Kristian Nordlid: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
mIngen redigeringsforklaring
 
(15 mellomliggende versjoner av 7 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<onlyinclude>[[Kristian Nordlid|Kristian Magnus Olsen Nordlid]] (fødd 6. mai 1846 i [[Østre Aker]] (nå [[Oslo]]), død 9. juli 1905 i [[Kristiania]]) var prest, folkehøgskulelærar og pressemann. Han var frå barneåra ivrig målmann. Han gjorde mykje til å spreie bruken av nynorsken gjennom sitt utgjevingsarbeid og med sitt foregangsarbeid med nynorsk til bruk i kyrkja. Han endra etternamnet sitt frå Olsen til Nordlid i 1889.</onlyinclude>
<onlyinclude>{{thumb|Nordlid, Kristian (1846-1905).jpg|Kristian Nordlid.Ukjent kunstnar.}}
[[Kristian Nordlid|Kristian Magnus Olsen Nordlid]] (fødd 6. mai 1846 i [[Østre Aker]] (nå [[Oslo]]), død 9. juli 1905 i [[Kristiania]]) var prest, folkehøgskulelærar og pressemann. Han var frå barneåra ivrig målmann. Han gjorde mykje til å spreie bruken av nynorsken gjennom sitt utgjevingsarbeid og med sitt foregangsarbeid med nynorsk til bruk i kyrkja. Han endra etternamnet sitt frå Olsen til Nordlid i 1889.</onlyinclude>


== Familie ==
== Familie ==
Foreldra var Hans Olsen (1811-1891) og Lovise Kathrine Christophersdatter (f. 1820). Faren var fiskar, og familien budde på staden Nordli på [[Sjursøya]] rett ved Oslo hamn. Han var bror til  forleggaren [[Olaf Norli]] (1861-1959) og boktrykkaren [[Nicolai Olsen]] (1854-1936). Dei tre brørne samverka ein god del med utgjevingsarbeid.
Foreldra var Hans Olsen (1811-1891) og Lovise Kathrine Christophersdatter (f. 1820). Faren var fiskar, og familien budde på staden Nordli på [[Sjursøya]] rett ved Oslo hamn. Han var bror til  forleggaren [[Olaf Norli]] (1861-1959) og boktrykkaren [[Nicolai Olsen (1854–1936)|Nicolai Olsen]] (1854-1936). Dei tre brørne samverka ein god del med utgjevingsarbeid.


Kristian gifta seg 14. mai 1874 med Maren Karine Olsen (fødd i [[Aker kommune|Aker]] 2. mars 1849, død i Kristiania 6. juli 1920). Ho var dotter til kjøpmann Christian Olsen (Løkkegaarden) og Karen Olsdatter.
Kristian gifta seg 14. mai 1874 med Maren Karine Olsen (fødd i [[Aker kommune|Aker]] 2. mars 1849, død i Kristiania 6. juli 1920). Ho var dotter til kjøpmann Christian Olsen (Løkkegaarden) og Karen Olsdatter. Dei fekk fem born: Marta (lekjar i Kviteseid), Olav (ingeniør i vassdragsvesenet), [[Kristian Nordlid (1881-1979)|Kristian (sokneprest)]], Eivind (overlærar) og Ragnhild.


== Student og lærar ==
== Student og lærar ==
Kristian Nordlid vart student i 1864. Artium hadde han førebudd seg til ved å gå på [[Gjertsens skole|Schreiners/Gjertsens skole]] i Kristiania, ein skule for gutar som fyrst i konfirmasjonsalderen hadde bestemt seg for å lese til artium. Nordlid tok teologisk embetseksamen i 1870. I studietida var han huslærar i [[Sauland]] og [[Mandal]]. Han var folkehøgskulelærar hjå [[Viggo Ullmann]] i [[Seljord]] 1871-1872 og i [[Skodje]] i 1873 hjå folkehøgskulestyrar [[Einar Skavlan (1845-1920)]] Så var Nordlid folkeskulelærar i [[Drangedal kommune|Drangedal]] 1874-1877, og var samstundes kasserar for eit vegprosjekt der.
Kristian Nordlid vart student i 1864. Artium hadde han førebudd seg til ved å gå på [[Gjertsens skole|Schreiners/Gjertsens skole]] i Kristiania, ein skule for gutar som fyrst i konfirmasjonsalderen hadde bestemt seg for å lese til artium. Nordlid tok teologisk embetseksamen i 1870. I studietida var han huslærar i [[Sauland]] (nå i [[Hjartdal kommune]]) og [[Mandal]]. Han var folkehøgskulelærar hjå [[Viggo Ullmann]] i [[Seljord]] 1871-1872 og i [[Skodje]] i 1873 hjå folkehøgskulestyrar [[Einar Skavlan (1845-1923)|Einar Skavlan]] Så var Nordlid folkeskulelærar i [[Drangedal kommune|Drangedal]] 1874-1877, og var samstundes kasserar for eit vegprosjekt der.


Frå hausten 1877 hadde han post som huslærar hjå [[Olaus Arvesen]], som dreiv [[Sagatun folkehøgskole|Sagatun folkehøgskule]] ved [[Hamar]]. Deretter vart Nordlid lærar på [[Alvheim folkehøgskole|Alvheim folkehøgskule]] i [[Enningdalen]], [[Østfold]] (1879-1880).<ref>NBL 1949, Halvorsens forfatterleksikon, Funderud, O. 19xx:41</ref>>
Frå hausten 1877 hadde han post som huslærar hjå [[Olaus Arvesen]], som dreiv [[Sagatun folkehøgskole|Sagatun folkehøgskule]] ved [[Hamar]]. Deretter vart Nordlid lærar på [[Alvheim folkehøgskole|Alvheim folkehøgskule]] i [[Enningdalen]], [[Østfold]] (1879-1880).<ref>NBL 1949, Halvorsens forfatterleksikon, Funderud, O. 19xx:41</ref>>
Linje 14: Linje 15:
Da han var hjå Arvesen på Hamar, var Nordlid samstundes redaksjonssekretær og medstyrar i [[Oplandenes Avis]]. Det var byrjinga på ein innsats for presse og bokutgjeving som varte i mange år.
Da han var hjå Arvesen på Hamar, var Nordlid samstundes redaksjonssekretær og medstyrar i [[Oplandenes Avis]]. Det var byrjinga på ein innsats for presse og bokutgjeving som varte i mange år.


Frå 1880 var han redaktør og utgjevar av [[Østlandsk Tidende]] i [[Fredrikstad]] og [[Nordmanden]] i Kristiania til 1883. Samstundes var han engasjert med trykking og redaksjonelt arbeid i målavisa [[Fedraheimen]] 1880-1882. I 1883-1886 redigerte han [[Dagsposten]] i [[Trondheim]]. Han vart redaktør for målavisa [[Nordmannen]] i 1889 til den gjekk inn eit par år seinare. Nordmannen var starta av [[Kristen Stalleland]] og [[Kjetil Kjilland]] i [[Grimstad]] i 1887. Nordlid vikarierte for Stalleland som redaktør av [[Norsk Barneblad]] 1895-1898.  
Frå 1880 var han redaktør og utgjevar av ''[[Østlandsk Tidende]]'' i [[Fredrikstad]] og ''[[Nordmanden]]'' i Kristiania til 1883. Samstundes var han engasjert med trykking og redaksjonelt arbeid i målavisa [[Fedraheimen]] 1880-1882. I 1883-1886 redigerte han ''[[Dagsposten]]'' i [[Trondheim]]. Han vart redaktør for målavisa [[Nordmannen]] i 1889 til den gjekk inn eit par år seinare. ''Nordmannen'' var starta av [[Kristen Stalleland]] og [[Kjetil Kjilland]] i [[Grimstad]] i 1887. Nordlid vikarierte for Stalleland som redaktør av [[Norsk Barneblad]] 1895-1898.  


== Presten ==
== Presten ==
Frå 1886 kombinerte Nordlid presse- og publiseringsarbeidet med geistlege stillingar. I 1886 vart han [[stiftskapellan]] i [[Kristiania bispedøme]]. Stiftskapellanen verka som vikar i sokneprestkall i kortare eller lengre tid. Nordlid lærde landet betre å kjenne da han hadde oppdrag i bygder som [[Skiptvet]], [[Ål kommune|Ål]], [[Hurdalen]], [[Rollag kommune|Rollag]] og Seljord. I Seljord fekk han sokneprestkallet i 1898, ein stad han hadde gode minne frå og gode vener som [[Jørund Telnes]] og andre.
Frå 1886 kombinerte Nordlid presse- og publiseringsarbeidet med geistlege stillingar. I 1886 vart han [[stiftskapellan]] i [[Kristiania bispedøme]]. Stiftskapellanen verka som vikar i sokneprestkall i kortare eller lengre tid, til dømes som konstituert sokneprest til [[Varteig prestegjeld|Varteig]] 6. mai 1890 til 31. januar 1891. Nordlid lærde landet betre å kjenne da han hadde oppdrag i bygder som [[Skiptvet]], [[Ål kommune|Ål]], [[Hurdalen]], [[Rollag kommune|Rollag]] og Seljord. I Seljord fekk han sokneprestkallet i 1898, ein stad han hadde gode minne frå og gode vener som [[Jørund Telnes]] og andre.


Den 17. mai 1899 vart det for fyrste gong halden heile gudstenester på nynorsk i tre kyrkjer i Telemark, derunder Seljord med Nordlid som prest. Sviktande helse gjorde at han søkte avskil frå kallet i 1903, og han budde den siste tida i Kristiania, der han døydde to år seinare.
Den 17. mai 1899 vart det for fyrste gong halden heile gudstenester på nynorsk i tre kyrkjer i Telemark, derunder Seljord med Nordlid som prest. Sviktande helse gjorde at han søkte avskil frå kallet i 1903, og han budde den siste tida i Kristiania, der han døydde to år seinare.
Som teolog var Nordlid sterkt påverka av [[Grundtvig]]. [[Olav Midtun]] skriv om Nordlid at «han aldri [var]  nokon stiv teolog, han vilde helst vera folkelærar». Han gav ut ein del religiøse skrifter, mellom anna eit utvalg av Luthers reformasjonsskrifter, som han hadde omsett, ei bok av den skotske evangelisten og naturvitskapsmannen Henry Drummond og anna.
Som teolog var Nordlid sterkt påverka av [[Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvig]]. [[Olav Midtun]] skriv om Nordlid at «han aldri [var]  nokon stiv teolog, han vilde helst vera folkelærar». Han gav ut ein del religiøse skrifter, mellom anna eit utvalg av Luthers reformasjonsskrifter, som han hadde omsett, ei bok av den skotske evangelisten og naturvitskapsmannen Henry Drummond og anna.


== Kjelder og litteratur ==
== Kjelder og litteratur ==
*Funderud, Olaf:'' Østfold Folkehøiskole i tyve år. 1910-1930. Utg. av Høgskulelaget 1930.
*Helleve, Eirik: ''Skrinet med det rare i. Norsk Barneblad 125 år''. Norsk Barneblads Forlag, 2012.
*Midtun, Olav: Artikkel om Kristian Nordlid i [[Norsk biografisk leksikon]] (1949).
*Norsk allkunnebok (1957).
*''Norsk Forfatter-Lexicon 1814-1880'', ved J.B.Halvorsen, 4. bd., Kristiania 1896.
* [[Spydevold, Olav]]: ''Varteig : en liten bygds historie fra gammel tid til våre dager'', s. 127. [Varteig]. 1956. {{Nb.no|NBN:no-nb_digibok_2013091708032}}.
* {{hbr1-1|pf01037177001482|Kristian Nordlid}}


== Referansar ==
== Referansar ==
<references/>
<references/>
{{DEFAULTSORT:Nordlid, Kristian}}
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:Oslo kommune]]
[[Kategori:Aker]]
[[Kategori:Hamar kommune]]
[[Kategori:Hurdal kommune]]
[[Kategori:Seljord kommune]]
[[Kategori:Hjartdal kommune]]
[[Kategori:Skodje]]
[[Kategori:Ålesund kommune]]
[[Kategori:Trondheim kommune]]
[[Kategori:Grimstad kommune]]
[[Kategori:Halden kommune]]
[[Kategori:Fredrikstad kommune]]
[[Kategori:Ål kommune]]
[[Kategori:Rollag kommune]]
[[Kategori:Målfolk]]
[[Kategori:Redaktører]]
[[Kategori:Fødsler i 1846]]
[[Kategori:Dødsfall i 1905]]
[[Kategori:F-merkingsforslag]]
{{nn}}

Nåværende revisjon fra 14. apr. 2024 kl. 11:58

Kristian Nordlid.Ukjent kunstnar.

Kristian Magnus Olsen Nordlid (fødd 6. mai 1846 i Østre Aker (nå Oslo), død 9. juli 1905 i Kristiania) var prest, folkehøgskulelærar og pressemann. Han var frå barneåra ivrig målmann. Han gjorde mykje til å spreie bruken av nynorsken gjennom sitt utgjevingsarbeid og med sitt foregangsarbeid med nynorsk til bruk i kyrkja. Han endra etternamnet sitt frå Olsen til Nordlid i 1889.

Familie

Foreldra var Hans Olsen (1811-1891) og Lovise Kathrine Christophersdatter (f. 1820). Faren var fiskar, og familien budde på staden Nordli på Sjursøya rett ved Oslo hamn. Han var bror til forleggaren Olaf Norli (1861-1959) og boktrykkaren Nicolai Olsen (1854-1936). Dei tre brørne samverka ein god del med utgjevingsarbeid.

Kristian gifta seg 14. mai 1874 med Maren Karine Olsen (fødd i Aker 2. mars 1849, død i Kristiania 6. juli 1920). Ho var dotter til kjøpmann Christian Olsen (Løkkegaarden) og Karen Olsdatter. Dei fekk fem born: Marta (lekjar i Kviteseid), Olav (ingeniør i vassdragsvesenet), Kristian (sokneprest), Eivind (overlærar) og Ragnhild.

Student og lærar

Kristian Nordlid vart student i 1864. Artium hadde han førebudd seg til ved å gå på Schreiners/Gjertsens skole i Kristiania, ein skule for gutar som fyrst i konfirmasjonsalderen hadde bestemt seg for å lese til artium. Nordlid tok teologisk embetseksamen i 1870. I studietida var han huslærar i Sauland (nå i Hjartdal kommune) og Mandal. Han var folkehøgskulelærar hjå Viggo Ullmann i Seljord 1871-1872 og i Skodje i 1873 hjå folkehøgskulestyrar Einar Skavlan Så var Nordlid folkeskulelærar i Drangedal 1874-1877, og var samstundes kasserar for eit vegprosjekt der.

Frå hausten 1877 hadde han post som huslærar hjå Olaus Arvesen, som dreiv Sagatun folkehøgskule ved Hamar. Deretter vart Nordlid lærar på Alvheim folkehøgskule i Enningdalen, Østfold (1879-1880).[1]>

Pressemannen

Da han var hjå Arvesen på Hamar, var Nordlid samstundes redaksjonssekretær og medstyrar i Oplandenes Avis. Det var byrjinga på ein innsats for presse og bokutgjeving som varte i mange år.

Frå 1880 var han redaktør og utgjevar av Østlandsk Tidende i Fredrikstad og Nordmanden i Kristiania til 1883. Samstundes var han engasjert med trykking og redaksjonelt arbeid i målavisa Fedraheimen 1880-1882. I 1883-1886 redigerte han Dagsposten i Trondheim. Han vart redaktør for målavisa Nordmannen i 1889 til den gjekk inn eit par år seinare. Nordmannen var starta av Kristen Stalleland og Kjetil Kjilland i Grimstad i 1887. Nordlid vikarierte for Stalleland som redaktør av Norsk Barneblad 1895-1898.

Presten

Frå 1886 kombinerte Nordlid presse- og publiseringsarbeidet med geistlege stillingar. I 1886 vart han stiftskapellan i Kristiania bispedøme. Stiftskapellanen verka som vikar i sokneprestkall i kortare eller lengre tid, til dømes som konstituert sokneprest til Varteig 6. mai 1890 til 31. januar 1891. Nordlid lærde landet betre å kjenne da han hadde oppdrag i bygder som Skiptvet, Ål, Hurdalen, Rollag og Seljord. I Seljord fekk han sokneprestkallet i 1898, ein stad han hadde gode minne frå og gode vener som Jørund Telnes og andre.

Den 17. mai 1899 vart det for fyrste gong halden heile gudstenester på nynorsk i tre kyrkjer i Telemark, derunder Seljord med Nordlid som prest. Sviktande helse gjorde at han søkte avskil frå kallet i 1903, og han budde den siste tida i Kristiania, der han døydde to år seinare. Som teolog var Nordlid sterkt påverka av Grundtvig. Olav Midtun skriv om Nordlid at «han aldri [var] nokon stiv teolog, han vilde helst vera folkelærar». Han gav ut ein del religiøse skrifter, mellom anna eit utvalg av Luthers reformasjonsskrifter, som han hadde omsett, ei bok av den skotske evangelisten og naturvitskapsmannen Henry Drummond og anna.

Kjelder og litteratur

Referansar

  1. NBL 1949, Halvorsens forfatterleksikon, Funderud, O. 19xx:41