korpset.
Efter denne Ordnings Gjennemførelse blev Patroklus Fredrik Grundt Berg, Chef for Oplandske Kavallerikorps og Liniekorps. Hans Eftermænd har været Henrik Steffens Hagerup, f. T. Generalinspektør og Chef for Kavalleriet, og Jakob Arnt Nicolai Gulowsen, der siden 1898 er Korpsets Chef.
Skjønt vor Hær siden 1814 er en Fredsarme, har Cheferne for Oplandske Kavallerikorps, saavidt det har staaet til dem, alle søgt at holde sit Vaaben paa Høide med Tiden. Men paa den anden Side maa det heller ikke tabes af Sigte, at det er en Elite af vor Nation, de har havt at uddanne. Og denne har Korpsets dygtige og energiske Chef, Oberst Gulowsen, paa følgende smukke og træffende Maade karakteriseret i Indledningen til sit Værk "Fra Dragontiden":
"De oplandske Dragonafdelinger har altid været omfattet med stor Interesse af alle, med hvem de har staaet i Forbindelse, og deres Ros har ofte været udtalt af inspicerende Herrer. Afdelingerne rekruteres og remonteres fremdeles fra de samme rundt Mjøsen liggende tætgrændte Bygder med saa mange gode Bondeslægter, som fra Led til Led har ydet sit Bidrag til Korpsets traditionelle Anseelse og havt sin Andel i dets specielt nationale Præg. De fleste af det gamle Regiments Officerer, der har boet spredt rundt i Distrikterne, har været af norsk eller dansk Herkomst, mange hørende til vort Lands bedste Slægter, og Underofficersstanden har været rekruteret med Bygdernes bedste Folk til stor Betydning for Afdelingens gode Udvikling og det forstaaelsesfulde Forhold mellem Befal og Mandskab. Oplandsbygdernes gode Elementer og militære Aand giver den Dag idag Afdelingerne det samme Præg som i forsvundne Tider.
- ↑ Skandinaven 1900.10.24. 19001024. Digital versjon på Nettbiblioteket.