Lokalhistoriewiki:Ukas artikkel 2027

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Hvis du vil legge inn en ny utvalgt side, klikk på en av rødlenkene og skriv inn:

{{:Utvalgt artikkel}}''[[Utvalgt artikkel|Les mer...]]''

Bytt ut begge stedene det står utvalgt artikkel med den artikkelen du har valgt ut.

For forslag til ukas artikkel, se Kategoridiskusjon:Kandidater til ukas bilde og artikkel.


Uke 1 / Veke 1

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-1

Uke 2 / Veke 2

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-2

Uke 3 / Veke 3

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-3

Uke 4 / Veke 4

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-4

Uke 5 / Veke 5

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-5

Uke 6 / Veke 6

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-6

Uke 7 / Veke 7

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-7

Uke 8 / Veke 8

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-8

Uke 9 / Veke 9

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-9

Uke 10 / Veke 10

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-10

Uke 11 / Veke 11

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-11

Uke 12 / Veke 12

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-12

Uke 13 / Veke 13

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-13

Uke 14 / Veke 14

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-14

Uke 15 / Veke 15

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-15

Uke 16 / Veke 16

Snowshoe Thompson fotografert i USA.
Foto: Ukjent

Snowshoe Thompson (1827-1876) - fødd som Jon Torsteinson Rue i Tinn Austbygd – er tvillaust den av alle utvandra tinndølar som har blitt mest berømt i USA. Etter nokre år i USA endra han namnet sitt til John A. Thompson og vart etter skibragdene sine seinare mest kjend som Snowshoe Thompson. I statane California og Nevada er det reist ei rekke minnesmerke og teksttavler til ære for «the mailman and Hero of the Sierra» og området rundt olympiastaden Squaw Valley vart vedtatt å skulle kallast Snowshoe Thompson State Park. Han er truleg den einaste tinndøl som har fått minneord i New York Times ved sin død, og som har blitt heidra med helsing frå president Gerald Ford og guvernør Ronald Reagan på hundreårsdagen for sin bortgang.Les mer...

Uke 17 / Veke 17

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-17

Uke 18 / Veke 18

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-18

Uke 19 / Veke 19

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-19

Uke 20 / Veke 20

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-20

Uke 21 / Veke 21

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-21

Uke 22 / Veke 22

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-22

Uke 23 / Veke 23

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-23

Uke 24 / Veke 24

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-24

Uke 25 / Veke 25

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-25

Uke 26 / Veke 26

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-26

Uke 27 / Veke 27

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-27

Uke 28 / Veke 28

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-28

Uke 29 / Veke 29

Skinnfellar og andre skinnprodukt designa av Li Simon. Truleg frå Skinnfellmakargarden i Hemsedal.
Foto: Kristian Hilse/Mittet, 1969.

Li Simon (fødd 21. juli 1927 i København, død 8. september 2017 i Gol) var skinnfellmakar og designar. Ho hadde i ulike periodar verkstad i Hemsedal, Ulefoss, Sømna og på Gol. I tillegg restaurerte ho 17 gamle hus, dei fleste av dei på Skinnfellgarden i Hemsedal. I 1952 braut Li av historiestudia ved Københavns Universitet og flytta til Hemsedal med den tyske musikaren og pedagogen Vult Simon, som hadde kome til Noreg på 1920-talet. Ekteparet busette seg på Veneli (90/34) og fekk borna Martin (f. 1954) og Vita (f. 1958). I tillegg var Li i 15 år pleiemor for ein utviklingshemma gut. Garden tok også i periodar imot innsatte som var ute på prøve frå kvinnefengslet i Oslo. For Li vart bevaringa av gamle tømmerhus og av tradisjonen med å laga skinnfellar ei livsoppgåve. Skinnfellane var framleis i bruk då ho kom til Hemsedal, men handverkstradisjonen var i ferd med å verta gløymd. Saman med mannen, byrja ho å samle kunnskap om skinnfellmaking og leite fram gamle skinn og trykkstokkar på gardar og i museum. Dei eldste stokkane dei fann, hadde teikningar med typiske helleristingsmotiv, og det eldste skinnet dei fekk til samlinga si var kring 200 år gamalt. Det innsamla og avteikna materialet vart så katalogisert.Les mer...

Uke 30 / Veke 30

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-30

Uke 31 / Veke 31

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-31

Uke 32 / Veke 32

Sametingspresident Ole Henrik Magga var første formann i FNs Permamente forum for urfolkssaker.
Ole Heandarat Magga (født 12. august 1947 i Kautokeino (Guovdageaidnu) er språkforsker, professor emeritus og samepolitiker. Han var leder av Norske Samers Riksforbund fra 1980–1985 og han blei den første sametingspresidenten 1989–1997.

Internasjonalt var han med på å stifte Verdensrådet for urbefolkninger i 1975 og han var første formann i FNs Permamente forum for urfolkssaker (UNPFII) fra 2002–2004.

Som forsker og underviser har han jobba med samisk språk, og han har vært professor ved Universitetet i Oslo, Universitetet i Tromsø og Samisk høgskole.Les mer...

Uke 33 / Veke 33

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-33

Uke 34 / Veke 34

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-34

Uke 35 / Veke 35

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-35

Uke 36 / Veke 36

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-36

Uke 37 / Veke 37

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-37

Uke 38 / Veke 38

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-38

Uke 39 / Veke 39

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-39

Uke 40 / Veke 40

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-40

Uke 41 / Veke 41

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-41

Uke 42 / Veke 42

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-42

Uke 43 / Veke 43

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-43

Uke 44 / Veke 44

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-44

Uke 45 / Veke 45

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-45

Uke 46 / Veke 46

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-46

Uke 47 / Veke 47

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-47

Uke 48 / Veke 48

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-48

Uke 49 / Veke 49

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-49

Uke 50 / Veke 50

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-50

Uke 51 / Veke 51

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-51

Uke 52 / Veke 52

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-52

Uke 53 / Veke 53

Lokalhistoriewiki:Hovedside/Ukas artikkel 2027-53