Bruker:Axel Scheel/Burenius (utdypende artikkel)

Denne slekt eller familie Burenius (også v. Wick, Worwarch, Warwick, senere også kalt v. Büren) i Rostock nedstammet fra Arend von Wick eller Themhardus, jordbruker i Büren i det MÜNSTERSKE (= Emsbüren, ikke Büren i det Paderbornske) tilhørende komturiet Steinförden, som ble frigitt av amtmann og komtur Herbert v. Schetlog. («Arend von Wick oder Themhardus, Ackersmann in Büren im Münsterschen zur Komturei Steinförden gehörig, 1532 vom Amtmann und Comtur Herbert v. Schetlog losgegeben.» [Möhlmann:1975, s. 14.])

I denne artikkelen finnes bakgrunnsinformasjon og genealogisk stoff om slekten Burenius. En enkel oversikt over slektens norske forbindelser finnes i artikkelen Burenius.

Stamfaren hadde to sønner:

• Bernhard v. Bueren i Lübeck. Gift med Magdalene Niemann.
  • Ilsebe von Bueren (+ 1638) ~ Nicolaus Lepeler i Rostock. (2 sønner: Johann og Heinrich Lepeler.)
    • ? HEINRICH Lepeler; ~ før 1638 med Sophie Wedige (+ før 1688) (~ 1. gang i 1622 med Hans Rike [+ 1623], enkemann etter NN Storm, datter av Jacob STORM. Möhlmann:1975, s. 178: «1624 13. Januar heißt es, das Kind ist tot zur Welt gekommen. Hans Rike hat in seiner Sterbestunde seine Mutter gebeten, das kleine Kind zu sich zu nehmen und seine Schwester, die Gaulsche (Guhl), das Mädchen zu nehmen.»
      • Joachim Lepeler, sst. s. 180: «1688 verkauft er zwei Morgen Acker, die er von seinem Großvater [!] und seiner Mutter Sophie Wedige geerbt hat und bisher ungenutz ließ. Das Land lag am Scheuerberge zwischen der Oeconomia.» • • • #NB 1: Denne Heinrich LEPELERS hustru Sophie Wedige var det yngste barnet til Jochim WEDIGE (omkr. 1540-1610) (mor: Ilsebe Bolte fra Wismar), brygger, 1591 rådsherre i Rostock (~ 1. gang o. 1574 med Anna Tune [+ før 1595]) og 2. hustru (~ 27. aug. 1595) Wendula Nettelbladt (1571 Rostock-26. sept. 1631 sst.), datter av rådsherren Hermann NETTELBLADT samt ~ 2. gang i 1617 med Michel Sibrand (før 1580-etter 1617 i Rostock). Og denne Jochim WEDIGES yngre helbror var Kurt Wedige (o. 1553-o. 1625), som i 1577 ble gift med Anna Krebs, datter av Dionysius KREBS, sekretær, og Anna Meier, datter av Nic. MEIER og Taleke Frese samt ~ 2. gang med Joachim Scheele: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Carøe:1912, det 10. NB! Og • • • #NB 2: se dessuten WEDIGE/SCHELE-genealogi i samme litteraturliste under Melle:1707/1981: Emerentia Wedige, datter av Heino WEDIGE og ~ med Joachim Schele, senator i Rostock, hvis datter, Emerentia Schelen, ble gift den 3. feb. 1605 med Johannes Kirchmann (18. jan. 1575 Lübeck-20. mars 1643 sst.), 3/2 1603 poesiprofessor: se tysk Wikipedia «Johann Kirchmann»! En av deres 3 sønner, juristen Johann Kirchmann (1615–1687), ble senere borgermester i byen Schleswig; og datteren, Dorothea Kirchmann (1609–1637), ble gift i Lübeck den 2. okt. 1626 med Jacob Stolterfoht (20. juli 1600 Lübeck-4. mars 1668 sst.), «Prediger an der Marienkirche, der Kirchmann auch die Trauerrede hielt.» Han ble gift 2. gang sst. den 25. juni 1638 med Anna Hackhusen (+ den 30. juli 1664 i Lübeck), enke etter Samuel Wolter; og 3. gang ble Jacob STOLTERFOHT (STOLTERFOTH, STOLTERVOOT) gift i Lübeck 1665 med Gertrud Steinmann, enke etter Hieronymus Buck og selv død i Lübeck den 11. nov. 1666: se Hans-Joachim Kretschmar: «Ahnenliste Behn» (1964/95), nettside 119; se dessuten denne Gertrud KIRCHMANNS sannsynlige foreldre (se litteraturlisten her nedenfor under v.Bippen:1898), nemlig Jacob Steinmann (1599-1658) (som hadde 10 barn: se tysk Wikipedia «Jacob Steinmann») (~ 2. gang 4. juni 1627 med Cecilia Burchardt, hvis sønnedatter Appolonia (Johannstochter) Steinmann ~ omkr. 1670 i Krempe med dr. jur. Friederich Korfey [5. mars 1628 Güstrow-16. jan. 1696]) og 1. hustru NN Pauli, datter av superintendent i Rostock Simon PAULI d.Ä. (1534 Schwerin-1591 Rostock) (se tysk Wikipedia Simon Pauli der Ältere») (~ 1. gang med Regina Schmidt [Smedes] [1543-63]) og 2. hustru (~ 1564) Katharina Prenger, datter av kjøpmann Henrik PRENGER og GERTRUD Lerche gen. Lewark (Lewardia) (se flere steder, ikke minst Paulli:1925, nettside «8 av 26»), hvis A) sønn, Heinrich Pauli (1565-1610), medisiner og rektor ved Univ. i Rostock, ble gift med Katharine Papke (1589-1659), datter av Nicolaus PAPKE, Gewandschneider og Gesa Schlorff (hvis mor vel var Anna Barold: se mere om henne nedenfor); og hvis B) DATTER, Catharina Pauli (+ 1633), ble gift med Albert Hein (+ 1. des. 1658), dr. jur., professor ved Univ. i Rostock (mor: Catharina Horstmann): se nedenfor!! Ovennevnte Jacob STEINMANN (1599-1658) fikk OGSÅ i sitt 2. ekteskap med Cecilia Burchardt datteren Margaret(h)a Steinmann (11. feb. 1627- [så det hastet nok med foreldrenes ekteskap den 4. juni 1627, om da ikke Margaretha var av farens 1. ekteskap med NN Pauli?), som ble gift 1. gang med Georg Reiche (1618 Kiel-begr. den 9. aug. 1663 i Itzehoe) (se tysk Wikipedia «Georg Reiche (Verwaltungsbeamter)»); og ~ 2. gang den 18. april 1667 med Johann Wittemak(e) (Wittmack) (1608 - evt. 1618 - 13. feb. 1676 Rendsburg), offiser, ing., kartograf og dikegreve, enkemann etter Elsabe (Telse) Bruhn (+ Meldorf 29. okt. 1662), hvis sønn, Dietrich Wittemake (13. sept. 1652-1749), ble gift 2. gang med NN Scheel, en datter av Joachim SCHEEL: se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen! • • • #NB 3, ja: bemerk som noe SÆRLIG interessant: Ovennevnte bysuperintendant i Rostock Simon PAULI d.Ä.’s foreldre var Johann Pauli (+ 30. april 1578), BORGERMESTER i SCHWERIN, og Anna L o s e (n), datter av Friederich LOSEN: se LOSE-genealogi i litteraturlisten her nedenfor under v.Bippen:1898! - Og han, Jacob STOLTERFOHT, var en sønn av mag. Johannes STOLTERFOHT (STOLTERFOTH) (13. jan. 1555-4. feb. 1622), erkediakon i Rostock, så «Pastor an St. Marien in Lübeck», og (~ 20. juni 1587 i Rostock) Margrethe Bacmeister (29. feb. 1568-5. jan. 1641 Lübeck), éneste DATTER av prof. og dr. theol. Lucas BACMEISTER og Johanna Jacobina Bording! Se mere om flere av disse personer her nedenfor i stamtavlen i det 1. NB tilknyttet «Johann Grote (1602-1649)» (~ 1625 Anna Stal[l]meister). • • • #NB 4: Sophie WEDIGE (~ 1. gang med Hans Rike og 2. gang med Heinrich Lepeler) hadde bl.a. en søster Tilse Wedige (27. feb. 1600 i Rostock- 13. des. 1659 [ikke + i «1654», som hevdet av Möhlmann på s. 177 i dennes - først og fremst - beundringsverdige, kompakte genealogi over Rostock-patrisiere), som ble gift i 1622 i Rostock med Johann (Johannes) Stever, «f. 1589 i Stadthagen, d. 8. okt. 1651 i Rostock» ifølge Torbjørn Pihls svært interessante artikkel «Bispinne Justine Neumann f. Brun og hennes slekt i Mecklenburg og Preussen» i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1991, bd. XXXIII, hefte II (hele artikkelen: s. 188-200), s. 195! Ja, også med ektemannens personalia roter MÖLLMANN, hvilket springer én avklarende i øynene når man leser HELE denne setningen på en kritisk måte: «oo Johann Stever (* 1621 [sic!] in Westfalen), ihm wurde, da er nichts Eigenes hatte, 1621 [!] das Bürgerrecht zu 54 Gulden gelassen, als er Tilse, die Tochter des Jochim Wedige, freuen wollte.» Se forøvrig norsk Wikipedia «Jacob Neumann» (13. juli 1772 Strømsø [nå Drammen]-25. jan. 1848 Bergen), bisp i Bergen i 26 år! Som ble gift i 1800 i Kbh. med Justine Marie Agnethe Brun (1778-1838 Bergen), hvis søster, Wilhelmina Friderica Amalia Brun (26. mars 1787 Güstrow-9. mai 1867 sst.) i ekteskap med Johann Friedrich Eichmann ble mor til 1) Agnes Caroline Elise Sophie Eichmann (1896-91), som ble gift med dr. (?), i hvert fall dikter Friedrich (Wilhelm?) Georg Sibeth (1793-1880) (se tysk Wikipedia Friedrich Georg Sibeth («Danach kaufte er sich das Gut Wische bei Wismar und später den Werder in Güstrow. Hier war er in seinen letzten Jahren Domänenrat eines Kammerguts»: kanskje «Domänenrat» har blitt forkortet/forvandlet til «Dr.»?), sønn av Carl (IX.) SIBETH (1756-1823), hoffråd og borgermester i Güstrow, og Katharina Eichmann (1768-1800); og til 2) Emilie Henriette Marie Eichmann (1808-77), som ble gift med Georg Friedrich Christian Lisch (29/3 1801 Strelitz-22. sept. 1833 Schwerin), storhertugelig mecklenburg-schwerinsk arkivar, 1824 opptatt i frimurerlogen «Prometheus» i Rostock, historiker: se tysk Wikipedia «Georg Christian Friedrich Lisch»!! (Den i Wikipedia-biografien over biskop NEUMANN omtalte Dorothea Edler Neumann [1767-1850] var en datter av Jacob HANSEN NEUMANN [1721-77], jernverkseier, og Magdalene Cathrine Edler [1734-99], datter av Ulrik Fredrik EDLER [1701 Larvik-40 sst.] [mor: Magdalene Cathrine «Stüver» fra Tyskland] og Dorthea Bøckmann [1704 Larvik-79 sst.], datter av Abraham JOHANSEN BØCKMANN [1679 Råen, Øvre Eiker-] og Elisabeth Griis [1686 Sandefjord-1731 Larvik], datter av Christen MICHELSEN GRIIS og Karen Jensdatter Coldevin!) Og denne Dorthea BØCKMANNS datter, Magdalene Cathrine Edler (1734-99), hadde OGSÅ datteren Anne Cathrine Neumann (1764-1850), som ble gift i Gausdal i 1784 med Abraham Pihl (1756 Gausdal, Oppland-1821 Vang, nå Hamar) (se SNL Abraham Pihl», sogneprest til Vang, prost, astronom: se dessuten litteraturlisten her nedenfor under Hauch-Fausbøll:1936, det NB [presisering kommer]!) - Og disse søstre BRUNS foreldre var Wilhelm Carl August Brun (12. okt. 1744-2. sept. 1808), vekselvis kalt «Schloss-Apotheker» og «Raths-Apotheker» i Güstrow, og (~ 30. juli 1777 i Rostock [St. Marien]) Catharina Caroline Christine Meese (døpt 8/12 1752 og + 20. nov. 1828, begr. 24. nov. i Güstrow [Pfarrkirche]), datter av Hans Jochim MEESE (1711-79 Rostock) og (~ 1745) Agneta Meyer (også kalt Steinbeck)! «I 1802 besøkte han med sin familie datter og svigersønn i Norge.» (Pihl:1991, s. 192. Se forøvrig utdypende MEESE-genealogi - og det avgjørende spørsmål (særlig sett i lys av frimurerhistorie/kongelig ansettelsespolitikk m.h.t. utnevnelse av visse maktfulle embedsmenn): om det her finnes en sammenheng med Ulrik Meese, som sto i et fruktbart forhold til Margrete Mule, her nedenfor i litteraturlisten under Nielsen:1875, det 1. NB!) Og Wilhelm Carl August BRUNS yngre bror var Johan Christian Constantin Brun (27. nov. 1746 i Wismar-19. feb. 1836 i Kbh. [Petri]) (se DBL «Constantin Brun»), som i 1770-årene kom «til St. Petersburg som dansk agent for et lübecksk handelshus», og fra 1777 var han også dansk konsul i denne russiske hovedstad! «Til København flyttet han i 1783, etterat han ved tidligere besøk var blitt kjent med sin tilkommende Frederike Münter [se norsk Wikipedia «Friederike Brun»]. Her ble han administrator for den vestindiske handel [les: slavehandel; se tysk Wikipedias bio. om hans «tilkommende», snart virkelige svigerfar, ILLUMINAT og HØYGRADSFRIMURER {embedsmann/taler} Balthasar Münter {1735 Lübeck-93 Kbh.} {se tysk Wikipedia «Balthasar Münter»} og om den - økonomisk sett - lukrative, men ukristne «trekanthandelen»: «Das umfangreiche Einkommen aus seinen Schriften nutzte Münter, um in Anteile der Dänisch-Westindischen Handelskompanie zu investieren, die im atlantischen Dreieckshandel und damit im Sklavenhandel stark engagiert war. Sein Aktionärsbrief, der von Heinrich Carl von Schimmelmann [se norsk Wikipedia «Heinrich Carl von Schimmelmann»] unterschrieben wurde, ist erhalten»], og i løpet av få år en av de fremste i byens handelspatrisiat. Etatsråd 1798, konferansråd 1819, geheimekonferansråd 1831.») Og hans «tilkommende» var en yngre SØSTER av Friedrich Carl Henrich Münter (1761-1830) (se norsk Wikipedia Friedrich Münter»). Han var en AKTIV HØYGRADSFRIMURER, den første «moderne forsker» på TEMPELRIDDDERORDENEN og biskop i dansk tjeneste samt medlem av ILLUMINATUSORDENEN! - Han ble dessuten i 1788 ekstraordinær professor i teologi ved univ. i Kbh. «støttet» av Hertugen af Augustenborg: se litteraturlisten her nedenfor under Jordening:1879! (Forøvrig ble Fr. MÜNTER og hustru født Krohns datter, Maria Frederikke Franciska [kalt Fanny] Münter [1796-1871] ~ i 1815 med den av Søren Kierkegaard så sterkt kritiserte dr.teol. Jacob Peter Mynster [1775-1854], 9/5 1828 kgl. konfess./øverste hoffprest: se WIBERG-net «Kgl. Confess.» # 39 [kritikken ble dog publisert først etter teologens død i 1854: se dansk Wikipedia «Søren Kierkegaard» under overskriften «Kirkestormen (1855)»]. Og interessant, ja, megetsigende og SÆRDELES VIKTIG m.h.t. SCHEEL-genealogi i denne sammenheng, er dette: at Fanny MÜNSTER født MÜNTERS yngre bror, Theodor Münter [1798-1841] [se dansk Wikipedia «Theodor Münter» ], justisråd, rådmann i Kbh., ble gift 1. gang i 1825 med Sophie Frederikke Langberg, skilt i 1833, og ~ 2. gang den 28. nov. 1834 i Holmens kirke med Ingeborg Catharina (v.) Oppen [mor: Adelgunde Sophie v. Stricker, hvis mor igjen var Margrethe Charlotte RÖMELING, datter av Jobst Conrad Rømeling {se Søndenfjeldske infanteriregiment} og Adelgunde Christina Sophie v. Meyer {mor: Charlotte Amalie v. Scholten}, hvis yngre halvsøster, Susanne Benedikte v. Meyer, ble gift med Friderich Wilhelm Freiherr v. Printzen født 27. jan. 1718 i Berlin, som var KOMTUR i Johanniterordenen i Lietzen og HØYGRADSFRIMURER, ja, flere ganger logemester etter 1748 å ha blitt opptatt i logen «Zu den drei Weltkugeln»: se tysk Wikipedia «Friedrich Wilhelm von Printzen»], hvis sønn, Alexander Jacob Balthasar Münter, dansk kammerherre, kommandørkaptein [1798-1841], i ekteskap med Johanne Elisabeth Johnson [1844 i Rønne på Bornholm-1921] [hvis mor var Karen Kirstine Sonne: se engelsk Wikipedia Johanne Münter, kvinnesaksforkjemper etc.] ble far til Marna Edit Christina Münter [1869-], som ble gift i Kbh. i 1917 med Johan Jacob Albert greve Ehrensvärd, hvis mor, Ingeborg Hedvig Vogt, var en halvsøster av de to Vogt’er ~ Scheel, altså Karen Rosenborg Vogt, mor til alle Scheelbarna, og Marie Louise Vogt, som oppdro og passet på disse morløse, men allikevel heldige barna til sin ektemann, kommandanten på Oscarsborg festning, Henrich Sigvard Scheel [1806-91]: se litteraturlisten her nedenfor under Eggers:1963, det 1. NB!) Se også - ikke minst fordi det i denne biografi finnes så mange effektive og interessante lenker! - tysk Wikipedia «Friedrich Münter». Og brødrene Wilhelm Carl August og Johan Christian Constantin BRUNS foreldre var dr. med. Johan Carl BRUN (21. mars 1711 Danzig-18. juni 1795 Güstrow), «Kreisphysicus» i Güstrow 2. mars 1750, innehaver av slottsapoteket, og Justina Catharina Stever (22. des. 1720 Rostock—), levde som enke i Güstrow i 1773, datter av Johann Valentin STEVER (10. jan. 1690 Rostock-19. nov. 1755 sst.), som etter å ha studert jus ble sekretær i 1714 hos den danske etatsråd BORNEMANN, så «1717 rådssekretær i Rostock og senere pronotar, kemner og rådsherre» (Pihl:1991, s. 196) (og [~ 16. mai 1719] Magdalene Juliane Rassow [1699-1751 Rostock], datter av godsforpakter - nemlig (opplyses det i Möllmann:1975 på s. 161 i tavlen «Stever») «zu Toitenwinkel u. Stuthof» - Heinrich RASSOW [ca. 1659-1719] og Anna Katharina Grädener, som også hadde en datter, Ilsabe Catharine Rassow, som ble gift med Andreas Michelsen, borgermester i Rostock, hvis datter, Sophie Juliane Michaelsen [+ 1743], ble gift i Rostock den 22. feb. med Christian Friedrich Stever [1697 Rostock-1778], en yngre bror av ovennevnte forpakter Johann Valentin STEVER), som atter var en SØNN av ingen andre, enn Christian Michael Stever (6. april 1657 Rostock-5. feb. 1722 sst.) (mor: Anna Nienhagen, datter av amtmann i Gustrow mm. Johann NIENHAGEN og Anna Havemann) og (~ 1688 i Rostock) Justina Regina Beselin (28. aug. 1668 Rostock-) , datter av Valentin BESELIN (1628-84) (se tysk Wikipedia «Valentin Beselin» - og se NB 5 her nedenfor snart), senator i Rostock, og 2. hustru Regine Elisabeth Hagemeister (1635-87), datter av Lucas HAGEMEISTER, borgermester i Güstrow, og Regine Clandrian, som var en datter av Daniel CLANDRIAN (1549 Friedland-25. sept. 1609), 1592 borgermester i Güstrow og keiserlig notar (~ 1. gang i 1589 med Margarete Krüger [mor: Anna Leppin, datter av Jacob LEPPIN, borgermester i Plau: se tysk Wikipedia «Plau am See»], yngre halvsøster av Magdalene Krüger [mor: Magdalene Koch, borgermester i Güstrow Ulrich KRÜGERS 1. hustru], som ble gift i 1620 med Joh. Cothmann [1588-Güstrow 1661], hertug Johann Albrecht av Mecklenburg-Schwerins hoffåd 1634, så KANSLER, og sendemann ved det keiserlige hoff (hans barnebarn giftet seg med Joachim v. Moltke, den danske grevelinjes aneherre [«Ahnherrn der dänischen Grafenlinie»): se stamtavlen Moltke; og se tysk Wikipedia «Johann Cothmann») og 2. hustru (~ 1592) Sophia Klevenow, datter av Christian CLEVENOW (+ 1570), rådsherre i Güstrow, og Sophie Smedes (+ 1602), hvis søster, Regine Smedes (1543-63), ble gift med Simon Pauli genannt der Ältere (28. oktober 1534 i Schwerin-17. juli 1591 i Rostock), luthersk teolog og «erster Stadtsuperintendent von Rostock», som ble gift 2. gang i 1564 med Cath. eller Katharina Prenger: se det 2. NB her ovenfor!! Og søsteren Margrethe Smedes (1531-71) ble gift i 1553 med David C(h)yträus (1531-1600) (se tysk Wikipedia «David Chyträus»; se gjerne også BILDSUCHE.DIGITALE-SAMMLUNGEN Chyträus, David: «Historia der Augsburgischen Confession»), hvis foreldre p.g.a. sin evangeliske innstilling hadde måttet søke tilflukt i Mentzingen; og da foreldrene dessuten rådet over beskjedne finansielle midler, hadde «der Menzinger Ortsherr Peter von Mentzingen» gitt ham et storslått stipendium til underhold i hele hans studietid! Se også tysk Wikipedia «Mentzingen (Adelsgeschlecht)» om dette; og se dessuten v.SCHELE/v.KLENKE/v.MENTZINGEN-genealogi i Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Anna Sophie v. der Trautenburg» (~ Johann Frantz v. Aichelberg)! (Og 2. gang ble CHYTRÄUS - som 5 ganger var rektor ved Universitetet i Rostock - gift i 1572 med Margrethe Pegel [ikke «Pagel»].) - Denne ovennevnte Valentin BESELINS helbror var forøvrig Nicolaus Beselin (o. 1620 Rostock-21. aug. 1669 Tønning), som i 1657 ble gift med Elisabeth Schumacher (~ 2. gang med Johs. Laur. Johnsen [1640-91], adv. i Tønning), hvis SØSTER, Marie Schumacher ~ 1628 i Haderslev med Warmbolt Schrøder (mor: Sophia Pentz) (~ 2. gang med Margrethe Bagger)!! Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Christensen:1970, hovedteksten og v.Melle:1707/1981, det 3. NB! Og Johan Joachim STEVER (~ 1654 med Anna Nienhagen) var en sønn av Johannes S t e v e r (1589 Stadthagen i det tidligere grevskapet Schaumburg-Lippe-8. okt. 1651 Rostock) og (~ 1622 i Rostock) Tilse Wedege (27. feb. 1600 Rostock-13. des. 1659 sst.), datter av brygger, kjøpmann og rådmann i Rostock Joachim WEDEGE (1538-1609) (~ 1. gang med Anna Tune [+ før 1585]) og 2. hustru Wendula Nettelbladt (1571 [vel 1576: se nedenfor snart] Rostock-26. sept. 1631 sst.), som ble gift 2. gang i 1617 med Michel (Michael) Sibrand (før 1580-etter 1617 i Rostock). - Altså var Tilse STEVER født WEDIGE en helsøster av den enke etter Hans Rike, Sophie Wedige, som her nesten øverst i stamtavlen er nevnt som ~ før 1638 med Heinrich Lepeler! M.a.o.: Søstrene WEDIGES farbror, Kurt Wedige, ble ~ i 1577 med Anna Krebs, datter av sekretær Dionysius KREBS (KREUET) og Anna Meier (datter av Nic. MEIER og Taleke Frese), som ble gift 2. gang med Joachim • S c h e e l e ! Og endelig kan bemerkes hér, at ovennevnte Wendula NETTELBLADT (se Möhlmann:1975, s. 121, hvor hun anføres som født i 1576) (~ 1. gang i 1597 med Joachim Wedige [+ 1610], senator i Rostock, og ~ 2. gang med Michael Sibrand, «So.d. Winhold Sibrand, Ictus, und dänischer Kanzler» [se litteraturlisten her nedenfor under Thomsen:1937]) var en sønn av Hermann NETTELBLADT (+ 12. juni 1606), kirkeforstander til St. Jacobi 1578-24. feb. 1582, 1583 rådsherre, 1696 Kämmerer etc., og (~ før 1569) Tilsche Witting, datter av Peter WITTING og enke etter Hinrik Deue og også den yngste av 3 søstre, hvorav den eldste, Anna Witting (+ etter 1602), ble ~ før 1563 med rådmann (fra 1567) Caspar Lindenberg (+ 1582), «Kinder vorhanden». Og denne Tilsche WITTING ble også mor til Jacob Nettelbladt, som ble gift med Margarete Kremer, datter av Hans KREMER («offenbar keine Kinder»), og Margarete Nettelbladt (13. juli 1597-3. april 1654), som ble gift med Christian Slede (Sledanus) (+ 10. juli 1646), Professor Dr. in Rostok von 1605-14, dann Domprediger in Schleswig», ifølge GETHER-tavle II sønn av Oswald SLEDANUS den Eldre, superintendent i Rostock, og Elisabeth Engelbrecht. Og denne Oswald SLEDANUS var en SØNN av Claus Slede, 1548/57, og Taleke Frese (~ 1. gang med Nic. Meier, hvis datter Anna Meier ~ 2. gang med Joachim Scheel, 1602 rådsherre i Rostock!) Og endatil hadde Elisabeth ENGELBRECHT en datter Anna Sledanus (+ 7. des. 1621), som ble ~ 1. gang med dr. Johannes Pauli (+ 1604), immatrikulert 1597 i Wittenberg, Stadtfysicus i Wismar, som var en sønnesønn av borgermester Joh. PAULI i Schwerin og Anna Lose! Og i 1606 ble denne Anna SLEDANUS gift 2. gang med Bernhard O l d e r m a n n (1580 Rostock-1631 Kiel), 1611 livlege hos hertug Johann Adolp av Holstein-Gottorp, fra 1621 i Kbh. livlege for enkedronning Sophie på Nykøbing Falster og for hertug Fr. av Holstein i Kiel, ENKEMANN etter Agathe Münden, datter av Berend MÜNDEN den Yngre (~ 2. gang med Anna Esig) og 1. hustru NN! Og endelig • • • #NB 5: Det ble vist til tysk Wikipedia «Valentin Beselin» her ovenfor i det 4. NB, som i 1. ekteskap av 18. jan. 1659 ble gift med Carharina Wedow (1641-61), som fikk 2 barn før sin tidlige død, bl.a. sønnen Johann Joachim Beselin (1661-1718), som ble borgermester; og som så - i sitt 2. ekteskap av 1662 - ble gift med Regina Elisabeth Hagemeister, som fikk 6 barn, hvorav datteren Justina Regina Beselin ~ 1688 den senere borgermester i Rostock Christian Michael Stever (1657-1722). Men særlig interessant i dette NB er sønnen til ovennevnte jurist og senere borgermester Johann Joachim BESELIN, som nemlig i ekteskap med Wendula Kleinschmidt (1654-1726) ble far til Valentin Johann Beselin (også kalt der Ältere) (4. juli 1693 Rostock-16. des. 1755 Malchin) (se tysk Wikipedia «Valentin Johann Beselin»). Han ble 1748 valgt til første borgermester i Rostock, og han var blitt gift den 24. sept. 1716 med Anna Hedwig Horn (1699-1730) (3 barn) og ~ 2. gang den 29. aug. 1731 med Christina Margarete Taddel, kanskje datter av den hertugelig mecklenburgske geheimesekretær og hoffråd Jacob TADDEL (2/2 1648 Gadebusch-19/2 1713 Rostock) (sønn av Bernhard TADDEL [1614 Gadebusch-] og Margarethe Wägener og gift den 7. okt. 1697 i Rostock med Christina Vermehren [5. juni 1681 Rostock-1762 sst.], datter av Johannes VERMEHREN og Christine Wolters: se # 44 i «Vorfahren von Friedrich Christian Silvester Petersen»), «von dem zwei Söhne in ranghohen Justizämtern in Rostock wirkten», og én av disse to må jo ha vært nettopp sønnen # 22 dr. jur. Joachim Friedrich Taddel (21/8 1707 Rostock-5/6 1785 sst.), som i hvert fall hadde to brødre (!), og som i 1740 ble rådsherre i Rostock. «1748 liegte er dieses Amt nieder und wurde zunächst Konsulent bei Ritter- und Landschaft, einige Jahre später Landsyndicus.» Han var gift 1. gang med Ilsabe Dorothea Michelsen (2. jan. 1718 Rostock-16. juni 1745 sst.) (med hvem han fikk 8 barn [se RAINER-DOERRY.de/AHNENFORSCHUNG], hvorav det 4. barnet, datteren Sophie Dorothea Taddel, ble gift 1. gang med senator i Rostock Wilhelm Gottfried Heinrich Petersen [farmor: Anna Buck, datter av Hinricus BUCK og Anna Klein] og ~ 2. gang den 2. mars 1766 i Rostock med Julius Ludwig Burchard [mor: Catharina B o u r g u n d! [~ 1. gang i 1753 med Wendula Elisabeth S t e v e r og ~ 2. gang i 1758 med Regina Elisabeth Wendt]), som - denne hans 3. hustru - var en datter av Andreas MICHELSEN, borgermester i Rostock («zu Rostock»), og godsforpakterdatteren av Toitenwinkel og Stuthof Ilsabe Cathrine Rassow, hvis SØSTER, Magdalene Juliane Rassow, ble gift i 1719 i Rostock med Johann Valentin Stever (1690-1755) - og Ilsabe Dorothea MICHELSENS søster, Sophie Juliane Michaelsen (Michelsen) (+ 1743), ble gift i Rostock den 22. feb. 1732 med Christian Friedrich Stever (Rostock 27/2 1697-7/10 1778), en yngre bror av nettopp nevnte Johann Valentin STEVER; de var begge sønner av Christian Michael Stever (Steuer) (Rostock 1657-sst. 1722) og (~ 1688 i Rostock) Justine Regine Beselin (+ 1742), datter av Valentin BESELIN og Regine Elisabeth Hagemeister, hvis søster Anna Hagemeister ~ Hillen. Og Christian Michael STEVERS storebror, Johann Caspar Stever (1655-1720), ble gift 1. gang i Rostock i 1683 med Anna Magdalene Hillen (+ 1703), datter av nettopp Hermann Friedrich HILLEN og Anna Hagemeister; og ~ 2. gang i Rostock i 1654 med Anna Niemann, datter av Johann NIEMANN. - Og 2. gang ble dr. jur., senere landsyndicus Joachim Friedrich TADDEL gift - men denne gang i barnløst ekteskap (?) - med Eleonore Margarete Sasse, «Tochter des Kriegsrates Sasse in Rostock, welche 26.1.1785 verstarb.» Og denne landsyndikus hadde altså to brødre, en Christian Taddel (ingen personalia oppført - men som det fremgår på ovennevnte AHNENFORSCHUNG-nettside var hans fulle navn Christian Ludwig Taddel, som ble født 11. april 1706, antagelig i Rostock, hvor han i hvert fall døde den 12. juni 1775, og han var dr. juris. i Rostock), som antagelig er dén av brødrene, som også kom i ranghøy stilling; og den eldste broren, Johann Jacob Taddel (før 22. mai 1702 i Schwerin-21/9 1746), «Pastor an St. Petri in Rostock», 1724 adjunct ved det filosofiske fakultet ved Univ. i Wittenberg, 1725 privatdosent i Rostock, som ble gift med prestedatteren Sophie Claudius i Bencka ved Grimma, og det kan finnes rimelig samt gjettes på: at HÁN ble far til Johann Jacob (den Yngre!) Taddel (+ 28. des. 1799 i Rostock), som ble gift den 20. mai 1778 med Anna Sophia Niemann (1731 Rostock-88 sst.), enke etter (~ 1748) Hermann Valentin Beselin (1723 Rostock-76 sst.), som var en sønn av nettopp Valentin Johann BESELIN (1693-1755) og 1. hustru Anna Hedwig Horn (1699-1730)!! Denne Anna Sophia NIEMANNS søster, Anna Cath. Niemann, ble gift i 1743 med Christian Ehrenfried Eschenbach, og disse søstrenes FORELDRE var Johann Niemann (4. aug. 1686 Rostock-3. aug. 1648 sst.) (og [~ 18. sept. 1721] Anna Catharina Zinck [juli 1695 Rostock-16. okt. 1776 sst.]), som var en SØNN av Martin NIEMANN (18/3 1656 Rostock-28/12 1699 sst.), «aerarii Secretarius in Rostock» (se Möhlmann:1975, s. 126) og Catharina Elisabeth Nettelbladt (21/3 1666 Rostock-14. aug. 1761 sst., 95 år gammel): Hun var en datter av Johann NETTELBLADT (+ 1690), rådsherre «1571» - vel en trykkfeil for 1671! - i Rostock, «Gewandhändler» (mor: Margarete Maeß) og Catharine Elisabeth Thurmann, datter av senator Kaspar THURMANN og Margarete Zander: se litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840, det 4. NB! Og han var en sønn av Martin NIEMANN (begr. i Ribnitz-Darmgarten( og (~ 1660) Anna Bülten (født i Ribnitz-D.), datter av Nicolaus BÜLTEN og Anna Duerjahr. Og Catharine Elisabeth NETTELBLADTS yngste søster, Anna Nettelbladt, var gift med Johann Kruse, hvis identitet stadig søkes funnet (av BRUKER A.S.). En annen yngre søster, i hvert fall oppført etter fru NIEMANN i Möllmanns genealogi, var Margarete Dorothea Nettelbladt ~ 1703 med Johann Rohde, brygger og kjøpmann i Rostock. Og VIKTIG: Catharine Elisabeth THURMANN var OGSÅ mor til de eldre søsken 1) Caspar Nettelbladt (i biografien til RIKSARKIVET.se er navnet skrevet Nettelbladh; se også svensk Wikipedia Caspar Nettelbladh» - og se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under den SVÆRT INTERESSANTE OPPFØRING bl.a. m.h.t. SCHELE i KIEL-genealogi Sastrow:1595, både hovedtekst og det 2. NB), kjøpmann i Stockholm 1750, som ble gift med Anna Dorothea B r a n d e n b u r g (1652 Stralsund-1732 Stockholm), datter av Baltzar (Baltazar) BRANDENBURG (1609 Stralsund-1673 sst.) (mor: Anna v. Braun, datter av Joachim v. BRAUN (se TABELL 16 i genealogi «von Braun») og Gertrud Hagemeister, hvis mor igjen var Catharina Wulf, datter av Arend WULF og en Schele fra KIEL) og Dorothea Buchow (+ 1685), og hvis 6 sønner forble i Sverige (se litteraturlisten her nedenfor under Stenbock:1911), og den 7. sønn, Christian Nettelbladt (1696 Stockholm-1775 Wetzlar) (~ 1. gang i barnløst ekteskap med NN Papke, en søster av professor, matematiker og teolog Jeremias Papke [9. aug. 1677 Greifswald-slutten av mars 1755 i Stockholm], som var en SLEKTNING AV CARL PAPE, bisp av Lund, hvis farfar Herman Papke {mor: Gesa Schlorff), var en bror av Dorothea Papke ~ Valentin Havemann: se tysk Wikipedia «Jeremias Papke», men se også litteraturlisten her nedenfor under Möhlmann:1975), jurist og assessor ved «Reichskammergericht 1743» og «Professor a.d. Univärsität Greifswald», ble opptatt i 1746 som «Reichsfreiherr von Nettelbladt etter i 1742 å ha blitt gift med Maria Amalie Lutkemann (Lütkemann), datter av Timotheus LÜTKEMANN (1671-1738) (se tysk Wikipedia «Timotheus Lütkemann»), generalsuperintendent over den pommerske «Landeskirche», og Ida Auguste Wedderkop, datter av Gabriel WEDDERKOP (1644 Husum-1696 Kiel) (~ 2. gang med Ursula Burchardi [1651 Kiel-96 sst.], datter av Matthias BURCHARDI og Anna Langemak, hvis mor var Anna Wessling: se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen flere steder, men denne gang under «Henning Scheel(1654-1770), 1690 til Tiselholt», hvor kanskje den mest effektive fremstilling av genealogi LANGEMACH/WESSLING/FOLCHERSAHM/SCHEEL/BURCHARDI finnes - sett i lys av WEDDERKOP-genealogi) og 1. hustru Ida Langemak: Gabriel WEDDERKOPS eldre bror, Magnus Wedderkop naturalisert v. Wedderkop(p) (1637 Husum-1721 Hamburg), ble gift i 1683 med Margareta Elisabeth Pincier (1661-1731): se den genealogiske oversikt «Reimers» A 7!! Men la det være sagt også på dette sted: Når genealogien nærmer seg slekten Scheel og eller frimurere, dukker det plagsomt ofte opp på nettet anonyme skribenter som skaper mye forvirring, fx. sies det mye forskjellig om Anna Langemaks svigerforeldre. Anna Langemak (31. aug. 1630 Kiel-19. des. 1671 Kiel), datter av Johann LANGEMAK og Anna Wessling, lar disse skribentene stort sett være i fred, men på én GENi-nettside ved «Private User» av «April 27, 2022», sies Anna LANGEMAKS ektemann Matthias Burchard å ha vært en sønn av Anton BURCHARD og «Margarette Schroeder», en kvinne det vites intet mere om, annet enn disse usikre personalia: «Estimated between 1554 and 1614»; og på en annen GENi-nettside av «July 29, 2021», sies Anton Burchard (1584 Lübeck-8. mars 1628 Kiel) å ha vært gift med Ursula Matzen (1590 Kiel-2/2 1661 sst.), som altså hún ble mor til Mathias Burchard (20. aug. 1619 Kiel-29/8 1679 sst.), som vel er riktig! Men denne anonyme skribenten nøyer seg ikke med selv å være «Private», for riktignok er han generøs nok til å la leseren få vite, at BURCHARDS 1. hustru (som han ble gift med den 16. okt. 1646) var Anna Langemak, men hans 2. hustru kaller han bare for «Private»! Denne «bortgjemte kvinne» er allikevel ikke mere «privat» i den offentlig tilgjengelige litteratur, enn at hennes fulle navn er blitt publisert og gjort kjent - eller SYNLIG! - som «Anna Catharina March» (+ 25. okt. 1684 i Kiel (en datter av Caspar MARCH [1610 Penkun ved Stettin-26/10 1677 BERLIN] og [~ 1644] Catharina Schmied) - gift i 1673 i Kiel med Mathias Burchard (enkemann etter Ursula Matzen): se nemlig atter RAINER-DOERRY.de/AHNENFORSCHUNG «Vorfahren von Friedrich Christian Silvester Petersen», og denne gang under # 40! Og legg dér OGSÅ merke til at nettopp Anna Catharina March ble mor til en datter og 2 sønner, hvorav det yngste barnet, Christoph Martin Burchard [1. april 1680 Kiel-14. feb. i Rostock], ble gift den 10. feb. 1721 i Tönning med Catharina Bourgund [hvis navn skrives «Katharine Burgund» i Möhlmann:1975 på s. 161, hvorfra følgende sitat er hentet:], hvis SØNN, Julius Ludwig Burchard, «Dr. jur., Ratsherr zu Rostock», døde i 1771 etter å ha blitt gift i Rostock den 30. juni 1755 med Wendula Elisabeth Stever (Rostock 6. sept. 1732-), hvis éne søster, Anna Juliane, dessverre både ble født og døde i Rostock i 1726, men hvis eldste søster, Justine Catharine Stever [22. des. 1720-], ble gift i Rostock den 23. okt. 1742 med Johann Karl Brun [se ovenfor!], dr. med. praktiserende lege [+ i Güstrow i 1775], sønn av Konstatin Brun [Brunn], kjøpmann i Danzig!! Og søstrenes foreldre var nettopp Johann Valentin STEVER og forpakterdatteren Magdalene Juliane Rassow!) - Vel: Den ovennevnte, nybakte riksfriherre ble far til høygradsfrimureren Karl Friedrich Wilhelm riksfriherre v. Nettelbladt (1749-1818), som i sitt 1. ekteskap med Friedrike Wilhelmine Prehn (1752-79) ble far til den 4 ganger gifte høygradsfrimureren («Richter und Freimaurer») og «Stormester» Christian Carl Friedrich Wilhelm riksfriherre v. Nettelbladt (1779 Rostock-1843 sst.) (se tysk Wikipedia «Christian von Nettelbladt», ridder av kong Carl XIII:s orden - men stemmer dette? [han står ikke oppført i ANJOUS riddereliste: se litteraturlisten her nedenfor under Anjou:1910]), ble i sitt 2. ekteskap med 1. hustrus søster, Christiane Eberhardine Prehn (1756-96), far til nok en høygradsfrimurer, nemlig Christian Erhard friherre v. Nettelbladt (14. jan. 1792 Rostock-20. mars 1863 sst.) (se tysk Wikipedia «Christian Erhard von Nettelbladt»), forvaltningsjurist og bibliotekar, som ble gift med Sophie Ritzerow (1797-1873)! - Videre 2) Margarete Nettelbladt ~ Johann Ruhland; og 3) Heinrich Nettelbladt (1664-1735, «Gewandschneider», som ble gift 1. gang med Dorothea Korte (mor: Maria Nettelbladt!) og ~ 2. gang i 1722 med Christine Dörks (1686-1753), datter av Daniel DÖRCKS (+ 1731), rådsherre, borgermester i Güstrow, 1674 hertugelig RENTEMESTER, og Margarete Schuckmann (+ 1707), datter av Hermann SCHUCKMANN, i 16 år teologisk professor i Rostock, før han ble superintendent i Güstrow (mor: Anna Stechow) og Margarete Lembke. (I «Matrikel över svenska Frimurareorden för arbetsåret 1940–1941» - med ridder-liste - finnes INGEN Nettelbladt oppført som ridder av Carl XIII:s Orden, men på s. 45 finnes to senere høygradsfrimurere av X gr. i «Stora Landslogen»: Nettelblad, Per Anton Victor, Generalfältläkare: 52; 78, O4./ Nettelbladt, Gustaf Evald, Lantbrukare; 50; 88; 34.» Ei heller finnes en slik «ridder» Nettelbladt i svensk Wikipedia «Lista över riddare av Carl XIII:s orden».) Og rentemester Daniel DÖRKS foreldre var Jacob Dörks, rådsherre i Güstrow, og Dorothea Trebbow, hvis mor var Ilsebe K ü h n ! Men til slutt: tilbake til Ida LANGEMAK (~ Gabriel Wedderkop), så var hun en datter av Michael Langemak og Margaretha Niemann (1631-81), datter av mag. Theodor NIEMANN (1601 Neustadt, Holstein-66 Schleswig), prest i Schleswig Domkirke (mor: Christina Fick, datter av Diederich FICK, fyrstelig schleswig-holsteinsk kirurg og «Hofbarbier», og (~ 1630) Ida Flor, datter av Johann FLO(H)R, pastor i Grube, og Margarethe NN: se litteraturlisten her nedenfor under Hauch-Fausbøll:1936, det 2. NB! Og DESSUTEN VAR DET SLIK, at ovennevnte Johann Valentin STEVER (1690-1755) i sitt ekteskap med Magdalene Juliane Rassow hadde en datter, Justine Margarethe Stever (Rostock 6. jan. 1702-sst. 78), som ble gift i Rostock den 11. feb. 1722 med Ernst Johann Friedrich Mantzel (se tysk Wikipedia «Ernst Johann Friedrich Mantzel (der Ältere)»), «Dr. jur. et phil., Konsistorialrat, Professor der Pandekten a.d. Universität Bützow» (mor: Maria Dorothea Wilken født Rosenow), hvis datter, Sophie Mantzel ~ 1780 Gustav Friedrich v. Klein, 1793 meckl.-strel. hoffmarskalk (~ 1. gang i 1767 med Anna Elisabeth v. Sperling), som i sitt 2. ekteskap (~ 1773 i Wismar) med Henriette v. Pentz (1748-) (mor: VIETOR-ætlingen Marie Dorothea v. Hövell) ble oldefar til Gustav Wilhelm v. Klein ~ 1870 Anna Behm (mor: Caroline Scheele): se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Liebe:1978, det 3. NB!
• Arnold Worwarch eller Warwick kalt (genannt) Burenius (født i begynnelsen av feb. 1485 - i Emsbüren presiserer den tyske Wikipedia-artikkel «Arnold Burenius», en stedsangivelse «Emsbüren», som er i overensstemmelse med Möhlmann:1975, s. 14, som bygger på «Handschriftliche Forschungen im Sta. Rostock», og som i hovedsak er grunnlaget for nærværende artikkel. (Lenke til Deutsche Biographie’s artikkel om Arnold Burenius følger [men merk, at fødestedet i denne foreldete artikkel FEILAKTIG angis å være Büren i bispedømmet Paderborn].) Han døde den 6. aug. 1566 i Rostock, 81 år gl. Og fra 1508 til 1524 studerte han humaniora og filosofi i Wittenberg. Gjennom sin venn Philipp Melanchton ble han i 1524 utnevnt til lærer for prins Magnus (III) av Mecklenburg-Schwerin (1509 Stargard-1550 Bützow) i Mecklenburg, etter i 1523 å ha blitt professor «oratoriae facultatis» i Rostock. 1539 ble han magister og reorganisator av byens forfalne universitet. I ekteskap med Anna Schröder (Sartoria) (1509-6. okt. 1585), datter av Johann SCHROTER (ca. 1480 Lübeck-), borger i Rostock, ble han far til 4 døtre:
  • A): Margarete (Margaretha) Burenius eller Buren ~ Joseph Wurtzler, «Arzt und Professor phys. Thuringus in Wittenberg, promoviert, 1559 in die Rostocker Fakultät aufgenommen. Beide sind 1565 an der Pest gestorben. Anscheinend keine überlebenden Kinder.» Se CATALOGUS PROFESSORUM ROSTOCHIENSUM «Wurtzler, Joseph». Se også om Joseph WURTZLER (som «kam aus Wittenberg als Professor der Physik an die Universität Rostock») i «Buch. Macht. Bildung • Die Bibliothek des Herzogs Johann Albrecht I von Mecklenburg» (Rostock 2007), s. 88 - eller på nettside 90 av 142 sider i «Rosdok-doc.», altså lege og prof. i Wittenberg, som sammen med sin kone døde i 1565 av pest. (Se også engelsk Wikipedia «John Albert I Duke of Mecklenburg»; og gjerne også dansk Wikipedia «Johan Albrecht I af Mecklenburg»!) Denne hertug Johann Albrecht I av MECKLENBURGS brordattersønner var kong Christian IV og hertug/prins Ulrik av Danmark! Og disse to brødres søster, prinsesse Anna av Danmark og Norge, ble dronning av England! Og hennes datter igjen, Elizabeth Stuart, ble gift med Vinterkongen! Se derfor særlig litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Müller:1884 om statsmannen, kurpfalzisk kansler Ludwig Camerarius (Camerer) (1573 Nürnberg-1651 Heidelberg), som var gift med Anna Maria Modesta Pastoir (1580-1642). Han var leder av Vinterkongens eksilregjering i Haag. (Hans farfar, Joachim Camerarius, hadde forøvrig allerede i studiedagene blitt en nær venn av den senere så kjente og ikke minst i Danmark betydningsfulle reformator (om ikke ved sitt personlige nærvær - han besøkte aldri selv Danmark - så VIRKNINGSHISTORISK sett) Philipp Melanchthon!)
  • B): Agnete Buren (Burenius) (1547 Rostock-20. mai 1611) ~ 1575 Johann Grote (+ 1602), civis primus et patricius, hvis søster Anna Grote ~ før 17. sept. 1574 med Christopher Gentschow (+ 1588), nobilis til Dewitz, rådmann i Rostock 1576. Han var av en pommersk adelsfamilie, og hans datter NN Gentschow, nevnt 1598, ble gift med Casper Rappe i dennes 1. ekteskap. Hun synes å ha dødd før 1613, og hennes sønn var Hans Jürgen Rappe, «Junker, auf Beselin erbgesessen», nevnt 1637 og 51. Se mere om ham og hans søsken samt sønn under sønnesønnen Frederik Otto von Rappe (1679-1758), svoger av Hans Heinrich v. Scheel (se Scheel (utdypende artikkel), som begge var svigersønner av Giord Andersen (1651–1720). • • • #NB 1: Rådmann Johann GROTE (+ 1557), «Wandschneider», altså kledeshandler (som sin sønn), hadde 4 døtre med sin hustru Anna Sossenheimer (+1575), hvorav 3 ble adelig gift: Margarete Grote med «Junker» Jürgen Schenk, «der aus einer nicht vollbürtigen», men i Mecklenburg og Hessen anerkjent sidelinje (av adel) - nemlig som nedstammende fra de Schenk zu Schweinsbergs; Anna Grote med ovennevnte Christoffer Gentschow; og den yngste, Agneta Grote, «mit dem Doberaner Amtmann und Offizialisten zu Rostock», Sebastian Barner, arveherre til Schimm, sønn av Klaus v. BARNER OG Dorothea v. Hagenow. (Disse opplysninger stammer i all hovedsak fra Scmaltz:1926, s. 197 (se litteraturlisten her nedenfor; - men se gjerne hele denne artikkel «Rostocker Ehen in alter Zeit» av 1926 straks). • • • #NB 2: Klaus v. BARNER og Dorothea v. Hagenows datter, Dorothea v. Barner (ca. 1524-før 1604) (ifølge Barner:1910, s. 241: se atter Schmaltz:1926), ble gift med Reimar v. Plessen (ca. 1539-92), hvis sønn (av 3 gifte barn), Reimar v. Plessen (+ 1618), ble gift i 1600 med Ilse v. Schack (ca. 1560-1628), datter av Hartwig v. SCHACK (ca. 1520/22-etter 29. aug. 1577), herre til Basthorst (mor: Elisabeth [Ilse] v. Dannenberg [ca. 1495 Brezelenz-], datter av Otto v. DANNENBERG og Magdalene von KROGE) og (~ 1554) Sophie v. der Wisch (ca. 1525 Flensburg-1. okt. 1599) (mor: Anna Reventlow) og mor til Magdalene v. Plessen (+ 1637), som ble gift med Cord v. Restorff (+ 1666); og til Ilsabe (Ilse) v. Plessen (1598-1638), som ble gift i 1618 med Gerd v. Steding (+ 1638)!! Og Hartwig v. SCHACKS far, Emeke (Emich) v. Schack til Basthorst (1485 Lauenburg-1515), var en yngre bror av Margareta (Metta) v. Schack (ca. 1452 Basthorst-ca. 1503), som var gift med (Johann) Jacob Hinrichsson Hoyer (1445 Bremervörde-1500 Rotenburg, Hannover), hvis sønn, den kongelige hærfører Hermann Höyer (Hoyer d.J./Lange Harmen) (1477 Husum-10. jan. 1541 sst.), adlet 1513 og gift 2 ganger, 1. gang med en datter av kong Frederik I og 2. gang med en datterdatter av samme konge: se SCHELE i KIEL-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, særlig hovedteksten, men også flere av de tilknyttede NB’er! - S. 198 (oversettelse til norsk følger): «Wenigstens wird der Sohn der Margaret Grote und des Jürgen Schenk, Johann Schenk, 1575 vom hessischen Landgrafen - er studierte damals in Marburg - als Edelknabe an den mecklenburgischen Hof empfohlen, und die Gentschowschen und Barnerschen Kinder gelten zweifellos als adlig. Enkel des Gentschowschen Ehepaares sind z. B. der Junker Hans Christian Rappe auf Beselin und die Klosterjungfrau Margarete Rappe in Dobbertin [her følger en note 6].» Oversatt: «I det minste ble sønnen til Margaret Grote og Jürgen (Jørgen) Schenk, Johann Schenk, 1575 av den hessiske landgreven - han studerte dengang i Marburg - anbefalt som «Edelknabe» til det mecklenburgske hoff, og de gentschow’ske og barner’ske barna gjaldt uten tvil som adelige. Barnebarn av det gentschow’ske ektepar var f. eks. junkeren Hans Christian Rappe til Beselin og klosterjomfruen Margarete Rappe i Dobbertin.» Og ifølge Möhlmann:1875, stamtavlen «Grote», s. 48, var ovennevnte Anna SOSSENHEIMER (+ 23. april 1575) (~ før 1532 med Johann Grote [omkr. 1520 Lemgo-1580 på godset Geseke ved Osnabrück), borgermester i Lemgo, besitter av godset Geseke), en datter av Cunz SOSSENHEIMER og Armgard Wulf, som var en datter av Henneke WULF og Anneke Lange! (Henneke WULFS søster, Geseke Wulf, var bestemor til rådmann Joachim Voß i Rostock.) Og på tross av at dette medfører noen gjentagelser, kan her nevnes ALLE DE 6 BARNA som Möhlmann anfører: 1) Nicolaus Grote (+ før 15. april 1572), kjøpmann. Han var voldelig mot Ewald Bodwan «und Schmähungen gegen den Rat mit Gefängnis belegt, aber auf Bitten seines Vaters in dessen Haus eingelegt.» 2) Margarete Grote; ~ før 1557 med Junker Jürgen Schenke (før 1523-). 3) Johann Grote, immatr. i Rostock 1556, «Wandschneider, Vorsteher von St. Georg» (+ 1603); ~ 1575 Agnete Burenius, datter av professor Arnold BURENIUS og Anna Schröder: se ovenfor! 4) Anna Grote; ~ før 17. sept. 1574 med Christopher Gentschow, «nobilis auf Dewitz, Ratmann 1576» (+ 1588). «Er stammt aus einer pommerschen Adelsfamilie» og ble i 1577 såret (verwundet») av en student. Av 3 barn ble det yngste, datteren NN Gentschow, nevnt 1598, i ekteskap med Caspar Rappe mor til 3 barn, A) Burchard Christian (på s. 20 kalt Christof Burchard) Rappe, nevnt 1637; B) Hans Jürgen Rappe, Junker, til Beselin «erbgesessen», nevnt 1637 og 1651; og C) Margarete Rappe, 1637 klosterjomfru til Dobbertin! Disse 3 søsken solgte 1637 deres «Achtel an der Oberwarnow» (se tysk Wikipedia «Warnow (Fluss)» - og både navn/oppkall og det senere svogerskap med H. H. v. Scheel gjør det sannsynlig, at én av brødrene, vel junkeren Hans Jürgen Rappe, var faren til Joachim CASPAR (Casper Jochum) v. Rappe (ca. 1640 Mecklenburg-99) (se Joachim Caspar von Rappe), som ankom Norge i 1669 og ble kommandant på Fredriksten! Han ble gift med NN v. Winterfeldt, hvis sønn, Frederik Otto von Rappe (1679 Fredrikshald-1758 Kbh.), stiftamtmann i Akershus og 1750-54 overpresident i Kbh. etc., ble gift i 1728 med Dorothea Giords(datter)! Videre: 5) Wipke Grote (+ før 4. feb. 1577); gift 1571/73 med Johann Kellermann, sønn av bryggeren Johann KELLERMANN og Anna Rike (og her kan det i det minste nevnes, at den nåværende innehaver av Schelenburg heter Joachim Kellermann von Schele. Ja, se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jacob Georg Scheel (Akureyri på Island 1813-78 Frederiksberg)»: At denne Joachim KELLERMANN v. SCHELES foreldre tydeligvis må ha vært Hans KELLERMANN og (forlovet i juli 1952) Thyra Freiin v. Schele: se også litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Brock:1952! Og ikke minst den samme litteraturliste under Kiefer:1910, det 2. NB). Han var 1581 rådsherre, 1592 borgermester i Rostock og ble gift 2. gang med Dorothea Jüngling den 2. april 1577. Han døde 17. aug. 1598. Og endelig 6) Agnete Grote (1549-1619), som i 1581 ble gift med Sebastian Barner (!) av mecklenburgsk adelsfamilie, «Erbherr zu Sch…, Amtmann zu Doberan und Offizial zu Rostock.» Han hadde 1. gang vært gift (~ 1567/8) med Anna Frese, datter av rådsherren Jasper FRESE og Katharine Make. Han fikk borgerrett i Rostock 1581 og døde den 22. sept. 1599.
    • Johann Grote (o. 1578-1618), Wandschneider ~ Margarete Lüschow (1576-1627), datter av professor Marcus LÜSCHOW og Elisabet Kerkhof (Kirchof), som var en datter av Barthold KIRCHHOF (+ etter «1485» i Rostock, visstnok i 1556), rådmann 1535, borgermester i 1546 (~ 1. gang Anna Gerdes) og 2. hustru Margaretha K e l l e r m a n n (omkr. 1500 Wismar-). Sistnevnte var også mor til Laurentius Kirchhof (1528 Rostock-), som i ekteskap med Justina Rudel ble far til Justina Kirchhoff, som ble gift med Nickolaus Frese (1568-1640), hvis datter, Justina Frese (1602 Rostock-1630 sst.), ble gift i 1620 med Johann Beselin (1696 Rostock-1653 sst.) (~ 2. gang i 1632 med Dorothea M a r s t a l l e r, hvis mor var Anna Schütte [1584-1639]), hvis sønn av dette 1. ekteskap var Nikolaus Beselin (o. 1620 i Rostock-21. aug. 1669 i Tønning), stud. i Rostock 1635, i Königsberg 1646, magister 1654 i Rostock og rektor i Tönning 1679, som ble gift i 1657 med Elisabeth Schumacher (~ 2. gang med Johs. Laur. Johnsen [1640-91], advokat i Tønning), hvis søster, Marie Schumacher, ble gift i 1630 i Haderslev med Warmbolt Schrøder (mor: Sophia Pentz), som ble ~ 2. gang med Margrethe Bagger: se Løwencron (Piper) under «II): FAMILIEN MOTH», det andre, lange avsnittet!! Se også litteraturlisten til samme artikkel under Carøe:1912, hovedteksten, og Christensen:1970 (altså «Grene af omslagsforvalter, rådmand i Haderslev Gottfriedt Schrøders efterslægt»), hovedteksten. Se endelig sst. under Schmidt:1986, hovedteksten avslutningsvis samt det 1. og 6. NB m.h.t. denne viktige overgang til Scheel-genealogi!
      • Johann Grote (1602-1649), borger i Rostock 1625; ~ 1625 Anna Stallmeister (1605-38), datter av JUD Heinrich STAL(L)MEISTER (Paderborn 1561-Rostock 26. jan. 1632) (mor: Angela Jürgens [Bunmann]), datter av bysyndicus Joh. JÜRGENS og Elisabeth Graff) (~ Metta Möller [+ 1601/02], enke etter Balthasar Guhl, borgermester i Rostock!), kong Christian IV av Danmarks råd og biskop Ulrich av Schwerins kansler, borgermester i Rostock, og (~ 2. sept. 1603 i Rostock med Margarethe Clinge, datter av Barthologaeus (skal vel være Bartholomäus) CLINGE (1535-1610)! • • • #NB 1: Margarethe STALMEISTERS søster, Agnete Stalmeister (Rostock 1609-81 sst.), ble gift i Rostock i 1635 med Albert Hein (omkr. 1599-Schwerin 1664) (~ 1. gang med Katharine Pauli [1602-31], enke etter fyrstelig mecklenburgsk geh.råd Michael Braun og datter av hertugelig sekr. Simon PAULI og Margarete Hagemeister), kanselliråd 1636 og kansellidirektør 1651 i Schwerin etc., sønn av Albert Hein, JUD, «Prof. d. Rechte» i Rostock, og Catharine Horstmann! Se Möhlmann:1975, s. 56f! Denne omkr. 1601 fødte Albert HEINS eldre helbror, Friedrich Hein (feb. 1598-1629), JUD, Professor i Rostock, var gift med Elisabeth Hahne (+ Rostock 15. des. 1630), datter av Balthasar HAHNE og Anna Lüschow. «Elisabeth war eine Tochter von Friedrichs Stiefmutter aus deren erster Ehe.» (S. 57; - og s. 56: Albert Hein (1571-1636) ~ 1. gang den 31. jan. 1597 med Catharine Horstmann (1573-1619) (mor til Friedrich og Albert HEIN) og ~ 2. gang i 1620 med Anna Lüschow (1581-1633) og 3 gang i 1634 med Margarete Hagemeister (+ 1650), datter av Georg HAGEMEISTER og Regine Krüger samt enke etter Simon Pauli og Albrecht Dobbin!! Og for å komplisere denne genealogi YTTERLIGERE, presiserer Möhlmann - men vel IKKE HELT korrekt om 2. hustru Anna LÜSCHOW: «Sie war Witwe des Balthasar Hane. Ihr Stiefsohn Friedrich Hein war oo mit ihrer Tochter aus erster Ehe Elisabeth Hane», for hér burde det nok egentlig ha stått: av 2. ekteskap/«Ehe», da nemlig Anna Lüschow ble gift 1. gang med NN: se s. 113! Forøvrig var Balthasar HAHN (HANE) og Anna Lüschow foreldrene til i hvert fall 3 barn: 1) Elisabeth Hahn ~ Fr. Hein; 2) Balthasar Hahn (1602-) ~ Anna Sasse (også ~ Johannes Scharffenberg [mor: Agneta Beselin] og Lorenz Geissmer) - óg (nå endelig bekreftet på en GENi-nettside, dog ved en «Private User», av 16. feb. 2021) 3) Marcus Hahn (+ 1638): se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1971, javel, men se først og fremst litteraturlisten her nedenfor under Hein:1990/93! Her kommer det nemlig OGSÅ frem, at Anna SASSES søster, Dorothea Sasse (+ 1679 Rostock), ble gift med Lukas Bacmeister (1605 Rostock-27/2 1679 sst.), sønn av Lucas BACMEISTER (1579-1638 Güstrow), teolog og dikter (og Elisabeth Papke [1584 Rostock-1638 Güstrow]!), som var en bror av Margarethe Bacmeister (1568-Lübeck 1641) ~ 1587 med allerede omtalte - se stamtavlen nesten øverst under «Joachim Lepeler», det 2. NB - mag. Johannes Stolterfoth (1555-1622), erkediakon, så pastor til St. Marien kirke i Lübeck, hvis sønn, Jacobus Stolterfoth (20/7 1600-4/3 1668), også pastor til St. Marien (1649) i Lübeck, ble gift 1. gang i 1626 med ovennevnte Dorothea Kirchmann (+ 1637), hvis mor altså var senatordatteren av Rostock Emerentia Schelen (1585-1671)! Og • • • #NB 2: Ovennevnte i Güstrow fødte Dorothea MARSTALLERS eldste barn, PROTASIUS Beselin (22. nov. 1633 Rostock-29. mai 1674 Rostock), kan neppe (!) ha vært en datter av noen andre, enn dr. jur. Protasius Marstaller (+ 1614), pommersk, senere mecklenburgsk råd, og rådsherredatteren av Güstrow Anna Schütze (Schütte) (se nedenfor snart). Denne fyrstelige rådgivers BROR var Martin Marstaller (1561 Braunschweig-1615 Stettin) (se tysk Wikipedia «Martin Marstaller»), stud. med. etc., som brevvekslet med Heinrich Rantzau (1526-1598) i 1593 og i 1603 ble forvalter av amtet Lauenburg og 1610 keiserlig Pfalzgraf osv., som i 1604 ble gift med Margaretha Grabow, enke etter Heinrich Fürst! Og den MULIGHET bør i det minste holdes åpen for, at dette ektepar H e i n r i c h • F Ü R S T og M a r g a r e t h a • G R A B O W kan ha vært besteforeldrene til den i Wien fødte Johannes Dødeloff (Ditlev) Fürst (16. mai 1710 Wien-20. juli 1791), bataljonskirurg, som ble gift med Ellen Christophersdatter Winther (1710 Risør-96 sst.): se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen, under «Erik Krag til Kjellingberg og Lydom (ca. 1520 Kjellingbjerg-13. juni 1606 Julstrup, Jylland)», det 4. NB! Hvor også Thurmann’er dukker opp i den genealogiske sammenheng! Ja, på nettsiden CRONBERGS GENEALOGI.se «Anor från Östergotland» bekreftes dette, at Dorothea MARSTALLER (ane # VII 28) var en datter av dr. jur. Protasius Marstaller (ane # VIII:55) og (~ o. 1605) Anna Schütze, datter av ane # IX 111 Nicolaus SCHÜTZE, rådsherre i Güstrow, borgermester sst. 1570-85, og Anna v. Stoislav: se tysk Wikipedia «Stoislaff (Adelsgeschlecht)»! Men ifølge samme ANEREKKE var HANS foreldre Gervasius MARSTALLER og 2. hustru Benigna Gentzel v. Berneck (1552-1604 Wittenberg); - men er dette riktig, så må disse foreldre ha fått Protasius UTENFOR EKTESKAP, endog FØR Gervasius giftet seg i 1565 i Wittenberg med Dor. Treutger, og SÅ giftet seg ETTER HENNES død o. 1573 med barnets mor! (Dette kronolgisk sett spesielle forhold og etterfølgende ekteskap kunne også ha forklart WIKIPEDIA-skribentens usikkerhet hva gjelder den 2. hustru. Men ved nærmere ettertanke MÅ Wikipedia-biografen(e) ha resonnert korrekt, for ifølge ANETAVLEN ble jo den senere dr. jur. Protasius Marstaller født omkr. 1560! Og da var Benigna bare ca. 8 år gammel.) Se også BARTH-LEXIKON «Martin Marstaller»: «… setzte er sich in Barth in besonderer Weise für die Entwicklung der dortigen Fürstlichen Drückerei ein, als deren spiritus rector er angesehen werden kann. Sicherlich nahm er auch Einfluß auf das gesamte Konsept des Herzogs zur Entwicklung seiner Residenzstadt Barth und der vom Herzog begründeten Stadt Franzburg.» Se tysk Wikipedia «Barth» og «Franzburg»; se dessuten Herzogliche Druckerei (Barth)! Så kan avslutningsvis nevnes på dette sted opplyses, at ifølge Weltzien:1992 (altså Wolf Ludeke von Weltzien: «Familien aus Mecklenburg und Vorpommern», Band 3, Blatt 3, S. 155) var ble ovennevnte Anna Stoislaff gift før 1560 med Nicolaus Schütte, «1570, 1575 Ratsherr & Bürgermeister in Güstrow», sønn av Joachim SCHÜTTE (omkr. 1510-), 1550 rådsherre i Güstrow, Nobilis Silesius, musste aus Schlesien päpstlicher Verfolgung wegen fliehen», og hustru Margarethe Winkelmann, enke etter borgermester Christoph v. Clevenow i Güstrow («Clevenow, Christoph, (Bgm)1531-1536»: se RÅDMANNSLISTE «Aufstellung der Bürgermeister / Ratsherren / Sekretäre»), hvor også to Schele’r - Jochim og Peter, nevnes: «Schele, Jochim, 1595-1597 ( + 29.11.1597)» og «Schele, Peter, 1705-1717 (+ 1718)»! Og HUN, Anna v. Stoislaff, var en datter av Nicolaus v. STOISLAFF i Güstrow og 1. hustru Brigitte v. Clewenow, datter av Lorentz v. CLEWENOW til Karcheez, Woldenbuch (før 1570-1670), borgermester i Güstrow, og (~ 1598) Elisabeth v. Croll (+ 1638). Denne Nic. v. STOISLAFF var en sønn av Cord v. Stoislaff, nevnt 1537, borgermester i Güstrow, og NN, og denne borgermester var SANNSYNLIGVIS («wahrscheinlich») en sønn av Adam v. Stoislaff til Pankelow og (~ omkr. 1480) Dorothea v. Preen (før 1466-), datter av Marquard v. PREEN til Lubzin og Dorothea v. Lehsten av Gottin! Og denne Adam v. STOISLAFF (oppført på s. 153, Blatt 2) var en sønn av Arend v. Stoislaff, 1449/94, til Pankelow, «Knappe, Zeuge als Ernst Versou Schwartensee, Geld an Geseke v. Ahlen gibt» (~ 1. gang før 1440 med Anna v. Stresow [Strisenow?], datter? av Claus St. i Rostock, og [~ 1404] Ghese S p r i n i n t g u t • verw. • W i l d e: i Möhlmann:1975 tales det dog om Ghese SprinGintgut på s. 141 under genealogi «Remmelin» (og i Witzendorf:1952 på s. 120 [hvor Ghese og hennes far Nicolaus SPRINGINTGUT «† vor 1390» dessverre ikke står oppført] heter det «Springintgut / 1339 aus Lübeck eingewandert» til Lüneburg: se litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952, både hovedteksten og det 1. og 3. NB) og 2. hustru (~ før 1446) Anna v. Barold, datter av Hans v. BAROLD, 1458 til Zehlendorf, Moisall, og Rave v. Barnekow (Widderwappen)! Men allerede hér kan nevnes, at borgermester i Güstrow Cord v. STOISLAFFS SANNSYNLIGE søster, Elisabeth v. Stoislaff (omkring 1481-), ble gift omkr. 1497 med Hinrich v. Barold til Dudinghausen, som var en sønn av Götsche (Godeke Jürgen) v. BAROLD til Dudinghausen (o. 1454-), som i 1506 måtte stille med 2 ridderhester mot Lübeck (og [~ før 1478] Margarete v. Bützow), som vel var storebroren til Anna v. Barold, som ble gift med Hermann Schlorff i Rostock, hvis datter, Gesa Schlorff (1551-1618), ble gift i 1570 med Nicolaus P a p c k (+ før 1599), 1566 borger og kledeshandler i Rostock: se her nedenfor under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65)»!! Og ytterst beklagelig er dette, at FRIMUREREN E.F. FEHLING i sin altfor høyt anerkjente «Lübeckische Ratslinie» av 1925 IKKE med et ord nevner hverken Heinrich Springintgut, 1289 borgermester i Lübeck eller dennes bror, Dethard Springintgut (+ 1326) (se «Die Homepage der Familie Springensguth»: «Dethard Springintgut, gestorben 1326, wird 1292 Bürgermeister von Lübeck, sein Sohn Cord zieht es nach Lüneburg, wo er 1339 zum Bürgermeister gewählt wird»), 1292 borgermester i Lübeck!! Sistevntes sønn var Cord Springintgut, 1339 borger i Lüneburg (ifølge Witzendorff, men ifølge familien Springensguths egen forkning OGSÅ valgt til b o r g e r m e s t e r dette år), som i ekteskap med en viss Gertrud NN ble far til BORGERMESTER i LÜNEBURG 1377 Dietrich Springintgut (+ 22. okt. 1393) til Oelstorf, 1386 panteherre til Dannenberg osv. og - sannsynligvis - dennes søster, NN (Gertrud?) Springintgut, som ble gift med Hildebrand Schele, 1321/73, 1321 nevnt med sin bror Johann Schele (~ NN Stöterogge), som i 1351 ble borger av Lüneburg! På dette sted kan også nevnes, at ovennevnte før 1390 avdøde Nicolaus SPRINGINTGUTS hustru, Mette (Mectild) Remmelin (~ 2. gang med Johann Derekow), i sitt 3. ekteskap omkr. 1395 med Conrad Koppelow (+ 1416) (se Möhlmann:1975 under «Koppelow» på s. 79f), ble mor til Meyenburg Koppelow (se også s. 42!), som ble gift i 1410 med Tymmo von Gnoien (+ Rostock omkr. 1451/52), hvis datter, NN v. Gnoien ~ før 1454 med Peter Kramer, og hvis sønn, Conrad v. Gnoien (+ 1481/82 Rostock), imm. Rostock 1443, 1460/62 [[«Kirchenvorsteher zu St. Nicolai), ble gift 1. gang med Taleke Bolte og ~ 2. gang med Geseke v. Cöln (+ 1510/12), hvis søster, Hilleke v. Cöln, ble gift 1. gang med NN Pennewitte og ~ 2. gang med Michael Stoltefoth! (Søstrene v. CÖLNS mor NN ble gift 2. gang med Peter Kraas.) Men på s. 162 under «Stoltevoth» 1. Stammreihe skriver Möhlmann noe divergerende, at Peter von Cöln ble gift 2. gang med «Geseke [= Hilleke?] Pennewitte», med hvem han fikk døtrene 1) Leneke von Cöln, som ble gift med Michel Stoltevoth, hvis søster, Telsche Stoltevoth (+ 1501), ble gift i 1468 med Jacob Basedow; , og 2) Geseke von Cöln, som ble gift med Cord von Gnoyen. Hvis DATTER, Anneke v. Gnoyen ~ omkr. 1507 med Martin Teske (s. 169), som ble gift 2. gang med Marg. v. Hervorden, som var enke etter Hartich Bolte og i et 3. ekteskap med Heinr. Darsow ble mor tii NN DARSOW ~ i 1580 med Joachim Reimers (s. 9 og s.62): Denne slekt Reimers fra Rostock førte et våpen med ørn og lilje, nøyaktig likt dét våpen, som Hans Scheel brukte da han signerte et brev til kongen på Valdemars slott i forbindelse med Hvass-duellen! Og forøvrig ble Anneke v. Gnoyen i sitt ekteskap med Martin Teske mor til to døtre: 1) Geseke Teske, som ble gift med Rolf «Bartolf» (~ 2° NN), hvis datter av I, Anna Bartolf/BAROLD, ble gift med Hermann Schlorff, hvis datter Gesa Schlorff ~ 1570 i Rostock med Nikolaus Papke født i Barth/Pommern og død ca. 1593 i Rostock! Og 2) Anneke Teske, som ble gift omkr. 1540 med Hermann Henning Schlorff, brygger i Rostock, som døde 1577/83 ifølge tavlen «Teske» på s. 169!! Se Dr. med. Hans-Joachim Kretschmer: «Ahnenliste Behn» på nettside «19 av 136»: A) Margarete Bac(k)meister(29. feb. 1568 Rostock-5. jan. 1641 Lübeck) ble gift den 20. juni 1587 i Rostock med Johannes Stolterfoth: Se både den STORE STOLTERFOHT-STAMTAVLEN helt på slutten av denne slektsbok óg litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1707/1981, både hovedtekst og NB’er - ikke minst med WIGGERS/STOLTERFOHT/LEOPOLD(LØVENSKIOLD)-genealogi! (Ja, se også PAPKE/BACMEISTER/STOLTERFOHT/KIRCHMANN/SCHELE-genealogi like her ovenfor i det 1. NB - helt på slutten -til nettopp nærværende oppføring i stamtavlen «Johann Grote (1602-1649)»!) Og B) Nicolaus PAPKE og Gesa SCHLORFFS datter, Elisabeth Papke (1584/87 Rostock-21. nov. 1638 sst.), ble gift den 19. aug. 1601 i Rostock med fru STOLTERFOTHS bror, teologen Lucas Backmeister d.J. (2. nov. 1570 Rostock-12. okt. 1638 Güstrow): se også tysk Wikipedia «Lucas Bacmeister (Theologe, 1570)»! (Her kommer dessuten en presis henv. til BAROLD-genealogi!) Endelig kan tysk Wikipedia «Liste der Persönlichkeiten des Klosters Dobberin» være til nytte. Det samme kan vel også sies om følgende samling av historiske artikler av Wilhelm Mastaler om Güstrow.
        • Margarete Grote (omkr. 1626 Rostock-Parchim i april 1678); ~ 1643 med Johann Friedrich (von) Chemnitz (Stettin 1611-86 Parchim), «Archivarius Swerinensis, Sekretär der Magdalene Sibylle v. Sachsen, verwitwete Prinzessin von Dänemark und Norwegen, dann Protonotar zu Parchim.» Se også TABELL 4 i genealogi «v. Chemnitz»!
    • Anna Grote (1580-1610) ~ 1596 Balthasar Guhl (+ 1612), kledeshandler («Wandschneider») i Rostock, sønn av borgermester Balthasar GULE og Anna Kerkhof.
      • Anna Guhl (1599-17. mai 1638); ~ 2. feb. 1615 med Nicolaus (Nikolaus) Scharffenberg (4. nov. 1588 Rostock-30. nov. 1651), professor i rettslære og borgermester i Rostock: se tysk Wikipedia «Nicolaus Scharffenberg»! 2. gang ble han gift i 1640 med Angela Zollner fra Lübeck, hvis datter, Sophie Scharffenberg (1630-91), ble gift i 1650 med Johann(es) Quistorp d.J. (1624-69), telogiprofessor og superintendent i Rostock, 4 ganger rektor på univ. i Rostock: se drøftelse av VANSKELIG forståelig, ja, enten helt uforståelig eller endatil kanskje forfalsket eller bevisst fordreiet LENTE//KOHLBLATT/FAUST-genealogi i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Heuser:2021!
      • Agnes Guhl (1600-45) ~ i 1629 med Johann Cothmann (1588-1661 Güstrow), «Ictus», mecklenburgsk råd og «Kanzler» i Güstrow! (~1° 1620 Magdalene Krüger [neppe født 1609, men snarere 3. feb. 1600-11. aug. 1622], datter av Ulrich KRÜGER, borgermester i Güstrow, og 1. hustru Magdalene Koch), sønn av Dietrich COTHMANN, borgermester i Lemgo (~ 1° 1555 Katharine Grothe [+ 1565]: se her nedenfor under «Anna Sophie Sasse ~ før 1620 med Carl Sibeth»), og 2. hustru Agnes v. der Lippe, datter av Bernhard v.d. LIPPE, geheimeråd og kansler hos greven zur Lippe, uekte/utenomekteskapelig sønn av edelherre Bernhard zur Lippe, regent fra 1443 til 1511, i en utenomekteskapelig forbindelse med Ilse Trump: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 2. NB! - • • • #NB: Magdalene KRÜGERS bror, Conrad Krüger (+ 1666), rådsherre i LÜNEBURG 1656-66, var far til rådsherre i GÜSTROW 1683, Johann Crüger ~ NN Corfeii, datter av dr. Friedrich CORFEII (hvis hustru - men uten datter - nevnes på GENi-nettsiden «Dr Friedrich Corfey»), borgermester og syndikus i Güstrow og hustru (~ 1606/07) Ilsebe Woltersdorp (~ 1° Steffen Dobbin [~ 1° o. 1578 Anna Gerdes, enke etter Joachim Brakhagen], hvis søster Anna Dobbin ~ Fr. HEIN: se nedenfor). Men da har kanskje borgermester F. Korvey (Corfey), som han også skrives, født 1576 i Lemgo og antagelig død 1650 i Güstrow, hvor han nemlig var borgermester 1630-50, vært gift 2 ganger, nemlig antagelig 2. gang med Anna Prenger, som ellers angis å være hans hustru og mor til Friedrich Korfey (1628-96), dr. jur. og regjeringsadvokat? Nei!! - Her synes det å ha vært TRE GENERASJONER FR. CORFEY, far, sønn og sønnesønn, som alle tre het Friedrich! Den første Fr., dr. Fr. Corfey (1540-etter ca. 1606), kan jo neppe - og dessuten helt sikkert ikke: med henblikk på hustruen, Ilsebe Woltersdorfff, som døde i 1627 - ha vært far til Fr. Corfey født den 5. mars 1628! Så ér det altså riktig med de to hustruer, at den éne, Ilsebe WOLTERSDORP, var mor til den andres ektemann, altså: at den mellomste Fr. KORFEY (1626-96) (se RESTORFF.de/Ahnentafeln ane # 628) var gift med nettopp Anna Prenger, som ble mor til Fr. Korfey født 1628 i Güstrow!! Men videre: Fr. KORFEY (5. mars 1627 i Güstrow-16. jan. 1696), og dette er det avgjørende eller viktige, var altså dén Fr. Korfey, som i ekteskap med Appolonia Steinmann (+ 1704) ble far til i hvert fall disse tre døtrene: 1) Christine Marie Catharina Korfey (før 1690-18. jan. 1733 [ikke «1732»], 37 år gammel) ~ Ch. Heinrich v. Friccius (1663 Hamburg-1736 sst.); se dessuten hér under ane # 156 (!!) (mor: Lisbeth Kampmann [1633-76]), fyrstelig holstein-gottorpsk kanselliråd, kgl. dansk etatsråd, landkansler i hertugdømmene Schleswig og Holstein, hvis sønn, Friedrich Carl v. Friccius (1706-61), herre til Haseldorf, Haselau og Hetlingen, i ekteskap med Anna Henriette v. Schilden Edle v. Schilden (1725-52) (se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Rathjen:1994, det 3. NB!) ble far til Elisabeth Henriette v. Friccius (7. juni 1750 Hamburg-16. juni 1837 Uetersen), som i 1767 ble gift med Detlef Philipp Pechlin v. Löwenbach (11. sept. 1718-26. nov. 1772 Kiel), russisk «Conseil-Minister» i Holstein-Gottorp, ENKEMANN etter friherreinnen Ottiliana Charlotta Mörner af Morlanda (1720-62) (se genealogi «Mörner af Morlanda»); og se stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel) under både «HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)», det 4. NB, og «Heinrich Otto von Scheel (1745-1808)», det 1. og 2. NB! Og til 2) Dorothea Lydia Corfey (+ 1704) ~ 1694 Ernst Andreas Schwesinger v. Cronhelm (~ 2° Elis. Marie v. Eltze til Gr. Burgwedel), sønn av Andreas SCHWESINGER 1670 adlet av keiser Leopold (men også av Christian V?) von CRONHELM (v. KRONHELM) (1640 Coburg-1695 Hamburg) (se DBL; se dessuten aktuell LITTERATUR), 1664 superintendent i Dannenberg i Braunschweig, 1670 opptatt i riksadelsstanden med navnet von C r o n h e l m, 1672 hoffpredikant og konfessionarius hos enkedronning Sofie Amalie, 1673 dr. theol. i Rinteln, 1678 sogneprest i Crempe og 1678 prost i grevskapet Rantzau (~ 2° i 1678 med Anna Sophie v. Walter [1657-79], datter av generalmajor Hans WALTER (se s. 24 i følgende artikkel «Walter» av Vilhelm Marstrand i Personalhistorisk Tidsskrift, årgang 49 [1928], 9. rekke, 1. bind, 1. hefte, s. 14-26; - og jfr. RÖMELING-genealogi flere steder i stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel), hvor det også kan vises til samme stamtavle under «Valborg (Lilli) Nancy Scheel (1811-86)» [datter av diplomaten Arne SCHEEL i Berlin], det lange 4. NB!; og se dessuten WALTER-genealogi i litteraturlisten til artikkelen Løwencron (Piper) under Jørgensen:1969, selve hovedteksten avslutningsvis) og Dorothea Hecklauer; ~ 3° i 1681 med Elisabeth Magdalene Wulff, datter av amtsskriver i Pinneberg Ernst Dietrich WULFF; ~ 4° den 17. des. 1682 med Margrethe Ursula Boite (montro feilskrift/-lesning av/for Bolte?), som 1. gang hadde vært gift med sekretær i Tyske Kancelli, landskriver og borgermester i Crempe Jodocus Herman Uhlich [1631-82] og 1. hustru (~ 30. mai 1665) Emerentia Dorothea Leydenfrost (1645-77 Kbh.), datter av August LEYDENFROST, amtmann i Dannenberg, og 3. hustru (~ 1643) Elisabeth Schäffer (se LEYDENFROST-GENEALOGI)! Og endelig til 3) Marg. Korfey ~ 1. gang i barnløst ekteskap med Detlev Rehder (ca. 1614-85), enkemann etter NN; ~ 2. gang den 21. juni 1687 med kaptein Friedrich SPENER (Spender/Spend) til Hoi(er)sbüttel (Hoyersbüttel) ved Hamburg, hvis søster, Helvig (Hedevig/Hedwig) Spend, ble gift i 1676 med Nicolaus Brügmann (v. Brüggemann): Se både Hausmann (utdypende artikkel) og Hans Mortensen Wesling; og se - ikke minst! - denne danske Wikipedia-artikkel, som i løpet av de første 2020-årene er blitt meget leseverdig: «Nicolaus Brügmann»! (Denne genealogi øker også sannsynligheten for, at Marg. PAPE egentlig er å innordne i den ROSTOCKSKE SLEKT PAPKE: se her avslutningsvis samt under «Kilder», kommentarene til GETHERS bok om Flensborg etc. og til PAPES artikkel om fam. v. Hatten fra Holsten.) Ifølge ovennevnte bok (se lenken), «Archiv für Staats und Kirchengeschichte des Herzogthümer Schleswig, Holstein, Lauenburg und der angrenzenden Länder und Städte» (Altona 1840), s. 81, etterfulgte Andreas Schwesinger (adlet 1670) v. Cronhelm Johann Hudemann (12. okt. 1606 Wewelsfleth-27. mars 1678 Krempe) ikke som generalsuperintendent over Schleswig og Holstein, men som «Hauptprediger» (hoved- eller sogneprest) i Crempe (Krempe)! Og en sønnesønn av ham (se omtalte bok s. 82), Friedrich Carl Detlev Schwesinger v. Cronhelm (1709-57), regjeringsråd, ble gift i 1744 med Christine Charlotte v. Lützow (1719-89) (mor: Elisabeth v. Engel!) - nemlig av «Devle» (skal være: Devla ved Stjørdalen/Trondheim) i Norge, hvis eldre søster, Elisabeth Dorothea v. Lützow (4. okt. 1716-6. april 1790 hos sønnen Bendix Ferdinand Scheel i Itzehoe), ble gift i Rendsburg den 6. januar 1745 med offiseren Giord/Georg Heinrich v. Scheel (1706-57), storebroren til Hans Jacob Scheel til Frogner (1714-74): se selve stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel) under disse to sønner av gen.ltn. H. H. SCHEEL og Bente Dorotea Giords! Det synes m.a.o. å være sannsynlig, at nettopp regjeringsråd Friedrich Carl Detlev Schwesinger v. Cronhelm (1709-57) og (~ 1744) Christine CHARLOTTE v. Lützow (1719-89) var foreldrene til Friedrich Ernst Heinrich v. CRONHELM (1751 Glückstadt—1817 sst.), generalmajor, som ble gift i Glückstadt bykirke den 7. juli 1791 med Anna Amalie Elisabeth Wolter(s), som ble født den 20. eller 21. januar 1774 og døde før 1813 - og hvis datter var CHARLOTTE v. «Cronholm» (1793 Glückstadt-1877 Kbh.) også kalt «Cronheim», skjønt faren het v. Cronhelm! Og denne Charlotte ble altså gift med Christian Thomas v. Eyben (1797 Fredericia-1866 Kbh) (se nettside 8 av 21 sider i «von Eyben-PDF», hvis mor, S. M. A. «v. Wetke af Senckenborg»s genealogi drøftes nærmere under ovennevnte lange NB 4 i Scheel-stamtavlen! Sistnevnte mor var nok egentlig en WETKEN! Og disse underlige «navneomskrivninger» synes mest å være resultatet av en noe desperat måte å prøve å skjule visse menneskers virkelige identitet på; og ikke minst: at Hans Jacob Scheel til Frogner kan relateres gjennom sin hustru født v. Brüggemann til Hedwig Spend, hvis bror, Friedrich Spend til Hoyersbüttel ved Hamburg altså kan knyttes genealogisk til Hans Jacob SCHEELS eldre bror, Giord Heinrich SCHEEL (~ v. Lützow)! - Ovennevnte Anna Amalia Elisabeth v. CRONHELM født WOLTERS var altså en datter av Sebastian Peter WOLTERS (1712 Glückstadt-81 sst.) (hvis bror var Christian Albrecht Wolters!) og (~ 1760) Dorothea Elisabeth Gude (1643 Glückstadt-74 sst.), datter av Friedrich Thomas GUDE (1691 Meldorf-1749 Glückstadt) (se den ofte brukte og svært informative genealogi ved Georg Swart/Jens Kirchhoff: «Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg» av 1931/2013, s. 27) (mor: Catharina Magdalena v. Suhm [1667 Kollmar-99 Meldorf]: se nettside 8 av 12 nettsider i STAMMFOLGE «Suhm») (~ 1. gang med Marg. v. Ehrencron: se nettside 2 av 3 sider i STAMMFOLGE «Hansen Ehrenkron») og 2. hustru Margaretha Dorothea von Schlanbusch (1720 Kongsberg-63): se atter Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)», men denne gangen det 2. NB!
        • Av I (med Magdalene KRÜGER): Elisabeth Cothmann (11. aug. 1622 Güstrow, ved hvilken fødsel moren døde-); gift med Albert Willebrand, JUD og professor, sønn av dr. phil. et jur., professor Joachim WILLEBRAND og Catharine Hein - ifølge Möhlmann:1975, s. 86. Men hér gjør Möhlmann en av sine sjeldne FEIL! For Catharine Hein, en datter av borgermester Fr. HEIN og Anna Dobbin, var gift med Nicolaus Willebrand (1566 Gorlosen, Mecklenburg-Vorpommern-1613 Rostock) (mor: Sofia Schultze)!!
          • Agnes Sophia Willebrand; gift den 5. nov. 1673 i Rostock med dr. jur. Johann Georg (von) Gutzmer (omkr. 1645-1716), sønn av dr. jur. Simon GUTZMER (1608-74) og Anna Regina Hagemeister (1623-66), hvis søster, Margarethe Hagemeister, ble gift med Heinrich Hein, sekretær ved det juridiske fakultet, økonom etc., hvis datter, Anna Elisabeth Hein (+ 1693), ble gift med Ludwig Barclay (Barclarius, Barchley) (1638-87), 1670-87 erkediakon ved St. Marienkirke i Rostock, sønn av Peter BARCLAY de TOLLY og Agnesa v. Vöhrden: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Adelheim:1935, hvor nemlig DERENTHAL/BARCLAY de TOLLY-genealogi etc.; men se også litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Becker-Christensen:1988, det 5. NB! Sannsynligvis var nettopp Agnes Sophia WILLEBRAND moren til Agnes Sophia (!) Gutzmer (1679 Lübeck-1721), som ble gift med Johannes Brokes (1675 Lübeck-1746 sst.)! •••NB: Ovennevnte Margarethe HAGEMEISTERS ektemann, sekretær Heinrich Hein, var en helbror av Friedrich Hein (mor: Catharine Horstmann, som ble etterfulgt i ekteskapet med Albert Hein til Bartelsdorf av ingen andre, enn Anna Lüschow og Margarete Hagemeister) ~ Elisabeth Hahne (mor: Anna Lüschow!) og av Albert Hein ~ 1° Katharine Pauli (mor: Marg. Hagemeister!) og ~ 2° Agnete Stallmeister: se stamtavlen her nedenfor under «Elisabeth Buren (Burenius) (+ 1583)» (~ 1564 Jacob Bording)!
        • Av II (med Agnes GUHL): Johannes von Cothmann til Hinzenhagen samt Bansow, som ifølge Möhlmann:1975, tavlen «Cothmann», s. 86, «lebte noch unverheiratet 1650» (hvilket selvfølgelig ikke betyr, at han ble FØDT i 1650, hvilket visse danske nettsider påstår; han var den éneste sønn, som bare het JOHANN, og hans eldre helbror, Johann Albert Cothmann, som døde ugift og barnløs i Rostock den 26. mai 1650, ble født i Lübeck i 1630), mecklenburgsk landskjenk ~ Eleonora Magdalena (Magdalene) Voss (1660-). Dessuten skriver Gerd Möhlmann uttrykkelig på s. 84 om kansleren i Güstrow Johann COTHMAN (1588-Güstrow 1661) (~ 1°1620 Magdalene Krüger): «oo 2) 20.5.1629 Agnes Guhl (* 3.2.1600, † 18.5.1645), To. d. Balzer Guhl und d. Anna Grote. Seine Enkelin heiratete Joachim v. Moltke, den Ahnherrn der dänischen Grafenlinie»!!
          • Magdalena Sophia v. Cothmann til Hinzenhagen (1681-1752) gift den 30. nov. 1697 i Güstrow med Joachim von Moltke til Strietfeld og Walkendorf osv. (1662-1730), 1676 i dansk tjeneste, 1. april 1684 kapt.ltn. ved Løvendals Dragoner (til 31. des. 1685 da regimentet ble oppløst) og sto 17 år i dansk tjeneste, før han i 1689 ble braunschweigsk oberstløytnant. Hans bror Claus Gerhard Moltke falt i 1697 i duell med daværende kaptein Hans Jakob Arnold. En annen bror, Caspar Gottlieb Moltke til Nygård (1668-1728), som egentlig het Caspar GOTTLOB, bisto 1706-11 Dorothea Krag ved bestyrelsen av «Postvæsenet» og var nært knyttet til kong Frederik IV, som ofte besøkte ham på Møn, hvor han bodde. Han ble i 1704 gift i Kbh. med Ulrica Augusta von Hausmann (1688 i Norge-1759), datter av gen.ltn. og geheimeråd Caspar Hermann von Hausmann og Karen Toller.
            • Adam Gottlob lensgreve Moltke til Bregentved (1710-92) ~1° 1735 med Christiana Friderica von Brüggemann (1712-60), datter av Godske Hans v. BRÜGMANN (~2° 1722 Dorothea Hedevig Krag [1701-28], datter av Arent Krag) og 1. hustru (~ 1703) Margrethe Wilhelmine v. Hausmann (1686-1717); ~ 2° 1760 på Fredensborg med Sophia Hedwig Raben til stamhuset Moltkenborg (1733 Kbh.-1802 Glorup), 1753-60 hoffdame hos dronning Juliane Marie, datter av geheimeråd Christian Friedrich RABEN til Kjærstrup, Bremersvold samt Løvegård og Berte v. Plessen. Mange etterkommere gjennom begge ektefeller: Se Krag på Jylland (slekt) og Hausmann (utdypende artikkel)! Se også Hans Mortensen Wesling - skjønt: for å se de aktuelle opplysningene («Linje 56 *e.»), som nå er blitt fjernet, gjenfinnes disse i versjonen av 28. des. 2022 kl. 04:59 - om de Rabens og Assistenshuset: se også dansk Wikipedia «Det Kongelige Assistenshus»!
  • C): Anna Buren (Burenius) (1544-7. juni 1621) ~ Jacob Sass(e) (1536 Rostock-1608, 72 år gl.), civis primus og kjøpmann, hvis søster Agnete Sasse (ca. 1540 Rostock-før 1578) ble gift i 1563 i Rostock med Anton I von Wietersheim (1539 [ca.1535?] Stadthagen-13. juni 1614), J.U.D., 1566 til Hamburg som byrådets sekretær, 1566-74 syndikus i Hamburg, før han ~ 2° ca. 1580 med Margarethe Langermann (ca. 1560-etter 1625), datter av Paul LANGERMANN (mor: Anna Niebur) og Margaretha Niebur, morens søster, da begge var døtre av borgermester Lorenz NIEBUR i Hamburg! (Jfr. begge Hamburg-bøkene til F.G. Buek - med kommentarer - under «Kilder» her nedenfor.) Wietersheim døde som greven av Holstein-Schauenburgs kansler. Mange sønner i 2. ekteskap samt datteren Margaretha v. Wietersheim, som ble gift med den første protestantiske dekan for Lübecks domkapitel, Ludwig Pincier (1561-1612), enkemann etter Anna Hintze. PINCIERS sønnesønns datter, Marg. Elis. v. Pincier (1661-1731), ble gift i 1683 med statsmannen Magnus von Wedderkop (1637 Husum-1721 Hamburg), hvis sønnesønns sønn, Georg Conrad v. Wedderkop (1765-1840) ble gift i 1805 med en sønnedatter av ovennevnte lensgreve Moltke og C.F. v. Brüggemann (se Hausmann) og hvis bror, Gabriel Wedderkop (1644 Husum-96 Kiel), endte opp som hovedprest ved St. Nikolai kirke i Kiel og var gift 1. gang med Ida Langemach og 2. gang med 1. hustrus slektning, Ursula Burchardi, som dessuten var en kusine av Margrethe Catharine Folckersahm (1641 Kiel-83 Kbh.), som etter kgl. bev. av 19. des. 1663 til vielse i hjemmet i Kbh., ble gift med prins Christians urtegårdsmann, nyutnevnt vollmester i Kbh. Joachim Scheel); - han, Anton I v. Wietersheim, var selv en sønn av Cord Smeckeworst gen. Wietersheim (etter W. i Petershagen, Minden-Lübbecke, Ostwestfalen) (o. 1500-71), i 1529 nevnt som borger i Stadthagen (grevelig residensby i Schaumburg ca. 2 mil øst for Minden og 4 mil vest for Hannover) og Margarete Polemann, datter av Hinrich POLEMANN og Hille Rohde. •••#NB: Marg. Elis. Pincier var en datter av Ludvig PINCIER d.y. (1624 Lübeck-1702), domdekan i Lübeck (hvis mor, Elis Langermann [1597- Hamburg-1632], dtr. av Lorenz LANGERMANN og Anna Moilken, omtales nedenfor under «Kilder» i kommentaren til Buek:1857) og Christina Langia Hüdemann (1659-1702) - og dermed en søster av Johann Ludwig Pincier friherre v. Königstein (1660-1730), geheimeråd, som ble gift med Anna Cathrine (muligens også: Elisabeth) Bartels (1669 Hamburg-1741 Slesvig) (se litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Schmidt:1986!), enke etter Jacob v. MASSAU (+ 1693), gottorpsk hoffråd, med hvem hun hadde en datter, Anna Dorothea von Massow (!) (1690-1747), som i 1713 ble gift med Mogens Krag (1673-1724), 1716 kommandant i Wismar, en helbror av Dorothea og Arent Krag! Se Krag på Jylland (slekt). - Også Jacob Sasse og Anna Buren hadde etterkommere; - bl.a.:
    • Arnold Sasse ~ 1595 Sophie v. Schenke (+ 1629), svigerinne av Julius v. Streithorst av adel, canonicus i Havelberg, og datter av junker Jürgen Schenke og Margarete Grote, hvis søster Anna Grote ~ Christopher Gentschow nevnt her ovenfor, Casper Rappes svigerfar!!
      • Anna Sophie Sasse ~ før 1620 med Carl Sibeth, «civis primarius» i Rostock, som i 1635 var i besittelse av den Barnerske åttendedel av Oberwarnow: Jfr. de to brødre Rappe og deres søster, som i 1638 solgte sin åttendedel av Oberwarnow: se Frederik Otto von Rappe samt lenke her nederst - under «Kilder» - til Wikipedia-artikkel om elven Warnow med kart. Kanskje denne Carl SIBETH var identisk med den Karl (!) Sibeth, vinhandler i Rostock, som - uvisst når - ble gift med Margarete Sybrand, datter av Cuno SYBRAND (1572 Rostock-1637), 1622 rådsherre og 1624 forstander for St. Marien, som var gift 2 ganger (~ 1° i 1605 med Margarete Heidental, datter av Jacob HEIDENTAL og Katharine NN fra Stralsund; ~ 2° med Sophie HAUSMANN, som 5. mars 1635 skjenket Marienkirche en gård)? (Hvis hun isåfall var av II, passet det godt - å ha blitt oppkalt etter farens 1. hustru.) Se her ovenfor under «Agnes Guhl (1600-45)» (~ Cothmann) samt Løwencron (Piper), selve stamtavlen, under «3) Frederik Philip Piper», som ved særlig proteksjon fra kongens side ble sogneprest i Wilster i 1693. Han ble gift med Margrethe Sophie Lassenius, datter av dr. Johannes LASSENIUS (1636 Waldow, Pommern-1692) (~ 1. gang i Rostock i 1666 med Elisabeth Diesteler, datter av kjøpmann i Rostock Caspar DIESTELER og Sara Knesebeck [1611-52]: se DBL «Johannes Lassenius» - og se Løwencron (Piper)-litteraturlisten under Skottki:2010 - eller her og nå: ROSTOCK DOCUMENT på sidene 69f [også om Fr. Cothmann, hvis halvbror, Johann COTHMANN, altså ble gift 2. gang i 1629 med nettopp ovennevnte Agnes Guhl]), som i 1668 ble prost til riksgrevskapet Rantzau i Barmstedt, og som døde som hovedprest til tyske St. Petri kirke i Kbh., og dennes annen hustru Gesa Wilde, datter av kjøpmann Ties WILDE i Wilster og enke etter den lærde orientalist og prest i Beyenfleth ved Wilster, Peter Garpe († 1662) (~ 1° Rebecca Sommer: se nedenfor i Løwencron (Piper)-litteraturlisten under Jantzen:1901-03). Hun ble gift 2. gang i 1702 med en mecklenburger, mag. Heinrich Schleef (+ 1733 som enkemann), PIPERS ettermann som prest i Wilster i 30 år. Se her ovenfor i nærværende stamtavle under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65), geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskansellidirektør i Schwerin, 1658-64 i fengsel, herre til Medeweg», det 3. NB!
  • D): Elisabeth Buren (Burenius) (+ 1583) ~ 1564 Jacob Bording (1547 Hamburg-1616 Lübeck), sønn av kgl. dansk livlege under Christian III, Jacob BORDING (Antwerpen 1511-60 Kbh.) (hvis mor, Adriane d’Adriani, var en niese av den senere [1522-23] pave Hadrian VI [1459 Utrecht-1523 Roma], som posthumt ga tittelen «prelatus noster domesticus» [pavelig husprelat] til erkebispen av Nidaros, Erik Valkendorf, som døde den 28. nov. 1522 i Roma) og Francisca Nigroni (Francesca Negrone) av patrisierslekt fra Genova. 14 år gammel kom han til Rostock, hvor han ble «Juris consultes», så professor i Rostock fra 1574 til 98. Deretter mecklenburgsk kansler. Etter 1583 dro han til Lübeck, hvor han ble borgermester og ~ 2° i 1594 med Anna Horstmann fra Lübeck, hvor hun ble født etter 1550 som datter av Heinrich HORSTMANN, kjøpmann og «bibliopola Lubecensis», og (~ 1650) Anna v. Hasseln. Uten barn i første ekteskap. Andre hustru, Anna, var en søster av Catharine Horstmann (1573-1619), som ble gift i 1597 med Albert Hein (1571-1636), 1596 JUD og professor i Rostock, 1633 dekan for Det juridiske fakultet sst., herre til Bartelsdorf, sønn av Friedrich HEIN (1533 Neubrandenburg-1604) (se tysk Wikipedia «Friedrich Hein»), prof., dr. jur. og syndicus i Rostock, 1577 og 91 nevnt som borgermester, og (~ 1564) Anna Dobbin (se ovenfor), datter av rådsherren Albrecht DOBBIN. 2. gang ble Albert Hein gift i 1620 med Anna Lüschow (1581-1633), datter av prof. Marcus LÜSCHOW og Elisabeth Kirchhof samt enke etter Balthasar Ha(h)ne! 3. gang ble Albert Hein gift i 1634 med Margarete Hagemeister (+ 1650), datter av Georg HAGEMEISTER og Regine Krüger samt enke etter Simon Pauli og Albrecht Dobbin. MEN: Her følger først en viss presisering, ja, korreksjon av denne HAGEMEISTER-genealogi, hentet fra litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Heuser:2021, selve hovedteksten óg det 1. NB, som nesten uforandret gjengis også hér (men se altså hovedteksten dér, i nevnte litteraturliste): På grunnlag av Möhlmann:1975, altså Gerd Möhlmann: «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert», og Emil Paulli: «Familien Paulli» (Kbh. 1925), kan det sluttes at Margarethe Hagemeister (1613-61) (~ Heinrich Hein [1606-51]) var en datter av rådsherren Georg HAGEMEISTER (og NN), hvis søster, Margarete Hagemeister (+ 1650) (~ 1° med Simon Pauli, 1610 sekr. i regjeringskanselliet i Schwerin), var en datter av Georg HAGEMEISTER, sekretær hos hertug Ulrich, og Regine KRÜGER! Men dermed kan det også trekkes den slutning, at rådsherren Georg Hagemeister (+ 23. des. 1645) neppe også het Johann og var født i 1586 (?), og i hvert fall ikke var en sønn av Lucas Hagemeister og Anna Albrecht, men altså av hertug Ulrichs sekretær Georg HAGEMEISTER og Regine Krüger - óg: at denne Georg HAGEMEISTERS hustru var nettopp ovennevnte Margarethe Beselin (1587-25. juli 1660), datter av Christian BESELIN (24. sept. 1547 Rostock-2. april 1637), 1601 senator og «Camerarius» (~ 2° i 1622 med Katharine Dethmer [+ 1636], enke etter Joachim Drewenstedt, kirkeforstander til St. Petri) og 1. hustru Margarethe Burschop, datter av Henning BURSCHOP fra Hildesheim, så civis i Rostock. (Jfr. tidlig i stamtavlen her ovenfor - altså i Scheel (utdypende artikkel) - under «Heinrich Scheel (+ 1634)», det 1. NB!) Og Georg HAGEMEISTERS 3 døtre med Margarethe Beselin var som ovenfor (i omtalte hovedtekst) nevnt: 1) Catharina Hagemeister (1655 [!]-1700) ~ Daniel Berckow (1620-79); 2) Anna Regina Hagemeister (1623-66) ~ dr. jur. Simon Johannes Gutzmer (1608-74); og 3) Margarethe Hagemeister (1613-61) ~ Heinrich Hein (1606-51), sekretær ved univ. i Rostock, det juridiske fakultet, kollegiets økonom og også juridisk prof. dér, hvis datter, Anna Elisabeth Hein (+ 1693), ble gift med Ludwig Barclay (Barcheley) (1638-87), 1667 diakon og 1670-87 archidiakon ved Marienkirche i Rostock, sønn av Peter BARCLAY DE TOLLY (omkr. 1600-1660) (se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Adelheim:1935, hvor SPRECKELSEN/DERENTHAL/WACHTMEISTER/ROTKIRCH/BARCLAY de TOLLY-genealogi!; og se GENi-nettsiden «Peter Barclay de Tolly») og Angela von Vöhrden! Og denne Heinrich HEINS foreldre var Albert HEIN (1571-1636) (se ; og se dessuten litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 5. NB), 1596 JUD og professor i Rostock, 1633 dekan ved det juridiske fakultet, herre til Bartelsdorf, og 1. hustru Catharine Horstmann (1573-1619). Denne Albert HEINS 2. hustru var nettopp nevnte Margarete Hagemeister (+ 1650), enke 2. gang (~ ca. 1625) etter Albrecht Dobbin (1568 Rostock-etter 1625), borger 1593 og rådmann i Rostock 1616, sønn av Steffen DOBBIN (ca. 1541-1600/03) og Anna Gerdes og gift 1. gang med Anna Mecklenburg (+ før 1625), datter av Balthasar MECKLENBURG, amtmann i Dargun og Ribnitz; og enke første gang etter ovennevnte Simon Pauli, som hadde blitt immatrikulert ved Rostocks univ. i 1576, før han ble samme universitets arkivar - og sekretær i Güstrow, 1619 sekr. i regjeringskanselliet i Schwerin og endelig, i 1616, arkivar og lenssekretær. Hans datter, Catharina Pauli (19. des. 1602-1633), ble 1. gang gift med Michael Braun, fyrstelig mecklenburgsk geheimeråd, og 2. gang med Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664/65), 1629 ordentlig professor i historie i Rostock, 1630 dr. jur., geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskanselli-direktør i Schwerin, fengslet 1658-64, herre til Medeweg, og gift 2. gang i 1635 med Agnete Stallmeister (+ 16. juni 1681). Hans far, Albert HEIN (1571-1636), hadde 3. gang blitt gift i 1620 med Anna Lüschow (1581-1633), datter av professor Marcus LÜSCHOW og Elisabeth Kirchhof og enke etter både en 1. ektemann NN og etter sin 2. ektemann Balthasar Hane, med hvem hun hadde fått datteren Elisabeth Hane (+ 15. des. 1630 i Rostock), som ble gift med Friedrich Hein (1598-1629), JUD, professor i Rostock, hvis mor også var Catharine Horstmann! Se grundig utdypning av denne genealogi under NB 20A på nettsiden - SCHEELS spissartikkel - «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»! - Altså: Av 1. ekteskap 7 barn, hvorav:
    • Friedrich Hein (1598-1629), JUD, prof. i Rostock. Gift med Elisabeth Hahne (+ 1630 Rostock), en datter av mannens stemor, Anna Lüschow, i ekteskapet med Balthasar (Baltzer) Hane! Se HANE/LÜSCHOW-oversikt! Ja, kanskje er det nettopp i denne oversikten, at Anna Hahn (+ 24/4 1697) hører hjemme? Hun var fra Grammow og ble gift den 24. april 1677 i Sülze (nær Rostock) med Hans Meese (Mese, Meesen) (ca. 1641-før 1627 i Bad Sülze) i dennes første ekteskap. Han var dommer 1682, senator 85 og endelig 1685 borgermester i Bad Sülze, og Anna Hahn KUNNE jo antas å ha vært en søster av den Elisabeth Hane (datter av Marcus Hane, rådsherre i Rostock og ~ i 1658 med Joachim Giese [1631-94 Kiel]), som i oversikten er blitt oppført som en mulig datter av Marcus Hane (Hahnen), sannsynlig sønn av Balthasar Hane (som hadde 5 barn!) og ANNA Marcusdatter Lüschow (1581-1632), som ble gift 3. gang i 1620 med Albert Hein, prof. jur. i Rostock. Se mere om Anna HAHN ~ Hans MEESE i litteraturlisten her nedenfor under Nielsen:1875, det 1. NB, hvor det fremsettes den hypotese, at denne dommer Hans Meese (ca. 1641-før 1727 som borgermester i Bad Sülze) var en bror av Marg. Elis. (Lisgen) Meese (som WIBERG-net hevder ble begravet den 19. feb. 1692, skjønt Wiberg selv - i sin trykte bok - skriver, at hun døde i 1672), som ble gift med mag. Christen Nielsen Spend (ca. 1632-78), 1657 sogneprest til Vordingborg!
    • Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65), geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskansellidirektør i Schwerin, 1658-64 i fengsel, herre til Medeweg. Gift 1° med Katharine Pauli (1602-33), datter av den hertugelige sekr. Simon PAULI og Margarete Hagemeister samt enke etter fyrstelig mecklenburgsk geheimeråd Michael Braun; gift 2. gang i 1635 med Agnete Stallmeister (+ 1681). •••#NB 1: Sekretær - og arkivar - Simon Pauli (+ 1724) var en yngre bror av Heinrich Pauli (1565 Rostock-1610 Nykøbing), prof.med. ved univ. i Rostock, stiftsphysicus, som ble livlege i 1604 på Nykøbing slott. Gift i 1598 med Catharina Papck (Papke?) (+ 1650), datter av kjøpmann Nicolaus PAPCK (+ før 1599), 1566 borger og kledeshandler i Rostock, 1577 oldermann for «der Gewandschneider» etc., 1591 forstander for St. Marien, og (~ 1570) Gesa Schlorff(ers) (1551-1618), datter av Hermann Schlorff og Anna Bartelt - dvs. v. BAROLD? Se tysk Wikipedia «Barold (Adelsgeschlecht)» samt her nedenfor i litteraturlisten under Möhlmann:1975, hvor denne mulighet - (basert på Weltzien:1992, «von Barold, Blatt 3», s. 25) - drøftes mere inngående! Catharina eller Katharine PAPKES bror Hermann Papke ( i første ekteskap med Agnete Sasse svigerfar til Balthasar Guhl) ble ~ 2° Agnete Tanke, hvis søster Marg. Tanke ble gift i 1602 med en annen bror, Nicolaus Papke (1570-1629), dr. jur. og hoffrettsadv., så kgl. dansk (!!) råd (jfr. Frederik III og dennes sønn Ulrik Frederik Gyldenløve med Margrethe PAPE - montro av DENNE slekt Papke? Nic. Papke og Marg. Tanke hadde nemlig to sønner, som begge nevnes i 1650: NICOLAUS og Marcus Papke, og som kjent VET man ikke mye om U.F. Gyldenøves mor, Marg. Papes nærmeste familie, bare at hennes far het Nicolai og moren Anna, og at hun hadde en søster Elisabeth). •••#NB 2: Dessuten hadde de 3 Katharine (~ Pauli), Nicolaus og Hermann Papke også søsteren Elisabeth (!!) Papke (1584 Rostock-1638), som i 1601 ble gift med Lucas Bacmeister den yngre (1570 Rostock-1638 Güstrow), superintendent og overpredikant for hertugene Hans Albrecht og Adolph Friedrich von Mecklenburg, sønn av Lucas BACMEISTER (1530 Lüneburg-1608 Rostock) og Johanna Bording (1544-84), en datter av ovennevnte livlege Jacob BORDING og F. Nigroni. - I Lucas BACMEISTERS hus i Rostock fant en rekke danske studerende under deres studietid et hjem, bl.a. Frederik ROSENKRANTZ (1571-1602) og dennes preseptor 1584-6, Hans Poulsen Resen, og Holger Rosenkrantz den lærde 1590-92: se Rosenkrantz (utdypende artikkel)! Også astronomen Tycho (Tyge) Brahe (1546-1601) sto i sin ungdom i forbindelse med BACMEISTER. •••#NB 3: Og Lucas BACMEISTER d. J. (1570-1638 Güstrow) var en eldre bror av Matthäus Bacmeister (1580 Rostock-1626 Lüneburg), fyrstelig sachsen-lauenburgsk råd, som ble gift med Hedwig Wulffradt (1632 Rostock-76 sst.) (mor: Hedwig Tancke [1612 Wismar-47 Rostock], hvis bror, Jacob Alexander Wulffrath (1646 Rostock-94), ble gift med Catharina Bergholz (~ 3 X:!), hvis sønn, Dietrich Samuel Wulffradt (10. aug. 1672 Rostock-1753 sst.), jurist og mecklenburgsk hoffråd, ble gift 1. gang med Margarete Elisabeth Stolten (+ 1701) og 2. gang med Anna Catharina v. Baumann, datter av Joachim Christian v. BAUMANN sen. (april 1644 Stralsund-), rådsherre i Stralsund, «Gewandschneider-Altermann» (altså -Ältermann); - JEVNFØR dog disse opplysningene med disse (Vieth skrives av og til også nettopp VEIT) på denne GENi-nettside «Michael von Strahlenheim», altså opplysningene om ham og Maria von Strahlenheim født VIETH - og se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Larsen:1965, det 6. NB om pronotar og syndicus i Stralsund Michael Vieth (Veith!) (1632-1703), som i 1685 ble adlet i Sverige Veith v. Stralenheim!! Denne Anna Catharina v. Baumann (april 1685 Pommern-1648) ble altså gift med Dietrich Samuel WULFFRADT, mecklenburgsk hoffråd og brorsønn av Hedwig WULFFRADT (1632 Rostock-76 sst.), som ble gift med Johann Bacmeister d. J., og med ham ble mor til bl.a. Christine Charlotte Wulfradt, som ble gift med Peter Christian Kämpfer (1702 Dreveskirchen, Wismar-55 Rostock); se også følgende tyske WIKIPEDIA-artikkel «Peter Christian Kämpfer»), professor i fysikk og metafysikk, og Diedrich Samuel Wolfrath (Wulffradt) (14. aug. 1718 Rostock-30. mars 1789), prest i Glückstadt 1752-89, som ble gift med Anna Margaretha Sophia Kloppenburg (+ 1739), datter av Eckhard KLOPPENBURG (Itzehoe 1693-1739), prest i Glückstadt 1728-39, og Sophia Schleef, datter av Heinrich SCHLEEF (24. des. 1673 Sülza, Mecklenburg-1733), sogneprest i Wilster 1702-33, og (~ ca. 1702) Margaretha Sophie Lassenius, datter av Joh. LASSENIUS (+ 1692) og Geske Wilde samt enke etter Friedr. Phil. Piper (+ 1701): se Løwencron (Piper)! Ovennevnte Hedwig TANCKE var vinhandleren (og 1649 rådsherre og «Kämmerer zu Rostock») Dietrich Wulffrats 3. hustru; han hadde 1. gang blitt gift med Margaretha Lohrmann (+ 1628) og 2. gang med Anna Hasse (+ 1650); og etter Hedwig TANCKES død i 1647 giftet han seg en 4. gang med Anna Margaretha Schmi(e)terlow (+ etter 1673), datter av Georg SCHMI(E)TERLOW. Med sin 3. hustru født TANCKE fikk han også datteren Anna Armgard Wulffrath (1641 Rostock-98 sst.), som ble gift med Laurenz (Lorenz) Arnold Meinhardt, og sønnen Adolph Wulffrath 15. okt. 1670 adlet Edler von Wolffradt (12. feb. 1639 Rostock-6. sept. 1678 Hamburg), kurkölnisk geheimekrigsråd og keiserlig virkelig geheimeråd: se «Wolffradt (Adelsgeschlecht)» under «Mecklenburg»! Og i lys av hele denne tyske Wikipedia-artikkel blir det så dessuten særdeles interessant, at Dietrich WULFFRATH med sin tredje hustru også ble far til Margaretha Catharina Wulffrath (1637 Rostock-61 sst.), som ble gift med Christoph Gerdes (1635 Rostock-68 sst.), sønn av Weinhold GERDES og Elisabeth Geismer samt gift 2. gang med Catharina Bergholz (7. jan. 1643 Güstrow-24. feb. 1712), som var en datter av Samuel BERGHOLZ, mecklenburgsk hoffjunker, og Ilsabe Schmidt samt gift 2. gang med Jacob Alexander Wulffrath (1646 Rostock-94), Margaretha Catharinas BROR! Og med ham ble Catharina BERGHOLZ mor til - som allerede nevnt - Dietrich Samuel WOLFFRADT (1672-1753), SOM I SITT FØRSTE EKTESKAP MED MARGARETE ELISABETH STOLTEN (+ 1701), ble far til Catharina Margaretha Wolffrath (1695 Rostock-1772 Stralsund) (~ 2° Hermann Heinrich v. Born [1688 Mecklenburg-Vorpommern-1757 Lüdershausen, Stralsund], sønn av Christian BORN [1639-99] og Margaretha Engelbrecht [1654 Stralsund-99 sst.], datter av Hermann ENGELBRECHTEN og Ilsabe/Elisabeth Tessin), som ble gift 1. gang med Niklas v. Bauman (1690 Stralsund-1727), som var en sønn av Niklas v. BAUMAN (1618-95 Pommern), adlet amtmann (~ 1° Gertrud Herold [+ i mars 1681], hvis søster Barbara Heerholdt [1611-79] ~ Berent Wolffradt [1600-1660 Stralsund], adlet rådsherre: se atter den tyske Wikipedia-artikkel her ovenfor!) og 2. hustru Catharina Tönnies (+ 1679) (mor: Dorothea Ehrhorn), hvis bror, Johann Friedrich Toennies (16. juli 1662 Stralsund-12. april 1733 Hamburg), ble gift med Alma Wolpmann (1671 Bremen-1746 Hamburg)!, hvis datter, Ilsabe Tönnies (3. april 1702 Hamburg-3. juni 1739 sst.), ble gift med Wichmann Lastrop (1696 Hamburg-1747 sst.), som var en sønn av Wichmann LASTROP (ca. 1620 Osnabrück-87 Hbg.) og Elisabet Kempe, hvis mor var Elisabeth Scheele (Schele) fra Hamburg: se litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840, det 1. NB! Deres datter, Anna Maria Lastrop (1723 Hbg.-61 sst.), ble gift i 1748 med Johann III Berenberg (1718 Hbg.-72 sst.) (mor: Anna Elisabeth Amsinck!), hvis datter, Elisabeth Berenberg (1749 Hbg.-1822 sst.), ble gift med Johann Hinrich Gossler (Goßler) (1738 Hbg.-90 sst.)! Og ovennevnte Elisabeth KEMPE ble også mor til Barthold Lastrop (1658 Hbg.-1705 sst.), Jurat an St. Petri, Hamburg, hvis datter, Anna Gertrud Lastrop (1667-1734), ble gift 1. gang i 1709 med Johann Baptist de Herthoge og 2. gang i 1714 med Philipp Heinrich I v. Stenglin (1688 Hbg.-1759 sst.), hvis sønn, Philipp II friherre (baron) v. Stenglin (1718 Hbg.-93 Lüschow), ble gift 1. gang med borgermesterdatteren av Hamburg, Elisabeth Antoinette v. Wi(e)dow (1727-68 Friederichshagen), og 2. gang med Regina Magdalena v. Stralendorff av huset Krankow (1749-etter ca. 1829), hvis datter, Caroline Freiin v. Stenglin (1777 Hbg.-1849), ble gift med Friedrich Johann Peter v. Restorff (1768 Kbh.-1814 Am Salzhausen, Meckl.-Vorpommern), sønn av Adolph Friedrich v. RESTORFF (1735 Eutin—86 Tharanganbadi, Tamil Nadu, India) (mor: Abel v. Meerheimb) og Judith Caroline le Cerc(k)ler de Lamonerie (de la Monerie) (1741 Kalundborg-1805 Kbh.), datter av Jean Isak le CERC(K)LER de LAMONERIE (de la MONERIE) (denne lenken, «RESTORFF/Samuel le Cercler de la Monerie-Judith Henriette de Briand de Crevecour», er blitt ubrukelig etter bare ca. et døgn, men sees den 11. april 2025 ATTER Å FUNGERE fint igjen. Men se uansett litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840, det 2. NB, om nettopp Jean Isaak le Cercler de la Lamoneries FORELDRE Samuel le Cercler de la Monerie og hustru Judith Henriette de Briand de Crèvecour og sistnevntes brorsønner ~ Christine Louise Arenfeldt, Magdalene (Magdalena) Charlotte Junge (de Junge!), Philiperte (Philiberte) Marie Lefèvre (le Févre de Caumartin) og Martha (Marthe) Schurmann!), marinekaptein, og en ANNEN brors svigerdatter Sybille Sophie Danielsdatter Dörck (før 2. april 1716 Fredrikstad-21. mai. 1762 Kbh.), datter av Daniel DÖRCK (1680 Cha.-1741 Fredrikstad) (og Karen Halvorsdatter [ca. 1684-1739 Fredrikstad]), sønn av Uldricus Dorchis (+ 1687 Cha.) og Clara Friedlieb (+ ca. 20. sept. 1681 Cha.)! •••#NB 4: Ovennevnte - i NB 2 - Johanna Bacmeister født BORDINGS søster var Margrethe Bording (1559 Kbh.-83), som ble gift ca 1580 med Antonius BOCATIUS (ca. 1548 Rostock-1611), sønn av Heinrich BOCK og Magdalene Blanckenbiel (og også gift med Brigitta Heinrichsdatter PIPER!), hvis datter, Margarethe Bocatia (Bock) (1590-1640) (~ 2° Hermann Schlorff, som døde ca. 1614 i Rostock), ble gift 1. gang med Paul PETRÆUS (ca. 1561-1611, 50 år gammel), prof. theol. i Rostock og prest ved Sct. Maria kirke der; og 2. gang ble hun gift i 1615 med Johannes Brandt (Brandius/Brandes) (Sønderborg 1589-1654), stud. Rostock 1605, mag. 1613, i Wittenberg 1607, vesperprest i Sønderborg 1617, sogneprest sst. 1623-54 (!) (~ 2° i 1631 med Marg. NN [+ 1641]; ~ 3° i 1641 med Brig. Hansdatter Voss [neppe «Boss»]). – I 1. ekteskap med Paul Petræus ble Marg. Bocatia mor til Catharina Petræus (Petraei) (ca. 1605 Rostock-1659 Ketting sogn, Als, Sønderborg amt), som i 1631 ble gift med David Johannesen MONRAD (1591 Ketting-1653) i dennes 2. ekteskap, og med hvem hun ble mor til Elisabeth Monrad (1644 Ketting-1720), som i ekteskap med Jørgen Marcussen, kapellan i Assens, ble mor til sogneprest i Gjerpen ved Skien i Norge, David Monrad (1666 Assens-1746), som i 1707 ble gift med Barbara Leopolda (1679-1730) (hvis MOR, Barbara [Barbara Beate?] Wiggers kan ha vært enke etter Johannes Stolterfoht [1628-70]: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) om denne hypotese under v.Melle:1707/1981, det 1. NB), fra hvem bl.a. den yngste gren av slekten Scheel nedstammer: se Scheel (utdypende artikkel) - og Vogt! •••#NB 5: I 2. ekteskap med Johs. BRANDT ble Marg. Bocatia mor til Johannes Brandt (d.y.) (1622 Sønderborg-76), som ble gift 1. gang i 1656 med Trincke Hansdatter Steuermann og 2. gang i 1671 med Anna Augusta Jensen (døpt 14. okt. 1655), datter av borgermester i Sønderborg Jacob JENSEN; og ~ 2° med Nicolaus Brandt (Sønderborg 1650-93), predikant på Østerholm, Igen sogn, 1676 vesperprest i Sønderborg og sogneprest sst. 1680-93: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Fabritius:1945, hovedteksten nesten på slutten!
    • Johann Albert Hein (også kjent som Hans Albrecht von Heinen, som neppe ble født i året 1600, da han var det 6. barnet av 1. ekteskap) (o. 1615-), stud. i Jena 1638, mag. Gift i Güstrow den 20. mai 1645 med Metta (Metha) Elisabeth v. Cramon, datter av Jürgen v. CRAMON og Ilsabe von Weltzien. - Deres barn ble født i Schwiesel (Gottin, Schwiesel, tilhørte kirken Belitz ved Laage i Mecklenburg): Se svigerdatteren Margarethe von BRÜGGEMANN (mor: Gisella Hausmann) under Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen! (Men se først og fremst Hausmann (utdypende artikkel) og Moltke.) - Helt til slutt kan også nevnes, at ovennevnte Albert HEIN (1571-1636) hadde en yngre søster Anna Hein (+ før 1608), som i 1602 ble gift med Marcus Lüschow, rådsherre i Rostock og gift 2. gang etter 1608 med Regine Krauthof, «To. d. Jacob Krauthof, Bürgerm. zu Neubrandenburt u. d. Regina Hein (s. nr. 12)» (Möhlmann:1975, s. 57), som det er lett å tro - ved en lesefeil p.g.a. spørsmålstegn og innrykket tekst - at Møhlmann antar var far til Sophie Hein (men se GENI-nettsiden «Sophia Schabbel»), hvor det fremgår, at hennes foreldre OGSÅ var borgermester Friedericus HEIN (1533-1604) og Anna Dobbin (1543-90). Dette bekreftes av en «Private User» på GENi-nettsiden av 1. mai 2022, hvor dog Marcus LÜSCHOWS 2. hustru er blitt utelatt på den tilknyttede nettside «Anna Hein» (oppført som Marcus Lüschows éneste hustru). At dette er hvordan det hele forholder seg, fremgår også av Möhlmanns egen kommentar i en parentes: «119 b ? Sophie, oo Jacob Schabbel (lt. L.Pr. Roth 757). (Damit wären die 11 [!] Kinder vollständig, die Westfalen in Monumenta inedita…angibt)»!! - Men til Möhlmanns korrekte tavle kan TILFØYES: Jacob SCHABBEL og Sophie Hein var foreldre til 1) en datter, Anna Schabbel (ca. 1603 Wismar-), som ble gift i 1625 i Lübeck (evt. i Wismar) med David Gloxin (1596 Burg på Fehmern-1671), borgermester i Lübeck; og til 2) en sønn, dr. jur. Heinr. Schabbel (1607 Wismar-77), som ble gift 2. gang i 1639 med Magd. Feldhusen, datter av bysekretær i Lübeck Johann FELDHUSEN og Cath. Wessel (mor: Elisabeth Bilefeld) og mor til Anna Cath. Schabbel, som ble gift med Otto Christoph Marquardt (1641-76) (se s. 18 i Michael Kohlhaas: «Nachkommen von Hermann Marquard»), tribunaladvokat og procurator i Wismar, hvis mor var Anna Rosina Tanck (se hennes portrett etc. hér i Kohlhaas: «Weidenkopf-FamGeschichte»), hvis søster, Judith Christina Tanck, ble gift ca. 1640 med Martin Bökel (23. Juni 1610 i Güstrow-2. september 1688 i Lübeck) (se tysk Wikipedi «Martin von Böckel»), hvis datter, Anna Margrethe v. Böckeln (+ 1719) (faren var blitt adlet), giftet seg i 1672 med Hermann Wetken (januar 1644–1720), jurist, holsteinsk hoffråd og «Landrichter v. Stapelholm»: se STAATSARCHIV.HAMBURG «Mikroverfilmung von: 211-2 M 88 … Beklagter: Lt. Hermann Wetken, Landrichter zu Stapelholm» ; og se litteraturlisten her nedenfor under Dittmer:1859, både hovedteksten og det 1. NB! Se dessuten samme sted under Buek:1840, hvor det også vises til STAATSARCHIV.HAMBURG (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK), nemlig i forbindelse med Heino Scheles hustru Metkes barn av 1. ekteskap med Heinrich Monnick, brødrene Monnick (Münch) genannt Scheles arvekrav! Jfr. Hardeke von Münch († før 1549) (se tysk Wikipedia «Münch (westphälisches Adelsgeschlecht)» under «Familienangehörige (Auszüge)/Linie Benkhausen»); fra «1510 Herr von Rittergut Benkhausen, 1525 mindensche Ritterschaft»; ⚭ Anna von Zersen. Hvis sønn, Statius von Münch († før 1595); ⚭ Elisabeth von der Decken (se tysk Wikipedia «Decken (Adelsgeschlecht)»). Hvis sønn, nemlig, var Heinrich von Mönnich († 3. mars 1616), «gehört 1603 zur Lübbecker Ritterschaft (Ahnen: v. Münch, v. Zersen, v. d. Decken, v. Berge)»!! Av nytte i nærværende sammenheng en vel også følgende korte passage tekst hentet fra Løwencron (Piper), selve stamtavlen under «II): FAMILIEN MOTH»: «I den første av følgende 2 SCHELE I HAMBURG-oversikter vil kunne sees en mindre søskenflokk SCHELES foreldre dr. Martin Schele (1613-64/65) (farmor: Elisabeth Schacht) og Cäcilia Sillem (1623-95) (eller «Sillern», nemlig - antagelig ved en uheldig skrive-/slurvefeil - på C.F. Scheels maskinskrevne, genealogiske oversikt basert på Bueks opplysninger, med håndskrevne tilleggsopplysninger av Axel Scheel, som OGSÅ er basert på håndskrevne slektsoversikter fra Hamburgs byarkiv etc. [se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» I - til hvilken oversikt følgende FABPEDIGREE (se om vanskelighetene med denne referanse under PS her nederst i stamtavlen) kan fungere som et utdypende TILLEGG til de håndskrevne opplysningene»! (Se - for fullstendighetens skyld - også den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» II.) Se også ROSKILDEHISTORIE.DK «Erffa». Eckart von Stutterheim: «Erffa • Beitrag zur Genealogie und Geschichte der Freiherren von Erffa» (Degener 1997), s. 26: «4. Sibylle, 1523; / oo vor 19.10.1523 Hans Mönch (Münch), 1523. Hans Mönck klagt an 19.Oktober 1523 gegen die Brüder Hartmann, Heinrich und Hans v. Erffa in Vormunderschaft seiner Frau Sibylle, ihrer Schwester, wegen Vorenthaltung ihres mütterlichen Erbes nach dem Tode ihrer Mutter.» Og på s. 27 om Sibylle v. ERFFAS eldste bror: «1.Ast / VII 1 Hartmann, † 20.2.1531, Mitherr auf Schloß Erffa; / oo I. Ursula Huge, † 1524, T.d. NN Huge u.d.Anna NN zu Greußen; / oo II. Agnes v. Farnrode, Witwe 5.3.1531, T.d. Dietrich v.F. auf Wenigenlupnitz u.d. NN V. Kutzleben. / Aus einer Klage der Anna Barth geborenen Huge, Ehefrau des Heinrich Barth zu Bennungen, gegen die unmündigen Kinder des Hartmann v. Erffa geht hervor, daß Hartmann mit ihrer Schwester Ursula, der Tochter „der alten Hugin zu Greußen“, verheirathet war und aus dieser Ehe drei Töchter, Margaretha, Anna und Katharina, stammten. / In der Familiengeschichte Wangenheim wird die Mutter der Katharina v. Wangenheim geb. v. Erffa irrtümlich als Ursula „v. Hausen“ bezeichnet. Dies wurde in späteren Veröffentlichungen übernommen. Jedoch wird in der Leichenpredigt auf den Sohn der Katharina, Hartmann b. Wangenheim, seine Großmutter richtig als Ursula geborene Hugen angegeben, die 1524 nach der Geburt ihrer Tochter Katharina gestorben ist. / Am 26.Februar 1531 wurde für Agnes, die zweite Frau des Hartmann, ihr Leibgedinge bestätigt und ihr als Vormünde Christoph Goldacker [se tysk Wikipedia «Goldacker»] sowie ihr Bruder Hans v. Farnrode bestellt.» Se tysk Wikipedia «Bennungen» om denne «Ortsteil der Gemeinde Sudharz», hvor det opplyses: «Bennungen wurde erstmals 1112 urkundlich erwähnt. Das gleichnamige Rittergeschlecht „von Bennungen“ hatte hier seinen Stammsitz.» Se derfor tysk Wikipedia «Bennungen (Adelsgeschlecht)»! Hér opplyses under «Wappen»: «1386 siegelt Burchard von Bennungen in einer Halberstädter Urkunde: S. BORCH… mit einem gespaltenen Schild mit Schrägbalken. Wappen (1410/11): ein Querbalken. Helm: offener Flug, jeder Flügel mit einem Querbalken belegt. Späteres Wappen: eine rückwärtssehende Hirschkuh. [!!] / Nicht verwandt mit der Familie „von Barth von und zu Bennungen“, die als redendes [talende] Wappen zwei Barthe (Beile) im Schilde führten.» (Jfr. dog den norske slekt Barth: se GenealogiWiki «Barth (slekt)» [bruk gjerne også en fungerende ref./lenke til Mikael Sundt: «Stamtavle over Familjen Barth» (Kra. 1891)!]) - Margarethe v. BRANDENSTEINS ektemann, Heinrich der Ältere v. Erffa a. Schloß Erffa usw., 1479/1524, var en yngre bror av Hans v. Erffa (14. april 1505 +), medherre til slottet Erffa osv., og Anna v. Boyneburgk, datter av Hermann v. BOYNEBURGK til Stedtfeld og Elisabeth Hofmeister; og de to brødres foreldre var Hans der Ältere v. ERFFA til slottet Erffa osv. (se FABPEDIGREE - om vanskeligheter med denne referanse: se PS her nedenfor snart) og Ermgart Herrin v. Plesse, datter av Gottschalk herre v. PLESSE til borgen Plesse ved Göttingen osv. (se tysk Wikipedia «Plessen (Adelsgeschlecht)», og grevinne Elisabeth v. Hohnstein, hvis farmor var Adelheid v. Holstein! Se endelig - på dette sted - tysk Wikipedia «Greußen». PS: Notat av 6. juli 2025: Idag ble det oppdaget, at de på de to stedene ovenfor, hvor det er blitt referert til den meget dyktig konstruerte nettside «fabpedigree.com» , som regel med god og etterrettelig informasjon, er kommet til - egentlig på ganske ubegripelig vis - den skrekkinngytende advarsel «Tilkoblingen er ikke privat / Angripere kan prøve å stjele informasjonen fra fabpedigree.com (for eksempel passord, meldinger eller kredittkort). Finn ut mer om denne advarselen / NET::ERR_CERT_DATE_INVALID». Men går man så inn på «Finn ut mer…» osv., dukker det bare opp denne lite givende beskjed: «Hmm… kan ikke nå denne siden»! Vel, for ca. en måneds tid siden fantes det slett ikke slike advarsler tilknyttet disse ofte svært oversiktlige og interessante nettsidene «fabpedigree.com», men det var på dette tidspunkt riktig nok kommet til et tidligere usett TILBUD OM, AT FORFATTERENS DOMENE VAR TIL SALGS. Og man undres følgelig: kan en eventuell kjøper av dette domene egentlig stå bak denne advarsel? At domenet er blitt kjøpt - ikke p.g.a. den nyttige informasjon så elegant presentert - men for å SKJULE denne?! Dette vil bli undersøkt nærmere. (Men da kapitalismen og ymse lover råder, er nok dette noe, som det sannsynligvis vil være vanskelig å kunne finne et tilfredsstillende svar på.) At forfatteren av aktuelle nettsider, en engelskmann, som IKKE er anonym, selv skulle kunne være forbundet med denne groteske advarsel, synes imidlertid å være utelukket av nettopp denne grunn - at han selv har presentert seg på en åpen og fullt ut redelig måte - skjønt han kan jo, dessverre, ha solgt sitt domene? MEN så blir det hele ENDA merkeligere, for på nettet finnes STADIG - heldigvis! - fabpedigree.com, og UTEN advarsel: se fx. nettopp «Heinrich der Ältere v. Erffa»! Og uansett disse vanskeligheter, som alle er av midlertidig, om enn irriterende karakter, som myggstikk på en ellers varm og behagelig sommeraften, så finnes jo hele Gerd Möhlmanns informative bok av 1975, «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert» tilgjengelig på «Danskernes Historie Online • Danske Slægtsforskeres Bibliotek»! Dér følger den éne etter den andre av de hér omtalte slekter etter hverandre i alfabetisk ordnet rekkefølge (bortsett ifra, at slekter som eksempelvis Clandrian, Clevenow og Clinge finnes på s. 70f - som om disse var stavet med en «K» i begynnelsen av navnet)!

••• °°° •••

••• °°° •••

••• °°° •••

••• °°° •••

KILDER/LITTERATUR:

• °°°Bemerk de følgende nyttige lenker, som er samlet hér: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bruker:Axel_Scheel. For dette er nettopp de lenkene, som det hyppigst vises til i aktuelle artikkel «Burenius (utdypende artikkel)». - Det dreier seg om lenkene til følgende artikler: altså til nærværende art. Burenius (utdypende artikkel); Hausmann (utdypende artikkel); Irgens (utdypende artikkel); Krag på Jylland (slekt) (utdypende artikkel); Løwencron (Piper) (utdypende artikkel); Rosenkrantz (utdypende artikkel); og Scheel (utdypende artikkel); og endelig til en art. om duellanten Joachim Ernst Scheel. Med fordel kan også tilføyes til denne liste (og se da særlig Krabbe av Østergaard): Krabbe (slekter)! Og se danske Wikipedia Wilster! - BEMERK OGSÅ SPESIELT: GENETALOGIE.de/VervandschVerflechtung Descendants of Martha v. Kauffungen»; og dessuten «ARKIVVERKET/Åker gårds arkiv 1670-1733», og dér finnes både Arkivverkets megetsigende oversikt over eiere av Åker gård, og en artikkel «Skjøte Åker gård transskribert», som også kan lastes ned, og hvor diverse eiere av Åker nevnes, også (skrevet i 1751 av «Christian Frederich von Reichau Ridder»): «4. Iustice Raad Giord Andersen, der hafde Sahl: Oberste Bylous efterladte Frues Søster til ægte, Hans og Medarvingers skøde til Sahl: Oberste Jørgen Otto Brockenhuus paa Ager-Gaard dateret den 20. Decembr 1712. -» (Originakdokumentet: se samme sted under «Skjøte Åker gård».) Det dreier seg om Anne Cathrine Samuelsdatter Thrane eller Tranes ektemann, oberst Jacob von Bülow av Wedendorf til Åker (Vang gnr. 7) (1636-1686), sønn av rittmester Christian v. BÜLOW (1607-1643) til Engelstad og Smistrup og Anne Beck til Vapnö (1607 Varberg, Halland-etter 1664 på Engelstad i Skåne)!! Og: Poul Steen: «INNHOLDSFORTEGNELSE • Personalhistorisk Tidsskrift 1880 - 1990 • Med forfatter- og titelregistre » (Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie 1992)!! Og: Diverse utgaver på NETTET av Danmarks Adels Aarbog (kan med fordel sees i sammenheng med GENEALOGI.NO «Danmarks Adels Aarbog • Justert versjon • Register 1884-2011»). Og: «Biographisches Lexicon für Schleswig-Holstein und Lübeck» - forkortet til BioLexDIGITAL:2020 - i denne tyske Wikipedia-artikkel, hvor både LENKE og personregister etc. finnes!! Nyttig er også NERMO.ORG/SLEKT «Surnames»! DESSUTEN er følgende nettside også VIKTIG/nyttig): Niedersächsisches Jahrbuch online»!! Og her følger endelig en stadig økende INNHOLDSFORTEGNELSE for REGEST- & «URKUNDEN»-samlinger, som ble innledet såvidt den 1. juni 2025, men som fortsatt er UNDER ARBEID, og som er GEOGRAFISK ordnet slik: Calenberg—>Hodenberg (hvor høyst interessante dokumenter er gjengitt fra klostrene Barsinghausen, Marienrode, Mariensee, Marienwerder, Wennigsen, Wülfinghausen - og stiftet Wunstorf: se om kirkene i WUNSTORF under overskriften «Religion» i tysk Wikipedia «Wunstorf»); Danmark—> Reitzel-Nielsen:1978-87 (= «Danske Domme 1375-1662» I-VIII) og West:1908 (= «Kronens Skøder»); Hamburg—>Lappenberg:1842; Loccum—>Dittrich:2019 og Hodenberg:1858; Mecklenburg—>Lisch:1841(Putbus/Güstelitz på Rügen) og Lisch:1842-53(Basedow) og Masch:1850 (hertil kommer naturligvis FLERE ref.: se fx. tysk Wikipedia «Mecklenburgisches Urkundenbuch»); Norge—>Norske Rigs-Registranter; Pommern—>Alvermann:2019; Schleswig-Holstein—>Hasse:1886-96; Waldeck—>Hochgrebe:1998/2010 (dog ikke Urkundenbuch, men nettutgave av «Waldeckische Bibliographie»); Westfalen—>Hoogeweg:1864; Wunstorf—>Hodenberg:1855/18XX. - Ja, etter hvert vil stadig flere kildesamlinger/«Urkunden»-bøker o.l. (se fx. den rikholdige nettsiden PUBLIKATIONEN «Regesta Imperii»!!) bli lagt til ovenfor og/eller i følgende litteraturliste:

LITTERATURLISTE ordnet i alfabetisk rekkefølge:

• °°°Achelis, Dr. phil. Thomas Otto: «Haderslev lærde skoles rektorer og lærere i ældre tid.». I: Personalhistorisk Tidsskrift, 7. rekke, 6. binds 3.-4. hefte, 1921, s. 117ff (= nettside «4 av 188»ff). S. 135 under overskriften «4. 4de-lærere.» «1. 1567–71. H e n r i k • W a l t h e r, maa have været utstuderet og 1571 blevet 5te lærer, se nr. 1. / 1571–79. D e t l e v • B r u n, vistnok født i Stepping som søn af provst Jesper Brun sammesteds, og altså broder til nr. 5. Han har uden tvivl været student, da det maa være ham, der ved lønforbedringen 1571 faar 80 mark om aaret, medens Walther kun rykker op fra 50 til 70. Se indledningen.» S. 136: «5. 1590–95. Mag. D a v i d • B r u n. Født i Stepping, som søn af provst Jesper Brun, og vistnok broder til nr. 2; imm. /5 1587 i Rostock D a v i d u s • B r u n u s • H o l s a t u s • sammen med en ældre broder • C a n u t u s • B r u n u s • H o l s a t u s • H a d e r s l e u i e n s i s. Magister der, hører her 1590, adjungeret faderen i Stepping 1595, men død før dennes død i 1601.» Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Maibøll:1959! Dér omtales bl.a. Salome Jansen, som «ble gift 2. gang i Haderslev den 14. april 1677 med borgermester i Haderslev Arend Brun (+ Haderslev 17 juni 1705), sønn av kaptein i Frederik III’s tjeneste Detlef BRUN og Anna Trentzaus (se norsk Wikipedia «Heinrich Jansen»).» At denne kaptein Detlef BRUN var i nær familie med disse hér nevnte medlemmer av slekten Brun i Stepping, virker sannsynlig. Se også tilknyttet SCHUMACHER-genealogi i nærværende litteraturliste her nedenfor under Plum:1959!

• °°°Ahrenkiel, Hansigne, Møgeltønder, Nis Jacobsen, Christiansfeld, Laurits Hansen, Ringsted: «Slægtsbog over slægterne Ulrich og Ahrenkiel/Optegnelser over slægterne Ulrich og Ahrenkiel» (Ringsted, 1970). (Se Personalhistorisk Tidsskrift 1974:1, s. 67, hvor utgivelsesår og -sted står oppført.) S. 3: «I året 1535 fødtes på „Toldsted“ Christoherus Ahrenkiel, han døde år 1616, altså 81 år gammel. Han var gift mee Kirstine Orloff, som døde 1595, de havde følgende børn: / 1. Asmus • Født 1575, gift med Mette Peders i Nübbel. / 2. Maren • F. 1576, g. m. Hans Bennick fra Bennickhof, Rinkenæs. Familien Bennick blev i 1488 ophøjet til „Dignitäten“ af kong Hans, og deres besiddelelser erklæret som „Freigut“ frijord. En datter fra dette ægteskab giftede sig med Michael Thaysen, Buskmose [se litteraturlisten her nedenfor under Gregersen:1978 og Hauch-Fausbøll:1936, det 2. NB]. / 3. Metta • F. 1579, død 1580.» Og på s. 3 følger så barna 4-11, hvorav «6. Hartwich • F. 1589, boede sydpå, g.m. Mette Lauridsdatter.» Og: «Da Christopherus’ kone, Kirstine døde i 1595, giftede han sig i 1596 med Anna, efternavn kendes ikke. Hun var født 1565 og døde 1645, 80 år gammel. I dette ægteskap var følgende børn [8-11], hvorav altså bare det 8. barnet omtales i det følgende]: / 8. Jürgen • F. 1597, døde i december 1653. Han overtog „Toldsted“.» Og denne eldste sønn av 2. ekteskap giftet seg med «Walburg Troulsdatter (år 1624), hun var født år 1600.» De fikk 10 barn! Se også litterarurlisten her nedenfor under Østerbye:2014!

• °°°Ahrens, H. L.: «Zur ältesten Geschichte des Klosters Loccum», i: Zeitschrift des Historischen Verein für Niedersachsen, 1872, s. 372ff. Se også «II. Zur ältesten Geschichte des Klosters Loccum : (Fortsetzung, s. Jahrgang 1872, S. 47ff.)» i den samme referansen under den første av «Ähnliche Objekte (12)»! - óg den andre av «Ähnliche Objekte (12)» , nemlig «I. Zur ältesten Geschichte des Klosters Loccum» (s. 1ff - så skulle HELE den aktuelle tekst være blitt gjort tilgjengelig via denne éne ref., om enn hér presentert med den siste artikkelen først)! Se forøvrig tysk Wikipedia «Adensen (Adelsgeschlecht)» - ikke minst under «Nachfahrenliste»: «F1.» Gerhard II. von Hallermund (comes de Halremunt cognomento Schelegreve) ⚭ Elisabeth Gräfin v. Everstein «(Tochter: Adelheid von Hallermund ⚭ vor 1326 Otto I Graf v. Rietberg)»: se tysk Wikipedia «Otto I (Rietberg)»!! (Fortsettes; se inntil videre litteraturlisten her nedenfor under Dobbertin:1955, altså Hans Dobbertin: «Wohin zogen die Hämelschen Kinder (1284)?» I: Niedersächsisches Jahrbuch für Landesgeschichte, Band 27 (1955), s. 44-122! På s. 120 finnes nemlig følgende EH. v. GROVE/v. HAMELSPRINGE-stamtavle kalt «Verwandtschaftstafel der Edelherrn v. Grove, v. Hamelspringe und v. Brakel» - en ytterst VIKTIG, kildebasert tavle!!; og se dessuten - inntil videre - tysk Wikipedia «Adelheid von Loccum-Hallermund»)! Ifølge Hans Dobbertin nedstammet edelherrene v. GROVE fra «Kracht et duo filii [to sønner av ham] Kracht et Amalungus, Edle beim Bischof Siward von Minden [se tysk Wikipedia «Sigward von Minden»] (Würdtwein [se tysk Wikipedia «Stephan Alexander Würdtwein»], subs.dipl. VI 329). Hvorfor han under en stiplet linje setter 3 (eller egentlig 4?) brødre, nemlig «Craph (de Grove), 1173 / Bruder: N. N.» [hvis da ikke denne bror = nettopp Amalungus?]; «Amalungus (de Grove?)»; «Meinricus de Grove b. [bei = ved] Obernkirchen 1167/71»!! Amalungus (de Grove?) settes så som far til en sønn og 3 døtre, nemlig «Isfridus de Grove, Ritter 1173/1204, begütert in Barsinghausen» og far til «Thidericus de Grove, 1216 auf Hallermund» - altså 1216 til HALLERMUND: jfr. dog her like ovenfor: «Gerhard II. von Hallermund (comes de Halremunt cognomento Schelegreve) ⚭ Elisabeth Gräfin v. Everstein»!! Og døtrene «Heilwigis (de Grove)»; «Alheitis (de Grove)» (~ 2 ganger!, nemlig 1. gang med EH Conradus de Hamelspringe og 2. gang med EH Heinricus de Lippia); og «Bertha de Grove († 1229), begütert in „Hiddekestorpe“, Gemahlin des Edlen Heinrich v. Lohe», som forøvrig var en sønn av Friedrich v. Loh (+ 1234) og NN v. Wölpe, datter av Graf Bernhard II v. WÖLPE (ca. 1145-28. jan. 1212) (se GENi-nettsiden «Bernhard II Graf von Wölpe»! Han var også ~ med Kunigunde Gräfin v. Wernigerode og han var en eldre bror av Bischof Iso av Verden (ca. 1147-5. aug. 1231), fra 1205 riksfyrste/prins av imperiet: se tysk Wikipedia «Iso von Wölphe») og grevinne Sofie v. Dassel, datter av Graf Ludolf I v. DASSEL (etter ca. 1115 Höxter, Detmold-etter ca. 1166 Roma) (mor: Mathilde [Mechtild] v. Schauenburg [ca. 1090-1128], søster av Rainald erkebiskop av Köln: se tysk Wikipedia «Rainald von Dassel») og Mechtild v. Schauenburg (1125 Dassel, Hannover-ca. 1168). MEN: Ifølge Wojciech Eugen Iusz Kauczynski «May 1, 2002» - men UTEN kildeangivelse(r), var Bertha v. Grove en DATTER av Isfried v. Grove (!), SØNN av Kracht II v. Grove og ikke av dennes bror Amelung! Og vender man blikket mot de tilknyttede GENi-nettsider, så dukker det opp en ANONYM ØDELEGGER eller «Private User January 13, 2023», som hevder, at EH Amelung I v. Grove (1105 Grove, Schaumburg-) var gift med NN (!), som ble mor til Amelung II Edler v. Grove (~ med Regelinde v. Paderborn og [?] med Asdela v. Atteln [ifølge GENEANET var Amelung II EH v. Grove og Regelinde Gräfin v. Paderborn foreldrene til Lippold v. Grove [de Atlen]; og Regelinde var en datter av Heinrich Stadtgraf v. PADERBORN, MINISTERIALE «des Grafen Volkold v. Nidda, Lehnsmann zu Atteln {ca. 1105-1152/} og Ascela NN!) óg - stadig mere forvirrende - til Heinrich I von Grove «født» v. Lippe (ca. 1145-etter 1204) (leseren får selv avgjøre hva han «egentlig» het eller ble kalt), som plutselig HÁN - ifølge den anonyme bruker - ble gift 2 ganger: det hevdes med Adelheid v. Hamelspringe og NN zur Lippe, datter av en Hermann zur Lippe. Og den «smarte» «Private User» lar straks sin anonyme og forvirrende genealogi koble til eldre nettsider av 29. mars 2016 og 7. desember 2016 skrevet under fullt navn ved antagelig troskyldige brukere, som har latt seg lure av gammel, men feilaktig v. der Lippe-genealogi: se Slekten SCHELES avstamning fra bygrevene av Paderborn, som atter var av en forgrening av edelherrene v. Grove risset opp i følgende 2 lenker «von der Lippe.org»! Men: denne anerekke presentert av v. LÜDINGHAUSEN (jfr. den første lenken) må modifiseres på visse punkter, da nemlig adelsslekten v. der Lippe, som agnatisk kanskje kan føres tilbake til grevehuset Werl, bare kognatisk nedstammer fra edelherrene v. Grove - som nevnt her nedenfor i litteraturlisten under Wenskus:1976, dvs. Reinhard Wenskus: «Sächsischer Stammesadel und fränkischer Reichsadel» av 1976. Se mere om dette i litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi • Skjult genealogi avdekkes» under Preuschhof:1998/2016, både hovedteksten og det 5. NB: «Her er - til forskjell fra mange nettsider (GENi osv.) - den kvinnelige ane # 14895535 [noe så sjeldent som] korrekt oppført m.h.t. hennes to ekteskap og rekkefølgen av disse: Adelheid v. Grove (ca. 1160-), arvedatter til gods i Hamelspringe krets Hameln/NS, ble 1. gang gift ca. 1190 med Konrad v. Hamelspringe (ca. 1155-) (de to følgende sitater er satt med fete typer av A.S.:) «1180 Edelherr zu Minden/NW»; og 2. gang ca. 1195 med Heinrich I von der Lippe (ca. 1150-), «Herr auf Grove i. d. Gfsch. Schauenburg/NS, anscheinend nach der Ächtung [bannlysning] von Heinrich d. Löwen d. WELFEN von Grove abgezogen, wohl S. v. Hermann»!» - Men den høyst sannsynlig RIKTIGE tolkning av både kilder (!) og de TO ekteskap, er det nok Hans Dobbertin som gir: Alheitis (de Grove) ble 1. gang gift med Conradus de Hamelspring, Edelherr «1180 (Minden)» - «?Bruder der „domina Windelburgis“, die in Nettelrede begütert gewesen ist. consobrinus: Wicboldus de Welvere.» (Denne W. de WELVERE: se s. 416 og 419 under overskriftene «V. Die Vögte von Soest, aus dem Hengebach’schen Zweige des Jülich’schen Stammes» og under «VI. Schluss» i Westfälische Geschichte!!) Og 2. gang ble hun gift med edelherren (EH) Heinricus de Lippia, altså med Heinr. «de Lippia, Edelherr». Nevnt 1180/85/96/98 «(Corvey, Marienfelde)» Og (også; ~ 1. gang?) «Adelheidis, Sohn Heinrich (um 1200) erhalten auf Lebenszeit Güter der „domina Windelburgis“ in Nettelrede». I sitt første ekteskap fikk hun 2 sønner og i sitt 2. også 2 sønner: 1) Conradus de Hamelspringe, «Ritter und Edelherr», borgmann på Schaumburg, som i ekteskap med NN fikk en sønn NN, nevnt 1242. 2) Bertoldus de Amelspringe, domherre i Minden 1231, «überträgt dem Kloster Barsinghausen Güter zu Grove (um 1230)»; 3) Amelungus dictus de Grove = Amelungus de Lippia, Edler, 1218–48]], død 1261, var 1219 i Stade «mit seinem Bruder Conradus de Hamelspringe; wohnt 1229 in Brakel; Söhne: Werner, Berthold; cognatus: B e r t o l d u s • d e • H e i n d e n e b r o c h • 1248.» Han fikk 4 sønner og en datter, nemlig Werner, Knappe, Barthold, Hermann, Amelung og Elisabeth, de 3 siste nevnt 1266. Barthold er nevnt som Knappe, 1260/61, Ritter 1266-94, versichten 1266 zugunsten des Klosters Barsinghausen auf Hamelspringer Güter im Beisein des • Bertoldus • de • Brakel • e t • d e • H i n d e n b u r g»!! Og endelig 4) Heinricus de Grove, «begütert bei Stade = Henricus de Lippia, 1229 mit seinem Bruder Amelung in der Freigrafschaft Gehrden begütert, død 1261/66. Han fikk 2 sønner. A) Hermann, «Ritter 1261–70», og B) Konrad, «Edler, 1261–75, erheben Ansprüche mit Feuer und Schwert auf die vom Domherr Barthold verkauften Güter zu Grove»!! Nå er videre dette SVÆRT VIKTIG: Amelung II v. Grove, edelherre og «bisch. Ministeriale», nemlig bygreve av/Stadtgraf von Paderborn 1185-1217, hadde flere søsken enn Alheid (~ 1180 Konrad II v. Hamelspringe og ISFRIIDUS de Groves arving 1242, nemlig også «Crachto 1185 / ? Domherr urk. 1203-1216» - slik omtalt av Decker i dennes mangelfulle stamtavle, nemlig oppført som den éneste øvrige i søskenflokken. Men hán var en FETTER av biskop Evergis av Paderborn, Bernhard I. von Oesedes etterfølger, hvis nøyaktige herkomst (FORELDRE) ikke kjennes, men se om hans bispegjerning i tysk Wikipedia Evergis!! Dessuten var Amelung far til - endog innrømmet av Decker - til 3 sønner, nemlig 1) bygreven Heinrich v. Paderborn, fra hvis sønn Amelung slekten v. Driburg nedstammet; 2) Lippold de Atlen 1226 bisch. dapifer, 1224-1227 Stadtgraf, hvis datter Regelindis ble gift med Bernhard v. Oesede, Stadtgraf, EDELHERR (og søster, utelatt på Deckers tavle, av NN Gräfin v. Paderborn ~ Konrad v. Etteln, hvis sønn, Lippold v. Etteln, var ridder og lippisk borgmann samt far til Regenlinde v. Etteln, som ble gift med Joh. v. Vernde); og 3) Konrad 1207-1231, som Decker av uforståelige, ikke begrunnede årsaker, IKKE vil anerkjenne som identisk med: Konrad Luscus dictus Schele!! Og den «olesenske» genealog DECKER setter på sin stamtavle som barn av Regelinidis (Regislindis) og Bernhard EH v. Oesede Stadtgraf v. Paderborn 5 døtre: 1) Hildeburgis (Hildegundis) ~ Ulrich v. Wolffersen, Ritter; 2) Alheid, 1245; 3) Heilewig, n. 1250-60 og muligens (under stiplet linje, skjønt disse også er nevnt 1250-1251) 4) Elisabeth og 5) Regelindis - men IKKE datteren Mechtild v. Oesede, som ble gift med Werner V. v. Brakel (+ 1281) (et ekteskap selv en overivrig eller underdanig svindlergenealog øyeblikkelig ville ha fått problemer med å benekte!), som var en sønn av Hermann II v. BRAKEL (1246 +) (og Jutta v. Homburg), sønn av Werner III. v. Brakel (1203 +) og Frederunis v. Scharzfeld-Lutterberg, hvis mor var Frederun v. W a s s e l! Og Mechtild v. OESEDES datter, Elisabeth v. Brakel (+ 1285), ble gift med Dietrich I. v. Volmestein, Graf (?) v. Volmestein (ca. 1257-ca. 1327), hvis sønn, Dietrich II. v. Volmestein (ca. 1280-1324/), domkanoniker til Paderborn, må ha forlatt sin geistlige løpebane før okt. 1304, da han ble gift med Gunde von Rinkerode, hvis datter, Elisabeth (Elise) v. Volmestein, ble gift med Heinrich Burggraf v. Stromberg! Dessuten ble Mechtild v. OESEDES sønn, Bernhard I. v. Brakel (o. 1252-etter 1313), gift med Sophie v. Everstein-Polle, datter av Graf Hermann I. v. EVERSTEIN (se tysk Wikipedia «Everstein»kr (mor: Agnes v. Wittelsbach!) og Hedwig Johansdatter Galen! Interessant er det også, at ovennevnte Gostie von Rinkerode (+ 1318) også ble mor til en sønn, Dietrich v. Volmestein (ca. 1313-ca. 1349), som ble gift med Agnes v. Döring (+ 1380), datter av Johann de DÖRINC (+ 1329) og Agnes van Wisch, hvis sønn, Dietrich v. Volmestein (ca. 1336-3. okt. 1396), ble gift 3 ganger: med Jutta grevinne v. Schwalenberg, Elisabeth v. Limburg og Goste v. Büren! I friherre v. Scheles genealogier blir det nemlig fremsatt som en mulighet, at den ca. 1085 fødte og etter 1140 avdøde Kracht I EH v. Groves sønn, Amelung I. EH v. Grove (som forøvrig kan ha nedstammet fra AMULGAR, 1028 Comes), var gift med NN Edle v. Schwalenberg, datter av «Graf Heinrich». (Her kommer PDF «Schele» etc.) Se derfor også tysk Wikipedia Grafschaft Schwalenberg» og se - nærmere bestemt - tysk Wikipedia «Heinrich I. (Waldeck und Schwalenberg». Det passer da også godt med at hán var gift med ingen andre, enn Haseke (Heseke) v. Dassel! Jfr. ovenfor: Bertha v. GROVES ektemann, Heinrich v. Loh(e), var en sønn av Friedrich v. Loh (+ 1234) og NN v. Wölpe, datter av Graf Bernhard II v. WÖLPE (ca. 1145-28. jan. 1221) og Gräfin Sofie v. Dassel (se tysk Wikipedia «Grafschaft Dassel»; se også tysk Wikipedia «Grafschaft Wölpe»), hvis mor var Mechtild v. Schauenburg! Se tysk Wikipedia «Grafschaft Schauenburg»!! Men se også «Grafschaft Schaumburg»!!

AHRENS:1872•••#NB 1: Men nå ligger det «innebygget» på/i de ovennevnte GENi-nettsider med tilknyttede nettsider noen selvmotsigende opplysninger, som forteller om feil ved noen av dem, eller mildere talt - om man legger godviljen til - om en slags «variant» i genealogien, som forhåpentligvis har sitt utspring i en noe forskjellig tolkning av det foreliggende kildemateriale (som uansett burde ha blitt presentert på en bedre måte på disse nettsidene), og det dreier seg altså - ikke uventet - om edelherrene v. Lohes genealogi, som utvilsomt er dén MINST utforskede av de ovennevnte slekter, om enn disse alle - eller i hvert fall mange av dem - rommer visse gåtefulle genealogiske forhold. Og ikke minst burde forskeres søkelys rettes imot de edelherrer von GROVES genealogi. På grunnlag av den foreliggende litteratur er rimeligvis fra ovennevnte Kracht I v. Grove utgått også edelherrene v. Landesbergen, v. Hulefeldt, v. Bückeburg og den sagnomsuste EH Mirabilis «(= Beiname; wirklicher Name möglicherweise Dietrich)» (hopp over de 3 første søkeboksene, men skriv så inn «Mirabilis» i søkeboksen med henstillingen «Suchbegriffe eingeben» og 8 treff dukker opp, også det aktuelle, men alle interessante [pr. 27/5 2025]:)(?), og edelherrene v. Arnheim! Visse «Dynastennataloger» kan først og fremst trekkes frem: Otto Forst de Battaglia: «Vom Herrenstande. Rechts- und Ständegeschichtliche Untersuchungen als Ergänzung zu den Genealogischen Tabellen zur Geschichte des Mittelalters.» Heft II (Leipzig 1915), s. 41: «G r i m m e n b e r g: (Kr. Syke, Prov. Hannover) / vgl. v. Hodenberg, Calenberger Ub. 1, 28m, Anm. 5; Mithoff, KD. 6, 157. Von der Familie ist nur Friedrich bekannt, der aks Edelherr sichergestellt ist (Hoyer Ub. 1, 4, S. 11 und Anm.) Seine Tochter heiratet einen von Adenoys. Die Familie erlosch 1255/66. / G r o v e (Kr. Rinteln? [nemlig i Buckigau]). Von dieser Familie erscheint Meinrich 1166 nob. (v. Hodenberg, Calenberger Ub. 1, 16, Ann. 2) und 1171 (WUB. 2, 348) unter Edlen. Dieses Namens sind ferner Kraft und Isseit, liberi, aber unter Dynasten 1172 (WUB. 2, 362). Der eigenartige Namen läßt in Meinrich von Grove den ohne Familienbezeichnung erscheinenden Meinrich vermuten, der 1154 (WUB. 2, 296) urkundlich auftritt. Die von Grove sind daher Agnaten der von Hulefeld. Weiter läßt sich die Familie nicht verfolgen. Allianzen sind nicht bekannt [dette er skrevet i 1915: se nedenfor under Forst•deBattaglia:1915/16], der Name Kraft scheint eine Verbindung mit den Edelherrn von Grafschaft in weiblicher Linie zu erweisen. Die von Hodenberg willkürlich gefolgerte Stammesgemeinschaft mit Landsberg wäre abzulehnen [sic! - se dog nedenfor snart] (vgl. Graf Oeynhausen, Z. hist. Ver. f. Niedersachsen, 1881, S. 167 [= v. Landsberg-art.]), wenn nicht andere Anzeichen für diese sprächen. / G r u m m e s c h e. / Der 1253 als nob. vir erscheinende Friedrich (WUB. 6, 597) ist sicher eine Person mit Friedrich von Grimmenberg.» (Fortsettes!)

AHRENS:1872•••#NB 2: Se tysk Wikipedia «Grafschaft Arnsberg»! (Fortsettes.)

• °°°Alvermann, Dirk und Nils Jörn: «Biographisches Lexikon für Pommern», Band 3 (2019). (Ytterligere BIND finnes på nettet.)

• °°°Andersen, Aage • Per Ingesman • Erik Ulsig (red.): «Festskrift til Troels Dahlerup på 60-årsdagen den 3. december 1985» (Århus 1985). Se «Stamtavle over slægten Ulf og Lindet-slægten» på s. 221, hvor Johan Skelle 1388-1426 står oppført med sin sønn, Lage Jenssøn i Seem 1438-40, som med sin hustru, Johanne Nielsdt. 1579 22/9, datter av Niels Jenssøn af Lindet 1431 6/5, 1438,28/7, hadde sønnen Follert Lagesøn av Varming 1486-87, hvis sønn var Laurs Follertsøn Varming 1509! Fra Urkunde- og våpenbøker (presiseringer kommer, men se særlig nærværende litteraturliste her nedenfor under Petersen:1897, altså Henry Petersens «Adelige Sigiller fra det XIII. og XIV. Aarhundrede» av 1897, som det kan ta vel mange sekunder å få lastet ned, med våpentegninger osv., men så blir resultatet en meget godt gjengitt digitalisering ved Det Kgl. Bibliotek av dette viktige verk i en leservennlig versjon, oversiktlig og lett å «bla» - altså skrolle i) er Johann Skelle 1388/1426 ellers kjent som «Johannes Ghertsen Schelle», (1387)/1426, Væpner (Knappe), hvis våpen var en ørneklo (som i slekten Urnes våpen)! Han hadde en bror, Henricus Gherardi Schelle, Armiger 1399/1400, og disse to brødres far var Gerhard (Schelle), som man av kronolgiske, geografiske og navnemessige grunner kan ANTA var en SØNN av Johannes (Schele, Schelle etc.) og altså en BROR av Johannes Skelesen, 1366 på Almind Sysselting og av Anders JENSEN Skelesen, 1369, med etterkommere. Førstnevntes sønner var Iwarus Scel, 1399, som førte det tre-delte Skeel-våpen, og Albret Rytter kalt Lange Skeel, som ble gift med en Marine NN, fra hvem slekten Skeel i Danmark nedstammer! Og videre kan det ANTAS, at Johannes SCHELE/SCHELLE var en bror av Volrat Scheel, ørn-lilje-våpen, 1307, og av Breide Luscus, som 1309 var grev Gerhard av Holsteins vasall - og i hvert fall kan det antas, at Johannes (far til Gerhard!) var en SØNN av Gerhardus Luscus dictus Schele, 1269 ridder, som var en sønn av Conradus Luscus dictus Schele, sønn av Amelung de Grove, 1130/79 Edelherr! Det er tydeligvis gjennom grevene av Schauenburg/Holstein at bevegelsen fra Paderborn og Minden har gått til Holstein og Danmark! Og derfor kan det også minnes om, at i tidligere tider - vel til langt ut på 1800-tallet - antok man som noe selvfølgelig, at de danske Skeele var av sachsisk opphav! (Fortsettes; her kommer VALDEMAR SAPPI-genealogi!)

• °°°Andreasen, Øjvind (herausgegeben von): «Frederik Münter • Et Mindeskrift • IV» (Kbh. og Leipzig 1937). S. 23 (= nettside 34): «ANMERKUNGEN ZUR SELBSTBIOGRAPHIE, 1784» / Diese früheste und vorhin nicht veröffentlichte Selbstbiographie Münters ist im Konzept vorhanden im Freimaurerarchiv in Kopenhagen (Den danske store Landsloges Archiv) (FMA); die daselbst befindtlichen Münterschen Freimaurersachen sind im Mai 1935 dem Herausgeber gütigst zur Benutzung überlassen.»

• °°°Andreasen, Øjvind: «Aus dem Briefwechsel FRIEDRICH MÜNTERS • Europäische Beziehungen eines Dänischen Gelehrten 1780–1830 • Kommentar • Register» (Kopenhagen und Leipzig 1944)

• °°°Anjou, Anton: «Riddare af Konung Carl XIII:s Orden 1811–1900», Biografiska Anteckningar samlade och utgifna af A. Anjou (Eksjö Tryckeri-Aktiebolag, 1910) Se fx. s. 180f «Cato Maximillian Guldberg» (se SNL «Cato Maximillian Guldberg», hvor denne 11. grads-frimurers «arbeid»/frimureri IKKE nevnes med et ord, skjønt det påpekes under «Æresbevisninger / I 1877 ble Guldberg utnevnt til æresdoktor ved Uppsala universitet ved universitetets 400-årsjubileum sammen med blant andre Henrik Ibsen. Han ble utnevnt til ridder av St. Olavs Orden i 1891 og fikk kommandørkorset i 1896. Han ble ridder av den svenske Vasaordenen i 1866, av Dannebrogordenen i 1872 og av Nordstjärneorden i 1882.» (Birkeland, Bent; Aubert, Karl Egil; Pedersen, Bjørn: Cato Maximilian Guldberg i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 28. august 2025 fra https://snl.no/Cato_Maximilian_Guldberg.) Se svensk Wikipedia «Carl XIII:s orden». - Og på s. 181f «Christian Conrad Sophus Grefve Danneskjold-Samsöe»: se FINN HOLBEKS nettside. (Flere av disse den svenske konge underlagte, hvitbehanskede riddere finnes oppramset i spissartikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldeløve og Dorothea Krag?» innledningsvis, noen av disse også med portrettgjengivelser. [Som bemerket i «Forord», er det først i denne artikkelen et større, blankt parti, hvor flere Schele-våpen har falt bort. Men etter å ha skrollet nedover dette blanke parti, dukker så den - deretter - UBERØRTE artikkel opp igen, først med noen lenker etc. - og så med et portrett - malt av Carl Frederik von Breda - av dikteren, høygradsfrimurer Bernt Anker.])

• °°°Appuhn, Horst: «Sankt Marien in Husum (alt)».

• °°°Arends, Otto Fr.: Gejstlighededen… (Kbh. 1932) I, A-I. (Her, i denne tyske digitalutgaven, finnes egentlig ALLE de 3 bindene!)

• °°°Arends, Otto Fr.: «Gejstligheden…» (Kbh. 1932) II, K-Ø

• °°°Arends, Otto Fr.: «Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864» (Kbh. 1932), III Series Pastorum. Flensburgs reformator Gerhard (Gert) Slewerth: se s. 21, 44 og 45; se dessuten tysk Wikipedia Gerd Slewerth» samt litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1933 (= Aage Dahl: «Haderslev Bys Præstehistorie» av 1933) - og se deretter (!) litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986-88, hovedteksten og det 2. NB. Og se fremfor alt Gether:1986-87, Bd. 2, TAVLE Nr. 11 på s. 144 (= nettside «145 av 151»): «GERT (GERHARDUS) SLEWERT» (~ Anna Goltsmidt, datter av Dietrich GOLTSMIDT og NN), med 2 døtre, hvorav Maria (Marina) Slewert (1537-16. jan. 1611) ~ 1. gang den 2. juli 1559 med Marcus Ouw (d.Æ.) eller Farver, farger i Flensborg, hvor + den 15. nov. 1572; og ~ 2. gang den 29. aug. 1574 med Sebastian Schröder (ant. i Velzen ca. 1541-14. juli 1593), «Reinh. 239), magister, rektor ved latinskolen i Flensborg 1570-71 (den tredje efter reformationen), deretter sogneprest ved St. Nicolai kirke sst., prost, hvis BROR, Jørgen (Georgius) Schrøder (sønn av dr. med. Sebastian SCHRØDER [SCHRÖDER] og NN Nielsdatter: se nemlig litteraturlisten til Løwencron (Piper) under nettopp Dahl:1933, s. 15f og 71, dvs. i «Haderslev Bys Præstehistorie»!!), ble gift med Sillie Peper(s) (mor: Anna Langenbek), hvis sønn, Johannes Schröder (+ 1651), prost i Haderslev 1607, ble gift med Anna Maes, datter av Jürgen MAES, kaptein for krigsfolket på øya Nordstrand og statholder dér 1583 med embedssete på Königsbüll gods, adlet av keiser Rudolf II. ca. 1519, kom i pengevanskeligheter, og (~ 1583) Maria («Marike») Hoyer (ca. 1565-) (ætling av Frederik I), hvis søster, Anna Hoyer (ca. 1567-1622 Stade) ~ Dietrich v. Lachmann (mor: Margaretha Brooker) osv.: se altså litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986/88, både hovedtekst og NB’er, særlig det 2.! Forøvrig er det SÆRLIG INTERESSANT i denne sammenheng, at ovennevnte Maria Schröder født Slewert i sitt 1. ekteskap ble mor til bl.a. Marcus Ouw d.Y. eller Farver, som ble gift etter 1588 med Margaretha v. Mehrfeldt, «søster til GERDT von MEHRFELDT den Yngre, borgmester i Flensborg 1598, og HINRICH von MEHRFELDT, borgmester i Flensborg 1607 (se Tavle A. og II.)», og mor til 5 barn, hvorav står oppført på tavlen de to: 1) Catharina Ouw (+ 27. feb. 1604), som ble gift den 22. feb. 1596 med Hans Jaspersen; og 2) Gerhard Ouw (Farver) (+ ca. 1620), kjøpmann i Flb., som ble gift før 1608 med «ANNA POST, datter af HINRICH (HENRICH) POST og ANNEKE SÖNNICHSEN, der oo I ANDREAS RICKERTSEN (A. 100) (ANNA RICHERTSEN)» (se [kommer]), hvis sønn, Henrich Ouw (ca. 1611-26. mai 1674 Flb.), kjøpmann og deputert borger i Flb., ble gift 1. gang med Agneta HAISTRUP (1599-6. mars 1665) (vel IKKE «Baistrup», som må ha sin forklaring i en uheldig lesefeil?); og ~ 2. gang den 11. feb. 1667 med Anna L o r e n t z e n (25. april 1649-6. juli 1688), datter av hospitalforstander i Flb. Lorentz LORENTZEN og Brigitta Lange, datter av borgermester i Flb. 1596-97 Hermann LANGE (+ 1597), som etterfulgte Dietrich Nacke (borgermester 1587-95 for St. Marien, Flb.), og som selv ble etterfulgt av borgermester 1598-99 Gerd v. Mehrfeld: se tysk Wikipedia «Liste der Stadtoberhäupter von Flensburg»; og 2. gang ble denne Anna LORENTZEN (1649-88) gift med Hilmar von Lutten (1652-1722), rådmann i Flb. 1707 (se tysk Wikipedia «Lutten (Adelsgeshlecht)» ), hvis datter Anna von Lutten (1677-1747), ble gift med Heinrich Meincke (7. sept. 1670-12. sept. 1719), «Seidenhhändler und Hospitalvorsteher» i Flensburg! Deres sønn var Hilmar (Helmer) Meincke (1710 Flb.-1771 Trondheim) (se tysk Wikipedia «Hilmar Meincke»), kjøpmann og hoffagent i Trondheim, kammerråd, som ble gift 1. gang i 1741 i Trondheim med Katharina Möllmann (Møllmann) (24. okt. 1720 Trondheim-48), datter av Thomas MÖLLMANN og Christiane Christensdatter Tyrholm; og ~ 2. gang med Sara Marie Müller, hvis mor var Anna (Anne) Collett (1690–1729), datter av James COLLETT (1655-1727), slekten Colletts stamfar i Norge, trelasthandler, og Karen Pedersdatter Leuch (1666–1745)!! Se litteraturlisten her nedenfor under Gregersen:1978, det 1. NB! Se også norsk Wikipedia «Meincke (slekt)»! - Hilmar v. LUTTEN og Anna Lorentzen hadde også datteren Brigitte v. Lutten (1683-1752), som ble gift med rådmann i Flb. Jes Lorenzen Lorck i dennes 2. ekteskap: se Løwencron (Piper), selve stamtavlen under «V): DEN YNGSTE GREN AV SLEKTEN SCHEEL», det 4. NB! Se dessuten litteraturlisten til samme Løwencron-artikkel, nemlig under Fabritius:1945, hvor omtale av Ingeborg v. Lutten (se Bonde:1961, s. 20), som ble gift i 1620 med Eberhard (Evert) Vette (omkr. 1581 Flb.-21. okt. 1649 sst.), borgermester i Flb., som var en sønn av den velstående krydderihandler i Flb. Evert VETTE og Catharina (v.) Deventer, og denne krydderihandlers SØSTER, Catharine Vette (1525 Osnabrück-), ble gift med Johann Klöcker (1520-67), hvis sønn, Johann Klöcker (1552-15. mars 1606), borgermester i Flensborg, ble gift med Margaretha Eckholt (1570-des. 1649), hvis SØNN, Dietrich Klöcker (+ 1664 i Flb.), kjøpmann og kgl. postmester i Flensborg, ble gift med Anna W i t t e m a k e (1585-) (mor: Margarethe Schnipke), enke etter Johann Poulsen Garp(e)!! Men STADIG interessant - i nærværende oppføring - er dette, at Ingeborg v. LUTTENS foreldre var Hilmar v. Lutten (mor: Helena Nacke) og Brigitta Hoyer (5. des. 1582 Kolding-23. feb. 1651), datter av kjøpmann i Husum, tidligere embedsmann i Tyske kancelli Jacob HOYER og Ingeborg Outzen og altså en søster av rådmann # 102 Jonas Hoyer i Flensborg: se litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986/87, det 3. NB! Ja, ikke mindre interessant er det videre, at ovennevnte Ingeborg v. LUTTENS bror, Dirick v. Lutten, rådmann # 113, ble gift med Agathe (ca. 1615-40), datter av borgermester i TØNDER Thomas Andersen og Anna PREUSS, hvis sønn, Hilmar (Helmar) v. Lutten, eier av Kobbermøllen, rådmann, som avla ed 15. feb. 1692, ble gift med Anna Andersen (født 1/2 1648 Stenbjerg, Nørhå, Ørum; begr. 30. april 1726), datter av Lorentz ANDERSEN (ca. 1613 Stenbjerg, Angel-1694 sst.) og (~ ca. 1638) Catharina Rasch i Stenbjerg (ca. 1620 Hatlund-) og altså en søster av Ida Andersen (ca. 1652-), som ble gift den 19. jan. 1674 med Mathias Valentiner (1636 Flb.-94 sst.), hospitalforstander, sønn av Valentin VALENTINSEN (1595 Flb.-1672 sst.) og (~ 1630 i Flb.) Druda Hoe (1608 Flb.-93), datter av Matthias HOE (ca. 1570 Flb.-1627 Nakskov) og (~ 1599) Elsabe Lange (1578 Flb.-1660), datter av Herman HANSEN LANGE (1548-97) (mor: Elsabe Fincke [1522-76]) og (~ 1596) Birgitte Jacobsdatter Fincke (omkr. 1558 Flb.-1642) (mor: Anna thor Smedes: se atter litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986/87, det 3. NB!), hvis SØNN var Reinholt Lange (1589 Flb.-1660), borgermester i Flb. 1652-60, som ble gift den 1. jan. 1626 med Anna Vette (1593 Flb.-1689), enke etter (~ 1620) Jürgen Lorentzen Ketelsen (1585 Flb.-1624)! Denne Anna VETTES foreldre var Jürgen Vette (omkr. 1535 Osnabrück-2. juni 1606 Flb.), kjøpmann og kirkeverge St. Marien, og (~ 23. april 1592 i Flb.) Maria Lorck (Lorch), datter av Balthasar (Balzer) LORCK (1526 Flb.-) og (~ 1565) Margaretha (von) Deventer (1540 Flb.-), datter av Dirich v. DEVENTER (1510-82) og altså en søster av ovennevnte Catharina v. Deventer, som i 1620 ble Ingeborg v. Luttens svigermor ved sønnen Evert VETTES ekteskap dette år! Og endatil var det slik, at Ingeborg von LUTTEN (mor: Brigitta Hoyer) var en sønnedatter av Rudolph v. Lutten, rådmann i Vechta, og Helena Nacke, hvis søsterdatter, Catharina Eckholt, i ekteskap med Gert Möllmann, silkehandler og deputert borger i Flensburg, ble mor til Bernt (Bernard) Möllmann, som ble gift med Maria B e y e r, datter av borgermester i Flb. # 15 Carsten BEYER (Haderslev 10. juni 1574-Nakskov 1644). Han var jo gift 1. gang med NN Esig (mor: Anna Elmenhorst), hvis søster var forlovet med borgermester Gerhard v. Mehrfeldt; og ~ 2. gang i 1601 med Lucia Selmer (ca. 1576-1628 Kristiansstad), datter av Oberalter i Hamburg Otto SELMER og Gertrud v. Bergen: se litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840!. Og dessuten ble ovennevnte Maria LORCH (LORCK) (1574-1658) gift 2. gang med hospitalforstander og silkehandler i Flensburg Hans Thomas Kristian Theodorus Lange (1581 Flb.-1653 sst.), som var en sønn av ovennevnte Hermann HANSEN LANGE og Birgite JACOBSDATTER FINCKE, og hvis DATTER , altså Maria LORCHS datter i hennes 2. ekteskap, Margrethe Hansdatter Lange (22. mars 1609 Flb.-14. mars 1683 Großenwiehe ved Flb.), ble gift med Johannes Andreas (von) Jessen (11. april 1594 Flb.-2. des. 1663) som var enkemann etter Margrethe Dame (1605 Flb.-26 Grossenwiehe), datter av Fredrich DAME og Margaretha Baumeister, og som selv var en sønn av Martin JESSEN (11. nov. 1564 Bredstedt-) (sønn av JES Lorentzen og Ingeborg Paysen) og Monica Adolphsdatter v. Andersen (1565 Borsbüll-6. des. 1627 Klugsbül), datter av Adolph (Edlef) Christiansen og Herrlich v. Andersen: se Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen (ganske tidlig i denne) under (kommer). Og deres mest kjente barn var sønnen, statsmannen Thomas Balthazar (Balthasar) v. Jessen (1648-1751) (se tysk Wikipedia «Thomas Balthasar von Jessen»), som var PIPERS velynder og - så lenge han styrte dansk utenrikspolitikk - holdt sin vernende hånd over denne (sin) danske gesandt i Regensburg etc., Ditlev Nicolaus (Nicolas) Piper adlet v. Løwencron:, som skaffet seg bitre personlige fiender i de keiserlige og hannoveranske statsmenn, som klaget over hans skarpe og utfordrende oppførsel (PIPERS hovedoppgave var nemlig å virke IMOT anerkjennelsen av Hannovers opphøyelse til et kurfyrstedømme: se tysk Wikipedia «Kurfürstentum Braunschweig-Lüneburg»): og se L. Laursens biografi i Dansk biografisk leksikon «v. Løvencron, Ditlev Nicolas Piper» samt artikkelen Løwencron (Piper) under «III): FAMILIEN PIPER I SØNDERBORG», det 1. NB! Denne 1. Løvencron kan altså sies å ha gjort seg ytterst irriterende bemerket - med derav følgende fiender - overfor selve det i disse dager fremvoksende FRIMURERISKE KRAFTSENTRUM - eller snarere: de frimureriske KRAFTSENTRA i LONDON og HANNOVER (på Herrenhausen)!! Den danske biografi over Ditlev Nic. PIPER avslutter Laursen med disse illevarslende ord: «Under et besøg i Harburg 1703 blev han efter Kurfyrsten [!] af Hannovers Ordre arrestert og alle hans Papirer beslaglagte. Han beskyldtes for at have staaet i fransk Sold og for at have givet Franskmændene og Bajrerne Oplysning om, hvorledes de bedst kunde gjøre Indfald i Tyskland. Den danske Regering søgte flere Gange at faa ham fri, men endnu 1708 sad han i hannoveransk fengsel. Hans senere Skæbne er ubekjendt; maaske er han først død 1741, da hans Brodersøn Major Ulr. Chr. Piper fik Tilladelse til at føre sin afdøde, ugifte Farbroders adelige Navn og Vaaben.» Da var hán - nemlig i Kbh. den 24. april 1733 - blitt gift med Margrethe Elisabeth de Scheel (1705-aug. 1741[42?]), datter av gen.ltn. og overgeneraldir. for fortifikasjonen i Danmark, Norge og hertugdømmene Hans Heinrich v. SCHEEL og Ben. Dor. Giords. (Fortsettes!) Og kurfyrsten av Hannover i 1703 = den fra 1714 kong Georg I. av Storbritannia: se tysk Wikipedia Georg I. (Großbritannien)! Hans SØNN var Georg II. August (se tysk Wikipedia «Georg II. (Großbritannien)») og dennes sønn ble kalt Fritz innad i familien og var prins av Wales og høygradsfrimurer: se tysk Wikipedia Friedrich Ludwig von Hannover» ; det samme var fra 1738 i Braunschweig Georg I.s dattersønn Friedrich II., der Große (1712 Berlin-86 Potsdam): se norsk Wikipedia «Fredrik II av Preussen»; og se tysk Wikipedia «Friedrich II. (Preußen)» under avsnittet «Der Freimaurer»: «Im Herbst 1739 gründete Friedrich eine Hofloge an seinem Sitz in Rheinsberg, diese Loge Premiére war die erste Freimaurerloge in Preußen. Nach seiner Thronbesteigung führte er in der Loge du Roi, wie sie nun hieß, im Schloß Charlottenburg freimaurerische Arbeiten fort. Seine Hofloge blieb bis auf wenige Ausnahmen Adligen vorbehalten. Der König ließ jedoch am 4. Juli 1740 vermelden, dass die Freimaurer „unter den hocherzige Schutz S. M. [Seiner Majestät] sich eine Freiheit versprechen“ können, und initiierte wenige wochen später die Gründung einer für alle sozietätsfähigen Stände offenen Stadtloge in Berlin, der Loge „Zu den drei Weltkugeln“.» Se tysk Wikipedia Große National-Mutterloge „Zu den drei Weltkugeln“»; se også norsk Wikipedia «Den store nasjonale moderlosjen Til de tre glober», intet mindre! Se endelig - på dette sted - tysk wikipedia «Stammtafel der Herrscher Großbritanniens»! Her er det i forhold til «Maktens Genealogi» ekstra interessant: at Vinterkongen, kurfyrst Friedrich V. von der Pfalz, var gift med Elizabeth Stuart, datter av kong Jacob VI av Skottland og Anna født prinsesse av Danmark, datter av kong Fridrich eller Frederik II av Danmark og Norge og Sophie hertuginne av Mecklenburg og altså en søster av bl.a. Christian IV og dennes yngre bror hertug Ulrich, biskop av Schleswig og administrator av høystiftet Schwerin (se norsk Wikipedia «Ulrik av Danmark (1578–1624)»), som var oppkalt etter sin morfar hertug Ulrich av Mecklenburg! Ja, i barneflokken til Fr. II & Sophie var også Augusta prinsesse av Danmark (~ hertug Johann Adolf av Schleswig-Holstein-Gottorf, hvis mor var prinsesse Christine av Hessen, og om hvem den tyske Wikipedia-biografi [besøkt den 7. juli 2025] vet å fortelle: «Er wurde am kryptocalvinistisischen hessischen Hof seines Onkels Wilhelm IV. von Hessen-Kassel in Kassel erzogen. Für seine Versorgung erhandelte Caspar Hoyer, der Ratgeber seines Vaters, für den damals Elfjährigen gleich zwei Bischofspfründen») og prinsesse Hedwig av Danmark (~ kurfyrst Christian II av Sachsen) og det eldste barnet, datteren Elisabeth prinsesse av Danmark (~ fyrst Heinrich Julius av Braunschweig-Wolfenbüttel)!!

• °°°Becker, T. A. (Tyge Alexander): «Den ledreborgske Haandskriftsamling». «Indledning • Den ledreborgske håndskriftsamling blev "genfundet" og ordnet og registreret i årene 1844-45 af professor og arkivar for det historisk-genealogiske Arkiv ved Ordenskapitlet, T. A. Becker. Registranten blev udgivet i 1848 sammen med kammerjunker W. Benzons Catalog over Manuscripter tilhørende det forrige Kongelige genealogisk-heraldiske Selskab. Også denne katalog er medtaget her, selv om samlingen gik til grunde ved Christianborg Slots brand i 1884. / Den ledreborgske håndskriftsamling blev i 1926 doneret til Det Kongelige Bibliotek.» S. 97f: «En Pakke med Documenter, deri: [Med håndskrift er tilføyet: „afl. til RA. 1928 Nov.“] / 1. Skifte efter Christen Skeel 1660, Irig. med hæng. Segl. / 2. Kong Fred. III.s Skjøde paa Filsted Ladegaard , nu Sohngaardsholm, 1664 til Hans Hansen, Proviantskriver paa Kjøbenhavns Slot. Orig. med hæng. Segl. 3. Eratsraad Niels Bryggemanns Arvinger sælge al deres Lod i Filsted Ladegaard til • J o h a n • S o h n • 1690, hvilken Gaard Johan • S o h n • kjøbte af Etatsraad Niels [s. 98:] Bryggemann ved Kjøbecontract 15. Apr. 1678; ved kongl. Bevill. 1. Dec. 1688 kaldes den Sohngaardsholm; Orig. med hæng. Segl. / 4. Claus Mule i Odense [!!] sælger 1640 Ulr. Chr. Gyldenløve Gods i Bjerge Herred Kjølstrup Sogn. Orig. 5. Dorthe Skinkel til Gjerskov sælger 1636 til Samme [Gyldenløve, Vibeke KRUSES sønn] Gods i Bjerge Herred. Orig. med hæng. Segl. / 6. Mageskifte mellem Chr. IV. og Samme 1638 ang. Gods i Bjerge Herred. Orig. med hæng. Segl. / 7. Cantsleren Peder Reedtz til Palsgaard [se dansk Wikipedia «Peder Reedtz»] sælger 1672 Gods i Bjerge Herred Kjølstrup Sogn til Abel Cathrine sal. Hans Proviantforvalters Eft.; hun kaldes erlige, dyderige og velfornemme Matrone. Orig. med hæng. Segl. / [EKSTRA VIKTIG:] 8. Margrethe Mule, sal. Uldrik Meses, vidner at hendes Søsterdatter Abel Cathrine [se DBL «Abel Cathrine»], Hans Hansens Proviantforvalters Eft. [se DBL «Hans Hansen Osten»], har overdraget hende den Deel af det Jydske Jordegods, som Kongen havde overdraget Hans Hansen for hans Tilgodehavende, der var hende (): Margrethe Mule) testamenteret, hvilket hun nu sælger til sin Søstersøn Nicolaus Brygmann [se dansk Wikipedia «Nicolaus Brügmann» og Hausmann (utdypende artikkel), selve stamtavlen], Kongl. Raad i Regjeringen i Glückstadt samt Amtsforvalter; dat. Kjøbenhavn d. 29. Juli 1676. Orig. med hæng. Segl. [Altså hadde «Uldrik Mese» dødd FØR den 29. juli 1676!] / 9. Kong Frederik III. bortskifter paa Sorø Academies Vegne d. 20. Sept. 1652 til Laurids Pogvisk til Skrumsager Gods i Nørre Herred Sønder Bork Sogn i Jylland for Gods i Venneberg Herred i Vendsyssel. Orig. med hæng. Segl. [NB:] 10. Simon Manken, Jørgen Hoppener, Didrich Pohlmann, Hendrich Ulcken og Henrich Lehlin, Borgere i Hamborg, sælge [altså selger] til Abel Cathrine, Hans Hansens, forrige Proviantmester paa Kjøbenhavns Slot og Inspecteur over Lolland og Falster, Efterleverske, det store Huus paa Ulrichsholm, som staaer Øster i [s. 99:] Gaarden, med et nyt Taarn ved den vestre Side samt af Jordegods 20 Tdr. Hartkorn af Østergaards Mark, [[alt saaledes som det blev dem udlagt efter Ulrich Christian Gyldenløve; dat. Hamborg 1673, 16. Febr.]] Orig. med hæng. Segl. // 12. Christian IV. skjøder til Ulr. Chr. Gyldenløve Ulrichsholm med Bøndergods i Kjølstrup Sogn; dat. 4. Jan. 1645. Orig. med hæng. Segl.» Se A. Scheels nettside «Maktens Genealogi • Skjult genealogi avdekkes» under FORORD, NB B 1: (Revidert tekst og derfor ikke gjengitt som sitat/mellom anførselstegn - altså UNDER ARBEID:) •••#NB B1: Dessverre finnes det visse groteske nettsider; – og rett og slett skrekkelig/villedende er denne GENi-siden, som er lagt ut på nettet av en anonym skribent, naturligvis («Private User December 7. 2016») «Volf von der Wisch til Unered i Flensborg»! Sic (siden besøkt 17. april 2021)! Allerede denne eiendomsbesittelse «til Unered i Flensborg» skulle vel kunne varsle om manglende innsikt, og de villedende opplysninger (som egentlig avsløres straks: om man betenker de kronolgiske forhold) eller «fakta» av tvilsom verdi, som man her konfronteres med, for Wolf von der Wisch (som selvfølgelig ikke hadde to utenomekteskapelige døtre av navnet «Mule») skrev seg til Undevad (tysk: Unewatt) i Grimtoft sogn i Husby herred i Flensborg amt: se dansk Wikipedia «Undevad»! (Se også tysk Wikipedia «Langballig».) Og enda verre blir dette når Trond Høy – uten å forholde seg til de velkjente kilder, Abel Cathrines testamente og GIESSINGS stort sett riktige utlegning av den aktuelle genealogi – trekker inn («Last Updated: February 6, 2016») en såkalt kjøpmann i Vordingborg (hvis liv og praksis må sies å være fullstendig ukjent, – ja, denne suspekte – vel fiktive!? – skikkelse er endog uomtalt – ikke nevnt med et ord! – i Hans Hansen og hustrus gjensidige testamente av 13. maj 1665), Ulrik Mese (ca. 1613-79!!) (se [siden besøkt 17. april 2021] GENi-nettside, hvor Trond Høy [kanskje lurt av de mange «match»’er? se MyHeritage.com «Matchingresult» – som om en løgn blir «sann»: om den gjentas ofte nok!] synes mye mere «bestemt» i sine kildeløse angivelser, enn her nedenfor snart), i denne sammenheng, hvor så, dessverre, den anonyme NETTSIDESKRIBENTS absurditeter kan kombineres med Høys kildeangivelse: «Skifte, 2 Maj 1684, Vordingborg. Se: Vordingborg Byfoged Skiftedokumenter 1670-99 / Margarethe blev gift med Ulrik Mese. (Ulrik Mese døde før 1689 i Vordingborg).» Se (også denne nettside besøkt 17. april 2021) GENi-nettsiden Margrethe Mule»! Vel, nå er det jo skriftlig bevitnet av Abel Cathrine WOLFSDATTER selv i hennes testamente, vesentlige forhold m.h.t. hennes egen familie («…meinen bludtsfreunden M a r g r e t e L i e s s g e n, C l a u s s S o h n und B e n e d i x M e e s s e n allen jhren itzigen kindern und zwar jeglichen davon eintausend rd. an gelde durch angezogennen briefschafften, …»), og ved hjelp av også andre kilder og historiker Oluf Nielsens eminente klargjøring (hvor han forøvrig viser til nettopp GIESSINGS SPEND-genealogi på s. 2, note2: se lenke til boken her nedenfor straks; men hvor han også, ser det ut som, gjør én merkelig feilslutning, da han synes å blande sammen far Engelbrecht og sønn Johan Sohn, hvis han da ikke bare mener å snakke om familien SOHN generelt, ikke om Johan Sohn? se nedenfor snart) fastslås det allerede i 1875 (!), at Abel Cathrine WOLFSDATTERS mor, NN Mule, var en søster av Anna Mule (ca. 1604-1687), som ble gift med hoffbaker Johan Sohn (eller altså egentlig: med dennes far, Engelbrecht Sohn: se AnneRavnskjær.dk)! Og, en gjentagelse - men samtidig understrekning av et hovedpoeng: Margrethe Mule (som sto i et forhold til en Ulrik!), var altså en søster av Anna Mule, som var født ca. 1604 (!), og av NN Mule, som altså sistnevnte var en SØSTER AV MARGRETHE MULE OG IKKE HENNES MOR!! Ja, hele denne falske konstruksjon fremsatt på ovennevnte GENi-sider pulveriseres til intet – eller betydningsløse fillebiter – i lys av Nielsen:1875 (se Oluf Nielsen: «Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse» [Kjøbenhavn 1875]), fx. s. 3 om legatstifteren Abel Cathrine Wolfsdatter v. der Wisch (fete typer ved A.S.): «Hendes Moder var en Mule, hvilket ses af at Margrete Mule, salig Ulrik Meses, kalder hende sin Søsterdatter. [Note 4: ‘T. A. Becker: Hist. Museum S. 98. {Se WORLDCAT. Ja, hele dette tidsskrift er gjengitt på MANUS «Dan» (jfr. altså igjen dansk Wikipedia «Tyge Becker» (som «man» har stemplet som en dårlig historiker - mest fordi han har avslørt for mange sannheter?); se også DBL. – Se endelig spesielt s. 98 regest # 8 hér, hvor det forøvrig også dokumenteres, at Ulrik Mese ikke kan ha dødd i 1679, da «Margrethe Mule, sal. Uldrik Meses» var enke etter den «salige» mann den 29. juli 1676:} [Her: se illustrasjoner i MG!] Ulrik Mese er altså Navnet paa Bendix Meses Fader og Margrete Mule er hans Moder.’] Endvidere nævnes i hendes Testamente Klavs Sohn som hendes Frænde og paa dennes Broder Johan Sohns Gaard, hvorom senere, døde Anna Mule 1687 i en Alder af 83 Aar; hun maa være deres Moder og naar hun siges at have været gift med Johan Sohn [sic!], saa maa deres Fader have heddet saa [kanskje mener Nielsen bare, at faren het SOHN?]; det er sikkert at Klavs og Johan Sohn var Abel Kathrines Fætre paa mødrene Side og Anna Mule altsaa hendes Moster.» – Men det er et uttrykk i det ovenstående, som også er vanskelig å forstå: at Margrete Mule selger gods til sin «Søstersøn» Nicolaus Brygmann! Da Nicolaus Brügmann (1632-82) var en sønn av Peter Eberhard Brüggemann (1610 Glückstadt-69) (og Drude Frantzdatter von der Lieth!), en sønn av Johan Bruch, oberst til hest i dansk tjeneste, og Cathrine Müller, finner jeg ikke noen annen forklaring på denne betegnelse, enn at det – moderne uttrykt – må være snakk om, at Nicolaus Brügmann var en søsterSØNNEsønn av Margret(h)e Mule: nemlig fordi Cathrine MÜLLER må ha vært en fjerde søster MULE, altså en 4. søster av de tre søstre NN, Anna og Margrete Mule! Se disse EFTERRETNINGER s. 3!! M.h.t. at denne «Familie Mule staar næppe i Forbindelse med den fra Odense stammende Æt af samme Navn, men derimod vist nok med den Peter Mule, der kom til Fyn i Begyndelsen af forrige Aarhundrede [og ble gift den 5. mars 1717 på Billesbølle med Elisabeth Atke; – se her nedenfor (i MG!) i NB B 4, noe før portrettet av storkansler Reventlow, om Claus Stemshorn (+ 1609 i Hamburg), som i 1596 ble Oberalte i Hamburg for en Peter Muhle (Mule) (+ 1595; se # 83 her (etter å ha klikket på «Vis») i HISTORISCHES HAMBURG «Oberalte»); se også tysk Wikipedia Kollegium der Oberalten») – og med henvisning videre til litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i MG under Brandt:1954, det 4. NB, hvor det fremgår, at ovennevnte STEMSHORN vel må ha vært identisk med den rådsherre i Hamburg Nicolaus (Claus) Stemshorn, som var gift med Elisabeth (Ilsabe) Schele, hvis søster Ursula Schele ble gift med Dirich Kruse (!!); og se videre WADS SEDLER «Peter Mule»; se dessuten GENi-nettsiden «Elisabeth Atke»!! - «Hvis Søn Mogens [Mule] var Forpagter af Skovgaarde og som skal stamme fra Stapelholm» (se helt nederst på avfotograferte s. 3. Og Elisabeth ATKES søster, Charlotte Amalie Atke, var gift med Hans Brodersen Landorph (!) til Billesbølle (jfr. den nære fortid her på HOLBEKS nettside – og bemerk særlig Henriette komtesse Holck, som i 1707 ble gift med Pros Mund [1672-1710, falt ved Helsingborg] [se atter HOLBEK], hvis søster Edel Urne Mund ~ 2. gang sin fogd Erik Larsen Storgaard: se her nedenfor i FORORD i MG under NB E 6!! Og Henriettes søster, Birgitte komtesse & friherreinne Holck, som fikk en datter med Hannibal lensgreve Wedell-Wedellsborg, Mette Hannibalsdatter [ca. 1691-1773], som 2. gang ble gift med mag. Rasmus Ros[s]ing, som Finn Holbek foretrekker kun å kalle «Røssing, prest i Sønder Aaby»: se dog GENi-nettsiden «Rasmus Rosing 14 B») - altså til Billesbølle og Nakke (se s. 24 i PT), og så kan det – foreløpig – vises til denne svært interessante GENi-nettside «Jens Jensen Hasselager» Denne Jens JENSEN HASSELAGER (Ormslev 1693-1769 Vorning prestegård), skoleholder i Bjerregrav, prest (~ 1744 Anna Cathrine Pedersdatter Wedege), ble i 1724 gift med Mette Eskildsdatter Spentrup, hvis datter Birthe Eleonora Hedvig Hasselager ble gift med Mogens Mule, forpakter på Skovgårde i Søby sogn på Fyn! Og denne fru MULE hadde to helsøstre: 1) Anne Marie Hasselager, som ble gift med Søren Brøndsted (se BRØNDSTED.DK), kontrollør ved Rørvig tollsted; og 2) Elisabeth Sofie Hasselager, som ble gift med Henrik Rasmussen Kopp (1732 Laastrup-84 Vorning), sønn av Rasmus HENRIKSEN KOP (Randers 1694-1761 Torslev), prest (og 2. hustru Mariane Nielsdatter Blicher), sønn av Henrik Johansen Kopp (og 2. hustru Karen Rasmusdatter Mørch, datter av R. M. og Dorthe Jensdatter Bloch) samt bror av Bendix (Benedictus) Kopp (Copius) (ca. 1654 Randers-1716), som ble gift med Mette Villadsdatter Holstebro; og av Engel Kop, som ble gift med Henrik v. Hatten (mor: Elis. Reiche, som også var mor til Christian v. Hatten ~ 1639 Anna Regina Schönbach [1624 Haderslev-74 Lübeck]: se CAROLINEVEJ.DK samt senere i dette lange NB B]: se dog først og fremst GENi-nettsiden «Engel Johansdatter Kop»!!), sønn av Johan Henrik Kop (+ 1676 Randers), som tok borgerskap i Randers i 1649 og 1666 ble rådmand, og Margrethe Henriksdatter Michaelis, som ble gift 2. gang med Christian Frederik Zoëga (ca. 1650-1710), borgermester i Randers! Se også ZOËGA-genealogi ved Carl Langholz på bl.a. s. 46f her i PHT:! Ifølge Langholz var borgermester Ch. Fr. ZOËGA født ca. 1650, ukjent dødsår, og en note 16 er ham tilknyttet på s. 47, men denne note (ved en redaktør?) lyder «udgår»! Da GENi-siden kjenner dødsåret til borgermesteren, er det sannsynlig at man også har funnet ut av det aktuelle ekteskap med Margrethe Michaelis – etter at ZOËGA-artikkelen til Langholz ble publisert. Og særdeles interessant er det, at borgermesterens far, Johann Adolph Zoëga, var kammerkopist 1649, så sekretær i Tyske Kancelli i København 1656-68, samt bror av Margrethe Zoëga (ca. 1629-88), som i 1652 ble gift med Palle (Palæmon) Pedersen Wendel (ca. 1595-1662), sogneprest i Linå-Dallerup 1623-62, prost 1660, og gift 3 ganger: se først WIBERG-net «Linaa» omtalt i PT 1988; - men se altså også WIBERG-net «Linaa»! Se også genealogi «Spend» & tilknyttet TRESCHOW/MARSVIN/VIND-genealogi!! Se også genealogi «Scheel (Scheele)» her nedenfor i MG (her kan også - når som helst - bli tilføyd oppdaterte henvisninger til de 8 MG-artikler), ikke bare i forbindelse med «kansellidynastiet Rasmussen» (og Erik Larsen Storgaard!), men også fordi Johann Adolph og Margrethes ZOËGAS bror, Paul Zoëga (1635 Slesvig-88 Vilstrup), mag., rektor i Ystad i Skåne, konrektor i Ribe 1660, sogneprest til Vilstrup 1661-88 (se WIBERG-net «Vilstrup») (~ 1. gang i 165X med Bente Graae [1635/40-ca. 1660], datter av rådmann i Ystad Hans NIELSEN GRAAE: se her, hvor dog Bente ikke står oppført, på GENi-nettsiden «Hans Graae»), ble gift 2. gang i 1661 med Magdalene Friis (1638 Abild-1715 Vilstrup), datter av sogneprest i Abild Matthias FRIIS (1605-72) (se WIBERG-net «Abild») og 2. hustru Cecilie Lassen samt mor til Johannes Zoëga (1672 Vilstrup-1729 Aller), sogneprest i Aller-Taps 1697-1729, herredsprost og konsistorialassessor ca. 1724, som ble gift 1. gang i 1699 med Anna Margaretha Clausdatter (Fellow) (1682-1722), en naturlig datter av Conrad Reventlow (1644-1708), amtmann i Haderslev, senere storkansler, og (antagelig) Cathrine Lauenstein (ca. 1661-89); og fordi Magdalene FRIIS også ble mor til Matthias Zoëga (1667 Vilstrup-1749 sst.), sogneprest til Vilstrup, konsistorialassessor 1693, prost 1724-36, som i ekteskap (~ 1688/89) med Karen (Cathrine) Bentsen (1665-1717) ble far til Dorothea Zoëga (1684 Vilstrup-1744), som i 1726 ble gift med Arend Brun (ca. 1687 Haderslev-1741 Moltrup), konrektor i Haderslev 1711, sogneprest i Moltrup 1717-41, sønn av borgermester i Haderslev Arend BRUN (+ 1705) og 2. hustru Anna Eleonora Hoyol. Denne borgermester BRUN hadde 1. gang blitt gift i 1720 med Hedvig Eleonora Jantzen (ca. 1700-ca. 25), datter av overførster og viltmester Hans Arnold JANTZEN (ca. 1650-1718) og Elsabe Rogge (+ 1710): se litteraturlisten til genealogi «Løwencron (Piper)» under Jantzen:1911 på den første nettsiden «Hidden Genealogy Revealed»!! Dessuten ble de tre ovennevnte søsken ZOËGAS kusine Hedewig Johanne Zoëga (1606-57 Kbh.) (som var en datter av Johann Adolph ZOËGA [ca. 1583 Kiel-1623/32 sst.], «Pfennigmeister» i Kiel, og Thyra Ellenberger [Eisenberg!] fra Roskilde! Jfr. litteraturlisten til genealogi «Lasson» under Gude:1935, note/ref. 1, som følger straks etter litteraturlisten, nemlig «1. Til Gude:1935», det 8. NB [ja, gjerne alle de 8 NB’er vedrørende slektene Zoëga, Schurmann, Fischer m.fl.]; og se også genealogi «SCHELE i KIEL») gift i København i 1632 med Philip Julius Bornemann (1599 Bückeburg-1652): se dansk Wikipedia «Philip Julius Bornemann (kancellisekretær)»; se også gravtalen over Bornemann Personalhistorisk Tidsskrift! Og da Martin v. der Meden var Philip Julius BORNEMANNS morbror, kan det endelig i denne zoëga‘ske sammenheng vises til den genealogiske oversikt «Reimers» B 10 – altså GRIFFENFELDT/MAY/THESTRUP/MOTH/SCHEEL-genealogi etc.!! Men også slekten Mule av Odense presenterer seg i nærværende sammenheng, jfr. genealogi «Scheel (Scheele)» helt sist i stamtavlen under Anna Maria Scheel (1666-1740), som ble gift i 1692 med Henrik Lauritsen Hjorth (1666-1716), 1692 sogneprest til Rønne og Knudsker menigheter på Bornholm, 1702 «Landsprovst» og mag. ved Kbh. universitet, sønn av Laurids HENRIKSEN HJORTH (1628/31-75), sogneprest til Skamby (se WIBERG-net «Skamby»), og 2. hustru Karen Ludvigsdatter Tisdorph (1632-1712), som ble gift 2. gang med Matthias Sass, hvis bror Paul Nielsen Sass ble gift med Margretha Valentinsdatter Schmidt v. EISENBERG. Laurids HJORTH hadde 1. gang vært gift med Karens søster Maren Tisdorph (+ 1660), begge døtre av Ludvig TISDORPH (1595-1643) (se BLUMENSAADT-INGEMAND.DK «Familygroup»), sogneprest til Frue kirke i Odense, og Maren (Marie) Nielsdatter (LET) (~ 1643 Niels Pedersen Bruun [1611-]), datter av Niels Jacobsen Let, kjøpmann i Odense, hvis farmor, Inger Unkersdatter, var av den såkalte JORDBJERGSLEKTEN og en svigerinne av Frederik IIs gullsmed, Diderik Fuiren (+ 1603), som i 1596 laget kronen til Christian IV. De følgende 4 NB’er altså alle hentet fra ovennevnte sted i genealogi «Scheel (Scheel)» i MG, hvortil alle henvisninger peker, og er av denne grunn (eller: for ikke å sammenblandes med dette FORORDS NB’er) også satt i klammer her: •••#NB 1: Niels LETS søster Inger Leth (1591 Odense-1616) ble i 1611 gift med Mads Jensen Medelfar (1579-1637), som i 1616 viet Christian IV og KIRSTEN MUNK, og som i 1620 ble biskop i Lund. Han ble gift 2. gang i 1617 med Margrethe Torlufsdatter Wunkesen (+1619) (ofte i litteraturen kalt «Leve»; – Margrethes farmor var Dorte Torlufsdatter Bildt) og 3. gang i 1620 med Mette Vibe (Wibe), RENTEMESTER Peder VIBES halvsøster og mor til Michael Wibe til Freienfeld og Søgaard (1627-90), visekansler, som i 1679 fikk våpenbrev, og som i 1667 hadde blitt gift med Marg. Cathrine Reimers (1643 Krempe-83), datter av Heinrich REIMERS (mor: Wiebke Pflueg, datter av [kommer]) og Anna Hannemann: se innledningsvis (i genealogi «Scheel (Scheele)»)! Michael WIBE og hustru født REIMERS’ datter, Cath. Hedevig Wibe, ble i 1690 gift med Vincens Lerche (1666-1742), overceremonimester etc., hvis mor var Dorthe Nansen (1633-75). •••#NB 2: Niels LETS hustru var Karen Jørgensdatter LET (1582-1650) (mor: NN), som 2. gang ble gift med Bertel Wichmand (montro av Hamburg-slekten WICHMANN?), hvis sønn, Jørgen Wichmand (ca. 1615-80), rådmann i Odense, ble gift 1. gang med Ingeborg Pedersdatter (Balslev) og 2. gang i 1662 med Mette Knudsdatter Blanchenborg (ca. 1643-1716) (~ 1689 reg.kvarterm. Adrian Langerfeldt), hvis bror Peder K. Blanchenborg (1644-1711), rådmann i Odense 1675-88 og borgermester sst. 1688-1711, ble gift med Karen Jacobsdatter «MULE» (+ 1733), datter av Jacob LUDVIGSEN TISDORPH (1627-84), hvis søstre begge var gift med Anna Maria SCHEELS svigerfar, og Maren Svendsdatter, som nemlig var en datter av prof. ved Odense gymnasium Svend Pedersen (1590 i Skåne-1636)) og Karen MULE (+ 1650) (~ 2° Henning Christensen Achton, 1641 konrektor i Odense), datter av Jørgen Mule (+ 1634), borgermester i Odense, og Barbara Mogensdatter Rosenvinge! Svend PEDERSEN hadde selv vært student i 1610 og informator for Holger Rosenkrantz den lærdes barn: se Rosenkrantz (utdypende artikkel). •••#NB 3: Ovennevnte Karen MULE (+ 1650) var en søster av Else Jørgensdatter Mule (ca. 1614 Odense-87 sst.), som 1. gang var gift med Herman Hahne (Hahn) (1608 Lübeck—60 Odense), sønn av Herman HAHN og Susanna von Cöln samt bror av tolleren Jørgen Hahn (+ 1661), som ble gift med Birgitte Jacobsdatter Hasebart (+ 1660 Odense). Og 2. gang ble denne Else MULE gift i 1664 med mag. Jørgen Bertelsen Taulov (Thaulow) (1606 Taulov-1680 Odense), professor ved Odense Gymnasium (~ 1° Karen Willumsdatter [neppe Rosenvinge] [ca. 1610 -51 Odense], enke etter borgermester i Odense Jørgen Nielsen Skriver [+ 1635]; ~ 3° i 1657 med Karen Jensdatter Bruun), som i 1652 ble gift 2. gang med Margrethe Jeremiasdatter WULF (+ 1656 Odense), hvis mor var Anneke Reiminch, dtr. av Herman(n) REIMINCH (REIMERS), apoteker i Kolding, og Margrethe Wilhelmsdatter Schumacher (ca. 1560 Haderslev-1635 Kolding) (se litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986/88, det 1. NB), apoteker i Kolding etter sin manns død i 1598! Prof. TAULOV og 1. hustru Karen Willumsdatter (neppe 2. hustru Marg. Wulf: se litteraturlisten nedenfor i genealogi «Scheel (Scheele)» (i MG) under Friis-Petersen:1932) hadde en datter, Karen Jørgensdatter Taulov, som i 1674 ble gift i Odense med Hans Madsen Liime (1642-1704), sogneprest, senere prost i Middelfart, hvis datter Elis. Marg. Lihme ble gift 1. gang med presten Knud Poulsen Rosenvinge og 2. gang i 1727 med presten Elias Brinck (1690 Odense-1767 Søndersø), en yngre (!) bror av Niels Pedersen Brinck (Brinch) til Tiselholt: se både Rosbach- og Lemming-genealogi ovenfor i MG og Liime-genealogi nedenfor i litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i MG under Friis-Petersen:1938! Merkelig nok sies 1. hustru Karen Willumsdatter i stamtavlen «Slægterne Thaulow» av 1922 (se litteratturlisten til genealogi «Burenius» i MG [!] under Thaulow:1922) av Th. Thaulow, også å være (s. 23) mor til «Susanna Jörgensdatter Thaulow, f. 1630 i Sönderborg [!], död 2/8 1681. Hun blev gift i 1674 med Pastor [sogneprest] Anders Lundt til Nörre Söby og Heden paa Fyn, som först havde været Hörer i Odense Skole, för han 1666 fik nævnte Sognekald. Han havde 1’ været gift den 25/9•1667 med Formandens Enke i Kaldet, Kirsten Bertilsdatter, död barnlös 19/8•1672. Anders Lundt döde 1/4 1706.» (Se WIBERG-net «Søby-H.».) Og dette ektepar hadde 5 barn, hvorav datteren Karen Lundt (1677-) ble gift 1. gang med sogneprest til Allested og Vejle, Jacob Hansen Must, og 2. gang med ettermannen i kallet, Henrik Zeuthen, som 2. gang ble gift med Birgitte Cathrine Mathiasdatter Thestrup, datter av Mathias OLUFSEN THESTRUP (1649-1722), sogneprest til Dalby og Stubberup 1673, og (~ 1675) Barbara Jørgensdatter CARSTENS (ca. 1660-1746) (~ 2° Johan Rudolph Burenæus [1630-82], borgermester i Kjerteminde)!! Se både WIBERG-net «Allested» og i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Catharine Magdalene Scheel (ca. 1657-168X)», som i 1680 ble gift med Knud Hansen Krag (1649 Mesinge-1707), som 2. gang ble gift i 1686 med Sille Brodersdatter Riisbrigh (ca. 1650-før 1707), enke etter Rasmus Olufsen Thestrup (1645-85), en bror av nettopp Mathias THESTRUP! Ja, begge disse brødres mor var Marg. Kirstine Mathiasdatter Moth, hvis halvbror, Frederik III’s livlege Poul Moth, ble gift med Ida Dorothea Burenea fra Kiel, mor til Sophie Amalie grevinne av Samsøe og søster av nettopp ovennevnte Johan Rudolf Burenæus! Osv. – med overgang til Rasmussen- og Brinck-genealogi! Og til Barbaras far, Jørgen Carsten(sen) (1625-61), som var Gyldenløves fogd på Ulrichsholm 1649-60, altså fogd i den tid, som Vibeke Kruses sønn, Ulrich (Ulrik) Christian Gyldenløve (1630-58), eide Ulrichsholm (se DBL). Bemerk forøvrig, at ovennevnte livlege Poul MOTHS farbror Johannes Poulsen Moth (1575 Flensburg-1642 sst.), hovedprest til Mariek. i Flb., var en sønn av Poul MOTH (ca. 1535 Svavested, Husum-97 Flb.), bartskær i Flensburg og Frederik II’s livlege (!), som i sitt 1. ekteskap var gift med Susanne Nicolaisdatter Gerhardi (1589 Sønderborg-1626 Flb.), som var en datter av Nicolaus GERHARDI fra Hamburg og Dorothea Bremer, hvis søster Anna Bremer ~ Peder Conradi, hvis sønn Gregers Pedersen Elysin (se WIBERG-net [kommer]) ~ Anna Schelle (ikke «Pedersdatter Schalle»: se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i MG under Becker-Christensen:1988, det 1. NB! •••#NB 4: Anna Maria SCHEELS svigerfar Laurits Hjorth hadde 1. gang vært gift med Maren Tisdorph, som døde allerede i 1660 og i 1658 hadde blitt enke etter sogneprest og prost i Skamby, Henrik Hansen, som hun hadde blitt gift med i 1656. Han var en sønn av Hans MIKKELSEN (1578-1651), huspredikant på Ellen MARSVINS Lundegård og lærer i tysk og fransk for KIRSTEN MUNK i 1614, hoffpredikant i 1616 og endelig biskop i Fyn, og Cathrine Henriksdatter (1582 HAMBURG-1655) (montro en Scheel?). Og Henrik HANSEN hadde i 1650 blitt gift 1. gang med Anna Mule, en brordatter av ovennevnte Jørgen MULE (~ Barbara Rosenvinge), nemlig en datter av Jens MULE (1564-1633), lege i Odense, og (~ 1624) Anne Villumsdatter (ca. 1602-52), som i et annet ekteskap (~ 1638) med Christopher Schultz (+ 1646) ble mor til Cath. Schultz, som ble gift med Hein Lucht fra Hamburg. Forøvrig var legen Jens MULES 1. hustru, Else Hansdatter (1560-1623), ovennevnte gullsmed FUIRENS 2. hustru (etter Marg. Unkersdatters død). Og Else HANSDATTER ble ialt gift 3 ganger, for hennes 1. ektemann (~ 1582) var Niels Jespersen (1517-87), biskop i Odense (Fyn). – Med Anna MULE ble Henrik HANSEN far til Barbara Henriksdatter Mule (1654 Skamby sogn-1723 Kbh.), som i ekteskap med Albert Fochsen de With (1640 Horsen-1715 Kbh.) ble far til Johan Albert de With/Johan Albrecht With (1683-1754), stiftamtmann i Viborg og gift med Cath. Ernestina von Hausmann (1692-1760) (mor: Karen Toller): se Hausmann (utdypende artikkel)! - Endelig kan siteres fra s. 100: «28. Mønsterruller over de danske Tropper i kaiserl. Tjeneste 1702.» Se duellantartikkelen Joachim Ernst Scheel.

• °°°Becker, T(yge). A(lexander).: «Herluf Trolle og Birgitte Gøie. En Biographie ved 300 Aarsfesten paa Herlufsholm den 23de Mai 1865 udgivet af Herlovianersamfundet» (Kbh. 1865). Se DBL «Herluf Trolle» (hvor lenke også til bio. om Birg. Gøie [Gøye]).

• °°°Beneke, Otto: «Hamburgische Geschichten» (Berlin 1886), bl.a. s. 250ff: «86. König Christian IV. in Hamburg. (1603)» og s. 268ff: «92. Der Winterkönig in Hamburg. (1621.)»! - Man kan merke seg, at det er høygradsfrimurer/mangeårig Großmeister Anton HAGEDORN som har biografert BENEKE i Allgemeine Deutsche Biographie. Se mere om A. Hagedorn her nedenfor i litteraturlisten under Fehling:1929; Hagedorn:2024etc. (Wikipedia-art); og endelig under Lappenberg:1842!

• °°°Beneke, Otto: «Dat Slechtbok. Geschlechtsregister der hamburgischen Familie Moller [vom Hirsch]» ... – Kellinghusen's Stiftung, Hamburg 1876. Digitalisierte Ausgabe der Universitäts- und Landesbibliothek Düsseldorf.. Se også tysk Wikipedia «Joachim Moller der Ältere»; og se - som vanlig - Michael KOHLHAAS’ kongeniale, fint utvidede/oppaterte «Dat Slechtbok vom 1541»!!

• °°°Berthelsen, H. P.: «Eltang, N. Bjært og S. Vilstrups sogne» (Kolding 1955). Se s. 19-21 om presten i Eltang-Vilstrup Niels Powelsen Griis (+ 1583) og Anders Bendtsen Dalin (1583-86) - og se litteraurlisten her nedenfor under Eggers:1963, det 1. NB, hvor det fremgår, at Anders Bentsson Dall (som hans navn også skrives) ble GIFT med Anne Pedersdatter KALIPS (etter 1545-ca. 1641 Oslo) (mor: Sigrid Knudsdatter Måneskiold født i Arlösa etter ca. 1521), enke etter Svein (Svend) Nilsson (ca. 1540-93 Oslo), hvis datter, Eline Sven(d)sdatter (ca. 1583 Stavanger-okt. 1648 Nes på Romerike), ble gift med Povel Christensen Trane (ca. 1578 Stavanger-før 15. sept. 1647 Nes på Romerike)! - Anne PEDERSDATTER KALIPS’ eldre halvbror, Oluf (Olav) Pedersen Kalips (ca. 1520-92 Tose) (mor: Gyrid Olavsdatter Holter [1484 Holter, Nes, Romerike-1544) (se norsk Wikipedia «Oluf Kalips»), adlet 1550, 1565-67 Norges rikes kansler, ble gift 1. gang med Birgitte Ivarsdatter Jernskjegg (Baden) (1536 Hedmark-1566) og ~ 2. gang med Inger Jørgensdatter Litle til Tose (+ ca. 1621).

• °°°von Bippen, Wilhelm: «Geschichte der Stadt Bremen» I-III (Bremen 1892-1904) - se under «Dateien»: 3 lenker til de 3 bindene! Klikk på «Bd. 2 [pdf110.61 mb]» og se bindet av 1898 under kap. 4 «Die Hardenbergischen Streitigkeiten» på s. 147-194, særlig s. 193 (= nettside «205 av 430»): «Von den ausgewichenen Ratsherren konnten drei sich nicht entschließen, unter den Bedingungen des Vertrags nach Bremen zurückzukehren. Der Bürgermeister Esich siedelte nach Braunschweig über und ist dort 1579 gestorben; die Ratsherren Bernd Lose [!!] und Johann Weselow blieben in Hamburg [!!!], wo sie schon vorher geschäftliche Verbindungen angeknüpt hatten. Die übrigen sind nach Bremen heimgekehrt und haben, soviel wir wissen, in ungestörtem Frieden mit ihren Mitbürgern den rest ihrer Tage hier durchlebt. / Nur einer unter ihnen nimmt unser Interesse in Anspruch, der oft genannte Detmar Kenckel. Er, der während des Exils eifrig die Feder geführt hatte, um die Ansicht seiner Partei in dem Langwierigen Prozeß zu verstechten, hat zugleich auch in einem umfangreichen chronistischen Werke die Streitigkeiten, in denen er selbst eine so bedeutende Rolle spielte, dargestellt, und nach seiner Heimkehr die Muße, die sein ausgebreitetes kaufmännisches Geschäft ihm ließ, benutzt, um die Chronik fortzusetzen.» Se tysk Wikipedia «Detmar Kenckel». Men borgermester Esich i Bremen dro altså til Braunschweig og rådsherren i Bremen, Berndt LOSE, flyktet i 1562 p.g.a. den rådende religionsuro i Bremen til Hamburg! (Fortsettes!) En TREDOBBELT HYPOTESE: Denne Berndt LOSE (+ 1575 i Hamburg), var gift med Gesche NN (+ 1585), om hvem H. Södersteen skriver i «Ätten von Horns ursprung» i Personhistorisk tidskrift av 1926, s. 148: «Enligt detta testament insattes syskonen Cordt von Horn i Antwerpen, Hans von Horn i Hamburg, Beke von Horn, gift med Jost Uthermark i Hamburg, Elisabeth von Horn, gift med Hinrich Buyer i Hamburg, och Claus von Horn till arvingar av en fjärdedel av kvarlåtenskapen efter den i Hamburg 1585 avlidna Gesche Lose, änka efter rådsherren i Bremen Berndt Lose, som år 1562 på grund av religionsförföljelser flyktat till Hamburg och där avlidit 1575 (von Bippen: «Geschichte der Stadt Bremen», Band II, s. 193, Bremen 1898). Tydligen voro syskonen von Horn besläktade med Berndt Lose eller hans hustru, vars namn ej nämnes. (En Dirik van Horn var cautionist åt en Hinrich Lose, som 1588 blev borgare i Bremen.) … / Beträffande de i nämda handling uppräknade syskonen von [s. 149:] Horn hava i Hamburgs statsarkiv anträffats uppgifter endast om Hans von Horn. Han var borgare och köpman i Hamburg och var „Bergenfahrer“, ägde „einen Staven auf der deutschen Brücke in Bergen, den Sehestaven im Finnegaarden (Koren, Wiberg: „Det tyske Kontor i Bergen“, Bergen 1899, s. 51 ff.) [Se norsk Wikipedia «Det Hansestiske Museum og Schödtstuene» med tilknyttede artikler!] År 1570 köpte han för 5,600 Mark ett bryggeri i Grimm och 1573 sin svärfaders, Joachim Holthusens, grav i domkyrkan. År 1569 21/3 blev han på grund av sina medborgaras förtroende vald till „Verordneter der Kämmerei“, vars förvaltning år 1563 hade övergått från rådet i borgerskapets händer. Han beklädde detta ämbede till år 1575. De år 1574 utbrytande striderna mellan Hamburg och konungen i Danmark, vilka varade till 1579, tilfogade hans affär stort avbräck. Konungen lade nämligen beslag på all i sina länder och hamnar befintlig hamburgisk egendom. Hans von Horn uppskattade den honom härigenom tillfögade förlusten till över 20,000 Mark.» Denne Hans (Johann) v. Horn, som i 1567 ble gift med Cath. Holthusen (+ etter 1600), var da enkemann etter (~ 1560) Cath. Schele (+ 1566), og i begge disse ekteskapene fikk han barn: (Fortsettes!)

• °°°von Bippen, Wilhelm: «Gerechrigkeiten der Kirche zu Bederkesa. Nach einen Dokument von 1339 mitgeteilt», i: Bremisches Jahrb. 11 (1880)/Online—Ausgabe 2023, S. 162 [= nettside 182]-167. (Se forøvrig DIGITALE BIBLIOTHEK «Höfe und Residenzen im spätmittelalterlichen Reich / Bederkesa» [også oppført under Hucker:1989 i litteraturlisten her nedenfor]!)

• °°°von Bippen, Wilhelm: se tysk Wikipedia «Bremisches Urkundenbuch» under «Geschichte» og videre der under «Verfügbar sind die Werke im Lesesaal des Staatsarchivs Bremen und in der digitalen Sammlung der Staats- und Universitätsbibliothek Bremen»: klikk dér!!

• °°°Bobé, Louis: «Frederikke Brun født Münter og hendes Kreds hjemme og ude» (Kbh. 1910). Nettside «9 av 411»: «Det filosofiske Fakultet har antaget denne Afhandling til offentligt at forsvares for Doktorgraden. / Den 11. Maj 1909. / Cl. Wilkens, / Dekanus».

• °°°Bobé, Louis: «Indvandrede Réfugiés fra Sydvestfrankrig og Kronprins Frederiks (IV) Besøg i Rochefort 1692», i: Personalhistorisk Tidsskrift 56. Årg. (10. rekke, 3. bd., 3.-4. hefte, 1936), s. 202ff. - Til s. 209: se engelsk Wikipedia Frédéric Henri de la Forest-Suzannet»! Se dessuten - fremfor alt! - straks ETTER litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under REFERANSER, det 1. og 2. NB, hvor denne genealogi settes inn i sin sammenhenheng med SCHEEL/RØMELING/REVENTLOW-genealogi!

• °°°Bobé, Louis: «Slægten Ahlefeldts Historie» I-VI (1897-1912).

• °°°Bobé, Louis: «Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds i Tidsrummet 1779-1827», 10. Bd. (Kbh. 1931).

• °°°Bonde, Aage og Johan Hvidtfeldt: «Personalhistoriske oplysninger om Borgmestre, Rådmænd, Byfogeder og Byskrivere i Flensborg 1550-1848» (1961). Et særdeles nyttig oppslagsverk med verdifulle genealogiske opplysninger!

• °°°Bruiningk, Hermann Baron: «Das Geschlecht von Bruiningk in Livland» (Riga 1913 ). Se tysk Wikipedia Adolf Brüning (Ratsherr) - også under Einzelnachweise». Se altså H. baron (friherre) BRUININGKS bok på s. 10ff (= f.o.m. nettside 27)! Se videre i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Scheel:1958, altså Jørgen Scheel: «Omkring de Krag-Brügmanske Familieopptegnelser» (utgitt i NST XVI [1958], hefte 1), det 3. NB! Dér knyttes sammen BRÜNING/BARTELS/STOLTERFOHT/MÜNTER(ETC.)/SCHEELE/SCHEEL/LØVENSKIOLD-genealogi, både «offisielt» anerkjent sådan óg på en viss hypotetisk, ja, svært sannsynlig måte!!

• °°°Buek, Friedrich Georg: «Genealogische und Biographische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (Hamburg 1840), s. 16-18: «Albert Westede (Wetstede)» og s. 34-37: «Lorenz Niebur». Den 6. juni 1557 etterfulgte senator Lorenz Niebur (ca. 1510-1580) Jürgen Plate som borgermester i Hamburg. I 1559 sto han i spissen for det hamburgske gesandtskap, som ønsket kong Frederik II til lykke under kroningen. Med sin frue, Anna Wetken, datter av borgermester Johann WETKEN og Marg. v. Spreckelsen, hadde han 7 barn, bl.a. Anna og Margaretha som ble gift med far (Berend) og sønn (Paul) Langermann; Anna Niebur (~ Berend Langermann) ble 2. gang gift med Gevert DELMENHORST, hvis sønn var filologen Geverhart Elmenhorst (o. 1510 Hamburg-1621) (som tilhørte gruppen av lærde omkring Johann von Wowern [1574 Hamburg-1612 Gottorp slott], sønn av Nicolaus van Wouwern [+ 1594] og Sophia v. Winthem, datter av Sebastian v. WINTHEM, rådsherre i Hamburg], hvis datter var Anna Delmenhorst (Elmenhorst), som ble gift med Eberhard Esich (før 1550-1616, ikke «1614»!), rådsherre i Hamburg (~ 2° Elisabeth Reineke [1562-], enke etter Hinrich SILLEM [+ 1615], amtmann i Ritzebüttel), sønn av Johann ESICH (1518 Bremen-29. september 1578 i Braunschweig) (se tysk Wikipedia «Johann Esich (Politiker)»; - se også tysk Wikipedia «Esich (Familie)»), borgermester i Bremen, og Gesa (Gesche) Speckhan (1517 Bremen-81 Braunschweig) og MOR (altså ovennevnte Anna DELMENHORST) TIL ANNA ESIG (1581-) (se Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen [tidlig i denne] under «Erik Iversen (Rosenkrantz) til Kogsbøl» [~ Dorothea Bertelsdatter Holck], det 2. NB), som i 1599 ble forlovet med borgermester (1598) i Flensborg, Gert v. MEHRFELDT, som dessverre døde samme år, og som hadde vært enkemann etter Ingeborg Rickerts (+ 1598). Her hører det også hjemme å nevne forbindelsen KELLINGHUSEN/WOWERN! For Harmen (Hermann [«Hær-mann», altså en krigsmann og IKKE en såkalt «herremann»] Kellinghusen født i Hamburg i 1444 [se GENi-nettsiden «Harmen Kellinghusen»]) var nemlig gift med Dorothea von Bestenborstel (ca. 1448 Hamburg-), hvis datter, Engel Kellinghusen (ca. 1476 Hbg.-1563), ble gift med Jacob Michael Jarre (ca. 1472 Hbg.-), hvis datter, Engel Jarre (1504 Hbg.-1563), ble gift med Sebastian von «Winten» (van Winthem) (ca. 1. feb. 1500 Hbg.-1563 sst.) (mor: Alleke Lütke, datter av Paridum LÜTKE - vel = Paridum Lutcken [+ 1484], greve [dikegreve?] i landet Hadeln, som i 1436 bygget borgen Stickhausen ved Embden: se nedenfor; og se tysk Wikipedia «Stickhausen»]! - og Alleke Knywes), hvis datter, Sophia von Winthem (ca. 1541 Hbg.-ca. 1615 i Sverige), ble gift med Nicolaus von Woweren (ca. 1526 Aragon i Spania-1600 Hamburg)! Hvordan så et nært familiemedlem Kellinghusen havnet på Tidselholt som Henning SCHEEL til Tidselholts enke født TROCHMANNS nye ektemann: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Liebe:1978ff! - I 1608 ble så Anna Esig istedenfor gift med Berend MÜNDEN, som 1604-24 var 1. borgermester i Slesvig, og hvis halvsøster, Gesa Münden, i ekteskap med Paul v. Eitzen d.y. (+ 1617), holstensk råd og kannik i Slesvig, ble svigerfar til dr. jur. JOHANNES SCHNELL, advokat ved Gottorps høyesterett, hvis datter Magdalene Schnell ble gift med biskopen i Christiania, Henning Stockfleth. Anna Elmenhorst var også mor til NN Esig (Esich) fra Hamburg, som ble gift i 1599 med Carsten Beyer d.e. (10. juni 1574 Haderslev-11. sept. 1644 Nakskov, begr. 4. okt. 1644 Flb.), borgermester i Flensborg, sønn av Georg BEYER (de olde) og Magdalena Rickerts (Carstens) og gift 2. gang i 1601 med Lucia Sylms (1576 Hamburg [ikke født «ca. 1576»]-1627 Christianstad [ikke «1628»]), datter av «Oberalter» i Hamburg Otto SELMER og 2. hustru Gertrud v. Bergen. Med Lucia Sylm (Selmer, Sillem) fikk Carsten BEYER 6 barn, hvorav særlig kan nevnes hér A) Anna Beyer (4. okt. 1610 Flb.-10. mars 1689 sst.), som ble gift den 10. juli 1631 i Flensburg med Henricus (Heinrich) LYSIUS (+ Flb. 1643), dr. med., Stadtmedikus, sønn av «Stadtmedicus» og apoteker Johannes LYSIUS og far til Anna Lysius (Lürß) (begr. Flb. Nicolai 14. jan. 1678), som ble gift i Flb. Nik. den 16. feb. 1659), «Kämmerer» von St. Nik. 13. mars 1648 (se Kohlhaas/Kirchhoff: STAMMFOLGE «von der Wettering in Flensburg, Gadebusch und Eckernförde» av 13. feb. 2024, s. «4 av 21») og B) Otto Beyer (14. april 1602 Flb.-14. april 1653 sst.), som ble gift den 24. juli 1631 med Agathe Petersen og den 12. nov. 1649 i Flb. med Catharina FAUST (27. juni 1629 Helsingør-19. jan. 1708 Flb.), datter av Dietrich FAUST (1584 Hamm-27. nov. 1643 Flb.) og Hillie Uebbing (1594-), datter av Lorenz UBBING og Anna v. Oesede: se atter s. 4 i nettopp nevnte STAMMFOLGE samt litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925! - I tillegg til de to døtre av Eberhard Esich og Anna Elmenhorst, fru Beyer og fru Münden, som hadde vært forlovet med Gert v. Mehrfeldt, kan også nevnes en tredje datter, Margarethe Esich (1578-1640), som i 1598 ble gift med Caspar ANCKELMANN (1548-1615), kjøpmann og rådsherre i Hamburg, enkemann etter (~ 1. gang i barnløst ekteskap) Alheit v. Bergen (+ 1581) og (~ 1582) Catharina Moller (vom Hirsch) (1564-17. sept. 1596) (mor: Anna Oldehorst): se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Lenthe:1976! Se også litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Volkart:1970-82, det 7. NB! - Vel, tilbake til de Nieburs: Sønnen Lorenz Niebur ble J.U.D. og mecklenburgsk kansler. Han var ~ 1° med Engel Drachstede fra Lüneburg (se litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952, det 1. NB), som antagelig (!) var en datter av Karl DRACHSTEDT og Engel Schele, datter av Johann SCHELE av den Lüneburgske gren av slekten Schele dictus Luscus (+ 1552) (se her nedenfor i nærværende litteraturliste under Witzendorff:1952 og jevnfør forøvrig både litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Fabritius:1945 óg Heinrich v. Drachstedt ~ Elisabeth Mandelsloh, hvis datter, Barbara Henriksdatter von Drachstedt [1644-1709], kammerjomfru hos hertuginnen på Sønderborg, 1698 hoffmesterinne hos prins Christian, ble gift ca. 1661 med hr. Laurids Nielsen Munk (Vinranke) til Bregninge (Brejninge) [1640 Serridslevgaard-2. mars 1702 Kbh.] (denne MUNK solgte sitt hus i Sønderborg den 1. okt. 1675 til Jacob Jensen, borgermester i Sønderborg), 1700 medlem av slottsloven), 1517 «Sülfmeister» og 1522 «Barmeister» i Lüneburg (høye stillinger tilknyttet saltutvinningen i Lüneburg) og (~ 1525) ENGEL «Redem» (Rheder!) (+1579), søster av rådsherre i HAMBURG Matthias Rheder (1499-1579), hvis bror, Michael Rheder (+ 1522), rådsherre og høvedsmann (hauptmann) til Bergedorf ~ Barbara v. der FECHTE (1469-1522). 2. gang var Lorenz Niebur gift med Elisabeth Rademin, datter av senator Diederich RADEMIN. Men tilbake til Barbara v. der FECHTE, som nemlig var en datter av Wichmann v. der Fechte (ca. 1425/30 Hbg.-1493 sst.) (mor: Wiebke Kannengeter!) og Gertrud Schulte (ca. 1455 Hbg.-ca. 1527 sst.), som i 2. ekteskap med Johann v. Spreckelsen (+ 1517 Hbg.) ble mor til bl.a. Margarethe v. Spreckelsen (ca. 1485 Hbg.-1522 sst.), som i ekteskap med borgermester Johann Wetken ble mor til Margaretha Wetken, som ble gift med ovennevnte Lorenz Niebuhr (1509-80), hvis datterdatter Marg. Langermann ~ o. 1580 Anton v. Wietersheim! Men Wichmann v. der Fechte og Gertrud Schulte hadde også en sønn, Joachim v. der Fechte (Vechte) d.e. (1460-1532), som i ekteskap med senatordatteren av Hamburg, Wiebke (Wibeke, evt. Marg.) Eberhardstochter vom Kroghe, ble far til Joachim v. der Fechte (Vechten) d.y. (1475-), som ble gift med Catharine Oldehorst, datter av Martin OLDEHORST (+ 1527), münzwardein (myntprøver) (sønn av Hans Oldehorst, gullsmed 1479) og Armgard Helmers, datter av Johann HELMERS og Margaretha Holsten. Joachim v. der Fechte og Cath. Oldehorst hadde 2 sønner som kan nevnes her: 1) Albert van der Vechten (+ 1614), oberalte, som ble gift 2 ganger og 1. gang ca. 1581 med Anna v. Wowern (ca. 1562-95), søster av ovennevnte Johan von Wowern, og 2) Jürgen (Georg) v. der Fechte (+ 1624), 1596 byen Hamburgs sekretær og 1609 senator, som i ekteskap med Ursula v. Düten ble far til Martin v. der Fechte (+ 1630), sekretær og protonotar og gift med Gertrud Claen, datter av borgermester Joachim CLAEN og mor til Ursula v. der Fechte, som 2. gang ble gift med oberalte Hermann Rentzel (1612-83), hvis søster Anna Rentzel 1661 til DRONNINGBORG i Danmark ble gift med Lucas v. Spreckelsen: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Bohlen:1853! Og ekstra VIKTIG: SE STEINHAUS/STEFFENS/SCHEELE-genealogi i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1931 óg Fabritius:1945, det 1. NB (ja, se dessuten STAMMFOLGE «Steinhaus»). Og på denne bakgrunn kan betenkes: Ovennevnte Catharina OLDEHORSTS ektemann, Joachim v. der Fechte (Vechte), Oberalter i Hbg.s MOR, Wiebke vom Kroghes BRORDATTER, Margarethe vam Kroghe (ca. 1495 Hbg.-1560), ble gift med Marquard (og/eller?) Marcus Steffens (ca. 1500 Itzehoe-61 sst.), hvis to døtre, Dorothea og Armgard, har stor genealogisk-historisk interesse, da nemlig 1), Dorothea Steffens (1535/40 Itzehoe-1625 Meldorf), ble gift med Antonius Steinhaus (Steenhuis) (22. okt. 1534 Antwerpen-7. april 1601 Meldorf), hvis datter Margaretha Steenhusen (ca. 1566 Meldorf-1604 sst.), ble gift med Johan Wasmer (1555 Verden-14. feb. 1694 Meldorf), stattholderen av Holstein, grev Heinrich RANTZAUS notar; og 2) Armgard Steffens (ca. 1532 Itzehoe-22. okt. 1594 Verden), som ble gift med Heinrich Wasmer (ca. 1512 Bremen-8. juli 1593 Verden), rådsherre, kanonikus i Verden - hvis sønn var nettopp nevnte Johan(n) WASMER, som altså ble gift med sin KUSINE Margaretha Steenhusen! DERES DATTER VAR LANDKANSLER HEINRICH v. HATTENS 2. HUSTRU MARGARETHE WASMER, hvis sjelden omtalte sønn, Johann v. Hatten (født CA. 1620?), gottorpsk «Hofkanzler», ble gift den 19. okt. 1647 i Rendsburg med Dorothea Christiane Schönbach (+ 23. jan. 1704), datter av Johann SCHÖNBACH og Regina Finkelthaus og altså en søster av Anna Regina Schönbach, som ble gift 1. gang med Christian v. Hatten (25. feb. 1609-), sønn av landkansler v. HATTEN i dennes 1. ekteskap med Elisabeth Reiche (se [kommer]) og 2. gang med Johan Povlsen; og av Magdalena Schönbach, som ble gift med Theodor v. Lente (se [kommer]), hvis sønn, Fr. v. Lente, ble gift med Anna Christina v. Hatten (1627-) (~ 2. gang med Johan Daniel Richel de Richelieu født den 25. mai 1624 i Haderslev amt), som var en sønn av landkansler v. HATTEN (mor: Anna Garp!) i dennes 3. ekteskap med Catharina Gude! Dessuten ble Dorothea Christiane SCHÖNBACH i sitt ekteskap med den gottorpske hoffkansler mor til Friedrich Heinrich v. Hatten (ca. 1651-92), domherre i Lübeck, som i ekteskap med Dorothea v. Wickede ble far til Dorothea Christina v. Hatten, som ble gift i 1708 med Anton v. Lüneburg til Mori og Eckhorst (1663 Lübeck-1744 sst.), borgermester i Lübeck (~ 2. gang i 1738 med Christina Amalie v. Plessen), sønn av Alexander v. LÜNEBURG (+ 1715), rådsherre i Lübeck, og Anna Katharina Köhler: se litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952, det 1. NB! - Nylig nevnte Martin Oldehorst hadde flere døtre, i hvert fall Anna Oldehorst, som ble gift før 1530 med Peter Röver og Gesa Oldehorst ~ Joachim Schele, kledeshandler (Wandschneider) 1537, sønn av slekten Schele i Hamburgs stamfar, Hein(o) SCHELE (+ 1550), 1511 benevnt «Wandschneider» og (~ ca. 1494) Metke NN (+ 1538/39), enke etter Hein(rich) Monnik (Mönck/Monk), hvis sønn (!), Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele (!) førte klagemål (innenfor tidsrommet) 1552-1564 for «Reichskammergericht» for seg og sine umyndige brødre (!) mot brødrene «Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele [~ Gesa Oldehorst], Bürger zu Hamburg» ifølge opplysninger utlagt på nettet på www.hamburg.de/staatsarchiv (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK, Institution Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg). Se også STATSARKIVETS «Online queries - Staatsarchiv Hamburg», hvorfra kan siteres: «Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele, für sich und seine unmündigen Brüder in Hamburg (Kläger).- Beklagter: Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele, Bürger zu Hamburg.- Streitgegenstand: Appellationis; Nachweis über die Vormundschaft und Bevollmächtigung sowie Kautionsleistung und Verzicht auf die "Appellation in das Buch" (= Stadtrecht) in einem Streit unter den Erben und Nachkommen aus der ersten Ehe der Metke Monnick mit Heinrich Monnick und aus der zweiten Ehe mit dem Kaufmann Hein Schele»!! (I det hele tatt er det VIKTIG Å HA IN MENTE under all drøftelse av hamburgsk genealogi [med mange familier av egentlig/opprinnelig adel], at det i denne nordtyske, mektige handelsby av rang var FORBUDT for medlemmer av magistraten å HEVDE SIN ADEL; og for å kunne bli BORGER av Hamburg, måtte man være GRUNNEIER i samme by!) - Her kan det foreligge en mulig genealogisk sammenheng med Hartmann v. Erffa herre til Erffa (~ 1° Ursula Huge [+ 1524]; ~ 2° Agnes von Farnrode), som nemlig hadde en søster Sibylle von Erffa, som før den 19. oktober 1523 var blitt gift med Hans MÖNCH (MÜNCH)! Som en arbeidshypotese kan denne Hans Mönch eller Münch antas å ha vært en av ovennevnte Heinrich Monnick eller MÜNCH genannt Scheles umyndige brødre, bl.a. begrunnet i at Hartmann v. Erffa og Agnes v. Farnrode var de sannsynlige oldeforeldre til Kunigunde v. Erffa, som man på nettet har trodd ble gift med professor Balthasar Casper Wessling (+ 1606 Leipzig), dr. jur. og kurfyrstelig råd, som egentlig var gift med Cunigunda Thoming (men kanskje også var gift med Kunigunde v. Erffa?) og med henne fikk datterdatteren Catharina LANGEMACH, som i ekteskap med Hans Folckersahm ble svigermor til gartner på Koldinghus prins Christians urtegårdsmann i Kbh. og endelig VOLLMESTER i København Joachim Scheel (1632 i eller nær Schwabstedt-1685 Kbh.): Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, samt lenke til C.F. Scheels «SCHELE i HAMBURG»-oversikt basert på Buek: 1) ; og 2) ! - En sønn av Joachim Schele og Gesa Oldehorst var Joachim Schele (+ 1598), sogneprest til Petersdorf på Femern og senere til den store St. Marien kirke i Lübeck, fra hvem det er blitt ansett som sannsynlig, at slekten Scheel nedstammer. Denne mulighet synes i året 2022 å måtte være resultatet av et feilaktig spor, da visstnok stadig slekten Schele i Hamburg må antas å være ætlinger av en bror av biskop Johann Schele av Lübeck (se GESCHICHTSQUELLEN «Schele, Johannes»), som også den tysk-dansk-norske slekt Scheel(e)! Men sistnevnte gren av de Schele dictus Luscus synes å stamme fra Hannover gjennom slekten Schele i Kiel; og for å utrede denne sammenheng, synes det nødvendig å måtte inkludere genealogien til slekten v. Scheele på Rügen i undersøkelsen, hvilket for en stor del er blitt gjort i nettopp dette år 2022 i artikkelen om slekten «Scheel(e)»: se Scheel (utdypende artikkel)! - Antagelig (ja, dette bekreftes nå på nyere nettsider: se GENi-nettside «Martin Oldehorst») var samme Martin OLDEHORST også far til Elisabeth Oldehorst, som ble gift med Joachim SCHELES bror Hermann Schele, 1543 «Oberalte» til St. Petri, 1544 «Präses, Senator». I 1547 ble han rådsherre, men han var også «Kämmerer», ja, han og hans kollega, Jürgen Vilter, var de siste av senatet som også innehadde denne stilling! Hans 1. hustru var Margaretha Westede, datter av Albert WESTEDE og 1. hustru Anna Bekendorp samt enke etter Matthias vom Rhyme. Elisabeth Oldehorst var nemlig en datter av en MARTIN Oldehorst; og dét var også rådsherren Albert Oldehorst, som var gift med Cath. Nigel (og også med Gertrud Wetken og Anna Matthiessen!); - det har nettopp m.h.t. denne genealogi foreligget noe tvetydige angivelser i litteraturen, som synes å ha funnet sin avklaring i Oldehorst-lenken ovenfor! Men i forbindelse med slektskretsen vom Kroge/v. der Fechte/Schele kan avslutningsvis nevnes, at Wibeke (Marg.) vam (vom) Kroge var en datter av Eberhard (Everdt) vam KROGE (før 1420-1492), 1459 rådsherre i Hamburg og medlem av «d. Flandernfahrergesellschaft (1475) u. der Elisabethbrüderschaft» i Hamburg, høvedsmann til Ritzebüttel og «ratskämmerer» 1489, og (~ ca. 1450) Geske Vorrath, datter av Hinrick Vorrath (Vorrad) (+ 1441) og Gretke Wulhase (~ 2° 1442 Dirick Garlefstorp [+ 1455], 1452 borgermester i Hbg.; ~ 3° Hermann Rane [+ 1489]). Geske VORRATHS søster Hilke Vorrath ble gift med Wilhelm vam Rade (hvis slekt er bevitnet i «Oldenburger Urkundenbuch», som vil bli brukt flittig under fremstillingen av den sakte, men sikkert kommende, til syvende og sist ferdiggjorte genealogi «Schele til Herrenhausen», som stadig bygges opp i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel under Fester:1933, det 7. NB)!! Og i denne herrenhausenske genealogi vil det vise seg å kunne flettes tråder tilbake til biskop Johannes Schele av Lübeck - og visse andre, noe senere Lübeckbisper, men denne genealogi vil altså bli behandlet nærmere eller være så godt som identisk med gjennomgangen av nevnte «Schele til Herrenhausen»-genealogi i dette 7. NB! Hvis HOVEDPERSON egentlig er keiser Sigismunds og kong Albrechts sekretær Johann(es) SCHELE, som også var pavelig kollektor i Norge før han ble fyrstebiskop i 1420. Men nevnte Wibeke vam Kroges bror, Hinrick van dem Kroghe, 1509, Flandernfarer, var gift med Wibe (Wibke, Wypcken) Lütken (Lutcken), som var levende i 1541, en datter av Paridum Lutcken (+ 1484), greve (vel dikegreve?) i landet Hadeln, som i 1436 bygget borgen Stickhausen ved Embden og var dennes første befalingsmann, rådmann og «kämmerer» i Hamburg fra 1447 og stadig i 1483, medlem av Flandernfarernes broderskap «des hl. Leichnams zu St. Johannis» 1475! Denne Paridum hadde også en annen datter, Abelke Lütcken, som o. 1500 ble gift med Johan Holthusen (+ 5. des. 1513 på Ritzebüttel slott), 1498 rådsherre i Hbg. og i 1515 amtmann til Ritzebüttel, sønn av Hans Holthusen (+ 1464), 1459 «Herrenschenck», og Wommele NN. Deres sønn Joachim Holthusen (1506 Ritzebüttel-1580 Hbg.), 1542 rådsherre, amtmann i Ritzebüttel i 1564, ble i ekteskap med Alke (Alheid) Nyemann far til Cath. Holthusen (+ etter 1600), som i 1567 ble gift med Hans von Horn (o. 1520-1581), enkemann etter (~ 1560) Catharina Schele (+ 1566), datter av ovennevnte Joachim SCHELE og Gesa Oldehorst: se nærværende litteraturliste her nedenfor under Kellenbenz:1954! - Ovenfor er nevnt Dronningborg. Men da bør også en annen «strøm» av slekt til Danmark-Norge nevnes, som har sitt opphav i ovennevnte slekter: For Barbara v. der Fechte, som var gift med Michael Rehder (+ 1522 Bergedorf), 1496 «Wandschneider», 1505 rådsherre og 1518-22 den første hamburgske amtmann over Bergedorf, hadde en datter Gertrud Rehder (+ før 1573 i Hamburg), som ble gift med Gerd Niebur (med papegøye i våpenet) (+ 1557 Hbg.), 1546 rådsherre, 1553 gesandt med borgermester Albert Hackmann til kong Eduard VI, hvis datter, Barbara Niebur (+ 1582), ble gift i 1558 med WARMBOLD Schröder (1534-1608) (se Kellenbenz:1954, s. 133, som er fjernet eller snarere = blank side på fremvisning av de enkelte sider; se også s. 134 [HELE boken, lang nedlastningstid], men den utålmodige leser kan kan også straks se SIDE 134, men bemerk da den etterfølgende stamtavle «Die Schrötteringk»: at den oppførte «Johann» rett før «Der Auftstieg…» osv., egentlig er en SØNN av Jürgen Schrötteringl, da nemlig hér en loddrett, sammenbindende «|» er falt bort på denne alternative, mindre gode nettside), Englandsfarer, 1581-97 amtmann til Ritzebüttel, i dennes 1. av 3 ekteskap, og det er svært sannsynlig at deres sønn var den Gottfried Schrøder (+ 1635), som var omslagsforvalter i KIEL, så rådmann og toller i HADERSLEV (~ 2° med Abigael Reiminch!), som ble gift 1. gang med Sophia (von?) Pentz (+ 1613), hvis sønn WARMBOLT SCHRØDER ble kirkeforstander og borger på slottsgrunnen i Haderslev samt ~ 1. gang i 1637 med Marie SCHUMACHER. Hans søstre var Anna Schröder (1605-31 Odense) ~ 1624 i Haderslev med Cordt Bockman; Katrin Schröder ~ 1634 Jørgen Hansen, Christian IVs husfogd på Haderslevhus, som i 1636 fikk Vandlinggård av kongen, og hvis sønn Gottfriedt Jørgensen WANDLING til Wandlinggård (ca. 1637-1667) ~ 1664 Regina Schönbach (1664-99) (~ 1668 Christian Müller til Kattrup [1638-1720]), datter av landkansler i hertugdømmene, Johan Christoph v. Schönbach til Vandlinggård, som han overtok i 1669 etter den tidlig døde svigersønnen; - og BARBARA Schrøder ~ 1621 med Oluf Schumacher (1595-1649), som 17. sept. 1627 ble fordrevet fra hus og hjem i Haderslev, som dagen etter ble stukket i brann av Christian IVs flyktende tropper, og som - i Kbh. - i 1628 leide et hus av Joh. v. Dellen, 1630 Peter Motzfelds hus i Skovbogade og 1634 Arnt Dyssels hus i Nørregade, før han i 1635 ble borgermester i gode, gamle Haderslev og kgl. vinskjenk. Hans sønnesønns sønn, Gottfried Schumacher (1695 Stepping-1754 Veistrup) ble i 1727 gift med Frederikke Christiane Rosbach ((1703-50), barnebarnet til Marcus Scheel og Susanna v. Holten - og hvis tre søstre Rosbach ble gift med tre brødre Jantzen: Se Scheel (utdypende artikkel); og se også litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Larsen:1960 (med NB’er)!! Men se også litteraturlisten til duellartikkelen Joachim Ernst Scheel under Bagge:1961, det 2. NB! - Som en avslutning på nærværende oppføring kan trekkes frem i søkelyset «Bürgermeister Joachim vom Kampe und Nicolaus van den Wouwer Gotteswohnungen in Hamburg 1582 bis 1907»! Se også «Joachim vom Kampe»; og se «Dat Slechtbok» s. 14 og 18! På sistnevnte side 18 fremgår det også, at Joachim vom Kampes hustru, Anna Luchtenmaker, nedstammet fra Anna Arndes (s. 16), en SØSTER av biskop av Lübeck Dietrich II. Arndes! Jfr. LUCHTE(N)MAKER/KAMPE/WETKEN/FUCHS-genealogi i Løwencron (Piper), selve stamtavlen i det lange avsnittet under «II): FAMILIEN MOTH»!

BUEK:1840•••#NB 1: Ovennevnte Hermann SCHELE var altså gift 3 ganger, og med sine 2 første hustruer, Margaretha Westede og Elisabeth Oldehorst, hadde han mange barn, 6 i 1. ekteskap og 5 i det andre (og vel ingen i det tredje med en Anna NN). Den nest yngste sønnen med Elis. OLDEHORST, var Jürgen/Georg Schele (1533?-90), som var gift med NN (kanskje Schnebel?), hvis nesteldste sønn, Peter Schele (+ 1624), var gift med Elisabeth Wichmann (+ 1624), datter av Hinrich WICHMANN og Katharina v. Kampe og dermed en søster av Michael Wichmann (1589-1641), J.U.L., som i 1618 ble gift med Gertrud Beckmann, datter av borgermester i Hamburg Barthold BECKMANN og mor til Barthold Wichmann (1619-), lic., som 1. gang var gift mer Cecilie Langermann (Buek II, s. 68f) og 2. gang (~ 1647) med Ilsabe Rentzel, datter av Caspar RENTZEL (mor: Elis. Brand, datter av Johann BRAND og Marg. Telemann: se Buek II, s. 23) og Marg. Koep! Og Peter Schele (+ 1624) og Elis. Wichmann hadde ihvertfall en sønn (Heinrich) og to døtre, Cath. Schele, som ble gift med Cord (Balthasar) Burdorp (1585 Hbg.-jan. 1657), og den i stamtavlen ovenfor under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65)», det 3. NB, omtalte Elisabeth Schele (Scheele) (16XX-1670), som i 1632 (?) ble gift med Barthold Kempe (+1661)! - Som omtalt i selve stamtavlen, ble Elis. Scheles datter Elis. Kempe (1633-81) gift i 1651 med Wichmann LASTROP fra Osnabrück, hvis sønnedatter Anna Maria Lastrop ble gift i 1748 med Johann Berenberg (med etterkommere i slektene Gossler, Seyler og Wegner (på Frogner hovedgård i Oslo: se norsk Wikipedia «Wegner (slekt fra Königsberg», og denne bankmann Johann BERENBERGS søster, Anna Elisabeth Berenberg (1719-96) (vel oppkalt etter sin mor Anna Elis. Amsinck, datter av Paul AMSINCK og Christina Adelheid Capelle), ble gift i Hamburg i 1748 med dr. med. Gottfried Jakob Jänisch (1707 Hbg.-81 sst.), fra den 20. mai 1760 de tyske frimureres «Großmeister der Provinzial-Loge» for Hamburg og Niedersachsen: se tysk Wikipedia «Gottfried Jacob Jänisch (Mediziner)»! En stilling han innehadde helt til sin død den 28. mars 1781: se hér om hans FRIMURERI. Allerede i 1743 hadde han blitt opptatt i den eldste tyske loge «Absalon zu den 3 Nesseln»!. Grunnlagt i vinstuen til «Norges første frimurer» Jens Arbien! Se mere om dette hér i artikkel om «Jens Arbien Norges første frimurer»! - Og se endelig GENi-nettsiden «Jens Arbin» - samt NB 3 her nedenfor snart!

BUEK:1840•••#NB 2: Som nevnt avslutningsvis i stamtavlen ovenfor ble Samuel le Cercler de Lamoniere (1665/66-1714, 49 år gammel) gift i Den fransk reformerte kirke i Kbh. den 11. mai 1701 med Judith Henriette de Briand de Crèvecour (Paris 1675-1743), datter av advokat ved Parlamentet Jacques BRIAND, sr. de Crèvecoeur (og Marie Sainson [neppe «Seinson»] fra Orleans), sønn av Jacques Briand, sieur de Crèvecæur (ca. 1620-87) og Marie Ferré (ca. 1621-)! Han var selv en sønn av Samuel Le Cercler og Catherine de L’Estrille. Og hans hustru var en søster av Louise Briand (1777-), som ble gift 1. gang med NN Descateux og 2. gang med NN Le Fevre de Caumartin; og av Isaac Briand (1664-1747), som ble gift 1. gang med Elisabeth Anne Primault (+ ca. 1700) og 2. gang før 1702 i Berlin med Philiberte Girard (ca. 1685-1751), hvis 4 sønner (nevnt hér) var 1) Isaac François Briand (1705-), som ble gift den 11. okt 1731 i Garnisons sogn i Kbh. med Magdalena Junge; 2) Thomas Briand (1706-69), miniatyrmaler, som ble gift med Christine Louise Arenfeldt (1740-63), datter av Hans Wulff v. ARENFELD (1702-71) (mor: Anne Stygge v. Mühlheim til Tidemandsholm og Nibstrup!), oberstltn., og Charlotte Amalie Pohlmann (1705-75); - her vil dessuten komme en mere utdypende drøftelse av Charlotte Amalie POHLMANNS tilsynelatende ukjente foreldre, men se inntil videre «Borgerlige linje fra Kaltenkirchen»; og se her nedenfor under Pape:1971/72!; og se også «Alt-Bramstedt/Kaltenkirchen»; 3) Jean Briand (1707-56), som ble gift i 1732 med Philiberte Marie Lefèvre (ca. 1610-); og 4) Frédéric Othon Briand (Berlin 1710-76 Århus), dr. med., som ble gift den 3. juni 1750 med Marthe Schurmann («1713-91»; skal være: 1723 Brahetrolleborg-99 Rønninge), datter av Frederik HENRIKSEN SCHURMANN, sogneprest til Besser (se WIBERG-net «Besser») og Anna Nielsdatter Krogstrup! Se dessuten dansk Wikipedia «Briand de Crèvecæur»! Se dessuten STAMTAVLE «DE BRIAND DE CRÈVECOEUR» i L. Bobé: «Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds…», bind IX (Kbh. 1931), s. 397-400:, hvor det fremgår på s. 400, at Judithe Henriette (1675-1743) (~ 1701 i Kbh. med kaptein i sjøetaten Samuel le Cercler de La Monerie [+ 1714], hvis sønn, Jean Isaak le Cercler de Lamonerie [1705-53], marinekaptein, ble gift den 4. mai 1736 med Sibille Sophie Dörch [Dork] [1716-21. mai 1762]: se [kommer]) og Louise (~ Pierre Le Févre de Caumartin - med henvisning til s. 415!) var døtre av Jacques de Briand de Crèvecour, 1682 parlamentesadvokat i Paris, som emigrerte etter opphevelsen av ediktet i Nantes, og Marie Sainson og altså yngre søstre av Isaac de Briand de Crèvencour, om hvem Bobe skriver på s. 397, at han ble født «1664 i Paris, hvor han forblev til sit 20. Aar, stud. Filosofi ved Kollegiet i Harcourt, derefter i Heidelberg, indtil han overtog Besiddelsen af Crévecoeur, begav sig under Religionsforfølgelsen til Poitou, hvor han studerede Jura og blev Licentiat, rejste med sin Moder og to yngste Søstre til Bordeaux, hvorfra han over Kbhvn. gik til Mitau og blev her Sekretær hos Hertug Frederik Casimir af Kurland; efter dennes Død Lærer i Fransk og Geografi i Kønigsberg, Lærer for Hertug Frederik Vilhelm af Kurland i Berlin, Prof. i moderne Historie og Geografi ved Fürsen- u. Ritterakademie i Potsdam, kom 1720 til Kbh., Lærer i Fransk for Prinsesse Charlotte Amalie og for Pagerne, 1732 Prof. i Geografi og Fransk, Lærer for Prins Frederik, 1743 virk. Justitsraad † 1747 i Kbh., bgr. 20. Maj fra Frederiksberg K. G. i Berlin m. Philiberte Girard † 1751 i Kbh., 60 Aar, bgr. 6. Maj fra St. Petri K.» Hans 4 gifte sønner var altså 1) François Isaac de Briand de Crèvecoeur (+ 19. juli 1759 i Holsten [ant. født den 16. mai 1705 i Kbh.]) (~ 2. gang i 1754 med Augusta Sophie Charlotte v. Dorgelo [+ 17. aug. 1761]), som ble gift 1. gang i 1731 med Magdalene Charlotte de Junge: montro en HELSØSTER av Anna Margrethe Junge (+ sept. 1739), som ble gift med Liebhart Vieth (ca. 1656-27. juli 1711) (mor: Anne Voigt, hvis mor var fra Ditmarsken)?? Se her nedenfor under det 4. NB! Videre: 2) Jean de Briand (1707-56), kanselliråd og miniatyrmaler, som i 1732 ble gift med Philiperte Marie le Févre de Caumartin (1704-38), hvis sønn, Jean Philibert de Briand (1738-86), 1781 marinekaptein, ble gift 1. gang i 1763 med Marie Charlotte Phister (1745-65), datter av major Jørgen PHISTER og Anna Bruun; og ~ 2. gang i 1768 med Anna Cristina H o f f (1742 Kbh.-96), datter av Christian HOFF og Marie Margrethe Rosencrone (hvis SØNNESØNN var Christian Henrik Hoff-Rosencrone [25. februar 1768 i Holsten-5. nov. 1837 i København] friherre til Rosendal - Norges éneste baroni - og kammerherre hos kong Christian Frederik: se norsk Wikipedia Christian Henrik Hoff-Rosencrone»)!! Og 3) Thomas de Briand (1762 Rendsburg-1827), major, som ble gift i Kbh. i 1758 med Christiane Louise Arenfeldt (1740 Kbh.-1763 Helsingør), datter av Hans Wulff ARENFELDT og Charlotte Amalie Pohlmann og mor til Jean Frédéric de Briand (1762 Rendsburg-1827), major, som ble gift i 1802 med Sire Sophie Marie v. Suckow (1770-1846): se SCHEEL/HEIBERG-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Av I: Engel Arentz Scheel (1801–1866)»! Og endelig 4) Frederik Otto de Briand (1710 Berlin-76), dr. med. 1748, 1766 virkelig landfysicus i Jylland, som ble gift med Martha Schurmann (1723 Brahe Trolleborg-1799), datter av prost Frederik SCHURMANN og Anna Krogstrup!

BUEK:1840•••#NB 3: Norges første frimurer Jens Arbin (se NB 1 avslutningsvis!) var altså en sønn av Peter Erichsson ARBIN (ca. 1674 Sverige-1733 Cha.) og Johanne Jensdatter Holm (1685 Skedsmo-1721 Cha.), datter av Jens Pedersen HOLM (16X9-99), sogneprest i Skedsmo, prost i Nedre Romerike, og Sara Petronelle Nilsdatter Dorph (1657 Torp, Idd, Halden-1737), hvis mor var Pernille Christophersdatter Friis (ca. 1622 Skee, Bohuslän-ca. 1697 Torp). Og denne frimurer (med vinstue i Hamburg etc.) Jens ARBIN var en brorsønn av Magnus Gabriel Arbien adlet Stiernsparre (1679 Arboga-1757), overinspektør, som ble gift i 1721 med Anna Sofia Faltzburg (1688 Stockholm-1756 sst.), datter av Axel FALTZBURG (1645-1728 Halmstad) (mor: Anna Eleonora Hagemeister [1623 Stettin-1660 sst.], hvis mor var Margareta Schwalenberg!) og Sofia Örnestedt(1662 Stockholm-95) (mor: Anna v. der Deilen). (Sofia ÖRNESTEDTS søster, Beata Örnestedt (døpt 9. april 1661 i Stockholm, «levde änka 1730 i Hamburg», ble altså gift den 19. feb. 1679 i Stockholm med generalmajoren av kavalleriet Fredrik von Mevius, «av en 1665-09-24 adlad, men ej introd. ätt» [1653 Stralsund-1717]: se Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925!) Denne Axel FALTZBURGS søster, Christine Eleonore v. Faltzburg (ikke «v. Palsburg») (1647-92), var gift med Mattias Hartmann v. Hartmansdorff (1641 Greifswald-90 Wismar), hoffrettsråd i Wismar, sønn av Christian Carsten HARTMANN v. HARTMANSDORFF (1601 Greifswald-68 sst.) (mor: Magdalena Lange [1556-1624], datter av Georg LANGE, borger i Greifswald, og Barbare Smiterlöw!) og Margarethe Bünsow (ca. 1610 Greifswald-92 sst.) (mor: Ilsabe Völschow)! (Axel FALTZBURGS far, Johann Faltz [1609 Kempten-81 Stettin] adlet 1648 v. Faltzburg, ble 1. gang gift i 1641 i Stettin med Margareta Schlegel [1623 Alten-Stettin-41 sst.] og 3. gang i 1661 med Christina Elisabeth Lichtfuss, datter av pommersk hoffråd Jürgen LICHTFUSS og Clara Eufrosyne Neümarck; og han hadde en bror, Raymond Faltzburg (30. des. 1611 Kempten-o. 65), gullsmedmester i Stockholm, som ble gift o. 1647 med Susanna Hartmann [!] [+ 166{7}] fra Holland.) Vel: Se også genealogi «v. Hartmanssdorff nr. 1861»! Se dessuten (!) litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Sastrow:1595(1823/24), det 4. NB! - Og en annen av frimureren Jens ARBINS farbrødre var Niels Eriksson Arbin (1677 Arboga-1730 Stockholm), «kamrera vid fortifikations kollegium», som 1. gang ble gift med Hedvig Eleonora Wallin (+ 1712 Stockholm) (mor: Ingrid Gad) og 2. gang med Anna Brita Blomhielm (1687 Stockholm-1756 sst.) (~ 1° Johan Anders Graaf [Pommern-1706 Kalmar]), hvis sønn, Axel Magnus Arbin adlet v. Arbin (1717 Stockholm-91 Spånga församling, Stockholms län), ble gift med Adolfina Fredrika Hästesko Fortuna (1743 Stockholm-1816 Igellösa) (mor: Elisabet Charlotta Reenstierna). Se «von Arbin nr. 2054»; - og bemerk, at Niels ERIKSSON ARBIN i sitt første ekteskap med H. E. WALLIN ble far til den eldste sønn Georg Arbin (1710-56), kaptein i fortifikasjonen, som ble gift med sin stemors brordatter, Catharina Margareta Blomhielm (1708 Stockholm-88), datter av fortifikasjonskaptein Axel BLOMHIELM og Eva Margareta Ulfvenklou (1693-1776) (~ 2° i 1716 med överstelöjtnanten Jacob Johan Queckfeldt [1690-1763]), hvis sønn ble adlet og adoptert v. Arbin: se «Stiernsparre nr 1819»! Denne adopterte sønn, Axel Gustaf Magnus v. Arbin (1739-1828), ble gift 1. gang med Brita Charlotta Taube (1750-85) (mor: friherreinne Elis. Armfeldt!) og 2. gang med Christina Lovisa Stierschantz (1746-1802 Sveaborg, Helsinki), hvis mor var Beata Lovisa Silfverhielm (se tabell 20 i genealogi «Silfverhielm nr 93»!), datter av Gustaf Johan SILFVERHIELM (1688-1730) og 1. hustru (~ 1718) Hedvig Sofia friherreinne Clerck, datter av friherre Hans CLERCK (1638-1711) (og Anna Christina Bure [1650-1708], hvis mor var Märta Bonde!), sønn av Hans Clerck (~ 2° i 1665 med Margaretha Hartman [+ okt. 1688]!) og 1. hustru (~ 1639) Brita Svan. Denne Hans CLERCKS helsøster, Birgitta Clerck, ble gift 2. gang i 1682 med Hans Abraham Kruse 1679 friherre Kruuse af Verschou (1626-88) (~ 1° Brita Strömfelt), sønn av Henning KRUSE til Varchou og Bredenfelde (1593-), levde stadig i 1671, og Anna Margareta v. Krassow, datter av Hans v. KRASSOW til Pansewitz og Ilsa v. Rotermund: se Scheel (utdypende artikkel) under Bohlen:1853! Og 2. gang hadde denne Hans Abraham friherre Kruuse blitt gift i 1682 med Birgitta Clerck, som var en helsøster av friherre Hans Clerck og enke etter (~ 1668) Johan Hartman adlet Adlerhielm (17. jan. 1624 Stockholm-79), assessor og bror av ovennevnte Margaretha Hartman(n)! Han var nemlig en sønn av Lorentz HARTMANN (+ 1650) (og Catharina Böckman [+ 1631]), som var en sønn av Lorentz HARTMAN (født i Mecklenburg; + 1617), som kom til Stockholm i 1582 og ble en velstående gullsmed, og (~ 1585) Margareta Pedersdatter Skuthe (1560 Linköping-1657 Stockholm), som ble gift 2. gang i 1629 med den svenske diplomat, resident i Hamburg og til slutt endog riksråd, Johan Salvius adlet (og friherre) Adler Salvius (1590-1652): se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Larsen:1965, det 4. NB! (For Margareta SKUTHE ble OGSÅ mor til Brita Hartman, som ble gift med NN Torskeskål, hvis datter, Birgitta Torskeskål «av gammal västgötadel» [16. okt. 1625 Pommern-barnsäng 7. feb. 1655], ble gift i 1641 i Hamburg med Gert Antoniison adlet Rehnskiöld til Grubenow, Hohenwardt og Willershusen samt Stensätra [1610-57], «överkamrera i hela Pommern» etc., enkemann etter [~ 1636 på Freijenwalde) Anna Maria von Holtzendorff til Sydow, Cöthen og Danneberg [1616-40 Stralsund] [se tysk Wikipedia «Holtzendorff (Adelsgeschlecht)»] og ~ 3° i 1656 med Anna Catharina Gärffelt [+ 1681], datter av krigsråd Tomas GERWE adlet GÄRFFELT [~ 2° Christina Rosenhielm, som selv ble gift 2. gang med Vilhelm Clerck!] og 1. hustru Margareta v o n • V e g e s a c k!) Og Margareta SKUTHE ble også mor til Catharina Margaretha (Karin) Hartman (ca. 1605 Stockholm-17. nov. 1633), som ble gift med Benedictus «Olai/Olaf» Crusius (1590-tallet-før 10. juli 1633 Göteborg), stud. i Rostock 10. nov. 1611, professor i Uppsala, hvis datter, Katharina Crusius, ble gift med Johann Vincent Möller (vom Baum) (1514-68), hvis datter, Margareta Elisabet Möller (vom Baum) (ca. 1650 Stockholm—94 sst.), ble gift med grev Thomas Polus (1634 Tallin-1708 Stockholm), hvis mor var Elsken v. Wehren! (Visse henvisninger kommer, bl.a. til litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925! Se inntil videre dér.) Se også SKUTHE/HOYA/VASA/3 MUSSLOR-genealogi (!!) her nedenfor i litteraturlisten under Munthe:1916!

BUEK:1840•••#NB 4: Den i det 2. NB omtalte renteskriver Liebhart VIETH var altså gift med Anna Margrethe Junge (+ 1739), datter av Emanuel (Immanuel) JUNGE (1644-92) (~ 2. gang med Bodil Sørensdatter Hjort [1640/50-1724], enke etter Hans Haagensen til Hagestedgaard [+ 1677] og ~ 3. gang med Hieronymus Klothack [+ 1704], justisråd) og 1. hustru Anne Voigt, som KANSKJE også var mor til Magdalene Carlotte de Junge, som ble gift i 1731 med François Isaac de Briand de Crèvecoeur ([16. mai 1705 Kbh.]-19. juli 1759 i Holsten), hvis døtre (fortsettes)! - Se tysk Wikipedia «Ditmar Koel (Bürgermeister)», som omtales av F. G. Buek på s. 28-31. «Der landflüchtige König Christiern II. hielt nicht mit Unrecht die Hansestädter für seine bittersten Feinde und suchte noch in der Verbannung ihnen nach Kräften zu Schaden. Am leichtesten war ihnen auf offenem Meere beizukommen, wo oft unbeschützt reichbeladene Schiffe den Seeräuber lockten. Leicht fanden sich in den gesetzlosen Zeiten des Faustrechts kühne Freibeuter und nicht ungerne mogten es Niederländer und Friesen sehen, wenn von ihren Küsten aus den beneideten Hanseaten Schaden geschah und der Raubgewinn auf die Helfer kam. Niels oder Nicolaus oder Claus Kniephof [se DBL «Claus Kniphof»] von Malmö und Sören Norburg [se norsk Wikipedia «Søren Nordby»] waren die Anführer der Piraten. Der Letzte hatte sich in Wisby auf Gothland ordentlich festgesetzt und die Lübecker mußten die Insel ihm mit Waffengewalt wegnehmen. Gegen Kniephof [s. 29:] schichten die Hamburger vier Schiffe aus, unter Befehl des hamburger Bürgers • D i t h m a r • K o h l, der des Seeräubers vier Schiffe angriff, überwand und den Piraten nebst 162 seiner Gesellen fieng und nach Hamburg brachte, wo Kniephof mit 73 anderen Räubern auf dem Grasbrook enthauptet wurde.» S. 30: «1542 wurde Kohl Amtmann in Bergedorf, wo er 1544 die von Dr. Aepinus verfaßte Kirchenordnung einführte. Am Montag nach Lucia, im December, 1548 wurde er zum Bürgermeister erwählt an vam Brokes Stelle.» S. 31: «Bürgermeister Kohl starb am 22. September 1563; von seiner Herkunft habe ich nichts Weiteres auffinden können. Verheirathet war er mit Catharina, Tochter von Johann Ritscher. Sein Sohn Dithmar II. heirathete Cecilia, Tochter des Senators Jürgen von Holten. Dessen Sohn Dithmar III. wurde 1611 Kammerbürger, 1619 Oberalter und starb 1628. Er war verheirathet 1) mit Margaretha, Tochter des Oberalten Joachim Wichmann, 2) mit Cecilia, Tochter von Hans von Bergen, und hatte zwei Söhne: / 1) D i t h m a r • IV. geboren am 13. Juli 1597, Senator 1641 auf Petri, Amtmann in Ritzebüttel 1651, gestorben am 18. Juli 1653. Er war dreimal verheirathet: 1) 1617 mit Margaretha, Tochter des Oberalten Jürgen Schrötteringk, die 1633 starb; 2) 1634 mit Elisabeth, Tochter von Berend Moller, Wittwe von Georg Bissenbeck, welche 1639 starb; 3) 1640 mit Dorothea, Tochter des Bürgermeisters Johann Brand, Wittwe des Licentiaten Eberhard Twestreng, welche nach Kohls Tode die dritte Ehe mit dem Domdecan Dr. Gödersen schloß. Außer fünf Töchtern und zwei jung verstorbenen Söhnen hatte Senator Kohl einen Sohn Dithnar V., der verheirathet, aber kinderlos starb. / 2) Johann, ein Kaufmann, der 1636 Anna Catharina, Tochter des Bürgermeisters Albert von Eitzen heirathete. Seine Töchtern heiratheten: Cecilia den Senator, Licentiaten Marcus Buck, Elisabeth den Licentiaten Lorenz Wichmann, Anna Catharina den Licentiaten Theodor Anckelmann. [Sistnevnte var den yngste sønnen til Diedrich ANCKELMANN (1692-43), 1631 «Kammereibürger» etc., og rådmannsdatteren Katharina Ostermann (+ 1687), og han hadde i 1675 blitt enkemann etter sin 1. hustru Margaretha Stadtlander, «T. des Oberalten Wilhelm» STADTLANDER: Se Buek:1857, s. 19f; og se tysk Wikipedia «Anckelmann (Familie)»!] Der einzige Sohn Johann‘s, Albert, starb 1716 als Licentiat unverheirathet.» Hertil kunne knyttes en mengde kommentarer; men la det hér først og fremst bli gjentatt, at Dithmar IV. KOHL ble gift 3. gang i 1640 med borgermester Johann BRAND (1585-1618) - forøvrig i ekteskap (~ 1613) med Margaretha Telemann, «Tochter des Oberalten Friedrich» TELEMANN (+ 1618), som før han ble «Oberalte 1607 für Soltow», hadde blitt «Kämmereibürger 1607», og hustru NN (se Buek:1857, s. 49f) - fikk datteren Dorothea Brand (altså ~ 2. gang i 1640 med Ditmar Kohl), som var en SØSTER av Sebastian Friedrich Brand [s. 85:] «geboren 1619, Erbgesessen auf Trenthorst, verheirathet 1646 mit Edel, Tochter des [s. 86:] schleswig-holsteinischen Geheimen-Rathes Dr. Nicolaus Jungen, 1658 kinderlos gestorben.» Hun var altså en datter av dr. Nicolaus Junge (+ 1714 i Hamburg) (~ 1. gang i 1598 med NN Kuhlmann [+ 1598], datter av Johann KUHLMANN [+ 1602], geheimesekretær på Gottorp, og Marina Heitmann [+ 1602] [evt. av en mulig tidligere hustru]; og ~ 3. gang i 1606 med Anna Ottersen [Otersen], datter av Luder OTTERSEN fra Malmø [se CRONBERGS GENEALOGI.SE; se også personalhistoriske opplysninger SST], Christian IVs faktor i Lübeck) og 2. hustru (~ 1599) Anna Broders fra Ejdersted (+ 1605), enke etter Ocke Harssens, kanonikus i Hamburg! (Se litteraturlisten her nedenfor under Kjellander:1986/88, det 3. NB!) Og denne Edel JUNGENS to helsøstre var A) Margrethe Junge (Jungius), som ble gift med borgermester i Lübeck Christopher Gerdes (1590 Güstrow-1661 Lübeck) [se tysk Wikipedia «Christoph Gerdes»], enkemann etter Gertrud Wedemhof, og B) Cath. Junge (+ 1645), som ble gift i 1629 med Fr. Cothmann (1597-1665), som ble gift 2. gang i 1648 med Elisabeth Gerdes, borgermester GERDES’ søster! Se Möhlmann:1975, s. 84f under overskriften «4. Stammfolge, Rostocker Linien der drei Geschwister Enst (Nr. 21 [~ 1586 med Elisabeth Hein]), Johann (Nr. 25 [~ 1. gang 1620 med Magdalene Krüger og 2. gang 1629 med Agnes Guhl {- side 84: hvis barnebarn giftet seg med Joachim v. Moltke, aneherren til den danske grevelinje}]), Christine (Nr. 27 [~ 1615 Peter Wasmund]) der 3. Stammfolge» Og mere presist var det også slik, at Friedrich COTHMANNS 2. hustru, Elisabeth Gerdes, da de giftet seg i 1648, var enke etter Johann Christoph v. Hillen, som ble gift med Fr. COTHMANNS éneste datter av hans første ekteskap med Catharine Junge (altså + 1645 og ~ i 1629), og dette ektepar fikk TO døtre, nemlig 1) Johanna v. Hillen, som ble gift med Jacob Diestler! Og 2) Anna Elisabeth v. Hillen, som ble gift med Johannes Jacobus Döbelius (1640-84), med. dr., prof. i Rostock og opptatt i den tyske riksadel i 1681, hvis SØNN, Johan Jacob Döbelius (Rostock 1674-1743 Lund), ble opptatt i den svenske adel: se genealogi «von Döbeln»!! (Her er han noe uheldig oppført - ved første øyekast - i «TAB 1» som om han kunne være en «bror» av 3 andre slektsmedlemmer, skjønt ved å betenke kronologien oppdages den rette sammenheng: at det hele tiden er snakk om en SØNN av den foregående! Jfr. nettopp brukte GENi-nettside[r].) Se næværende litteraturliste under Gregersen:1978, det 2. NB! Men før dette 4. NB avsluttes med en viss bemerkelsesverdig svensk genealogi, ikke minst for nordmenn, må det tilføyes at ovennevnte Anna Elisabeth COTHMANN («* in Lübeck 1630 alz einzige Tochter»), etter sin første ektemann J. C. v. HILLENS død før 1672, ble gift i nettopp 1672 før 6. mai med dr. Caspar Thurmann (mor: Margaretha Zander[s]) (se DEUTSCHE BIOGRAPHIE «Caspar Thurmann), hvis SØSTER, Catharine Elisabeth Thurmann, ble gift med rådsherren (1671?) Johann Nettelbladt (+ 1690), «Gewandhändler», hvis mor var Margarete Maeß, og hvis DATTER, Catharina Elisabeth Nettelbladt (21/3 Rotock 1666-14. aug. 1761 sst., 95 år gammel), ble gift med Martin Niemann (18/3 1656 Rostock-28/12 1699 sst.) : se stamtavlen her ovenfor under «Joachim Lepeler», det 5. NB! Dessuten er det UANSETT VIKTIG å ha på det rene (bl.a. i forbindelse med SCHELE til HERRENHAUSEN-genealogi), at borgermester Johann BRAND var en sønn av rådsherren Johann Brand og Anna Nigele, datter av Joachim NIGEL (mor: Gesche Bocholt!) og Elsabe Corthum (~ 2° Th. Koppe!), datter av Cord CORTHUM og Anna v. der Hoya: se Dat Slechtbok på s. «14 av 29», hvor man - satt på spissen - kan sies å ha blitt stilt overfor beste- og oldeforeldrene til selve HJERTET av den VIBEKE KRUSESKE GENEALOGI med Margrete Fuchs (Fockes) som det éne hjertekammer!!!! (Se fx. FOTNOTE 112 på slutten av denne Wolfgang Pranges beviskraftige artikkel «Enstehung und innerer aufbau des Gutes Bramstedt»!) Men så er det interessant også dette, at den adlede v. DÖBELN i sitt 1. ekteskap med Dorothea v. Minden ble far til Anna Elisabeth v. Döbeln (1714-94 Näs), som ble gift i 1729 med Hans Hummel adlet Hummelhielm (1694-1772) (se genealogi «Hummelhielm»), hvis sønn, Hans Hummelhielm (1741-1800), ble gift i 1765 med Maria Catharina Douglies (1741-86) (se genealogi «Douglies») (hvis mor var en Jordan: se - eller i det minste jevnfør - litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Volkart:1970-82, både hovedteksten og - ikke minst! - det 7. NB), hvis datter, Hedvig Eleonora Hummelhielm, ble gift i 1786 med greve Adolf Fredrik Frölich (se TABELL 13 i genealogi «Frölich»), hvis datter, Hedvig Lovisa grevinne Frölich, ble gift i 1822 med Jørgen Herman Vogt i dennes 2. ekteskap. Se hans 1. ekteskap slik dette er blitt fremstilt her nedenfor i nærværende litteraturliste under Gregersen:1978, både hovedtekst og NB’er, særlig det 2. NB!

• °°°Buek:1840/LENKE til Friedrich Georg Buek: «Genealogische und Biograpische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (1840): se DIGITALE SAMMLUNGEN! Se også tysk Wikipedia «Friedrich George Buek» under «Autorentätigkeit/ Veröffentlichungen in chronologischer Reihenfolge (Auswahl)».

• °°°Buek:1857/LENKE til Friedrich Georg Buek: «Die Hamburgischen Oberalten, ihre bürgerliche Wirksamkeit und ihre Familien» (1857): Se først og fremst tysk Wikipedia «Friedrich George Buek» under «Autorentätigkeit/ Veröffentlichungen in chronologischer Reihenfolge (Auswahl)»; se evt. ARCHIVE.ORG! Særlig denne 2. lenken blir nå og da ineffektiv p.g.a. «overbelastet server»; - men se da både begge disse «Hamburg-lenkene» og andre EFFEKTIVE LENKER i tysk Wikipedia om arkivar og historiker Friedrich Georg Buek, nemlig under avsnittet «Autorentätigkeit»! Skjønt: DEN ALLER BESTE LENKEN til bindet av 1857 er nok denne GOOGLE-versjonen! Og LIKE LESERVENNLIG er følgende GOOGLE-versjon av 1840-bindet! Borgermester # 66 Martin Lucas Schele: se bokside 196 (= nettside 216 av 356 sider); og borgermester # 73 Martin Hieronymus Schele: se bokside 230 (= nettside 250 av 356 sider). - Nei! Dagen etter at disse to lenkene var på plass, kommer nå følgende beskjed frem ved å klikke på disse lenker: «403. That’s an error.» Osv. Da gjenstår dog den enkle mulighet å søke opp selv de aktuelle bøkene på nettet, hvor de ligger utlagt fritt tilgjengelige. P.g.a. begge bøkenes utgivelsesår på 1800-tallet, finnes det ingen spesielle «rettigheter» til disse to bøkene! Og så lett kan dette gjøres: Kopier navn og tittel her ovenfor og søk fx. på <Friedrich Georg Buek: «Genealogische und Biograpische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (1840)>. Da kommer det straks opp mange treff, hvorav «books.google.com» er å anbefale, da man hér finner den enkleste eller mest fullstendige gjengivelsen av boken, hvor man ikke trettende behøver å søke seg frem til én aktuell side av gangen, men hvor det bare er å skrolle opp og ned på sidene. Dér får man straks frem boken! Og da er det bare å klikke på den øverste gjengivelsen av den side, hvor det står «Inhalt». Og så klikker man helt øverst til høyre på den lille boksen: på dét symbolet, som ser ut som et lite tannhjul. Og da åpner det seg opp en ny boks med flere alternativer, hvorav forslaget «Last ned PDF» gir tilgang straks til denne her omtalte, mest leseverdige versjonen! Ja, halve «jobben» skulle være unnagjort ved å klikke på denne LENKE! (Og blir det «Error» eller lignende hér også, er det altså bare å søke selv.) Og det samme m.h.t. «Oberalten»-boken!

• °°°Buek, F.G.: «Die Hamburgischen Oberalten, ihre bürgerliche Wirksamkeit und ihre Familien» (Hbg. 1857) (også kalt Buek II), s. 101-105: «Paulus Langermann». S. 101: «Einigetmahßen sicher beginnt die zusammenhängende Abstammung mit Berend oder Bernhard, der 1634 starb, 76 Jahre alt, verhairathet mit Anna, Tochter des Bürgermeisters Lorenz Niebür; sein Sohn Paul heirathete desselben Bürgermeisters Tochter Margaretha, Vater und Sohn hatten also zwei Schwestern geheirathet...“. - Paul LANGERMANNS datter Margaretha Langermann giftet seg altså med ovennevnte Anton I von Wietersheim, enkemann etter Agnete Sasse, og hennes bror var Lorenz Langermann (1556-1620), holstensk og schauenburgsk råd og senior i det hamburgske domkapitel. Gift med Anna Moiken, hvis DATTER Elis. Langermann ~ 1621 Hermann PINCIER (1598-1688), domherre i Lübeck og storvogt, og hvis SØNN Lorenz Langermann (1595-1658), Comes Palatinus, dansk og wolfenbüttelsk råd, dekan for domkapitlet, ble gift i 1622 med Cille Beckmann, datter av overeldste («Tochter des Oberalten») Lukas Beckmann og mor til 3 barn: 1) Cillie Langermann (1622-45) ~ 1642 Barthold Wichmann (+ 1652), J.U.L.; 2) Lorenz Langermann (+ 1645) ~ Katharina Schulte, datter av senator Johann SCHULTE i Hbg.; og 3) Lucas Langermann (1625-86), J.U.D., holstensk råd og domkapitlets dekan ~ 2. juni (ikke januar) 1656 med Cecilia Rumpff, datter av Joh. RUMPFF, camerarius, og Agneta Sillem. Og Lucas LANGERMANN og Cecilia Rumpffs tre barn var: 1) Cecilia Langermann gift i 1675 med syndicus, dr. Wolder Schele; 2) Maria Anna Elisabeth Langermann ~ Johann Schele (1652-1709), J.U.L. (~ 2° i 1697 med Agneta Rumpf, enke etter lic. Johann Joachim von [vom] Kampe [1658-90]), bror av Wolder Schele (brødrenes foreldre var Martin SCHELE [1613-64] og [~ 1644] Cäcilie Sillem [1623-95]). Og 3) Agneta Langermann ~ 1680 David LANGERMANN! - Se lenke nedenfor under «Kilder» til «Schele i Hamburg»-oversikt. - Johann Schele og Agneta Rumpffs sønn Wolder Schele (1702-85): se tysk Wikipedia (med lenker til BUEKS bok om borgermestre i Hamburg) «Wolder Schele (Jurist, 1702)»

• °°°Burmeister, Martin: «Lübecker Vögte und Hauptleute in Mölln 1367-1683. Aus dem Nachlaß von Martin Burmeister hrsg. von Hansjörg Zimmermann (mit einem Verzeichniz der Vögte und Register, S. 45-48», i: Zeitschrift des Vereins fur Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, Band 58 (1978), s. 21ff; s. 38f: «27. 1564–1576: Hinrich von Campen64). [Note 64: ‘Vgl. J. Hennings, Hinrich von Kampen, Vater und Sohn; in: ZLG Bd. 30, S. 180.’ Se litteraturlisten her nedenfor under Hennings:1940.] Er war der Sohn des bedeutendsten lübeckischen Glockengießers gleichen Namens [se tysk Wikipedia «Heinrich von Kampen», som var født i Provinz Overijssel], der, von auswärts nach Lübeck eingewandert, hier bis zu seinem Tode Ende 1521 tätig blieb. Seine Witwe Dorothye, die im Jahre 1530 Hermann Lamberdes heiratete, wurde im Januar 1562 in St. Marien begraben. / Hinrich von Campen wurde 1511 geboren, denn an 20. Oktober 1536 wurde er vor dem Ersamen Rate „sich 25 Jar olt to sinde seggende“ mündig gesprochen. Er erwählte den kaufmännischen Beruf, um nach beendeter Lehrlings- und Kaufgezellenzeit am 1. Dezember 1549 mit den Lübecker Kaufleuten [s. 39:] Harmen Carstens, Gert vom Broke und Hinrich Masebeke eine Handelsgesellschaft zu gründen, die am 2. Februar 1554 durch Jürgen und Hans Honerjeger in Livland erweitert wurde. Welche Gründe ihn bewogen, sein Handelsgeschäft aufzugeben, entzieht sich der Kenntnis. Jedenfalls erfolgte die Liquidation sehr schnell, nachdem ihm von Lübecks Rat das Amt als Hauptmann und Richtevogt in Mölln angeboten wurde. Am 14. Juli 1564 legte er nach dem Eidebuch seinen Eid ab. [Fortsettes!] / Über seine Frau, die er 1541 geheiratet haben wurd, wissen wir nichts Näheres. Er hinterließ, nachdem er zwei Kinder 1542 und 1543 verloren hatte, nur eine Tochter Ursula, die den Domherrn und Syndicus zu Ratzeburg und Lübeck, Joachim Ryke (Reiche), heirathete. Dessen Tochter Lucia heiratete den Pronotar Rudolf Faust in Kiel.»

BURMEISTER:1978•••#NB 1: (Fortsettes.)

• °°°Böthführ, Heinrich Julius: «Die Rigische Rathslinie von 1226 bis 1876» (Riga, Moskau und Odessa 1877).

• °°°Caro y Rodríguez, José Mariá, kardinal av Chile: «The Mystery of Fremasonry Unveiled» (1925 & 1957). Se også litteraturlisten her nedenfor under Sørensen:2007! - Her finnes en merkelig opplysning som kan relatere til SCHELE i OSNABRÜCK-genealogi, nemlig under overskriften «96. Murders Of „Outsiders“» på nettside «156 of 258»: «In Germany on July 30, 1918 Marshall Echkorn and his adjutant, Captain Von Dressler, were murdered. The day before, Le Matin, the Masonic daily of Paris wrote that a "secret patriotic society" had offered a large reward for the head of Eckhorn. One can imagine what kind of society would submit the notice to Le Matin.» Se engelsk Wikipedia «Hermann von Eichhorn»; se også litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 3. NB! Regjeringspresident Karl Friedrich Hermann Eichhorn fra 1856 von Eichhorn (1813 Berlin-1892 sst.) var i ekteskap med filosofdatteren Julie Schelling (datter av Friedrich Wilhelm Joseph SCHELLING) far til «Hermann von Eichhorn d. J., der als Generalfeltmarschall in Kiew ermordet wurde.» Og regjeringspresidentens yngre søster, Marie Eichhorn (1822-61), var gift med friherre (Freiherr) Werner v. Schele (1814-69), prøyssisk hoffjegermester og hoffkammerpresident, hvis FARMOR, Freiin Klara Katharina Dorothea Philippine v. Münster (1747-99 Schelenburg), finnes utdypende omtalt i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Carøe:1912, det 9. NB!

• °°°Collet, A.: «Familien Collett og Christianialiv i gamle Dage» (Kra. 1915). Med LEUCH/ELIESON/ANKER/HELTZEN-genealogi etc.!

• °°°Collin, Edgar: «Fremragende danske Frimurere: En Samling Portraiter med Biografier.» Første Bind (Kbh. 1872). I dette 1. bind biograferes: landgreve Carl prins av Hessen-Kassel; kong Christian VIII; Werner Hans Frederik Abrahamson; Adam Wilhelm Hauch; Johan Martin Schønheyder; kong Frederik VII; Rasmus Kristian Rask; Frederik Münter; Knud Lyne Rahbek; Hans Christian Ørsted; Erik Christian Werlauff; Christian Jacob Cosmus Bræstrup. Se også mange Wikipedia-biografier i dansk Wikipedia «Kategori: Frimurere fra Danmark»!!

• °°°Collin, Edgar: «Fremragende danske Frimurere: En Samling Portraiter med Biografier.» Andet Bind (Kbh. 1875); s. 1-31: «Hs. kgl. H. Kronprinds • F r e d e r i k • til Danmark» - osv. - ja, for å forenkle denne innledende, mildest talt rotete/springende fremstilling fremført på typisk svulstig frimurermåte, er det kanskje rett og slett best å ha in mente, at både Frederik VI. av Danmark og Norge, Frederik VII. av Danmark og Frederik VIII. var frimurere: se norsk Wikipedia «Kategori: Danske frimurere»; s. 33-39: Landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel (se norsk Wikipedia «Wilhelm av Hessen-Kassel»); s. 41-51: Joachim Godske v. Levetzau (se dansk Wikipedia «Joachim Godsche von Levetzau»); s. 53-57: Johan Gunder Adler (se også dansk Wikipedia «Johan Gunder Adler» - altså av Dansk Adelsforening lenket til dansk Wikipedia «Adeler» den «3. maj 2022, 08:09 DANSKADELSFORENING»; s. 59-107: Carl Otto (se Dansk biografisk leksikon «Carl Otto», hvis mor var Albertine Vilhelmine Frederikke Conradi [1772-1844]; jfr. forøvrig Conradi-lenke: «Sideversjonen fra 21. okt. 2018 kl. 15:29» med svært mange opplysninger, som deretter er blitt fjernet); s. 109-122: Søren Ludwig Tuxen (se dansk Wikipedia «Søren Ludvig Tuxen (1790-1856)»); s. 123-139: Jens Peter Trap (se dansk Wikipedia «J.P. Trap»); s. 141-148: Carl Frederik Axel Bror Blixen-Finecke (se norsk Wikipedia Carl Frederik Blixen-Finecke»); s. 149-166: Carl Holger Visby (se dansk Wikipedia «Carl Holger Visby»); s. 167-181: Knud Henning Actonius Gad (se GENi-nettsiden Knud Henning Actonius Gad»); s. 183-190: Carl Ludvig Heinrich Hamburger (se GENi-nettsiden «Carl Ludwig Heinrich Hamburger»); s. 191-200: Carl Frederik Simony (se dansk Wikipedia «Carl Simony»)!

• °°°Dahl, Aage: Ejdersted provstis Præstehistorie til 1864» (Odense 1969). Se s. 46: Erasmus Moldenit, sogneprest i Vollerwieck, som ble gift med Margrethe Crøchel, hvis sønn, Johann Friedrich Moldenit, ble født i 1675: se videre i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Faasch:1959, det 1. NB (i samme litteraturliste finnes forøvrig FLERE nettopp DAHL-oppføringer)!

• °°°Dalgård, Sune: «Lidt om Vibeke Kruse kong Christian 4.s sidste samlever» (Kbh. 2007), Historisk-filosofiske Meddelelser 95, Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab • København 2007. - Da det i denne oppsummerende artikkel av allerede foreliggende kunnskap om Vibeke Kruse IKKE finnes noen nevneverdig eller egentlig NY KUNNSKAP om denne viktige person i Christian IVs liv, vises det samtidig til følgende nettside, hvor det FINNES NY KUNNSKAP om henne, nemlig ALT-BRAMSTEDT «Vibeke Kruse»!! Se særlig Prange: «Entstehung und innerer Aufbau des Gutes Bramstedt» og Schadendorf: «Die Besitzer des Bramstedter Gutes / Schlosses»! Men DALGÅRDS artikkel rommer også en mengde interessante illustrasjoner, fx. på s. 47: «Abraham Wuchters’ portrætmaleri formentlig af Elisabeth Sofie Gyldenløve. Billedet svarer i størrelse og udførelse til det af broderen. Det findes i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (A7304). Se note 95.» Hun var Vibeke KRUSES datter. Hennes sønn: se Dansk Biografisk Leksikon «Ulrik Christian Gyldenløve». Se dessuten dansk Wikipedia «Adolph Fuchs», som ble «chef for det af Poul Beenfeldt tidligere kommanderede jyske regiment til fods»!

• °°°Dam, Emil: «Odense Løveapoteks Historie» (1903)!

• °°°Dam, E./A. Schæffer: «De danske Apotekers Historie» I. Bd. (Kbh. 1925), s. 485: «CHRISTOPHER HARTMANN. / Død i Nykøbing F. 1683, begr. 14. Juni. / Gift med Magdalene Sibylle Heerfordt, D. a. Hofapoteker Christopher Heerfordt og første Hustru Dorothea Dobsin; gift 2) med Provinsialmedikus Michael Lyser, 2) med Hartmann, 3) med efterfølgende Apoteker Johan Justus Bøhme. / Han overtok som ovenfor nævnt Apoteket i Nykøbing, da hans svigerfader var rejst til København; nogen Bevilling for ham kendes ikke. Da Frederik III’s Enke, Dronning Sophie Amalie, i 1670 tog Nykøbing Slot i Brug, blev Hartmann ved Bestalling af 28. Oktober 1670 udnævnt til hendes Hofapoteker.» Osv.! / «Ved Bestalling dat. „Sophien Amalienborg udi Kiobenhafn“ 29. Juli 1671 tilforordnede Dronningen Hartmann til Raadmand i Nykobing; 8. August s. A. aflagde han sin Raadmandsed. / Efter hans Død fortsatte Enken Apotekets Drift med • H e n r i k • R o g g e • som Provisor, indtil hun ægtede efterfølgende Apoteker. Skiftet efter ham behandledes af Frederik Suhr, Amtsskriver over Aalholm Amt, og Hans Ravn, Amtsskriver over Nykøbing Amt; de fik 29. September 1685 Ordre til at afslutte Skiftet. I Ægteskabet var 4 Børn: Paulus, Polycarpus, Johannes og Frederik Christian Hartmann.» Osv.!

• °°°Decker, Rainer: «Bürgermeister und Ratsherren in Paderborn vom 13. bis zum 17. Jahrhundert. Untersuchungen zur Zusammensetzung einer städtischen Oberschicht.» Studien und Quellen zur westfälischen Geschichte, Band 16. Paderborn, Verein für Geschichte und Altertumskunde Westfalen Abteilung Paderborn, 1977. Man får et blandet inntrykk av denne «studie»: på den éne side er tydeligvis forfatteren kunnskapsrik og med evne til å formidle denne sin kunnskap videre på en lett forståelig måte; på den annen side, dessverre, av en plutselig kunnskapsløs forfatter, som til gjengjeld uttaler seg med en forbausende selvsikkerhet, slik at han mest av alt kan minne sterkt om, ja, kan betraktes som en kollegial variant av den danske forsker (dr. theol.) Elith Olesen med sin «ironi» på grunnlag av en høyst mangelfull kjennskap til tysk litteratur/historie/kilder, hvilket særlig kommer til uttrykk i DECKERS amputerte og dårlige stamtavle «Die jüngere Stadtgrafenfamilie» på s. 26 (hvilket vil bli utdypet under den kommende, grundige omtale av denne halvgode stamtavle - som altså har fått sin plass blant flere gode stamtavler. (Et megetsigende eksempel på kilder, som bør vrakes, ja, som i Deckers øyne må synes UINTERESSANTE pr. egensindig «seleksjon» av det [uansett!] tilgjengelige kildemateriale, gis her nedenfor i litteraturlisten under Mooyer:1853, s. 35f.) Men da så mange slekter i Paderborns «Oberschicht» har sitt utspring i nettopp den yngre bygrevefamilien av Paderborns OGSÅ av Decker anerkjente «Konrad (1207-1231)», som han allikevel IKKE - på ubegripelig vis! - anerkjenner eller forstår som identisk med Konrad Luscus dictus Schele, blir den hele sammenheng ødelagt. Dessuten er koblingen til edelherrene v. Grove fullstendig - og naturligvis uberettiget - fraværende i Deckers tavle. Bortsett ifra denne noe flaue «innrømmelse» på s. 21: «… man kann aber vermuten, daß Amelung von der im Schaumburgischen ansässigen edelfreien Familie v. Grove abstammte10.» (Kommer tilbake til note 10, som lyder: «S. Anhang S. 165 f.») Synd derfor: at han på grunn av sin øvrige forskning med hekseforfølgelse er blitt en anerkjent tysk forsker, hvilket antagelig har medført overdrevent stor og beklagelig tillitt til ALLE Deckers stamtavler og følgelig det rådende rot på mange GENi-nettsider, noe som heldigvis har rettet seg opp - men bare delvis! - i de senere år, nemlig så sent som på 2020-tallet). Se norsk Wikipedia «Rainer Decker». Se også «Rainer Decker, Hexenjagd in Deutschland», Darmstadt (Primus Verlag) 2006, 160 p., 15 ill. rezensiert von/compte rendu rédigé par Brian A. Pavlac, Wilkes-Barre». (Fortsettes!) Vel, på s. 164, under overskriften «II. Zur Genealogie einzelner Familien / a) DIE RITTERLICHEN MINISTERIALEN / Zur Herkunft der jüngeren Stadtgrafenfamilie», begynner Decker sin store oppgjør med de fleste tidligere forskere med disse temmelig selvsikre ord: «Die Herkunft bzw. Genealogie der jüngeren, mit Amelung (urk. 1179-1217) beginnenden Stadtgrafenfamilie ist schon vielfach erörtert worden1.» I notene 1 og 3 vises det til Wilmans (1877-94), Lövinson (1889), Hübinger (1899), Forst-Battaglia (1815/16), von der Lippe/Philippi (1921/23), Westphalen (1938) og Winkhaus (1950). Og han fortsetter umiddelbart etter det 1. NB: «Aber keine dieser Arbeiten kommt zu befriedigenden Ergebnissen. So ist z.B. bezüglich der Genealogie die verwandtschaftliche Stellung der Frau Regelindis des Stadtgrafen und Edelherrn Bernhard v. Oesede, die eine Tochter des Stadtgrafen Lippold war2 [note 2: «WUB IV 945 (a. 1263).»], nicht richtig erkannt worden[3]. Was die Herkunft der jüngeren Stadtgrafenfamilie angeht, so leiten Wilmans, Löwinson, Forst-Battaglia und Philippi sie aufgrund von Übereinstimmungen in den Vornahmen (Heinrich, Regelindis) in agnatischer Deszendenz von den älteren Stadtgrafenfamilie der ersten Hälfte des 12. Jahrhunderts ab4. [Note 4: «wie Anm. 1.»] Diese Übereinsstimmung kann aber angesichts der Häufigkeit der Vornamen zufälliger Natur [sic!] sein und muß [!], wenn man schon eine verwandtschaftliche Beziehung zwischen den beiden Familien herstellen will, nicht unbedingt [?] für eine verwandtschaftliche Beziehung zwischen den beiden Familien herstellen will, nicht unbedingt für eine Abstammung in männlicher Linie [?] sprechen, sondern kann auch durch kognatische Deszendenz erklärt werden [selvfølgelig!]. So spricht auch, wie v. Westphalen zu Recht hervorhebt5 [note 5: «v. Westphalen S. 65 f.»], die noch absatzweise Herleitung von der rein ministerialischen ältesten Stadtgrafenfamilie.» DETTE ER DET INNLEDENDE HOVEDARGUMENT SOM FREMFØRES for å kunne hevde: «Aber keine dieser Arbeiten kommt zu befriedigenden Ergebnissen.» Men nå er det jo slik, at når man avleder slektskapsforhold på grunnlag av navn, SÅ SKJER DETTE SAMTIDIG PÅ GRUNNLAG AV DEN STILLING, som DE BERØRTE PARTER ARVER/OVERTAR (BLIR TILDELT)/KJØPER OSV., og DA blir jo Deckers «nådeløse kritikk» en god del mindre tungtveiende, egentlig helt ufarligjort. Og alt dette prat om KOGNATISK/AGNATISK er ikke så lett å forstå - for hvorfor trekker han ikke istedenfor inn i sin tilsynelatende fullgode gjennomgang av den tidligere von Grove-forskning nettopp DOBBERTIN? Se Dobbertin, Hans: «Wohin zogen die Hämelschen Kinder (1284)?» I: Niedersächsisches Jahrbuch Bd. 27 (1955), s. 44-122! På s. 120 finnes følgende EH. v. GROVE/v. HAMELSPRINGE-tavle, nemlig «Verwandtschaftstafel der Edelherrn v. Grove, v. Hamelspringe und v. Brakel» Denne på gode kilder baserte artikkel med en i Niedersächsisches Jahrbuch offentliggjort «Verwandtschaftstafel» ble jo publisert i 1950! Her løses først og fremst et problem med kognatisk versus agnatisk avstamning gjennom Alheitis «(de Grove)»s to ekteskap: med 1) Conradus de Hamelspringe og 2) med Heinricus de Lippia! (Se litteraturlisten her nedenfor under Dobbertin:1955.) Men Rainer Decker nevner ikke engang Dobbertin i sin litteraturliste og følgelig [?] har han kunnet utelate henne «problemfritt» (overfladisk sett) som en søster av Amelung II EH. og bygreve av Paderborn og «Chrachto / 1185» i sin fattige stamtavle! (Fortsettes!)

• °°°Denmon, Henrik, Claus Mogensen og Finn Hillmose (redaktører): «Store Nordiske Krig og tiden derefter», i: «Chakoten», Dansk Militærhistorisk Selskab, september 2012. I Claus MOGENSENS artikkel «Slaget ved Gadebusch» opplyses på s. 16: «Hærenes sammensætning og styrker • Oversikt over den danske hærs slagorden / Kong Frederik 4. med ministrene Echstedt, Wibe og Holsten samt adjutantene Grev Frijs, Løvenørn og Meyer. General Jobst von Scholten med generaladjutanter: Motzfelt, Lindau, Lerche og Winding, chefer for forplejningskorpset, Platen og Seidelin, stabslæge: Fischer, generalauditør: Borneman, højst befalende artilleriofficer: Wilster og officer for fortifikationen: Scheel.» Sistenevnte = Hans Heinrich Scheel (1668-1738): se krigshistoriker K.C. Rockstrohs biografi i DBL «H.H. Scheel». Han skriver bl.a. om SCHEEL: «Han deltog i hele den store nordiske krig som generalkvartermester, generalstabschef ved felthæren; han anvendtes jævnlig som avantgardefører, ledede belejringen og indtagelsen af Tønning 1713-14, Stralsund 1715, Wismar 1716 og planlagde den ikke udførte overgang til Skåne 1716.» Se litteraturlisten her nedenfor om Ola Teiges versjon av SCHEELS tilknytning til disse hendelser under West:1908, det 2. NB!

• °°°Dinnies, Johann Albert (Albrecht): «Stemmata Sundensis», dvs. «Stemmata Sundensis. Stammtafeln und Wappen derjenigen Familien deren Angehörige die Bürgermeister- oder Rathswürde der Stadt Stralsund bekleidet haben», Theil I und II (Stadtarchiv Stralsund, Hs 260a-b)!! (Endelig en lenke som virker: jfr. alle de ubrukelige referansene i den tyske Wikipedia-artikkelen [legg gjerne merke til historikken dér].)

• °°°Dittmer, Georg Wilhelm: «Genealogische und biographische Nachrichten über Lübeckische Familien aus älterer Zeit» (Lübeck 1859). S. 70f: «Von Plönnies. / H e r m a n n [se tysk Wikipedia «Hermann Plönnies»; se også tysk Wikipedia «Ploennies (Adelsgeschlecht)»], aus Münster, 1522 Ratsherr, befehligte 1523, mit dem Bürgermeister Bomhauer [se tysk Wikipedia «Berend Bomhover»], die zur Einfetzung des Königs Gustav auf den Schwedischen Thron von Lübeck abgesandte Flotte, 1529 Bürgermeister, verließ 1531 die Stadt und begab sich zum Kaiser Carl V., der ihn zum Ritter erhob; gest. 1533 zu Münster. Er war verheirathet in erster Ehe mit Ida Greverade, des Hermann [s. 71:] Papenbroke Wittwe, und in zweiter Ehe mit Anna Witte, des Bürgermeisters Hinrich W. Tochter. / H i n r i c h, Hermann‘s Sohn zweiter Ehe, 1559 Ratsherr, 1572 Bürgermeister, gest. 17. Oct. 1580, war verheirathet mit Anna Kerkring, des Rathsherrn Hinrich K. Tochter. Sein Epitaphium befindet sich in der Marien-Kirche. / F r i e d r i c h, Hinrich‘s Enkel [og SØNN av Friedrich PLÖNNIES {ca. 1563 Lübeck-7. juli 1611 sst.} {~ 1. gang med Catharina Gruwels, som døde den 28. april 1598 i Lübeck og også hadde vært enke etter den ca. 1540 fødte Cord Wibbeking, en sønn av borgermester Paul WIBBEKING og Elisabeth v. Acheln: se nedenfor under det 1. NB} og 2. hustru Elisabeth v. Stiten {1570 Lübeck-10. juli 1624 sst.} - og altså var en helbror av Georg Plönnies, som ble gift med Catharina Störning: se Michael Kohlhaas: «Nachkommen von Hermann Marquard», s. 12, oppdatert den 21. okt. 2024], geboren 1607, 1652 Ratsherr, gest. 27. Sept. 1686, war verheirathet mit Anna Wedemhof, des Bürgermeisters Bernhard W. Tochter. Sein Epitaphium nebst Bildnitz befindet sich in der Marien-Kirche. / G o t t h a r d, Friedrich‘s Sohn, 20. Febr. 1703 Ratsherr, hatte sich durch den von ihm als Kriegs-Commissar am Feste der Waisenkinder verfügten Abschluß des Mühlenthores, obgleich der Obristlieutenant von Wickede erinnerte, daß das Thor an diesem Tage länger offen gelassen werde, bei dem Volke in einem Grade unbeliebt gemacht, daß die versammelte Menge ihm sein Haus spoliirte, und beim Rathe auf die sofortigte Entfetzung drang, welche auch, auf erneuertes Anfordern der Bürgerschaft, schon am 24. Juni 1703 erfolgte. Plönnies wurde dann Bischöfl. Lüb. Rath und starb 1726; er war verheirathet mit Dorothea von Wickede, des Alexander v. W. auf Ackerhof Tochter. Sein Vetter • T h o m a s, gest. 4. Apr. 1677 auf Penzin bei Bützow, war verheirathet mit Margaretha von Werle; derselbe unterzeichnete am 5. Juli 1672 für die Kaufleute-Compagnie das, unter Kaiserl. Vermittelung vereinbarte Staatsgrundgefetz von 1669.» S. 97f: «von Wetken. / J o a c h i m, des Bürgermeisters Hermann v. W. zu Hamburg und dessen Ehefrau Gesche Spreckelsen Sohn, kam 1580 nach Lübeck, und verheirathete sich mit Margaretha von Stiten, des Ratsherrn Franz v. St. Tochter, welche ihm die Güter Trenthorst und Wulmenau zubrachte. / F r a n z, Joachim’s älterer Sohn, verheirathete sich mit Margaretha Lüneburg, des Ratsherrn Hieronymus L. Tochter, welche ihm die Güter Niendorf und Reecke zubrachte. / H e r m a n n, Joachim’s jüngerer Sohn, war Eigenthümer der Güter Trenthorst, Wulmenau, Grinau und Ahrensfelde, und verheirathet mit Anna von Wickede, des Rathsh. Thomas v. W. Tochter. / T h o m a s, Hermann’s Sohn, auf Trenthorst, Wulmenau, Grinau, Ahrensfelde und Schenkenberg, erhielt 1678 vom Kaiser Leopold einen Adelsbrief, starb 1695, und war verheirathet in erster Ehe mit Catharina Gerdes, des Bürgermeisters Christoph G. Tochter [se tysk Wikipedia «Christoph Gerdes»], und in zweiter Ehe mit Abel Magdalena von Plessen aus dem Hause Barnekow, des August Friedrich v. Pl. auf Tressow, Köchelsdorf und Schadendorf Tochter. [Se FINN HOLBEKS nettside - besøkt den 3. april 2025 - med en for Holbek typisk utelatelse av datteren Abel Magdalena] / H e r m a n n, Thomas älterer Sohn erster Ehe, Königl. Dän. Lieutenant, gest. 1736, war verheirathet mit Catharina Margaretha Pircas, des Königl. Schwed. Obristlieutenants Jacob v. P. auf Goldberg im Amte Bukow Tochter. / [NB! S. 98:] D e t l e v • J o a c h i m, Thomas jüngerer Sohn zweiter Ehe, geb. 1669, gest. in Nov. 1724, Eigenthümer der Güter Trenthorst und Schenckenberg, war verheirathet in erster Ehe mit Helena v. Brömse, des Ratsherrn Albrecht v. B. Tochter [se tysk Wikipedia «Brömbsen (Familie)», hvor også ufullstendig stamtavle; se også Fehling:1925], in zweiter Ehe mit Gertrud von Stiten, des Ratsherrn Hartwig v. St. Tochter, und in dritter Ehe mit Anna Eleonore Amalie von Plessen.» Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under diplomatdatteren «Valborg (Lilli) Nancy Scheel (1911-86)» (~ med diplomaten Lauritz Grønvold [1881-1971]) et godt stykke ETTER det 4. NB - nemlig under drøftelse av mangelfull og/eller delvis villedende WETKEN-genealogi i litteraturen generelt. (Fortsettes!)

DITTMER:1859•••#NB 1: Den i hovedteksten omtalte Cord Wibbeking (ca. 1540-) var far til Jürgen Wibbeking (+ 1654), som i ekteskap med Anna Humbog ble far til Anna Wibbeking (begr. 1. juli 1648 i Lübeck), som ble gift den 10. mai 1647 i Lübeck med Gotthard Marquardt (1611 Lübeck-94 sst.), som ble ~ 2. gang den 17. nov. 1650 i Lübeck med Catharina Plönnies (mor: Catharina Störning!) og 3. gang i okt. 1660 i Lübeck med Maria Schlebusch, enke etter Martin Röver! For det første var denne G. MARQUARDT en yngre bror av dr. Johann Marquardt (1610-68), 1663 borgermester i Lübeck, som ble gift i 1637 med Anna Rosina Tank (Lübeck ca. 1619-etter 1685)! Hun var en datter av domprosten i Lübeck (etc.) dr. Otto TANCK og (~ 1618) Johanna Juliane Steuernagel (døpt den 10. aug. 1598 i Speyer og død den 18. juni 1669 i Lübeck): se atter en flott, kompakt nettside ved Michael Kohlhaas: «Ahnenreihe Dr. Otto Tanck», innledningsvis!! Og særlig interessant er det i nærværende sammenheng, at denne Gotthard MARQUARDT ikke bare var en helbror av dr. Johann Marquardt (1610-68), men også hadde 2 eldre halvsøstre, hvis mor var farens 1. hustru Ursula Dreiling, nemlig 1) Dorothea Marquardt (ca. 1590 Lübeck-), som ble ble gift med Claus Focke (ca. 1575-), hvis datter, Anna Focke (ca. 1608 Stralsund-), ble gift med Ernestus Lueder (ca. 1598-1650 Stralsund), hvis sønn, Joachim Ernst Lueder (15. april 1628 Stralsund-1. jan. 1691 Reval/Tallinn), ble gift med Catharina v. Holle (2. mars 1632 Reval-24. jan. 1703 sst.), som var en datter av Cort v. HOLLE (mor: Anna Fock!) og Anna Hünerjeger Kunradstochter (mor: Anna Hessel): se HÜNERJÄGER/WITTE-genealogi i NB 2! her nedenfor snart. (Jfr. også tysk Wikipedia «Hermann Wetken»!!) Og 2) datteren Ursula Marquard(t) (ca. 1595 Riga-1665), som ble gift med Martin Wolf (Wulff) (1593 Riga-1. mars 1633 sst.), sønn av Heinrich WOLFF og Anna Fredriksdatter og altså en bror av bl.a. Henrik Wolff v. Wolffensköld (ca. 1590 -1659 Riga) (se genealogi «Wolffenskiöld», TABELL 1), som ble gift med Apollonia Rigemann (1597 Riga-1656): se RUNEBERG/ELGENSTIERNA «Friherrliga ätten von LÖWENSTERN» ; og se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Dāboliņš:2017!

DITTMER:1859•••#NB 2: (Fortsettes.)

• °°°Dittrich, Ursula-Barbara: «Urkundenbuch des Klosters Loccum», Band I 1173–1397; Band 2 1400–1591 (Wallstein Verlag , Göttingen 2019), Veröffentlichungen der Historischen Kommission für Niedersachsen und Bremen 292.! UNDER ARBEID. Se om grunnleggelsen av kloster Loccum i tysk Wikipedia Adenoys eller «Adensen (Adelsgeschlecht)». Se dessuten GENEALOGIEONLINE med SØKEBOKS. Altså var Adelheid v. ADENOYS’ sønn, Gerhard II Graf v. Hallermund gen. Schelegreve, gift med Elisabeth v. Everstein, som var en datter av Otto V Graf v. EVERSTEIN (se tysk Wikipedia «Everstein (Adelsgeschlecht)») og Luitgard v. Schladen; - og deres datter, Adelheid v. Hallermund (+25. april 1342), ble gift med Otto I Gf. v. Rietberg (+ 31. des. 1347): se tysk Wikipedia «Otto I. (Rietberg)»! Endelig var Adelheid v. ADENOYS’ mor en v. Grimmenstein, og det må vel være denne slekts genealogi (evt. v. Adensens!), som på en eller annen måte vil kunne komme til å gi forklaringen på tilnavnet «Schelegreve»? Se GEDBAS! - Bd. I, s. 627: «1324 o. T., Hameln 872 / Graf Gerhard von Hallermund verzichtet auf seine vermeintlichten Ansprüche an den Hörigen und Gütern in Bakede und Egestorf nebst dem Patronatsrecht der Kirche in Bakede, welche sein Großvater Johann von Adensen einst an das Kloster Loccum verkauft hat. / Abschrift: KLA Loccum II 2, I S. 427 Nr. 747. / Druck: Scheidt, Adel S. 348 [se DEUTSCHE BIOGRAPHIE]; UB Loccum Nr. 719. [Se UNI-GÖTTINGEN; se også tysk Wikipedia «Wilhelm von Hodenberg»!!] / Regest: UB HAMELN Nr. 209; Westf. UB 9 Nr. 3268. / [Fete typer - og rød skrift - ved A.S.:] Ego Gerhardus comes de Halremunt cognomento Schelegreve in hiis literis meis recognosco quod, cum religiosos viros dominum abbatem et fratres monasterii de Lucka traxissem in causam eo, quod ex successione quam propinquitatis gradu nobilibus viris domino Iohanni quondam de Adenoys avo meo ac Iohanni ipsius filio meo quondam avunculo post eorum pertinentiis et iuribus omnibus et singulis specialiter in iure patronatus ecclesie in Bodeke — mihi ius dicebam —, iidemque abbas et fratres servato mecum placitorum termino inter eos et me condicto astantibus mihi honorabili viro domino Wydekindo preposito Hamelensi, [[nobilibus viris Her[manno] et Ottone comitibus de Everstein ac aliis pluribus meis amicis ostenderunt et probaverunt sufficienter per instrumenta legalia etiam meo sigillo signata, …» osv.! - S. 391: «1293 April 12 528 / [Kommende klammeparentes tilhører originalteksten; følgende røde skrift og fete typer er fortsatt ved A.S.:) Graf Gerhard von Hallermund verzichtet in Gegenwart des Grafen Adolf von [Holstein-] Schaumburg auf alle Rechtsansprüche an den Gütern in Werthere, Meringen und Om, welche seine Vorfahren dem Kloster Loccum geschenkt haben. // … …in presentia illustris viri comitis Adolfi de Scowenburg,… / Huius facti testes sunt: Hermannus comes de Peremunt, Ludolfus et Conradus nobiles de Arnem, Iohannes de Bardeleve, Everhardus, Woltherus, Rotbertus de Cersne [dvs. v. Zerssen], Hermannus longior de Lerbeke et Conradus de Winingehusen milites et alii quamplures fide degni. …» Se FABPEDIGREE!

• °°°Dobbertin, Hans: «Wohin zogen die Hämelschen Kinder (1284)?» I: Niedersächsisches Jahrbuch Bd. 27 (1955), s. 44-122! På s. 120 finnes følgende EH. v. GROVE/v. HAMELSPRINGE-tavle, nemlig «Verwandtschaftstafel der Edelherrn v. Grove, v. Hamelspringe und v. Brakel»; og på s. 121 finnes «Verwandtschaftstafel der Geschlechter v. Gehrden, Brakel und Hindenburg»! Hans DOBBERTIN («Lehrer» i Eldagsen) er merkelig nok - pr. 25. mai 2025 - IKKE biografert i tysk Wikipedia, men dét - skjønt i engelsk Wikipedia - er hans høyst sannsynlige sønn, Hans Dobbertin, kryptografen, som dessverre døde ganske ung: se engelsk Wikipedia «Hans Dobbertin».

• °°°Dotzauer, Winfried: «Friedrich der Große im Brennpunkt von Freimaurerei und Aufklärung» (Utlagt på nettet i 2015)!

• °°°Eggers, Johann Adami: «Geschichte des Geschlechtes Eggers • Stammbäume und Familienporträts», Fünfter Band, Essen 1963. Livmedicus hos storhertugen av Mecklenburg-Strelitz Adolf Theodor Eggers (1749-1802), sønn av hoffapoteker og borgermester i Neu-Strelitz Johann Joachim Christoph EGGERS og 1. hustru Charlotte Gleim: se «Stammtafel II. Mecklenburgische Linie (Älterer oder Strelitzer Zweig)» på nettside «12 av 73». Han var gift med Dorothea Siemerling (1763-94), som fikk 3 døtre, hvorav den yngste, Johanna Henriette Wilhelmine (Vilhelmina) Eggers (1796 Neu-Strelitz-1856 Berlin), ble gift den 6. des. 1816 i Neu Brandenburg med Christian Benjamin von Schéele (24. juli 1791 Björneborgs stad-15. mars 1842 i Graudentz), som i 1813 gikk i russisk tjeneste og 1815 i prøyssisk: se genealogi «von Schéele», TABELL 23! Han var den eldste sønn av Adolf Fredrik v. SCHÉELE (mor: Anna Charlotta Printzensköld [1729-76 Prinznäs] [se genealogi «Printzensköld», TAB. 4, datter av Johan Axel PRINTZENSKÖLD til Prinznäs/Prinsnäs samt Västansjö og Bodanäs og Stora Eskås, 1645 «ryttmästare», og [~ 1724] Emerentia Beata Roos [1681-1765] [mor: generalmajorsdatteren Christina Maria Sparre af Rossvik]) og (~ 1789) Henrika Christina von Knorring (se Schéele-TAB. 22), datter av major Frans Henrik von KNORRING naturalisert von Knorring og Christina Johanna Ribbing: se NB 1 her nedenfor! Og særlig interessant er dette, at denne Adolf Frederik v. SCHÉELES far, Christian Benjamin Schéele naturalisert von Schéele (1721 Stockholm-99) (se TAB. 21), etter sin 1. hustru født PRINTZENSKÖLDS død ble gift 2. gang i 1778 med friherreinne Conradina Laurentia Bildstein, datter av gen.ltn. Eberhard von BILDSTEN adopt. friherre Bildstein og friherreinnen Beata Clerck: se genalogi «Clerck nr 82», TAB. 2! (Fortsettes! Men se inntil videre litteraturlisten her ovenfor under Buek:1840, det 3. NB!) Og denne Christian Benjamin SCHÉELES eldre bror, Adam Schéele nat. v. Schéele (16. aug. 1720 Stockholm-10. okt. 1804 på Eckersholm), ble gift den 13. sept. 1757 i Kristianstad med Sofia Charlotta Henck (1741 Karlskrona-97 Gränna), som var en datter av kapteinløytnant Mikael Gottlieb HENCK (se genealogi Henck, TAB 2) og dennes 1. hustru Juliana Rosina Lönn, datter av Johan LARSSON LÖNN, landrentemester i Livland og Torneå (og NN: se GENi-nettsiden «Johan Lönn» ved «Private User April 26, 2022», som unnlater å opplyse om datteren Juliane Rosina Lönn ~ Michael Gottlieb Henck), hvis SØSTER, som også het Juliana Rosina Lönn (1647/57 Visby, Gotland-), ble gift med Jacob (Johan?) Gedda, hvis sønn (av dette ekteskap med Juliane Rosina LÖNN - som var mor til ALLE de 3 gifte GEDDA-barna) var den i FRANKRIKE adlede baron og senere svenske friherre Niklas Peter v. Gedda (27. feb. 1675 Visby-16. mai 1758 Stockholm): se svensk Wikipedia «Niklas Peter v. Gedda»! Han ble 1. gang var gift med Sofia Elisabet Klingspor (se genealogi «Klingspor» , TAB. 25); ~ 2. gang med Hedvig Charlotta v. Düben, datter av Gustaf DÜBEN (1659 Stockholm-1726 sst.) (se genealogi «Düben», TAB. 4), hoffmarskalk, og (~ 1695 i Stockholm) Sara Törne (1677-1730 Paris), borgermesterdatter av Stockholm samt SØSTER av Carl Törne adlet Törnstierna; og ~ 3. gang med Fredrika Elisabet Strömfelt. Denne Gustaf friherre DÜBENS yngre søster, Emerentia Düben friherreinne v. Düben (1668-1743) (se TAB. 19), var dronning Ulrika Eleonora den yngres kammerpike og gunstling, ja, 1716 kammerfrøken hos dronningen, som hun tjente i 51 år; og hans yngre bror, Anders Düben adlet og friherre v. Düben (1673-1738) (~ 2. gang i 1715 med Hedvig Ulrikke Flemming af Liebenitz, hvis mor var friherreinne Charlotta Bielkenstierna; og ~ 3. gang i 1718 med Christina Sparfvenfeldt (1685-1780), datter av overceremonimester Johan Gabriel SPARFVENFELDT og Antoinetta Sofia Hildebrand), ble gift 1. gang den 10. mai 1700 med Ulrica Friedenreich (1684-1715), som var en datter av Julius Frederik FRIEDENREICH (17. sug. 1643 Eutin-21. juni 1691 Stockholm) og (~ 12. okt. 1672) Justina Sofia Jung (1646 Stockholm-1710 sst.), datter av dir. over «glasbruket» i Stockholm Melker JUNG og Sofia Lorentzdotter Stormhatt (se genealogi «Stormhatt»). Han: «Erhöll privilegium på apoteket i Viborg på Jutland 1669-09-25. Apotekare på apoteket Svanen, Stockholm, 1672-12-1 och drottning Ulrika Eleonora den äldres hovapotekare 1683.» Hans FORELDRE var Daniel FRIEDENREICH, «geheimekammarsekreterare hos furstbiskopen av Lübeck, hertig Hans av Holstein-Eutin, samt kanonikus vid domkyrkan i Lübeck», og (~ 12. mai 1641) Margaret(h)a Bentzen (15. juni 1617-24. feb. 1681), som ble gift 2. gang den 26. juni 1660 med Christoffer Herfort (= Christopher Heerford) (+ BARNLØS, påstås det i aktuelle genealogi (som med godvilje kan godtas: som barnløs i dette sitt 2. ekteskap), den 29. juni 1679 (hvorfor - forøvrig - den dato, som angis nedenfor i nærværende litteraturliste under Hauch-Fausbøll:1936, det 2. NB, nemlig 5. juli 1679 Kbh., må være avdødes begravelesdato. Men se uansett dér!!) Og se genealogi Friedenreich - og jfr. da særlig opplysningen om Margarethe Friedenreich født BENTZENS 2. ektemann (~ 26. juni 1660), Christoffer Herfort (= Cristopher Heerford(t)), hoffapoteker i Kbh. (som altså hevdes å ha dødd «barnløs 29/6 1679»), med mere troverdige opplysninger gitt om samme apoteker og hans DATTER med tydeligvis 1. hustru Dorothea Dobs/Dobsin: Magdalene Sibylle Heerfort (ca. 1640 Nykøbing Falster-etter ca. 1685 sst.), som ble ~ 1. gang med CHRANACH-ætlingen Mikael Lyser (Leyser) (mor: Sabina VOLCKMAR!); ~ 2. gang med hoffapoteker Christoffer Hartmann (1630 Brandenburg—1683); ~ 3. gang ca. 1685 med dr. med. Johan Just Bøhme (~ 2° med Gjørvel Cathr. Portuan), nemlig her nedenfor i litteraturlisten under Hauch-Fausbøll:1936, særlig hovedteksten, men også det 2. NB! Og interessant er det også, at ovennevnte Sara v. GEDDA født TÖRNE var en datter Av Niels Hansson Törne (1648-1708), borgermester i Stockholm samt präses i Politiekollegium i samme by 1699, og (~ 1674) Ursula Andersén (165[6]-1728)). Hans BROR var nemlig Olof Hansson Törne (1640-1713), kommerceråd adlet Törnflycht, som ble gift med Margareta Andersén (1653-1727), søster av brorens hustru og MOR til Anna Maria Törnflycht (1685-1710), som ble gift i 1707 med Johan August Meijerfeldt d. Ä. (1665 Ober-Pahlen, Livland-1749 Sövde, Sverige) (se tysk Wikipedia «Johan August Meijerfeldt der Ältere»), generalguvernør i Svensk Pommern, som ble gift 2. gang i 1717 med Brigitte (Brita) v. Barnekow (1700-71), datter av Kjeld Christoffer v. BARNEKOW (1663-1700) og (~ 26. feb. 1691) grevinne Margareta v. Ascheberg (1671-1753), den barnerike HÆRFØRER Rutger greve v. ASCHEBERGS datter med Maria Eleonora v. Busseck gen. «München»: se Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Knud Thott naturalisert „Tott“ til Näs (1639-1702)»! Han ble gift 3 ganger, bl.a. 2. gang i 1682 med Birgitte Skeel til Gl. Køgegaard (1638-99).

EGGERS:1963•••#NB 1: Se genealogi «Bååt», TAB. 8: Peter Jonsson Bååt til Flöxhult (etter ca. 1385 Flöxhult-1442 Älghult) (~ 2. gang i 1434 med Märta Jönsdotter Ryzia) ble i ekteskap med Elin Henriksdatter Snakenborg (før ca. 1414 Hov, Uppsala-før ca. 1434 Älghult) (se RIKSARKIVET «Snakenborg»), enke etter Johan Erengislesson Gädda, far til Märta Petersdotter Bååt (før ca. 1434 i Sverige-før 1490 sst.), som ble gift med Jacob Ingemarsson (våpen: fågel) kalt Jeppe Tiby, hvis datter, Ingrid Jacobsdotter Fågel (etter 1. juli 1451-etter 14. feb. 1515), ble gift med Björn Nilsson Krumme (ca. 1445-10. sept. 1497), hvis datter, Kirsten Björnsdtr. Krumme (før ca. 1490-etter 1515 Fyllinge) (~ 2. gang med Jon Svenske [før 1495-1534], landsdommer), ble gift 1. gang med Peder Steffensen Romel (Tjurfufvud) (Halland, Danmark-29. juli 1515 sst.), hvis datter, Anne Pedersdtr. Romel (1505 Halland-etter 1532 Olsnäs, Stenkyrka, Tjörn), ble gift med Knud Jude Måneskiöld (ca. 1500 Orresholm, Norge-1567 Arlösa), 1549 landsdommer i Sønder Halland! Altså var Knud JUDE MÅNESKIÖLDS hustru IKKE Anne «Pedersdatter Haar», slik som Danmarks Adels Aarbog har hevdet i alle år (uten engang å ha korrigert denne grovt villedende/gale påstand, og naturlivis stadig «støttet opp» av Finn Holbeks etterplapring av den røde, ofte dårlige - eller i hvert fall ikke feilfrie - årbok), men altså Anne Pedersdatter Romel (Tjurhufvud) (Halland, Danmark-29. juli 1515 sst.), hvis FARFAR og FARMOR var Steffen PEDERSEN ROMEL og hustru Cecilia Abrahamsdatter Bonde Baad av Halland (ca. 1407-), datter av Abraham BRODERSSON TJURHUVUD (ca. 1350 Halland-27. aug. 1410 Sønderborg, utenfor hvilken by han ble halshugget) (~ 1. gang med Märta [Merete] Pedersdatter Budde [1353-før 7. feb. 1406 i Sverige]) og 2. hustru Cecilie Nielsdatter Jernskjæg (før ca. 1390 Dronningholm, Frederiksværk-etter 20. juli 1470 i Sjørup, Sverige), arvedatter til Drotningholm og «Vapno», dvs. Wapnö og ~ 2. gang med Bonde Jepsen Thott (ca. 1392 Sørup-28. juli 1470), en datter av Niels OVESEN JERNSKJÆG til Herlev (1334 Dronningholm, Danmark-ca. 1405 Herlev i Skåne), var 1391 ridder, og Mette Eriksdatter (ca. 1350 Dronningholm-), datter av Erik Eriksen Sjællandsfar og Margrethe Jacobsdatter Butze el. Glob Nielsen (ca. 1333-etter ca. 1580 Orebygaard, Sakskøbing) og også ~ med ridderen NN Aagesen Jernskjæg (ca. 1360-1401), eier av Herlev og Drotningholm, og med Anders Jepson Grim Has, hvis søster, Anne Jepsdatter Grim Hak av Skabersjö ~ Niels Vernersson Brahe:! Og denne Erik ERIKSEN SJÆLLANDSFAR var sannsynligvis en sønn av kong Erik VI Menved av Danmark (se om kongen - og ikke hans utenomekteskapelige aktivitet - i norsk Wikipedia «Erik Menved») og dennes frille «Tove af Rügen»! (Denne «Tove av Rügen» har man tydeligvis tidligere - og lenge! (se fx. ROSKILDEHISTORIE «Sjællandsfar» - satt feilaktig i forbindelse med Valdemar Atterdag [og IKKE med kong Erik Menved]: se GENi-nettsiden «Discussions»!) - Og denne ovennevnte Anne PEDERSDATTER ROMEL ble mor til A) Peder Knudsen til Odsnæs, som ble gift med Bodil Lauritsdatter Green, hvis sønn, Oluf Pedersen Maaneskiold (ca. 1570–1607), utdannet ved Universitetet i Rostock, lensherre på Vardøhus 1601-08, er biografert i norsk Wikipedia «Oluf Pedersen Maaneskiold»; og til B) Sigrid Knutsdotter Måneskiold el. -skiöld (født i Arlösa etter ca. 1521), som ble gift med Peder Herlogsson Kalips (1494 Torsnes-1564 Sarpsborg) i dennes 2. ekteskap etter å ha blitt enkemann etter sin i 1544 avdøde 1. hustru Gyrid Olausdatter Holter (1484 Holter, Nes, Romerike-1544) (som ble mor til den senere Norges rikes kansler 1565-67, Oluf Kalips: se norsk Wikipedia «Oluf Kalips»), og hvis datter, Anne Pedersdatter Kalips (etter 1545-ca. 1641 Oslo) (~ 2. gang med Anders Bentsson Dall (Dallin) [ca. 1550 Da.-18. april 1607], biskop/superintendent i Oslo 1601: se - eller jfr. - WIBERG-net «Kgl. Confess.» [den formannens enke i Eltang, som han hadde nektet å gifte seg med, var enke etter Niels Povelsen Griis, som var blitt sogneprest i Eltang i 1579 og døde i 1583: se litteraturlisten her ovenfor under Berthelsen:1955), som ble gift 1. gang med Svein (Svend) Nilsson (ca. 1540-93 Oslo), hvis datter, Eline Sven(d)sdatter (ca. 1583 Stavanger-okt. 1648 Nes på Romerike), ble gift med Povel Christensen Trane el. Thrane) (ca. 1578 Stavanger-før 15. sept. 1647 Nes, Romerike): se norsk Wikipedia Thrane! Men nå var det også slik, at ovennevnte biskop MÜNTER over Sjællands stift og Maria Elis. Krohns sønn, Carl Wilhelm Theodor Münter (1798-1841) (se dansk Wikipedia «Theodor Münter»)), justisråd, rådmann i Kbh., ble gift den 28. nov. 1834 i Holmens kirke med Ingeborg Cathrine (Catharina) v. Oppen (23. feb. 1812 Kbh.-13. mai 1882 sst.), datter av undertøymester og major Gottlob v. OPPEN og Adelgunde Sophie Stricker og mor til Alexander Jacob Balthasar Hermann Münter (1837-), dansk kammerherre, kommandørkaptein, som i ekteskap med kvinnesaksforkjemperen Johanne Elisabeth Johnson fra Rønne på Bornholm ble far til Marna Edit Christina Münter (1869-), som ble gift i 1917 i Kbh. med Johan Jacob Albert greve Ehrensvärd, sønn av Albert C. A. L. greve EHRENSVÄRD og (~ 1852) Ingeborg Hedvig Vogt, hvis 2 eldre halvsøstre Karen Rosenberg Vogt og Marie Louise Vogt ~ offiseren Henrich Sigvard Scheel, kommandant på Oscarsborg festning! Se genealogi «Ehrensvärd», TABELL 4! Og se endelig den aktuelle MÜNTER-genealogi i selve stamtavlen her ovenfor - relativt sett ganske tidlig i denne - under «Joachim Lepeler», men det 4. NB! Særlig interessant er det, at ovennevnte Adelgunde Sophie STRICKER nedstammet fra Patrocles Römeling, hvis mor var Hedwig Hedemann, hvis mor igjen var Irmengard v. Hoya! (Under den avsluttende omtale av slekten SCHELE i høymiddelealderenen vil grevene av Hoya bli omtalt nærmere, men se gjerne allerede hér tysk Wikipedia «Grafschaft Hoya»!)

EGGERS:1963•••#NB 2: Se atter «Geschichte des Geschlechtes Eggers • Stammbäume und Familienporträts», men denne gang s. 67 (= nettside 66 av 83) under STAMMTAFEL IV!, hvorav hér kan nevnes 3 av barna til Hans Hinrich Eggers (1663-1736), kgl. dansk justisråd og landskriver i Meldorf i Sydditmarsken (mor: Ilsabe Louwing) og Friederike Amalie Meier (1682-1756), nemlig 1) Sophie Elisabeth Eggers (1704-78), som ble gift med Paul Christian Stemann (1699-1770), kgl. dansk etatsråd i Segeberg; 2) Heinrich Friedrich von Eggers (1722-98), president i Glückstadt, administrator over grevskapet Rantzau, som ble ~ 1. gang med Anna Magdalena Krüger (+ i januar 1757 i Itzehoe) og ~ 2. gang med Benedicte Johanna (Johanne) Katharine Schumann (3. juli 1727 Itzehoe-15. mars 1790 Glückstadt) (som også ~ NN Dau), datter av dr. og advokat i Altona NN SCHUMANN og NN Justdatter Stemann, datter av Just Daniel STEMANN (25. sept. 1669-1717), praktiserende lege i Itzehoe, og presidentdatteren Johanna Barbara • S t e i n m a n n, som senere ble gift i 1719 med Christian Friderich Wæchtler (= 1763), dr. med.; og 3) Christian Siegried Eggers (1706-90), kgl. dansk konferensråd, landvogt over Sydditmarsken i Meldorf, som ble gift med Sophia Amalie Esmarch (1727-99)! Ifølge STAMMFOLGE BRUHN IN DITHMARSCHEN ved Jens Kirchhoff, 18.02.2014, s. 3 av 5, var Henrich v. Stöcken, «Probst in Rendsburg» ~ i Rendsburg den 6. okt. 1685 med Elsabe Appolonia Bruhn, hvis BROR, Nicolaus Bruhn (1668-1719 Meldorf), kgl. kanselli- og regjeringsråd i Meldorf, ble gift den 16. juni 1701 med Sophia ((Amalia) Hedwig Dorn, datter av Christian Nartin DORN (Wilster 1635-Glückstadt 1701), JUD, kgl. justis-, kanselli- og regjeringsråd i Glückstadt, og Sophia Amalia von Helm, og ifølge den som regel velunderrettede Jens Kirchhoff ble deres datter Adelheit Hedwig Bruhn ~ med Nikolaus Ludwig ESMARCH (1695-1774), «Hof- und Justizrat in Meldorf, keine Kinder», sønn av Nicolaus Ludwig Esmarch, «Pastor in Herzhorn». Men ifølge ANETRE FAM. KROGSGAARD finnes det presise personalia for Adelheit Hedwig Bruhn (5. jan. 1793-2. mai 1728), og hennes DATTER, Sophia Amalia Esmarch 5. juni 1727-), hvorfor det er mest sannsynlig, at hoff- og justisråden Nicolaus Ludwig BRUHN dog FIKK ett barn, en datter, som altså ble gift med Christian Siegfried EGGERS!! - Og denne Johanna SCHUMANNS sønn var Christian Ulrich von Eggers (11/5 1758 Itzehoe-2. nov. 1813 i Kiel), økonom, bio.forfatter, 1896 riksbaron, FRIMURER, som 2. gang ble gift med Antoinette Frederikke (de) Bang, datter av konferensråd Oluf Lundt Bang (se dansk Wikipedia «Oluf Lundt Bang (jurist)») etter 1. gang å ha vært gift med Johanne Ernestine Münter (+ 1797 ennå ikke 24 år gammel), datter av Balthasar MÜNTHER (1735 Lübeck-93) og Magdalene Ernestine Sophia Fredriche von Wangenheim og altså en søster av kirkehistoriker, høygradsfrimurer, illuminat, arkeolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død, Fried(e)rich Christian Carl Hinrich Münter (1761 Gotha, Thüringen-9. april 1730), som ble gift i 1781 med Maria Elisabeth Krohn (1771-1842), borgermesterdatter av Lübeck; og av salongvertinnen Friederike Münter (1765-1835) (se dansk Wikipedia «Friederike Brun», som ble gift med Constatin Brun (1646 Rostock-1836 Kbh.): se stamtavlen her ovenfor under «Joachim Lepeler», det 4. NB! Se dessuten Krag på Jylland (slekt) under Laurberg:1927/69, det 3. NB! Og interessant er det også, at ovennevnte fru Sophia (Amalia) Hedwig BRUHN født DORNS søster, Ahlete Margaretha Dorn (1671-1749), ble gift med Ove Holgersen Vind (Wind) (1665 Næsbyholm-1722 Fredrikstad) (mor: Margrethe Ovesdatter Giedde), hvis datter, Sophie Amalie Vind (1698 Toten, Oppland-1722 Kbh.), ble gift med grev Gustav Grüner til Margaard (se DANSKE HERREGAARDE «Margaard»), som ble gift 2. gang med Margrethe Skeel Due (Taube) (25. juli 1682 Sønderskov, Folding, Jylland-1736 Margaard gods, Søndersø), datter av Jørgen SKEEL DUE og Birgitte Pedersdatter Reedtz til Sprettinge, Vestrup og Biverød, og som 1. gang hadde vært gift med Georg Graf v. Baudissin (1605 Luppa, Sachsen-66 Alken, Sachsen-Anhalt) (også ~ med Clara von Quitzow og med Anna Sibylle von Zerbst) og ~ 2. gang med Jørgen Tyge Seefeld til MARGAARD gods (1. feb. 1675 Stenalt, Ørsted-6. nov. 1723 Margaard gods)!!

• °°°Engelstoft, Christian Thorning (utgiver): «Nogle Erindringer om Stadshauptmand i Odense Peter Engelbert Kellinghusen og det samtidige Odense-liv; flygtigt nedskrevne af hans Dattersøn», i: Samlinger til Fyens Historie og Topographie, udgivne af Fyens Stifts literære Selskab, Ottende Bind (Odense 1881).

• °°°Erler, G.: «Dietrich von Nieheim (Theodericus de Nyem). Sein Leben und seine Schriften.» (Leipzig 1887) (finnes også som nytrykk - altså som «ND Aalen 1977»). Se tysk Wikipedia «Dietrich von Nieheim» Se forøvrig litteraturlisten her nedenfor under Schwarz:2001! Særlig: «S. 258: „Reseler [se tysk Wikipedia «Dietrich Reseler»] und [Johann(es)] Schele errangen die Gunst eines Landsmanns, Dietrich von Nieheim, eines entfernten verwandten Scheles, der in der päpstlichen Kanzlei eine wichtige Rolle spielte.“» S. 4: Endlich ernannte der Geschichtsschreiber Dietrich zum Vollstrecker seines letzten Willens einen Hermann von Nyem, welcher ein Kanonikat zu St. Peter und Andreas zum Busdorf in Paderborn inne hatte. / Dass sich unter den Genannten Verwandte Dietrichs finden, ist wohl möglich, lässt sich aber nicht erweisen. Dagegen lernen wir eine Verwandte Dietrichs aus seinem ausführlichen, bisher ungedruckten letzten Willen kennen. In demselben vermachte er seinen gesamten beweglichen und unbeweglichen Besitz in Hameln dem in dieser Stadt begründeten neuen Hospital mit der Bedingung, dass aus dem Erlös der veräusserten Habe unveräusserliche Renten gekauft werden sollten. Die Nutzniessung, so setzt er hinzu, möge seiner Schwestertochter [skal istedenfor være: Base = kusine, kvinnelig slektning: se s. XIV under «Zusätze und Berichtigungen»!] Alheid Meygers für Lebenszeit bleiben, wie sie ja dieselbe schon lange besessen habe. Diese Alheid Meygers trat in der Folge an die Spitze des neuen Hospitals. Denn am Tage Simons und Judä 1418 erklärte der Rat von Hameln in der Urkunde, in welcher ee die Stiftung [s. 5:] übernahm: „Ok so schal juncvruwe Alheyt Meygers de erste mesterynne darynne wesen, de wile se levet eder wene se nemet to syner mesterynnen, de wyle se levet, de schal dar mesterynne blyven, de wyle se levet… alze de erbare here mester Dederik dat besirghet unde en dat hefft bevolen“. / Da es in Nieheim bis in das sechszehnte Jahrhundert eine edle Familie von Niem oder Nihem gegeben hat und diese das eine halbe Stunde enfernt gelegene jetzt verschwundene Schloss Wöhlberg an der Emmer in Besitz gehabt haben soll, so hat man nicht gezögert, Dietrich Niem auf Wöhlberg bezeichnet. / Die adlige Abkunft Dietrichs ist jedoch sehr fraglich.» Osv.! (Fortsettes!)

• °°°Essen, Nicolai von: «von Moeller», i: Genealogisches Handbuch der Oeselschen Ritterschaft (Hannover-Döhren 1971). Se GENi-nettsiden «Gutta von Molder» (~ Diderick Scharemberch/Scharenberg til Katwell); og se EVERSTEIN/MOLLER/SCHARENBERG/SCHELE-genealogi óg CASTELL-CASTELL/REUß/SCHEEL-genealogi i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Juel•Hansen:1929, det 5. NB, men da gjerne: på bakgrunn av hovedteksten! Se dessuten GENEALOGI «Völckersahm und Fölckersahm/Estland» dér, men under det 6. og 7. NB!

• °°°Fehling, Emil Ferdinand: «Lübeckische Ratslinie» (Lübeck 1925 [1926?]). (Se denne oppføring også i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel).) Forfatteren var frimurer: se hans biografi i tysk Wikipedia «Emil Ferdinand Fehling». Dette nevnt som en mulig forklaring på visse merkelige fall i kvalitetsnivået i dette ellers med rette høyt verdsatte og ofte brukte oppslagsverk av genealogisk-historisk karakter, som det i praksis har blitt. Ja, se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi» under Zimmermann:1969, hovedteksten, óg en OPPSUMMERING av bedrøvelig dårlig/mangelfull FEHLING-genealogi i nærværende litteraturliste her nedenfor under Witzendorff:1952, det 1. NB! (Se dessuten litteraturlisten her nedenfor under Feismann:2001, det 1. NB.) Se forøvrig også tysk Wikipedia «Lübecker Ratslinie».)

• °°°Fehling, E. F.: «Zur lübeckischen Ratslinie 1814-1914» (Lübeck 1915). Se denne oppføring i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Scheel:1958, det 4. NB, hvor et sitat finnes, som etter hvert knyttes stadig sterkere til et endelig spørsmålstegn ved selve høygradsfrimureren FEHLINGS TROVERDIGHET m.h.t. visse genealogiske opplysninger (eller egentlig/ofte: mangel på slike), som nettopp høygradsfrimurere synes å måtte mene, at de har en slags bisarr - ekskluderende - «eiendomsrett» til å kjenne fullt ut eller inngående!

• °°°Fehling, Emil Ferdinand: «Aus Meinem Leben. Erinnerungen und Aktenstücke.» (Otto Quitzow Verlag, 1929 [posthum, Aufzeichnungen aus den Jahren 1916 bis 1923]). E. F. FEHLING (1847-1927), «Lübecker Bürgermeister und Bearbeiter der Lübecker Ratslinie» (med visse, mildest talt, avsindige «utelatelser»), skriver på s. 36: «Die Geschichte dieses berühmten Oberhofes ist den Juristen bekannt und durch die dankenswerten Jubiläumsabhandlungen Hagedorns und Grisebachs vom Jahre 1920 auch weiteren Kreisen von Nichtjuristen bekannt geworden. Seine Vorgeschichte, ich meine die Entstehungsgeschichte, ist bis jetzt im Zusammenhange nur von W. von Bippen dargestellt (Hansische Geschichtsblätter, Jahrgang 1890/91, S. 25 ff.), richtiger muß ich sagen: darzustellen versucht worden [sic!]; denn man darf nicht vergessen, daß der Verfasser, der Enkel des ersten Präsidenten des Gerichtshofes, wenn auch geborener Lübecker, doch [!] als bremischer Staatsarchivar nur auf Grund der Bremer Akten berichtet hat.» (Vel, man bør heller ikke «vergessen», at det her er høygradsfrimureren FEHLING, som roser sin frimurerbror Hagedorn og «kritiserer» sin kollega v. Bippen! Det kan forøvrig betraktes som noe typisk, en selvfølgelighet, at frimurere skriver YTTERST flatterende om hverandre, noe særlig Br. [Broder] Edgar Collins «Fremragende danske Frimurere» av 1872 gir et nærmest komisk eksempel på.) (Fortsettes!)

• °°°Feismann, Rafael Ehrhardt: «Familie und Memoria in der Stadt. Eine Fallstudie zu Lübeck im Spätmittelalter» (Göttingen, März 2001), doktorgradsavhandling. STAMTAVLER (våpen og segl): «Die Familie von Alen» (s. 480); «Die Familie Darsow» (s. 480); «Die Familie Geverdes» (s. 488); «Die Familie Segeberg» (s. 490); «Die Familie von Warendorf A» (s. 492); «Die Familie von Warendorf B» (s. 499); «Die Familie von Warendorf C» (s. 500). Se s. 482: Johann v. Alen (+ 1321) ~ NN Holt, hvis datter Gertrud v. Alen ~ Marquard von Coesfeld (+ 1342) og med ham ble mor til Adelheid og Marquard von Coesfeld! Jfr. litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952:, det 1. NB: «E. F. Fehling skriver i sin bok, «Lübeckische Ratslinie von den Anfängen der Stadt bis auf die Gegenwart», på s. 5 og 6 under «Die Ratslinie» - etter å ha opplyst i et forord, som er datert «Timmendorfer Strand Weinachten 1923», på s. 3: «Die Namen der Bürgermeister sind mit einem * versehen.» S. 5: «203. *Johann Moench … 1266-87» og lenger nede i samme spalte på samme side: «222. Volquin Sövenbrödere. 1271-79 / 224. Rabodo Sövenbrödere. 1271-80»; og s. 6: «274. * Bernhard v. Coesfeld 1298-1301 / 275. Volquin Söwenbrödere 1292-95»!! Og på s. 23 under «Anmerkungen»: «274. • B e r n h a r d • v o n • C o e s f e l d, Sohn des Marquard v. C. (215). Vor seiner Erwählung zum Ratsherrn weilte er in England. Bürgermeister 1299-1301. Verheiratet war er mit einer Tochter des Ratsherrn Johann Moench (203). Er wurde 1301 auf den Markte erstochen. Seine Wohnung war Breite Straße. 97. / 275. • V o l q u i n • S ö w e n b r ö d e r e, Sohn von Rabodo S. (223), wohnte Breite Straße 99/100.». Jfr her ovenfor - i «Maktens Genealogi»! - under Hennings:1967, s. 79: «…deren Sohn Elias Münter und dann dessen Tochter in die Familie Sovenbroder» osv.! Men VIKTIG: ISTEDENFOR å se denne tekst i «Maktens Genealogi», se den heller bearbeidet på en klarere måte i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Grundtvig:1872, altså under Joh. Grundtvig: «Meddelelser fra Rentekammerarchivet, indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte [!] Kilder, udgivne af Joh. Grundtvig.» 1872 Kjøbenhavn.! (Se også om historikeren GRUNDTVIG i dansk Wikipedia «Johan Grundtvig»!) Her er kap. «VII. Christian IVdes Hof- og Regeringspersonale 1596-1648», s. 123-207, av særlig interesse, spesielt s. 129, hvor det finnes en fortegnelse over kongens stallmestere: - bl.a. Eustacius v. Thümen: se ROSKILDEHISTORIE «Thumen» (JEVNFØR også GENi-nettsiden «Eustachius von Thümen zu Waltersdorf»)! Og denne STALLMESTER finnes omtalt her nedenfor (i SCHEEL-litteraturlisten) - som også den senere stallmester Arent v. der Kuhla! - under Hopf:1866, så se gjerne dér! Hér skal i det følgende først og fremst trekkes frem «I. Dronning Dorotheas Regnskab for 1480» s. 1-11! S. 1: «Forfatteren er Enevold Sovenbroder [se norsk Wikipedia «Enwald Søvenbroder»; men se særlig denne tyske Wikipedia-artikkelen, hvor Enevold/Enwald Sövenbröder hevdes å ha vært en sønn av Benedikt von Ahlefeldt «auf Seegaart»!], Domprovst i Slesvig, kejserlig Notarius publicus i Holsten og Dronning Dorotheas Forretningsfører, samt efter al Sandsynlighed tillige den Ubenævnte, som i 1488 var paa Valg til Biskop i Slesvig, og som Dronningen under sit Ophold i Rom anbefalende til Paven, dog uden Held. Han forekommer i Aarene 1472–97 og havde indtil det sistnævnte Aar et Vicarie ved St. Nikolai Kirke i Kiel, bestaaende af Landsbyen Projensdorf. De Oplysninger, der haves om ham, findes saa godt som alle omhyggelig samlede i Danske Magazin I, 289–307.» S. 2: «Item 133 1/2 mrk. van Hinrick Schelen ratmanne tome Kyle van der stad lansten weghen.» S. 2f: «Item 50 mrk van Clawes Porsuelde, de my myn [s. 3:] gnedighe frowe [nådige frue] sande van Clawes van der Wisken wegen to Rendesborch.» Osv.! Her er samlet mye Sövenbroder-genealogi, ja, se også det 1. og - særlig - det 2. NB dér! Vel! Tilbake til FEHLING - som på s. 19 skriver: «203. • J o h a n n • M o e n c h (Moenk), Bürgermeister in den Jahren 1266, 63-74. Vertrat 1266 die Stadt in ihrem Streit mit den Grafen Gerhard von Holstein. Verhandelte 1273 Namens der Stadt in Travemünde mit den Grafen Gunzelin und Helmold von Schwerin. 1274 bei König Erich von Norwegen. — 1267 verkaufte er einen Teil des Gutes Israelsdorf. Wohnte Königstraße 32.» En datter av denne Johann Moench (Moenk), NN Moench, var ifølge Fehling gift med Bernhard Coesfeld (274) (+ 1301) (se nedenfor under det 1. NB), rådsherre, hvis datter, NN (= Hildegundis ifølge Per Anders Dencker og visstnok ~ 2x: se GENi-nettsiden «Hildegundis von Bockholt» født Coesfeld [ca. 1255 Lübeck-ca. 1299 sst.])! Hun ble gift med Sigfridus (Siegfried) von Bokholt/von Bockholt] (1251 Lübeck-23. okt. 1313 sst.) (se tysk Wikipedia «Siegfried von Bockholt (Ratsherr, 1256)»), som hadde 4 sønner: S. 18 (rød skrift og fete typer ved lokalhistoriewiki.no-skribenten): «Von ihnen wurde Gerhard Ratsherr (249), Heinrich Bischof von Lübeck, Johann Bischof von Schleswig»! Se også tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Lübeck»!!» - Her reiser det seg to VIKTIGE spørsmål: FOR DET FØSTE: Finnes det en genealogisk sammenheng mellom denne ovennevnte genealogi og stamfar Heino (Hein) Schele i Hamburgs stesønner, som kommer slik til uttrykk i byens Hamburgs arkiv: «Vollständiger Titel: Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele, für sich und seine unmündigen Brüder in Hamburg (Kläger). - Beklagter: Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele, Bürger zu Hamburg. - Streitgegenstand: Appellationis; Nachweis über die Vormundschaft und Bevollmächtigung sowie Kautionsleistung und Verzicht auf die "Appellation in das Buch" (= Stadtrecht) in einem Streit unter den Erben und Nachkommen aus der ersten Ehe der Metke Monnick mit Heinrich Monnick und aus der zweiten Ehe mit dem Kaufmann Hein Schele» ? (Se også mere utdypende om dette ytterst viktige dokument her ovenfor i nærværende litteraturliste under Buek:1840! - Eller dreier det seg her snarere om slekten von Mönnich/«von Mönnig oder Münch auf Ellerburg»?? Se tysk Wikipedia «Münch (westfälisches Adelsgeschlecht)»; og se nærmere om dette i litteraturlisten her nedenfor under Heidenreich:1969!) Og: FOR DET ANDRE: KAN det kanskje her foreligge en genealogisk sammenheng med de i den følgende tekst forekommende opplysninger? Altså: «Cordt vom Romberge verkauft der Anna Holtey, Witwe Schele [se Wilhelm Honselmann: «Neues zur Geschichte der Familie von Holtey», Der Märker 23 {1974}, s. 133 {= nettside «1 av 7»}-139 med 3 tavler; se også «Von Raubrittern und Romanzen» og tysk Wikipedia «Holtey (Adelsgeschlecht)» og endatil tysk Wikipedia «Schell (Adelsgeschlecht)»], sowie ihrem unmündigen Sohn Christoph Schele aus seinem Erbgut, genannt "die Monnickeshoff tho Brunynckhusen", worauf z. Z. Johann Monnick wohnt, sowie aus seinen sämtlichen Erbgütern für ein Darlehen von 100 Taler eine jährliche Erbrente von 5 Malter hartem Schultkorn. Das Ablösungsrecht der Rente behält sich der Verkäufer vor. Zeugen: Joh. Steinweg, Bürger zu Hörde, der Vogt des v. Romberg und Adrian Mabuich, Schreiber auf der Burg Hoerde. Unterschrift: Cordt vam Romberch und Johnn Steynwech. - Deutsche Digitale Bibliothek»! Se OGSÅ denne URKUNDE: «Cordt vom Romberge, Sohn des + Berndt vom Romberge tho Massen und Bruninckhusen, verkauft dem Heinrich "Voget" gegen ein Darlehen von 110 oberländischen rheinischen Goldgulden und 50 Joachimstalern aus seinem "Gude tho Bruninckhusen im dem Ampte u. Gerichte tho Horde an dem Hilwege gelegen, dat itzo Johan Moninck umb die Pacht gebruickt", und aus dessen Zubehör eine jährliche Erbrente von 8 Malter Schultkorn, halb Roggen, halb Gerste, Unna'schen Maßes. Den Rückkauf der Rente behält Romberg sich vor, ebenso der Käufer deren Kündigung. Zeugen: Andreas von Auwe, Jaspar von Bentheim. Siegelzeuge: Johann Stenwegh.» Se tysk Wikipedia «Romberg (Adelsgeschlecht)»!! Her opplyses under «Geschichte», nærmere bestemt under «Aufstieg und Verbreitung»: «Durch die Heirat Bernds mit der Godeke von Vittinghoff im Jahre 1483 kommt die Hälfte von Haus Brünninghausen im heutigen Dortmund in seine Familie. / 1498 muss Bernd von Rodenberg dem Dortmunder Bürger Johann Roterd wegen Rechtsstreitigkeiten zwei Güter zu Hachenei verkaufen, um dessen Schuldansprüche zu befriedigen. Er und seine Familie, sowie sein Bruder Johann nennen sich nun von Romberg, wahrscheinlich nach dem Hausberg, auf dem die Burg Rodenberg in Menden gestanden hat. / Mit der Verpfändung des Hauses Brünninghausen an die Brüder Berendt und Rotger Ovelacker 1531 [se tysk Wikipedia «Ovelacker»] wohnte Bernhard von Romberg auf seinem väterlichen Erbe zu Massen und starb 1541 bei Neuß im Zuge des Herzogs Wilhelm von Kleve gegen den Kaiser. / Conrad, der Sohn des Bernhard von Romberg zu Massen renovierte das Schloss Brünninghausen, zog um 1560 dorthin und wurde der Stifter der Brünninghauser Linie.» Men: FOR DET TREDJE: Det ovenstående forslag synes kanskje å kunne peke seg ut som det mest sannsynlige: at Metke NN’s 1. ektemann, Heinrich Monnick, var identisk med den i Münch-stamtavlen Heinrich (Hennrich) von Mönnich (dog + 3. mars 1616), denne eldste sønn av Statius von Münch (+ før 1595) og Elisabeth von der Decken. Det er bare dét, at Hein(o) Schele (se den genealogiske oversikt «Hamburg A»), Metkes 2. ektemann, døde i 1550 og Metke selv i 1538 etter å ha blitt gift 2. gang med Heino SCHELE + ca. 1494, hvorfor dette forslag eller alternativ selvfølgelig bortfaller som uinteressant, da jo Heinrich v. Mönnich døde så sent som i 1616! Men som det også står i STAMTAVLEN, så finnes denne i Wikipedia-artikkelen under overskriften «Familienangehörige (Auszüge)» - altså i UTDRAG! Så hér vil - i det minste - videre undersøkelser bli foretatt! Óg: Det finnes jo også en bremisk slekt Bremen (se tysk Wikipedia «Bremen (bremisches Adelsgeschlecht)», som hadde en sidelinje kalt «M o n n i k»! (Fortsettes!)

FEISMANN:2001•••#NB 1: Av særlig betydning for nærværende sammenheng kan trekkes frem fra Fehling:1925, altså Emil Ferdinand Fehling: «Lübeckische Ratslinie» (Lübeck 1925 [1926?]): # 108 Johann v. Bremen (Monich) Ratsherr 1220 (= *; Bürgermeister = °); # 109 Bernh. v. Coesfeld *1220; # 131 Gerhard v. Bremen *1229; # 191 Johann v. Bremen *1256-66; # 203 Johann Moench *1266-87; # 215 Marquard v. Coesfeld *1263-92; # 222 Volquin Sövenbrödere *1271-79; # 223 Rabodo Sövenbrödere *1271-80; # 256 Gerhard v. Bremen *1286-1309; # 274 Bernhard v. Coesfeld °1298-1301; # 275 Volquin Söwenbrödere *1292-95; # 311 Johann v. Coesfeld *1310-24; Marquard v. Coesfeld der Ältere °1325-42; # 329 Marquard v. Coesfeld der Jüngere *1330-50; # 370 Bernhard Coesfeld *1351-67; # 455 Joh. Growe °1408-16; # 511 Johann Lüneburg *° 1428-61, som innledningsvis (på s. 9) IKKE fremheves ved en stjerne (*) som borgermester av Fehling, om enn han senere kaller «problembarnet» Johann Lüneburg for Ratsherr fra 1428 og fra 1442 Bürgermeister! Se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)» under «Leben», hvor det bl.a. står skrevet: «1439 wurde ihm von Albrecht II. der Drachenorden verliehen [med 2 særlig viktige fotnoter/anmerkninger tilknyttet, om Albrecht II - og om DRAGEORDENEN].» Se nærværende litteraturliste her nedenfor under UrkundenbuchLübeck:1882! - En sønnesønn av den i 1461 avdøde Johann LÜNEBURG var Johann Lüneburg († 1493), som ble gift med Katharina von Leven († 1519), datter av stalleren på den nordfrisiske ø Strand Laurens LEVE og Ide Knudsdatter Wunkesen!!

• °°°Fenger, H. M.: «Efterretninger om Hans Brüggemann og hans kirkelige Konstværker», i: Kirkehistoriske Samlinger, (Kbh. 1852), s. 5ff! Se tysk Wikipedia «Hans Brüggemann».

• °°°Finne-Grønn, Stian H.: «“Arild Olufssøn Gyldensø“. En kritisk undersøkelse af kildeskrifterne.» (Oslo 1910) vel er særtrykk av denne artikkel i Norsk tidsskrift for genealogi, personalhistorie, biografi og litterærhistorie, 1. bind (1910), s. 1-16. S. 16, note 1: «Mette Niemand, datter af brygger i Helsingør Rasmus Hansen Niemand [født 1584, skifte 16/6 1645] og Elline Davidsdtr., blev gift første gang 1640 med „skudeskipper“, fra 1643 brygger Poul Iversen, begr. 9/9 1659 i Helsingør [maaske søn af Iver Lauritzsen og Maren Pedersdtr. i Aalborg]. I 1662 [jfr. «Familien Neumann» 2. utgave av 2008, s. 15, hvor det hevdes at dette hennes 2. ekteskap ble inngått i 1667] ægtede Mette brygger Jacob Weybye, søn af brygger Søfren Jacobsen Weybye og Inger Eriksdtr. [skifte 4/2 1663 i Helsingør] og bror af Søfren Søfrensen Weybye, der i ægteskab med Karen Povlsdtr. havde børnene Elline født 1666, Susanne født 1670 og Povl [formentlig født i Birkerød, hvor forældre synes bosatte fra 1671]. Sidstnævnte er uden tvil den senere bekjendte • z a h l k a s s e r e r • i • C h r i s t i a n i a • Paul Weybye, død 18/11 1639. [Se Povel Weybye, men også DIGIBOK O. A. Øverlands «Illustreret Norges Historie», hvor det fremgår, at han ble arrestert i 1723 og først kom ut i 1733!] / Med Povel Iversen havde Mette Niemand 14 i Helsingør fødte børn [ægteskabet med Weybye var barnløst], hvorav 6 levede ved faderens skifte 18/6 1662 og arvede tils. 1200 rdl.: Maren, døbt 12/7 1646, Jørgen Paulsen, født 6/6 1653 og død 25/9 1709 i Chr.ia, se ovenfor, Mette, født 1654, Kirsten, født 1656, Anne, døbt 15/11 1657 og Povel, døbt 18/11 1659. — Se forøvr. H. H. Neumann „Familien Neumann“, hvor den s. 2 opførte „Ahled“ var Povl Iversens søster, ikke hans datter.» Og dest merkeligere blir dette sitatet i lys av nevnte NEUMANN-bok: 2. utgave av 2008! For dér skriver forfatteren av denne utgave, Hans Jørgen Neumann, på s. 14 om Paul Iversen: «Gift i 1641 (sannsynligvis i Helsingør) med Mette Rasmusdatter Niemand. Hun var datter av brygger i Helsingør Rasmus Niemand og Elline Davidsdatter. / Det er videre interessant at Mettes navn har gitt opphav til familienavnet (se hennes oldebarn Jørgen (Georg) Johansen Neumann, side 19).» Men dette blir stadig mere underlig: For på s. 15 «forklarer» (les: bortforklarer) H. J. Neumann: Mette Rasmusdatter Niemand ble i 1667 [!] gift (2) med Jacob Vejbye, som også var brygger i Helsingør. De må ha fått minst ett barn: Ahled. Jørgen Paulsen nevner i sine opptegnelser fra 1685: „søster Ahled salig Hans Pedersen Brochs“. Hun må således ha vært hans halvsøster - som altså giftet seg med Hans Pedersen Broch. / La oss gå tilbake til Mettes far Rasmus Niemand og se litt på hans bakgrunn. Han har visstnok vært sønn2-4 [denne note vil bli kommentert snart] av Jørgen [!!] Niemand. I så fall har brødrene til Rasmus vært Hans og David Jørgenssøn Niemand. Den siste, efter hvem det ble holdt registrering 16.1.1667, efterlot kun en enke Anne Christensdatter.» Så sies det forbløffende lettvint i note 2-4: «Utgiver påpeker at dette kan være tvilsomt i og med at fra annen kilde [som IKKE nevnes {!}, men vel må være Finne-Grønn?] blir han omtalt som Rasmus Hanssøn Niemand. Utgiver [H. J. Neumann!] lar imidlertid Hauch-Fausbølls antagelse [!] stå.» (Fortsettes!)

• °°°Finne-Grønn, S. H.: «Elverum • En Bygdebeskrivelse / I Gaardshistorie med Ættetavler» (Kra. 1909). S. 25: Her siteres «den danskfødte Jens Bonsdorff» (se s. 21): «Ungefæhr aaret 1680 skal Fæstningen Christiansfield være anlagt, hvorpaa I var Commendant • B u d d e1, som ventelig tildeels har foranstaltet Lejerns Bygning; dernæst 2. • K r e i t z2 tildeels fuldført Resten; 3. • F l o e r3 som har været Een fornufftig Mand, foruden sin Metie hafft god Indsigt udi Civile Sager i saa Maade er af hannem bleven … ; effter ham kom 4. • F o e r e n t r e t e n4, 5. • K o p m a n n6, 6. • W i b o r g5[!] [dette utropstegn i klammer er ved forfatteren Finne-Grønn selv og skyldes nok den plutselig uordentlige rekkefølge i oppramsingen; se forøvrig Andreas/Anders Nielssøn Wiborg; se OGSÅ Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen, under - presisering kommer!!], 7. • G i e l h o r n7, 8. • A a m o d t8, og endelig 9. • P a r e l i u s9, som ved det at Gaarder loed sine Sviin gaa op under Fæstningen at Roede, lod hand nogle af dem Ihielskyde, …» Så følger nederst på samme side notene: «1. Jonas Budde, kommandant 1684–1688. / 2. Berent Kretz [jfr. BREJL - presisering kommer!], kommandant 1688–1695. / 3. Jens Flor, kommandant 1695–1710. / 4. Wilhelm Ernst Levin von Treiden, kommandant 1710–1716. / 5. Andreas Nielssøn Wiborg, kommandant 1717–1718. / 6. Conrad Kaufmann, kommandant 1719–1720. / 7. Joachim Frederik von Gelhorn, kommandant 1720–1727. / 8. Jens Olsen Aamot, kommandant 1727–1729. [Se Jens Olsen Aamot / 9. Hans Parelius, kommandant 1729–1742 [1745.] [atter en opplysning satt i klammer ved forfatteren.]» Se Christiansfjeld festning! Og et portrett av «Joachim Frederik von Gelhorn (1659-1736)» (men ifølge Olai Ovenstad var han født ca. 1639: se her nedenfor i litteraturlisten under Ovenstad:1948!!) er gjengitt nesten nederst på denne nettsiden ved GLOMDALSMUSEET.NO «Det sanselige 1700-tallet»! Og han har sannsynligvis vært et medlem av den schlesiske slekt von Gellhorn: se tysk Wikipedia Gellhorn (Adelsgeschlecht), hvor det i den korte stamtavlen med et begrenset utvalg av medlemmer, finnes nettopp en (noe tidligere) Joachim Friedrich von Gellhorn til Petersdorf (1638-95), som ble gift med Anna Susanna von Puster und Groß-Racke. Men viktigere: «Ein Mitglied des Költschener Zweiges war der Hofjunker Hans von Gellhorn-Költschen († 1651) der 1632 den Weiler Rosgaard im Herzogthum Schleswig in Besitz hatte. Dieser stiftete 1643 der Michaeliskirche in Rüllschau eine Empore. Er wurde in der Munkbraruper Kirche begraben [i nåværende krets Schleswig-Flensburg i amtet Langballig]. Der Adelssitz wurde in der Folgezeit vom dänischen König weiter verpachtet.» Se mere om ham i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Caröe:1912, det 1. NB, hvor hans navn skrives GELHORN, ja, som fadder i 1621 nevnes «Hans Gelhorn i fyrstelig nåde hertug Philips sted» osv.! Men se også det 2. NB! (Ja, se dessuten i samme litteraturliste under Stutler:2014! - om bl.a. Hans von Gelhorn og en Pechmann) Denne dåp dreier seg nærmere bestemt om Magdalene Hansdatter Lorentzen (~ 7. juli 1622 i Sønderborg med Christoffer Pechmann), som var en søster av Dominicus Lorentzen (1585–1639), som ble gift den 22. nov. 1618 med Agathe Hümbken, og han nevnes i Sønderborg 22. januar 1619 hos HENRIK Scheelen: ja, se den detaljert beskrevne sammenheng dér!! (Og i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen innledningsvis!) Nå skulle det p.g.a. denne til kongen av Danmark tilknyttede Hans «Gelhorn» ikke være så urimelig: at HAN - i et ekteskap med NN (på nåværende tidspunkt, i hvert fall for lokalhistoriewiki.no-skribenten) ble FAR til ovennevnte Joachim Frederik (tydeligvis ikke Friedrich [men ifølge Ovenstad:1948 allikevel Friedrich - og født ca. 1639!), skjønt fordanskningen av tyske navn var da - som nå [men kanskje i mindre grad nå på 2000-tallet] forekom ofte) von Gelhorn? I det minste kan dette vise seg å bli en fruktbar arbeidshypotese i jakten på (ytterligere) biografiske opplysninger om dén - nettopp Heinrich Scheel, som ble gift med Magdalene Reimers! Se nærværende litteraturliste her nedenfor under West:1908, det 2. NB! (Fortsettes!)

• °°°Finne-Grønn, S. H.: «Elverum • En Bygdebeskrivelse / II Bygdens almindelige historie, institutioner og embedsmænd» (Kra. 1921). S. 84ff: «Kirken, presterne og skolen.». S. 173ff: «Christiansfjeld».

• °°°Finne-Grønn, S. H. og Henning Sollied: «“Gamle Thore Pyting‘s“ efterslekt i Norge.» I: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind VI, hefte 3 (Oslo 1938), s. 169-177. Denne oppføring kan med fordel leses på bakgrunn av nærværende litteraturliste her nedenfor under Nordström:1938! - S. 169: «I det svenske Riksarkivs genealogiske samlinger finnes en avskrift av en i året 1579 opsatt stamtavle over efterkommerne av „Gamle Thore Pyting på Stola„. Stamtavlen som er trykt i „Svenska Autografsällskapets Tidskrift“ I s. 116 flg. inneholder flere oplysninger av stor interesse for norsk slektsforskning, oplysninger som man fra norsk side hittil ikke har vært opmerksom på. / Først og fremst gir den gamle stamtavle oplysninger om den bekjente norske kansler Oluf Kalips’ foreldre, samt om forbindelsen mellem ham den gamle slekt på Hvam på Romerike. Herom henvises til den nedenfor av arkivar Finne-Grønn meddelte redegjørelse.»

• °°°Forrer, Leon(h)ard: «BIOGRAPHICAL DICTIONARY of MEDALLISTS» • Volume I Revised (London 1904) & Volume II (London 1904 [ikke «1907»: jfr. Wikipedia-biografien]), s. 495: Allerede Johann Woltereck (1618-79) av en borgerslekt i Goslar hadde i 1664 kommet til Glückstadt som MYNTMESTER, og i dette embede var han blitt etterfulgt av sin NEVØ Christoph Friedrich Woltereck (1656-1718), også BORGERMESTER i Glückstadt! (Se Irgens (utdypende artikkel), selve stamtavlen innledningsvis!!) Denne mynt- og borgermester Cristoph Fr. WOLTERECK hadde 1. gang vært gift med Anna Dorothea Röhri (+ før 1700), enke etter Andreas H i l l e (12/12 1635 Clausthal im Harz-16/5 1678 Ratzeburg) (se MINTMASTER.GESCHICHTE.UNI.MÜNCHEN), MYNTMESTER i Stade av myntmesterslekt, ja, denne Andreas HILLE var «Mint-master at Stade, 1670, Rostock, 1672-1678, Schleswig, 1674, and Ratzeburg, 1715-1726.» (Se ARCHIVE.ORG, K. Forrer: - altså nettopp Forrer:1904, s. 495! Så hadde han blitt gift 2. gang med Anna Katharina (Catharina) G u d e (+ i januar 1766), som var en datter av ingen andre, enn Michael GUDE (Rendsburg 9. feb. 1626-Lindewitt 1696, begr. i Rendsburg den 28. juni), 1649 hoffmester hos stattholder Christian Graf von Rantzaus éneste sønn (som vokste opp) Detlef v. Rantzau (se HOLBEK!), og (~ 16. april 1659) Anna Reimers (1640 Lindewitt-19. feb. 1711), datter av Henrich REIMERS (6. okt. 1600-Lindewitt 4. mars 1657), grevelig rantzausk forvalter av godsene Lindewitt og Hoxbro, og Anna LUDWIGSDATTER Hannemann (Krempe 5. jan. 1602-slottet Breitenburg den 2. mai 1679, begr. i Großenwiehe), som 1663-1667 levde på slottet Breitenburg som grevelig rantzausk hoffmesterinne!! Og 3. gang ble endelig myntmester WOLTERECK gift i 1707 med Margaretha Dorothea Esmarch, datter av prest og dikter Nicolaus Ludwig Esmarch (1654 Klixbüll-1719) i Herzhorn (se tysk Wikipedia «Nicolaus Ludwig Esmarch») og Dorothea Reimers (10. feb. 1635 Lindewitt-6. juni 1700 Klixbüll), Anna GUDE født REIMERS’ søster!! Se Erich Voß: «Esmarch», særlig s. 5, hvor mag. Johannes ESMARCHS mange barn med Dorothea REIMERS står oppført, men også s. 8, hvor Ludwig (Lühthje) Hannemann står oppført med sin hustru Anna Eggers (Eggen) fra Kollmar (+ FØR 1630), óg s. 9, ane # «30.) Peter Eggen, Hufner und Kirchspielvogt zu Kollmar, / oo / 31.) Anna N. N.» står oppført: Denne Anna «NN» må være identisk med ANNA Fürchtenicht, rett og slett! Og i hele nærværende - og nå plutselig kraftig utdypede - MYNTMESTERSAMMENHENG, skulle det ikke være så urimelig å anta, at Catharina Früchtnichts og Anna Früchtenichts var SØSTRE? (Se forøvrig mere om de Wolterecks i litteraturlisten her nedenfor under Swart:1931/2013!) Se også s.(kommer) (fortsettes)!

• °°°Forst de Battaglia, Otto: «Vom Herrenstande. Rechts und Ständesgeschichtliche Untersuchungen als Ergänsung zu den Genealogischen Tabellen zur Geschichte des Mittelalters», Heft II (Leipzig 1915) og Heft I (Leipzig 1916). Bemerk at alle sitater heretter (om ikke annet er nevnt) stammer fra 1915-bindet, og dessuten: At s. 41 «G r o v e: (Kr. Rinteln?)» allerede er blitt sitert, nemlig her ovenfor i litteraturlisten under «Ahrens:1972, det 1. NB - se dér. S. 43: «H a m m e l s p r i n g: (Kr. Springe, Prov. Hannover). / Konrad und sein Sohn, die als edel mehrfach erscheinen, entstammen [på KOGNATISK vis: se litteraturlisten her ovenfor under Dobbertin:1955!] dem ursprünglich dynastischen Haus der Grafen von Paderborn (s. d.).» S. 51: «H u l e f e l d: (Hünnefeld, Kr. Wittlage, Prov. Hannover) / vgl. Fahne, Westf. Geschl. S. 232; Spiessen, S. 77; Tumbült; Mithoff, KD. 6, 64. / Ahnherr: Eberhard, 1146, vir illustris (WUB. 2, 252). Entfreit: zweite Hälfte des 13. Jahrhunderts. / Allianzen sind nicht bekannt. / Mit den Edelherren von Hulefeld sind mehrere Familien agnatisch verwandt, die mit anderen Beinamen auftreten. Eberhard von Hulefeld ist sicher identisch mit jenem Eberhard, der als Bruder eines Eppo, des Vaters von Meinrich, 1154, erscheint (WUB, 2, 292). Letzere aber sind ihrerseits Herren von Grove (s. d.). Zur Übersicht über die unter so vielen Namen auftretende Familie diene folgendes kleines Schema, das sich nach dem Vorhergehenden ergibt, wobei die folgenden Generationen aus dem urkundlichen Material ergänzt sind.» Så settes altså først i dette skjema (stamtavle) «Konrad v. Grove, ca. 1153» med to sønner: 1) Eppo v. Grove, 1144, far til Heinrich v. Grove, 1154; og 2) «Eberhard v. Landsberg und Hulefeld, 1146/63», hvis sønner var A) Gerhard v. Hulfeld, 1182 ff, stamfar for de «Herrn v. Landsberg» (!!); B) Eberhard v. Hulefeld, 1183 ff, som med er spørsmålstegn settes som sannsynlig far til Gerhard v. Hulefeld, 1223 og + 1264/66, stamfar for de «Herrn v. Hulefeld» (gjennom 3 sønner Gerh., Bernh. og Johann kan det tilføyes utenfor skjemaet); og C) Gottfried, «1188»!

• °°°Gallois, Dr. jur. Johann Gustav: «Hamburgische Chronik von den ältesten Zeiten bis auf die Jetztzeit - Bis zum Beginn der Reformation oder bis 1521» Bd. 1 (Hamburg 1861).

• °°°v. Gebhardt, Peter (med flere): «Deutsche Stammtafeln (in Listenform)» (Leipzig 1927/31)!

• °°°Gerlach, Karlheinz: «Die Freimaurer im Alten Preußen 1738-1806». På s. 879 står å lese under overskriften «5.2 S 69 Stettin Stargard: Delegierter Innerer Orient»: «Nr. 117 Schiffmann: Briefe Nettelbladts aus Güstrow an Prinz Christian von Hessen u. a. (Abschriften)».

• °°°Gether, Knud: «Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge • Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie», Bd. I (1986-87) (ofte bare kalt GETHER I). Og samme tittel, Bd. II «Registre / Rettelser og tilføjelser / Tavler» (altså med FLERE - eller noen av - men langt ifra alle! - tavlene): se SLÆGTSBIBLIOTEK! - Bind I, s. 402-4 om Carsten Beyer d. Ældre født 1574 i Haderslev: se avslutningsvis (!); s. 406f: «... Hinrich von Mehrfeldt’s svigerfader [Rickert Clawsen] fik ‘Dohm’ i 1582 og skøde på huset i 1595; efter dennes død, 28. maj 1603, lod von Mehrfeldt husene sammenbygge til et tværhus. I 1678 blev det, af arvingerne efter de åndssvage Mehrfeldt børn» solgt til enkefru Hausmann født PAPE! - To friske døtre var gift: Catharina v. Mehrfeldt med Cosmus Vake, hestehandler i Flensborg, og Ingeborg v. Mehrfeldt med Andreas Schröder, som døde i 1638, sønn av Marcus SCHRÖDER og Metta Feddersen og altså en bror av bl.a. Anna Schröder, som ble gift med Martin von der Meden (se DBL; se også HOLBEK), født 1576 i Stade, som fra 4. mai 1604 til 2. mai 1608 var sekretær i Tyske Kancelli, før han ble ansatt som hoffråd hos enkedronning Sophie på Nykøbing slott på Falster. Gether:1986, s. 427: «Som kansler ansattes 1603, efter Wilhold Sibrand’s død, Erasmus Reutz, der, når han ikke opholdt sig hos dronningen, skulle bo i Rostock, og desuden gerne måtte være advokat for ‘andre herrer og godtfolk’. Da han således ikke altid var tilstede i Nykøbing, skulle von der Meden trofast og flittigt holde opsyn med enkedronningens kancelli. I efteråret 1619 fik Daniel Faber bestalling som kansler hos enkedronningen i Nykøbing (se Anna Nickelsdatter Lundt..., med hvem han blev gift), og omtrent på samme tid blev Niclas eller Nicolaus Hansen Lundt, der var gift med Margaretha Mechlenburg...fra Flensborg og [var] svigerfader til Daniel Faber, byens borgmester». - Og altså: I 1678 ble omtalte hus «solgt til enken efter en segebergsk embedsmann [se Hausmann (utdypende artikkel)], Margarethe Papen, der var moder til general-feltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve, greve af Laurvig, og som i 1683 af kongen blev adlet med titlen baronesse af Løvendahl. / Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) ægtede efter sin første hustru, Marie Grubbe’s død, grevinde Antoinette af Oldenborg [Aldenburg] og blev derigennem stamfader til slægten Danneskiold-Laurvigen. / Det nordre hus, der omtales i von Mehrfeldt’s testamente, ejedes i 1436 af Hermen Schröder, i 1508 også af en Hermen Schröder, antagelig en efterkommer, i 1518 og 1521 af Peter Becker, i 1538 af Diderich Kemener eller van Deventer, og derefter af dennes svigersøn, Balthasar Lorch (Lorck); datteren, Catharina Lorck, gift med borgmester Gerdt von Oesede, modtog 1598, efter at være blevet enke, i forståelse med samtlige medarvinger, skødet på sin faders hus. Hendes søn, dr. jur. Theodorus von Oesede, arvede derefter ejendommen efter sin moder. / I 1672 købte rådmand Heinrich Stricker huset af arvingerne efter de åndssvage Mehrfeldt børn, og efter hans død 9. marts 1673 beboedes det af hans enke, Lucia Beyer (A. 179), indtil hun døde 1681. Hun var barnebarn af gehejmeråd, kammerherre og kammersekretær hos hertug Hans den Ældre i Haderslev 1545-80, Georg (Jürgen) Beyer (+ 1587) (se Tavle E), og Magdalena Rickerts (A. 58), og oldebarn af borgmester i Flensborg 1544-46, Carsten Rickertsen den Ældre (A. 32) og Marine Frese...». Og viktig: Lucia Beyers FORELDRE var Carsten Beyer den Ældre og dennes annen hustru, Lucia Sylms (Selmer), som begge omtales ovenfor under kommentaren til BUEKS bok om de hamburgske borgermestre, nemlig i forbindelse med, at Carsten Beyers 1. hustru var en datter av rådsherren i Hamburg, Eberhard Esich (+ 1616), og dennes 1. hustru, Anna Elmenhorst. - I tillegg til de to døtre av Eberhard Esich og Anna Elmenhorst, fru Beyer og fru Münden, som hadde vært forlovet med Gert v. Mehrfeldt, kan også nevnes en tredje datter, Margarethe Esich (1578-1640), som i 1598 ble gift med Caspar ANCKELMANN: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Lenthe:1976! - •••#NB: I likhet med GENi-nettsiden «Carsten Beyer» (se lenken her ovenfor; - siden er typisk nok ved en anonym eller «Private» bruker - nevner heller ikke Finn Holbek Carsten BEYERS 1. hustru NN Esig: se HOLBEK! Kanskje det aller beste stedet for å få kildebelagt underretning om slekten Beyer, er Knud Gethers fremragende avhandling. Men Holbek vil tydeligvis IKKE forholde seg til Gethers opplysninger, nei, han viser istedenfor til en oversiktstavle «O-99» på s. 453, det éneste sted, hvor borgermester Beyer nevnes i den forøvrig eminente avhandling til Carl Langholz av 1989: «Anetavler for berømte danskere • 1. samling: Digtere og forfattere». Men i denne tavle finnes altså nevnt: «Carsten Beyer (1574-1644) Borgermester i Flensborg», og til dette sted henviser så Finn Holbek (se «Kilder») - men fortier samtidig, at det videre står om borgermesteren «g. 2 [altså 2. gang!] Lucia Sylms (1576-1628)»! Det er jo en merkelig - eller mangelfull - måte å bruke sine kilder på! Men som Knud Gether skriver, denne mann som kjenner sine kilder og bruker dem, disse INFORMATIVE kilder, nemlig på s. 402f: «A. 117) CARSTEN BEYER den Ældre. Søn af Georg (Jürgen) Beyer og dennes anden hustru, Magdalena Rickerts eller Carstens (A. 58) (se Tavle E.). Født i Haderslev 10 juni 1574 og foretog, efter endt købmandsuddannelse i Hamborg, en rejse til Amsterdam, der i slutningen af 1500-tallet var verdenshandelens centrum. / Efter sin hjemkomst ægtede han 29. juli 1599 [!] N. N. Esig, datter af rådmand i Hamborg, Eberhard Esig og Anna Elmenhorst, og yngre søster til Anna Esig, der var trolovet med Gert von Mehrfeldt hvis første hustru var Ingeborg Rickerts eller Clawses (A. 63); han døde 24. september s.å., hvorefter hun forblev ugift indtil hun, 9 år senere, den 10. juli 1608, ægtede Berend Münden den Yngre (B. 79), der var borgmester i Slesvig og søn af rådmand smst. 1583, Bernhard Münden den Ældre (epitafium i Slesvig domkirke) og Dorothea Anders (B. 37), hvis forældre var borgmester i Tønder 1570-78, Karsten Andersen (se Tavle II.) og dennes anden hustru, Elsabe N. N.; hans første hustru, Agneta Froddens (B. 11) fra stamgodset Toftum i Viding herred, Tønder amt, var en yngre søster til Claus Frese’s hustru, Cathrine Froddens (B. 7). / Carsten Beyer’s første hustru må være død kirt efter deres bryllup, for allerede 1601 giftede han sig med Lucia Sylms (Selmer), der var født ca. 1576 som datter af Købmand og ‘Oberalter’ i Hamborg, Otto Sylms og Gertrud von Bergen. / 7. Februar 1603 blev han, 29 år gammel, valgt til deputeret borger i Flensborg, og 1611 til hospitalforstander smst., 24. januar 1613 til rådmand, og 5. maj s.å. indsat som borgermester i St. Marie sogn. Som sådan måtte han gå i landflyktighed to gange som følge av de fremmede troppers hærgen og plyndring; det var især i det 17. [s. 403:] århundrede tre krige: Kejserkrigen (1625-29), Torstenssonfejden (1643-45) og Karl Gustav-krigene (1657-60), og i der 18. århundrede, den Store Nordiske Krig (1699-1720), at Flensborg kom ud for så store prøvelser.» Se forøvrig Carsten Beyer, borgermester # 15 i Aage Bonde og Johan Hvidtfeldt: «Personalhistoriske oplysninger om Borgmestre, rådmænd, byfogeder og byskrivere i Flensborg 1550-1848» (1961)! - Denne litteraturhenvisning er også gjengitt - lett revidert, men med langt flere lenker flettet inn i teksten! - i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) - og dér også med et tillegg om GETHERS omtale av de SCHELE i KIEL!

• °°°Gether, Knud: «Supplement nr. 1. En nyvurdering af slægtsforholdet Johann I. greve von Rietberg — Maria von Sintzemann (Lippstadt Westfalen)» (Svendborg 1990)

• °°°Giessing, Christopher: «Nye Samling af Danske-, Norske-, og Islandske Jubel-Lærere: med hosføyede Slægt-Registere og Stam-Tavler» I-III, 1779-86, hvor det 26. kap. i bind II. 2, s. 235-, handler om prost og sogneprest Hans Spend og dennes slekt, stadig (!) den mest pålitelige og informative fremstilling av presten Christen Nielsen Spend og hans nærmeste familie. Om Hans SPENDS bror, mag. Christen NIELSEN SPEND, vet Giessing allerede i en første note a) på side 235 å opplyse: «Af denne Mag. Spend skal den Churfyrstelige Sachsiske [!] Envoye ved vores Danske Hof, hr. Spener eller Spender, have sin Oprindelse. See Zwergii Siel. Clerisie p. 824.»; - her er gjengitt hele Giessings kap. om den adelige prestefamilie Spend! Et nyttig hjelpemiddel og/eller utfyllende opplysninger under lesning av denne Spend-genealogi finnes på Wiberg på nett:! (Hele verket til GIESSING finnes nå utlagt på nettet på «Claus Rønlevs bibliotek»! Men «Anden Deels andet Bind» av 1783 [se/klikk på lenken til «Anden Deel»] begynner først på NETTSIDE 385 av 775 slike sider, og selve Spend-artikkelen begynner på nettside 633 [= bokside 235! [2. del bind II begynner jo med ny paginering.] Forøvrig finnes «Genealogia LEMMING» - en oversiktlig TAVLE - på nettside «377 av 775»!) - Denne Giessing-informasjon finnes også gjengitt i litteraturlisten til artikkelen Krag på Jylland (slekt) under Skeel:1871, det 2. NB. Og i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel)!

• °°°Gilly, Carlos: «Iter Rosicrucianum. Auf der Suche nach unbekannten Quellen der frühen Rosenkreuzer.» (Stuttgart 1988).

• °°°Glebe-Møller, Jens: «Matthias Knutzen - den første sønderjydske ateist», i: Kirkehistoriske Samlinger 2001, s. 119ff.

• °°°Gløersen, Andreas Tanberg: «Slægten Meidell i Norge og Danmark med nærstående Linier hvorunder særskilte Meddelelser om Slægterne Barclay de Tolly og de Rochlenge» (Cha. 1900). Se også «Slekten Meidell • Flesjelinjen» under Meidell:1942!

• °°°Grandjean, Oberstløjtnant H. F.: «Stamtavle over Familien Müller (Moller v. Mollerstein», i: Personalhistoriske Samlinger • Genealogisk Tidsskrift udgivet af Th. Hauch-Fausbøll , Første Bind (1.-4. Aarg. 3. H.), Kbh. 1906, s. 235-247. Se også Walter von Boetticher: «Geschichte des oberlausitzischen Adels und seiner Güter: 1635-1815», 2 (1913), S. 223ff: «Moller v. Mollerstein»; og se tysk Wikipedia Möller von Möllerstein»! - S. 239f: «b 2. Christian Andreas Müller f.20.Juni 1783 Kbhvn. (Kb.), † 19. Juli 1877 sst., Stud., Kancellist i Generalstaben, Postmester i Randers, g. 15. Sept. 1812 Kbhvn. m. Maren Pauline Eleonora Beuttner f. 8. Marts 1782 Kbhvn. † 15. April 1850 sst. (Johann? Beuttner, Tøjfabrikant, Marie ……). 1 Barn (c 1): / c 1. Otto Georg Vilhelm Müller f. 19. Marts 1813 Kbhvn. † 14. Okt. 1881 sst., Stud. 1830, Kand.jur. 1838, Assistenthusforvalter, Justitsraad, g. 26. Okt. 1850 m. Marie [s. 240:] Louise Fürst f. 12. Maj 1823 Kbhvn.†20.April 1887 Hørsholm, (Martin Ludv. Fürst, Grosserer, Emilie Hertz [!!]). 2 Børn (d 1–d 2): / d 1. Pouline Emilie Mathilde Müller f.27.Jan. 1852 Kbhvn., g. 15. Maj 1874 sst. m. [v. Brüggemann-ætlingen] Hannibal Henrik Lerche f. 13. Aug. 1843 Kbhvn., Stud. 1864, Kand jur. 1872, Amtsforvalter paa Bornholm, (Henrik Georg Flemming Lerche [se dansk Wikipedia «Henrik Georg Flemming Lerche», Amtsforvalter, Joseph. Dorth. Regoli). Adelsaarbogen. 3 Børn (se Bilag, Kvindelinie II).» (Fortsettes.)

• °°°Gregersen, H. V.: «Toldsted ved Hærvejen • Arnkielernes hjemstavn • Urnehovee-egnens og oksehandelens historie» (Folkeligt Forlag • Haderslev • 1978). (Jfr. litteraturlisten her ovenfor under Ahrenkiel:1970!) - S. 77f: «Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster…, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. …. / Tolderfamilien på Toldsted utgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De [s. 78:] ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt [se WIBERG-net «Løjt» ], og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. … / Hele tiden er der tale om såkalt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jürgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab [med Anna, 30 år yngre enn sin mann og død så sent som i 1645; 1. gang - før 1574 - hadde Christoffer Asmussen Arnkiel {1535-1616}, toller og kjøpmann på Toldsted, blitt gift med Kirstine Orloff {o. 1550-95}, begr. 19/4 1595 Hjordkær, Rise, Aabenraa, og hún ble mor til ovennevnte Metta Thaysen] og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.» Se DBL «Troels Arnkiel». Se også WOYDT «Theodor Niemann»! (Fortsettes!) Se dansk Wikipedia «Sophie Amalie Moth». Hun bodde «en tid» hos sin søster Elisabeth Margrethe Moth (sept. 1652 Kbh.-5. mars 1704) - som altså ble gift i 1665 med Nicolaj Hansen Bennick (Bennich) (+ 17 Wolfenbüttel); og denne hennes yngre søster Sophie Amalie grevinne Moth til Jomfruens Egede og grevskapet Samsøe (28 mars 1654 Kbh.-17 jan. 1719 Jomfruens Egede Herregård, Fakse, Præstø), var altså den langvarige elskerinne til kong Christian V av Danmark og Norge! Nå skrives vel Nicolaj Hansens navn både BENICK og BENNICH, i «Danske Herregaarde» skrives fx. hans navn BENNICH (se DANSKE HERREGAARDE «Hjermitslevgaard», og denne gård eide kronen i 1666-67, før den kom i BENNICHS eie 1668-77! Ifølge Holbeks «Notater» «boede [han: Bennick!] 1673 i kronens gård paa Slotspladsen, men rømte fra landet, Proviantskriver, kgl. Proviantkommisær i Nørrejylland, senere generalproviantkommisær», men grunnen til at han forlot landet, kommes det ikke nærmere inn på. Man kan vel anta at han dro til Wolfenbüttel, hvor han døde i 1675? (Og hva gjelder Husumgård: se dessuten dansk Wikipeda «Tobias Rosbach»: se nærmere om ham og hans families ekteskapelige forbindelser med slekten Scheel i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Diederich Wittmack på Mehlbeck!», det 1. NB, óg under «Cathrine Magdalene (Thrine Malene) Scheel (1669-1725)» (~ i 1696 med broren til Tobias ROSBACH, nemlig Christian Rosbach), óg: se litteraturlisten til samme artikkel under Larsen:1965! Denne Tobias ROSBACH (1664-28. nov. 1728) ble 1689 kongelig landfogd i Stapelholm, men avgikk allerede samme år, da den gottorpske del av Schleswig ble gitt tilbake til hertugen. Så ble han POSTMESTER i Rendsburg, hvor han den 5. des. 1690 giftet seg med Lucie Elisabeth Rebiger: se Løwencron (Piper) under «IV): Et mulig UTENOMEKTESKAPELIG FYRSTEBARN», særlig avslutningsvis under «OPPSUMMERING av del IV - med hovedvekt på hertug Christians nærmeste slektninger, hvor det fremsettes denne «tilleggshypotese» om hertug Christians utenomekteskapelige datter Sophie Hedwigs sannsynlige datter Sophie Hedwig Piper, som i sitt 1. ekteskap med amtsskriver Conrad Friedrich Rebiger (hun ble gift 2. gang i 1685 med Marcus Dauw), - at nettopp HÚN ble MOR til ingen andre, enn Lucie Elisabeth Rosbach født REBIGER! Og da skader det heller ikke - i lys av nærværende oppføring - å ta en grundig kikk på den forgående del av denne LØWENCRON-artikkel: under «II): FAMILIEN MOTH»! - I 1702 ble så Tobias ROSBACH krigskommissær ved det danske hjelpekorps i keiserlig tjeneste og i 1704 overkrigskommissær, før han i 1706 ble justisråd. Og han døde på nettopp Husumgård i 1728, etter lenge å ha vært i uavklarte vanskeligheter med myndighetene! - Og da DAA og Finn Holbek har vist seg å være lite pålitelige i forbindelse med MOTH/GYLDENLØVE-genealogi (jfr. fx. Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»), kan det dessuten spørres om ikke denne ektemannen til en MOTH, endog til grevinnen av Samsøes søster, Nicolaj HANSEN Bennich (evt. «Bennick»), med sin hustru født MOTH, var en nær slektning av HANS Bennich til Buskmose? (Men ved nærmere ettertanke er det kanskje slik, at det hér er snakk om to forskjellige slekter, at Nicolaj Hansen Bennick til Husumgård intet har hatt med Hans Bennick fra Bennichof (se skrivemåten hér i Jan Løve Østerbye: «Slægtsbog for Anna Magdalene Damsgaard (1925-2007)» av 2014 på s. 140!!) i Rinkenæs sogn å gjøre, eller Hans Bennich til Buskmose? UNDER ARBEID/dette må undersøkes næmere.) Men uansett: Denne sistnevnte Hans Bennich ble gift med Catherine Bentzen, som vel - ANTAGELIG - bare fikk barn med sin 2. ektemann, Michael Thaysen? Med ham fikk hun i hvert fall MINST to døtre, nemlig 1) Cathrine Thaysen (ca. 1650 Buschmoos [Buskmose], Rinkenæs, Lundtoft herred, Aabenraa amt-29/1 1689 Nykøbing Falster, Falsters Søndre, Maribo, begr. 6/2 1689 sst.), som ble gift den 7. sept. 1671 med Caspar Ernst M ü l l e r (10. mai 1646 S c h w e r i n-23. des. 1729 Idestrup sogn), hvis datter av dette 1. ekteskap, Ida Hedvig Møller (mars 1676 Dråby, Horns herred, Frederiksborg, døpt 25/3 1676 sst.-5. des. 1778 Ejby, Ramsø, Roskilde), ble gift med Polycarpus H a r t m a n n (24. mai 1668 Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo-27. mars 1717 Kalvehave, Bårse prestegård): se litteraturlisten her nedenfor under Hauch-Fausbøll:1936! Og 2) Marin Thaysen, som ble gift med Peter Henrichsen (+ 1688), «Pensjonær paa Kragelund, Medejer af Buskmose, købte 1674 en fri Ejendom paa tre Bol i Kollund af Raadmand i København Jens Boysens Enke Ingeborg Petersd.» Han var den tredje sønnen til Hinrich Lorentzen (1596-1647), pensjonær på Kragelund (1631), «Tolder, Rechensmann [= sognefogd] og Kromand i Bov» (se Langholz:1952, s. 22!) og hustru, ane # 269 Catharina Nisdatter, som var en datter av (ane # 538) Nis HANSEN (1.11.1558 på Hajstrupgaard-8.2.1616 sst.), herredsfogd i Slogs herred 1581-1616 og eier av Hajstrupgaard og Vraagaard, og Anna Erichsdatter Clementsen (5. mai 1570 Farenstedgaard-15. des. 1629 Hajstrupgaard)!! Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Schmidt:1986, det 1. NB! (Fortsettes!) Se WIBERG-net «Adelby». BEMERK litteraturlisten her like nedenfor under Hauch-Fausbøll:1936, det 2. NB, at den dér omtalte Jacob WILLUMSEN DEICHMANN (1646 Malmö-98) var gift med to døtre av Carl Henriksen Rosenmejer til Totterupholm (senere kalt Rosenlund) og Lystrup og Anna Gunhild Pedersdatter (1626 Sokkelund, Kbh.-16/5 1679 Kbh.), enke etter Poul Jørgensen Rosenvinge (1607 Odense-10. nov. 1675 Føns, Vens, Odense), sønn av Jørgen MOGENSEN ROSENVINGE og Karen Richertsdatter Seeblad og ~ 2. gang med Karen Knudsdatter Blanchenborg, som ~ 2. gang med Peder Jensen Winther, sogneprest til Føns og Ørslev (se WIBERG-net «Føns»), hvis mor Finn Holbek IKKE nevner (hans nettside ble besøkt den 4. aug. 2025), men dét gjør derimot WIBERG: nemlig at Peder WINTHERS mor var Mette Rasmusdatter Thestrup, som var en SØSTER av Oluf Rasmussen Thestrup, som ble gift med Margrethe Kirstine Mathiasdatter MOTH! Se den genealogiske oversikt «Reimers» B 10!! Og som en megetsigende, kort repetisjon av den foregående THAYSEN/BENTZEN/BENNICH/MOTH-hypotese kan understrekes: at Jacob DEICHMANNS dattersønn, Anders/Andreas Julius HJORT (også ~ med Regine Busch født 1741 i Kallehave), ble gift med Engel Cathrine Blischou (også ~ med Jacob Poulsen Sadolin), hvis søster, Anne Dorthea Bliskov, var gift med enkemannen etter Ane Cathrine Schumacher, nemlig Christopher Bernhard Möller/Müller (1697-3. mai 1750 Nykøbing Falster), hvis mor var Dorothea Eleonore Reyern og hvis halvsøster, Ida Hedvig Møller (1676-1758) (mor: Catrine THAYSEN [ca. 1650-1689), ble gift med Polycarpus Hartmann (1668-1717)! - Og denne Anne Cathrine SCHUMACHER (23. mai 1679 Sct. Olai sogn, Helsingør-1. des. 1732 Rosengaarden, Nykøbing F.) (også ~ med Hans Jacobsen Forbus [1643/45 Stokkemarke-1722 sst.]) var en datter av Jørgen Albertsen Schumacher (ca. 1643 Roskilde-1679 Helsingør) og Anna Hermansdatter Lipper: se atter her nedenfor i litteraturlisten under Hauch-Fausbøll:1936, men denne gang under det 2. NB! - PS: Om ovennevnte Regine BUSCH (Kallehave 1741-) opplyses det altså på den tilknyttede GENi-nettside, at hun var «1770 degneenke i Tingsted, boede 1787 i Landet hos sin [halv-]broder, sognepræst Laurids Christopher Busch» (se WIBERG-net «Landet-Aageby-Ryde»), sønn av Peder FREDERIKSEN BUSCH og Marie Rasmusdatter Juul - og gift med Maren Charlotte Eggertsdatter Brygmann, som var en datter av Eggert CHRISTOPHERSEN BRYGMANN (15. sept. 1688 Vemmetofte, Præstø-17. april 1766), hoffskriver hos enkedronning Sophie Magdalene (se dansk Wikipedia «Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach»), og (~ 8. okt. 1737) Marie Pedersdatter Smith, datter av P. LARSEN SMITH og Cathrine Knudsdatter!

GREGERSEN:1978•••#NB 1: Jep (Jacob) Loren(t)zen (21. sept. 1738 Kappeln-1810 Bragernes) (~ 1. gang med Maren Dorthea Thorne [se THORNE-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Av II: Henrich Sigvard Scheel (1806–1891)», denne festningskommandant, som ble ~ 1. gang i 1835 med Karen Rosenberg Vogt [1810-55] og 2. gang i 1860 med Marie Louise Vogt [1817-1900], 1. hustrus søster og omsorgsfull mor for sine stebarn/søsterbarn på Oscarsborg festning; og ~ 2. gang med Karen Rosenberg Stranger, som ble svigermor til den mangeårige statsråd Jørgen Herman Vogt [21. juli 1784 Bragernes-12. januar 1862 Cha.], hvis mor var prestedatteren Abigael Monrad av Gjerpen prestegård: se den genealogiske oversikt «Stranger» A 1 og se PS’et her nedenfor) var en sønn av Lorenz Lassen (1696-1779) (og Ingeburg Hansdatter fra Sandager, datter av Hans Thomsen [1709-75], kådner, og Anna Nisses), sønn av Jürgen LASSEN (1660-1735), gårdeier, og Mette Jeppesdatter og altså en bror av Ingeborg Lassen (Petersen Lassen) (1. april 1695 Rinkenæs-1. mars 1783 sst.), som ble gift med Peter Thaysen (28/10 1694 Tummelsbjerg, Rinkenæs-6. juli 1737 sst.), sønn av Andreas Bruun Thaysen (ca. 1643 Rinkenæs-5. aug. 1696 sst.) (også ~ med Cathrine Bennike) og hustru Maren (?) NN (ca. 1650 Rinkenæs-ca. 1713 sst.). Hán var atter en sønn av Jes THAYSEN (ca. 1608 Rinkenæs-ca. 86 sst.) (og Maren NN), som var en sønn av Hans Thaysen (ca. 1575 Rinkenæs-ca. 1647 sst.) og Maren Petersdatter Bennike (ca. 1580 Rinkenæs-ca. 1629 sst.), hvis farmor, Anna Christine Petersdatter Bundesen (ca. 1540 Bolderslev, Bjolderup, Rise, Aabenraa amt-ca. 1517 Bennicksgaard, Rinkenæs, Lundtoft, Aabenraa), var en søster av Asmus Petersen, hvis SØNNESØNN, Hieronymus Hansen el. Bundesen (ca. 1620-96), ridefogd i Bolderslev distrikt og eier av Bolderslev Frigård 1656 (se ane # 460 på s. 26 nedenfor snart), i ekteskap (~ ca. 1656) med Maren Christensdatter fra Rabbøl ble far til bl.a. Conrad Hansen el. Buntzen, frigårdseier i Krusaa, som i 1694 ble gift med Ingeborg Hansdatter, datter av Lorentz HINRICHSEN (15XX-ca. 1669), eier av Oldemorstoft (østre del), og 2. hustru Ingeborg Jessen. Han hadde 1. gang vært gift med Kirsten Brodersdatter fra frigården Risbrik i nordre Haksted sogn, søster av bl.a. (se Langholz:1952, øverst på s. 23) Thomas Brodersen Riisbrich, borgermester i Odense, sogneprest Broder Brodersen Riisbrich i Gislev (se WIBERG-net «Gislev» og jfr. den genealogiske oversikt «Reimers» B 10 - se også visse korrigeringer av denne oversikten under INNLEDNING/FORORD) og prost Laurentius Brodersen Riisbrigh i Stepping: se WIBERG-net «Stepping og Frørup»!! Man kan merke seg at i de årene som har gått siden Carl Langholz i 1952 publiserte sin «Ahnetavle for Hans Heinrich Jessen og Helene Clausen f. Jessen / Nybøl og Aarslev Mølle • Hjordkjær sogn» har tydeligvis visse korreksjoner og presiseringer av hans forskingsresultat kommet til syne, fx. på visse gode GENi-nettsider, som hér kan eksemplifisere dette: Hos Langholz (se s. 67) er Bunde Jensen, nevnt 1483 som eier Bolderslev frigård, fikk bekreftet privilegiene i 1530, i ekteskap med NN far til NN Bundesdatter ~ «Hans Bennich, Rinkenæs (1559)», men riktig er det nok snarere: at ane # 3680 (på s. 62), sønnen Peter Bundesen (se GENi-nettside «Peter Bundesen» ved Flemming af Hagendrup Pedersen «Last Updated October 5, 2019»), frigårdseier i Bolderslev 1559-84, i ekteskap med NN ble FAR til Anna Christine Petersdatter Bundesen (ca. 1540 Bolderslev, Bjolderup, Rise, Aabenraa-ca. 1517 Bennicksgaard, Rinkenæs, Lundtoft, Aabenraa, hvis SØNN, nemlig PETER (!) Bennike (ca. 1558 Rinkenæs-ca. 1627 sst.) i ekteskap med Maren Marquardsdatter (ca. 1565-) (altså ikke bare med Maren «NN») ble far til ovennevnte Maren Bennike (ca. 1580 Rinkenæs-ca. 1629 sst.), som ble gift med Hans Thaysen, hvis sønnesønnesønn Peter THAYSEN ble gift med Ingeborg LASSEN! (Fortsettes!) PS: Det er én GENi-nettside, som det dessverre er altfor lett å komme over om man undersøker nærværende genealogi på egen hånd på nettet, nemlig Trond Høys nettside av «Last Updated: June 29, 2016» kalt «kone 1 Lorentzen», skjønt hun het Maren Dorthea Thorne. Dette drøftes nærmere: se ovennevnte henvisning til stamtavle Scheel. Forøvrig hadde Jacob Loren(t)zen også en yngre bror Peter Lorenzen (1742-), som ble gift med Barbara Schwencke, datter av Johann Friedrich SCHWENCKE (mor: Cath. Sofie Alberti) og 2. hustru Anne Kristine Gad (mor: Susanne Lauritzdatter Stang) og OGSÅ mor til Frederikke Wilhelmine Schwencke (1771 Bragernes-), som ble gift med Amund Linnæs Thorne (1772 Bragernes-1827) ifølge frimurergenealog Sveaas, som så forandrer sine opplysninger: jfr. atter nevnte sted i Scheel-stamtavlen. Men svært interessant er det videre, at sogneprest MONRAD i Gjerpen, prost, var en sønn av David Jørgensen Monrad (1666 Assens-1746 Skien) (~ 1. gang med Abigael Olsdatter Flor [1682-1704]) og 2. hustru (~ 1707) Barbara Leopolda (1670-1730), hvis bror Herman Leopoldus i 1739 ble adlet LØVENSKIOLD: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1708/1981, det 1. NB, hvor det fremsettes denne hypotese, at Herm. Leopoldus (d.Y.) adlet Løvenskiold og søster Barbara Leopoldas MOR født WIGGERS kunne ha vært gift 2 ganger, nemlig 1. gang den 9. mars 1664 under navnet Barbara Beate Wiggers - også omtalt som «in Kopenhagen»! - med Johannes Stolterfoht (1628-1670), agent i Lübeck - og så i 1674 i Christiania under navnet Barbara (kun: antagelig det alminnelig BRUKTE navnet) Wiggers med Hermann Leopoldus (1620-92) fra LÜBECK!! Men det er visst også kommet til ny kunnskap m.h.t. nettopp de Wiggers i løpet av de siste årene. For Barbara Wiggers var ifølge Rune Monrads GENi-nettsider av 18. april 2024 en datter av Hermann WIGGERS (1620 Amsterdam, Noord-Holland, Nederland[ene]-7. desember 1692 Christiania) og Maren Jørgensdatter (1630-5. juni 1683 Cha.), datter av en ukjent Jørgen (ifølge en GENi-nettside av 4. mai 2022 ved David Widerberg Howden. Og tilbake til Rune Monrad, så opplyser han også, at Barbara WIGGERS hadde en bror, Jørgen Hermansen Wiggers (1655-91), hvis personalia er blitt gitt på en GENi-nettside av 2. mai 2022 ved Bjørn Olav Haugom. (Heldigvis er det ingen anonyme «private brukere», som har blandet seg inn i denne antagelig ganske nye genealogi, som virker plausibel! Men at det har rådet mye tvil om både aktuelle kildegrunnlag óg tolkningen av disse, om da disse - flere viktige dokumenter - ikke må sies å ha vært manglende, og dette så sent som i november 2006, skulle følgende diskusjon på FORUM.ARKIVVERKET «Wiggers/Leopoldus — Lübeck/Amsterdam/Christiania-1600-tallet», kunne vitne om. Denne diskusjon har vel antagelig ligget til grunn for - eller vært medvirkende til - Per Nermos heller «beskjedne» eller forsiktige genealogi helt nederst på denne sin nettide NERMO.ORG/SLEKT. Men se også Willum de Wiggers! Denne hollandske mann, som var født ca. 1626 og KANSKJE VAR BARBARA WIGGERS HALVBROR, kom fra Amsterdam til Cha., hvor han døde i 1699, ble altså gift den 22. okt. 1675 [«hjemmeviet»] i Slottsmenigheten på Akershus med Eleonore Christine de Merode [se tysk Wikipedia «Merode (Adelsgeschlecht)»], som ble «hjemforlovet» den 4. okt. 1700 med David Nathanael Siltmann: se atter NERMO.ORG/SLEKT, men denne gang helt øverst på nettsiden!) Og i nærværende sammenheng: At det i den stolterfohtske stamtavle nevnes en Barbara Wiggers «in Kopenhagen», virker slett ikke overraskende på denne bakgrunn, men tvertimot RIMELIG (med en mor som het Maren JØRGENSDATTER); og heller ikke svekkes nevnte hypotese om Barbara (Beate) Wiggers TO ekteskap av opplysningen om, at Hermann Wiggers ble født i 1620 i Amsterdam! - Og hán - Jørgen HERMANSEN WIGGERS - ble gift med en Kirsten Lauritsdatter, hvis SØNN var Jørgen Jørgensen Wiggers (april 1691 Cha.-1725 Drøbak), hvis hustru var Maren Marie Madsdatter Berg (ca. des. 1687 Cha.-1738 sst.), som var en datter av Mads OLUFSEN BERG og Dorothea Pedersdatter Müller (1665 Cha.-1700 sst.), datter av Peder «Pedersson» Müller (og Karen Gjerdrum)! - PS: Her - under «klikk» på GENi-siden «Peder Pedersson Müller» - ble undertegnede under sin gjennomgang av de aktuelle GENi-nettsider møtt av «Access Denied / Error 16 / www.geni.com / 2925-08-24 18:24: 12 UTS», denne plagsomme «sikkerhetskontroll» som undertegnede A.S. OGSÅ ble utsatt for i mange dager under arbeidet med den TILSVARENDE WIGGERS-genealogi i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1707/1981, hovedteksten og det 1. NB!) og Karen Olsdatter Gjerdrum (ca. 1640 Gjerdrum, Akershus-ca. 94). (Men se GENEALOGI.NO.WIKI «Christiania-familien Müller gjennom 10 generasjoner», denne kildetro bok av 1986 [DIGITALISERT VERSJON] av C.S. Schilbred, som heretter vil bli fulgt i mye av det vesentlige!) Og Peder PEDERSEN MÜLLER (se Nesodden kirke) og Karen OLSDATTER GJERDRUMS eldste sønn var Anthoni Müller (døpt den 13. sept. 1678-8. juni 1748 Cha.), stadskaptein, fikk bestalling som stadsmajor i Cha. den 4. juli 1733 under kong Christian IVs besøk i byen, og som ble gift den 14. aug. 1709 i Cha. med Anna Collett (11. aug. 1690 Cha.-14. nov. 1728 Aachen, «hvor hun oppholdt seg for å besøke bad»), datter av kommerceråd James COLLETT og Karen Leuch: se atter den ovenfor brukte, genealogiske oversikt «Stranger» A 1 - men denne gang sammen med den tilknyttede oversikt «Stranger» A 2, hvor nemlig James COLLETT (1655 England-1745), kommerceråd i Cha., står oppført med sin hustru (~ 1686) Karen Leuch (1666-1745), datter av Peder NIELSSØN LEUCH (1636-93) og (~ 1633) Anne Mortensdatter Heide! (Se også litteraturlisten her ovenfor under Arends:1932!) Schilbred opplyser på s. 27 om Ole «Oluff» Pederssøn Müller (1677-1716): «20. februar 1715 giftet han seg i Christiania med Christine Ancher, døpt der 25. august 1674, datter av Erick Ancher og Maren Laursdatter. / [Mindre skrift:] Christian Anchers far er den eldste kjente av den norske Ancher-, senere Anker-slekten. Han var født i 1644,** kom i 1666 til Christiania hvor han ble kjøpmann og 12. februar 1673 - se kirkebok - gift med Maren Lauritzdatter (1651-1725), datter av stadskaptein Lauritz Lauritzen og Maren Didriksdtr. Tack. Han drev stor trelast- og vinhandel og etterlot seg en betydelig formue ved sin død 22. mai 1699. Blant barna var sogneprest til Land Bernt Ancher (1680-1724), g.m. Karen Tanche (1685-1758), og under et opphold hos dem i 1716 opprettet Ole Pedersen Müller og Christine testament. / Ole døde visstnok kort etter og enken ble boende i Land, hvor hun døde i april 1743 på gården Nes.» VIKTIG: Sogneprest Bernt ANKERS sønn, Christian Ancher (1611 Søndre Land-85 Cha.), justisråd etc, ble gift i 1744 i Cha. med Karen Elieson (1723-1806), datter av Iver ELIESON (3. nov. 1683 Bragernes-4. nov. 1753 Cha.) (se NBL «Iver Elieson»), trelasthandler, og (~ 1719) Karen Pedersdatter Müller (1670-1756) (mor: Karen Olsdatter Gjerdrum, som ble eier av Bogstad gård 1670-1756: se her nedenfor under det 2. NB) og altså en SØSTER av Kirsten Eliesen (Elieson) (1721-54), som ble gift med Michael Heltzen (1712 Cha.-1770 Kongsberg), som ble gift 2. gang i 1760 med Helle Margrethe Lachmann (1743-63), datter av Andreas Lachmann (1685 Strømsø-1752 Grefsen), lagmann på Opplandene, og Dorthe Andersdatter Simonsen (1668-1740). Og denne Kirsten ELIESONS mor, Karen Mortensdatter Leuch, var en SØSTER av Niels Mortensen Leuch (1790-60), trelasthandler i Cha., grossist, som ble gift med Cath(e)rine Hellesdatter (1710 Cha.-1760 sst.), og av Peder Mortensen Leuch (1692-1746), som ble gift med en SØSTER av brorens hustru, Anne Cathrine Hellesdatter (1708-48): se norsk Wikipedia «Heltzen»!! - Så følger nederst på siden note **: «I C.J. Ankers „Stamtavle over Familien Anker“ (Kra. 1889) oppgis at han var født 4. okt. 1644 i Gøteborg, i Norsk Biografisk Leksikon oppgis Lübeck som fødested (biografi skrevet av Edv. Bull).» Se dog norsk Wikipedia «Erik Olufsen Anker»: «I sin ungdom var Erik Anker i tjeneste hos kjøpmannen Peter Bahrum i Lübeck, og beskrives sent på 1660-tallet som «Sr. Peter Bahrums Tjener af Lübeck». Han kom i 1666 til Christiania for å inndrive forskjellige tilgodehavender som Bahrum hadde i Norge.» Se også Erich Olsen Ancher! Men et søk etter «<Peter Bahrum, Kaufmann im Lübeck> gir bare dette svar (AL-oversikt): «Es gibt keine öffentlichen Informationen über einen Kaufmann namens Peter Bahrum in Lübeck, die mit einer schnellen Suche gefunden werden können. Es ist möglich, dass Peter Bahrum eine historische oder private Person ist, über die keine breiten Informationen in den Suchergebnissen verfügbar sind, oder dass sein Name in den Suchanfragen nicht korrekt ist.» (Men man vet altså fra Lübecks arkiver, at hans forretningsvirkomhet på denne tiden var turbulent: «Basert på informasjon fra Lübeck byarkiv [!!], ser det ut til at kjøpmann Bahrum's finansielle situasjon var ganske ustabil i denne perioden.» (Som det egentlig opplyses ganske så megetsigende om i ovennevnte biografi over Erich Olsen Ancher [besøkt nå siste gang den 28. aug. 2025].) - Tilbake til Schilbred: S. 28 nederst på siden med liten skrift: «James Colletts søster Mathia (1737-1801) ble i 1758 gift med Morten Pederssøn Leuch (1732-68), og han overtok i 1756 Bogstad etter sin bestemor Karen Pedersdatter Müller (g.m. Morten Leuch d.e.) [her mangler vel et punktum] Mathia Collett ble etter James Colletts død i 1768 gift med kammerherre Bernt Anker (1746-1805), ekteskapet ble inngått i 1773. Bogstad med alt underliggende jordegods ble i 1775 overdratt til Bernt Ankers bror minister Peder Anker.» VIKTIG: Jevnfør dette PS med BRÜNING/LEFÈVRE/BARTELS/STOLTERFOHT/MUNTER-genealogi i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Scheel:1958, det 3. NB!

GREGERSEN:1978•••#NB 2: Karen OLSDATTERS dattersønn var altså Maren Marie Madsdatter Berg (ca. des. 1657 Cha.-1738 sst.), som ble gift med Jørgen Jørgensen Wiggers (april 1681 Cha.-1725 Drøbak); - og hennes yngre sønn var Ole (Oluff) Pederssøn Müller (døpt den 15. aug. 1677 i Cha.-1716), som den 20. feb. 1715 ble gift med Christine Ancher (døpt i Cha. 25. aug. 1674), datter av Erich ANCHER (også den senere slekt Ankers stamfar) og Maren Laursdatter! Og Christine ANCHERS yngre bror var sogneprest til Land Bernt Ancher (1680-1724), som i ekteskap med Karen Christophersdatter Tanche ble far til Christian Ancher (17. juni 1711 Søndre Land-85 Cha.), justisråd etc., ble gift i 1744 i Cha. med Karen Iversdatter Elieson (1723-1806) (mor: Karen Mortensdatter Leuch (1694-1765): se SLEKTSTREET i norsk Wikipedia «Leuch». Og justisråd ANCHER fikk 4 kjente sønner i norsk historie: 1) Iver Anker (Ancher) (1745-72), kammerherre og eier av Frogner Hovedgård, som ble forlovet med Christiane von Haxthausen (1743 Kbh.-16. des. 1815 i Trondheim) (mor: Juliane Dorothea von Eldern: se [kommer]), som ble endelig gift med Christian Ernst Heltzen (1745 Kbh.-1825 Trondheim), sønn av Poul HELTZEN (1711 Cha.-72 Lilliendal) (mor: Sophie Cathrine Vogt) og Karen Collett (1725 Cha.-85 Lillliendal, Vordingborg); 2) Bernt Anker (Ancher) (1746-1805), kammerherre, som ble gift med Mathia Collett (1737-1801), enke etter Morten Leuch d.Y. (1732-68), hvis farmor var Karen Pedersdatter Müller (1679-1756), eier av Bogstad gård 1717-56; 3) Peder Anker (Ancher) (1749-1824), statsminister, eier av Bigstad gård og Bærums verk, som ble gift med Anne el. Anna Elisabeth Cold (1749 Sorø-1803 Bogstad), datter av Isaac Andreas COLD (1716 Fredrikshald-61 Cha.) og Cathrine Elisabeth Petersdatter Nissen (1717-51) (mor: Anna Agatha Beckman [1697-]), som ble gift 2. gang med Isak Andreas von Mangelsen (ca. 1693-1769), sønn av Marquard Otto v. MANGELSEN og Ide Sophie Fredriksdatter Budde; og endelig 4) Jess Anker (Ancher) (1743-28. mai 1798 ved selvmord), grosserer, som ble gift med Karen Elieson (1759-96), datter av Morten LEUCH ELIESON (1724-63) (mor: Karen Mortensdatter Leuch) og Dorothea Eriksdatter Mogensen! Men denne samme, tett sammenknyttede slektskrets gjentok seg i kjølvannet av følgende SVENSK-TYSKE GENEALOGISKE SAMMENHENG: Se nemlig genealogi «von Döbeln» slik denne er blitt fremstilt i sin sammenheng med COTHMANN/HILLEN/JUNGE/BRAND/KOHL-genealogi her ovenfor i nærværende litteraturliste under Buek:1840, det 4. NB! Se gjerne også ROSKILDEHISTORIE «Döbeln»! For ikke bare ble Johannes Jacobus Döbelius opptatt i den tyske riksadel i 1681 samt gift med Anna Elis. v. Hillen (mor: Anna Elis. v. Cothmann), men sønnen (ikke broren, slik det kan se ut som i den svenske genealogien - innen man betenker kronologien), Johan Jacob Döbelius (1674 Rostock-), ble adlet i Sverige v. Döbeln til Björkholm (~ 2. gang i 1738 med Maria Scheuerle [1696-1762], datter av Georg SCHEUERLE og Adelgunda Schultz samt ~ 1. gang i 1716 med Johan Eriksson Klinthe [+ 1731], hvis bror Nils Klinthe ble adlet Klintenhielm: se genealogi «Klintenhielm») som i sitt 1. ekteskap (~ 1698) med Dorothea (v.) Minden (1674 Göteborg-1737) (mor: Margareta Sebrand) ble far til Anna Elis. v. Döbeln (1714-94), som i 1729 ble gift med Hans Hummel adlet Hummelhielm (1694-1772), hvis sønnedatter Hedvig Eleonora Hummelhielm (mor: Maria Catharina Douglies) ble gift i 1786 med greve Adolf Fredrik Frölich, hvis datter, Hedvig Lovisa grevinne Frölich, ble gift i 1822 med norsk minister i Stockholm Jørgen Herman Vogt i dennes 2. ekteskap!! 1. gang hadde han vært gift med Ingeborg Maria Lorentzen (1788-1821), som var en datter av Jep (Jacob) LOREN(T)ZEN (21. sept. 1728 Kappeln, Rinkenes-1810 Bragernes) (~ 1. gang med Maren Dorthea Thorne) og 2. hustru Karen Rosenberg Stranger (1751-1817), datter av Per (Peder) LARSEN STRANGER (1723-61), énebarn (og Inger Marie Darre [1730-59], potretter av ekteparet finnes i Drammen Bymuseum), som var en sønn av Lars JØRGENSEN STRANGER av Hønen (1680-1749) (mor: Dorothea Stranger!) og 1. hustru (~ 1722) Sophie Rosenberg (+ 1723 Bragernes). Og med sin 2. hustru (~ 1726) Cathrine Jacobsdatter Karre (1709-86) (mor: Cathrine Nicolaisdatter Emitz) ble denne Lars STRANGER far til Kathrine Larsdatter Stranger (1728 Eidanger-63 sst.), som ble gift med Jørgen Herman Monrad (1719-63) (mor: Barbara Leopolda!), sogneprest til Gjerpen, prost, hvis datter, Abigael Monrad (1757 Cha.-29. okt. 1812 Nord, Nord-Paus de Calais), ble mor til den nettopp nevnte, mangeårige statsråd Jørgen Herman Vogt: se atter SLEKTSTREET i norsk Wikipedia «Leuch»! Og er det ikke på dette sted blitt trukket frem frimureri i forbindelse med (særlig) slekten Anker, så kan det i hvert fall nevnes her: at de to døtre Vogt av 1. ekteskap, som ble gift med kommandant Henr. Sigv. Scheel på Oscarsborg festning, var helsøstre av Jacob Vogt (1819–1906), som var «Ordførende Mester» - som det heter på frimurerspråket - i Johanneslogen St. Olav til den hvide Leopard i Christiania.

GREGERSEN:1978•••#NB 3: Se ANGELFIRE.COM «Merode»! Isabella Margareta Franziska Scheiffart von Merode (1649-5. jan. 1701 Brüssel), Marquise de Westerloo, var 1. gang gift i 1665 med sin onkel Maximilian de Merode (+ 1675) og ~ 2. gang den 21. feb. 1677 med hertug Joachim Ernst II av Schleswig-Holstein-Sonderburg-PLÖN (1637-1740) (se norsk Wikipedia «Joachim Ernst av Schleswig-Holsten-Sønderborg-Plön-Rethwisch») (mor: Dorothea Augusta av Holstein-Gottorp [1602-82], hvis mor jo var en prinsesse av Danmark), hvis sønn, hertug Johann Ernst Ferdinand av S.-H.-S.-Plön (1684-1629), ble gift med Marie Celestine de Merode (ca. 1678-1725), datter av Claudius François de MERODE, Marquis de TRELON, og Anne Dieudonne de Fobert. Og denne ISABELLA var en datter av Ferdinand Philip Marqui de Westerloh etc. (21/10 1626-1653) (og [~ 1645] Marie Madeleine de Grand-Vilain [1622-74], som ble gift 2. gang med Albert François de Croy, Cte. de Meghem), som var en sønn av prins Floris Cte. de Merode (1598-1638) og (~ 1624) Anna Maria Sidonia grevinne av Bronckhorst (1601-1646) (se nederlandsk Wikipedia «Anna Maria van Bronckhorst-Batenburg-Steyn»), som var en datter av Maximiliaan van BRONCKHORST-BATENBURG-STEYN greve av Batenburg (etter 1561-Batenburg 1641) og Johanna van Ketteler (+ før 1636), datter av Johan van (von) KETTLER-NESSELRADT (ca. 1520-86) og Agnes Schenk v. Nideggen (ca. 1505/25-1602), datter av Johan Hendrik (evt. bare Heinrich) SCHENK v. NIDEGGEN (se tysk Wikipedia «Schenk von Nideggen (Adelsgeschlecht)») og Anna «v. Vittinghoff-Schell» - eller snarere Anna Elsken v. Vietinghoff gen. Scheel (se tysk Wikipedia «Vietinghoff (Adelsgeschlecht)», enke etter Gert van der Heiden og datter av Robert v. VIETINGHOFF gen. SCHEEL (+ 1524) og Margret von der Recke]]: se tysk Wikipedia (kommer). - Johan von KETTELERS eldre bror var Gotthard Kett(e)ler (1516-87) (se tysk Wikipedia «Gotthard Ketteler»), fra 1559 den siste «Landmeister des Deutschen Ordens in Livland» og fra 1561 den første hertug av Kurland og Semgallen (se norsk Wikipedia «Zemgale»), som i 1566 ble gift med prinsesse Anna av Mecklenburg (1533 Wismar-1602 Mitau), SØSTER av hertug Ulrik III av Mecklenburg-Güstrow (1527-1603): se norsk Wikipedia Ulrik III av Mecklenburg-Güstrow»!!

GREGERSEN:1978•••#NB 4: Se nettsiden GENEALOGI.NO/WIKI «Norsk prestehistorie - Bragenes prosti», hvor særlig den opplistede slottsprest Jochum «Rasmussen» (sic!) Lobes er av spesiell interesse i aktuelle løvenskioldske sammenheng! Han het ikke «Rasmussen», men var slottsprest på Akershus og født ca. 1624 i Mecklenburg! (Fortsettes.)

• °°°Grohse, Ian Peter: «Reformasjon på Færøyene - en nordtysk kulturarv?» I: Harald Kaveh, Harald Endre Tafjord og Ola Teige (red.): «Kontaktsoner og grenseområder. Interaksjon, konflikt og samarbeid i Norden, Midtøsten og Midtvesten ca. 1520-2020 (Cappelen Damm Akademisk 2022 [evt. noe senere?]), s. 23-46. Da det i denne bok også finnes en artikkel på s. 189-210, «Tomt land - ny nasjon» (om H. Koht) av Åsmund Svendsen, finnes denne oppføring også i Scheel (utdypende artikkel), DEL III, under Svendsen:2022 (hvis utgivelsesåret er galt, vil dette bli rettet opp - ant. på mandag den 3. nov. 2025 - etter å ha fått ringt forlaget om dette).

• °°°Gude, Magda: «Slekten Gude» (Oslo 1935): Se WITTMACH(WITTMACK)-genealogi på s. 34 ; og på s. 97 og 104 (jfr. litteraturlisten her nedenfor under Höft:1888! Se norsk Wikipedia «Gude». Se også Gude!

• °°°Gulowsen, oberst I (vel = Jacob G.): «Fra Woldemar Løvendahls Tid. Generalløitn. Tritzschler og Forræderiprocesserne 1710–1715.» I: Historisk Tidsskrift, Fjerde Række, Sjette Bind (Kristiania 1910), s. 90-131! - S. 99f: «— Som senere skal meddeles, var v. Platen en høist tvivlsom Person, der før Løvendahls Snkonst visselig var sendt op til Norge kanske mest for at hokde den mistænksomme Kong Fredrik IV à jour med Forholdene. Vibes Skrivelser til de Styrende i Danmark har vel ogsaa havt noget med Platens Mission at bestille. Under alt dette kom Baron Voldemsr Løvendahl til Norge 26de Sug. 1710 som „Øverstbefalende over den norske Hær og Guvernør foe Civiletaten„2 [se note 2 her nedenfor snart] og [s. 100:] sendte efter sit flrste møde med Slotsloven under 30te s. M. fra Kristianie følgende Indberetning til Kongen:» Note 2: Resp. Udn 27/7 og 2/8 1710. Løvendahl, Ulrik Fr. Gyldenløves Søn i hemmeligt Ægteskab med Narie Urne — f. 25/9 1660 — havde i sine tidligere Dage havt høie Stillinger i den dansk-norske Hær og var saavel fra denne Tid som paa Grund af sin Fødsel vel kjendt med danske og norske Forhold. Sit første Felttog med den norske Hær havde han gjort under Faderen ved dennes Indrykning i Dalsland 1679. — Han fik Afsked fra dansk Tjeneste 16/6 1705, hvorefter han blev ansat [s. 160:] ved August af Polen og Saxens Hof. I 1708 indlededes Underhandlinger med ham om at træde i dansk Tjeneste, hvilket han dengsng besvarede med, at han var parat. — Efterat der senere gjentagende var gjort Henvendelse herom fra Fr. IV, blev han endelig • p e r m i t t e r e t • f r a • s i n • S t i l l i n g • s o m • H o f m a r s c h a l • v e d • d e t • p o l s k-s a x i s k e • H o f • t i l • d e n • d a n s k e • K o n g e s • T j e n e s t e • i • N o r g e, h v o r • h a n • u n d e r • A l l i a n c e n • m e d • D a n m a r k • skulde betroes Kommandoen over den norske Hær.» Jfr. duellanten Joachim Ernst Scheel (1675-1707), som tok tjeneste som oberstløytnant hos Friderich August II den sterke av Sachsen-Polen, men som allerede i januar 1707 døde i Königsberg av en ondartet feber, som FORHENVÆRENDE sachsisk oberst. Se norsk Wikipedia «Waldemar Løvendal» !

• °°°Hagedorn, Anton, høygradsfrimurer og arkivar: se under Lappenberg, Johann Martin! Se dessuten tysk Wikipedia «Anton Hagedorn». Man kan merke seg at en «streng» Wikipedia-medarbeider «Verifizier» den 20. juli 2024 har fjernet følgende tekst fra artikkelen om denne «von 1919 bis 1927 Großmeister» med den - kan det innvendes! - uholdbare begrunnelse «Nicht Relevantes entfernt (denne fjernede tekst er hér markert med rød skrift): «Anton Hagedorn war werheiraret mit Helene Marie Friederike, geborene Krahnstöver, mit der er fünf Kinder hatte. Einer seiner Söhne war der Jurist Hugo Gustav Albrecht Hagedorn, Rechtsanwalt bei Esche Schümann Commichauvon 1920 - 1934.»; se også «ESCHE Sozietätsgeschichte Zusammenfassung», s. «4 av 8».

• °°°Hagemann, Gustav Alexander: «Landmandsslægten Hagemann gennem firehundrede år» (Nymølla, Ystad 1981), s. 80: «* Slægten Scheel (Schiele/Schéele/von Scheele/von Scheel) stammer fra Vorpommern og kan føres tilbage til 1321 (adlet af hertug Otto I. [se tysk Wikipedia «Otto I. (Pommern)»]). Den foreliggende gren kommer fra Leezen (vest for Lübeck) og stammer fra provsten Johannes Scheele på Rügen (1526-1600). Slægten adlet i Sverige (von Scheele) 1768 og i Danmark 1890 [[altså naturalisert; men uansett:!!]. / Johann Hinrich Scheele f. 1679 16/2 i Leezen (Segeberg), forpagter på Rohlfshagen, d. på Halendorf 1643 4/3. Søn af Matthias Scheele. G. m. Anna Dabelstein. / 2. Christian Scheel, f. 1706 25/2 på Rohlfshagen, d. på Osterrade 1782 25/10. G. i Oldesloe 1732 m. Dorothea Sabina Knasck, f. i Ahrensburg 1705 29/4. Først inspektør på Fresenburg, siden forpagter på Rohlfshagen 1615-34 samt Halendorf (Schönewalde). Medejer 1772 af Osterrode og Kluvensiek. / 3. Christian Friedrich Scheel, amtsfoged. / 4. Christian Johann Scheel, forretningsmand Kissabon-Altona. / 4. Anna Dorothea Scheel, f. 1741?16/5 på Halendorf, d. 1812 8/4 på Süderuphof (Flensburg) hos sin eneste datter g.m. Nicolaus von Thaden. G.i Schönwalde 1767 24/4 m. godsejer, justisråd (26 a) Georg Heinrich Hagemann» osv.! Se «Konsanguinitetstavle Hagemann - Scheel*» på s. 81!

• °°°Hasse, P.: «Schleswig- Holsteinische Regesten und Urkunden» 786 - 1250 (1886/1972); 1250 - 1300 (1888); 1301 - 1340 (1896).

• °°°Hauch-Fausbøll, Th. «Den Hagemann’ske Slægtebog» (Kbh. 1905). (Jfr. Hagemann:1974 i litteraturlisten her ovenfor!) S. 7: «Foruden Panker havde Hagemann ogsaa Godset Güldenstein i Hansühn Sogn ved Oldenburg (i Holstein) i Forpagtnimg, og her boede han med sin Familie fra Slutningen af 1760ernr til Begyndelsen af 70erne. 1767, 24. April holdt han Bryllup i Schønwalde i Holsten med • A n n a • D o r o t h e a • S c h e e l, der var født 1741 paa Halendorf, en Forpagtergaard, som hendes Fader Christian Scheel dengang drev. Den laa under Godset Mönch-Neversdorf i Schönwalde Sogn, hvor Anna Dorothea blev døbt 16. Mai. Sammen med sin Svigerfader købte Hagemann 1772 for 156,000 Thaler Kurant (o. 500,000 Kr.) af Grev Detlev Reventlow til Emkendorf [se også DBL «Ditlev Reventlow - konseilsmedlem»] de to smukt beliggende og frugtbare Godser Osterrade og Cluvensiek ved den nuværende Kielerkanal. Medens Scheel tog Bolig paa Osterrade, flyttede Hagemann til Cluvensiek, men 1782, 25. Oktober døde Svigerfaderen i en Alder af 76 Aar og 8 Maaneder og efterladende 3 Sønner, 3 Døtre, 17 Børnenørn og 1 Barnebarnsbarn. Af Sønnerne ble Ludvig Matthias Scheel Medejer af Osterrade og Cluvensiek, men da han kort Tid efter købte det adelige Gods Tesdorf, 1 1/4 Mil sydvest for Oldenburg, blev Hagemann Eneejer, og nu flyttede han vistnok til Osterrade, hvor han i hvert Fald boede i Slutningen af 80erne.»

• °°°Hauch-Fausbøll, Th.: «Slægten Maccabæus yngre Led», i: Personalhistorisk Tidsskrift 56. Årg. (10. rekke, 3. bd., 3.-4. hefte, 1936), s. 233-236. Merk at den hér innledningsvis omtalte stammor Ursula Bjørnsdatter Maaneskiold var en datter av Bjørn Knudsen Maaneskiold til Ettrup (+ før mars 1595) (se HOLBEK) (og Kirsten Jørgensdatter Ulfeldt [«af Vrangstrup»]), men at denne Bjørn IKKE var en sønn av Knud Jensen (Jude) i ekteskap med en «Anne Pedersdatter Haar», slik det hevdes feilaktig i Danmarks Adels Aarbog - og fremdeles av Finn Holbek, som atter forholder seg til UTDATERT DAA-litteratur «lykkelig uvitende» (?) om dette. Se norsk Wikipedia «Oluf Pedersen Maaneskiold»!! Og se norsk Wikipedia «Oluf Kalips» (ca. 1520-92 Tose setegård, Torsnes). Han var Norges rikes kansler og gift 1. gang med Birgitte Ivarsdatter Jernskjegg (1536 Hedmark-1566); og ~ 2. gang med Inger Jørgensdatter Litle til Tose (+ ca. 1621), og han var en SØNN av Peder HERLOGSON KALIPS (1494 Torsnes-1564 Sarpsborg), lagmann i Oslo, og dennes 1. hustru Gyrid Olausdatter Holter (1484 Holter, Nes, Romerike-1544). Og denne lagmann i Oslo ble 2. gang gift med ingen andre, enn Sigrid Knudsdatter Måneskiöld (født i Arlösa etter ca. 1521), som nettopp var en DATTER av Knud JUDE MÅNESKIÖLD (ca. 1500 Orresholm i Norge-1567 Arlösa), 1540 landsdommer i Sønder Halland og 1563 tilforordnet proviantmester samme sted, og Anne Pedersdatter Romel (1505 Halland-etter 1532 Olsnäs, Stenkyrka, Tjörn), som altså DAA/Finn Holbek feilaktig kaller «Pedersdatter Haar»! På denne bakgrunn er det ikke overraskende, at Th. Hauch-Fausbøll innleder sin artikkel med disse ord: «Stamtavlen over Slægten • M a c c a b æ u s • i Adels Aarbogen 1903 [se DAA «Maccabæus» på s. 306ff {= nettside «349 av 578»ff}; i samme årbok av 1903 på s. 299ff {= nettside «340 av 578»ff}, finnes også den enda dårligere og MANGELFULLE stamtavlen «Maaneskiold»] har faaet nogle højst tiltrængte Supplementer ved Museumsdirektør I. A. Jørgensen og Læge Zahrtmann, men selv den saaledes supplerede Stamtavle trænger til Tilføjelser, af hvilke jeg her skal meddele, hvad jeg i Aarenes Løb har samlet. Særlig skal jeg henlede Opmærksomheden paa de to Fætre af Navnet • J a c o b • Maccabæus, der er bleven forbyttede og den ene opført med den andens Kone.» Heller ikke er det særlig overraskende, at Hauch-Fausbøll nøyer seg med å nevne, at slekten Maccabæus’ stamfar, landsdommer fra 1610 i Sønder og Nørre Halland Claus Maccabæus (hvis mor - ifølge den mere fullstendige og på dette punkt korrekte tavle i DAA - var Kirsten Clausdatter Gagge), var gift med «U r s u l a • B j ø r n s d a t t e r • M a a n e s k i o l d» punktum. Allerede hennes såkalte farmor «Anne Pedersdatter Haar» har kanskje virket så avskrekkende på forfatteren, at han har unnlatt å nevne - selv hennes foreldre?! - Men det er vel endelig slik, at denne STAMMOR (for de yngre ledd!) Ursula BJØRNSDATTER MAANESKIOLD må ha vært en datter av Bjørn Knudsen Maaneskiold til Ettrup, hvis SØSTER Sigrid KNUDSDATTER MÅNESKIÖLD født i Arlösa ble gift med lagmann i Oslo Peder Herlogsen Kalips i dennes 1. ekteskap! Interessant er det derfor også, at slekten HARTMANN snart dukker opp i Maccabæus-stamtavlen: Ursula Björnsdatter Maaneskiolds sønn, Björn Maccabæus (+ før 1676), ble nemlig gift med Helrad Corfitzdatter Akekeye, hvis sønn, Jacob Maccabæus, nevnt i 1686 som skipsløytnant, fikk tillatelse til å gifte seg den 10. mars 1683 med Anne Clemensdatter Toftdal, hvis sønn, Bjørn Maccabæus (døpt 29. des. 1683 i Holmens kirke i Kbh. og begr. 7. mars 1721 i Frydendal «til Kirchen blef betakt 2 slette daler»), ble 1714 kalt «Garder af Livkompagniet», men var 1618 avtakket soldat. Han ble gift den 13. jan. 1714 i Garnisons danske menighet i Kbh. med «Pigen • M a r e n • J e n s d a t t e r • A a g a a r d» (se FINN HOLBEKS nettside), hvis sønn, Jens Biørn Maccabæus (1720-1806), som fortsatt var møller 1781 i Boes Mølle i Havnelev, ble gift med Inger Nielsdatter (1725-begr. 10. okt. 1798 i Spjellerup), hvis datter, Maren Jensdatter Biørn, ble gift 1. gang ca. 1766 med skoleholder i Lille Hedinge Michael Hartmann (ca. 1715-19. nov. 1781 Lille Hedinge, Præstø, sønn av Polycarpus HARTMANN (ca. 24. mai 1668 Nykøbing Falster-27. april 1717) og Ida Hedvig Møller (1676-1758) (se SCHUMACHER-genealogi etc. i NB 2) og altså en yngre bror av presten Caspar Ernst Hartmann (1798-86), som ble gift med Maren Jensdatter Mörch (1712 Tvede-76 Randlev) (mor: Karen Lydersdatter Lassen: se SUHR/SCHOW/STAMPE/MUMME/SCHEEL-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Anne Sophie v. Scheel (1747 Rendsburg-1818)» (gift i 1771 i Glykstad [Glückstadt] med offiseren Jørgen v. Schow [1737/39 Holbæk-1802] [mor: Anne Elisabeth Stampe Christensen])! (Men se da helst FØRST presisering av denne henvisning - nemlig m.h.t. en plassering av nevnte Karen LYDERSDATTER LASSEN i sammenhengen - her nedenfor under det 1. NB! Og se dessuten litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Ferslew:1927, det 2. NB - ja, på FLERE STEDER i dette ekstraordinært viktige notabene; og se OGSÅ det 3. NB dér!!) Og disse brødrene HARTMANNS foreldre var hoffapoteker Christoffer Hartmann (1630 Brandenburg-83) og Magdalene Sibylle Heerfor(d)t (ca. 1640 Nykøbing Falster-etter ca. 1685 sst.): se medisinhistoriker CARØES artikkel om enkedronning Sophies «Hoffstat» og apoteker Christoffer (Christopher) HARTMANN og dennes svigerfar apoteker Christopher Heerfort på (særlig) nettsidene 13, 14 og 17; og se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Maibøll:1959, det 1. NB! Men Ursula BJØRNSDATTER MAANESKIOLD står også oppført i stamtavlen som mor til den yngre sønnen Christian Maccabæus til Skousholm, som ble gift med M a r g r e t h e • B e n t s d a t t e r • K ø l l e r • f. • v. • R a a d e»: se NB 3! Et trist PS: Det vises her ovenfor til Finn Holbeks nettside: Sin vane tro er denne genealogiske skribent en SELEKTIV sådan, men denne gang jukser han utilslørt i sitt fag ved - på aktuelle nettside om «Bjørn Maccabæus» - å vise til (nettsiden er besøkt den 31. juli 2025) - under «Kilder» - «2. [S639] Th. Hauch-Fausbøll, Slægten Maccabæus yngre Led, (Personalhistorisk Tidsskrift), side 235, IV. - (234, 1), 1936.» Og så langt er jukset ennå ikke trådt i kraft, for med sin hustru «Maren Jensdatter Aagaard d.†» står Bjørn Maccabæus oppført med 3 barn, hvorav det yngste benevnes - i overensstemmelse med Th. Hauch-Fausbølls stamtavle - «Jens Bjørn Maccabæus, f. 1718, d. 20 jun. 1806, Spjellerup, Marvede, Øster Flakkebjerg, Sorø, Danmark (Alder 88 år)». Men klikker man så på denne person, så kommer man dessverre inn på den falske nettside «Jens Bjørn Maccabæus» (1718-1806) (se atter FINN HOLBEKS nettside, denne gang selve den begredelige siden «Sidst ændret 30. nov. 2018»), hvor det STADIG vises til: «Kilder 2. [S539] Th. Hauch-Fausbøll, Slægten Maccabæus yngre Led, (Personalhistorisk Tidsskrift), side 235, V. - (235, 3), 1936.» Men på en ureglementert måte. Skjønt denne usle eller plutselig gjennomførte amputasjon uten forvarsel kanskje ville kunne lure eller forvirre/villede en leser eller to, er den vel i virkelighetens verden allikevel bare en fattig ILLUSJON, et slags mislykket forsøk på å «fjerne» visse ord, som jo uansett står på trykk i Personalhistorisk Tidsskrift (nå endatil lagt ut på nettet!) - og OGSÅ om Holbek ikke nevner dem. (Også denne nettside er besøkt den 31. juli 2025.) Og så «opplyser» altså genealogen Finn Holbek under «Notater»: «° Møller i Spjellerup. / ° var endnu 1781 Møller i Boes Mølle i Havnelev, havde i sine senere Aar som Pensionist fra Vemmetofte Kloster Bolig i det forrige Skolehus ved Spjellerup Hospital.» Men Th. Hauch-Fausbøll SELV SKRIVER OGSÅ PÅ S. 235 (i denne éne, samme setning): «… ved Spellerup Hospital, † 14. Juni 1806 i Spjellerup; [her en note 8: ‘Vemmetofte Gods Skifteprotokol 1796–1808, fol. 39 b. og fol. 329 b. og 333 b.’] g. m. • I n g e r • N i e l s d a t t e r, f. 1725, begravet 10. Okt. 1798 i Spjellerup. [Og han fortsetter umiddelbart:] Børn 1–2: / 1. • M a r e n • J e n s d a t t e r • B i ø r n; g. 1° c. 1766 m. Skoleholder i Lille Hedinge • M i c h a e l • H a r t m a n n, f. c. 1717, † [s. 236:] 19. Nov. 1781 i Lille Hedinge; g. 2° 6. Juli 1782 i Havnelev m. Væversvend • R a s m u s • N i e l s e n. / 2. • N i e l s • J e n s e n • B i ø r n • M a c c a b æ u s, kaldet • N i e l s • B i ø r n, f. c. 1753, † 1802, Møller i Rønnebæksholm Mølle, se VI.» Og hán ble gift «21. April 1774 i Havnelev m. Jomfru • D o r t h e • R u d e, f. 1749, begr. 26. Marts 1891 i Rønnebæk» osv.! Altså har Finn Holbek med henvisning til bruk av Hauch-Fausbølls forskning allikevel/samtidig «FJERNET» - eller egentlig: unnlatt å nevne - den tekst/de opplysninger, som forskeren selv har funnet det VIKTIG å ha fått frem i dagens lys, noe, som klart og tydelig kommer til uttrykk i nettopp den note 9 som omtales nedenfor under det 5. NB! Her presenteres endatil en hel barneflokk HARTMANN, hvorav det eldste barnet bar et ganske spesielt fornavn, og døde tidlig, dessverre, men hvis NAVN gjør det ganske så enkelt å kunne identifisere hele denne barneflokks besteforeldre som hoffapoteker Christopher (Christoffer) Hartmann (1630 Brandenburg-83) og Magdalene Sibylle Heerfort (Heerfordt) (ca. 1640 Nykøbing Falster-ca. 1685 sst.): Note «9 Børnene var: 1. • P o l y c a r p u s • H a r t m a n n, f. c. 1767, begravet 28. Juni 1777 i Lille Hedinge.» Osv. - til sammen 6 barn listes opp - t.o.m. det yngste barnet «6. • J o h a n n e s • P o l y c a r p u s • H a r t m a n n, hjemmedøpt 15. Juni, fremstillet 1. Juli 1781 i Lille Hedinge, levede ved Faderens Død, men var † før 1806 (ovennævnte Skifteprotokol for Vemmetofte og Stevns Herreds gejstlige Skifteprotokol 1752–1855, fol. 157).» I eldre dansk litteratur og stadig på flere nettsider hevdes Magdalena Sibylle HEERFORDTS 1. ektemann Michael Lyser (Leyser) (1626 Leipzig-59 Nyk.F.) å ha blitt født i 1630, men han ble født den 14. april 1626 i LEIPZIG, og han døde altså den 20. okt. 1659 - nemlig i Nykøbing Falster som lege og provinsialmedicus for Lolland, Falster og Møen med bolig i Nyk.F. (se denne informative GENi-nettsiden «Michael Leyser»); og han var en sønn av Polykarp (!) II LEYSER (20. nov. 1582 Wittenberg, Sachsen-Anhalt-15. jan. 1633 Leipzig) (mor: Elisabeth Cranach), professor i teologi i Leipzig, og ingen andre, enn Sabina Volckmar (11. juli 1598 Leipzig-31. okt. 1634 sst.), datter av Nicolaus VOLCKMAR og Maria Rothaupt og søster av de tre: Maria Luppe, Catharina Lebzelter og Christina Franckenstein: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, hovedteksten, men se OGSÅ Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Bendix Ferdinand von Scheel (1749-1827)» (~ 1783 i Itzehoe med Martha Charlotte Elisabeth Wiebel [1760-1837]) - og se ytterligere LEYSER-genealogi i samme artikkels litteraturliste under Larsen:1965, det 15. NB, óg i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Volkart:1970-82, det 7. NB, ja: se særlig dér!! Óg - ikke minst! - i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Pabst:2008! For POLYKARP II LEYSER og Sabina VOLCKMARS sønn, Friedrich Wilhelm Leyser (1622 Leipzig-92 Magdeburg), ble gift i Halle i 1652 med Christina Margaretha Malsius (1631 Halle [Saale]-81 Magdeburg), datter av dr. Simon Malsius v. Malsch (1585 Brotterode-1648 Halle, Sachsen-Anhalt) og Anna Marie Stisser (1605 Magdeburg-68 Halle [Saale]), datter av kansleren Kilian (Chilian) STISSER (mor: Anna Goldstein) (se tysk Wikipedia «Kilian Stisser») og Margarethe Heil. Og denne Christina Margaretha MALSIUS’ datter, Sabina Elisabeth Leyser (1654 Halle-92 Magdeburg), ble gift i 1674 i Magdeburg med Kaspar Theophil Bierling (1640 Leipzig-92 Magdeburg), lege, hvis sønn, Friedrich Wilhelm Bierling (1676 Magdeburg-1728 Rinteln), teolog og kritisk historiker, ble gift den 19. juli 1702 med Anne Christine Sophie Eggerding, grevelig lippisk amtmannsdatter og mor til Wilhelmine Charlotte Marie Bierling , som ble gift i 1726 med Johan Ludwig Wibel (1696-20. mars 1743), overinspektør på BREITENBURG (~ 1. gang med Maria Pistorius), hvis sønn, Georg Friedrich Wiebel, kgl. regjeringsadvokat i Glückstadt, ble gift med Hedevig Amalie Elisabeth Reimers, datter av Conrad Heinrich REIMERS, inspektør på Heiligenstedten og svigermor til Carl Ferdinand Suadicani (1753-1824) og Bendix Ferdinand v. Scheel (1749-1827): se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under denne FAR til bl.a. Ludw. Nic. v. Scheele, den danske utenriksminister!!

HAUCH-FAUSBØLL:1936•••#NB 1: Ovennevnte Karen Lydersdatter Lassen (ca. 1683 Randers-Randers-ca. 1712/+ etter 1712) (datter av Lyder JENSEN LASSEN og Margrethe Palæmomsdatter Wendel) hadde nemlig også vært gift med Bernhard (Bernt) Caspersen Suhr (21. april 1673 Saksild-29. april 1710 Viby-Tiset), prest i Viby-Tiset, før hun ble gift med Jens Pedersen Mørch (1682-1738), sønn av Peder Pedersen Flensborg og Maren Sørensdatter Mørch (Mørche)! Og en sønn av Karen LASSEN, Casper Bernhardsen Suur (1710-57), ble gift med Rebekka Sørensdatter Hofgaard (1715-73), datter av Søren JENSEN HOFGAARD og Maren Pederdatter Opdahl Og ovennevnte, den 21. april 1673 fødte B. CASPERSEN SUHR var en sønn av Caspar Berntsen Suhr (Saur) (1641 Bremen-14. jan. 1701), Saksild sogn, Hadsherred (mor: Margrethe Johansdatter Krammer) (også ~ Mette Marie Jespersdatter Kolding) og Anna Olufsdatter: se ROSKILDE-historie «Suhr»! (Og se altså også - som nevnt - litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Ferslew:1927, det 2. NB!) (Fortsettes!)

HAUCH-FAUSBØLL:1936•••#NB 2: Den i hovedteksten omtalte «Ida Hedvig Hartmann» født Møller (1676-1758) var en datter av Caspar Ernst MÜLLER (10. mai 1646 Schwerin-23. des. 1720 Idestrup sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt) (~ 2. gang med Dorothea Eleonore Reyern, hvis sønn, Christopher Bernhard Möller/Müller [1697 {Schwerin?}-3. mai 1750 Nykøbing F.] ~ med Ane Cathrine Schumacher og med Anna Dorthea Bliskov [mor: Cathrine Jacobsdatter Degner], hvis SØSTER, Engel Cathrine Blischou [1724 Nyk.F.-68 Bogø], ble gift med Jacob Poulsen Sadolin - og med Anders [Andreas] Julius Nielsen Hjort, sønn av Niels JOENSEN HJORT og Elisabeth Jacobsdatter Dichmann, datter av Jacob WILLUMSEN DEICHMANN [1646 Malmö-98] og 2. hustru Margrethe Rosenmejer/Resenmever [ca. 1656 Høje, Tåstrup, Kbh.-ca.97]: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Hostrup-Schultz:1906, det 1. NB, og Isberg:1897, hovedteksten) og 1. hustru Cathrine Müller født Thaysen (ca. 1650 Buschmoos [Buskmose], Rinkenæs, Lundtoft herred, Aabenraa amt), datter av Michael THAYSEN og Catherine Bentzen! Denne Anne Cathrine SCHUMACHER (23. mai 1679 Sct. Olai sogn, Helsingør-1. des. 1732 Rosengaarden, Nykøbing F.) (også ~ med Hans Jacobsen Forbus [1643/45 Stokkemarke-1722 sst.] var en datter av Jørgen ALBERTSEN SCHUMACHER (ca. 1643 Roskilde-1679 Helsingør) (og Anna Hermansdatter Lipper), som var en sønn av Albert (Albrecht) ARPSSEN SCHUMACHER (ca. 1610 Bergedorf-1678 Roskilde) (mor: Catharina Jaens), kjøpmann og rådmann i Roskilde, broren til GRIFFENFELDS far, og Anne Gertsdatter Schrøder: se den på mange steder brukte, genealogiske oversikt «Reimers» B 10; - her finnes den GROVE, DOBLE SLURVEFEIL under oppføringen Ole Worm: ikke bare, at hans mor - Inger Olufsdatter (hvis brorsønn, Jacob Sørensen Ørsted, sogneprest i Hornslet [se WIBERG-net «Hornslet»], ble gift ca. 1659 med Christine Fochsdatter de With [1630-ca. 1700]) - het Inger Olufsdatter «Storm», hvilket etternavn tilhørte hans FARMOR Anna Nielsdatter STORM! Men endatil er Ole (Oluf) WORMS 3. hustru, Magdalene Motzfeldt (1617-91), heldigvis blitt omtalt som «GRIFFENFELDS MOSTER», det er så, men også, dessverre, p.g.a. en beklagelig, ja, nettopp slurvete oppstreking av «slektspilene», blitt gjort til en søster av Joachim Schumacher og av Margaretha Arpsdatter Schumacher - istedenfor av Cath. Pedersdatter Motzfeldt (~ Søren Nielsen May) og av Maria Molly Motzfeldt (1613 el. 14-1693), som i ekteskap med nettopp Joachim Schumacher ble GRIFFENFELDS mor, ja, atter: beklager dette rot! (Men se denne oversikt brukt i forbindelse med en «HYPOTESE THAYSEN/BENTZEN/BENNICH/MOTH» her ovenfor i litteraturlisten under Gregersen:1978!) Og også i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Bobe:1932 er det blitt rettet opp visse feil tilknyttet LANGEMACH-genealogi (men disse var - i aug. 2025 - heldigvis under året gamle), som ble oppdaget under arbeidet med disse NB’er til nærværende oppføring Hauch-Fausbøll:1936), så se gjerne dér, under Louis Bobé: «Smaa Meddelelser. von Amthor.» I: Personalhistorisk Tidsskrift, 53de Aargang (9. RÆKKE 5. BIND) 1932, s. 171f, hvor det finnes en mindre stamtavle med bl.a. opplysninger om Christopher Heinrick Amthor (1678 Stolberg-21. feb. 1721 på Rosenborg) (~ 1. gang med Anna Görritz [+ 1702], som Bobé kaller «Gerritz», en postmesterdatter og mor til Sabine Amthor ~ en overauditør Metey), kgl. historiograf etc., som ble gift 2. gang med Sophia Martini, hvis datter, Christina Henricca Amthor (1705-62), ble gift i 1728 med gen.ltn., hvit ridder Carl Wilster (eg. Carl de Wilster) (1698 Glückstadt-1776 Cha.) (~ 2. gang i 1764 med Karen Holter [1725-1782], enke etter justisråd Poul Lachmann Vogt): se dansk Wikipedia om broren «Johan Jacob de Wilster» - og bemerk særlig opplysningene ved Dr. Peter Brock (numismatiker): Historiske Efterretninger om Rosenborg II. Det 18de Aarhundrede. (Kjøbenhavn 1882), s. 87, note 4 (se ARCHIVE) under «Kilder»! Dét som særlig interesser i nærværende sammenheng, er to døtre av Theodor NIEMANN og Ida Johansdatter Flor: 1) Margaretha Niemann (Neustadt 1631-begr. samme sted den 14. mars 1689), som ble gift den 19. sept. 1648 med Michael Langemake (Kiel 5. juni 1622 Neustadt i Ostholstein-12. aug. 1680 (mor: Anna Cornap), hvis halvsøster, Catharina Langemach (Langemake) (1624 Kiel-ca. 1660) (mor: professordatteren av Leipzig Anna Wessling), ble gift med Hans Folckersahm (1600 Kiel-28. des. 1669), hvis datter, Margrethe Cathrine Folckersahm (10. april 1641 Kiel-4. juni 1683), ble gift etter bev. av 19. des. 1663 til vielse i hjemmet med Joachim Scheel (1632 Kbh.-85 sst.), vollmester i Kbh. Og 2) Marie Elisabeth Niemann, som ble gift 1. gang med Jürgen Volquardsen (Paysen) (1637-71), hoffprest i Husum; og ~ 2. gang den 4. nov. 1673 i Åbenrå (Aabenraa) med Troels (Trogillus) Arnkiel (28. april 1639 Toldsted, Jordkær sogn-Åbenrå 3. sept. 1712), prest i Åbenrå, prost over de tilligende områder. Han var en sønn av Jürgen CHRISTOPHERSEN ARNKIEL (og Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård), hvis halvsøster, Metta Arnkiel (1581–1659) (mor: Kirstine Orloff), ble gift med sognefogd i Enstad Jes Thaysen i Stubbæk (o. 1580-o. 1630): se litteraturlisten her ovenfor under Gregersen:1978 Og denne sognefogdens sønn Michael Thaysen ble gift med Cathrine Bentzen, enke etter Hans Bennich til Buskmose og mor til Cathrine Thaysen (ca. 1650 Buschmoos [Buskmose], Rinkenæs-29. jan. 1689 Nykøbing Falster), ble gift den 7. sept. 1671 med den under nettopp nevnte oppføring Gregersen:1978 omtalte Caspar Ernst M ü l l e r (10. mai 1646 Schwerin-23. des. 1720 Idestrup sogn), hvis datter, Ida Hedvig M ø l l e r ~ Polycarpus H a r t m a n n (24. mai 1668 Nykøbing Falster-27. mars 1717 Kalvehave [Kallehave], Bårse, Præstø) (mor: Magdalena Sibylle Heerfordt: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Carøe:1912, det 10. NB - hun hadde nemlig 1. gang vært gift med provinsialmedicus Mikael Lyser - eller egentlig: Leyser, «der døde få uger efter bryllupet», og 3. gang ca. 1685 med dr. med. Johan Just Bøhme [1660 Osterode i hertugdømmet Grubenhagen-1709 Kbh.], ant. 1. jan. 1685 medikus for Lolland-Falster, som ble gift 2. gang med Gjørvel Cathrine Portuan [1660-1740], datter av den rike kjøpmann og toller i Nakskov Hans PORTUAN), 12. april 1707 prest i Kallehave (se WIBERG-nett «Kallehave»), som etterfulgte mag. Poul Pedersen (Roessinus/Rosefontanus - altså fra ROSKILDE) Gimlinge av Gimlinge (se GENi-nettsiden «Peder Poulsen Rosenkilde» - og jfr. MOUSTGAARD, ja, se også FORUM.SLÆGT.DK), som også hadde vært feltprest ved de danske tropper i Italia (jfr. Joachim Ernst Scheel, duellartikkelen)!! (Se forøvrig DBL «Ditlev Clüver» og kommentarene dér i forbindelse med de divergerende opplysninger som stadig presenteres om aktuelle genealogi.) En del av aktuelle genealogi bekreftes også i dansk litteratur: se WIBERG-net «Bjolderup»; og se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1971, dvs. Aage Dahl: «Husum Provstis Præstehistorie til 1864» (Odense 1971), s. 28f under overskriften «HOFPRÆST HUSUM SLOTSKIRKE»: «6. 1666-1671. Jürgen Volquartsen Paysen. / F. Hatstedx13.8.1637. Søn af Sp. Hatsted Volquart Paysen (Andreæ) og ……… Jürgensdattee Seckmann … 1665 Diakon Hattsted. 1666 Hof- og Slotspr. Husum. begr. Husum 17.12.1671. g. 1665 Maria Elisabeth Theodorsdatter Niemann. m. 1 S. 7 Dtr. Datter af Sp. Slesvig Domk. Theodor Hinrichsen Niemann og Ida Hansdatter Flor. Børn: 1) Elisabeth Amalie Volckardt. Db. Husum 2.3.1668. † Bjolderup 12.11.-17.12.1741. [S. 29:] g. Aabenraa 20.6.1699 Niels (Claus) Bjørnsen. F. 16… 1660 Sp. Bjolderup. † Bjolderup 1702. g. 1) 1667 Anna Marcusdatter Marcellus. F. Bjolderup 16 … Levede endnu 1688. Datter af Sp. Bjolderup Marcus Johansen (Marcellus). / I Hustru g. 1) Aabenraa 26.7. 1653 Peter Johansen Generanus.» Osv.! Han var en sønn av sogneprest i Aabenraa Johannes PETERSEN GENERANUS (se WIBERG-net «Aabenraa») og Mette Jacobsdatter Bruun! Og videre «2) Christian Albrecht Volckardt» (1669-1739) ~ 1703 Anna Margaretha Martini: se ovenfor! Og endelig «3) Maria Volckardts Arnkiel. (Flor). F. Husum 167.. begr. Jordkær 9.4.1739. 2 S. 7. Dtr. (Stedfader: Provst & Sp. Aabenraa Troels Jørgensen Arnkiel.) g. Aabenraa 21.11.1688 Paul Brandorf» (1661-1711). Osv.! Hán var i 1688 blitt sogneprest til «Jordkær». Dvs. Jordkirch: se WIBERG-net «Hjortkjær (Jordkirch)»! - PS: Ovennevnte Polycarpus HARTMANN (mor: Magdalene Sibylle Heerfordt!) var en sønn av hoffapoteker Christoffer HARTMANN (mor: Christina Degelmeyer: se litteraturlisten her nedenfor under Holstein:2014, dvs. Poul Holstein: «Slægten Lange fra Roskilde og Frederikssund» av 2014), om hvis far, Johann Christoph Hartmann, det fremsettes den egentlig - historisk sett - sensasjonelle dobbelhypotese her nedenfor i litteraturlisten under Smith:1954: at han både var en bror av Else Hartmann, som ble gift i Køge den 1. juli 1650 med Hans Scheel (1631-90), og en SØNN av enkedronning Sophies rentemester Hans (Johannes) HARTMANN (+ i Roskilde i 1606), 72 år gammel på vei hjem til Flensburg, for i døden «at forenes med sin hustru Anna Kellinghus (Annæ Keilinghusiæ)»!! At Magdalena Sibylle Heerfordt (1640 Nykøbing-Falster-etter 1685) er UTELATT på FINN HOLBEKS nettside (besøkt den 10. aug. 2025) sier vel mest om Holbeks manglende historiske sans og lite tillitvekkende metode og - som vanlig - selektive genealogi (nettopp til stor SKADE for den historiske forskning)!! Men uansett hvordan Finn Holbek velger å presentere sine genealogiske nettsider, så var altså Magdalene Sibylle Heerford en datter av Christopher HEERFORDT (1609 Schlossdorf-5. juli 1679 Kbh.) (~ 2. gang den 26. juni 1660 i Kbh. med Margarethe Bentzen [15/6 1617 Kbh.-24. feb. 1681 Aalborg], enke etter Daniel Friedenreich [ca. 1600 Lübeck-17. aug. 1645 Stettin]: se FAMILIEN til denne geheimekammersekretær hos fyrstebispen av Lübeck, «hertig Hans av Holstein-Eutin», om enn en smule (SELEKTIVT omtalt) i genealogi «Friedenreich», hvor «Christoffer Herfort», Margarethe BENTZENS 2. ektemann, endog påstås å ha dødd BARNLØS den 29. juni 1679!! - ja, se denne ufullstendige genalogi DRØFTET nærmere i litteraturlisten her ovenfor under Eggers:1963!) og 1. hustru (~ omkr. 1634 i Nyk.F.) Dorthea Dobs (Dobsin/og også andre varianter) (se litteraturlisten her ovenfor under Dam:1925) og ~ 1. gang med Michael Lyser (Leyser) (14. april 1626 Leipzig-20. okt. 1659), sønn av Polycarp LEYSER og Sabina Volckmar (!!); og ~ 3. gang med apotekersønnen, lege Johan Justus Böhme (7. sept. 1660 Osterode, Harzen, i hertugdømmet Grubenhagen-4. juli 1709 Kbh.): se DBL «Böhme, Johan Just»! «B. blev Livlæge hos Enkedronning Sophie Amalie og senere Provinsialmedikus paa Laaland og Falster. Ved sit Ægteskab med Apotheker Christoffer Hartmanns Enke, Magdalene Sibylle Heerfort, fik han Apotheket i Nykjøbing, som han med kgl. Bevilling drev, indtil han 1699 afstod det. S. A. antog Frederik IV og Enkedronning Charlotte Amalie ham som Livlæge. B. døde 13. April [!] 1709. Efter sin Hustrus Død ægtede han Gjørvel Cathrine Portuan, Datter af en rig Kjøbmand og Tolder, Hans P., i Nakskov.» Se mere om en viss NN Böhme, TROCHMANN-genealogi og - ikke minst - utdypende LEYSER-genealogi i litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Liebe:1978ff, både hovedtekst og (særlig - hva gjelder LEYSER-slektens interessante genealogi, som innbefatter en megetsigende plassering av de malere Cranach, far og sønn, og reformatorene Luther og Melanchton, ja, endatil Rosenkreutzer-legendens «opphavsmann» Johann Valentin Andreae, i den samme slektsmessige sammenheng) det 1. NB!

HAUCH-FAUSBØLL:1936•••#NB 3: Som nevnt i hovedteksten avslutningsvis, står også Ursula BJØRNSDATTER MAANESKIOLD oppført i stamtavlen som mor til den yngre sønnen Christian Maccabæus til Skousholm, som ble gift med M a r g r e t h e • B e n t s d a t t e r • K ø l l e r • f. • v. • R a a d e»: se tysk Wikipedia «Rhade». Denne Jacob CLAUSEN KØLLER til Skovsholm (ca. 1565 prestegården Skovsholm, Ibsker-1632 Ibsker) var en sønn av Claus Arendsen Køller (1525 Pommern-86 Rønne på Bornholm: se dansk Wikipedia «Bornholm») (~ 1. gang med Elsa [født?] Köhler [1540 Niederwörresbach-11. april 1575], hvis sønn, Peter Köhler [1557 Niederwörresbach-9. sept. 1597 Birkenfeld] ~ Elsa Schlauder [1558 Niederwörresbach-14/4 1612) og 2. hustru Margrethe Jacobsdatter von Schinckel (1520 Pommern-19. mai 1593 Rønne), datter av Jacob v. SCHINCKEL (1500 Tyskland-etter 1500) og enke etter skipsreder (i 1568) Claus Clausen Kames (ca. 1525 Rønne-etter 84), hvis søster, Elisabeth Clausdatter Kames (ca. 1527 Nylars, Bornholm-23. okt. 1578), ble gift med Henning Jørgensen Gagge (1502 Østerlars, Bornholm-29. juni 1562 Store Almegaard, Knudsker, Bornholm), kongens fogd, hvis datter, Elisabeth Henningsdatter Gagge (1554-85), ble gift med Peder Poulsen Kofoed (1548-1616), handelsmann i Malmö og gift 2. gang med Inger Pedersdatter Geddekjæft (1554-1605)! Og major Jacob KØLLER ble gift med adelsjomfruen Marie Bentsdatter «v. Raade» (altså: von Raden) (1600 Pommern-29. mai Skovsholm, Ibsker sogn), datter av Bendt v. RADEN (før 1590-) og ~ 2. gang med ovennevnte Christian Clausen Maccabæus (ca. 1609-64). (Fortsettes.)

HAUCH-FAUSBØLL:1936•••#NB 4: Som nevnt i hovedteksten hadde Ursula BJØRNSDATTERS en halvsøster, Mette Bjørnsdatter Maaneskiold (+ 1633). Hun ble gift i 1626 med Willich Westhovius de Westhofen (1577-1647) (se DBL «Willich Westhoff»), keiserlig Hofpfalzgreve, som 1. gang hadde vært gift i 1611 med Anne Jensdatter Sparre (i Sjælland) (+ 16. juli 1623), datter av Jep THORBENSEN SPARRE til Torkildstrup på Falster og Elsebe Grubbe (+ 1601); og som 3. gang ble gift i 1637 med Anna Popping (Pöpping), datter av rådssekr. i Lübeck Friedrich PÖPPING (+ 1640) og Catharina Hemannsdatter v. Dorne! (Fortsettes: Her kommer bl.a. URNE TIL TIDSELHOLT-genealogi!)

HAUCH-FAUSBØLL:1936•••#NB 5: Se Danmarks Adels Aarbog 1920, «Folsach», s. 474: Her kommer det frem, at Melchior Folsach den Yngre (1669 Lundby-16. mars 1739), o. 1692 skovrider i Vordingborg, var ~ 1. gang (1691) med Valborg Sophia Melbuhrn (10. jan. 1667 i Holsten-25. jan. 1727 i Lundby) og ~ 2. gang med Kirstine Margrerhe Meulengracht (1718 [døpt 20. feb. i Vordingborg]-60), og denne skovriders eldre SØSTER, Kirsten Folsach (1664 Præstø-), ble gift med Michael Thomassen (+ 1720), kjøpmann i Præstø, hvis 8 barn alle tok navnet FOLSACH, bl.a. den adlede, eldste sønnen Hans Folsach til Gjessinggaard og Kjeldskjær, som ble født i 1674 (og døde i 1758 i Horsens), hvorfor antagelig en yngre bror av ham var den Frands (Hans) Michelsen (Mikkelsen) Folsach (ca. 1691-12. jan. 1760 Pederstrup, Mogenstrup), som 1745 og 58 nevnes som skoleholder i Pederstrup, og som var gift med Cathrine Magdalene Hartmann, en datter av Polycarpus HARTMANN (ca. 1668-27/3 1717), prest i «Kalvehave» (se WIBERG-net «Kallehave») og Ida Hedvig Møller (1676-1758) (ifølge Wiberg-net dog + «Eiby 6/12 59») Men hun er vel uansett identisk med den «Oldfrue ved Vallø Ide Hedevig Hartmann [født MØLLER] (kaldes i 1746 „forrige“ Dronning Sophia Magdalenes [se dansk Wikipedia «Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach»] Hofholdning)», som nevnes i Hauch-Fausbølls artikkel i note 9 på s. 236, og som Ide Hedevig Hartmann var blitt oppkalt etter. Hun ble gift i 1806 med vevermester Friderik Caspersen i Lille Larsbjørnsstræde 191, og hun var en datter av Maren Jensdatter Biørn (navnet Maccabæus var visst så snodig at det ble bortkastet til fordel for BIØRN) og 1. ektemann, skoleholderen i Lille Hedinge Michael Hartmann (ca. 1617-19. nov. 81), som nemlig var en sønn av mag. Polycarpus HARTMANN (mor: Magdalene Sophie Heerfordt) og nettopp Ida Hedvig Møller! MEN FØLGER MAN WIBERG-NET VIDERE, avsløres en overraskende MANGEL i dette vanligvis velunderrettede, stadig oppdaterte kildeverk, for mag. Polycarpus HARTMANNS sønn, Caspar Ernst Polycarpussen Hartmann (1708-74), som også ble prest, nemlig 1738 til Randlev og Bierager (se WIBERG-net «Randlev» [besøkt den 30. juli 2025]), ble gift med Maren Jensdatter Mørch (2/2 1612 Tvede-7. april 1774), datter av Jens PEDERSEN MØRCH (Aarhus 29. juli 1682-30. april 1738), 1719 prest samme sted (svigersønnens formann i embedet), og NN (sic!), skal være: Karen Lydersdatter Lassen: se hovedteksten og det 1. NB innledningsvis!! (Fortsettes!)

• °°°Hauch-Fausbøll, Th.: «Familien Stürup» (1906).

• °°°Haugner, C. C.: «Nakskov Købstads Historie» I-III ((Kbh. 1934-6).

• °°°Hedegaard, E. O. A.: «Hofmarskal under tvende konger Carl Ludvig Løvenskiold 1822-1898 • Gardeofficer og overhofmarskal • Den kongelige Livgardes første historiograf» (Kbh. 1977). S. 40: «Et andet, særligt bånd knyttede såvel kongen som Løvenskiold og Trap til hverandre, idet de alle tre var ivrige frimurere og efterhånden indehavere af høje grader.»

• °°°Hegelund, P. J.: «Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613»: se under utgiveren Kaae (stavet som «Kåe»)!

• °°°Heidenreich, Kurt: «Die Burgmannshöfe in der Stadt Lübbecke», i: Heimatgeschichtliche Beiträge aus dem Kreis Lübbecke, Herausgegeben vom Landkreis Lübbecke, 1969 • Band I, S. 23-49 (= nettsidene 1-16). Under overskriften «Die Standorte der Burgmannshöfe ind ihre Besitzer» står oppført: «I und II: von Mönnich / Die beiden Burgmannshöfe derer von Mönnig oder Münch auf Ellerburg lag zu beiden Seiten des Papendiek. Sie gehörten von vor 1473 bis 1896, als sie in bürgerlichen Besitz übergingen, ununterbrochen zusammen. Schon 1333 wird ein Hermann Monik hier genannt. Als die Besitzungen Ellerburg 1510 unter den beiden Kindern geteilt wurden — ein Sohn erhielt das neu entstandene Rittergut Benkhausen —, gelangten die Lübbecker Höfe wahrscheinlich an die Benkhauser Linie. 1590 war Johann von Monik († 1598) adliger Bürgermeister von Lubbecke. 1603 gehörten die Gebrüder Hennrich und Hartke von Monnich zur Lübbecker Ritterschaft. Den Monnigs stand das Patronat über die Vikarie Trinitaris in der Lübbecker Kirche zu. Hardeke von Munch war 1641 Senator und starb 1648 als adliger Bürgermeister von Lübbecke.» Se STAMTAVLE under «Benkhausen Linie» i tysk Wikipedia «Münch (westfälisches Adelsgeschlecht)» samt litteraturlisten her ovenfor under Feismann:2001, hovedteksten! Se dessuten s. 37f: «V. von Cornberg» og «VI von Wulffen» og - særlig! - s. 40f: «VIII von Klencke» (og da først og fremst s. 41): «Ursprünglich war Klaus von Hadewig [se tysk Wikipedia «Hadewig (Adelsgeschlecht)»] Besitzer des Hofes; nach seinem Tode 1591 gelangte er durch die Tochter Anna gemeinsam mit dem Gut Renkhausen an Dietrich von Klencke [hvis sønn, Ernst v. Klenke til Renkhausen, ble gift i 1601 med Elisabeth v. Schele, datter av Caspar v. SCHELE til Schelenburg {mor: Anna van Welvelde} og Adelheid v. Ripperda]. … In der Folgezeit wurden noch mehrere Mitglieder der Familie genannt. 1603 gehörten Dietrich und Ernst zur Ritterschaft. Johann Ernst war 1649 Senator, 1651 Konsul und starb 1656 als adliger Bürgermeister. 1687 starb der Besitzer des Hofgutes, der Geheime Kriegsrat Oberst Herbert Balthasar von Klencke. [Se tysk Wikipedia «Klencke (Adelsgeschlecht)»] / Nachdem dieses Hofgut von 1694 bis 1774 im Besitze der angeheirateten Familie des württembergischen Oberhofmeisters Benjanim von Mentzingen gewesen war, geriet es nach dem Tode der Witwe Sophie Charlotte von Mentzingen (geborene von Klencke) und dem Tode der beiden Söhne Bernhard Friedrich und Carl Christian durch den Sohn Wilhelm (Oberhofmeister) in Konkurs [se tysk Wikipedia «Mentzingen (Adelsgeschlecht)»] und wurde am 27. 7. 1774 von dem Landrat Diedrich Viktor Ludwig von Korff, Domkapitular und Großvogt, entstanden.» (Se tysk Wikipedia «Korff (Adelsgeschlecht)».) Se Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Anna Sophie v. der Trautenburg (Traudenburg/-berg) gen. Beyer (1637-1694), hoffdame hos enkehertuginne Elisabeth Charlotte av Nordborg (+ 1723)» (~ Johann Frantz v. Aichelberg (1629-1692), hertug Augusts amtmann over Nordborg og Søbygård, sønn av Christoffer (Christoph) v. AICHELBERG og Hele Maria v. Klencke av Renckhausen, hvis mor var Elisabeth Schele av Schelenburg; og se samme artikkels litteraturliste under Biscoff:1996, det 4. NB, og under v.derHorst:1894!

• °°°Hein, Alfred W.: «Genealogi und Stadigeschichte Lüneburger Bürgerfamilien vom 15. bis 18. Jahrhundert.» Teil I Hannover 1990; Teil II Hannover 1993. Et personalhistorisk mesterverk! Se forøvrig «Die Salzstadt • Alteuropäische Strukturen und frühmoderne Innovation» / Herausgeben von Werner Freitag (Verlag für Regionalgeschichte Bielefeld 2004), nærmere bestemt Michael Hecht: «Geburtsstand oder Funktionselite?», s. 90f, note 25: «Zum „Prälatenkrieg“ gibt es eine umfangreiche Literatur, genannt seien hier Urs Justus DIEDERICHS, Der Aufruhr von 1454 bis 1456 in der Stadt Lüneburg. Eine prosopographische Untersuchung, Kiel 1981; Gerald STEFKE, Politik uns Sozialstruktur in Lüneburg um die Mitte des 15. Jahrhunderts. Zur Geschichte des „neuen“ Stadtregiments der Jahre 1454-1456, in: Niedersächsisches Jahrbuch für Landesgeschichte 56 (1985), S. 267-280; Bernd Ulrich HERGEMÖLLER, [s. 92:] „Pfaffenkriege“ im spätmittelalterichen Hansersum. Quellen und Studien zu Braunschweig, Osnabrück, Lüneburg und Rostock, Köln u.a. 1998, Bd. 1, S. 113ff; Alfred W. HEIN, Genealogie und Stadtgeschichte Lüneburger Bürgerfamilien vom 15.-18. Jahrhundert, Teil 1-2, Hannover 1990-1994. Vgl. inbesondere die auf textkritischer Analyse beruhende Interpretation von Heiko DROSTE, Schreiben über Lüneburg, Wandel von Funktion und Gebrauchssituation der Lüneburger Historiographie (1350-1639), Hannover 2000, S. 165ff.» - Hein skriver i bind I på s. 20: «So fragen wir uns, warum Büttner so halbherzig dem Eggerd (1) Kruse nur ein einziges Kind zugestand, wo er doch sechs hatte, und warum nicht wenigstens, als Schwester von der Sophie von Berkhusen, Heilwig Kruse, die er in seinem „extractus ex collectaneis“ als Ehefrau von Peter Schütte, dem Sohn eines Mitstreiters von Eggerd während des „Prälatenkrieges“, nennt. In der Stammtafel des Ratmanns Hans (7) Kruse führt er dessen Sohn, „Hans (8) Kruse“, überhaupt nicht auf, nur die beiden Schwestern, von denen die eine, Caecilie, einen Sülfmeister aus alteingesessenem Patriziergeschlecht in Lüneburg heiratet, die andere aber, Anna, einen Johannes (1) Vilter, dessen Sohn durch einen langwierigen Kammergerichtsprozeß seine in Hamburg ansässige, aber in Lüneburg wohlbekannte Familie nicht nur in Atem hielt, sondern auch kompromittierte. Büttner umging dies Odium dadurch, daß er den Namen „Vilter“ in „Silter“ veränderte. Es konnte Büttner gar nicht entgehen, daß man an zwei Stellen der von ihm mit eigener Hand aufgestellten „Genealogie Metkens Mörings in linea feminina der Name Vilter wiederholt vorkam. Durch diese von Büttner gewollte oder ungewollte Entstellung blieb für den Forscher durch viele Generationen eine Linie der Nachfahren des Ratmanns Hans (7) Kruse verschollen.» / Derjenige, der nun Licht in meine Vermutung brachte, daß die bei Büttner aufgeführten „Krusen mit dem Kopfe“ und „Die Krusen mit den Heyde-Sträuchen“ in Wirklichkeit zusammengehören, ist ein Blutsverwandter des Ratmanns Hans (7) Kruse, Sebastian Bacmeister, Prediger zu Travemünde»!! Og ved en note 22 vises man snart til «Schema der verwandtschaftlichen Beziehungen» på s. 63:: Denne «Prediger zu Travemünde» var en «Urenkel von Lucas (1) Bacmeister», altså et oldebarn av dr. theol. «Prof. u. Sup. zu Rostock» Lucas BACMEISTER (se tysk Wikipedia «Lucas Bacmeister (Theologe, 1530)») (mormor: Metke [Metta] K r u s e) og Johanna Jacobina Bording, hvis sønn, Matthäus d.Ä. Bacmeister (1589 Rostock-1626 Lüneburg), ble gift med Sophia Kellermann (26. mars 1590-1657) (mor: Dorothea Jüngling [1596 Gadebusch-1626 Rostock]) (se Möhlmann:1975, s. 2), hvis sønn, Lucas (5.) Bacmeister (12. feb. 1617 Lüneburg-25. jan. 1662 Ratzeburg), ble gift med Anna Meyer (+ 3. jan. 1667 Lübeck), datter av Sebastian MEYER og Gertrud Dobbin og altså mor til predikanten Sebastian BACMEISTER! Og ovennevnte Johanna Jacobina BORDING var jo også mor til Lucas Bacmeister d.J. (1570-1638), teolog og dikter, som ble gift med Elisabeth Papke (1584 Rostock-1638 Gustrow! Hvis sønn, Lucas Bacmeister (1605 Rostock-27. feb. 1679 sst.), ble gift med Dorothea Sasse (+ 1679 Rostock), hvis søster Anna Sasse ble ~ 3 ganger, nemlig med Johannes Scharffenberg (mor: Agneta Beselin), Lorenz Geissmer og Balthasar Hahn (1602-), hvis bror, Marcus Hahn: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1971 samt [Antagelig korrekt/svært sannsynlig NOVOCKEN-genealogi: se JEPG; og hvis søster, Elisabeth Hahn (15. des. 1630-Lübeck[?]), ble gift med Friedrich Hein (2. feb. 1588 Rostock-11. mai 1629 Rostock), sønn av Albert HEIN og Catharina Horstmann og altså en bror av Hans Albrecht Hein (1600-51), som ble gift med Metha Elisabeth Cramon (1610-ca. 55): se Hausmann (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Av I: Catharine v. Brüggemann (1709-90)» (~ med Ul. Friedrich v. Heinen [1695-1761], hvis mor var nettopp Metha Elisabeth v. Cramon av huset Schorrentin)! Og BEMERK: At ovennevnte Johanna Jacobina BORDING - som hadde blitt gift i Kolding - ble mor til flere sønner, men bare til én DATTER, Margarethe Bacmeister (29. feb. 1568-5. jan. 1641 Lübeck), som ble gift i Rostock den 20. juni 1587 med mag. Johannes Stolterfoth (13. jan. 1555-4. feb. 1622), «Archidiakon in Rostock, dann Pastor an St. Marien in Lübeck», hvis sønn, Jacobus Stolterfoth (1600-68), pastor St. Marien (~ 2. gang i 1638 med Anna Hackhusen og 3. gang i 1665 med Gertrud Steinmann, enke etter Hieronymus Buck!), ble gift 1. gang i 1626 med Dorothea Kirchmann (+ 1637), datter av Johannes KIRCHMANN (18. jan. 1575 Lübeck-20. mars 1643 sst.), 3. feb. 1603 professor i poesi etc., og (~ 3. feb. 1605) Emerentia Schelen (1585-1671), datter av Joachim SCHELE (1540-1611), senator i Rostock, og Emerentia Wedige (1563-1628): se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1707/1981!

HEIN:1990/93•••#NB 1: (Fortsettes!)

• °°°Hennings, Johann: «Hinrich van Kampen. Vater und Sohn.» In: Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, 30. Band, Seite 180ff. (= nettside «207 av 459»ff.) Hrsg.: Georg Fink. Lübeck: Verlag H.G. Rathgens 1940. S. 181: «Hinrich van Kampen [se tysk Wikipedia «Heinrich von Kampen» starb nach Theodor Hach entweder Ende 1521 oder Anfang 1522. … Anzunehmen ist, daß er erst zur Heirat schritt, als er seinen festen Wohnsitz in Lubeck nahm. Das in jener Zeit fast ausnahmslos eingehaltene Heiratsalter war das 30. Da ihm sein erster und einziger Nachkomme, sein Sohn Hinrich, 1511 geboren wurde, wird der Vater zwischen 1478 und 1481 geboren sein, also nur ein Alter von 41 bis 43 Jahren erreicht haben. Ob seine Frau Dorothye eine Lübeckerin war oder auswärts geboren wurde, entzieht sich der Kenntnis.» Nederst på s. 183 avsluttes den korte artikkel med disse ord: «Mit Hinrich van Kampen, des Lübecker Rates Hauptmann und Richtevogt in Mölln, starb sein Geschlecht in der männlichen Linie aus. Van Kampensches Blut lebt aber noch heute fort in den Nachkommen des Protonotars Rudolph Faust und seiner Frau Lucia Reiche, der Urenkelin des Glockengießers Hinrich van Kampen.» Se litteraturlisten her ovenfor under Burmeister:1978, det 1. NB! Se dessuten disse «tysk-nederlandske» DANSKE ANER!! Hvor det OGSÅ dreier seg om en von Kampen óg en Reiche! Tilfeldigvis? Altså: Den ca. 1520 fødte Heinrich von KAMPENS datter Ursula von Kampen (ca. 1550) ble gift med Joachim Reiche (ca. 1550-), hvis datter, Elisabeth Reiche (ca. 1580-), ble gift med Heinrich von Hatten (ca. 1580-), hvis sønn, Christian von Hatten (25. feb. 1609-), ble gift med Anna Regina Schönbach, «f. 25 maj 1624, Haderslev Amt. (Som medlem af Danskeaner får du mere detaljeret info.)» Datter av Johann Schönbach (ca. 1590-) og Regina Finkelthaus (ca. 1590-). Men mere interessant - m.h.t. nærværende genealogi - er sannsynligvis (ja, uansett) nettsiden KAROLINEVEJ «Paul Faust», for denne Paul FAUST ble i ekteskap med Ursula Reich far til Anna Faust, som ble gift med Marcus Kohlblatt (+ 25. juni 1669 i Kiel), hvis døtre var LUCIA Kohlblatt (14. okt. 1634 Kiel-1664) (~ 1. gang med Christoph Hennings og ~ 2. gang med Heinrich Rudolph Redecker) og Anna Kohlblatt, som også ble født i Kiel. Så jevnfør først og fremst FAUST-genealogi i litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, særlig hovedteksten, men også det 1. NB, TILLEGG! Gjerne på bakgrunn av følgende innholdsrike samling av dokumenter på BREJL.DK «Kolding» med mange opplysninger om bl.a. Joachim Scheel, gartner på Koldinghus, og borgermester i Kolding Rudoph Faust, som sto fadder for en av SCHEELS døtre: se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen. Se også nærværende litteraturliste her nedenfor under Lauridsen:1988!

• °°°Hermle, Siegfried (red.): «Reformationsgeschichte Württembergs in Porträts» (Hänssler Verlag 1999). S. 221 (fra kap. «Herzog Ulrich - ein verkannter Reformationsfürst?» av Franz Brendle under overskriften «6. Schmalkaldischer Krieg und Interim»): «… Der Politische Kopf des deutschen Protestantismus, Landgraf Philipp von Hessen [se tysk Wikipedia «Philipp I. (Hessen)»], hatte sich und die evangelische Sache durch seine 1540 geschlossene Doppelehe nachhaltig diskreditiert. Herzog Ulrich [se GENi-nettsiden «Ulrich Duke of Württemberg»] erkannte frühzeitig „die Lähmung dieses Motors der evangelischen Bündnispolitik“ und warnte Philipp vor den Folgen seines Schrittes, obwohl er sich damit die Missgunst seines langjährigen Freundes und Gönners zuzog.» Landgreven ble gift 2. gang den 4. mars 1540 i Rotenburg an der Fulda med Margarethe von der Saale (1522-6. juli 1566). Hvilket var temmelig skandaløst óg politisk risikabelt i en religiøs brytningstid, da han jo stadig var gift med sin første hustru: prinsesse Christine av Sachsen (1505-1549): se tysk Wikipedia Christina von Sachsen (1505-1549)»! Se forøvrig denne oppføring Hermle:1999 i forbindelse med «Die endgültige Reformation der Grafschaft Hohenlohe 1556 und die Kirchenordnung von 1578» i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel)!

• °°°Heuser, Peter Arnold: «Die Rostocker Theologen Quistorph des 17. und 18. Jahrhundert im Spiegel ihrer Familienbibel ••• Kommentierte Edition einer Quelle zur Memorialkultur einer lutherischen ‘Universitätsfamilie’ der Frühen Neuzeit» (Rostock 2021)! (Se denne litteraturhenvisning kommentert i litteraturlistene til Scheel (utdypende artikkel) óg Løwencron (Piper)!) Se også forfatterens hjemmeside!

• °°° Hjelmar, Erik: «Slægternes gang», 1. bind: «Fra Flensborgerne til De lærde mænd» (Hjelmars Forlag 2003): se her nedenfor i litteraturlisten under Kjellander:1986/88!

• °°° Hjelmar, Erik: «Slægternes gang» 2. bind: «Fra ridefogderne til jordbrugerne: tilføjelser og rettelser, konklusioner» (Hjelmars Forlag 2003); - ved henvisning til dette bind brukes forkortelsen Hjelmar:2003(bd.II).

• °°°Hjort, Oberstløitnant Otto [Christian]: «STAMTAVLE over en norsk Familie Hjort med uddrag af andre norske og danske Slægter samt Undersøgelser om det Hjortske Segl» (Kra. 1912)!! Denne viktige genealogiske studie referes det MERKELIG NOK ytterst sjelden til i visse danske personalhistoriske kretser, hér eksemplifisert ved en FINN HOLBEK-nettside - for Holbek «kjenner ikke»/ønsker ikke å formidle til leseren identiteten til foreldrene til Ingeborg Christine Hiort (1679-1740), som ble gift i 1698 med Christian Scavenius til Giesegaard (1670-1732), om enn oberstløytnant Otto Hjort publiserte sin «Stamtavle over en norsk familie Hjort» allerede i Kristiania i 1912. Dér står det med lettlest, klar skrift på s. 8f, at aktuelle dame var en datter av Peder SØRENSEN HJORT (HIORT) (1646-1709) og (~ 29/10 1672) Anna Rasmusdatter Vinding (1655-1730), datter av Rasmus PAULSEN VINDING (1615-84), rektor på Sorø 1640-46, professor i Kbh., eier av Frydendal, og (~ 1653) Ingeborg Jacobæa, datter av biskop i Aarhus Jacob MADSEN (MATTHIESEN) (17. oktober 1602 i Aarhus-3. juni 1660 sammesteds)(altså ikke død i 1650) og Anna Caspersdatter Bartholin: se dansk Wikipedia «Caspar Bartholin den ældre» og se interessant artikkel av Ulf Ekblad, «Thomas Fincke - en förgrundsgestalt i vetenskapens Danmark under renässansen», s. 1ff i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:1, særlig s. 28 (= nettside 29 av 130). Og denne Ingeborg Christine HJORTS datter, Søster Christiansdatter Scavenius (1699-1738), ble gift i 1735 med Nicolai Frederik Reichwein (1692 Næs, Tønsberg-1761 Itzehoe), som ble gift 2. gang i 1746 med Anne Marie Lillienskiold (1708 Handeland, Fjelberg i Norge-92 Kbh.), og som var en SØNN av Fredrik Christian REICHWEIN til Næs (ca. 1660-1730) (~ 2. gang ca. 1715 med Charlotte Elisabet von Storm (se Storm (slekt)), datter av Arvid Chr. v. Storm eller Arved Christian Storm (1640-1713, gen.maj., 1694 kommandandant på Fredrikstad festning (se Kommandanter i Fredrikstad) og Anna v. Kochen/v. Kocken), enke etter Henrik v. Koppelow (+ 16. juli 1708), «överste»-ltn. ved danske artilleri, og SØSTER av Ulrich Fridrich von Storm (1684/85-24. sept. 1754 Fredrikstad), 1748-54 kommandant på Fredrikstad festning (!), som ble gift med Hedevig Werenskiold (1702-71) (se NB 1 her nedenfor) og av Christian Ulrik v. Storm (etter 1677-30/3 1727 Molde), som ble gift med Helene Margrethe v. Hausmann (1686-1717) (mor: Karen Toller: se Hausmann (utdypende artikkel)) og 1. hustru Else Cathrine Bildt til Næs (etter 1663-før 1709). Og denne Fr. Ch. REICHWEIN var en sønn av Georg Reichwein til Aker og Disen (1593 Marburg, Hessen-5/5 1667 Bergen) (Reichwein eide den adelige setegården Åker i Vang, nåværende Hamar kommune. Han er også kjent som «Jørgen Reichwein»), adlet 18/10 1655 (se det 2. NB om at han - etter våpenet å dømme - var av en GEWANDSCHNEIDER-slekt, som ikke sånn uten videre behøver å innebære en tilknytning på farssiden til et yrke som «skredder»), generalmajor, 1666 stiftsbefalingsmann i Bergen (~ gift 1. gang før 1647 med NN og 2. gang i 1647 med Karen Davidsdatter Lucht [1596-1648], enke etter Niels Toller den eldre [1592 Haderslev-1642 Cha.]) og 3. hustru (~ i 1653) Inger Olufsdatter Rytter («av Norge») (+ 1696), som var en datter av Oluf CHRISTOFFERSEN RYTTER (av No.) til Ausbygaard (+ etter 1655) og Maren Mogensdatter Rosensverd (Hartgenger) til Østby (se Østby-ætta); - og hun var OGSÅ mor til Hans Henrik v. Reichwein (1659 Åker (Vang gnr. 7)—ca. 1712), som ble gift med Margrethe Pedersdatter Maaneskiold (ca. 1642 Bohuslän-), datter av Peder LAURIDSEN MAANESKIOLD (og Karen Madsdatter Bagge, hvis mor var Birgitte Knudsdatter Leve: se det 3. NB), som var en sønn av Laurids Pedersen Maaneskiold til Ristenäs og Else Nielsdatter Munk (Vinranke-M.) (mor: Kirsten Lauridsdatter Vognsen/Stenshede til Hassinggaard, hvis SØNN, Niels Nielsen Munk [1595 Hassinggaard-1644 Kärreberg], ble gift med Elin Reersdatter Green). Og denne Laurids PEDERSEN MAANESKIOLDS helbror var Oluf Pedersen Maaneskiold, som var lensmann på Vardøhus: se norsk Wikipedia «Oluf Pedersen Maaneskiold» . Se litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under «Palle Baggesen Griis» (~ med Bodil Lauridsdatter Maaneskiold» (1625 på gården Tjerne i Baahus, NORGE-1697 V. Svenstrup, Hjortdal). Men nå var videre denne Oluf CHRISTOFFERSEN RYTTER (av Norge) til Ousbygaard (+ etter 1655) en sønn av Christoffer Pedersen Rytter til Skaarup (+ før 1599) (se nærmere om hans nærmeste familie og om det svenske kongehus Vasa/slekten Rutencrantz her nedenfor i det 4. NB), som overtok navnet RYTTER etter sin hustru Maren Olufsdatter Rytter (av Jylland), som var en datter av Oluf RYTTER (av Jylland) til Kabbel og Ide Hansdatter «gale Fru Ide» Munke (Lange) (etter 1513-1618 Nyskov, Nørre Nissum, Skodborg, Ringkøbing, 104 år gammel), som var en datter av Hans Pedersen Munk (Lange) til Krogsgaard (ca. 1462-1535 Krogsgaard hovedgård, Tjæreborg) og (~ den 20. juli 1513 i Ribe Domkirke «i kongens og 4 biskoppers nærværelse») Maren Christensdatter Spend (+ etter 1543 i Oxvang, Skast, Ribe), som fikk en stor og interessant barneflokk, hvorav hér kan nevnes de to - ved siden av «gale fru Ide» - Christen Munk (Lange) (ca. 1530-79) til Taabdrup i Tyrstrup herred, 1556-72 STATHOLDER i Norge, som ble gift 1. gang med Else Truidsdatter Ulfstand (+ 1565) og 2. gang med Dorothea Mogensdatter Gyldenstierne (1547-83 Gudumlund), hvis datter, Else Christensdatter Munk (Lange) til Taabdrup, ble gift i Kbh. i 1602 med Christoffer v. Gersdorff av Krischa til Toberupgaard, hvis A) sønn, Casper Christoffer v. Gersdorff av Krischa (11. mars 1610-8. feb. 1658), hoffjegermester 1650-55, fiskemester 1651, ble gift med Anne Mogensdatter Ulfeldt (1598-1655) (mor: Anne Christensdatter Munk [Lange], hvis mor altså var Dorothea Mogensdatter Gyldenstierne!), hvis datter, Anna Barbara (Dorthe) v. Gersdorff av Krischa (+ før 1655), ble gift med Didrik Blome til TESTORF og Refstrup: se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen, under «Av I: Else Mogensdatter Krag» (~ med Jacob Vognsen)!! Og hvis B) datter Dorthe v. Gersdorff av Krischa til Hanbjerg (ca. 1602-etter 32), ble gift med Johan v. Rantzau til Rantzau og Estvadgaard (1597-1638), sønn av Frantz v. RANTZAU til Rantzau og Schöneweide (mor: Christina v. Halle til Drakenburg) og Anne Eriksdatter Rosenkrantz! Den i 1597 fødte Johan v. RANTZAUS yngre bror, riksråd Henrik v. Rentzau til Rantzau og Schöneweide (1599-1674) sto fadder for en datter av gartneren Joachim Scheel på Koldinghus, og Dorthe v. GERSDORFFS sønn, Frantz v. Rantzau til Estvadgaard (1620/25-76), ble ~ 1. gang i 1649 med Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz til Bramslykke og ~ 2. gang i 1660 med Helle Jørgensdatter Urne (mor: Margrethe Ottesdatter Marsvin), hvis sønn, Frantz v. Rantzau (ca. 1662-) FINN HOLBEK villedende og mot bedre vitende påstår døde i «Maastricht, Limburg, the Netherlands»: se mere om denne regelrette genealogiske svindel i duellartikkelen Joachim Ernst Scheel! Det finnes skriftlig dokumentasjon - BREVVEKSLING mellom kongen og Christian Gyldenløve (hvis STAB Joachim Ernst Scheel tilhørte), som klokkeklart BEVISER - hinsides all tvil (og villedende FEIL-opplysninger i Danmarks Adels Aarbog og hos F. Holbek) - at aktuelle duell foregikk i MANTUA i Italia.

HJORT:1912•••#NB 1: Se norsk Wikipedia «Werenskiold»! Se også LESKJERV.NO «Aner» óg (!!) Niels Lauritsen Tyrholm! Men da LESKJERV.NO (besøkt den 7. okt. 2025) ikke kan sies å være helt oppdatert på ROSING/HAUSMANN-genealogi, kan det også vises til Rosing og Hausmann - eller helst Hausmann (utdypende artikkel), som gir de beste opplysningene om den i Oslo bispegård i 1665 fødte Thomas ROSINGS hustru Margaretha Sophia DANIELSDATTER Hausmann (1675-1722) og hennes stakkars mor, Anna Margrete Novachin, som døde den 19. april 1689 under Operabrannen i Kbh. Og da sees følgende genealogi: Rådmann Mads Lauritsen Tyrholm ble i ekteskap med Maren Madsdatter far til Maren Madsdatter Tyrholm (1604 Fredrikstad-15. nov. 1680 sst.), som ble gift den 3. des. 1667 med Werner Nilsen (13. aug. 1625 Flb.-13. sept. 1695) (se både LAGMANN i Frederikstad Werner Nielsen (1625–1695) og norsk Wikipedia «Werner Nielsen»), hvis sannsynlige (! ifølge LESKJERV.NO, men se den anerkjente genealogi i norsk Wikipedia «Werenskiold» og i litteraturlisten her nedenfor under Werenskjold:1999) A) sønn, Jens Wernersen Wærnskiold adlet 31/12 1717, overtok BORREGAARD, hvor han døde i 1744 etter 1. gang å ha blitt gift med Margrethe Jensdatter Lobech og 2. gang i 1724 med Maren Hansdatter Knoph (+ 1733 på Borregaard), hvis SØNN, Nils WÆRNSCHIOLD (1727-1810), oberstløytnant som eide KJØLBERG fra 1780, ble gift 1. gang med Sibylla «Sehsted» (altså Magdalena Sibilla Sehested - jfr. ROBARTH-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen) og 2. gang den 27. april 1751 i Fredrikstad med Hermana Catrina Rosing (1644 Kongsvinger-1806 Valle), datter av Fredrik Daniel ROSING (1703 Ullensaker-85), kapteinløytnant (og Maria Margareta Koppelow (1719-1800 Fredrikshald), som var en sønn av nettopp ovennevnte Thomas ROSING og M. S. Hausmann! Og hvis B) sikre sønn, Niels Wernerssøn Werenskiold (1669 Fredrikstad-1741 Hafslund), overtok Hafslund og kjøpte senere Trosvik, amtmann i Smålenene fra 1703, som ble gift den 7. jan. 1696 med Elisabeth de Tonsberg (1674 Tønsberg-13. aug. 1742), hvis datter, Karen Werenskiold (22/6 1697 Hafslund [feilaktig datering: se nedenfor snart]-26/10 1778 Sjælland, Sortebrødre kloster) (se norsk Wikipedia Karen Huitfeldt, er blitt omtalt som en ennå ikke enkefrue og overhoffmesterinne Huitfeldt i en mildste talt MERKELIG sammenheng hva gjelder fru Scheel født Brügmanns ANDAKTSBOK i Axel Scheels spissartikkel Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» under NB 11 G/portrettet av Karen Werenskiold (3. juni 1700 [altså ikke født i 1697]-1778), da hun 4/10 1719 overleverte D. H. Krag (~ 1722 G. H. Brüggemann) andaktsboken med familieopptegnelser). Hun ble altså gift den 15. september 1719 i Fredrikstad med Hartvig Huitfeldt (1677-1748), general og kommandant i Fredrikstad: se Kommandanter i Fredrikstad! Han overtok setegården Hafslund ved svigerfarens død. Men i norsk Wikipedia «Karen de Werenskioldt» opplyses det, at hun på denne dag giftet seg med Huitfeldt i Marstrand! Men uansett denne underlige uoverensstemmelse m.h.t. bryllupssted: Altså hadde hun og HUITFELDT bare vært gift under 3 uker da den FORFALSKEDE ANDAKTSBOK ble overlevert fru Brüggemann født Krag! Og forfatteren av de forfalskede partier i andaktsboken, Arent Krag, som ble født den 18. april 1670 og døde den 16. juli 1718 på Moss, hadde vært oberstløytnant og interimskommandant på Fredrikstad festning i 1716: se atter Kommandanter i Fredrikstad. Montro hans falske personalhistoriske opplysninger i en ANDAKTS-bok slett IKKE var blitt skrevet av ham? Deres , altså Hartvig HUITFELDT og den senere overhoffmesterinnes (fra 1757-67 for dronning Juliane Marie av Danmark og Norge, som var en svigerinne av kong Fredrik II av Preussen, som på egen frimurerhånd hadde grunnlagt to frimurerloger), svigersønn var lensgreve Frederik Christian Otto von Wedel-Jarlsberg (1718-76) (se norsk Wikipedia «Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg»), som ektet - den 19. mai 1745 - Sophie Riborg Amalie Huitfeldt (1723-1776), og han ble i 1749 opptatt i den københavnske frimurerloge St. Martin - etter allerede å ha blitt opptatt i den første norske loge St. Olaus ved dennes opprettelse tidligere samme år. Se litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Scheel:1948, både hovedtekst og de 2 NB’er, ikke minst det siste!!

HJORT:1912•••#NB 2: (kommer - om de Reichweins i Marburg:)

HJORT:1912•••#NB 3: (kommer - om LEVE/WUNKESEN/WIBE-gen.:)

HJORT:1912•••#NB 4: Peder Knudsen («Pedersson») Måneskiöld (ca. 1520 Arlösa-30. okt. 1607 Olsnäs) ble altså i sitt 1. ekteskap med Bodii Lauridsdatter Green (mor: Bente Andersdatter Brahe født Baden) far til Laurits Pedersen Maaneskiold til Ristenäs, som i sitt ekteskap med Else Nielsdatter Munk (Vinranke) ble far til Bodil Lauridsdatter Maaneskiold (1624 på gården Tjerne i Baahus, da Norge-1697 V. Svenstrup, Hjortdal), som ble gift med Palle Baggesen Griis, hvis mor var Maren Henriksdatter KRAG (1600-ca. 65): se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen under henne (og sønnen Palle BAGGESEN GRIIS). Men i sitt 2. ekteskap med Birgitte Romellsdotter Bruhn (Brun/Bruun) ble han også far - både til datteren A) Bodil (Boel) Pedersdatter Maaneskiold (ca. 1595 Olsnäs, Stenkyrka-1664), som ble gift med Henrik Jørgensen (Jörgensson) Harboe (etter ca. 1575 i Danmark-1664 Säve, Bohuslän, Sverige), sønn av J. CHRISTENSEN HARBOE til Hvolris (ca. 1525 Lille Restrup-93 Vesterris, TESTRUP sogn, Rinds herred, Viborg amt) (~ 1. gang med Dorothea [Dorte] Christoffersdatter Kruse, datter av Christoffer ENEVOLDSEN KRUSE til Balle og Vingegaard og Anne Tygesdatter Seefeld) og 2. hustru Elsa Jensdatter Munk (Vinranke) (ca. 1528 Gjesinggård-etter ca. 1575 Hvolris), datter av Jens PEDERSEN MUNK (VINRANKE) til Havbro og Anna Enevoldsdatter Kruse! Og til sønnen B) Henrik Pedersen Måneskiöld (Maaneskiold) til Hängelö og Henriksholm (etter ca. 1590 Olsnäs-1641 Henriksholm), kaptein, som ble gift 2 ganger: med Martha Knudsdotter Lillie av Ökna (ca. 1599), hvis ELDRE HALVSØSTER, Anna Knutsdotter Lillie av Ökna (1566-ca. 1617), sto i et kjødelig sett fruktbart forhold til hertug Gustaf av Sachsen-Engern-Westfalen, hvis mor var prinsesse Sofia Gustavsdotter Vasa: se genealogi «Rutencrantz»! Og denne kaptein MAANESKIOLD ble også gift med Lisbet Pedersdatter Bagge av Holmegaard (ca. 1569/78-1634), datter av Peder JENSEN BAGGE til Holme og ingen andre, enn Karen Pedersdatter Rytter (ca. 1530 Bro, Bohuslän-14. mars 1578 Holma säteri, Brastad, Bohuslän) (mor: Helle Haakonsdatter Adelsteen til Holmegaard og BORREGAARD) (se norsk Wikipedia «Borregaard Hovedgård» ), som var en søster av den i hovedteksten omtalte Christopher Pederson Rytter (av Norge) til Skaarup!! Denne Christopher RYTTER til Skaarups hustru, Maren Olavsdatter Rytter, var en datter av Olav ROLFSEN RYTTER av Østby og Anna Henriksdatter Friis (også ~ med Haakon Torsteinson Adelsten), hvis SØSTER, Ulvhilde Henriksdatter Friis av Holme (ca. 1477 Holma-ca. 1522) i ekteskap med Oluf Svensson Galde til Tomb ble mor til Karen Olufsdatter Galde (ca. 1515 Tomb, Råde, Østfold-12. april 1565 Oslo), som ble gift med Iver Jensen Jernskjæg (Jernskjegg) Baden til Fritsø (ca. 1500 Fritsø-19. feb. 1570 Fritsø, Larvik)! Se Oluf Kalips og norsk Wikipedia «Margrethe Breide». Hun ble gift i 1579 med Peder Iversøn (Baden/Jernskjegg) til Fritsø/Fresje/Fritzøe (1551-1616) (se norsk Wikipedia Peder Iversøn til Fritsø»), hvis eldre søster, Birgitte Ivarsdatter Jernskjegg (1536 Hedmark-1566), ble gift med Olav Pedersen (Oluf Kalips), Norges rikes kansler, som ble gift 2. gang med Inger Jørgensdatter Litle til Tose!) Se også Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523 Tørning slott, Hammelev, Gram, Haderslev-1596 Rosenholm slot)» (mor: «Edle Herrin Margrethe Gans zu Putlitz»), RIKSRÅD, som ble gift i 1559 med Dorthe Gundesdatter Lange (1540 Holmegaard-9/3 1613 Skaføgaard, Mørke, Danmark) (farmor: Maren Christensdatter Spend), hvis morbror, Joachim Breide til Vorgaard i ekteskap med Emerence Emmiksen ble far til nettopp Margrethe Breide (~ 1579 Peder Iversøn til Fritsø)! - Se forøvrig utdypende LILLIE/RUTENCRANTZ-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Galster:1936, det 1. NB!

• °°°Hochgrebe, Heinrich: «Waldeckische Bibliographie» (1998); se s. 3 (understreket óg med fete typer): «Es ist unbedingt zu beachten, dass die vorliegende pdf-Datei NICHT identisch ist mit der gedruckten Version von 1998. / Dr. Jürgen Römer / Vorsitzender der Schriftleitung des Waldeckischen Geschichtsvereins / Februar 2010»

• °°°Hodenberg, Wilhelm von: «Calenberger Urkundenbuch» (og annet) (1855/18XX): se tysk Wikipedia «Wilhelm von Hodenberg» under «Werke», men se først og fremst ARCHIV.ORG, hvor REKKEFØLGEN av de behandlede klostres dokumenter er som følger: 1. Abt. Archiv des Klosters Barsinghausen -- 4. Abt. Marienroder Urkundenbuch -- 5. Abt. Archiv des Klosters Mariensee -- 6. Abt. Archiv des Klosters Marienwerder -- 7. Abt. Archiv des Klosters Wennigsen -- 8. Abt. Archiv des Klosters Wülfinghausen -- 9. Abt. Archiv des Stifts Wunstorf -- 11. Abt. Urkundenbuch des Klosters Wülfinghausen, og fx. - og presisert - kan Cal. Urk. Neunte Abtheilung. Archiv des Stiftes Wunstorf. Heft I. bis zum Jahre 1300 finnes på nettside 615/910 (s. 1ff) og Cal. Urk. Neunte Abtheilung. Archiv des Stiftes Wunstorf. Heft II. 1301 bis 1400 på s. 41ff (= nettside 657/910)!! Se også tysk Wikipedia Fürstentum Calenberg». Se dessuten OSTFRIESLAND/RIPPERDA/SCHELE-genealogi samt utdypende (nederlandsk) Schele-genealogi i nærværende litteraturliste her nedenfor under Teske:2012!

• °°°Hodenberg, Wilhelm von: Calenberger Urkundenbuch «Kloster Loccum» (1858). Se tysk Wikipedia «Kloster Loccum» Se også nærværende litteraturliste her ovenfor under Ahrens:1872, som jo = «Zur ältesten Geschichte des Klosters Loccum»! Men se OGSÅ her ovenfor under Dittrich:2019, som jo = Ursula-Barbara Dittrich: «Urkundenbuch des Klosters Loccum» av 2019! - S. 432: «Urk. 719. / Graf Gerhard von Hallermund genannt Schelegreve verzichtet zu Gunsten des Klosters • L o c c u m • auf Eigenbehörige und Güter zu Backede und Egestorf (im K. Backede A. Lauenau) und das Patronatrecht über die Kirche in Backede 1) Hameln, 1324. [Note 1 samme side: „Er hat gemeint, diese Güter seien von seinem Großvater dem Edelherrn Johann von Adensen und dessen Sohn Johann auf ihn verebt. Nun aber ist er und mit ihm der Propst zu Hameln und die Grafen Hermann und Otto von Everstein in einem Entscheidungstermine durch den Abt und die Mönche zu Loccum urkundlich davon überzeugt worden, daß sie vermeintlichen Erblasser jene Güter dem Kloster verkauft haben, und bestätigt diesen Verkauf.] / (Nach dem Loccumer Copiare No. [?] 753 (757) Fol. 140. — Abgedruckt bei Scheidt vom Adel S. 348. [[— Vergl. die Urkunde 551 vom 1. Mai 1302, 678 vom 5. December 1318 und 692 vom 19. Mai 1320.) / Ego Gerhardus Comes de Halremunt cognomento Schelegreue in hiis literis meis recognosco quod cum Religiosos viros dominum Abbatem et fratres monasterij de Lucka traxissem in causam. eo quod ex successione quam propinquitatis gradu Nobilibus virus Domino Johanni quondam de Adenoys auo meo ac Johanni ipsius filio meo quondam awnculo post eorum mortem successi in homnibus et bonis in bodeke ac in Edesdorpe cum eorum pertienciis et juribus omnibus et singulis Specialiter in jure patronatus ecclesie…» osv.!

• °°°Hofmeister, Adolf E. und Jan van de Kamp: LESEPROBE «Das Denkbuch des Bremer Bürgermeisters Daniel von Büren des Älteren 1490 — 1525» (Bremen 2021). (Se inntil videre litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Galster:1936, det 15. NB! Og se nærværende litteraturliste her ovenfor under vonBippen:1892-1904.)

• °°°Holst, Hogne: «Aner til Arve Holst» (2004)

• °°° Holstein, Poul (greve von): «Slægten Lange fra Roskilde og Frederikssund» (2014). Det er vanskelig å forstå, at den til Danmarks Adels Aarbog sterkt tilknyttede skribent Poul Holstein så sent som i denne sin genealogiske studie av 2O14 hevder på s. 79, at Morten Hartmann (ca. 1685 Trankebar-29. jan. 1780 Holbæk), herredsfogd, rådmann, kanselliråd (~ 1. gang ca. 1735 med Ellen Kirstine Mouritzen [+ 20. nov. 1736 i Roskilde], datter av Hans MOURITZEN), som ble gift 2. gang i Roskilde den 16. sept. 1738 med Johanne Margrethe Andersdatter Lange (10/6 1721-8/1 1796 Vordingborg), var en sønn av NN (!!) og Beate Christine Hartmann (+ juli 1718 Hundslund). Han var faktisk - i hvert fall ifølge nettopp brukte GENi-nettside samt Albert Fabritius’ bok av 1 9 4 5 om aktuelle FAMILIE HARTMANN på s. 16 - en sønn av Randel Randelsen - (ant. av en slekt fra Femern!), som døde før den 8. mars 1693 i Trankebar, en militær sjøkaptein (fregattkaptein) og medlem av sekretariatrådet i Trankebar, og altså Beate Christine Hartmann, som ble gift 2. gang med Jens Pedersen Holderup (+ mai 1729), som var assistent i Ostindisk kompanis tjeneste, så i 1708 degn i Hundslund (og også ~ med Dorte Jensdatter [ca. 1692 Fredericia-]). Denne Beate Christine HARTMANNS bror var altså den svært så godt kjente sjøhelt Moritz H a r t m a n n (1657 Heiligenhafen, Schleswig-Holstein-1695) (se engelsk Wikipedia «Moritz Hartmann (officer)» - og merk her særlig under overskriften «Venetian service»: «In the summer of 1685, Hartmann, along with Count Christian Ahlefeldt[2] and probably also Hildebrand Horn [se tysk Wikipedia «Hildebrand von Horn»],[5] requested to be volunteers in the Venetian navy», ja, se også note 5 dér, men først og fremst om Hildebrand v. HORNS farfar av samme navn i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Södersteen:1926, dvs. H. Södersteen: «Ätten von Horns ursprung», i: Personhistorisk tidskrift 1926, hefte 3/4, s. 146-154, både hovedtekst og det 1. NB), hvis FARMOR var Christina Degetmeyers!! Se mere HARTMANN-genealogi, nemlig en viss «viss DOBBELTHYPOTESE» gjeldende spørsmålet om jegermester og forpakter etc. Hans Scheels hustru Else HARTMANNS ukjente herkomst i nærværende litteraturliste her ovenfor under Hauch-Fausbøll:1936, det 2. NB! På Finn Holbeks nettside (besøkt 21/11 2025) «Christian greve v. Ahlefeldt (1663 Kbh-okt. 1686)», yngste sønn av storkansler Frederik greve v. AHLEFELDT til grevskapene Langeland og Rixingen (1622-88) (se dansk Wikipedia «Frederik Ahlefeldt (storkansler)») i dennes 1. ekteskap av 1656 med Margrethe Dorothea rikegrevinne Rantzau av Breitenburg (1641 Rendsburg-1665 Itzehoe) (farmor: Dorothea v. Brockdorff), opplyses under «Notater»: «til Henningsholm og die Wildniss, anbefaledes 1685 af Borgerrådet i Venedig til Generalkaptajn Francesco Morosini [se engelsk Wikipedia «Francesco Morosini»] og deltog med sin ledsager løjtnant Moritz Hartmann i venetianernes 1. og 2. felttog på Morea. Død hjemvendt herfra 1686 i Venedig, hvorfra Hartmann efter kongelig ordre bragte hans lig til Danmark.» Den avdøde greves 3 eldre helsøsken var 1) Christiane komtesse v. Ahlefeldt (1658-95) ~ i 1680 på Graasten slott med Friedrich Ludwig Graf v. Nassau-Ottweiler; 2) Dorothea Frederikke komtesse v. Ahlefeldt (1660 Glückstadt-98) ~ i 1686 med Johann Friederich Graf v. Leiningen-Dagsburg; og 3) Frederik greve v. Ahlefeldt til Langeland og Rixingen (1662 Flensburg—1708 Regensburg, Bayern), som ble gift 1. gang i 1687 med Christiane Gyldenløve grevinne til Samsøe (1672-89) (mor: Sophie Amalie grevinne Moth), altså søster av Christian Gyldenløve og ~ 2. gang i 1695 med Armgard komtesse Reventlow (1678-1709), datter av storkansler Conrad lensgreve REVENTLOW (1644-1708) og (~ 1667) Anna Margrethe Gabel (1651-78)! Og den avdøde greves 3 yngre halvsøsken i STORKANSLER v. AHLEFELDTS 2. ekteskap av 1668 med Marie Elisabeth Gräfin zu Leiningen-Dagsburg-Hartenburg (1648-1724 på Augustenborg) (mor: Sibylle Gräfin v. Waldeck) var 1) Carl lensgreve v. Ahlefeldt til Langeland og Rixingen (1679-1722), som ble gift i 1702 i Hamburg med Ulrica Antoinette komtesse Danneskiold-Laurvig; 2) Charlotte Sybille komtesse v. Ahlefeldt (1672-1726), som ble ~ i Hbg. i 1696 med Georg Ludwig Graf zu Solms-Rödelheim; og endelig 3) Sophie Amalie komtesse v. Ahlefeldt (1675-1741), som ble gift med hertug Wilhelm av Schleswig-Holstein-Sonderborg-Augustenburg (1667-1714), generalmajor, hvis sønn, Christian August hertug av S.-H.-S.-Augustenburg (1696-1754 Sønderborg), ble ~ med Frederikke Louise Christiane komtesse Danneskiold-Samsøe («2 okt. 1699 Akershus»-1744 Sdb.): se norsk Wikipedia «Frederikke Louise Danneskiold-Samsøe»!! Og interessant er det videre, at Morten HARTMANNS 2. hustru var en SØSTER av David Andersen Lange (1710-88), som i 1742 ble gift 1. gang med Mille Susanna Munthe (ca. 1707-52), enke etter Hans Meyer (1695 ved Sogn, Romsdalen-1735), sogneprest til Fejø) og datter av Ludwig IVERSEN MUNTHE , toller i Molde, og Anna Pedersdatter Kaasbøll; - og 2. gang ble David ANDERSEN LANGE gift i 1763 med ingen andre, enn Johanna Magdalena Brink (Brinch), datter av Peder ELIASEN BRINK (BRINCH), sogneprest til Søndersø (se WIBERG-net «Søndersø») og Elisabeth Margrethe Lime (Liime): se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Catharine Magdalene Scheel (ca. 1657-168X), født på gården Cluset, men flyttet, vel med faren, på midten av 1670-tallet til Mesinge» (hvor ~ med Knud Hansen Krag [1649 Mesinge-1707]) (se den genealogiske oversikt «Reimers» B 10 - se også visse korrigeringer av denne oversikt under INNLEDNING/FORORD) og bemerk, at Elias BRINKS bror var Niels Pedersens Brinch til Tidselholt (1692-1755 Tidselholt); og at disse brødres SØSTER, Else Brinch, ble gift med Niels Christensen Faber (+ 4. okt. 1708 Holbæk), sønn av en ellers ukjent Christen NIELSEN FABER - og dessuten også ~ med Karen Christensdatter (+ før ca. 22. mars 1701 i Holbæk), datter av Christen Thomasen (+ ca. 1667 i Holbæk), 1653 borger i Holbæk, og Sophie Albertsdatter Altewelt (1635-), datter av Albert JØRGENSEN ALTEWELT og Karen Nielsdatter Hiersing (ca. 1610-45)!! Og 2. gang ble Esther BRINCH ~ med Herman Eggers (1670-21. april 1719 Holbæk), 1706 rådmann i Holbæk, sønn av Didrich HERMANSEN EGGERS (1460 Holbek-) (mor: Else Jørgensdatter Altewelt [1601 Roskilde-1666 Holbæk]) og Else Hansdatter Tarf (+ 1686 Holbæk), som også var ~ med Anders Schule (Schuldt) (også ~ Elsebeth Dreyer, hvis datter, Else Andersdatter Schults (Schultz) [1663-89], ble ~ med Knud Bertelsen Brunow, 1708 rådmann i Køge, hvis sønn, Didrik Knudsen Bruun [1667 Køge-15. april 1722 sst.], ble ~ med Engel Marie Hansteen [+ 1740], datter av Jacob BARTHOLOMÆUSSEN HANSTEEN og Else Cathrine Clausdatter Frees [1670 Næstved-19. jan. 1725 Vordingborg])! Men Engel Marie HANSTEEN (+ 1740) var også ~ med Hans Henrik Fich (1701 Køge-okt. 1730 sst.), kjøpmann i Køge, hvis bror, Ebbe Andreassøn Fich (1706 Ramsø, Køge-1742 Kbh.), ble gift med Claudia Sophia Hansteen (1708 Vordingborg-84), som også var en datter av Jacob BARTHOLOMÆUSSEN HANSTEEN, sogneprest til Vordingborg (se WIBERG-net Vordingborg) og Else Cathrine Clausdatter Frees! Og SØSTEREN, Kirstine Andreasdatter Fich (1710 Køge-feb. 1763 sst.), ble ~ med Andreas F l i n d t (1687-1745)! Og dessuten hadde Else Jørgensdatter Altewelt (se bl.a NERMO) i sitt ekteskap med Hermann EGGERS sønnen Poul Eggers til Basnæs 1705-16 (født ca. 1665; + 1723), som ble gift i 1681 med Anna Casparsdatter Schøller av LELLINGE (1674-98) (mor: Johanne Thune [1652 Kbh.-1736]) og ~ 2. gang i 1699 med Sophie Amalie Moth (1682 Kbh.-1740 sst.) (mor: Ida Kirstine Andersdatter Aagaard [1650 Ørum-98 Kbh.]), hvis sønn, Poul Eggers (ca. 1697-52), etatsråd, ble gift med Sophie Amalie baronesse Gyldenkrone (1713-67), hvis søster Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone ~ Holger Skeel til Birkelse, og hvis søster Kirsten Gyldenkrone (1709-79), ble gift med Constantin Augustus Charisius til Constantinsborg (1724-76) (~ 2. gang med Else Marie v. Falkenskiold [1737 Odense-1801 Constantinsborg], datter av Christoffer DÜSSEL v. FALKENSKIOLD og Else Sophie Christoffersdatter v. Bartholin]), sønn av Christian CHARISIUS til Constanstinsborg (og Dorothea Cathrine Rosenlund!), som var en sønn av Ambrosius Charisius til Palstrup og Christiane Elisabeth Lauridsdatter Munk (Vinranke), hvis mor var Barbara Hedewig v. Drachstedt til Veddelevgaard ved Roskilde (ca. 1644-1. aug. 1709 på Veddelevgaard), 1661 kammerjomfru hos hertuginnen på Sønderborg og senere hoffmesterinne hos prins Christian (VI), hvis ektemann, Laurids Nielsen Munk (Vinranke) til Brejninge (Bregninge) (1649 Serridslev [som han også eide]-2/3 1702 Kbh.), artillerioffiser, som solgte sitt hus i Sønderborg til borgermester Jacob Jensen d.Y. den 1. okt. 1675: se litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Petersen:2005, både hovedtekst og det 1. NB! (Fortsettes; her kommer LEDØE/STEMANN/SCHELE i KIEL-genealogi og dessuten TRELLUND/LEMMING/LERCHE/HENSKY/SCHEEL-genealogi - etc.!!)

HOLSTEIN:2014•••#NB 1: Nå drøftes til en viss grad nettopp ekteskapet RANDELSEN/HARTMANN i «INDLEDNING» ved Albert Fabritius datert «København, i Februar 1945» på s. 9f: «Rektor Hartmann fastslog [i 1895] i sin Indledning, at den yngre Hartmann-Slægts Stamfader Kancelliraad MORTEN HARTMANN (ca. 1685–1780) maatte være Søstersøn af Moritz Hartmann, Søn af hans Søster BEATE CHRISTINE HARTMANN i hendes første Ægteskab med Skibskaptajn RANDEL RANDELSEN, idet han 1726 udtrykkelig kaldes Søstersøn af Moritz’ og Beate Christine Hartmanns Broder Etatsraad CHRISTOPHER HARTMANN, i hvis Hus han var blevet opdraget, og yderligere — paa den normale Plads i Opkaldelserne — havde en Datter BEATE CHRISTINE. Nyere Forskningee har hverken været i Stand til yderligere at bestyrke Rektor Hartmanns Resultat eller afsvække det; det egentlige Bevis vilde jo være at føre gennem Skiftet efter Beate Christine Hartmann, der døde 1718 i Hundslund Degnebolig, men desværre begynner Hads Herreds gejstlige Skifteprotokol først 1804. Mærkeligt er det, forudsat at den opstillede Filiation er holdbar, at Morten Hartmann ikke kaldte nogen af sine Sønner Randel; den ældste Søn blev kaldt Anders efter sin Morfader, den næste Christioher efter Etatsraad Christopher Hartmann, de øvrige fik Navne, som ikke forekommer i den ældre Hartmann-Slægt. Forklaringen kan da være den, at han er illegitim Søn af Beate Christine Hartmann og i saa Fald født efter Randel Randelsens Død i Begyndelsen af Aaret 1693, hvortil maa bemærkes, at Morten Hartmanns Fødselsaar ikke kan fastslaas med Sikkerhed; han angives i Januar 1780 at være 94 Aar, altsaa født 1685, og i 1770–71 opgiver han selv sin Alder til 75 Aar, altsaa født ca. 1695-96, hvilket sidste maaske nok i Betragtning af, at han 1711 kom i Tjeneste hos Marcus Ulsøe, kan andes for sandsynligt. Den tanke, at han, som selv leilighedsvis kalder sig Moritz i Stedet for Morten, skulde kunne være illegitim Søn af Moritz Hartmann, kan vel ikke udelukkes, men i saa Fald undrer man sig over, at han — det illegitime Forhold forudsat — i 1726 kaldes • S ø s t e r s ø n; der vil paa dette Tidspunkt, 30 Aar efter Moritz Hartmanns Død ikke have været nogen rimelig Grund til yderligere at skjule Sagens Sammenhæng. Det maa derfor [?] staa som Forfatterens Opfattelse, at Morten Hartmann rimeligvis har været Søn af Beate Christine Hartmann, født i Trankebar ca. 1695 som Frugten af en ukendt Forbindelse.» Det er altså FABRITIUS, som bringer denne TVIL om ektefødt kontra uektefødt inn i bildet, og i likhet med grev (v.) Holstein, som ér tilknyttet DAA, var også Fabritius dette! Men uansett er det neppe vanlig praksis å ignorere sin forgjengers innledningsord om TVIL: til fordel for et slags påstått, ubestridelig FAKTUM, slik greven gjør: hans tilknytning til politiets etterretningstjeneste (han var ifølge dansk Wikipedia «Poul Holstein» 2009-2011 «analytiker i politiets efterretningstjeneste») burde jo selvfølgelig OGSÅ ha lært ham dette: at det er stor forskjell på et tvilsomt og et faktisk forhold. Men uten engang å NEVNE - eller vise til - de hér fremlagte innledningsord fra en genealogisk avhandling, konkluderer greven med, hvilket er EKSTRA underlig tatt hans stilling som GENEALOG i betraktning, at det var en ukjent NN, kort og godt, som fikk barn med Beate Christine Hartmann - uten å nevne, at hún var sjøheltens søster, ja endog uten å nevne hennes ektemanns navn!!

HOLSTEIN:2014•••#NB 2: Men som det går frem av samtlige 8 BRUKER Axel Scheel-artikler er det helt TYPISK for diverse medarbeidere i DAA å skygge banen i «genealogisk angst» og/eller legge lokk på den suppe, som heter «Den fulle og hele sannhet», straks man nærmer seg SPEND-genealogi /utenomekteskapelige fyrstebarn i det hele tatt, eller i dette tilfellet: Beate Christine HARTMANN, som ikke bare hadde broren Moritz, sjøhelten, men altså også en bror Christopher Hartmann (1655-1720 Hillerød), som ble ~ 3. gang med Cecilie (Sidsel) Hansdatter Leegaard (ca. 1673-21/10 1748 Slagelse), hvis sønn, Hans Hartmann (1696 Kbh.-15/6 1734 Sct. Thomas), ble gift med Christine Gregersdatter Romer, datter av Gregers ANDERSEN ROMER (mor: Kirstine Hansdatter Legaard, hvis søster var ovennevnte Cecilie Legaard, som altså ~ Christopher Hartmann, enkemann etter 1. hustru Anna Catharine Franck og 2. hustru Clelia Kroken: se denne LEGAARD-genealogi beskrevet mere nøyaktig m.h.t. personalia i Løwencron (Piper) under «I): GENEALOGI v. LØWENCRON 1695/1744», det 4. NB), hvis SØSTER, Johanne Marie Gregersdatter Romer (+ etter ca. 25. mai 1775 Nykøbing), ble gift med Jacob Johansen Hyphoff (10. mars 1689 Mariager-2. aug. 1756 Nykøbing, Holbæk), sønn av Joh. Fr. HYPHOFF og Eva Margareta Havervad (mor: Elisabeth v. D o r t) og altså en BROR av Elisabeth Johansdatter Hyphoff (1686-1708), som ble ~ med Peder Christensen Wivebroe og med VINHANDLER Cai Henrik Piper (+ etter 1717), sønn av Christian Johansen Piper (mor: Catharina Bate, datter av Mette WILLUMSDATTER Schumacher og apoteker Anton BATE (ca. 1527 Aalst i Flandern-1595 Haderslev), enkemann etter (~ ca. 1557) Abigael Bonifaciusdatter Loir, enke etter Christian IIIs livkirurg Jacob Hasebard: se Løwencron (Piper), selve stamtavlen, under «IV): Et mulig UTENOMEKTESKAPELIG FYRSTEBARN», det 4. NB) og Sofie Pedersdatter (+ 1714 Randers), som også var ~ med Anders Mogensen Grave, bror av biskop Erik Mogensen Grave (se GRAVE-genealogi i nærværende litteraturliste her nedenfor under West:1908, det 2. NB!) og altså en BROR av POSTMESTER i Randers Claus Vilhelm Piper (+ 1754), som var ~ med Sofie Johansdatter Cortz, hvis søster, Lisbet Johansdatter Kuur (ca. 1662-ca. 1690 Randers), ble gift (2. gang) med Mogens Mogensen Skov, 1679 apoteker i Randers, og 1. gang med Henrik Johansen Kopp (+ 28/10 1695 Sct. Peders, Randers) (hvis mor, Margrethe Henriksdatter Michaelis, ble gift 2. gang med Christian Fr. Zoëga (ca. 1650-ca. 14. mars 1710 i Randers), rådmann og borgermester i Randers, oldebarn av dansemester ved det gottorpske hoff Matthias ZOËGA og Anna Stampe født ca. 1555 i Mecklenburg-Schwerin og + 1622 i Kiel)! Og denne Henrik JOHANSEN KOPPS søster, Engel Kop(p) (+ i mai 1713 i Randers), ble gift med Henrik v. Hatten, sønn av landkansler Heinrich v. HATTEN (~1615 med Margrethe Wasmer og ~ 3. gang etter 1629 med Catharina Gude) og 1. hustru (~ 1603) Elisabeth Reiche, hvis mor var Ursula v. Kampen, hvis søster, Lucia Reiche «heiratete den Pronotar Rudolf Faust in Kiel»: se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, hovedteksten!! (Fortsettes!) Se Laurids Nielsen Fogh! (Fortsettes.)

• °°°Holstein, Poul (greve von): «Moltke», i: Danmarks Adels Aarbog 1991-93, s. 523-909, særlig s. 708-710 og 682-686. (Se FINN HOLBEKS nettsider «Moltke».) Poul Holstein tok også initiativet til utgivelsen av «Moltke • Rigets mægtigste mand» (Gads Forlag, Kbh. 2010), hvor han dessuten er medforfatter. På nettsiden Hidden Genealogy Revealed/Skjult genealogi avdekkes» finnes denne bok oppført i litteraturlisten til genealogi «Moltke» langt nede på nettsiden, hvor de forskjellige genealogiene finnes ordnet i alfabetisk rekkefølge, og Holsteins bidrag er omtalt spesielt under oppføringen «Jespersen:2010», som nemlig er dén forfatter, som nevnes først av de aktuelle bidragsytere til denne praktbok om en mektig mann, som merkelig nok IKKE er blitt skikkelig biografert - før denne boken utkom! Nå ville det være best om leseren selv leser HELE aktuelle oppføring, men følgende løsrevne, korte sitat kan gi et hint om hva det her dreier seg, nemlig om en villedende OMSKRIVNING av følgende navn: «Interessant i og for seg, men når fornavnet til diplomaten «Spenner» mangler også i personregisteret, er det her noe som skurrer virkelig ille. For 2 av medforfatterne til biografien over Moltke, Jespersen og Holstein, kan knyttes til Danmarks Adels Aarbog – og har selvfølgelig detaljert kunnskap om grevens 1. hustrus forfedre og -mødre! Men de finner det ikke påkrevet å ordne opp med registeret, så også den uvitende – men selvfølgelig i Moltke interesserte leser – vil kunne bli gjort klar over, at Fri(e)drich Spend (eller Spener) ikke het «Spenner», men var en bror av Helvig SPEND: stammor også for alle lensgreve Moltkes barn av første ekteskap med Christiana Friderica von Brüggemann?» Det sier seg selv at denne «omskrivning» innebærer - om noen lar seg lure, da - en ØDELEGGELSE av foreliggende fakta, for ingen tør vel benekte, at en fremmedgjort «Spenner» ikke er den samme betydningsfulle saksiske DIPLOMAT, som genealogen Giessing i sin tid trakk frem i LYSET!

• °°°Holthusen, Hermann: «Genealogie von Lunebergen-Bicker», 4 Teile, masch. Mskr., Archiv der Ritterschaft, Stade. - Se i denne sammenheng ikke minst NLA ST Dep. 35 «Gutsarchiv Altluneberg»!!

• °°°Holthusen, Hans, Gebhardt von Lenthe und Hans Mahrenholtz: «Das Geschlecht von Gröpelingen», Arch. Sippenforshg. 48 (1982/83?) (presisering kommer). Se tysk Wikipedia Gröpelingen (Adelsgeschlecht)».

• °°°Hoogeweg, Hermann, Joseph Prinz, Robert Krumbholtz, Heinrich August Erhard: «Westfälisches Urkundenbuch (Volume 4.1): Die Urkunden der Jahre 1201–1240» (1864), Verein für Geschichte und Altertumskunde Westfalens, også forkortet WUB:1864.

• °°°HOYER-slekten i Schleswig-Holstein og Sverige: se under Kjellander:1886/87!

• °°°Hucker, Bernd Ulrich und Hans Georg Trüper: «Die Herren von Bederkesa — Stand, Herrschaftsrechte, Wappen, Genealogi und Regesten der erzstift-bremischen Kämmerer- und Burgmannenfamilie» (Hannover 1989). Se REGESTA IMPERII «Bernd Ulrich Hucker». Det finnes også en forbedret utgave (som artikkelforfatteren - i slutten av april 2025 - ikke har fått gjort seg kjent med ennå): Bernd Ulrich Hucker / Hans Georg Trüper: Die Herren von Bederkesa (1059-1504), Geschichte und Regesten einer Adelsfamilie im Erzstift Bremen, 2. verbesserte Aufl. Hrsg.: Axel Behne (= Sonderveröffentlichungen des Heimatbunds der Männer vom Morgenstern, Neue Reihe. Nr. 57). Eigenverlag, Bremerhaven 2025, ISBN 978-3-931771-02-7. Se tysk Wikipedia «Bad Bederkesa» og atter: under overskriften «Herren von Bederkesa»! (Se forøvrig DIGITALE BIBLIOTHEK «Höfe und Residenzen im spätmittelalterlichen Reich / Bederkesa»!) Vel; under «3. Regesten von 1059 - 1518» (begynner på s. 129) på s. 192 REG. # «232 Bremen, 1304 Juli 28 / Giselbert, Erzbischof von Bremen [se tysk Wikipedia «Giselbert von Bronckhorst»], bestätigt Richtern, Schulzen und Einwohnern des Landes Wursten ihre Freiheiten gegen die jährliche Abgabe von einem Pfennig pro Hausstelle. / Zeugen: Domprovst Volquin, Hinrich Scholastikus, Diedrich Domthesaurarius und die strenuis virus [strenge menn] Conradus de Bederikesa dicta Monnick [!!], Theodoricus de Bedericksa dictus Schele [!!], Erich von Borcholt, Heinrich von Selsingen, milites.» S. 258 # «454 1372 Oktober 18 / Erich und Diedrich von Elme, Söhne des Schele Marquard von Bederkesa, Knappen (Wy Erik unde Diderik, brodere, Schele Marquardes kindere van Bederkes A, knapen), verkaufen dem Kloster Neuenwalde fünf Hausstellen in Sievern für 10 Lübische Mark. Siegelankündigung für Erich und Diedrich.»

• °°°Höft, F.: «Chronik Rendsburgs • Geschichte der St. Marien-Kirche in Rendsburg. Zur 600jährigen Gedächtnißseier der Kirche im Jahre 1887» (Rendsburg 1888). S. 212: «10. M i c h a e l • G u d e, Sohn des Kaufmannes Jac. Gude in Rendsburg und Enkel Barhol. Oppermanns (Nr. 5.), ward vom Cantorat in Rendsburg 1649 zum Archidiaconat erwählt, er starb 1659. Seine Wittwe verheirathete sich am 9. Februar mit den Dept. Heinrich Johannsen in Rendsburg. [Se Georg Swart/Jens Kirchhoff: «Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg» s. 15/35 Michael GUDE {1570-1618} ~ 1. gang Catharina Eggers, hvis nesteldste sønn, Jacob Gude {begr. i Rendsburg 23. aug. 1624} ~ {1624} Catharina Oppermann {+ etter 8. jan. 1566}, «sie oo 2. (1629) Mathias Hein aus Gera, † Bergenhusen 1641, Pastor in Bergenhusen 1629. T.v. Bartholomäus Oppermann, † RD 1624, imm. Rostock .6.1598, Archidiakon an St. Marien in RD (1584) 1592, … ; oo vor 1594 Anna Bruss, # RD 12.3.1627, ihre Mutter † RD vor Ostern 1609. / Kinder * Rendsburg: / Michael» Gude, som ble gift i Rendsburg i sept. 1646 med Margaretha Galberg (Galle) (datter av Christoph GALLE), som ble ~ 2. gang den 9. feb. i RD med Heinrich Johannsen, «# RD 4.12.1698, deputierter Bürger», som dennes 1. hustru!] / 11. Peter • S c h e e l e, geb. 7. Juni 1623 in Preetz, ward 1658 zun Archidiaconus in Rendsburg, 1675 zum Pastor in Giekau gewählt; 1681 Prediger an der Marien-Magdalenen-Kirche und dem Zuchthause in Hamburg.» Se PREDIGERBIBLIOTHEK.DE «Petrus Scheele Biografie»; se dessuten tysk Wikipedia «Petrus Scheele»; og se litteraturlisten her nedenfor under Scheele:1929, hvor omtale av Adam Scheele (1474-1530), «Prediger in Rendsburg», som skal ha vært gift med en Anna Amalia Lingen, mulig stammor for de SCHEELE på RÜGEN! (Fortsettes!) S. 215: «7. Verzeicniß der Diaconen oder Frühprediger. … 6. G e r h a r d • C u l e m a n n • jun., seit 1602 Pastor in Simonsberg, ward 1611 Diaconus, 1621 Archidiaconus, 1624 Hauptpastor. / 7. M a g • A l e x a n d e r • V o l k m a r, geb. zu Lübeck 1582, seit 1606 Pastor zu Hademaeschen, 1621 Diaconus in Rendsburg, starb 1643. / 8. A l e x a n d e r • V o l c k m a r, Sohn des Vorigen, war Prediger in Magdeburg, 1643 seines Vaters Nachfolger, starb 1661. / 9. H e i r i c h • v o n • E l s w i g, geb. zu Lübeck, aus einem alten adeligen Geschlechte, Diaconus seit 2. Mai 1662.» Osv.! S. 216: «N i c o l a u s • H i n r i c h • W i t t m a c k, geb. in Rendsburg, Sohn des Verwalters Eiler Wittmack auf Hagen und der Abigail geb. Gude, Tochter des Bürgermeisters Claus Gude in Rendsburg. Ward Feldprediger in Norwegen, 1720 Diaconus in Rendsburg, bald darauf Garnisonsprediger in Kopenhagen, 1725 Hofprediger daselbst, starb am 27. Februar 1731.» Se atter ovennevnte GUDE-ref., denne gang på s. 22 (nesten nederst på siden)! Men se dessuten Magda GUDES «Slekten Gude» av 1935 på sidene 97 og 104! (Se litteraturlisten her ovenfor under Gude:1935!) Se forøvrig tysk Wikipedia «Johann Wittemak»! Her vises det til overlege SCHMIDTS WITTEMAKE-artikkel, hvor ingen forvalter Eiler Wittmack omtales. Desto merkeligere er det derfor, at MyHeritage «Johann Wittmack» (skroll et godt stykke nedover på nettsiden) opplyser: «Johann Wittmack, 1608 - 1676 / MyHeritage familietrær / Fødsel / Johann Wittmack was born in 1608, in birth place. / Partner / Johann married Ukjent. They had one son: Eiler Wittmaack (1.Ehemann). / Død / Johann passed away on day month 1676, at age 68 in death place.» Skulle denne opplysningen være riktig (??), hadde den i ovennevnte Wikipedi-biografi omtalte Johann Wittemak OGSÅ sønnen EILER!!

• °°°Höjer, Torvald T:son: «CARL XIV JOHAN • Kronprinstiden» (P. A. Nordstedt & Söners förlag, Stockholm 1943). Se anmeldelse - også av dette 2. bindet - av hele 3-bindsverket om denne 1. svensk-norske konge Carl Johan av huset Bernadotte i SAMTIDEN. Det innlånte eksemplar av denne bok fra «NB Rena Depotbibliotek» har tilhørt Halvdan Koht, hvis håndskrevne signatur «Halvdan Koht» med strek under finnes på den 1. smuss-siden. At den store frimurervenn og såkalte marxisiske historiker KOHT samt i 1943 avsatte utenriksminister har vært i besittelse av denne bok, er slett ikke overraskende. Og at disse 3 bindene ikke allerede ligger ute på nettet i sin helhet, skyldes forfatterens død den 6. januar 1962: at det siden denne dag ikke har gått de 70 lovfestede år før BOKRETTIGHETENE har utløpt, hvilket først vil skje den 6. januar 2032! Da vil det også straks bli åpenbart for alle og enhver - på den enkleste måte: gjennom det hurtige, elektroniske nettverks lett tilgjengelige tilstedeværelse - at frimurere - selvfølgelig! - hár deltatt på avgjørende politisk måte i spillet om Norge og innlemmelsen i den svensk-norske UNION under den strategisk tenkende franskmann og kronprins, så konge, Carl Johan Bernadotte. De følgende sitater vil derfor være siktet ut på gullvekt: - S. 4: «I den svenska officerskåren, särskilt bland de yngre, och likaså i vissa akademiska kretsar funnos åtskilliga, som menade, att endast en av Napoleons ärehöljda fältherrar vore rätte mannen att återupprätta Sverige, taga revansch på arvfienden, återerövra Finland och bereda riket en trygg ställning för framtiden. Den blivande «kungamakaren», den unge löjtnanten vid Upplands regemente, friherre Carl Otto Mörner, var en av dem, som hyste denna åsikt, och redan två år tidigare hade han yttrat, att här ej kunde bliva bra, förran en fransk marskalk komme hit.» Se svensk Wikipedia «Carl Otto Mörner», hvor det bl.a. finnes ref./lenke til den svenske Wikipedia-biografi over den svenske «f r i m u r e r k o n g e» Carl XIII! (Fortsettes!)

• °°°Jesse, Wilhelm: «Gescichte der Stadt Schwerin, von den ersten Anfängen bis zur Gegenwart» (1920).

• °°°Jordening, Carl A. og Victor L. Seehusen: «Farmaceutisk Stat 1770-1879 • Fortegnelse over de i dette Tidsrum examinerede farmaceutiske Kandidater, kronologisk Fortegnelse over Apothekere og Aphothekerne i Danmark, samt farmaceutisk Statistik» (Kbh. 1879), s. 7 (= nettside 11 «av 82»): Navn. 1807. † Brun, Christian Ernst Gustav Fødeaar. 1785 Fødested. Gustrow Karakter. laud.* Livsstilling. Apotheker i Güstrow i Mecklenburg Schwerin, † sammesteds 1845.» Han var en yngre bror av Justine Marie Agnethe Brun (20. juni 1778-16. des. 1838 i Bergen), som ble gift den 1. feb. 1800 i Kbh. (Petri sogn) med Jacob Neumann, den senere bisp i Bergen, som i 1798 hadde kommet som cand. theol. som «hovmester eller huslærer» for Constantin BRUNS barn i dennes «københavnske patrisierhjem»: se litteraturlisten her nedenfor under Pihl:1991, s. 188-191, dvs. i NST-artikkelen (s. 188-200) «Bispinne Justine Neumann f. Brun og hennes slekt i Mecklenburg og Preussen» av 1991! Bispinnens foreldre var Wilhelm Carl August Brun (1744-1808), slotts- og rådsapoteker i Güstrow, og (~ 30. juli 1777 i Rostock) Catharina Caroline Christine Meese (1752-1828), og bispinnens farbror var nettopp Johan Christian Constantin Brun (1746 Wismar-1836 Kbh.), som, etter å ha flyttet fra St. Petersburg til Kbh. i 1783, ble administrator for den vestindiske handel (særlig slavehandelen var lønnsom), og gift i 1783 i denne sin nye hjemby med frimurerdatteren Sophie Christiane Frederike Münter, datter av Balthasar MÜNTER og Magdalena Sophia Ernestina Friederika von Wangenheim: se tysk Wikipedia «Wangenheim (Adelsgeschlecht)»! Hennes bror var den aktive høygradsfrimurer og «første» forsker i moderne tid på Tempelridderordenen: se norsk Wikipedia Friedrich Münter». Men det er i DBL «Friederich Münter» det kommer frem en viss opplysning av spesiell interesse om MÜNTER: «Meget heldigt føjede det sig for M., at han 1788 blev (ekstraordinær) professor i teologi ved universitetet, støttet af hertugen af Augustenborg. Forinden havde han dog måttet udholde en konkurrence med Andreas Birch, og bagefter måtte han opleve en offentlig gennemhegling af N. D. Riegels der ikke helt uden grund ankede over, at hans prøveforelæsninger havde været spinkle. 1790 blev han professor ordinarius og assessor consistorii og s.å. dr.teol. på en afhandling om de koptiske nytestamentlige oversættelsers alder. I sin professortid viste M. sig som en meget flittig mand, særlig dog som forsker og forfatter. Derimod ser det ikke ud til at han fik stor betydning som universitetslærer. Han var ikke heldig som taler, og selv velvillige tilhørere fandt, at hans forelæsninger i alt for høj grad blot var sammenstillinger af ikke gennemarbejdet materiale og manglede det fornødne overblik.» (Kornerup, Bjørn: Friederich Münter i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 11. august 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Friederich_M%C3%BCnter.) Og i 1788 var hertugen av Augustenborg ingen andre, enn hertug Frederik Christian 1. av Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1721-94), som i 1762 hadde blitt gift med Charlotte Amalie Vilhelmine av Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (se v. AICHELBERG-genealogi i Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen), hvis sønn, Frederik Christian av Slesvig-Holsten-Sønderborg (1765-14. juni 1814) , ble hertug i 1794; se også HOLBEK!

• °°°Kaae: se som under «Kåe»!

• °°°Kellenbenz, Hermann: «Unternehmerkräfte im Hamburger Portugal- und Spanienhandel. 1590–1625.» Verlag der Hamburgischen Bücherei, Hamburg 1954, 424 S., mit Darstellungen (= Veröffentlichungen der Wirtschaftsgeschichtlichen Forschungsstelle e. V.; Band 10) (Digitalisat, Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg). Se (også) lenke/ref. i Wikipedia-biografien under «Werke (Auswahl)»! SCHELE-stamtavle finnes på s. 130 og på s. 136-141: «Die Sillem und ihr Verwandtenkreis»!! Og BEMERK dessuten, at bare 2 sider før SCHELE-tavlen, på s. 128, finnes tavle over Hermann Rodenburgs etterkommere, hvorav oldebarna Hermann og Johann RODENBURG er av særlig interesse, da nemlig Hermann Rodenburg (1572-) ble gift i 1601 med Catharina v. Eitzen, en datter av borgermester Dietrich v. EITZEN, og Johann Rodenburg (1574-) ble gift 1. gang i 1599 med Maria de Greve, datter av Gillis de GREVE; og ~ 2. gang i 1610 med Anna Beckmann, datter av den senere borgermester Barthold BECKMANN: se tysk Wikipedia «Barthold Beckmann» - og se det 1. NB her nedenfor!! Han, Johann RODENBURG (+ 1640), omtales på s. 129: «Aus den Verhandlungen, die die hansischen Gesandten 1607 in Madrid über diesen und andere Fälle führten, ergibt sich weiterhin, daß der Herzog von Medina Sidonia [se tysk Wikipedia «Herzog von Medina-Sidonia»] für geliefertes Getreide und Holz [treverk, tømmer] noch in Johann Rodenburgs Schuld stand. Rodenburg, der 1619 einen Bankumsatz von 34 819.7 Mark hatte, war ebenfalls Abnehmer schwedischen Kupfers. Für diesen Handel und wohl auch für andere schwedische Geschäfte vertrat ihn sein Stockholmer Korrespondent Paridom von Horn, der, 1607 aus Amsterdam eingewandert, bald zu den führendes Unternehmern Schwedens gehörte. 1619 beteiligte sich Johann Rodenburg an einer Gesellschaft Hamburger und Lübecker Kaufleute, die gemeinsan eine große Menge Kupfer aufkauften; mit anderen Worten: diese Kaufleute stellten der geldbedürftigen schwedischen Regierung gegen Kupfer Gelder zur Verfügung.» Denne Paridom von HORN døde i Stockholm i 1644 som sønn av Hans v. HORN (~ 1. gang i 1560 med Catharina Schele, datter av Joachim SCHELE i Hamburg [hvis mor Metke: se STAATSARCHIV.HAMBURG/DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK «Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele», én - den eldste! - av Joachim og rådsherren i Hbg. Hermann Scheles ELDRE HALVBRØDRE] og Gesche (Gesa) Oldehorst: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Brandt:1954 [«Waren und Geldhandel um 1560…»]; og se SCHELE i HAMBURG-oversikt A) og 2. hustru Catharina Holthusen! Denne Catharina HOLTHUSEN var en datter av Joachim Holthusen (19. sept. 1506 på Ritzebüttel-6. jan. 1580 Hamburg), rådsherre, amtmann i Ritzebüttel 1564 (og Alheid [Alke] Nyeman), som var en sønn av Johan HOLTHUSEN (+ 5. des. 1513 på Ritzebüttels slott), rådsherre i Hbg. 12. mars 1498, amtmann i Ritzebüttel omkring 1505 - eller mere bestemt: 1506-13, men var «vertreder» allerede 1503-06: etterfulgte nemlig Johann (!) Werdenberg, som 1500-03 forvaltet Ritzebüttel. Se tysk Wikipedia «Liste der Amtmänner von Ritzebüttel»! (Da Johan HOLTHUSEN var en sønn av rådsherren i Hamburg Hans HOLTHUSEN [+ 1464], som ble valgt av rådet i 1459 til «Herrenschenck», som var det «fornämsta ämbedet i rådet» [se litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Södersteen:1926, dvs. H. Södersteen: «Ätten von Horns ursprung», i: Personhistorisk tidskrift 1926, hefte 3/4 (ofte skrevet feilaktig «Tidsskrift») (hele artikkelen løper fra s. 146 til 154), s. 152, som = nettside «26 av 104»], og WOMMELE NN - kunne det antas, at hún var en datter av nettopp Johann Werdenberg, som rådsherren Johan var blitt oppkalt etter?) Og rådsherren Johan HOLTHUSEN selv ble gift omkr. 1500 med Abelke Lütken(s), datter av Paridom LUTKEN (og NN), som var en sønn av Paridom Lütken (+ 1484), som også kalte seg Paridom «Luis», som den 2. feb. 1448 ble rådsherre i Hamburg, og som også var «Kämmerer u. Flandernfahrer», og Abelke (vel: Alleke! Denne Paridom var fra 1477 til etter 83 rådmann og «Kämmerer» i Hbg. og fra 1475 medlem av «Der Bruderschaft des Hl. Leichnams zu St. Johannis (Flandernf.)»; 1435 «lässt er die Burg Stickhausen bei Emden bauen und war deren Erster Befehlshaber»: se tysk Wikipeda «Burg Stickhausen», se også nærværende litteraturliste her ovenfor under v.Bippen:1898 (STOLTERFOHT/SCHELE/muligLØVENSKIOLD-genealogi samt LOSE/v.HORN/SCHELE/PAULI/STEINMANN-genealogi etc. [!!]); og se - m.h.t. hele denne hovedtekst (óg det 1. NB) - Løwencron (Piper) under «II): FAMILIEN MOTH», det 2., lange avsnitt med hovedsakelig WETKEN-genealogi!!

KELLENBENZ:1954•••#NB 1: Ovennevnte Barhold BECKMANNS datter, Anna Beckmann (+ 1647), ble altså gift i 1610 med Johann Rodenborg (-burg) (1574-1640), rådsherre og amtmann i Ritzebüttel (se nederlandsk Wikipedia «List vun de amtlüüd vun dat Amt Ritz büttel»), men denne Anna BECKMANN hadde også en bror, Lukas Beckmann (1581-1625), som ble gift i 1616 med Agathe (Agatha) de Greve, som ble gift i 1628 med Dominicus van Uffelen (1584-1656) (også ~ med Maria v. Bodeck, hvis mor var Maria Bormann (Borrmann) [1562 Amsterdam-1628]), hvis BROR, Johann v. Uffelen, herre til Dützow, Thurow og Roggendorf, kjøpmann og bankier i Hamburg, ble gift med Francina B e r e n b e r g, og disse to, Dominicus og Francina, var fetter og kusine av Anna (Annen) (ikke «Sara») Hansdatter van Uffele (1583/84 Amsterdam-1639), som ble gift i Amsterdam i 1643 med Henrik Broen (16/3 1574 Frankenthal-21/10 1639 Amsterdam) (se UFFELEN ca. 1/3 ned på nettsiden like under «Dobbeltportret van Hans van Uffelen en Agneta (Janneken) van Liesvelt» på grønn bakrunn; se også BAHNHOF-ANER under ane # 2690 «Hans van Uffelen» [1541-1604/05], som virket i Hamburg for bankier Johann van Bodeck, men forlot Hbg., til Amsterdam, og som ble gift den 29. april 1572 med Agneta van Liesvelt, og ane # 1344 «Hendrik Broen» - eller «Broun» [Braun]: se dér), dir. (admin.) Vestindiske Komp., hvis datter, Sara Broen (1622-71) (svigermor: Elis. van Essen) ~ 1643 i Amsterdam med Hendrick Scholten til Adrichem (Haarlem) (1617 Osnabrück-79 Amsterdam), kjøpmann i Amsterdam, DIR. i det Ostindiske Kompagni, hvis sønn, Jobst Gerhard v. Scholten (17. feb. 1646 i Amsterdam-1721 Kbh.) (se dansk Wikipedia «Jobst von Scholten»), ble gift 1. gang i 1673 i Herzborn ved Glückstadt med Adelgunde Mechtilde (Mathilde) Römeling (1652/54-1714 Itzehoe), hvis brordatter, admiral og statsminister Hans Henrik Rømeling (21/4 1707 Brügge, Vest-Flandern-28. nov. 1775 Kbh.) (se norsk Wikipedia «Rømeling»), ble gift med Edel(e) Dorothea v. (de) Scheel (1718-82) (se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen); og 2. gang ble v. SCHOLTEN gift i 1714 med Charlotte Amalie v. Plessen (1686-1740), som ble gift 2. gang i 1727 med dansk statsminister Johann Georg v. Holstein (1662 Möllenhagen-1730 Kbh.), enkemann etter Ide Friederica Joachimina v. Bülow (1677 Rudbjerggaard-1725 Eskemose), hvis mor var Øllegaard v. Barnewitz: se flere steder, men denne gangen i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Rathjen:1997, altså Jörg Rathken: «Zwei militärische Karrieren in der Frühen Neuzeit: Zacharias Wolff (1667–1726) und Jobst von Scholten (ca. 1647–1721)» (1994). Se også samme forfatter: «Zacharias Wolff: Leben und Wirken des letzten Tönninger Festungskommandanten.» Se tysk Wikipedia «Zacharias Wolf» (besøkt den 3. mai 2025), hvorfra dette sitat er hentet: «Da sein Vater bereits 1682 in Stockholm verstarb, nahm sich Jakob von Kemphen, Erik Dahlbergs Schüler, seiner in „väterlicher Sorge“ an. Durch von Kemphen (Sohn von Johann Reichwald von Kämpfen) lernte Wolf alle größeren festen Plätze des schwedischen Reiches kennen.») Se tysk Wikipedia «Johann Reichwald von Kämpfen»! Og m.h.t. Z. WOLFS hustru født Wetken: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Becker-Christensen:1988, det 3. NB: «Interessant er det også, at [den dér] ovennevnte Hermann WETKEN (mor: Schele-ætlingen Katharina Hansen) og (~ 1672) Anna Marg. Böckeln hadde en datter, Christiane Wetken (+ 1708), som ble gift med Zacharias Wolf(f) (1667-1726), kommandant i Tønning etc.! 2. gang ble han gift i 1711 med Magd. Dor. Müller (+ 1713), datter av kansellisekretær Peter MÜLLER.» (Anna Marg. BÖCKELNS far var Martin v. Böckel (1610 Güstrow-88 Lübeck), rettslærd, 1670 geheimeråd og kansler i Braunschweig-Wolfenbüttel, 1680 hertugen av Holstein-Gottorps «Premierminister»!)

• °°°Kellinghusen, Hans: «Das Amt Bergedorf. Geschichte seiner Verfassung und Verwaltung bis zum Jahre 1620», i: Zeitschrift des Vereins für Hamburgische Geschichte, Band XIII (Hamburg 1908), s. 181ff.

• °°°Kirchhoff, Jens: «Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg» (1931/2013): se under Swart/Kirchhoff:1931/2013.

• °°°Kirkeskov, A.: «Sønder-Jylland. Et Historisk-Topografisk Værk med Personalhistoriske Oplysninger • (II DEL) Aabenraa-Sønderborg Amt» (Kbh. 1935).

• °°°Kjellander, Rune: «Familien Hoyer i Schleswig-Holstein och Sverige»(1986/88): se s. 45 om Caspar Hoyer: «oo 1564 Kiel: [navnet understreket:] Anna [ifølge visse nettsider Anna Maria] WULFF (d a Conradt W.,adelsman,borgmästare i Kiel,herre til Südensee m m,o[ch] Tale Harge) *1543 Kiel +1598 14/3 Husum … Av holsteinsk adel, känd på 1200-talet och utgrenat i ätterna Pogwisch, von der Wisch, m fl. De hade gemensam familjestiftelse i Bordesholm kloster og ätten Wulff hade patronatsrätten över S:t Nikolaikyrkan i Kiel. Sköld: i blått en fortskridande vit ulv.» Osv.; illustrasjon av våpen på samme side! Se videre under «II. Caspar Hoyer / Barn» på s. 46 = nettside «52 av 162»: A) «Conradt [fornavn understreket med stiplet linje] Wulff *c1564 +1606, godsherre, tab. 12. [altså Conradt Wulff Hoyer, delvis oppkalt etter sin mor Anna Conradi WULFF, hvis mor var Tale Harge og hvis ektemann Caspar HERMANSSON HOYERS mor var Marike Hansdatter Knutzen] / [B)] Maria „Marike“ [begge navn understr. m. stipl. linje - og etternavnet var altså HOYER (hvis søster Anna Hoyer ~ Dietrich adlet av keiseren v. Lachmann osv.] *c1565; … oo 1583 Husum: Jürgen MAES, kapten för krigsfolket på ön Nordstrand, ståthållare där 1583 med ämbedssäte på Königsbull gods, som förbättrades, ombyggdes och omgavs med sköna vallgraver, … adlad av kejsar Rudolf II c1610»! Av deres 5 barn ble de 3 1) Anna Maes ~ Johannes Schröder (+ 1651), prost i Haderslev 1607 (se Dahls «Haderslev Bys Præstehistorie» (1933), s. 15f og 71: Han var en sønn av Jørgen [Georgius] SCHRØDER og [~ 1574 i Flb.] NN Pepers [se det 2. NB her nedenfor], hvis søster, Anna Pepers, ble ~ i 1569 i Flb. med Johs. Meier, konrektor i Husum, 1565 sogneprest Frue k. i Flb. og 1570 prost. Og hans søster, Anna Jørgensdatter Schrøder [født i Haderslev i 15XX, døde den 19. mars 1604], ble gift den 10. okt. 1596 med Jürgen Rickertsen, sønn av Rickert CARSTENSEN [mor: Marine Frese] og Ges[e]ke NN: se Hjelmar:2003, TAVLEN på s. 23 [Beyer, Eisenberg, Mechlenburg etc. - se NOSE.DK «Mechlenburg» under «Anden generation»] samt TAVLENE på s. 28 og 29, hvor det bl.a. fremgår, at denne Marine FRESE også var mor til Karine Rickerts [Carstens/endog «Beyer»] ~ 1550 med Knud Jørgensen [Seeblad] [se den oversiktlige nettside ved HOLBEK], rådmann i Odense, hvis sønn, Rickert Knudsen [Seeblad] i ekteskap med Lisbeth Olufsdatter Bager ble far til Margrete Rickertsdatter, som ble gift med Odenserådmannen Claus Bang [+ 1624]); 2) NN Maes ~ Hans Grofe i Schleswig; og 3) Maria Maes ~ Peter Pohlmann (+ ca. 1652), konrektor i Bordesholm, diakon i Morsum på Nordstrand 1625 og pastor på Helgoland 1627, men avsatt 1636, siden klokker i Kropp. Hans svoger var Berend Wehrkamp, kaptein på Nordstrand. C) Anna Hoyer (+ 1622 i Stade) ble gift med Dietrich 1593 von Lachmann (ca. 1560 Stade-1628 sst.), kjøpmann i Stade og borgermester dér: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1707/1981, det 3. NB! Dessuten kan hér nevnes E) Margaretha Hoyer (14. aug. 1570-30. aug. 1652 Hamburg), som ble gift i Tönning i 1587 med Vincent Moller (vom Hirsch) (12. aug. 1560 Hamburg-30. mars 1621 sst.) (se «Dat Slechtbok», s. «5 av 29»), jur. lic., sekretær 1585, rådmann 1596, borgermester i Hbg. 1599, sønn av Eberhardt MOLLER, borgermester i Hbg., og Gesche Moller (vom Baum)! (15 barn!) (Fortsettes!) Se dessuten på s. 66 (= nettside «72 av 162») «Anna Ovenas antavla.» Hvor Anna (Hans) Ovens står oppført med våpen: halv ørn og halv lilje (!!) samt tekst: (*1533 +1607 / Hade omsorg för [sønnedatteren] Anna Ovena [Hoyers] som föreldralös / (På Eickmarck)»: se svensk Wikipedia «Anna Ovena Hoyer»! - Maria/Marike Hansdatter Knutzen: se s. 114 = nettside «122 av 162»! Anna Hoyer (+ 1622 Stade), hvis farmor, Marike Hansdatter Knutzen (i litteraturen ofte kalt Splenters), var en datter av herredfogden Hans Knudsen (Knutzen) d.Y. og 2. hustru Geseke, en utenomekteskapelig datter av den senere kong Frederik I (da hertug). - Se Gether:1986-87, Tavle VI: «Den genealogiske sammenhæng mellem familierne HARGEN, WULFF, PAYSEN, HOLST(E), CORPER, KNUDSEN, HOYER og EBSEN m.fl. (se også Tavle B. og Tavle III.). (Kiel, Flensborg, Husum og Ejdersted)», på s. 314.

KJELLANDER:1986/88•••#NB 1: Det er synd å måtte avbryte en så interessant bok som Kjellanders med surmaget kritikk, men la derfor denne kritikken bli unnagjort i en fei på et avsondret sted som dette korte 1. NB. Det gjelder NOSE.DK Mechlenburg» ved Simon Ellefsen av 2001 og «Opdateret 22 May 2006.» Den nettside hadde vunnet mye på nye oppdateringer, nemlig særlig under «Generation 3.» Dér fremgår det imidlertid et svært INTERESSANT forhold, det er så: At Marg. SCHNELLS 2. ektemann (gift i Haderslev i 1574 etter 1. ektemann Ni[e]ls Tollers død i 1596), Carsten MECKELBURG (omkr. 1570-1618), 23. des. 1596 rådmann i Haderslev, senere borgermester sst., var en sønn av Oluf Jensen Mechelburg d.Y. (15/6 1540-) (og 2. hustru Margrethe [som Ellefsen også kaller «Margaretha»] Carstens Richertsdatter [1540 Flb.-] [mor: Marine Frese], var en HALVBROR av Marina Meckelburg (1560-1662: denne høye alder 102 år fester forøvrig forfatteren S. Ellefsen seg ved av forståelige grunner: se dér), som ble gift den 12. des. 1587 med Wilhelm SCHUMACHER (4/4 1563-9. aug. 1642), borgermester i Haderslev og vinhandler som sin far! De fikk 3 barn: datteren NN Schumacher (6. juli 1591-) ~ med Jens Matzen, rådmann i Haderslev; Wilhelm Schumacher (17. aug. 1589-28. aug. 1646), borgermester i Tønning - og «ferdig med ham» (skjønt han var gift og fikk etterslekt); og Oluf Schumacher (11. april 1595-), rådmann i Haderslev, som Ellefsen denne gang lar leseren få vite var gift med (~ 29. juli 1621) Barbara Schrøder, ifølge Ellefsen en datter av «Gotthard» SCHRØDER og Sophia Pentz. Men farens navn var Gottfriedt Schrøder!! Man skulle kunne forvente at den danske forfatter av en etterslektstavle hadde satt seg inn i hva Personalhistorisk Tidsskrift har hatt å meddele om denne slekt Schrøder, nemlig i Olav Christensens artikkel dér i 1970, s. 27-34, «Grene af omslagsforvalter, rådmand i Haderslev Gottfriedt Schrøders efterslægt»: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under nettopp Christensen:1970, men se også sst. under v.Melle:1707/1981, et sted, hvor særlig slekten Schnell er av største interesse - for å kunne oppklare slekten Løvenskiolds STAMMOR født WIGGERS identitet. Dér - i det 4. NB - finnes også dette NB samt dets avslutning!

KJELLANDER:1986/88•••#NB 2: (Fortsettes!) Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Dahl:1933, hvor omtale av Anna Steinhaus (~ Johannes Scheele, landskriver i Wilster [1601]-17), hvis søster Gesche Steinhaus ~ Stephan Ramm (Lüneburg 1564-Meldorf 24. des. 1621), rektor i Itzehoe, diakon i Meldorf 1592, pastor og prost sst. 1598, superintendent, som ble gift 2. gang med Margarethe Spanhake (+ 16. nov. 1654), men hvis sønn med Gesche STEINHAUS var Johann Ramm (20. feb. 1618 Meldorf-Glückstadt 18. okt. 1660), amtsskriver i Hanerau, som ble gift i Meldorf den 23. juli 1646 med «Jungfrau» Thabea Kordes (+ Glückstadt 28. aug. 1658), datter av Claus KORDES (8/8 1601-Rendsburg 13. juni 1666), [[«Erbgesessener vor Rendsburg (Campen). [Roth 8052]»]] (se STAMMFOLGE «Steinhaus», s. «2 av 3»), hvis eldste sønn Peter Ramm (+ Albersdorf 31. juli 1629 på en reise [og kanskje BEGRAVET, men ikke + i «1630»]), diakon og pastor i Marne 1623, ble gift med Gertrud Alardus (omkr. 1603 Krempe-Meldorf 1625]), datter av Wilhelm ALARDUS, pastor i Krempe, og Wolber v. Ancken og mor til Stephan Ramm, som ble født i Marne og var ved «Akad. Gymnasium Hamburg 29.8.1645.» I dansk-norsk personalhistorie kalles han «Stephan R h a m» (1625-58), dr. med. og apoteker i Odense, provinsialmedicus, som ble gift med Karen Thomasdatter Riisbrich(t) (1635-86), som ble gift 2. gang i 1661 med Christopher Pedersen Balslev (hvis søster, Ingeborg Pedersdatter Balslev, ble gift med Jørgen Bertelsen Wichmand, hvis mor var Karen Jørgensdatter Let), som var en sønn av Peder RASMUSSEN BALSLEV (+ 1632) og (~ ca. 1627) Karen Hansdatter Bruun, datter av Hans BRUUN og Marine Bang av Assens, hvis BROR var rådmann i Odense Claus Bang (+ 1624), som var gift med Margrete Rickertsdatter Seeblad (1561 Odense-1625 sst.), hvis FARBROR, Otte Knudsen Seeblad (1575-1631) (~ 1. gang i 1509 med Birgitte Lauridsdatter), ble gift 2. gang med Abigael Jacobsdatter Hasebart (1596 Odense-1667 sst.), hvis datter, Birgitte Ottesdatter Seeblad (1619 Odense-59 sst.) i ekteskap med Thomas Brodersen Riisbricht ble mor til ingen andre, enn ovennevnte Karen Thomasdatter Riisbricht (1635-86), som ble gift 2. gang med Stephan RAMM! Og Otte og Rickert KNUDSEN SEEBLAD hadde også en søster, Maren Knudsdatter Seeblad (1552-1641), som ble gift i 1576 med Niels Olufsen Bager (ca. 1553-21. sept. 1602 Odense), bror av Rickert Knudsen Seeblads hustru Lisbeth OLUFSDATTER BAGER, nemlig en sønn av Oluf Nielsen Bager (1521 Odense-1602 sst.), kjøpmann og rådmann i Odense, og Margrethe Clausdatter Halvbjørn (1536 Bogense-81 Odense). Men særdeles interessant er videre dette: at søskenflokken SEEBLADS foreldre var Knud JØRGENSEN SEEBLAD (18. okt. 1512 Lübeck-20. okt. 1580 Odense) (~ 1. gang i 1544 med Maren Mikkelsdatter Mule [+ i Odense i sept. 1545) og 2. hustru (~ 1550) Karine Rickerts (Carstens/Beyer) (mor: Marine Frese), hvis bror, Rickert Carstensen, i ekteskap med Ges(e)ke NN ble far til Jürgen Rickertsen, som ble gift den 10. okt. 1596 med Anna Jørgensdatter Schrøder (Haderslev 15XX-19. mars 1694), datter av Jørgen (Georgius) SCHRØDER og (~ 1574 i Flensburg) NN Pepers (= Sille Peper, datter av Johann II PEPER og Anna Langenbek: se «Dat Slechtbok» s. 21) og altså en søster av Johannes Schrøder (+ 1651), prost i Haderslev 1607: se hovedteksten her ovenfor. Han ble altså ~ med Anna Maes, datter av Jürgen MAES og (~ 1583) Maria (Marike) Hoyer, datter av Caspar HERMANSSON HOYER (1590-1623) (mor: Marike Hansdatter Knutzen) og Anna (Maria) Conradi Wulff, datter av Conradt WULFF av adel, borgermester i Kiel, herre til Südensee mm., og Tale Harge: se SCHELE i KIEL-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933 - gjerne med NB’er! Og se gjerne atter Gether:1986-87, Tavle VI: «Den genealogiske sammenhæng mellem familierne HARGEN, WULFF, PAYSEN, HOLST(E), CORPER, KNUDSEN, HOYER og EBSEN m.fl. på s. 314. Se også Gether:1986-87, men bd.2, s. 122: «Tavle NIGELSEN-FINCKE-WYNBARCH-VALENTINSEN-PAYSEN», og bemerk da særlig, at ekteparet oppført dér, Hans Lange & Elsabe Fincke, var foreldrene til Gesche Lange (1543 Flb.-1603 sst.), som ble gift med Reinhold tor Smede , storkjøpmann i Flb., rådmann, hvis sønn, Thomas tor Smede (1564 Flb.-1625 sst.), ble gift den 16. mai 1591 i Flb. med Magdalena Hoyer (ca. 1573-1625<), datter av Caspar HERMANSSON HOYER og (~ 1564 i Kiel) Anna (Maria) Conradi Wulff: se NB 3! Se dessuten den nære sammenheng til Mathias Henriksen Rosenvinge (hvis mor nemlig var Karen Rickertsdatter Seeblad), som ble gift med Anna Margrethe Wulff (mor: Margrethe Otmarsdatter Elligers, datter av Otmar ELLIGERS [1600/01-75] og og Margreta Knutzen Teting [før 1613-før 75, 62 år gammel]), i litteraturlisten her nedenfor under Rasbøl:1999, både hovedtekst og det 1. NB! Både dér og i nærværende oppføring omtales Margareta KNUTZEN TETINGS bror, rosenkreuzeren (se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Yates:1972, dvs. «The Rosicrucian Enlightenment») Nicolaus Knutzen Teting, nemlig under nærværende oppføring på s. 7O under overskriften «Anna Ovena bildar en frireligiös spiritualistisk församling»: «Efter makens [Ove Tetens’] död 1622 kunde Anna fritt visa sympati för de frireligiösa och antipati för det ortodoxa prästerskapet. På Hojerswort läste hon en mängd religiösa skrifter men främst Bibeln, som hon kunde nästan utantill. Luthers översättning influerade hennes diktning även språkligt. / När ett av barnen insjuknade, vände hon sig till en frireligiös läkare, Nikolaus Knutzen, kallad Teting, i Winnert (OSO Husum). Han botade barnet med „ovanliga kemiska medel“. Teting var född i Husum och tillhörde måhända samma Knutzen-släkt, som Hermans farmor gjort. [Se NB 3!] Han hade praktiserat i Flensburg men jämte en kollega, Hartwig Lohmann, kommit i delo med prästerskapet och måst lämna staden. Lohmann begav sig till Schwabstedt och Teting til Hattstedt och nu til Winnert. Anna inbjöd honom att med familj bo i porthuset på Hoyerswort 1632. / För Anna var Teting en gudomlig profet.» Osv.!

KJELLANDER:1986/88•••#NB 3: (Her kommer snart HOYER/tor SMEDE-gen. Dette NB er stadig UNDER ARBEID.) Det er noe som IKKE STEMMER når Kjellander ikke én gang nevner en Schele i sin Hoyer-bok og man jevnfører dette merkelige faktum med (se Knud Gether: «MIDDELALDER-FAMILIER i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge • Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie» BD. I [ofte bare kalt GETHER I]), altså med: oppføringen Gether:1985-87, hovedteksten, i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel), ja, ikke BARE med omtalen i denne hovedtekst av nettopp borgermeste Schele i Kiel og dennes sønn, rådmannen, men OGSÅ med TAVLE VI: «Den genealogiske sammenheng mellem familierne HARGEN, WULFF, PAYSEN, HOLST(E), CÖRPER, KNUDSEN, HOYER OG EBSEN m.fl.» på s. 150-151 - en sammenheng, som altså både borgermester SCHELE og hans sønn, rådmannen i Kiel, uomtvistelig tilhørte!! Vel: nå er Kjellanders bok utgitt i 1986 - men 2. opplag i 1988! Og Gethers bøker utkom i 1987-87. Så man KAN jo hevde - eller tro på - at Kjellander «ikke fikk tid til» å gjøre seg kjent med GETHERS avhandling før han utga sitt andre opplag av sin egen bok i 1988? Men uansett kan Kjellander ikke ha vært kjent med - eller (i verste fall) ha brydd seg om å bruke - avhandlingen til Hennings av 1967! Og en heller dårlig DAA-stamtavle «Wittorp» av 1939 burde han jo også - uansett - ha forholdt seg kritisk til, for ikke å si: mere SKEPTISK til, enn han har gjort - nemlig i lys av all SIN VITEN om - eller ekspertise på - nettopp slektskretsen Wulf/Hargens/Vysk, hvilken sistnevnte slekt han forøvrig - men også feilaktig - søker identifisert som: «von der Wisch». Men Knud GETHER, på sín side, KJENNER til Schmidt, som han fx. viser til på s. 99 (= nettside «98 av 871): «Fordi Peter Farver eller van Halteren i retten den 27. november 1604 (Husum bys Ordelbook) repræsenterede de to stallere og svogre, Jürgen Maes (i Nordstrand) og Hermann (III) Hoyer (i Ejdersted), har Fester antaget, at „Peter Farver“ var en søn af Michael Fester i dennes første ægteskab, hvilket ifølge overlæge A. Schmidt, Aabenraa, dog ikke er tilfældet.» Eller s. 105 (= nettside 104): «B. 26) SALOME FRODSEN. Datter af Bernd Frodsen (B. 9) og dennes anden hustru, Anneke N. N. Antagelig født i 1530’erne, og ægtede ca. 1555 farver i Husum, Michael (II) Fester, der var født ca. 1520 og som tidligere havde været gift med N. N., muligvis en datter af Hermann (I) Hoyer („lange Harmen“) og dennes første hustru, Katharina; hun døde 1555. I dette ægteskab var der en datter, Margarethe Festers, men formodningen om, at der muligvis også var en søn, Peter Farver (Peter Festersen), der blev gift med Johann Frodsen og Christine Boingck’s datter, N. N. Frodsen, og at denne i to tilfælde, i retten i Husum, skulle have representæret Jürgen Maes og Hermann (III) Hoyer, er jfr. overlæge A. Schmidt, Åbenrå, ikke korrekt. Den i retsakterne nævnte Peter Farver var der imod Peter van Halteren. (Se Peter van Halteren (B. 140) og Johann Frodsen (B. 21)).» Eller s. 123 [= nettside 121:] «Det vides ikke hvor mange børn, der var i Agathe Frodsen og Ratke Kruse’s ægteskab. En af deres efterkommere er overlæge Andreas Schmidt i Åbenrå, der venligst har overladt mig værdifulde oplysninger om hans slægt.» Men Gether viser også til publiserte skrifter, fx. på s. 329 (= nettside 326): «Andreas Marquardsen var gift med Cord Kallesen’s datter Mette, en søster til Dorothea Kallesen († 1608), der var gift med herredsfoged Erik Clementsen til Farenstedgaard († 1597) (se Michael Dame (D. 21) og Tavle B.b.) (Overlæge A. Schmidt, Aabenraa, manuskript: „Slægtskab mellem forskellige Familier i 1500-tallets Flensborg“, 1982). / Nævnte Claus Vischer var en velhavende købmand i Flensborg.» Osv.! - Men dessuten viser overlege SCHMIDT til ingen andre, enn • K J E L L A N D E R • i «9. IV Johanne Margrethe KAYSEN og hendes slægt Bd. D.» - nemlig på s. 508 H: «Michael Festersen var 1. gang gift i Husum d. 8. marts 1540 med Maria, der døde ca. 1555. Hun var datter av Harmen Hoyer (1477-1541), „Lange Harmen“ i Husum og Catharina, en „naturlig“ datter af hertug Frederik (Frederik I) og en pige hos slotskapellanen på Gottorp. Herman Hoyer var 2. gang gift med „Marike“ Knutzen, der 2. gang var gift med Cornelius van der Hamsfort d.æ. [se DBL «Cornelius Hamsfort»] i Husum i 1543. Han var født i Amersfoort d. 26. april 1509 og døde d. 8. marts 1580 i Odense. Han var søn af Henrik H. Orschotarius og Cornelia de Vale. (R. Kjellander: Familjen Hoyer (v.i). Bilag 2 til „Matzen-familien“ s. 727 A). / Note 289 [understreket:] fortsettes s. [atter normal skrift:] 508 J.» Ja, SCHMIDT nevner på sidene 508 H-508 K - under overskriften (på s. 501) «Noter og henvisninger til „Froddesen-slægten fra Toftum.“» - KJELLANDER ved navn hele 6 ganger! Så det man helt sikkert kan slutte av disse kollegiale henvisninger, er minst en utstrakt kontakt av faglig karakter mellom de 3: Schmidt, Gether og Kjellander, hvorfor den ovenstående bemerkning om det totale fravær av omtale av en Schele i Kjellanders Hoyer-bok synes desto mere UNDERLIG, for å si det mildt. (Fortsettes!) Se Vilhelm Marstrand, København: «Ætten Tersmedens oprindelse. Slægten tor Smede fra Stade og Flensborg», i: Personhistorisk Tidskrift, Häfte 1-2/1926, s. 79ff! Og se atter Rune Kjellander: «Familien Hoyer i Schleswig-Holstein och Sverige»(1986/88), denne gangen på s. 94 (= nettside «100 av 162»). (Fortsettes!) Og fordi , dessverre, også den stort sett dyktige genealog Kjellander har latt seg påvirke (bevisst?) negativt av Danmarks Adels Aarbogs til dels feilaktige Wittorp-stamtavle, vises det her til HENNINGS’ kritikk av denne tavle i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Grundtvig:1872, det 2. NB! Det følgende sitat, som handler om slektene Sovenbroder, Visch og Schele i Kiel, er hentet fra litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» under Hennings:1967, som finnes i spissartikkelens 2. vedlegg, «Maktens Genealogi»! Og teksten er gjengitt i sin helhet - om enn med noen mindre forandringer, og derfor uten å være satt melllom anførselstegn: - Hennings, Hans Harald: «Das holsteinische Adelsgeschlecht Wittorp und sein Adliges Gut Neumünster», i: Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, Vol. 92, 1967, s.39-120 (se atter litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel), men denne gang under nettopp Hennings:1967/69. Ja, se dér, begge disse steder m.h.t. WITTORP/VYSK(WISCH)-genealogi! (Fortsettes.) Se Drude Lange: «Anetavle for 6 søskende Lange» under ane # (kommer)!

• °°°Klitgaard, C.: «Optegnelser om Vendsysselske Præstefamilier før ca. Aar 1700» (Hjørung 1945), 1. halvbind; og ditto 2. halvbind!

• °°°Klitgaard, Carl: «Kjærulfske Studier • Bidrag til en vendsysselsk Bondeæts Genealogi og Historie» (1914-18).

• °°°Kofod, Axel: «Den Wintherske Slægtebog fra 1755. Præsten i Ørbæk Rasmus Pedersen Winthers Beretning om sin Slægt og sit Liv» (Kbh. 1934), «Udgivet og forsynet med Oplysninger om hans Efterslægt af Axel Kofod». Se WIBERG-net «Ørbæk».

• °°°Kohlhaas, Michael: «Wessel-Stammfolge in Lübeck - Versuch der Darstellung einer Goldschmied-Familie in Lübeck des 15. und 17. Jh.» av 28.04.2024: Johann Wessel (+ før 1383), Knockenhauer ~ omkr. 1345? med Heleke de Soltwedel, datter av Conrad de SOLTWEDEL og ~ 2. gang omkr. 1385 med Johann Junghe, gullsmed 1370-99, enkemann etter (omkr. 1370 ~ 1. gang med Jutta Tralow), hvis datter med Heleke, Margareta Junghe «* ca. 1385? (Heleke wäre da etwa 40 Jahre alt gewesen!?) heiraten den Goldschmied Johann Scheele sen.»: s. 3 / 20! Barn i begge ekteskap: 1) Johann Wessel; 2) Margareta Wessel; og (s. 4:) 3) Margareta Scheele ~ Hinrich (Martin?) Hunger (+ 1431), gullsmed; og 4) Johannes Scheele jun., gullsmed, hvis datter Margareta Scheele ~ Johannes Nordhoff! Johann SCHEELES brødre var gullsmeden Marquardus Scheele (+ før 1431), «um 1400 in der Breiten Str. 6, und Tidericus Scheele, † vor 1394, in der Breiten Str. 10»; og bemerk at Johann SCHEELE sen. «das Haus Fleischhauerstr. 49 von Heleke Junge (Witwe von d) Johann Wessel) überschrieben, das er (eher seine Erben!?) 1436 an Hinricus Yvens verkauft»! (Fortsettes!)

• °°°Kohlhaas, Michael: «Ahnenreihe der Dorothea Elisabeth Green. Beispiel einer bürgerlich-städtischen Genealogie in Verbindung mit den Städten Lübeck, Flensburg und Hamburg» av 10.07.2018. Se s. 5 «22 Johannes Kirchmann, ~ [her brukt på den vanlige måten som et tegn for «døpt] 18.1.1575 in Lübeck, † 20.3.1643 in Lübeck, 1603 Professor in Rostock, 23.11.1613 Rektor der Schule in Lübeck / 23 oo 3.2.1605 in Rostock Emerentia Schelen, † 11.8.1671, ein Sohn war Johannes Kirchmann, * 24.10.1615, Bürgermeister in Schleswig»! Og s. 12: «ST von Oesede:» (egentlig ikke med rød skrift, men understreket) osv.!

• °°°Kongsrud, Helge: «Det norske kanslerembetet • Kompetanse, funksjoner, arkivdannelse og overleveringsveier» (Riksarkivaren. Skriftserie 34. 2011). (Denne oppføringen er av plasshensyn overført fra litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) og hit.) S. 40f: «Vårt kjennskap til kanslernes vita er varierende. Historikere har tradisjonelt plassert kansler Jens Bjelke som en av de sentrale aktører i hans samtid innenfor epoken mellom reformasjonen og eneveldet. Han har da også fått sin monografi i professor Yngvar Nielsen: Jens Bjelke til Østråt. De øvriges karrierer er mindre utforsket. Norsk biografisk leksikon inkluderer alle kanslerne fra 1530-årene unntatt Johan Venstermand og Johan Friedrich Marschalck [se dansk Wikipedia «Johan Frederik von Marschalck»]. Samtlige kanslere er imidlertid inkludert i det første Dansk biografisk Lexikon. Etter at dette verk innsnevret sitt fokus fra den dansk-norske helstat til Danmark alene, kom kun kansler Peder Huitfeldt med i verkets andre utgave. Og bare den sistnevnte kansler og Jens Bjelke kan sees biografert i verkets tredje utgave. Det er ellers nyttig å finne alle kanslere unntatt Oluf Kalips registrert i Danmarks Adels Aarbog. // Saksvarende observasjoner gjort inntil mellomkrigstiden er systematisert av Halfdan Koht i artikkelen om Det gamle norske riksarkive [sic] og restane frå det. Han resonnerte utfra den rigide [!!] forutsetning at kongedømmet like fra Håkon V’s tid hadde dannet et virkelig sentralarkiv for hele riket, og at dette kunne lokaliseres til Akershus slott. / [S. 41:] Denne historiske anvendelse av arkivbegrepet er i etterkrigstiden behandlet av cand. philol. Einar Blix. Han drøfter professor Halvdan Kohts aksiom ut fra spørsmålet: Hadde Norge et riksarkiv i middelalderen? Cand. philol. Einar Blix konkluderte med at den primitive statsmakt i denne perioden hadde hatt ikke ett, men flere arkivdepoter. En ambulerende administrasjon måtte ha skapt en rekke mer og mindre aktive arkiver, forvart på de ulike slott hvor monarkene tok inn og holdt hoff.» S. 59: «1500-tallets etter-refomatoriske kanslere fikk fremdeles sine utnevnelsesbrev på ‘prostiet’ ved Mariakirken; det vil i det minste si forvaltningen av prostigodset med de tilhørende inntekter. Iallfall i denne forstand kom ‘prostiet’ til å følge kanslerne (Niels Henrikssøn), Peder Huitfeldt, Oluf Kalips, Johan Venstermand og Hans Pedersen (Litle) gjennom periodene 1543-72 og 1592-1602. Deretter mistet utnevnelsene sin rest av geistlig forankring ved at kanslerne ikke lenger mottok brev på prostier.» S. 61: «La oss se hvem som innehadde det yngre kanslerembedet (1532-1679), og når det sto ledig. Embedets utvikling kan inndeles i seks faser fra 1530-årene av: / 1532-1542 (Morten Krabbe): Reformasjon og delvis avvikling. / 1542-1547 (Niels Henrikssøn, 1543-1546): Overgangstid. / 1547-1572 (Peder Huitfeldt, Oluf Kalips, Johan Venstermand): Flest danskfødte kanslere. Delvis nydannelse. / 1572-1592 (Stattholderskapet): Kanslerløs periode. Foreløpig avvikling. 1592-1674 (Hans Pedersdøn (Litle), Anders Green, Jens Bjelke, Ove Bjelke): Bare norskfødte kanslere. Rekonsolidering. / 1660-1679 (Overlappende med Ove Bjelkes funksjonstid i perioden forut, Johan Friedrich Marschalck, 1674-1679): Avvikling og opphør.» Se mere om KALIPS - og hans familieforhold - her nedenfor - altså i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) - under Larsen:1965, det 12. NB!

• °°°Koren-Wiberg, Christian: «Det Tyske Kontor i Bergen • Tegninger med Beskrivelser» (Bergen 1899): «I TAKNEMMELIG ERINDRING OM MIN FAR TILEGNES DET AF HAM STIFTEDE HANSEATISKE MUSEUM DETTE ARBEIDE.»

• °°°Kristensen, H. K., Knud Prange og Johan Hvidtfeldt (redaktører): Danske historikere 1965» (Dansk Historisk Fællesforening 1966).

• °°°Krohn-Holm, Jan W.: «Slekten Dietrichson 1724-1974» (Larvik 1974). Se norsk Wikipedia «Dietrichson (slekt)». - S. 19: «Foruten Erasmus Dietrichson hadde ekteparet på Gammeltorv to døtre, og alle tre barn er døpt i Frue kirke. / Maren Didriksdatter var eldst, døpt 14/12-1699, død 1747 og begravet 23/3. Hun ble gift i Frue kirke 7/12-1687 med «islandsk købmand» Christian Paulsen Fyen, som døde 85 år gammel i 1729. Av deres fire døtre ble Else Marie gift med proviantkommissær ved citadellet i Frederikshavn, Erik Jensen Westergaard. Fra dem stammer den danske slekt Westergaard. / Ingeborg Cathrine Didriksdatter var Eramus’ yngre søster, døpt 25/5-1675 og gift 23/5-1693 med vinhandler Christian Søbøtker [!!], en sønn av kong Frederik III’s kammertjener og senere inspektør ved Salthandelskompaniet, Andreas Søbøtker [og Anna Poggenberg]. Av Ingeborgs to barn ble datteren Else Margrethe gift med Christian Peter Flensborg, og de har efterslekt i Danmark fremdeles.» Se Louis Bobé: «Die deutsche St. Petri-Gemeinde zu Kopenhagen» (1925), stamtavlen «Söbötker» på s. 455f; se også stamtavlen «Poggenberg» på s. 449! Og «Kellinghusen» på s. 433-35!! Andreas Kellinghusen (1635-1719) ble nemlig gift 2. gang i 1678 med Sophie Amalie Söbötker (+ 1694), hvis sønn, Peter Kellinghusen (ca. 1684-1764), ble gift i 1723 med Anna Catharine Hartmann (ca. 1707-71), datter av stallmester Hans HARTMANN og Margrethe Helene Brandt; og hvis yngre sønn, Daniel Kellinghusen (1688-1750), «Besitzer von Tidselholt (1719-40)», ble gift med Anna Kirstine Trochmann (1684-1756), enke etter Henning Scheel «auf Tidselholt» (1648-1717) (mor: Else Hartmann); og den yngste sønnen av dette 2. ekteskap, Hans Kellinghusen (1692-1770), «Besitzer von Vejstrupgaard (1722-48)», ble gift med Elisabeth Sophie Trochmann («Schwester der vorigen).» Se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Liebe:1978ff! Anna Poggenberg (+ 17/12 1710 i Harrested) var en datter av Johannes POGGENBERG (+ 28/11 1654), kjøpmann i Bremervörde, og Margrethe Petri, og altså en søster av Friedrich POGGENBERG (1639 Bremervörde-23/3 1679), «seit 1655 in Dienst der Königin Sophie Amalie, 1658 Zollverwalter in Koh., 1668 kgl. Kammerdiener, Inspektor der kgl. Salzhandelkompanie» (s. 449), som ble gift med ovennevnte inspektør ved Salthandelskompaniet Andreas SÖBÖTKER. Hvis sønn, vinhandleren Christian Söbötker (Søbøtker) altså ble gift med ovennevnte Ingeborg Cathrine Didriksdatter, hvis BROR, gen.major Erasmus Dietrichson ble gift med Edel Hilleborg (Hylleborg) Grubbe (1696-24. mai 1762), datter Gabriel GRUBBE til Tviskloster (Hammerum herred) og Anne Dyre (+ etter 18. aug. 1707 på Gudumkloster), datter av Claus DYRE til Vingegaard (1610-83) og (~ 1639) Edel Pallesdatter Rodsteen (1617-77): se litteraturlisten her nedenfor under Nordström:1937, både hovedtekst og det 1. NB! Denne Edel Hilleborg GRUBBES faster, Sidsel Grubbe (1648 Røgle-1716 Østrupgaard), ble gift 1. gang i 1665 med stiftamtmann Cornelius Lerche til Nielstrup (+ 1681) (se engelsk Wikipedia «Cornelius Pedersen Lerche» og ~ 2. gang i 1682 med oberst Johan Diderik von Wet(t)berg til Østrupgaard (1645 Arnsborg på Øsel-1695 på Østrupgaard)! Dessuten kan det vise seg å være av betydning, at den i 1696 fødte Edel Hilleborg Grubbe (~ DIETRICHSON) hadde en søster Claudiane Grubbe, som ble gift med major Christian M u h l e punktum! For ingen av dem anføres i stamtavlen «Grubbe» - nederst på s. 163 - nærmere opplysninger/personalia, KUN deres navn og at hán var major. Og hennes mor var altså Anne Clausdatter Dyre - som også var mor til Dorte Hedevig Grubbe (1688-12. mai 1769 i Kbh.), som var ~ med major Christian Lusche; og til Jacob Frederik Grubbe, page, 1707 fenrik ved «Prins C. U. af Würtemberg-Oels’ Reg. i Holland», 1707 ved Fotgarden, 1710 sekondltn., avskjed 1713, 1733 hoffjegermester! Se tysk Wikipedia «Christian Ulrich I. (Württemberg)». Og hertugens YNGSTE SØNN av 2. ekteskap med Sibylle Marie av Sachsen-Merseburg (mor: Christina av Schleswig-Holstein-Sonderburg—Glücksburg), hertug Christian Ulrich II v. Württemberg-Wilhelminenort (1691 Vielguth, Herzogtum Oels, Schlesien-1734 Stuttgart), ble gift i 1711 med Philippine Charlotte grevinne v. Redern (1691-1758), datter av grev Erdmann v. REDERN til Krappitz. Se tysk Wikipedia «Redern»! - Og endelig: Under «Rettelser og Tilføyelser» til stamt. «Grubbe» i bd. XXIII (1897) kommer det dessuten frem: «Dorte Hedwig G. (S. 163), g.m. Major Christian Julius Lusche ell. Løseke, † 1727 før 7. Juli.» Hos FINN HOLBEK utraderes faktisk varianten «Lusche» fullstendig (!) i hans dårlige «gjengivelse» av rettelsen/tilføyelsen (hans derfor egentlig villedende nettside er besøkt den 4. okt. 2025. Men GRUBBE-genealogien er jo fortsatt interessant).

• °°°Kubatzki, Christina: «Heinrich von Werl (1084-1127). Ein Bischof im Wandel der Zeit.». I: Paderborner Historische Mitteilungen, Jg. 18, 2005, S. 5-33. Se tysk Wikipedia «Heinrich II. (Paderborn)». (Fortsettes!)

• °°°Kaae, Bue (utgiver): «Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613» (Historisk Samfund for Ribe amt 1976). Bue Kaae har også skrevet biografien over P. J. Hegelund i DBL! - S. 89: Under 8. april 1574 står opptegnet: «Min hustrus bedstemoder, Margrete [tydeligvis bare ved en slurvefeil på GENi-nettsiden «Margerthe»kalt «Margerthe»?], døde meget roligt i Kristus, nu 80 år gammel.» Uansett var hennes sønnedatter med Knud Holm (ca. 1490 Viborg-), Anne Jensdatter Holm (ca. 1554-27. juli 1573), som ble gift den 11. nov. 1571 med nettopp Peder Jensen Hegelund (1542-1614), som fra 1595 til sin død var biskop i Ribe, og som inngikk nytt ekteskap den 26. juni 1580 med Margrethe Jørgensdatter (Petræus) 13. juli 1562 i Tønder-22. juli 1591 i Ribe), datter av sogneprest, prost Jørgen (Georgius) PETERSEN (PETRÆUS) (ca. 1525 Åbenrå-2. aug. 1585 Tønder) og Anne Elisabeth Johannsdatter Meiger (1535 Rendsburg-1603 Tønder). Og 3. gang ble HEGELUND gift den 27. jan. 1594 med Anne Andersdatter Klyne (21. okt. 1575 Ribe-1640), datter av rådmann i Ribe Anders SØRENSEN KLYNE (1552-98) og Kirstine Lauridsdatter (1552-1634). Med sin 2. hustru, Marg. JØRGENSDATTER, fikk han datteren Maren Pedersdatter Hegelund, som ble gift den 13. des. 1602 i Ribe rådhus med Paulus Hansen Ancharius (ca. 1554 på Starup prestegård-26/27 okt. 1635 sst.), 1602 sogneprest til Starup og Grarup (se WIBERG-net «Starup og Grarup» enkemann etter (~ 4. mai 1595 på Starupgård) Catharine Friedrichsdatter Freese (1578 «Ang. Vandlinggård»-11. mai 1600 Starup sogn) og SØNN av mag. Hans Anchersen (Ancharius) (ca. 1527 Starup-1602), ca. 1574 sogneprest i Starup og Grarup, og Rachel Ivarsdatter Ravn (ca. 1533-16. sept. 1611), hvis MOR var Botilla Nicholausdatter Krøger (ca. 1510 Haderslev-ca. 1569 sst.), datter av Nic. KRÖGER (ca. 1480 i Danmark-1510 Schleswig-Holstein), borgermester og rådmann i Haderslev 1594-7: se borg(er)mester # 8 i HADERSLEVWIKI «Borgmestre i Haderslev»! Denne Rachel IVARSDATTER RAVNS brorsønnesønn, klokkersønnen Wulf Iversen Ravn (ca. 1604-), «ridefogde, kronobefalingsmann», ble gift med Otilie Marie Iversdatter Kragh/Kock (ca. 1617?-), datter av Iver KRAGH (KOCK/KOCH/COCIUS) og mor til Rasmus Rafn som ble 2 ganger gift med en ukjent, hvorav den éne ble mor til Ottiliana Rafn (ca. 1651-95 Helsingborg), som ble gift 1. gang med Rasmus Brock (+ 1684 Helsingör) og 2. gang med Magnus Paulin (+ 29. juli 1714 i Pålsjö), hvis mor var Botilda Jönsdotter Falk, og som også ble gift med Petronella van der Hagen (1658 Stockholm-98 Helsingborg) og med Catharina Stiernfeldt (+ 1701 i Helsingborg), og som i sitt 1. ekteskap ble far til Ottiliana Paulin, som i ekteskap med Wilhelm Gyllenskepp (se genealogi «Gyllenskepp», TABELL 2) ble mor til Ulrik Gyllenskepp (1719 Karlskrona-1802 Mondola, Finby, Finnland), som ble gift med Ulrika Christine Ehrenhielm (1724-76) (se genealogi «Ehrenhielm», TABELL 2, hvis sønn, Wilhelm Gyllenskepp (1748-1807 Mondola), ble gift med Ulrica Margareta Sjöstierna (1755 Fulla-1841) (mor: Elsa Brita de la Motte), hvis datter, Brigitta Ulrica Gyllenskepp (1778-1849), ble gift med Karl Joachim Fock (1757 Åbo-1820 Kimito) (hvis mor, Ottiliana Charlotta Wittfooth [1729-64], var en datter av rådmann i Åbo Joachim WITTFOOTH og Magdalena Schele: se genealogi «Fock», TABELLENE 50 og 51) (også ~ med Fredrika Lagerborg): se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Seeberg-Elverfeldt:1986, det 4. NB! Men bemerk dessuten, at ovennevnte «Margerthe»/Margrete i sitt ekteskap med Knud HOLM (ca. 1490 Viborg), ble mor til Jens Knudsen Holm (ca. 1516 HOLM i Haderslev amt-68), som ble gift med Karen (Karine) Sørensdatter Klyne (1517 Ribe-1. feb. 1567 Ribe), som ble mor til bl.a. Jacob Jensen Holm (1543 Viborg-1609), 1587 biskop i Viborg og Ålborg, og til Anne Jensdatter Holm (ca. 1554-), som altså ble gift med ovennevnte Peder Jensen Hegelund i dennes 1. ekteskap! Men denne Knud Holm fra Viborg (hvis hustru Karen KLYNE fødte sin sønn Jens på HOLM, Haderslev), var selv en sønn av Otto von Hoym, Herr von Rebeck (1450 Warburg-1518 Holm (og NN von Ribbesbuettel [ca. 1451 Warburg-]), som også - med NN - ble far til Johan v. Hoym (1495-1560) (se tysk Wikipedia «Hoym (Adelsgeschlecht)», som ble gift med Margaretha v. Baumbach (1510-60), datter av Heinrich v. BAUMBACH til Tannenberg (1454-9. april 1539) (~ 1. gang med Eutalia v. Haun/Hanne [+ 1500]) og 2. hustru Anna v. Hundelshausen (1585-11. april 1542) (se UNI-GÖTTINGEN «Stammtafel von Hundelshausen») (mor: Eva von Fischborn) og altså en SØSTER av Adam v. Baumbach (1530-89) (se tysk Wikipedia «Baumbach (Adelsgeschlecht)»), som ble gift med Anna v. Buttlar (+ 19. mai 1614) (se tysk Wikipedia Buttlar (Adelsgeschlecht)) og av Ottilia v. Baumbach (1513-70), som ble gift med Hans v. Linsingen til Rengelrode (se tysk Wikipedia «Linsingen (Adelsgeschlecht)»), hvis sønn, Friedrich v. Linsingen til Rengelrode (+ 1595), ble gift med Ursula v. Boineburg, datter av Jobst v. BOINEBURG (se tysk Wikipedia «Boineburg») og Margaretha Metsch (se tysk Wikipedia «Metzsch»), datter av Caspar METSCH og Anna v. Zehmen: se endelig tysk Wikipedia Zehmen (Adelsgeschlecht)» - Og biskop Jacob JENSEN HOLM hadde i sitt 1. ekteskap med Else Pedersdatter bl.a. A) sønnen Peder Jacobsen Holm, som ble gift med Anne Thomasdatter og med Gertrud Nielsdatter Ferslev (1606-61) (mor: Anne Kaas!) og B) datteren Else Jacobsdatter (Jakobsdatter) Holm (1591 Aalborg-ca. 1665), som ble gift med Thomas Christensen Mumme, Laurids Jensen Bjørn og Søren Thomsen Galskyt: se mere om disse ekteskap og om BJØRN/SPEND-genealogi i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Ferslew:1927, det 1. NB! Se dessuten Aage Heiken: «Anetavle for Cathrine Keller født Graae (1833-1906)» (1997) på s. 156, hvor omtale av ane # 671 Cecilie (Sille Jørgensdatter Schrøder (mor: Cecile Pepers: se «Dat Slechtbok» s. 21), hvis datter Cecilie From = ane # 335, SØSTER av «Jørgen From, se nedenstående biografi. / „From, Jørgen. 1601-51, professor. … F: tidl. kammertjenener hos Frederik II Hans (Johan) F. og Sille (Cecilie) Schrøder. G. 10.5. 1646 i Kbh. (Frue) m. Else Scavenius, f. 1625 i Roskilde, d. 29.3.1671 i Lund (g. 2.g. 1656 med lægen Christian Foss, 1626-80), datter af sognepræst, senere biskop Laurids Mortensen S. (1589-1655) og Else Pedersdatter (1601-53). - De ret velstående forældre holdt sønnen til studeringerne, først i hjemmet, siden i Haderslev skole. Derfra kom han til pædagogiet i Lüneburg hvor han tilbragte fire år. Som student blev han immatrikuleret i Helmstedt 1625 og i Rostock 1626. Da han kom tilbage til Kbh. blev han hovmester for brødrene Otte og Kjeld Krag mens de var på Sorø akademi. Med den ældste af dem, den senere rigsråd Otte Krag, og Christen Skeel (1693-59) rejste han som hovmester udenlands i ca. fem år.“» Osv.! (Fortsettes). S. 171: Ane # «874. Peder Jacobsen Holm / F. ca 1685. Søn af [biskop!] Jacob Jensen Holm og Else Pedersdatter. / G. 1.g. ca. 1615 m. Anne Thomasdatter. / G. 2.g. 18.6.1626 i Aalborg (Budolfi) m. Gertrud Ferslev. D. ca. 1638. / Sognepræst. [S. 172:] Universitetsstudier i Wittenberg; magister i Helmstedt 1612; pers. kapellan i Aaby-Biersted 1613; sognepræst sst. 1614-38.» Se WIBERG-net «Åby-Biersted»!!

KAAE:1976•••#NB 1: På s. 110 står oppført ane # «162. Hans Brand / Købmand og rådmand / Far til Anna Brand, se ane 81. / „…Der findes flere borgerlige slægter Brandt. En af de mest utbredte… føres tilbage til købmand og rådmand i [s. 111:] Ærøskøbing Gomme (el. Gumme) Jensen 1625-89. Efterkommere af hans sønner af første ægteskab, bl.a. Jens og Hans Gommesen, har navnet fra deres mors familie, idet hun var datter af købmand Hans B. i Ærøskøbing. Gomme Jensens søn af ander ægteskab med Salome Wernersdatter d. 1698, Gomme Gommesen [se {kommer}], var g. m. Ingeborg B., 1681-1729, datter af sognepræst på Ærø Dominicus Andersen B. 1646 - 1703, der tilhørte Nordborgslægten B. Børnene af dette ægteskab antog ligeledes navnet B. fra deres mor.“» (Med henv. til? Vil bli undersøkt nærmere.) Se litteraturlisten til Løwencron (Piper), selve stamtavlen, under IV): Et mulig UTENOMEKTESKAPELIG FYRSTEBARN, det 1. NB: (Dette viktige NB siteres her i sin helhet: «Hans Glamann og Ingeborg Thortsen (Thorsen,Toben) (se litteraturlisten her nedenfor [altså i Løwencron-artikkelen] under Carøe:1912, hovedteksten avslutningsvis) hadde bl.a. to døtre: A) Sophie Elis. Hansdatter Glamann (1662 Ærøskøbing-1701 Rise, Svendborg), som ble gift med Dominicus Andersen Brandt (1646 Nordborg-1703 Rise), sogneprest i Rise på Ærø, som bl.a. hadde to sønner Brandt som ble gift med to søstre Nielsen, døtre av sogneprest i Nordborg Daniel NIELSEN (se WIBERG-net «Nordborg») og Walborg thor Straten (hvis mor var Dor. Marg. Reimers, datter av Claus REIMERS [ca. 1600-1667] [og Wolborg Becker], sønn av Heinrich Reimers og Wibecke Pflueg: jfr. Magdalene Reimers, stammor for slekten Scheel, som kan ha vært en søster av Claus Reimers [+ 1667]) og altså søstre av Georg Nielsen (1710 Nordborg på Als-97), 1746 pagehovmester og 1755 lærer for den senere vanvittige kong Christian VII, senere bibliotekar ved Kongens Håndbibliotek samt STIFTER AV FRIMURERORDENEN I DANMARK (ved å opprette de to første frimurerloger i Kbh.) og fra 26. mai 1744 MESTER AV STOLEN - konstituert Stormester - i den Københavnske frimurerloge ZOROBABEL (til 6/1 1749, da riksgreve Christian Emil von RANTZAU overtok: se næmere om dette skifte i Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under omtale av «Birthe Cathrine Rosenkrantz (1702-56)» (~ i 1732 på Spøttrup med Mads Lasson til Bjørnholm osv. [1705 Rødslet-1756]) og BUCHWALD-GUDUMLUND/SCHEEL-genealogi; - i 1768 ble Georg Nielsen sogar konferanseråd. Bemerk også, at ovennevnte Dominicus ANDERSEN BRANDT - som kom i en alvorlig strid med personlig kapellan Erik Pontoppidan d.y. (nærmere omtalt i NB 11H i Axel Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?») - var en sønn av Anders Christensen Brandt (født Brande, en bondesønn, evt. prestesønn) (~ 1. gang Magdalene Hieronymusdatter [1598-], enke etter Joannes Johansen MONRAD av Kettinge [1593-1621]!), Wiberg: «Biskop H. Mikkelsen var hans meget gode Ven, hvem han ofte sendte Foræringer», og 2. hustru Magdalene Dominicusdatter Lorenzen av Nordborg Slotsp. (1623-61) og altså en bror av Christian Andersen Brandt (1644-92), prest til Nordborg (~ 2. gang i 1686 med Cathrine Jebsen, datter av borgermester i Sønderborg Alexander JEBSEN og Ingeborg Reinholdsdatter Lange og enke etter kjøpmann i Sønderborg Christian Poulsen), som 1. gang hadde blitt gift i 1667 med Regine Ottosdatter Wordingborg av Rise-M. (ca. 1647-85), hvis bror, Christian Ottesen Riese (1666-1747), prost (deres foreldre var Otto JACOBSEN VORDINGBORG [1611-74] og Karen Madsdatter Wittinge [1620-96]) ble gift den 8. sept. 1696 med Anna Johansdatter Schnell (1668-1739) (hvis mor født Lange ~ 2. gang med Anthonius Davidsen Foss: se F. E. Hundrup: «Stamtavle over Laurits Foss’s Descendenter» [Kbh. 1871] på SLÆGTSBIBLIOTEK, s. 14; og se litteraturlisten til duellartikkelen Joachim Ernst Scheel under Danmarks Adels Aarbog:1930 [«Rantzau»], hovedteksten), hvis datter, Anna Catharina Riese (1709-) (~ 2. gang i 1739 med Frederik Marstrand Mechlenburg [1710 Fossum-78 Amrum], sogneprest på Anrum, sønn av kjøpmann i Cristiansund [Lillefosen] Jørgen Frederiksen Marstrand [1677 Tingvoll-] og Else Margrethe Mechlenburg [1688-1719], hvis mor var Ingeborg Torsteinsdatter Withe [1659 Settem, Surnadal-1731 Lillefosen]), ble gift 1. gang med Nicolai Outzen (1701-39): se litteraturlisten til duellartikkelen Joachim Ernst Scheel samme sted som nettopp nevnt samt under Hansen:1978! Bemerk at Jørgen MARSTRANDS foreldre var Frederik JØRGENSEN MARSTRAND (ca. 10. april 1634 Nordmøre, Tingvoll-1701 sst.), sogneprest på Tingvoll (mor: Anne Jensdatter Staby), og Helvig Johansdatter Mecklenborg (1640 Kvalsvåg-1709 Sandvik, Tingvoll), som var en datter av Johan Jacobsen Mecklenburg (og Anne Eriksdatter Trygge), sønn av Jacob Olufson Mechlenburg (ca. 1565 Haderslev-1619 Edøya, Smøla) (og Maren Michelsdatter Due), sønn av Oluf Olufsøn Mechlenburg d. y. (1540 Haderslev-1615 Flensburg) og Margrethe Carstensdatter Rickertsen (1538 Flb.-1621 sst.), enke etter Georg (Jørgen) BEYER (ca. 1524 Gera-1587 Flensburg), råd og sekretær hos hertug Hans i Haderslev, kammerherre, borgermester i Tondern! Se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Gether:1986-87, hovedteksten, først og fremst, men gjerne også under Heuser:2021, det 4. NB!»

• °°°Lange, Drude: «Anetavle for Poul Axel Glud Rosenkilde» (19XX [1975?]).

• °°°Langholz, Carl: «Ahnetavle for Hans Heinrich Jessen og Helene Clausen f. Jessen • Nybøl og Aarslev Mølle, Hjorkjær sogn. 1952

• °°°Langholz, Carl: «To slægter Zoëga», i: Personalhistorisk Tidsskrift, Årg. 108, 1988:1, s. 41ff!

• °°°Lappenberg, Johann Martin: «Hamburgische Chroniken in niedersächsischer Sprache» (Hbg. 1861) på s. (kommer)!

• °°°Lappenberg, Johann Martin: «Hamburgisches Urkundenbuch» (Hbg. 1842). Se litteraturlisten her nedenfor under Marquard:2014! - •••#NB: Se også statsarkivarene Hans Nirrnheim (1865-1945)/Anton Hagedorn (Lübeck 1856-29. mai 1932 Hbg.): «Hamburgisches Urkundenbuch • Zweiter Band 1301–1336» (Hbg. 1939), om hvilken sistnevnte utgiver (NIRRNHEIMS etterfølger som Hamburg-arkivar) det heter i den tyske Wikipedia-biografi over A. HAGEDORN (lenke til denne finnes i tysk Wikipedia «Hans Nirrnheim»): «Er wurde im Jahre 1880 in den Freimaurerbund als Mitglied der Lübecker Freimaurerloge zur Weltkogel aufgenommen und war von 1918 bis 1927 Großmeister der Großen Loge von Hamburg.» (Jfr. FEHLINGS frimureri!) - Det siteres heretter enten fra Hbg. 1842 eller fra Hbg. 1939, hvor det altså skjelnes mellom de forskjellige utgivere på denne måten: ved publiseringsår. Dessuten finnes også et 3. bind, REGISTER ved NIRRNHEIM av 1953! For sitater herfra vises det - i det følgende! - til Hbg. 1953). Særdeles viktig er Hbg. 1939, s. 498-500: Urkunde «636. / Testament des Domkantors Bruno. — Hamburg, 1325 August 9.» S. 498: «Item ad memoriam Gherardi de Metzekendorpe duarum marcarum [s. 499:] redditus. … Ad quam vicariam instauratam et fundatam mandavit et voluit presentari per executores testamenti suu infrasvriptos in primis Eghardum dictum Ruschen consanguineum suum, post eius vero obitum ius patronatus inmedite apud Marquardum dictum Groven avunclum suum et post eius obitum apud executores testamenti eiusdem vel qui tunc ex eis superviverint mandavit et voluit remanere. … Item decimam, quam in Oslevestorpe optinet, debitus tum suis ante persolutis, legavit et donavit antedicto Marquardo Groven avunculo suo et eius uxori Ghertrudi ad tempora vite utriusque, ita, quod post eorum decessum ad vicariam supradictam pro prenominato Echardo iastauratam devolvatur. Item donavit et legavit discreto viro domino Andree Tokem» osv.! Altså: Marquard dictus Grove, Domkantor Brunos morbror (avunculos), var gift med Ghertrud, og hans søster, Alheydis de Grove (~ 2. gang med Gherard de Metzekendorpe), var gift 1. gang med Johann vom Berge (+ 1325), sønn av Ecbert vom BERGE og far til nettopp 1) Bruno «zubenannt Dives», Domkantor zu Hamburg 1306 (domherre 1280), som døde den 13. aug. 1325; og til 2) Lutburgis (Lubbe) de Monte og 3 Heinrich I de Monte gen. Oldenmulne, 1287 (1291 +), hvis eldste sønn med en ukjent hustru, Johann IV de Monte var gift i 1318 med Gesa (Gertrud) van deme Kerkhove, en rådsherredatter av Stade, hvis sønner var Heinrich IV de Monte og Daniel de Monte (1322-1356), rådsherre 1350 , som sistnevnte vel var den eldste, og som ble gift (uten barn) med Wibe (Wicburgis) v. Crumbeke av holsteinsk adel; og til 4) Johann II de Monte (v. d. Berge) (+ 1328) (~ 2. gang i 1302 med Alke [Adelheit]; ~ 3. gang i 1303 med Reimeke [Remburgis]), rådsherre 1286, borgermester 1289, som ble gift 1. gang omkr. 1270 med Heseke (Hedwig), med hvem han fikk flere barn, bl.a. Emeke (Ermegardis) de Monte, som ble gift 3. gang i 1311 med Nicolaus Fransoyser (+ 5. 5. 1361), borgermester i Hamburg: se tysk Wikipedia «Nicolaus Fransoyser»; og Lusseke (Lucia) de Monte (vom Berge) (* 1276/78; 1319 +), som ble gift 1. gang i 1294 med ridderen Otto Wackerbart, som stadig levde i 1310 (1 sønn) og ~ 2. gang før 1328 med Hellingbern Hetfelt, som døde i 1350 som borgermester i Hamburg. (Fortsettes.) Særdeles viktig er også Hbg. 1842, s. 531-33 Urk. # «DCXLVIII. / Johann und Gerhard, Grafen von Holstein, über den mit Herrn Otto von Barmestede geschlossenen Frieden, 1259. Dec. 21.» (Se tysk Wikipedia «Barmstede (Adelsgeschlecht)»!) Her bevitner avslutningsvis på s. 533: «Sunt autem hec corum nomina, qui nobis pro domino Ottone corporali prestita cautione promiserunt, milites er famuli: Thimmo de Godendorpe. Ludolfus de Kuren. Marquardus de Beinflete. Emeko de Westense. Ywanus de Kuren. Hartwicus Magnus. Helerus Friso. Johannes de Goldenbu. Ouo Luscus.6) [se note 6 her nedenfor snart] Emeko de Santberge. Papewlf. Radolfus de Trauenemunde. Johannes de Zule. Johannes Sulder. Johannes de Cletcampe. Dhedelmus Magnus. Johannes de Indagine. Hence de Wedele. Wackerbart [se tysk Wikipedia «Wackerbarth (Adelsgeschlecht)]. Sifridus de Ghicowe. Scarpenberch. Arnoldus de Plescevitz. Godescalcus Stormarius. Codescalcus de Collinge. Thetbernus de Prato. Johannes Glusig. Item Johannes Glusig. Hasso de Godowe. Emeko Hake. Hartwicus de Pratsowe. Doso de Godendhorpe.» (Magnus = Grote; de Indagine = Hagen; de Prato = v. der Wisch!) Note 6: Verestus Schele erscheint in Holstein in einer Urkunde vom Jahre 1226. S. • M i c h e l s e n• a. a. O. S. 199. Vermutlich ist er der Statthalter oder Overbode von Stormarn, Verestus, welchen wir vom Jahre 1228 bis 1138 bemerken, dessen directe Nachkommen den Namen von Stormarn annahmen [!!], während ein anderer Zweig dieses Geschlechtes den Namen Schele beibehielt. Des Overboden Verestus Gemahlin Alheydis [se «Stammbaum Ritter von Barmstede»] Memorie ward begangen am 10. Mai. S. Necrolog. Hamburg. Eckehardus Luscus, 1253. S. • M i c h e l s e n • a. a. O. S. 69.» Se både tysk Wikipedia «Overbode» og norsk Wikipedia «Stormarn»; og se nærværende litteraturliste under Michelsen:1839! Og s. 478f: «DLXXVII. Hartwig, Overbode von Stormarn, und seine Brüder verkaufen dem Kloster Reinbeck vier Hufen in Bünebuttel 1253. Mai 10. 1) [Note 1: ‘Nach dem Originale in dem königlichen Archive zu Kopenhagen.’] / Hartwigus, prefectus Stormarie, Marquardus et Godescalcus, fratres dicti Stormarii, vniuersus hoc scriptum inspecturis in perpetuum. … quod quatuor mansos, quos in uilla Bunebutle habuimus, ecclesie in Reinebeke uendidimus pro nonaginta marcis nummorum… / Testes huius sunt: dominus Henricus de Barmestede, auunculus noster [nemlig bror av deres mor, Alheydis de Barmstede], Dominicus Henricus, canonicus Hammenburgensis, frater noster, qui huic facto uoluntatem suam adhibuit et [s. 479:] Dominicus Fridericus, plebanys de Stenbeke. Helpradus laicus. Leo, Hartmannus, Willekinus, filius domine Hilleken, Willekinus Crane, Johannes de Bruneswic, burgenses Hammenburgenses, et alii quam plures. / Ad maiorem huius facti euidentiam dominus Henricus, frater noster, canonicus Hammenburgensis, appensione sigillorum suorum, et ego Hartwicus mei sigilli, cum prenominatis fratribus, qui sigillo non utuntur, presentem litteram de nostra uoluntate conscriptam fecimus roborari. / Acta Hammenburg, anno Domini MCCLIII, indictione XI, sexto idus Maii.» Og endelig den neste Urkunden: «DLXXVIII. / Der Rath zu Lübeck und derjenige zu Hamburg verkaufen dem Herrn Heinrich von Barmestede auf sechs Jahre eine Partei Hafer und Rocken für 1450 Mark. 1253. Jul. 6. // Pro hiis autem bonis omnibus promiserunt milites isti: dominus Henricus et dominus Otto, fratres de Barmezstede. Dominus Hermannus de Barmezstede. Dominus Hartwicus Stormarius et fratres sui, Marquardus et Godescalcus. Dominus Reimbertus. Diminus Lambertus. Hence de Wedele. Dominus Nortmannus de Herslo. Dominus Georgius. Dominus Henricus de Hamme. Dominus Wernerus de Tralowe. Dominus Hartwicus de Goldenboch. Dominus Borchardus Dus. Dominus Marquardus Lupus. Thidericus, filius prefecti. Dominus Nicolaus Swauus. [Se Danmarks Adels Aarbog:1926, del II, s. 61: «Svave I»] Dominus Tymmo de Godelendorpe. Dominus Marquardus de Beyenflete. Dominus Radolfus de Trauenemunde. Dominus Borchardus de Insula. Dominus Vrowinus de Insula. Dominus Marquardus de Prato. Johannes de Islinge. Dominus Marquardus Mule. Dominicus Hartwicus de Poggense. Dominus Otto Rusche. Dominus Lupus, miles, et Lambertus de Hummersbutle. Super defectum omnium istorum promiserunt domini nostri, comites Jo. et G. Holzatie, Stormarie et de Schowenborg. Hoe sigilli nostri munimine protestamur. / Datum anno incarnationis Domini M°CC°LIII°, in octavis apostolorum Petri et Pauli.» (Fortsettes; se inntil videre Schleswig-Holst.-Reg. # 33 om Konrad Edelherr von Hamelspringe [se HOLBEK - men på bakgrunn av utdypende - og mere fullstendig! - GROVE/SCHELE/HAMELSPRINGE/HORHUSEN-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, det 7. NB, TILLEGG GROVE/SCHELE/HAMELSPRINGE/HORHUSEN-genealogi]; og se # 411 [1270-1290]: «Bertram Schele, Ratsherr zu Hamburg, kauft ein Stück Acker im Georgs werder von Kloster Reinfeld und stifter damit und mit einer Mark Einkünfte eine Memorie für sich und seine Frau Margarethe.» Se også # 968 [Um 1300]! Og se Hedwig Röckelein: «Civitatem istam tu Domine circumda • Der Hamburger Beginenkonvent in der Steinstraße — eine himmlische Stadt?», s. 303, note 70, om bl.a. «Testament der Margarete, Witwe des Ratsherrn Bertram Schele», og s. 312, note 112, mere om «Margarete, die Witwe des Ratsherrn Bertram Schele»! Og denne SCHELES hustrus fulle navn var Margarete (Margaretha) (Gretha) Miles: se litteraturlisten her nedenfor under Reincke:1955! I Witzendorff:1952 under stamtavlen «Miles» på s. 76ff - nærmere bestemt på s. 77 - kalles Grete MILES’ ektemann: ~ «1294 Beteke Schele, † 16.7 1320, Bürgerm. in Hbg.»!! Se mere om «Luscus dictus Schele» og en viss - historisk sett - betydningsforskyvning under Schwarz:1998, det 1. NB! Se også Luscus = «der Einäugige»/den Énøyde under Reinecke:1933!

• °°°Larsen, Christian: «Adelsvældens biskopper 1536-1660», i: Kirkehistoriske Samlinger 2001, s. 103ff. Under overskriften «Kongelig bevågenhed og gode familieforbindelser» på s. 108: «Et af de mest kendte eksempler er nok Hans Mikkelsen (Fyn 1616-51). Han var rektor ved Odense latinskole, da han i 1614 blev husprædikant på Lundegård for Ellen Marsvin og sproglærer for Kirsten Munk, der året efter blev Christian 4.s samleverske. Dette fik en særdeles gunstig indvirkning på Mikkelsens karriere: 1615 sognepræst i Assens-Kærum og provst over Båg herred, samme år professor pædagogicus ved Universitetet, senere på året slotspræst og februar 1616 hofprædikant. Fra denne stilling udnævntes han i juni samme år til Fyns biskop. … Wichmand Hasebard, der 1642 blev biskop i Viborg, havde 1628-34 været lærer for Christian 4.s og Kirsten Munks børn Valdemar Christian, Sophie Elisabeth og Leonora Christine, og i 1631 afholdt kongen hans bryllup. Mads Jensen Medelfar, der i 1616 viede Christian 4. og Kirsten Munk, blev samme år hofpræst og udnævntes 1620 til biskop i Lund.» Sistnevntes sønn Michael Vibe (Wibe) ~ den 21. juni 1667 med Margrethe Cathrine Reimers (1643-83), datter av inspektør over grevskapet Rantzaus godser Heinrich REIMERS og Anna Hannemann: se WIBE/REIMERS/SCHEEL/SCHELE-genealogi i litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Seeberg-Elverfeldt:1986, det 2. og 4. NB!

• °°°Lauridsen, John T.: «Familien Berns’ slægtforhold omkring 1600», i: Personalhistorisk Tidsskrift, årgang 108, 1988:1, s. 19 ff. Helt på slutten av artikkelen (på nettside «29 av 100») finnes en interessant tabell, som viser etterkommere av bl.a. Baltser Berns (+ 1605) og Nille Johansdatter (+ 1630) (~ 2. gang med Claus Condewin [+ 1619] og 3. gang med Boldewin Blanckefort [+ 1634]), nemlig A) Albert Baltser Berns (20. jan. 1602- 20. aug. 1652 på Wandsbek i Hamburg: se tysk Wikipedia Hamburg-Wandsbek!!), som ble gift den 26. april 1629 i Hbg. med Elisabeth Marselis (+ Wandsbek 1664), hvis datter Elisabeth Berns (5. mars 1637 Hamburg-1633) ~ på Wandsbek i 1654 med Poul Klingenberg (15. okt. 1615 Hbg.-HØJRIS 1690): se DBL «Poul von Klingenberg»; og se SANDBERG/GIORD ANDERSEN-genealogi i Rosenkrantz (utdypende artikkel), selve stamtavlen; og B) Margrethe Berns (+ 1638), som ble gift senest i 1626 med Hans Havemann (+ 1658), med hvem hun fikk 3 barn: 1) NN Havemann ~ Michael Pranger; 2) Katrine Havemann ~ Jan Jansen van der Arck (+ 1676); og 3) Ane Havemann (+ 1669), som ble gift med Johan Frich (+ 1670)! - KAN DET HER FORELIGGE EN SAMMENHENG TIL KATARINA HAVEMANN, som ble gift med Gustaf Joachimsson Wittfooth, hvis sønn, Joakim Gustafsson Wittfooth (1797-3. mars 1753 Turku), ble gift med Magdalena Scheele (Schele, Schäle) (1719-14. juni 1764 Åbo), datter av Hans BALTZARSSON SCHEELE og Magdalene Katharina Schultz?? Se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Seeberg-Elverfeldt:1986, det 4. NB! M.h.t. de 3 HAVEMANN-barna er det IKKE mange treff å få på nettet. Men det FINNES en Magnus PRANGER, som ankom Guinea i 1681 fra Kbh., men som døde allerede samme år, og denne guvernør KUNNE jo ha vært identisk med ovennevnte NN HAVEMANNS ektemann Magnus Pranger? Se Waldemar Westergaard: «The Danish West Indies under Company Rule (1671-1754)» (New York 1917), s. 287 (= nettside «341 av 418» hvis PDF velges ut) (se oppføringen Westergaard:1917 i litteraturlisten her nedenfor). S. 287 under overskriften «(2) GOVERNORS IN GUINEA FROM THE YEAR 1650»: «Magnus PRANGER arrived at Fort Friderichsberg in Guinea, from Copenhagen, in February, 1681, bringing with him his majesty’s orders to then provisional commander, Peter Vitth and commissioner Johan Ulrich, as well as [to] all those who were in authority, to the effect that they were to seize the forts Fridericksberg and Christiansborg together with the lodges in Guinea, [and they] bestirred themselves to retake the said fort, Christiansborg, from the Portuguese, but in vain; meantime Magnus Pranger died in that same year, 1681, and was succeeded by [s. 288:] CONRAD BUSCH, chief factor, who remained but 10 days at the helm of the government of Fort Friderichsberg, when, because of his bad conduct, he was replaced by / HANS LÜCKE, lieutenant at said fort, Friderichsberg, [and] who, after the Portuguese had, in 1682, acting on royal orders, abandoded it, took possession of Fort Christiansborg in the Company’s name, and placed in charge there.» Osv. om Peter Hofman fra Glückstadt og Lorens Lassen. Se forøvrig DK CONSULATES «Company Rule/Danish Bibliography», hvor dog akkurat gjennomgåtte opplysninger bare gjentas - på s. 21. (Et annet sted på nettet kalles guvernøren «Pranger (Prang)».) Men se PT, 52. årg. (9. rekke, 4. bd., hefte 2-3) av 1930. Her opplyses det i en note 31 på s. 127: «1680 bestemte Kongen, at det oktr. vestindiske Kompagni skulde have Eneret til Handelen paa Guinea og 31. Aug. 1680 udnævnte han Indvaaner i Kjøbenhavn Magnus Prange til at være Opperhoved og Kommandør paa Fæstningen samt paalagde 30. Sept. 1680 Provinsialkommandøren Peter With og Commissarius Johan Ulrich at overlevere ham deres Forretninger (Vestind. Sager 1671–99, Nr. 6 og 7). Denne NOTE er tilknyttet Th. Hauch-Fausbølls artikkel «De ældste Led af Slægten Grove.» Det aktuelle sted tilhører atter oppføringen «8. A n n e • J e n s d a t t e r • G r o v e, f. 15. Juli 1630 i Helsingør, begr. 29. Juni 1705 i Holmens Kirke i Kjøbenhavn… g. 1° m. Tolder og Raadmand i Christianstad • J o n a s • C l a u s e n • H e i n e m a r k, † 1653 i Christianstads Skiftebrev 3. Jan., 2° 9. Juni (Ægteskabsbevilling 27. Maj) 1670 m. Fyrforvalter over Danmarks Strømme • C h r i s t i a n • C o r n e l i s s e n [se DBL «Christian Cornelissen»]. …; Chr. C. havde tjent de svenske paa Guineakysten i 7 Aar, men 1658 havde den danske Konge intaget Forter, Loger og Steder paa Guineakysten og siden ladet den besejle af det Glückstadtske afrikanske Kompagni, dettes Direktør var Jacob Delboe og 1661 blev Chr. Cornelissen ansat som Overkøbmand paa Fæstningen Christiansborg, altsaa ikke som anført i Biograf. Leks. som Guvernør, da en saadan ikke fandtes paa den Tid31) han tjente Kompagniet i 6 Aar og tog saa bolig i Kjøbenhavn. 26. Okt. 1668 uftog Kommissærene i hans Skilsmissesag Erich Krag m. fl. Stævning til Komfirmation af Skilsmissedommen mellem hans og hans hustru Maria Morian angaaende et Barn, han beskylder hende for i Løndom at have født.» Og se dessuten Ca.m.Wikipedia «Companya Danesa de les Índies Occidentals»: «El març de 1659 es va fundar la Companyia Danesa d'Àfrica a Glückstadt obra del finlandès d'origen i suec de nacionalitat Hendrik Carloff, dos holandesos Isaac Coymans i Nicolaes Pancras i dos comerciants alemanys, Vincent Klingenberg i Jacob del Boe.» Altså er Jacob Delboe identisk med Jacob del Boe, som nevnes som tysk kjøpmann sammen med Vincent KLINGENBERG!! Se PINAAS.NO «(Anerekke) Klingenberg»: Den på ukjent dato i 1559 i Hamburg avdøde Vincent Klingenberg var altså ovennevnte Poul Klingenbergs OLDEFAR; - og dermed synes SANNSYNLIGHETEN for guvernør i Guinea Magnus Prangers IDENTITET med dén Magnus Pranger, som var gift med en kusine (et søskenbarn) av Poul Klingenberg å ha økt dramatisk (Magnus PRANGERS hustru, NN Havemann, var en datter av Hans HAVEMANN og Margrethe Berns, hvis brordatter Elisabeth Berns ~ 1654 Poul Klingenberg). Og med en STOR FORKLARINGSVERDI hva gjelder de eldre ledd av slekten Scheels genealogi!! Se også MARINELIVES.ORG «Hamburg and Lübeck Merchants in 1650»! - På den 9. nettsiden (under «Content» kalt punkt 11 «Klingenberg [alt. Klingenbergh; Clingenburgh] family» står det: «Vincent Clingeburgh [alt. Klingenbergh; Klingenberg] - living in Hamburg; merchant; part-owner of the Salvador; probably the „Vincent Klingenberg“ mentioned as active in the Hamburg-Iberian trade in the Study by Martin Reissmann (1975) of Hamburg merchants in C17th. Reismann identified him as the son of a brewer, born in 1615. Other secondary sources suggest that Vincent Klingenberg was the nephew of the Danish Postmaster-General in Hamburg, Paul [von] Klingenberg, who was also a Danish Admiralty Counsellor („Admiralitätsrat“), and that Vincent Klingenberg became a director of the Danisch Guinea Company in Clückstadt in 1660.» Men hér drøftes identiteten til en ca. 100 år senere levende Vincent Klingenberg, ikke den i 1559 i Hamburg avdøde VINCENT KLINGENBERGS! Og uansett var altså VINCENT OG PAUL TO • B R U K E L I G E • N A V N • I FAMILIEN: Hovedpoenget er jo dette, at det dreier seg om medlemmer av den samme familie!! Og en ganske spesiell, ja, særlig interessant henvisning må også nevnes på dette sted, nemlig på den 3. nettsiden under punkt «3 Behrens family/families»: «(7) There is a record in the Staatsarchiv Hamburg referring to „Maria Behrens (Berns), Witwe des Gabriel Behrens in Wandsbek, und Anna van de Wiele als Erben des Albert Balthasar Behrens, Kaufmann in Hamburg und Besitzer des adeligen Gutes Wandsbeck“. The record contains business records of the dissolution of the company of Leonhard Marsellis and teh [the] heris of Albert Balthasar Behrens in 1662. / „Vollständiger Titel: Kläger: Isbrant Dicks in Harlem als Vormund der Erben des Johann van de Wiele.- Beklagter: Maria Behrens (Berns), Witwe des Gabriel Behrens in Wandsbek, und Anna van der Wiele als Erben des Albert Balthasar Behrens, Kaufmann in Hamburg und besitzer des adeligen Gutes Wandsbek, sowie Andreas de la Fontaine, Prediger in Altona, Conrad Kohlbladt und Jacob Lange als Vormünder anderer Erben des Albert Balthasar Behrens und als Nebenbeklagte König Christian V. von Dänemark und Christian Albrecht, Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorf.» (Se norsk Wikipedia «Christian Albrecht av Slesvig-Holsten-Gottorp».) Antagelig - høyst sannsynlig - er denne «Conrad Kohlbladt» identisk med den Conrad Kohlblatt i Kiel (+ 1681), som i 1677 var blitt gift med Anna Christina Hennings (20. april 1656 Kiel-13. okt. 1718 i Rostock) (~ 2. gang den 9. mai 1688 med Heinrich Rudolph d.J. Redeker [7. des. 1658 Rostock-15. des. 1615]), hvis datter, Maria Elisabeth Kohlblatt (1679 Kiel-13. feb. 1722 i Wismar), ble gift i 1706 i Kiel med Thomas Balthasar von Mevius (Wismar-13. feb. 1722 i Wismar den samme dag som sin hustru), sønn av jurist og kgl. svensk diplomat David MEVIUS (se tysk Wikipedia «David Mevius») og 1691 rittmester, senere oberst i et churpfalzisk dragonreg.: Se KOHLBLADT-genealogi i litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under TILLEGG til Thaulow:1925, det 1. NB! Han, den i 1681 avdøde Conrad Kohlblatt, var en sønn av Joachim KOHLBLATT (11. juni 1597 [neppe 1593?]-19. april 1675 i Kiel) og (~ 2. nov. 1647 i Kiel) Dorothea Marie Hess, datter av Conrad HESSE og Dorothea Eminga! Han fikk overdratt Spøttrup (se dansk Wikipedia «Spøttrup Borg») den 4. nov. 1669 av Mogens Krag til Kaas (se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen) og var en BROR av Marcus Kohlblatt, som ble gift med Anna Faust! Se nærværende litteraturliste her ovenfor under Hennings:1940 (= «Hinrich van Kampen. Vater und Sohn.»)! Og se dessuten litteraturlisten her ovenfor under Kaae:1976 (= Bue Kaae [utgiver]: «Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613» [Historisk Samfund for Ribe amt 1976]), hvor en WITTFOOTH dukker opp i forbindelse med Brigitta Ulrica Gyllenskepp (1778-1849), som nemlig ble gift med Karl Joachim Fock (1757 Åbo-1820 Kimito), hvis mor var nettopp Ottiliana Charlotta Wittfooth (1729-64), som var en datter av rådmann i Åbo Joachim WITTFOOTH og Magdalena Schele: se genealogi «Fock», TABELLENE 50 og 51)!!

• °°°Lebech-Sørensen, Anna Marie: «Mette Scholastica Kellinghusen - hendes liv, aner og efterslægt», i: Personalhistorisk Tidsskrift 1998:1, s. 34ff! Se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, både hovedteksten under ane # «6580 Thomas tor Smede (1564 Flensburg-begr. 6. sept. 1625 sst.) ~ 16. mai 1591 i Husum med # 6581 Magdalene Hoyer (1575 Oldensworth-etter 1625)» og det 6. NB: Mette tor Smede ~ Hans (Herman) Kellinghusen (1515 Hamburg-17. juli 1588 Flensburg). Se endelig HOYER/tor Smede-genealogi i nærværende litteraturliste her ovenfor under Kjellander:1986/88, det 3. NB!

• °°°Leidinger, Paul: «Die Zisterzienzerabtei Marienfeld (1185-1803) • Ihre Gründung, Entwicklung und geistig-religiöse Bedeutung», i: Westfälische Zeitschrift 148, 1998, s. 9-78. (Se tysk Wikipedia «Konrad II. (Rietberg)» under «Literatur».)

• °°°Leidinger, Paul: «Zur Geschichte von Burg und Burggrafschaft Stromberg. Eine um 1082 im salischen Reichsinteresse erbaute Landesfeste?», i: Westfälische Zeitschrift 157, 2007 / «Internet-Portal "Westfälische Geschichte" URL»

• °°°Leidinger, Paul: «Untersuchungen zur Geschichte der Grafen von Werl • Ein Beitrag zur Geschichte des Hochmittelalters» (Druck Bonifacius-Druckerei Paderborn 1965). Se atter tysk Wikipedia «Paul Leidinger (Historiker)». Se også her nedenfor i litteraturlisten under Scheele:1975, hvor boken blir omtalt (og et nøkkelsted blir sitert) i det 2. NB! (Denne Scheele-oppføring er «UNDER ARBEID» i nærværende litteraturliste, men kan også sees i «Maktens Genealogi» - med TAVLER og v. Grove-genealogi etc.)

• °°°Lengerken, Maja von: «Familie von Lengerke(n) 1500 - 2003 • I. Band Allgemeiner Teil mit Stammtafeln. Verfaßt und ergänzt von Maja v. Lengerken 1980/1994/2003 / The von Lengerke(n) Family 1500 - 1980» (1980), Volume 1, General Section with Genealogical Tables (1980). - Se også Kirchhoff/Kohlhaas: «Stammfolge Lengerke aus Osnabrück».

• °°°Lengnick, Johan Carl Louis: Lengnicks Stamtavler. Registre og Tillæg. 1845-1859., Første Samling. / «Hammerich I og II»: se s. (Denne oppføring vil ble erstattet - eller snarere utvidet - med et bind, hvor selve STAMTAVLEN finnes.)

• °°°Lindhard, P. G.: «Peder Hersleb I. ((1689-1737) • Studier over dansk-norsk Kirke- og Kulturhistorie i første Halvdel af det 18. Århundrede» (Kbh. 1939), teologisk doktorgradsavh.

• °°°Lisch, Georg Christian Friedrich: «Geschichte und Urkunden des Geschlechts Hahn» I-V (Schwerin 1842-53). Se også «Katharina Hahn, Gemahlin des Herzogs Ulrich, Prinzen von Dänemark, Administrators des Bisthums Schwerin» og norsk Wikipedia «Ulrik av Danmark (1578–1624)»!

• °°°Lisch, Georg Christian Friedrich: «Die verwandtschafrlichen Verbindungen des ältern Hauses Gans von Putlitz mit altfürstlichen Geschlechtern» (Schwerin 1841). (Her kommer sitat.) Se tysk Wikipedia «Gristow (Adelsgeschlecht)». Se særlig ROSDOK «Begravelsestale over Henning von Gristow» - ja, skroll én side nedover til omtale av svigersønnen Hans Schelen «auf Güstelitß». Nemlig i Joachim Walther: Ehrengedichtniz und Leichpredicht. Lübeck 1645 «(über Henning von Gristow, 1644–45 Komtur zu Nemerow; „Elisabeth, gebornen von Gristow / des Weiland Hoch Edlen / Gestrengen und Vesten Hans Schelen S. auf Güstelitß [se tysk Wikipedia «Güstelitß»] im Fürstenthum Rügen / Erbgesessen / nachgelassenen Adelichen Witwen“ - und „der Hoch-Edlen / viel Ehre und Tugendreichen Fr. Hippolita / auch gebornen Von Gristow / deß Weyland Hoch-Edlen / gestrengen und Vesten Josua Hoben S. auf Beestland / im Herßogthumb Pommern / Erbgesessen / nachgelassenen adelichen Wittiben“)»!! Se henvisninger til SCHEEL/BÜLOW/BARNEWITZ/HOLSTEIN/SCHE(E)LE/OLDENBURG/GRISTOW-genealogi i litteraturlisten her nedenfor under Schilbred:1957-58!

• °°°Lohmann, Reinhard: «Die Familie Wolters in Hamburg währen des 17. Jhs. und die Beziehungen von Liebert Wolters Vater und Sohn nach Schweden» (1969). Se DOERRY AHNENFORSCHUNG «Wolters Liebert I (01.12. in 1607 Stade/† 01.05.1664 in Hamburg)» - osv.; og se sønnedatteren Catharina Wolters (1684-1726) ~ 1709 med Johann Albert Anckelmann! (Fortsettes!) Se Hans Schlotter: «Genealogien Hildesheimer Ratsgeschlechter bis 1802» (Hannover 1989); og se WIKI.GENEALOGY «Hildesheim». (Fortsettes.)

• °°°Lorenzen, Vilhelm: «Axel Urup • En dansk Ingeniør i det 17. Aarhundrede» (Kbh. 1953).

• °°°Losnegård, Gaute, Berit Gjerland, Rolf Losnegård, Yngve Nedrebø, Kåre Magne Losnegård: «Riddarane av Losna» (2003).

• °°°Lundh, Otto Gr. og J. E. Sars: «Norske Rigs-Registranter tildeels i Uddrag.» (Cha. 1877). Sjette Bind, 1628–1634. - Se Norske Rigs-Registranter!

• °°°Løvenskiold, Carl Ludvig: «Den Løvenskioldske Slægtebog» (Kbh. 1882, Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri). Til den danske Wikipedia-biografien kan tilføyes følgende opplysning fra Hedegaard, E. O. A.: «Hofmarskal under tvende konger Carl Ludvig Løvenskiold 1822-1898 • Gardeofficer og overhofmarskal • Den kongelige Livgardes første historiograf» (Kbh. 1977). S. 40: «Et andet, særligt bånd knyttede såvel kongen som Løvenskiold og Trap til hverandre, idet de alle tre var ivrige frimurere og efterhånden indehavere af høje grader.» Se litteraturlisten her ovenfor under Hedegaard:1977! Og - ikke minst! - jfr. opplysningene straks ETTER litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under REFERANSER, det 7. NB! Vel, denne frimureren C. L. LØVENSKIOLD innleder sin slektsbok slik på s. 3: «ad a. • H e r m a n • L e o p o l d u s. Om ham anfører Cancelliraad C. Deichmann i sit Manuscript (St. Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn), indeholdende Faderens, Biskop B. Pedersen Deichmans Levnetsbeskrivelse, at han „var fra Lübeck, om erindres ret“. Ifølge Familietraditioner kom han til Norge fra Bremen (over Lübeck?) men skal oprindelig have hørt hjemme i Sachsen, hvilket synes at stemme overens med Traditioner i den deels sammesteds, deels i Bremen endnu blomstrende Slægt Leopold om, at et medlem af denne er i det 17de Aarhundrede gaaet over Bremen til Norge. Der søges for Tiden oplyst, om denne Person er identisk med Herman Leopoldus*). Christiania „Vor Frelsers“ Kirkes Ministerialbog udviser, at Herman Leopoldus og Barbara Wiggers bleve viede den 12te Mai 1674, samt at han blev begravet den 9de April 1696, Hustruen den 7de December 1692. Samme Kilde angiver, at Barbara Wiggers‘ Forældre, Herman Wiggers og Maren Jørgensdatter, bleve viede i Christiania den 13de Juni 1652, og at hun blev døbt sammesteds den 30te April 1654.» Og nederst på samme side følger fotnoten: «*) • A b r a h a m • L e o p o l d, død 1656, beskikkedes den 26de April 1638 til Præst ved St. Jacobs Kirke i Lübeck (see Jacob von Melle: Gründliche Nachricht v.d.Stadt Lübeck, Side 206 [se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1787 - altså: Denne forfatter Jacob von Melle (se tysk Wikipedia «Jacob von Melle») KJENNES altså av Løvenskiold - og da ganske sikkert også hans «NOTITIA MAJORUM» av 1707!!] Hans Søn, • M i c h a e l • L e o p o l d i, død den 20.de August 1691, beskikkedes den 4de Januar 1677 til Præst ved Fiskerleiet Schlukuo, efter at have været Præst til Hamberge (see sammesteds Side 446). / • H a n s • L e o p o l d u s • fra Rysberg i Brunsvig erhvervede den 23de April 1650 Borgerbrev i Bergen i Norge (see „Bergens Borgerbog“ ved N. Nicolaysen, Christiania 1878.»

• °°°Løvenskiold, Carl Ludvig: «Kong Frederik den Tredies og Dronning Sophie Amalies Sarkophager i Roskilde Domkirke», i: Historisk Tidsskrift 4. Række, VI. Bd. (1877-78 [publisert 1/1 1878]).

• °°°Løvenskiold, C. L.: «Bidrag til Oplysning om Forhold ved det danske Hof under Kjøbenhavns Beleiring 1658–1660. (tildeels Brudstykke af et større Manuscript til Forsøg paa en Fremstilling af Hofforholdenes Udvikling i Danmark fra de ældste Tider indtil Nutiden.)», i: Historisk Tidsskrift, 4. R. V Bd. (1875-77), s. 382ff. På s. 388 (= nettside «7 av 30») nevnes «Toldforvalter Langemach». Og på s. 395 [= nettside «11 av 30») «Hans Sohn, Hofbager»!!. På s. 396 opplyses: «Og da Tilskuddene efterhaanden endog gik over til at blive et tvunget Paalæg, er det let forklarligt, at Opkrævingen stødte paa saa store Vanskeligheder, at der endog til de Gjenstridiges Afstraffelse maatte nedsættes en Ret, hvis Medlemmer under 15de Januar fik følgende Kgl. Confirmation paa Udstrækningen af deres Myndighed: … nemblig os Elskelig, Hæderlig oc Høylærd D. Petrus Bulchius etc., Jacob Petersen etc., Michael Langemach etc., Johan Bøyesen etc., Hansz Hansen etc., Jens Søfrensen etc., Jacob Eylersen etc., Matthias Hasz etc., Hendrich Køllen etc., Peder Knudsen etc., Samuel Biner, vores Renteskrifver, oc Johann Adolph Meyer, vores Viinskienck.» Og s. 397: «…, og navnlig veed man med Bestemthed, at der iblandt de 3 à 400 Ryttere, som under Ulrich Christian Gyldenløve deeltoge i Overfaldet paa de svenske Tropper paa Amager den 10de October 1658 under Frederik den Tredies egen anførsel, befandt sig Kongens Enspændere, ligesom at de beredne Hofcavalerer ledsagede Kongen paa denne vel udførte og heldige Expedition. Men ved Siden af at deeltage i saadanne Foretagender sees det, at Fodermarskallen og de han undergivne Personer ogsaa bleve benyttede paa forskjellige andre Maader. Kongen skriver saaledes den 7de Januar 1659 blandt Andet til Hofmarskal Kørbitz1):» Note 1: «Geheimearchivet, Sjæll. Tegnelser XXXV 10.» - Det er her snakk om Johan Christoph von Körbitz (1612-82) (se DBL «Johan Christoph von Körbitz»), som kan sies å ha innledet sin karriere i Danmark allerede i 1634 da han på sin fars initiativ ble hoffjunker hos den utvalgte prins Christian av Danmark og fra oktober samme år kammerjunker hos dennes hustru Magdalene Sibylla av Sachsen: se tysk Wikipedia Magdalena Sibylla von Sachsen»; se dessuten v. KÖRBITZ/HEE-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Bülau:1858, hovedteksten!! (Fortsettes!)

• °°°Marquard, Jeanine, Nico Nolden und Jürgen Sarnowsky: «Hamburgs Gedächtnis — die Threse des Hamburger Rates • Die Regesten der Urkunden im Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg • Bd. I: 1350-1399» (2014 Hamburg University Press), s. 16 (= nettside «24 av 1003»): «Nachdem Johann M. Lappenberg 1823 Archivar wurde [se litteraturlisten her ovenfor under Lappenberg:1842], schuf er neue Gruppen für eingehende oder von ihm vorgefundene, bislang nicht verzeichnete Stücke.33» Note 33: «S. Tabelle 2.»

• °°°Masch, G. M. C.: «Geschichte und Urkunden der Familie von Kardorff» (Schwerin 1850)!

• °°°Meding, W. F. C. L. von: «Geschichte des im Fürstentum Lüneburg heimischen altadlichenen Geschlechts deren von Meding seit Otto von Meding» (Ludwig Denicke, Leipzig 1866); Digitalisat: se tysk Wikipedia «Meding (Adelsgeschlecht)» under «Literatur»! Se dessuten DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK: «Herr Herman von Meding, Ritter, verkauft den Ratsmannen der Stadt Lüneburg sein Haus, Hof und Grundstück vor dem Grimmertor und leistet Gewährschaft. Es geloben und besiegeln mit die Brüder Wasmont, Jordan und Boldewin von Meding.» (Se også om skadeserstating til ridderen Herm. v. Meding den 5. feb. 1344 i Sudendorfs «Urkundenbuch Braunschweig und Lüneburg» av 1859, # 677 S. 504.) Se FØRST OG FREMST side 159 under «Generatio VI.»: «A n n o • 1 3 4 0 • treten dem Kloster Medingen der Ritter Hermann de Meding und seine Erben, sowie die Söhne seines verstorbenes Bruders Werner VIII, nämlich: / Wasmodus, Jordan III., Boldewin, Werner IX., Egbert und Werner X.,…»!! Ridderen Hermann v. Meding var altså farbroren til [[Wasmod(us) (Wasmont) v. MEDING til Schnellenberg, marskalk, som var gift med Armgard Miles, hvis SØNN var Jordan IV v. Meding (+ 1410) (se s. 165 og dessuten den «uvitende» Finn HOLBEKS nettside (besøkt den 8. mai 2025) «Jordan IV v. Meding», som, altså genealog Holbek med kildehenvisning til sin yndede genealogifrende i Tyskland Dirk Peters, IKKE kjenner Jordan IV’s MOR, men dog innrømmer, at hans SØNN var Wasmut II v. Meding (+ 1459), som ble gift med Hedwig v. Hodenberg (se tysk Wikipedia «Hodenberg (Adelsgeschlecht)»), hvis sønn, Werner v. Meding (+ 1499), ble gift med Anna v. Bicke, hvis sønn, Wasmut v. Meding (+ 1536), ble gift med Anna von Frese (mor: Elisabeth [Lise] von Werpe), hvis sønn, Levin v. Meding (+ 1553), ble gift i 1551 med Margretha v. der Schulenburg (mor: Agathe v. Bülow av Gartow [+ 8. jan. 1541]: se litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952, det 1. NB avslutningsvis); og hvis datter, Hedvig v. Meding (etter 1551-), bie gift med Detlev v. der Kuhla til Kuhla, hvis sønn, Bendix v. der Kuhla ~ Hedewig v. Issendorff: se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen, under «Mogens Krag til KAAS (1625-1676)»! - Jfr. Witzendorff:1952, stamtavlen «Miles» s. 76-78 - («Das Geschlecht stammt aus Salzwedel und tritt gleichzeitig in Lbg. und Hamburg auf.») - nærmere bestemt under «I. Linie» på s. 77, hvor Johann Miles (+ 1329/30), står oppført med 3 barn. Han ble borger av Hamburg etter 1275, 1283 rådsherre, 1288 borgermester, og 1. gang ble han gift i 1280/83 med Grete von Groningen (død 1319 - altså 1319 +), n. 1307, datter av borgermester i Hbg. Lambert v. GRONINGEN og Margarethe Esich; og 2. gang ble han gift i 1320 med Lubbe von Groningen, 1342, søster av 1. hustru. Men alle de 3 barna var av I: 1) Johann Miles (+ 1311 - før 25. juli), borger i Hbg., som ble gift i 1303 med Emeke von dem Berge (1319 +) (~ 2. gang med Klaus Fransoyser [se tysk Wikipedia «Nicolaus Fransoyser»], borgermester), datter av borgermester Johann v. dem BERGE og Heseke NN: se nærværende litteraturliste under Lappenberg:1842 her ovenfor og Reincke:1955 her nedenfor; 2) Grete Miles, n. 1311, som ble gift i 1294 med Beteke Schele (+ 16. juli 1320), borgermester i Hbg.; og 3) Nikolaus Miles (1330 +), n. 1301-22, domherre i Hbg. Og Johann MILES ble også far til 3 barn, hvorav Heinrich Miles (+ 1366), 1311-22 min., 1327 maj., 1330 borger i Lüneburg, «1332 Ratsh., Provisor d. Cyriakus- und Johanniskirche», ble gift i 1332 med Beke von der Möhlen, som ble mor til 6 kjente døtre: Lubbe Miles, 1366, nonne i Lüne, og Ida og Gertrud Miles, begge nevnt i 1366, nonner i Medingen; og dessuten Armgard Miles (1374 +), n. 1360, som var gift med «Wasmod» von Meding til Schnellenberg, Landmarschall nevt 1338-1397; Beke Miles (+ 4. des. 1397), som ble gift 1. gang med Heinrich Gerwens, n. 1357-66, borger i Braunschweig, og ~ 2. gang i 1379 med Albert Hoyke; og endelig Margarethe Miles, som ble gift i 1365 med Albert Thode, n. 1350-84, til Deutsch-Evern, Sülfmeister 1353-57 «wegen Verschwendung entmündigt, 1384 Ritter», enkemann etter (~ 12. nars 1341 Ludgard Remeken, n. 1354, datter av Nikolaus REMEKEN og Alheid von Everingen og mor til Nikolaus Thode (+ 1442), prest, Bertha Thode (+ 1407), som arvet 1/2 Deutsch-Evern og ble gift med Ludolf von der Sültzen, og Benedikta Thode, som omkr. 1382 ble gift med Heinrich/Heinze Uplegger, som samme år hadde innvandret fra Braunschweig og førte våpen: «In Blau drei (2,1) silberne Mohnkapseln». Deres sønn, Hans Uplegger (+ 1435), ble gift i 1415 med Hille Sothmeister, hvis 4 barn var: 1) Heinrich Uplegger (1468 +), n. 1436-60, 1453 Sülfmeister, 1454-56 rådsherre og «Provisor von St. Nikolaihof, 1456 ausgewiesen», 1460 i HAMBURG; 2) Benedikta Uplegger, n. 1486-94 og gift 1. gang omkr. 1440 med Ulrich Kruse (+ 1447), 1422 umyndig, 1446 Sülfmeister, sønn av Ulrich KRUSE (+ 1419) (mor: NN v. der Oedeme) og Hille von Weddissen og altså en bror av Wibeke Kruse, n. 1451, som i 1428 ble gift med Hinrich Riebe, n. 1428-1461, 1428 Sülfmeister, 1454-56 borgermester, «aufgewiesen», 1460/61 i HAMBURG. En datter NN Riebe ble gift med Hans Rübow. Og etter et sørgeår etter Ulrich KRUSES død i 1447 ble Benedikta Uplegger gift 2. gang i 1448 med Hans v. Windheim, hvis BROR, Cord v. Windheim, ble gift med Metke Limborg, hvis bror, Cord Limborg, ble gift med Gesche v. Winthem (mor: Adelh. Krevet: se [kommer]), hvis datter, Anna Limborg, ble gift 1. gang med Brand Schele: se genealogi Schele til Herrenhausen i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, det 7. NB! Og 3. gang ble Benedikta UPLEGGER gift i 1462 med Dietrich Raven (+ i nov. 1475), 1456 Barmeister, 1463 rådsherre i Lüneburg og 1472 «Vorsteher des Langens Hofs», som ble gift 1. gang omkr. 1450 med Anna L a n g e, datter av Heinrich d.Ä. LANGE (+ 1467 [ifølge Witzendorff]) (se tysk Wikipedia «Heinrich Lange (Politiker, † 1466)», 1446 borgermester i Lüneburg (~ 2. gang i 1439 med Wibbeke v. Abbenburg [1368-1451] [mor: Alheid II Viskule!]) og 1. hustru Elisabeth v. Tzerstede! Denne Dietrich RAVENS søster, Benedikta Raven, ble gift 1. gang i 1439 med Werner Schaper og 2. gang med Johann d.J. von der Möhlen, som var en BROR av Nik. v. der Möhlen (+ 1464), 1420/33 DOMDEKANT I LÜBECK: se tysk Wikipedia Nikolaus von der Molen» Og ovennevnte Dietrich RAVENS hustru, Anna Lange, var en helsøster av Gottfried Lange (+ i Schwerin den 8. juli 1458), 1442 ved Univ. Erfurt, 1452/54 Bologna, «Doktor d. geistl. Rechts, Kanonikus in Lübeck und Bardowick», 1457 biskop av Schwerin: se tysk Wikipedia «Gottfried Lange (Bischof)»!!

MEDING:1866•••#NB 1: Med Beke (= Elisabeth) MILES (+ 4. des. 1397) fikk Heinrich Gerwens en datter, Armgard Gerwens (o. 1359 Lüneburg-93) (mor: Alheid Edeber), n. 1393, som ble gift i Lüneburg i 1379 med Heinrich Viskule (1358-22. aug. 1438), 1384 rådsherre, 1398 Ritter u. Bgm., 1410 Vorsteher d.Heil.-Geist-Hospitale, 1415 Vogt von Lüdershausen, til Westgellersen (1), Bardowick (Z[ehnten]), Rottorf (1), Dachtmünde, Reppenstedt (2 Höfe) og Brockwinkel (2), som ble gift 2. gang i 1400 med Beata II. von Abbenburg, datter av Hartwig v. ABBENBURG (1327-96), 1355 rådsherre i Lüneburg (mor: Beata Zabel) (~ 1. gang omkr. 1358 med Ida v. Elstorf!) og 2. hustru (~ 1381) Richel Sothmeister. Av I 2 døtre og 1. sønn: Alheid I. Viskule (1380-1409), som ble gift i 1396 med Johann von der Möhlen; Elisabeth Viskule (+ 1445), som ble gift omkr. 1397 med Dietrich von Grabow; og Heinrich I. Viskule (+ 1426), 1401 Univ. Erfurt, Burgmann i Bleckede, som ble gift i 1406 med Beke von Boltzen, hvis døtre Armgard og Wobbeke var nonner i Medingen. Av II 2 døtre og 4 sønner: Alheid II Viskule (+ 1439 - samme år som biskop Johs. Schele av Lübeck døde), som ble gift i 1416 med Johann d.Ä. von Abbenburg; Barbara Viskule (+ 1437), som ble gift med Heinrich Knigge, n. 1418-61; Hartwig og Hans Viskule, som sistnevnte døde i Hildesheim i 1441; og to stamfedre - til 1. og 2. linje - nemlig Heinrich og Nikolaus Viskule (fortsettes)!

• °°°Meidell, Arne: «Slekten Meidell • Flesjelinjen» (1942). Se også MEIDELL-genealogi under Gløersen:1900.

• °°°Michelsen, Andreas Ludwig Jacob: «Urkundensammlung der Schleswig-Lauenburgischen Gesellschaft für vaterländische Geschichte», 1. Band (Kiel 1839): se under «Werke (Auswahl)» i den tyske Wikipedia-biografien (og om mye annet i REGESTA IMPERII)! S. 199: (mere presist begynner på s. 189 «Diplomatarium des Klosters Preez gesammelt von Adam Jessien, Pastor zu Elmschenhagen.» Med et forord av 14. aug. 1838. Og på s. 197 begynner så aktuelle brev: «VII / Stiftungs-Urkunde des Grafen Adolf. 29. Sept. 1226.» Dette interessante dokument er gjengitt over 3 sider, og ALTSÅ: på s. 199 bevitnes dokumentet (som vanlig først av de impliserte av den geistlige stand, skjønt dette ikke er helt tilfelle i det følgende, om enn den første er Lübeckbispen): «Hujus rei testes sunt Bertoldus, Lub. episcopus, Heinricus comes de Zwerin, Volradus comes de Dannenberch, Ludolfus comes de Halremunde, Herrebordus abbas Reineveldensis, Johannes abbas Kub., Theodeeicus praepositus Segebergensis, Thedelinus praepositus Novimonasterii, Johannes decanus Lub., Godescalcus praefectus, Heinricus de Barmezstede, Albernus dapifer, Oddo marscalcus, Hartwicus Busche, Marquardus de Tralow, Heinricus frater ejus, Robertus de Bralin, Theodericus de Quale, Wulvoldus de Golevrz, Godesculcus de Kuren, Marquardus faber, Werestus Luscus, Ludolfus de Lanken, Thietlevus de Torente, Luderus de Riclikesthorp, Volradus frater ejus, Emeko de Vissov, Ethelerus advocatus de Aldenburg, Marquardus de Beienvlete, Johannes de Ranzov, et Eppo, jam dicti coenobii praepositus, praesentis paginae promotor, et alii quam plures clerici et laici. Datum Reinoldesburch in generali omnium Holtsatorum expeditione, III. Kal. Octobris, anno ab incarnatione domini millesimo ducentesimo vicesimo VI, indictione quartadecima, regnante Frederico Romanorum imperatore, per manus Heinrici scriptoris.» Se Ferdinand Grautoff: «Siegel des Mittelalters» (se tysk Wikipedia «Ferdinand Heinrich Grautoff»). Se innholdsfort. på nettside «12 av 615» og bemerk «Vorwort» av C. Wehrmann datert Lübeck, Septbr. 1879 om Mildes helsetilstand. - «Holsteinische und Lauenburgische Siegel des Mittelalters aus den Archiven der Stadt Lübeck. / Siegel adelicher Geschlechter, geseichnet und erläutert von C. J. Milde.» Herausgegeben von dem Verein für Lübeckische Geschichte und Alterthumskunde. Viertes Heft. (Lübeck 1864), s. 100f (= nettside «251 av 615»f: «93. Schele, Luscus. / Auch dieses Geschlecht erscheint schon früh; im Jahr 1216 wird zuerst ein Bertoldus Luscus genannt. Urkundenb. d. Bisth. Lübeck I. p. 40 No. 32. In einer Urkunde vom Jahr 1226, Schlesw.-Holst. Urkundenb. I. p. 197, VII., wird ein [s. 191:] Werestus Luscus genannt, über welchen von Dr. Lappenberg die Vermuthung ausgesprochen wird, dass er identisch mit dem Overboden Verestus von Stormarn sei. Hamb. Urkundenb. I. p. 533 No. 648 Annerk. 6. Nach der Mitte des 14. Jahrhunderts verschwindet die Familie. / I. / Volradus dictus Schele miles. / Siegel schildförmig, auf den Schilde ein gekrönter Jungfrauen-Adler mit deutlichen [Taf. II, 157.] Beinen. Umschrift zwischen glatten Linien: / +• S’ (DR)I. FOLRAD’ SCHELE (MILIT’) / Urkunde vom Jahr 1302. Lüb. Urkundenb. II. p. 950 No. 1024. / II. / Marquard Schele Knape. / Siegel rund, auf der Fläche ein Helm, ohne Decke, von vorne gesehen, mit zwei Büffe-börnern Taf. II, 158 besteckt. Umschrift zwischen einfachen Kreisen: / + S’ MARQVARDI: SCHELE / Urkunde vom Jahr 1342. Lüb. Urkundenb. II p. 692 No. 750.»

• °°°Milde, Carl Julius: se her like ovenfor under Michelsen:1839! Se også hans tegninger av SEGL, særlig det 4. hefte av 1864! Mere presist: «Siegel des Mittelalters aus den Archiven der Stadt Lübeck • Teil: [H. 4]. Holsteinische und Lauenburgische Siegel des Mittelalters aus den Archiven der Stadt Lübeck : Siegel adeliger Geschlechter.» - H. 2 / Gezeichn. und erl. von C. J. Milde.

• °°°Moller, Olaus Heinrich: GENEALOGI.NO.WIKI «Olaus Heinrich Moller» med diverse lenker til denne «Flensburg-genealogs» bøker/artikler/stamtavler (ikke bare til Flensburg-relatert genealogi)!

• °°°Mooyer, Ernst Friedrich: «Urkundliche Nachrichten von den Dynasten von der Bückeburg und Arnheim», in: Zeitschrift des historischen Vereins für Niedersachsen, Jahrgang 1853, S. 1-122! -NB: «Stammtafel der Edelherren von der Buckeburg und Arnheim» finnes på s. 83, men denne er FEILAKTIG, da Hermann I v. Arnheim var far til disse 3: Gottfried EH. v. Stromberg (1177 +), Thietmar 1185-1206 Bischof v. Minden (se tysk Wikipedia «Thietmar von Minden») og Gisela Erbin zu Stromberg 1177 (1185 +) ~ Konrad v. Rüdenberg, som hadde flere barn, også Konrad 1209-36 Bischof v. MINDEN!!: se tysk Wikipedia «Konrad I. von Rüdenberg»! Og den i stamtavlen oppførte STAMFAR «N. N. • v o n • d e r • B ü c k e b u r g» = Eppo v. Grove: se (kommer)! S. 31: «Mit bestimmter Zeitabgabe erscheint unser • H e r m a n n • I. [v. der Bückeburg fra 1180 v. Arnheim] bereits in einer Urkunde vom Jahre 1167, zufolge welcher • H e i n r i c h, Herzog von • S a c h s e n • und • B a y e r n, ein, von seinen Eltern dem • V o l q u i n, Grafen • v. • S c h w a l e n b e r g (1137, † 1178), zu Lehn gegebenes, ihm jedoch von diesem aufgelassenes Erbgut in • V e h l e n (V e l d e • in pago • B u c k e) der Kirche zu • O b e r n k i r c h e n • zur ewigen Nutznießung überweist, und in welcher • H e r m a n n s • Namen unter den zur Beglaubigung der geschehenen Schenkung hinzugezogenen Zeugen [vitner] aufgefuhrt steht.» Og s. 35f: «Hierbei ist zu bemerken, daß der Bischof • W e r n e r • von Minden zu einer nicht genau zu bestimmenden Zeit, einer undatirten Urkunde zufolge, etwa um 1159, mit dem damals lebenden • h a m e r s l e b e n s c h e n • Probste • A d e l b e r t (vergl. • K u n z e • 83; M e i b a u m • II, 538), welcher wohl 1170 starb, eine geistliche Brüderschaft swischen der • m i n d e n s c h e n • Kirche und der Probstei • H a m e r s l e b e n • einging, wobei eine gegenseitige Theilhaftigkeit an allen guten Werken gelobt wurde (E r h a r d • Cod. II, 73). / Dem Inhalte nach steht eine andere, zu • M i n d e n • in demselben Jahre (1181) ausgestellte, von mir zuerst bekannt gemachte Urkunde(Dr. • Troß • Westph. 1826. S. 392; Erhard Cod. II, 1160; vergl. • W i p p e r m a n n • 40), mit der [s. 36:] obigen vom Jahre 1181 in engster Verbindung. Sie berührt dieselben Verhältnisse, und wird von unserm • H e r m a n n, dee als Zeuge hinzugezogen wurde, bekräftigt. Als der Probst • H e i r i c h • von • O b e r n k i r c h e n • in eben jenem Jahre bekundete, daß der Edelherr • E z o • von dem • S c h l o e n (Ezo de Slon), bei Aufnahme seiner Tochter • G e r t r u d • in das Kloster • O b e r n k i r c h e n, diesem ein Haus in • S t e d e r e (jetzt wüster, bei Gehrden, A. Wennigsen, gelegen gewesener Ort) und eine Markengerechtigkeit, [[und seine Söhne • R e i n b e r t • und • L u d g e r • die Vogtei über diese Güter geschenkt hätten.» Jfr. tysk Wikipedia «Schele» innledningsvis under «Gescichte», det 2. avsnitt: «1396 heiratet Rabodo (III.) Schele (Mutter: Palmenia Schloen) die Erbtochter des Geschlechts von Schledehausen aus dem Bistum Osnabrück. Sie übersiedeln in die gleichnamige Burg (auch Sledesen) östlich von Osnabrück, die später in Schelenburg umbenannt wird. Die Edelherren von Sledesen (Schledehausen), bischöfliche Osnabrücker Ministerialen, gaben der Wasserburg und dem Ort den Namen. (Siehe Bissendorf unter «Schledehausen».)»!! Og s. 37f: «Ebenso wird er [s. 38:] angetroffen in einer, im Jahre 1196 ausgefertigten Urkunde daselben Bischofs • D e t m a r, worin dieser bekennt, daß die Edelherren • H e i n r i c h • v. • L a n d e s b e r g e n, mindenscher Domherr (1186-1241?), und dessen Bruder • E b e r h a r d (1196 bis 1230), ihre sämmtlichen Erbgüter der Jurche zu • M i n d e n • geschenckt, und daß die Kinder ihres Oheims, der mindensche Domküster Otto (1196–1230), unter ihrer Zustimmung ein Gleiches gethan hätten, worauf ihnen allen die geschenkten Güter zu Lehn gegeben wären. (W ü r d t w e i n • VI, 358; dessen Nova subs. IX, 92; F a l k e • 851; E r h a r d • Cod. II, 245; Original im domcapitularischen Archive Nr. 7).»

• °°°Munthe, Cristopher Morgenstierne: «Vore Fælles Ahner» (1941/Nytrykk 1988)

• °°°Munthe, Carl Oscar: «Oberst Løitnant Johan Georg Ræder 1751-1808», i: Historisk Tidsskrift, 4. R., 6. Bd. (1910), s. 215-360. Det later til at Susanna ROSBACHS ektemann (~ 1802), Lucas «Wilhelm» Halck (1766-1808), kompanisjef i Trondhjemske Inf. reg. (se stamtavlen avslutningsvis i norsk Wikipedia «Scheel»), egentlig het Lucas WINTHER Halck (1766-1808)!! Se nemlig note 141 («Lucas Winther v. H., † Høsten 1808») i MUNTHES artikkel! Se også feltprest RYNNINGS «Tvende Taler: den første forfattet og fremsagt ved Hr. Oberstlieutenant von Ræders Jordefærd den 21de November, 1808: den anden ved Hr. Kapitain v. Halcks Jordefærd den 1ste December, 1808» (hvor dog feltpresten vedvarende bare kaller ham «v. Halck»). Og det synes i lys av denne korrigerende opplysning å være nærliggende å anta, at HALCKS foreldre kan ha vært en stadig ukjent NN HALCK og NN Lukasdatter Winther, nemlig en sannsynlig SØSTER av offiseren Otto Frederik (Friderick) Winther (3/5 1730 Botne, Holmestrand-29/12 1800 Larvik) (mor: Anne Elisabeth Kokken [ca. 1688 Hof-3. jan. 1751 Cha.]; farmor: Mette Lucasdatter Calow! Se FINN HOLBEK), hvis datter, Anna Elisabeth Winther (26/2 1770 Larvik-28/1 1863 Ørkedalen), ble gift den 28. mai 1800 med Hans Hartmann (2. juni 1757 Himmelev, Sømme, Roskilde-16. feb. 1833 Sogndal, Rogaland) (sønn av Morten HARTMANN og 2. hustru Johanne Margrethe Lange: se Albert Fabritius: «Slægterne Hartmann i Danmark og Norge», s. 21 [= nettside «31 av 94»; se også den konsise artikkel «Hartmann - slekt etter Morten Hartmann» i SNL), 13. mai 1820 utnevnt til fogd i «Jæderen og Dalerne», enkemann etter Anne Bøckmann (6. okt. 1749 Sandefjord-Fron 12. feb. 1797) (se MUNIN-SANDEFJORD.BLOGSPOT.COM «Anne Böckmann»! (Fortsettes!)

MUNTHE:1910•••#NB 1: Men i hovedtekstens personkrets gjemmer det seg flere genealogiske gåter (den største er overraskende skapt ganske nylig ved et merkelig innspill av ingen andre, enn Finn Holbek, som for én gangs skyld TROSSER all litteratur om de aktuelle personer: se nedenfor snart). Men først: Ovennevnte Otto Frideric WINTHERS hustru, Ingeborg Elisabeth Bloch (1736 KONGSBERG-1803 Larvik), var en datter av Erik ANDERSEN BLOCH og Dorthe Povelsdatter Helleschen, et ektepar det synes vanskelig å finne ut noe mere om på nettet. Men et søk på det ganske så spesielle navn <Dorthe Povelsdattee Helleschen> fører raskt til ett TREFF - på ANCESTRY.COM på en Dorthe Povelsdatter «Helech». Her opplyses det interessant nok: at hun var født før 27. aug. 1618 i KONGSBERG og døde i SAMME BY før den 16. juli 1774), og at hun var gift med en Henric Christophersen Grue (1712-82) (se ane # 130 i SLEKT.ORG «Forfedre»), [[som det virker rimelig å anta må ha vært DORTHES 2. ektemann, - og med ham ble hun mor til Else Dorthe Hendrichsdatter (1759 KONGBERG-), som i ekteskap med Christen Christophersen Braaten ble mor til Claus (Clas) Christensen (29. nov. 1794 Braaten-), som ble gift med Anna Maria Hansdatter Ørn (5. april 1794 Kongsberg-), hvis SØNN, Ole Christensen (11/10 1819 Kongsberg-1907), ble gift med Caroline Fugl(e)berg Storch (26/11 1823 Skien-), som var en sønn av Jørgen PLØEN FUGLBERG (1794 Rollag-1852) (og Karen Margarethe Storck [1806-56]), som var en sønn av Søren HENNINGSEN FUGLBERG (1748 Kesja-1819) og Dorthea Hoffmann (1758 Strømsø-), datter av Johan HOFFMANN (29. april 1713 i Tyskland-1779) og Antonette Wolff (21. nov. 1730-66), datter av Peter Heinrich Wolff (se RUNEBERG Peter Heinrich Wolff, som ble født den 20. mai 1700 i Hamburg og døde i 1770) etter å ha vært gift med Dorothea Silchenstedt (Silkenstedt) (1703-57), datter av Johan Anthon SILCHENSTEDT (ca. 1665 Stuhr-) og Anna Dorothea Menchen (+ 1723), som i sitt 2. ekteskap med Marcus Christiansen Müller (1684 Neuenbrook, Schleswig-Holstein-1731, men ifølge WIBERG-net født i Nienbrock i 1680 og død i 1723) (se norsk Wikipedia Marcus Müller), prest til Stuhr i Oldenburg, 1716 dansk prest til Christiansborg slottskirke og «tillige tydsk Slotspræst» i Kbh., 1724 biskop i Bergen (til Bjørgvin). «Antages, at have forspiist sig i Østers. Stærk og haardfør. Havde mange Fortrædeligheder som Biskop (cfr. A. Hattings Præstehist. 1/87»: se WIBERG-net «Kbh. Christiansborg» ble mor (altså Anna Dor. MENCHEN) til Christian Rudolph Müller (1713 Stühr-), som tydeligvis ble oppkalt etter sin farfar, Christian Rudolph Hansen Müller (1651-1712). Se WIBERG-net «Hofpræster» - under «Tydske Hofpræster»). Han, denne eldste Christian Rudolph MÜLLER, sønn av Hans Müller, dr. jur. og borgermester i Flensburg, og Agnethe v. der Lippe, hadde 1. gang vært gift med NN Johansdatter Birkenbusch og ~ 2. gang med Cecilia el. Cecilie Margrethe Marcusdatter Clüver (+ 1715): se utdypende genealogi i litteraturlisten til A) Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 3. NB og se straks ETTER litteraturlisten under REFERANSER, selve hovedteksten; og se B) litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Laurberg:1927/60 om denne slekt MÜLLER og om Finn Holbeks «alternative» (?) genealogi! - Men tilbake til SUSANNA ROSBACHS ektemann Lucas Winther Halck (1766-1808), kompanisjef i Trondhjemske Inf. reg., hvis MOR kanskje var en NN Lukasdatter Winther, datter av Lukas JENSEN WINTHER og en ellers ukjent Anne Elisabeth Kokken fra Hof? Det er naturligvis ikke bortkastet tid å spørre videre: Dette navnet Lucas «Wilhelm» Halck, som OGSÅ forekommer i litteraturen, men tydeligvis feilaktig: er det plantet bevisst for å minske myligheten til en identifikasjon av kompanisjefen, eller er der bare en uheldig feillesing av navnet «Winther», som har ligget til grunn for dette egentlig svært VILLEDENDE navnet? Vanskelig å avgjøre bestemt, MEN SIKKERT ER DETTE: At en Paul Christopher Halck (ca. 1640-5/1 1717), løytnant, senere brigader, ble gift den 29. mars 1673 i slottskirken på Akershus med ingen andre, enn Adelgunde Wiggers, datter av NN WIGGERS og Giertrud Beets og altså en (mulig) HELSØSTER av Barbara Wiggers ~ Hermann Leopoldus: se litteraturlisten her ovenfor under Gregersen:1978, det 1. NB! Og da er dette også en god grunn til å spørre videre: om denne Adelgunde WIGGERS i sitt i 1673 inngåtte ekteskap i slottskirken med den senere brigader Paul Christopher Halcke (ca. 1640-1717) kan ha vært mor til både NN Halck (evt. Halcke) ~ NN Lucasdatter Winther óg til Barbara (!) Margrethe Halcke (ca. 1690–3. juni 1764), som ble gift med Jens Heinrich Emahus (1688 Stadsbygd-1752)?! (At nettopp brukte nettside er ved frimurergenealog og prest Sveaas, er i seg selv interessant.) Deres DATTER het • A d e l g u n d e • Christine Emahus (1723 Trondheim-1782 Verdal)!! Hun ble gift med Jens Gjertsen (ca. 1695-19/6 1761 Trondheim), hvis datter, Barbra (!) Margrete Giertsen (1740 Trondheim-99 Gildeskål, Nordland), ble gift i 1766 med Hans Pedersen Bruun (1731-1804)! Forøvrig ble Susanna ROSBACH i sitt ekteskap med kaptein og kompanisjef Lucas Winther v. Halck mor til Anita Margrethe Kathrine Halck (1805-36), som ble gift i 1834 med Jacob Herman Munch Wolff (1809-37), lege, og Lucassine Vilhelmine (!) Susanne Halck (1808-54), som ble gift med Salomon Falch (Falck) (1807-37), hvis datter, Anna Collin Falch (1835 Oslo-), ble gift med berging. Johan Magnus Engzelius (1821 Falun-93 Røros). (Fortsettes!)

• °°°Munthe, Ludvig W:son: «Kungl. Fortifikationens Historia» (Stockholm 1916), 6:1 (her kommer forhåpentligvis bedre ref./lenke. Men det kanskje VIKTIGSTE parti fra dette 6. BINDETS 2. DEL AV 1919, s. 113-121, om Jacob von Kemphen, finnes gjengitt i sin helhet nesten nederst på nettsiden/Axel Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?», et krigshistorisk notat, som slutter først der NB 20A begynner, og som i all hovedsak egentlig dreier seg om, at den hér snart nevnte Johan Novock kan ha vært identisk med den NN NOVOCHEN (ja, ved siden av denne NOVOCK-oversikt se OGSÅ 2 OVERSIKTER hentet fra Theodor Sohm: «Stammtafel der Familie Kron», i: Karl Koppmann (hrsg.): «Beiträge zu Geschichte der Stadt Rostock», Band II, Heft 3, Rostock 1892, S. 97-103, nemlig I «Kerkhof» og II «Kron»), hvis DATTER, Anna Marg. Novachin (Novocken), ble gift med Fridrich Hausmann (+ 1689) (se Hausmann (utdypende artikkel), selve stamtavlen (og mange andre steder også), 1680 toller i Ribe, 1665 svoger av Nic. Brügmann - osv.! - S. 340: «Novock, Johan, fördnades till ingenjörkaptein å Hvalfisken 1684 och den 14. mars d.å. skref Dahlberg till fortifikationskassör Klinkow att Novocks fullmakt snart skulle komma. Hösten samma år beordrades kapten Novock til Stralsund för att tillsammans med ett par andra fortifikationsofficerare besiktiga de Rogerska verken.1 [Note 1: «Jmfr. ofvan s. 281.»] Efter åtekomsten placerades Novock i Wismar, på hvars stat han sedan upptoges och här ledde han sedermera de enligt Dahlberghs dessein pågående vidlyftiga förstärkningsarbetena, angående hvilka han flitigt korrespondera med såväl v. Kämphen [!!] som Dahlbergh. / Den 29. april 1686 kommenderades kapten Novock till Stralsund efter major Roger, men guvernören i Wismar Otto Johan v. Grothusen [se tysk Wikipedia Otto Johann von Grothusen»; se også Adelsvapen-genealogi «Grothusen nr 80»] bad då att få beholla Novock, som vore erfaren och hade god kunskap om att bygga under vatten och i moras samt om bärer och bryggor m. m.; och härtill samtyckte konungen den 3. juli s. å. / Från 1687, då inga byggnadsmedel hade anslagits för Wismar, förflyttades Novock emellertid till Hvalfisken; men den 25. juli 1689 var han dock kvar i Wismar.» - S. 527f: «Kemphen, • J a c o b • v o n » (fortsettes; eller snarere: se HELLER - p.g.a. de mange feil Munthe her gjør, antagelig ved å ta den grovt feilaktige, svenske stamtavlen til Gustaf Elgenstierna [se SNL «Gustaf Elgenstierna»], «Von Kemphen nr 956», for god fisk - tysk Wikipedia «Johann Reichwald von Kämpfen»)! - S. 529: «Berg, G a b r i e l, var son af ingenjören Anders Olofsson Bergh (se s. 427) och Brita Gudmundsdotter Skuthe …» Sistnevnte var en datter av Gudmund GUDMUNDSSON, borgermester i Linköping, og Britta Pedersdotter Skuthe (ca. 1600 Linköping-1680 sst.), og altså en SØSTER av Peter Gudmundsson, som ble adlet Skutenberg: se genealogi «Skutenberg»! Og Britta PEDERSDATTER SKUTHES søster, Margareta Persdotter Skut(h)e, ble gift i 1595 med gullsmeden Lorentz Hartmann (+ 1695), som var «född i Mecklenburg. Kom 1582 till Stockholm, varest han blev guldarbetare och borgare samt till slut en ganska förmögen handelsman», og hvis datterdatter, Margareta Hartman (mor: Catharina Böckman), ble gift i 1655 med Hans Clerck (1607-79) (se genealogi «Clerck»), enkemann etter Brita Svan (mor: Anna Skytte av Sätra) (se genealogi «Adlerhielm») og ~ 2. gang den 19. sept. 1620 i Stockholm med Johan Salvius adlet 26/1 1629 ADLER Salvius (1590 Strängnäs- + barnløs i Stockholm den 24. aug. 1652) (se genealogi «Adler Salvius»; se dessuten RIKSARKIVET/SBL «Johan Adler Salvius • Diplomat, Hovkansler, Riksråd»), diplomat og resident i Hamburg, som ble svensk riksråd: se flere steder, men denne gang i nærværende litteraturliste her høyt ovenfor under Buek:1840, det 3. NB! (Se dog også MAKELÉER/GUBBERTZ/GELHORN-genealogi omtalt avslutningsvis i litteraturlisten her nedenfor under Ovenstad:1948!) Ja, det var også en 3. søster Anna Pedersdatter Skuthe, som ble gift med Peder Stiernfelt; - og disse søstrene SKUTHES foreldre var Per (Peder) ERIKSSON SKUTE (1535 Linköping-ca. 4. jan. 1616 sst.) (mor: Hillevi Eriksdotter Falk), «krögare, rådman och borgmästare i Linköping», og Karen Olufsdotter (Kase) (ca. 1540 Linköping-1616 sst.), datter av Olof Eriksson (tre musslor) (ca. 1480-ca. 1555 Stockholm) og 2. hustru Anna «Skippar Olofz» Gerlichsdotter van Emden og altså en SØSTER av Elin Eriksson Olufsdotter (Kase tre musslor), som var gift med Hans (Johan) Höijer (1543-84), sønn av Jost III HOYER (og NN), som var en sønn av Johann VII Graf v. Hoya-Nienburg (mor: Ermengard zur Lippe) og Margareta Eriksdotter (Vasa), KONGENS søster: se tysk Wikipedia «Margarete Eriksdotter Wasa». Hun var enke — etter 1. gang å ha blitt gift den 30. mars 1516 med riksråd Joakim Brahe, som 1520, sammen med hennes far, ble drept under Stockholms blodbad. Margarete «sowie ihre Mutter, Großmutter, ihre Schwestern und ihre Tante Christina Gyllenstierna ble fanget og sperret inne i Københavns «sogenannten Blauen Turm»!!

MUNTHE:1916(&1919)•••#NB 1: Fra ovennevnte nettside/Axel Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» er følgende opplysninger hentet - altså fra et godt stykke ut i det allerede nevnte NB 20 A: «– Men den kanskje mest interessante genealogi i nærværende sammenheng, er, at ovennevnte Victor SCHEELE og Margarethe KLINCKOW» hadde en datter, Margarethe Scheele (1656-), som i 1673 ble gift i Stralsund med rådsherren Johann David Dahlmann (* Anklam; + Stralsund 1695) (se GENEAGRAPHIE [har blitt adgangsbegrenset siden sist, så her kommer vel alternativ nettside]); og en sønn, Johann Friedrich Scheele (Stralsund 1661-1710 sst.) (~ 2° i 1688 med Anna Margarethe Tabbert, hvis mor var Marie Eleonore Klinckow [1643 Stralsund-85 sst.], hvis bror [fete typer ved A.S.] «Brand Klinckow, adlad Klinckouström, f. 1660 i Stralsund, blef efter idkade studier underofficer vid öfverste von Kemphens regemente 1682» osv.: se TABELL 5 i genealogi «Klinckowström»: «Advokat, Bürgerwirthalter und Syndicus» i Stralsund, som ble gift 1. gang i Stralsund i 1683 med Anna Schütte, hvis datter, Ilsabe Maria Scheele (1685-), i ekteskap med Christoph Warnekros, «Altermann der Brauer-Kompagnie zu Stralsund», ble far til Margarete Eleonore Warnekros (1713 Stralsund-), som ble gift i Stralsund i 1733 med (sin fjerne slektning: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 3. NB avslutningsvis) Joachim Christian Scheele (Stralsund 1703-76) (se [kommer]), hvis SØNN var den berømte apoteker og kjemiker Karl Wilhelm Scheele: se RIKSARKIVET/SBL! Se også svensk Wikipedia «Carl Wilhelm Scheele», hvorfra følgende portrett er hentet (malt av en ukjent – og antagelig er kjemikeren Karl (Carl) Wilhelm SCHEELE (1742 Stralsund-86 Köping)!

MUNTHE:1916(&1919)•••#NB 2: Og svært interessant er det også, at ovennevnte Victor SCHEELES hustru (~ 1652), Margarethe Klinkow, var en datter av Brand KLINKOW (+ 1658), rådsherre og arveherre til Buschenhagen, og (~ 1627) Ilsabe Hagemeister, hvis brorsønn Joachim v. Hagemeister (mor: Marie [Maria] Klinkow) ble gift i 1693 med Anna Catharina Wesseling! (Se også GENi-nettsiden «Adrian Balthasar von Hagemeister a. Lindenhof, Livland»! Se dessuten genealogi «Lilliegren» og derfor OGSÅ GENi-nettsiden «Axel Lilliegren»! Se endelig svensk Wikipedia «Erik Albogius»! Nå er det videre særdeles interessant, at kjemikerens far, Joachim Christian SCHEELE (1703-76), var en sønn av Benjamin Scheele (Anklam 1677-Stralsund1721) (~ 2. gang den 18. nov. 1716 med Anna Dorothea Wulffrath [Stralsund 1682-1739 sst.], datter av Hermann WULFFRATH [WOLFFRADT], vinhandler i Stralsund, og Elisabeth Heuser og gift 2. gang i 1722 med kammersekretær Martin Wulffrath: se tysk Wikipedia «Wolffradt (Adelsgeschlecht)», om enn de nevnte medlemmer av slekten dessverre IKKE er omtalt spesielt i denne artikkel om selve slekten Wolffradt) og 1. hustru Katharina Margarete Chartow! Og denne Benjamin SCHEELE var en sønn av Benjamin Scheele/Schéele (1642 Anklam-94 sst.), bryggeribesitter og kjøpmann, og 3. hustru Elisabeth Sut(t)er (Anklam 1649-1700 sst.), datter av Christian SUT(T)ER, kjøpmann i Anklam, og Anna Schwerin! 1. gang hadde faren, den eldre Benjamin SCHEELE, vært gift med Dorothea Noffock! (I den tyske stamtavle kalles hun dog for Dorothea Stypmann [+ Anklam 20. juni 1667]; og i følgende svenske tavle – i TABELL 1 – kalles hun «Dorotea Stijpmann» [+ 20. januar 1667]: se genealogi «von Schéele»)! Se også svensk Wikipedia «Von Schéele»). Og 2. gang ble hán, den eldre Benjamin Scheele, gift i Anklam i 1670 med Anna Dinnies (+ i Anklam den 19. jan. 1671 sst.), datter av Joachim DINNIES (Anklam 1609-64), kjøpmann og «Tuchhändler», «1661 Ratsherr und Kämmerer zu Anklam», og Ilsabe Köhler. Og denne 1. hustru, Dorothea NOFFOCK (evt. Stypmann, om hun da ikke var født Noffoch, men også var enke etter en Stypmann?), ble mor til ett barn: sønnen Friedrich Scheele (o. 1677-Stettin o. 1723), som innvandret til Stettin i 1693 og «wurde 24. 10. 1693 als Kauf-Gesell ebd.» og borger (~ 2° i Stettin i 1663 med Elisabeth Cramer), som 1. gang hadde blitt gift i Stettin i 1693 med Anna Sophia Mundin (1661-), hvis eldste sønn, Johann Friedrich Scheele (Stettin 1694-1766 Demmin), «Kgl. Preuß. Postmeister, 1753–1765 Bürgermeister» i Demmin (~ 1° i Demmin i 1717 med Anna Margarete Bolte [+ 1694], datter av Jürgen BOLTE [~ 2° i 1701 med Anna Ilsabe von Essen] og 1. hustru Sophie Lange, enke etter Martin Fleischer), som 2. gang ble gift i Demmin i 1734 med Katharina Elisabeth Haake (Demmin 1696-1787 sst.), datter av Johann Heinrich HAAKE og Gertrud Ruhe og mor til bl.a. Katharina Eleonore Scheele (14. jan. 1740-), som ble gift i Anklam den 6. des. 1770 med Joachim Daniel Balthasar Nofock, «Kaufmann zu Anklam»!! Og dette ektepar hadde en datter, Katharina Sophia Nofock (1773 Dennin i Pommern-99 sst.), som ble gift i Demmin i 1793 med Friedrich Adolf Hand (Treptow a. R. 1759-Demmin 1808), kjøpmann i Demmin. (Denne gang er det ikke en anonym skribent, men Volker Ludiger på en GENi-nettside av 14. sept. 2015 [besøkt den 30. sept. 2021]], som publiserer problematiske data: Han gjør Friedrich SCHEELE til en sønn av Benamin SCHEELE og dennes 2. hustru Anna Dinnies ved å hevde, at Friedrich ble født «cirka 1670» – i overensstemmelse med, at det andre ekteskapet ble inngått i 1670 – og døde «cirka 1727»! Dette fortoner seg dessverre som selvkonstruerte data – evt. basert på foreldete opplysninger – i lys av Deutsches Geschlechterbuch, som på s. 374 uttrykkelig oppfører «erster Ehe: / 1. + Friedrich 17), s. VII a, Stettiner Hauptast.» Han anføres så som født «um 1667» og død i «Stettin … (um 1723)»! Og note 17 lyder [fete typer ved A.S.]: «Die Annahme Bd. 30 S. 256 und 440, er stamme aus der 2. Ehe hat sich als irrig erwiesen, da die 2. Frau + Anna D i n n i e s keine Kinder hinterließ.») – Og Katharina Margarete CHARTOW var også mor til Christian Heinrich [Scheel]] (!), eldste sønn og født i Stralsund, ukjent dato, men altså før broren Joachim Christian Scheele ble født i Stralsund den 21. april 1703. Og denne eldste sønn døde i Berlin den 10. juni 1778 som «Bankier. Mitinhaber des Bankhauses ‘Christian Heinrich Scheel u. Söhne’» i Berlin, og med sin hustru, Juliane Esther Fronmüller fra Nürnberg (+ i Berlin i mai 1774), ble han far til to sønner SCHEEL født i Berlin, hvorav den eldste, Christian Wilhelm Scheel, døde i Berlin som bankier den 15. april 1779; og den yngste sønnen, Johann Heinrich Scheel (10. mai 1748 Berlin-sst. 19. des. 1781), ble frimurer (se Karlheinz Gerlach: «Die Freimaurer im Alten Preußen 1738-1806» (2007) [presisering av på hvilken side kommer])!). Og han ble gift 1. gang i Berlin den 24. april 1775 med Dorothea Wilhelmine Magdalena Brand (+ barnløs i Berlin den 1. mai 1776), datter av dr. med. Karl August BRAND; og 2. gang i Berlin den 27. april 1777 med Marie Katharina Henriette Christiane Ransleben, éneste datter av Karl Friedrich RANSLEBEN, «Kgl. Geh. Rat, Direktor des Stadtgerichts» og (1. Justis)Bürgermeister «zu Berlin; kinderlos.» (Fortsettes!) Se videre GENi-nettsidene «Johann Scheele»; (fortsettes!); «Heinrich Hein» (!!); «Friedrich Hein»; og endelig «Elisabeth Hahn»! Se atter utsnittet brukt i NB 11 under portrett # 43 av Jens baron Juel av den genealogiske oversikt «Reimers» B3 (som finnes gjengitt i sin helhet her ovenfor i SPISSARTIKKELEN under NB 17, men også under NB 4!).

MUNTHE:1916(&1919)•••#NB 3: Altså hadde Elis. HAHN (+ 15. des. 1630 [i Lübeck?]) en bror, Marcus Hahn (+ 1638), som vel må være identisk med den i oversikten oppførte Marcus Hahn, hvis hustru Marg. NN hadde vært gift 1. gang med NN NOVOCHEN – som antagelig var nettopp ingeniørkaptein Johan Novock! Og hun hadde også en bror, Balthasar Hahn (1602 Rostock-), som ble gift med Anna Sasse (som også var gift med Johannes Scharffenberg og Lorenz Geissmer); og med SCHARFFENBERG ble Anna SASSE mor til Ursula Scharffenberg, som ble gift med Thomas Lindemann (se Louis Bobés LINDEMANN-tavle i «Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen»!), hvis sønn, Bernhard Lindemann (1610 Rostock-69 sst.), ble gift med Agnes Sasse (1615 Rostock-79 sst.), datter av Peter SASSE og Euphrosyne Hagemeister og altså en søster av Dorothea Sasse (+ 1679 i Rostock), som ble gift med medisineren Lukas Backmeister (1605 Rostock-79 sst.) (mor: Elisabet Papke [1584 Rostock-1638 Güstrow] og av Anna Sasse, Balthasar HAHNS! Og Elisabeth HAHN(E)S ektemann, Friedrich HEIN (1598-1629), var altså en sønn av nettopp den i oversiktsutsnittet viste Albert HEIN og 2. hustru (~ 1620) Anna Lüschow, enke etter Balthasar Hane (og en 1. ektemann NN)! Som Gerd Möhlmann skriver på s. 56 i «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert» av 1975 (Verlag Degener & Co.) (fete typer ved A.S.): «Albert [Hein], * 17.2.1571, + (vor 5.8.) 1636 (das ist das Datum der L.Pr. [likprediken eller -tale], immatr. 1587 in Rostock, 1592 in Basel, 1593 in Heidelberg, ferner in Straßburg, Sedan, Paris, Orleans, Leiden. 1596 J U D und Professor in Rostock, 1633 Dekan d. juristischen Fakultät zu Rostock, Herr auf Bartelsdorf, oo 31.1.1597, Verlobung 1596 Catharine Horstmann (* 8.12.1573, + 17.3.1619), To. d. Kaufm. und ‘bibliopola Lubecensis‘ Heinrich Horstmann und d. Anna v. Hasseln (oo 1550).» (Sitatet fortsetter umiddelbart etter portrettet. Men da med fete typer og røde markeringer ved A.S.:) Portrett (gravering) av Albert HEIN d. Ä.. «(Ein Brudersohn des Heinrich Horstmann ist Bürger in Rostock; eine Schwester ist oo 1) Heinrich Wedenhof/Wedemhof/Werdinghoff, lübeckscher Senator (se tysk Wikipedia Heinrich Wedemhof (Politiker, 1524)») und 2) Jacob Bording [se NB 4 - og engelsk Wikipedia «Jacob Bording»; se også tysk Wikipedia «Jacob Bording (Politiker)»], lübeckscher Bürgermeister; die Schwester Margarethe ist oo Johann Zuckerbecker, civis primarius und Kaufmann in Lübeck). oo 2) 1620 Anna Lüschow (* 1581, + 1633), To. d. Professors Marcus Lüschow [se tysk Wikipedia «Marcus Lüschow»] und d. Elisabeth Kirchhof [Kerkhof: se PDF «Stammtafel der Familie Kerkhof A & B mit Anm.»; se også PDF «Stammtafel der Familie Kron mit Anm.»!]. Sie war Witwe des Balthasar Hane. Ihr Stiefsohn Friedrich Hein [hvis far og familieforhold: se tysk Wikipedia «Albert Hein (der Ältere)»] war oo mit ihrer Tochter aus erster Ehe [vel egentlig 2. ekteskap, da Anna Lüschow – som angitt på s. 113 i samme studie Möhlmann:1975! – ble gift 1. gang med NN] Elisabeth Hane; oo 3) 1634 Margarete Hagemeister (+ 1650), To. d. Georg Hagemeister und d. Regine Krüger sowie Witwe d. Simon Pauli und d. Albrecht Dobbin.» Se HOLBEK «Albrecht Dobbin» (mor: Anna Gerdes, hvis velkjente foreldre HOLBEK slett IKKE kjenner til - tilsynelatende?)]]! Skjønt Holbek viser til MÖHLMANNS Rostock-genealogier, er det ikke mere, enn høyst nødvendig han tar med fra disse, skjønt vi her står ovenfor et av den danske adelshistories viktigste ekteskap på 1700-tallet, nemlig Moltke ~ Brügmann: se først HOLBEK «Albrecht Dobbin»; se deretter HOLBEK «Albert Hein»!! Så: HOLBEK «Familien Albrecht Christopher von Heinen og Margrethe Brügmann»! Og endelig: HOLBEK «Familien Godske Hans Brügmann, til Ulriksholm og Østergaard og Margrethe Wilhelmine von Hausmann»!

MUNTHE:1916(&1919)•••#NB 4: Lucas BACMEISTER (~ 1601 Elisabeth Papke), var altså en sønn av Lucas BACMEISTER D.Ä og 1. hustru Johanna Bording, hvis BROR, Jacob Bording, ble gift 1. gang med Elis. Burenius, datter av prof. Arnold BURENIUS; og ~ 2. gang i 1594 med Anna Horstmann, enke etter Henr. Wedenhoff/Wedemhoff/Werdinghoff, rådmannssønn av Münster, som ble rådsherre i Lübeck og denne bys rikeste mann. Og i DENNE GENEALOGI er det viktig å fastholde, at nettopp Elisabeth PAPKES ektemann, Lucas Bacmeister d.J. (Rostock 1570-Güstrow 1638), var en yngre bror av Margarethe Bacmeister «* als einzige Tochter 29.2.1568, † Lübeck 5.1.1641», som ble ~ i Rostock den 20. juni med mag. Johannes Stolterfoth, Archidiakon i Rostock, så pastor ved St. Marien kirke i Lübeck, hvis SØNN, Jacob Stolterfoth (1600-68), OGSÅ ble pastor til St. Marien i Lübeck (jfr. Joachim Schele/Scheele [* 1527/30; + Lübeck 2/2 1598 - av de SCHELE i HAMBURG: se SCHELE i HBG.-oversikt], imm. Wittenberg 1548/1551, 15XX magister, 1560 diakon til Petersdorf kirke på Fehmern, 1562 sogneprest til samme kirke, 1566 sogneprest til St. Marien k. i Lübeck: se Aage Dahl: «Fehmerns Præstehistorie til 1864», i: Personalhistorisk Tidsskrift, Årg. 84-85, [1964-65, publiceret 1964-01-01], 14. Række, 5. Bind, 3. Hefte, s. 102 og 104), som ble gift med Dorothea Kirchmann (1609-37), datter av Johann KIRCHMANN og (~ den 3. feb. 1605) Emerentia Schele(n) (1581-1671), datter Joachim SCHELE (1540-1611), senator i Rostock, og Emerentia Wedige(s) (1563-1628): se WEDIGE/KIRCHMANN/SCHELE/STOLTERFOHT(STOLTERFOTH)/WIGGERS-genealogi i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under v.Melle:1707/1981, hovedteksten (først og fremst)!! Se også nærværende litteraturliste her nedenfor under Stolterfoht: 1920, altså Hermann Gustav Stolterfoht: «Nachrichten über die Familie Stolterfoht (Stolterfoth).» (Schmidt, Lübeck 1920), hvor den største STAMTAVLEN helt på slutten viser de aktuelle Stoltenfoht eller -fothen’e!

• °°°Mushard, Luneberg (Luneburg): «Monumenta…»; - se også ref. til hele «Monumenta…» på PDF i Wik.-biografien (hvor sidene kan skrolles opp og ned)! Vel, - se fx. s. 67 «…Freyherrn von Barmirstede…»! Og se s. 91 «von Bardenflete»! Og se s. 564 «…von Zesterfleth».

• °°°Möhlmann, Gerd: «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert» (1975), s. 14: stamtavle «Burenius»; s. 55-60: stamtavle «Hein»; s. 112: stamtavle «v.d. Lippe»; s. 113: stamtavle «Lüschow» - etc.! Opplysninger fra denne kompakte og ytterst informative studie ligger også (!) til grunn for vesentlige avklaringer i nærværende artikkel/litteraturliste. Forfatteren kan ikke takkes nok! UNDER ARBEID: Se her ovenfor i selve stamtavlen under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65)»! Han var geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskansellidirektør i Schwerin, 1658-64 i fengsel, herre til Medeweg. (Se tysk Wikipedia «Medewege».) «Gift 1° med Katharine Pauli (1602-33), datter av den hertugelige sekr. Simon PAULI og Margarete Hagemeister samt enke etter fyrstelig mecklenburgsk geheimeråd Michael Braun; gift 2. gang i 1635 med Agnete Stallmeister (+ 1681).» Og på dette sted er det i stamtavlen føyet til et 1. NB (men legg like mye merke til det 2. NB, som etterfølger dette 1. - Hér er det allikevel først og fremst om å gjøre: å få trukket frem i søkelyset følgende ref. til slekten v. Barold:) «•••#NB 1: Sekretær - og arkivar - Simon Pauli (+ 1724) var en yngre bror av Heinrich Pauli (1565 Rostock-1610 Nykøbing), prof.med. ved univ. i Rostock, stiftsphysicus, som ble livlege i 1604 på Nykøbing slott. Gift i 1598 med Catharina Papck (Papke?) (+ 1650), datter av kjøpmann Nicolaus PAPCK (+ før 1599), 1566 borger og kledeshandler i Rostock, 1577 oldermann for «der Gewandschneider» etc., 1591 forstander for St. Marien, og (~ 1570) Gesa Schlorff(ers) (1551-1618), datter av Hermann Schlorff og Anna Bartelt - dvs. v. BAROLD? Se tysk Wikipedia «Barold (Adelsgeschlecht)» samt her nedenfor i litteraturlisten under Möhlmann:1975, hvor denne mulighet - (basert på Weltzien:1992, «von Barold», Blatt 3, s. 25) - drøftes mere inngående! Catharina eller Katharine PAPKES bror Hermann Papke ( i første ekteskap med Agnete Sasse svigerfar til Balthasar Guhl) ble ~ 2° Agnete Tanke, hvis søster Marg. Tanke ble gift i 1602 med en annen bror, Nicolaus Papke (1570-1629), dr. jur. og hoffrettsadv., så kgl. dansk (!!) råd (jfr. Frederik III og dennes sønn Ulrik Frederik Gyldenløve med Margrethe PAPE - montro av DENNE slekt Papke? Nic. Papke og Marg. Tanke hadde nemlig to sønner, som begge nevnes i 1650: NICOLAUS og Marcus Papke, og som kjent VET man ikke mye om U.F. Gyldenøves mor, Marg. Papes nærmeste familie, bare at hennes far het Nicolai og moren Anna, og at hun hadde en søster Elisabeth).» (Her følger så i stamtavlen det 2. NB. - om nettopp den Elisabeth Papke, som ble gift med teologen Lucas B a c me i s t e r: se tysk Wikipedia «Lucas Bacmeister (Theologe, 1570)»!) Men tilbake til drøftelsen av slekten Barold og Schlorffs genealogi, som på sett og vis allerede har vist seg å bli mye enklere enn inntil igår, den 16. august 2025, antatt. Da oppdaget nemlig forfatteren av nærværende artikkel, at det var blitt gjort en grov feil i den tyske Wikipedia-artikkelen «Barold (Adelsgeschlecht)» under overskriften «Namensträger», hvor det i en note 32 (på dette tidspunkt) ble referert til «Wolf Lüdeke von Weltzien: von Barold 1992, S. 25.» Men denne stamtavle i WELTZIENS eminente avhandling var dessverre slett ikke blitt tatt hensyn til, nei, den var blitt gjengitt grovt villedende/helt FEILAKTIG!! Slik den etterfølgende tekst nå - etter korreksjonen - lyder, med angivelser av «Sohn» med fete typer, skulle en korrekt gjengivelse av hva Wolf Lüdeke von Weltzien selv har skrevet på angitte sted, være etablert - og herved gjøres også den hele drøftelse så mye enklere! (Fortsettes!)

• °°°Mørkvig, Svend Aage: «MECHLENBURG - Patricierslægt gennem 500 år • Genealogisk-historisk beretning» (Printed in Denmark 1986).

• °°°Nannestad, Eli (annen utgave): «Stamtavle over slekten Nannestad av oberst Frederik Nannestad» (Oslo 1952): Se særlig s. 117f: Laurentine Elisabeth NANNESTAD (Surnadal 1735-78 i Tiller) ble gift i Trondheim 29/10 1767 med Iver Laulund fra Danmark (hvis éne datter, Elisabeth Laulund [Lavlund] [1773-1854] ~ Johan Hammond v. Wolff, hvis sønn, Jacob Herman Munch Wolff, lege ~ 1834 Anita Margrethe Kathrine Halck: se litteraturlisten her ovenfor under Munthe:1910, det 1. NB), som ble gift 2. gang i 1779 med Magdalena Carlsen, datter av sogneprest i Bjørnør Jørgen CARLSEN. Denne Laurentine Elisabeth NANNESTADS foreldre var Lars Nannestad («f. på Eidsberg prestegård antagelig 1695 † 21/4 1766»: se s. 34), som ble virkelig oberstløytnant i 1756 og (~ 1724) Elisabeth Engelhart (Nesset, Romsdal 1704-66 Ørland), datter av visepastor i Nesset, senere sogneprest i Veøy, Nicolai ENGELHART og Sara Tausan og hvis overlevende barn står oppført under løpenr. 24. 25, 121, 122, 208, 209, 210, 335, 358, 359, 360. Hér skal kun nevnes nr. 209, den yngre søster Karen Helene Nannestad (1737-96 Oslo), som ble gift i Ørland den 23. juli 1765 med Christen Qvislin (Slidre, Valdres 1713-75 Tingvoll), sønn av sogneprest i Slidre Christen QVISLIN og Hilleborg Larsdatter Bugge og enkemann etter (~ 1744 i Trondheim) Rebekka Strach (1725 Trondheim-63 Tingvoll), datter av apoteker Johan Julius STRACH og Maria Rebekka Dunckert. (Fortsettes!)

• °°°Nedergaard, Paul: «100 danske Præsteslægter • En lille Slægtshaandbog opstillet i uddrag af stamtavler» (Kbh. 1954).

• °°°Nielsen, dr. phil., arkivar O.: «Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse. Udgivne ved Kjøbenhavns Magistrats Omsorg i Anledning af Stiftelsens 200aarige Bestaaen d. 27. December 1875» (Kbh. 1875). Ved siden av Giessings fremstilling den beste skildring av mag. Christen Nielsen Spends nærmeste familie som er blitt skrevet. (Se dog OGSÅ litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Nielsen:1889 [altså «Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse»] om Bendix Mese/Meseng/Mesing etc.) – Side 1f: «Der er efter hendes Samtids Uddøen efterhaanden blevet et Fornemhedens Præg utbredt over hendes Navn, der 70 Aar efter hendes Død kulminerede i Hofmans: ‘Abel Kathrine von der Wisch, Hovmesterinde hos Dronning Sofie Amalie, Enke efter Hans Hansen von der Osten’. [Note 1: «Hofman: Portraits historiques VI, 90».] Men Samtiden kjendte hende kun som ‘ærlige dyderige og velfornemme Matrone’ [note 2: «T. A. Becker: Historisk Museum, S. 98] eller ‘Abel Kathrine Hans Hansens‘, som hun ogsaa selv underskrev sig, eller ‘Proviantskriverens Kvinde Abel Kathrine’, som Leonora Kristine kaldte hende [note 3: «Jammersmindet, S. 97. Jammersmindets Udgiver S. B. Smith har i Anmærkningerne til dette Skrift oplyst hendes rette Stilling»]. / Da vi kjende lidt [altså: lite] til hendes Slægt, maa vi henvende vor opmærksomhed paa nogle af dens Medlemmer for paa den Maade at søge Oplysning om hendes Herkomst. Det siges at hendes Broder var Bendix Mesen eller Mese (Resen kalder ham Meisen), kgl. Proviantskriver og derefter befordret til Raadmand i Kjøbenhavn d. 20de Dec. 1680, i hvilken Stilling han døde den 3. Juni 1688. Hans Sønnedatter Abel Kathrine Mesing døde 1745 som Enke efter Landfoged i Bredsted Georg Grund [se NB 2 her nedenfor] og efterlignede sin Grandtante i Gavmildhet mot milde Stiftelser. Som den ældre Abel Kathrines Søster nævnes Margrete Elisabet (i hendes Testamente kaldet Margrete Lisgen), gift med Mag. Kristen Nielsen Spend, der 1663 blev Kapellan ved Holmens Kirke og 1679 døde som Præst i Vordingborg. Giessing tildeler hende Stamnavnet Meese eller Møese. Hendes ene Datter Hedevig blev Abel Kathrines Universalarving, en Datter var opnævnt efter denne og betænktes i hendes Testamente fremfor sine andre Søskende; en anden Datter var gift med Mag. Ludvig Pontoppidan og derved Moder til Prokansler Erik Pontoppidan, der oftere omtaler Abel Kathrine, kalder hende sin Mormoders Søster og giver hende Stamnavnet Mesing. [Note 2: «Orig. Hafn, S. 297. Annales Ecclesiæ, IV, 580. Om Familien Spend se Giessings Jubellærere II, 2, S. 238-40.»] / … Nu er [s. 3:] der tilmed tilstrækkeligt Bevis for, at ovennævnte hendes Søskende, i alle Fald Bendix Mesen, var hendes Søskendebørn, saa det er sikkert at Pontoppidan har taget Fejl og at hun ikke har haft Stamnavnet Mesen. Bendix Mesens og Klavs Sohns Mødre levede endnu ved Abel Kathrines Død og var hendes Mostre. [Note 1: «Dette ses af Nic. Bryggemans Skrivelse, der ligger ved Sæl. Indlæg til kgl. Res. 29. Marts 1677.»] Naar hun i Gravskriften kaldes Wulfsdatter von der Wisch, har vi hendes Faders Navn… / …Hendes Moder var en Mule, hvilket ses af at Margrete Mule, salig Ulrik Meses, kalder hende sin Søsterdatter. [Note 4: «T. A. Becker; Hist. Museum S. 98. Ulrik Mese er altsaa Navnet paa Bendix Meses Fader og Margrete Mule er hans Moder.»] Endvidere nævnes i hendes Testamente Klavs Sohn som hendes Frænde og paa dennes Broder Johan Sohns Gaard, hvorom senere, døde Anna Mule 1687 i en Alder af 83 Aar; hun maa være deres Moder og naar hun siges at have været gift med Johan Sohn, saa maa deres Fader have heddet saa; det er sikkert at Klavs og Johan Sohn var Abel Kathrines Fætre paa mødrene Side og Anna Mule altsaa hendes Moster. Denne Familie Mule staar næppe i Forbindelse med den fra Odense stammende Æt af samme Navn… / [S. 4:] Ifølge Moller tog Dronning Sofie Amalie Abel Kathrine som Kammerjomfru med ind fra Luneborg 1643; hun har da kun været 16 Aar…15. Juli 1655 havde hun som omtalt Bryllup med Proviantskriver H a n s H a n s e n. Denne Mand havde ved sin Død tjent Kongen i 38 Aar og var født 1617 i Holsten (Slesvig?). 18. Jan. 1645 blev han Kjøkkenskriver ved Rosenborg, 1646 Foged i Kongens Have, hvor han 1650 afløstes af Hans Rostgaard. Han er da formodentlig bleven Amtsforvalter ved de kgl. Godser paa Laaland og Falster, i hvilken Stilling han forblev til sin Død. 24. Juli 1654 blev han Proviantskriver ‘for Kjøbenhavns Slot’ (paa Proviantgaarden); desuden var han Spisemester paa Holmen…Han har ogsaa efter [Vibeke Kruses sønn] Ulrik Kristian Gyldenløves Død kjøbt Trellerup og Østergaard, ligesom hans Enke efter hans Død [s. 5:] kjøbte Ulriksholm, alle i Bjerge Herred i Fyn. [S. 6:] Den indflydelse Abel Kathrine har haft ved Hoffet vil maaske blive bekjendt, naar Frederik III.’s Historie engang oplyses [!!] fra Grunden; at hun har kunnet virke for sine egne, fremgaar formentlig af, at saa mange af hendes og hendes Mands Slægtninge var ansatte ved Hoffet. Hans Hansens Svoger Hans Olufsen var Kjøkkenskriver 1659 og senere; hendes Fætter Klavs Sohn blev 12. Febr. 1666 Kjøkkenskriver, dennes Broder Johan Sohn 28. Novbr. 1667 Kopist ved Tysk Kancelli og nævnes 1669 som Kornskriver paa Proviantgaarden; hendes Fætter Bendix Mesen blev Proviantskriver efter hendes Mand. Hendes Fætter [!!] og senere Plejedatterens Mand Nicolaus Bryggemann var kgl. Raad og Amtsforvalter i Glückstad. Efter hendes Død blev denne sidste og hans Broder [Ditlev Lorentz Brügmann, sønner av Peter Eberhard BRÜGMANN og Drude v. der Lieth og sønnesønner av Johan «Bruch» og Cathrine MÜLLER!] adlede 1680. / Abel Kathrines Ægteskab var barnløst. Derfor tog Ægteparret i Huset hendes Frænde Hedevig Spend, der antog Navnet Hansen og bestemtes til deres Universalarving. Hun ægtede efter Abel Kathrines Død ovennævnte Nicolaus Bryggemann [enkemann etter Gesilla Hausmann: se Hausmann (utdypende artikkel)], hos hvis slægt Ulriksholm længe forblev.» – Her nevnes altså VIBEKE KRUSE, eller altså: hennes sønn Gyldenløve til Ulriksholm. Disse to vil bli omtalt nærmere i den kommende Spend-artikkel. Også en annen potensiell nøkkelperson i den spendske genealogi vil da bli nøye gransket – i sammenheng med søstrene «Mule» – nemlig rentemester Heinrich MÜLLER! Det er nok ingen tilfeldighet, at MÜLLERS fullmektig i Trondheim i januar 1667 var Bendix Mese. - Ellers var også Mese stiftsskriver og rådmann i Vordingborg, altså før han ble rådmann i Kbh. i 1680, og det var i Vordingborg at han — atter som rådmann – døde den 3. juni 1688. Se WIBERG-net «Vordingborg»; og se et mildest talt forbløffende SKIFTE, som dreier seg om noen gamle klær og «j gl: blaa bays klocke» den gang taksert til 6 mk (!), som redaksjonen i WIBERG-net tar på ramme alvor og endog legger til grunn for følgende GENEALOGISKE «opplysning», som slett ikke finnes i den SKRIFTLIGE utgaven av Wiberg: «~ Margrethe Elisabeth Mese, b. Vdbg. 19/2 92; F. Ulrich Mese, Kbmd.i Vdbg.; M. Margrethe (Mule); …» Det Wiberg selv skriver på s. 624f under # «1360. Sognepræster til Vordingborg (Frue K.)…», er: at den i 1678 avdøde Christen Nielsen Spend ble «~ Marie Elisabeth [s. 625:] Mese ell. Mesing, † 72; se L. H. Pontoppidan til Aarh. Dk., A. D. Mossin t. Roesk. Frue K.; J. P. Bircherod i Værløse; [† 1678; lærd; …» osv. Og i en «Kommentar» opplyses det på s. 199 i «Slægtsforskerforeningen for Vordinborg og Omegn» av 17. maj 2008: «Mag. Christen Nielsen Spend var sognepræst i Vordingborg 1657-1677. Bendix Mese var i 1684 rådmand i København, men i 1687 omtales han som rådmand i Vordingborg, han lader tii at have skiftet mellem Vordingborg og København. [Altså fra store og livlige Kbh. til uanselige Vordingborg: Montro etter ordre fra høyeste hold om å arrangere et lite troverdig «skifte» av en liten haug med gamle klær inklusive et skriftlig notat om en «kjøpmann» Ulrich Mese? Se mere om dette urimelige skifte i «Maktens Genealogi/Skjult genealogi avdekkes» under FORORD, NB A] I holmens [sic] kirke findes epitafium over Bendix Mese og hans hustru Anniche Niendorf. Jf. L. Bobé: Bremerholms kirke, Kbh. 1920, hed afdøde Margrethe Mule.» Jfr forøvrig tilsvarende merkelig gjengivelse av Wiberg på trykk her nedenfor i litteraturlisten under Olrik:1927-30 (om SPENDS mulige kapellan)! (Fortsettes!) – Johan Jørgensen: «Rentemester Henrik Müller» [Kbh. 1966], s. 176: «Under disse forhold skrev Müller 19. januar [1667] til Herman Gaarman…Ligeledes skulde de penge, som hofmarskallen Christoffer Sehested fik, så snart Jørgen Bjelkes første termin var betalt, strax etter marskallens assignation erlægges i Trondhjem til Müllers fuldmægtig Bendix Mese.» Her finnes også en note 11: «Både Claus Sohn og Bendix Mese hørte som fætre til dronningens fortrolige, legatstifteren Abel Catrine, til den kreds af hoffunktionærer og embedsmænd, hvis mest fremtrædende skikkelse var Abel Catrines husbond Hans Hansen Osten, der var dronningens inspektør over Lolland og Falster jfr. Hist. Medd. om København, Årbog 1963 s. 49 ff.») – Side 8f: «Af Østergaard og Trellerup, som Hedevig Hansen skulde have, skulde aarlig utredes 30 Rd. til Uddeling mellem 2 elendige syge sengeliggende, til hvem Hed[e]vig Hansen skulde bygge et Hus ved Kirken… / … Hans Hansens Søster Inger Hans Olufsens [note 1: «Blev gift med Hans Olufsen 1657, Søndag mellem Jul og Nyaar. (Holmens Kirkebog). Hun ejede 1676 Lellinge Hovedgaard.»] to Sønner skulde hver have 1000 Rd. og hans Broder Peter Hansens Børn tilsammen 1000 Rd. foruden Vilsted, som hun tidligere havde givet dem…Til hendes Tyende og andre Slægtninge skulde i Konvolutter henlægges Penge og Anvisninger. Blandt disse nævnes særlig hendes Slægtninge Margrete Lisgen (Mag. Kristen Spends Enke), Klavs Sohn og Bendix Mesen, hvis Børn hver skulde have 1000 Rd. og Margrete Lisgen tillige Renten af 1000 Rd., der efter hendes Død skulde tilfalde hendes Datter Abel Kathrine foruden de 1000 hun ellers skulde have, ligesom Sønnen (Frederik Spend, der døde som Ejer af Højersbyttel ved Hamburg) 400 Rd. til sine Studiers Fortsættelse. Mellemregningerne mellem Hans Hansen og Bendix Mesen eftergaves den sidste…Alt det Øvrige skulde tilfalde Plejedatteren. / Dette Testamente er underskrevet 27. Dec. 1675, men der var meget at ordne med Hensyn til hvad hver skulde have. Under sin Syslen hermed døde Abel Kathrine 1. Jan. 1676.» På s. 30-39 gjengis «Abel Kathrines Testamente» på tysk, slik det er skrevet med hennes egen hånd, fx. s. 35: «…dass von meinen bludtsfreunden • M a r g r e t e • L i e s s g e n, C l a u s s • S o h n • und • B e n e d i x • M e e s s e n…», hvilket viser, at HUN SELV skriver Meessen (også Meesse), men IKKE «Mesing». Kølstrup sogn ligger i Bjerge herred og tilhørte den gang Nyborg amt; også Mesinge (!) sogn ligger i Bjerge herred, men tilhørte den gang Odensegård amt. Når prokansler Erik Pontoppidan gir Abel Kathrine «Stamnavnet Mesing» er dette enten en misforståelse, at hun skulle være fra Mesinge sogn (?) ikke langt unna Ulriksholm osv., eller en bevisst VILLEDENDE navnsetting; riktig er dette navn neppe – legger man vekt på Abel Kathrines egen måte å skrive navnet til Bendix på. Forhenværende president i Kbh., historikeren Peder Hansen Resen (1625-88) (se norsk Wikipedia «Peder Hansen Resen»), sønn og sønnesønn av bisper og i 1655 gift med enken etter Michael von Uppenbusch (+ 1645), toller i Glückstadt, og Poul Duus (+ 1654), nemlig Anna Heinsdatter Meier (Meyer) (1625 Itzehoe-1689), hadde inngående kjennskap til Abel Kathrines testamente, ja (s. 11:), «hvis afgangne Præsident Peder Resens Nidkhærhed for de fattige ikke havde været, thi han formaaede saa meget hos højlovlige Enkedronning Sofia Amalie, at han bekom en Udskrift af Testamentet», ville de ideelle intensjoner neppe ha kunnet blitt virkeliggjort, eller m.a.o.: Nicolaus Brügmanns andel av arven ville ha blitt FOR stor, denne vidt bereiste og kunnskapsrike mann kalte altså, som ovenfor nevnt, Bendix Mese for B. MEISEN. VIKTIG: Hele denne nærværende kommentar med sitater bør sammenholdes med litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Klein:1923, hvor sitater fra og kommentarer til Kleins «Vordingborg Købstads Historie» tydeliggjør, at HERTUG ULRIK prins av Danmark må være den sannsynlige barnefaren - med Margrete Mule - til Marg. Elisabeth (Lisgen), som ble gift med sognepresten i Vordingborg Christen Nielsen Spend! Se forøvrig i litteraturlisten til artikkelen Krag på Jylland (slekt) under Ferslew:1927, det 3. NB, om forbindelsen til HUMBLE/HOLM/ROSENBERG-genealogi og (!) gullsmeden Anders «Jensen» Scheel (o. 1641-1725) (~ Ingeborg Maschwedel), hvis sønn, Hans Andersen Scheel ble gift senest i 1714 med Else Christence Hincheldy (o. 1693-1767), skilt 1727, hvis mor, Marg. Bert, ble gift 2. gang med ingen andre, enn Hans Bergeshagen Flindt! Montro gullsmeden SCHEEL var en sønn av Hans Scheel (~ Else Hartmann) i et mulig 1. ekteskap med NN? Gullsmeden (jfr. LANGEMACH-genealogi) hadde en datter, Agathe Birgitte Andersdatter Scheel, som temmelig sikkert må ha vært identisk med det «lem» i «Abel Cathrines Stiftelse», «Jomfru Agate Birgitte Scheel», som dér skjenket stiftelsen (Hospitalet) nettopp et gullsmedarbeid, et «sølvbaand»: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) (hvor jo nærværende oppføring - delvis - OGSÅ finnes) under Nielsen:1875, hvor spesielt viktig tekst altså er blitt fremhevet med rød skrift - men se gjerne straks s. 19: «… et Inventarium fra 1770, hvori nævnes et rødt Alterklæde med Sølvbaand omkring og Aarstallet 1743, samt med forskjellige sølvbroderede Prydelser, givet af Jomfru Agate Birgitte Scheel, der var Lem af Stiftelsen.» OG STADIG VIKTIG: Margrethe Pedersdatter Bert (29. juli 1669 Saksköbing-1704 sst.) ble i sitt 2. ekteskap (~ 1699) med Hans Bergeshagen Flindt (14. sept. 1678 Nyköbing-26. mars 1723 sst.) mor til Henrik Flindt ~ 1730 i Kippinge med Margrethe Snistorph (!) og til Anne Flindt (1703 Saksköbing-63 Aarhus) (se BREJL.DK «Pontoppidan-stamtavle» s. 14, som ble gift i 1720 med stiftsprost Christian Pontoppidan (16. juni 1696 Aarhus-1765), sønn av Ludvig HENRIKSEN PONTOPPIDAN (1648 Vejle-1706 Aarhus) og (ifølge den svenske ansedel-skribent) Else Sophie «Apend» (sic; ellers kalt SPEND!) og altså en eldre bror av Erik Pontoppidan (1698 Århus-1764 Kbh.), 1721 lærer hos hertugen av Plön, «som 1723 utsåg honom til slottspräst på Nordborg», skriver nettsideskribenten, hoffprest i Kbh. 1735, teol. prof. 1738, biskop i Bergen 1745 og prokansler for Københavns univ. 1755. Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jørgen Scheel (1713-93», byfogd i Stubbekøbing, Falster, som i 1755 ble gift med Froe Catharina Staal (1735-1809), hvis mor var Anna Flindt (1711 Stubbekøbing-71 sst.)!! Dessuten KAN TILFØYES om den ovennevnte, på «s. 19» omtalte «Jomfru Agate Birgitte Scheel, der var Lem af Stiftelsen» (se forøvrig Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jørgen Scheel (1713-93)»): At her kan også vises til Erik Brejls hjemmeside «Roskilde amts Gejstlige skifteuddrag / Sømme herred Gejstlig skifteprotokol 1689-1704» under «3 Anders Dinesen Mossin»! Og Genealogi MULE: se flere steder, men særlig i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Grandjean:1917!

NIELSEN:1875•••#NB 1: Se nærværende litteraturliste her nedenfor under Pihl:1991, altså Torbjørn Pihl: «Bispinne Justine Neumann f. Brun og hennes slekt i Mecklenburg og Preussen», en ytterst interessant artikkel, som tar for seg 16- og 1700-talls genealogi for bispinnens forfedre og dermed, mere bestemt, personalhistoriske opplysninger for slektene Brun, Stever og Meese, hvilken siste slekt kom fra Bad Sülze nær ROSTOCK (se tysk Wikipedia «Bad Sülze»), men som ikke kan føres lenger tilbake, enn til Hans Meese (Mese, Meesen) (ca. 1641-før 1727 i Bad Sülze, «en liten by 3-4 mil øst for Rostock») (~ 2. gang med NN), dommer i Sülze 1672, senator 85 og borgermester i 1690, som ble gift 1. gang den 24. april 1677 i Sülze med Anna Hahn (+ før 1697), som - ifølge PIHLS artikkel på s. 196, «oppgis å ha vært fra Grammow i Behren-Lübchin»: se tysk Wikipedia «Grammow» (hvor også lenke til «Behren-Lübchin» finnes - og jfr. denne familie HAHN, som kom fra nettopp Rostock! - Se WIBERG-net «Vordingborg», hvor det i forbindelse med Ulrik MEESE og Margrete MULE - hvis éne DATTER Anna Mule (~ hoffbaker Johan Sohn) ble født ca. 1604 og døde i 1687 - av redaktørene - vel hér: av Marianne Munk (alene?) - er blitt funnet troverdig samt AKTUELT: å vise til et ytterst merkelig eller snurrig skifte (av en haug med gamle klær) av 1684: se nærmere om dette i litteraturlisten til «Maktens Genealogi • Skjult genealogi avdekkes» i «FORORD» allerede under NB A). Ekstra graverende synes denne «megetsigende henvisning» å fremtre i lys av OGSÅ - synes det dessverre å virke som - sitatfusk på WIBERG-net «Vordingborg» (atter besøkt, denne gang den 4. sept. 2025): # 8 sogneprest til Vordingborg ca. 1657 Christen Nielsen Spend hevdes å ha vært «~ Margrethe Elisabeth Mese, b. Vdbg. 19/2 92; F. Ulrich Mese, Kbmd. i Vdbg.; M. Margrethe (Mule); 1 S., 4 D.; see L. H. Pontoppidan til Aarhus. Dk.; A. D. Mossin t. Roesk. Frue K.; J. P. Bircherod i Værløse; [† 1678; lærd; erfaren Chymicus; vilde have det latinske Sprog afskaffet i Skolerne: Lgst.].» (Hér er de 3 siste kirkene, som egentlig er understreket, satt med rød skrift.) Dét som står skrevet i virkeligheten, altså i den trykte utgaven av Wiberg: # «1360. Sognepræster til Vordingborg», s. 624f, er: «~ Marie Elisabeth [s. 625:] Mese ell. Mesing, † 72; see L. H. Pontoppidan til Aarh. Dk.; A. D. Mossin t. Roesk. Frue K; J. P. Bircherod i Værløse; [† 1678; lærd; erfaren Chymikus; vilde have det latinske Sprog afskaffet i Skolerne; Lgst.].» Wiberg kaller altså SPENDS hustru Marie Elisabeth Mese ell. Mesing, og han opplyser at hun døde i 1672!! Og noen opplysninger om en FAR «Ulrich Mese, Kbmd. i Vdbg» eller MOR «Margrethe (Mule)» finnes det slett IKKE spor av i Wibergs originale skrift!! Jfr. i denne forbindelse hvordan man på samme WIBERG-net HELT TYDELIG korrigerer Wiberg - skjønt IKKE helt forståelig (i hvert fall ikke for undertegnede) - i forbindelse med hans sognekapellan, nemlig fra 1664, Peder Iversen Hemmet(h)/Petrus Ivari Coldingensis! Men tilbake til virkelighetens verden: Kanskje var det slik, at Ulrik Meese og Margrethe Mule ikke bare hadde en datter, Margrethe Elisabeth (Lisgen) Meese, som ble gift med mag. Christen Nielsen Spend - men også en SØNN, Hans Meese (Mese, Meesen) (ca. 1641-før 1727 i Bad Sülze), dommer, senator og borgermester i Sülze, som ble gift 2. gang med NN, men som 1. gang hadde vært gift med Anna HAHN (+ før 1697)?! Hún var altså fra Grammow i Behren-Lübchin, og med henne fikk dommer og borgeemester MEESE sønnen Zacharias Meese (døpt 8. mars 1682 i Sülze), som ble gift den 20. okt. 1707 i Sülze med Anna Agnes Hack (ca. 1688 Sülze-), datter av Jochim HACK (ca. 1630–1711 el. 13), kirkeverge i Sülze, og enten dennes 1. hustru Dorothea Kedings ELLER 2. hustru Maria Walther (ca. 1664-). Zacharias MEESES sønn, Hans Joachim Meese, ble gift i 1745 med Agneta Meyer, hvis datter, Catharina Caroline Christine Meese, ble gift i Rostock i 1672 med Wilhelm Carl August Brun, hvis datter var bispinne i Bergen Justine Marie Agnethe Neumann født Bru(u)n: se litteraturlisten her nedenfor under Pihl:1991! Ovennevnte Zacharias MEESE og Dorothea Kedings/Maria Walther fikk også datteren Catharins MARIA Meese (døpt 11. juni 1717), som ble gift den 27. okt. 1735 i Bad Sülze med Caspar Jochum Weichbrodt (døpt 9. feb. 1703 i Sülze), som var en sønn av Joachim WEICHEBRODT (1681-) og (~ 1701) Barbara Carharina Ros(s)enowen (1685-), som fikk 3 barn, hvorav ett «av disse flyttet tii Bergen og fikk norsk etterslekt: / Jochim Hinrich» Weichbrodt (Pihl:1881, s. 198, som også følgende sitat). Han ble døpt den 6. april 1640 i Sülze og døde den 16. mars 1810 i Bergen, hvor han var blitt gift den 11. mai 1763 i Korskirken med Maria Andersdatter Tanch (døpt 22/8 1738 i Bergen og død den 5. feb. 1815 i Bergen), datter av sildevraker i Bergen Anders (Andreas) Tanch (også kalt Stange) (-1742) og Catharina Margrethe Grot (-1759)!

NIELSEN:1875•••#NB 2: «Hans Sønnedatter Abel Kathrine Mesing døde 1745 som Enke efter Landfoged i Bredsted Georg Grund [se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Necker:1789 og se Ulrik Christian Mese og se også SCHEEL- litteraturlisten under Bobé:1920 om Bendix Mese, som nemlig ble gift den 21. jan. 1680 med Maren Jensdatter {+ 1691, begr. 26. aug. 1591 Vordingborg}, som 2. gang ble gift med Jens NN {+ før 1682 Vordingborg}, som hadde 3 sønner, «af hvilke kendes CHRISTOPH (f. 1680) og ULRIK CHRISTIAN, død 1711 som Justitsraad og Amtmand i Stavanger» {+ 1714}, justisråd og 1710-14 amtmann i Stavanger, hvis datter altså var Abel Cathrine Mese {+ 1740}, som var oppkalt etter Bendix Meses KUSINE, «Stifterinden af det efter hende opkaldte Hospital», og hvis ektemann må ha vært nettopp ovennevnte Jørgen/Georg Grund, som døde i 1729 som landfogd i BREDSTED: jfr. Dietrich Wittemake født i 1652 - død i 1740 - og utnevnt til landfogd i Bredsted «omkr. 1675. Nedlagde embedet 1682», og som var blitt gift 2. gang med en datter av ingen andre, enn Joachim Scheel, hvis mor - høyst sannsynlig - var Magdalene Reimers: se atter Scheel (utdypende artikkel), denne gang selve stamtavlen!!] og efterlignede sin Grandtante i Gavmildhet mot milde Stiftelser.»

• °°°Nirrnheim, arkivar Hans (i tett samarbeid med arkivar og høygradsfrimurer Anton Hagedorn): se under Lappenberg, Johann Martin!

• °°°Nordström, J. A.: «Släkten Green av Rossö», i: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind VI, hefte 3 (Oslo 1937), s. 178-183; og «Släkten Green av Sundsby» i samme tidsskrift, samme bind, men hefte 4, s. 280-86. Se også TJÖRNS SLEKTSFORSKARE 1999 «John Anders Nordström»!! Se dessuten norsk Wikipedia «Anders Green», denne Anders Green av Sundsby, som var Norges rikes KANSLER fra 1604 til 14: se norsk Wikipedia «Norges rikes kansler», hvor også kansleren Oluf Kalips omtales. Og se Danmarks Adels Aarbog av 1884 - altså DAA:1894 - «Green av Sundsby», s. 154f, og «Green av Rossø», s. 156f. Da det FORTSATT, nå på 2000-tallet, ryddes opp i de ovenstående opplysninger (og feilopplysninger) av 1894 og 1937, er det neppe hensiktsmessig eller avklarende å legge for stor vekt på FORSKJELLENE mellom opplysningene av 1937 og 1894, men det sier mye om graden av UFORSTÅTT GENEALOGI: når man betenker, at dén (?) Niels Munk (Vinranke-M.) «til Hassinggaard og Tjøreberg paa Oroust», som i DAA:1894 står oppført som gift med Ellen Reersdatter, som «levede enke 1648 og førte da urigtig de Sundsby-Greeners Vaaben», datter av HERMANN Jacobsen av Rossø, ifølge Nordstöm:1937 viser seg å ha vært gift med Elin Reersdotter (+ 1655), javel, MEN SOM VAR ET OLDEBARN AV HERMANN JACOBSON PÅ ROSSÖN, KNAPPE og «sannolikt» NN Olsdotter!! Hvorfor det vel er det beste eller mest hensiktnessige: å straks bruke de NÅVÆRENDE OPPLYSNINGER UTLAGT PÅ FØLGENDE GENI-NETTSIDER (og andre nettsider): Ikke anonymt, men tillitvekkende presentert «Managed by: Kurt Erling Gunnarsholm / Last Updated: January 25 2025», var den i 1605 fødte og i 1655 avdøde Elin REERSDOTTER GREENS ektemann, «Nils Nielsen Munk (1595-1644)», en sønn av Niels NIELSEN MUNK til Østrup (1552 Hungstrup, Randers-29. mai 1626 Moss, Østfold) og Kirsten Lauridsdatter Vognsen til Hassinggaard (ca. 1580 Ström, Hjärtum, Bohuslän-1663,Bohuslän) - hvis DATTER, Else Nielsdatter Munk (ca. 1595 Bohuslän, da i Norge-etter ca. 1456 i Bohuslän, fremdeles i Norge), ble gift med Laurits Pedersen Maaneskiold til Ristenäs (mor: Bodil Lauridsdatter Green [ca. 1544-ca. 1590]), hvis bror var lensmannen på Vardøhus: se norsk Wikipedia «Oluf Pedersen Maaneskiold»!!. Og denne Bodil LAURIDSDATTER GREEN, som ifølge DAA «vae 1585 g.m.» Peder Knudsen (Maaneskiold) til Agervig (~ «før 1594» med Birgitte Brun (Bruhn Romellsdatter), var en sønn av Knud Jensen/Jude Maaneskiöld og Anne Pedersdotter Romel (!) og altså en BROR av Sigrid Knudsdatter Måneskiöld (etter ca. 1521 Arlösa, Enslöv, Halland-), som ble gift med Peder Herlog(s)son Kalips (1494 Torsnäs-1564 Sarpsborg), som i sitt 1. ekteskap med Gyrid Olausdatter Holter ble far til Olaus Kalips, Norges rikes kansler; og hvis SØSTER, Anne Pedersdatter Kalips (~ 2. gang med Anders Bentsson Dall [ca. 1550 i Danmark-1607], superintendent i Oslo), ble gift 1. gang med Svein (Svend) Nilsson (ca. 1540-93 Oslo), hvis datter, Eline Sven(d)sdatter (ca. 1583 Stavanger-okt. 1648 Nes oå Romerike), ble gift med Povel Christensen Trane (ca. 1578 Stavanger-før 15. sept. 1647 Nes): se norsk Wikipedia «Thrane»! Se dessuten nærværende litteraturliste her ovenfor under Finne-Grønn:1937 - og se dessuten NEVEN.DK «Stamtræ» Kane/Hudfat/Kalips! - Nå var altså Norges rikes kansler Anders Green til Sundsby (1550 på Sundsby-28/4 1614 «s o m • s l æ g t e n s • s i d s t e • M a n d» ifølge DAA - korrekt nok - gift i mai 1601 med Mette Eriksdatter Grubbe til Gunderup (Bjerreskov herred), «der endnu levede 1616» og var en datter av Erik SIVERTSEN GRUBBE og Anne Lauridsdatter Vasspyd (VIKTIG eller megetsigende: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Ramsing:1945) og altså en SØSTER av Laurids Eriksen Grubbe til Røgle og Gammelgård (1561-1637), som ble gift 3 ganger: med Agnete Eriksdatter Thott til Hjulebjerg (se FINN HOLBEK, som på sin nettside «Agnete Thott» ikke skjuler, at hún ble gift den 2. mars 1606 i Halmstad i Sverige med GRUBBE, men på et MULIG skammelig uhistorisk vis UTELATER han de to andre hustruene Dorte Axelsdatter Urne óg - ekstra graverende - Anne Villumsdatter Sparre (se dog NB 1 her nedenfor snart), hvis SØNN, Erik Grubbe til Tjele og Gammelgaard, ble gift med Maren Iversdatter Juul, hvis datter, Marie (Maren) Grubbe ~ 16. des. 1660 i Kbh. med Ulrik Frederik Gyldenløve i dennes 2. ekteskap (~ 1. gang den 11. juli 1659 med Sophie Urne [+ 1714] og 3. gang den 16. aug. 1677 med Antoinette Augusta grevinne av Aldenburg)! Og KANSLEREN Anders GREENS søster, Bodil Lauridsdatter Green (ca. 1554-ca. 1590), var gift med Peder Knudsen (Maaneskiold) til Agervig, også ifølge DAA, skjønt med ham kræsjer nå plutselig Danmarks Adels Aarbog fullstendig med VIRKELIGHETEN og begriper bl.a. slett ikke, at denne MAANESKIOLDS MOR var Anne Pedersdatter Romel (fortsettes)!!

NORDSTRÖM:1937•••# NB 1: I Danmarks Adels Aarbogs stamtavle «Grubbe» av 1895 finnes på s. 16O oppført Mette Eriksdatter Grubbe (mor: Anne Vasspyd), som ble gift med «Norges Riges Kansler Anders Green til Sundsby, f. 1550 paa Sundsby, † • 2 8 • A p r i l • 1 6 1 4 • s o m • s i n • S l æ g t s • s i d s t e • M a n d.» Og på s. 161 står oppført den yngre bror Laurids (Eriksen) Grubbe til Gammelgaard (1561-22/4 1639 på Aarhusgaard), 1616-27 lensmann på Nykjøbing og Aalhol, 1626-32 på Halsted kloster, som ble gift 1. gang den 5. mars 1588 på Gammelgaard med Dorte Urne Axelsdatter (1566-begr. 18. mars 1600 i Ryde kirke) og ~ 2. gang i 1604 med Anne Sparre Villumsdatter (1579-19. feb. 1653 på Gammelgaard), som altså ble mor Erik Grubbe til Gammelgaard, Tjele og Vingegaard (Sønderlyng herre), TRINDERUP (kjøpt 1657 av Palle Griis, og Nørbeg (1605-92), lensmann etc.: se nettopp F. HOLBEKS nettside! Så i dette tilfeller er det nok Holbek som følger opp GRUBBE-stamtavlen pp en korrekt måte og ATTER, dessverre, en anonym GENi-nettsted-bruker, som blander kortene: ved å slå sammen to forskjellige Laurids GRUBBE’R til én person! Dén Laurids Grubbe til Røgle (var + 1616), som ble gift med Angenete («Agnete») Thott Eriksdatter til Hjulebjerg (~ 2. gang med Gabriel Kruse til Hjulebjerg), og som KUN var gift med henne, var en sønn av Jacob GRUBBE (og Sidsel Giedde Knudsdatter til Røgle), som dog var en bror av Erik Grubbe til Gunderup, proviantmester i Smaalandene, som i ekteskao med Anne Vasspyd ble far til Mette Grubbe (~ i 1601 med Anders Green) og til aktuelle Laurids Eriksen Grubbe til Røgle og Gammelgaard, så de TO navnebrødre var også NÆRE slektninger. Men altså IKKE samme person! Og uansett er det SÆRDELES interessant, at Erik GRUBBE til Gunderup (~ Anne Vasspyd) og Jacob GRUBBE (~ Sidsel Giedde) hadde en yngste bror, Eiler Grubbe (~ 1. gang Else Bjørnsdatter [Laxmand]), som i sitt 2. ekteskap med Kirsten Lykke Jørgensdatter til Tostrup ble far til Else Grubbe ~ Joachim v. Bülow til Ingelstad: se norsk Wikipedia «Joachim Bülow»! Se også GRAVSTEN&EPITAFIER.DK! Og sønnen Christian v. Bülow til Engelstad og Smistrup (1607-43) ble i sitt ekteskap med Anne Beck (1607-64) (mor: Helle Jørgensdatter Marsvin) far tii Jacob v. Bülow ~ Anna Catharina Samuelsdatter Trane: se Thrane! Og se SÖBÖTKER/POGGENBERG/KELLINHGUSEN-genealogi i litteraturlisten her ovenfor under Krohn-Holm:1974, dvs. Jan W. Krohn-Holm: «Slekten Dietrichson 1724-1974» av 1974!

• °°°Nyrop, C.: «Johan Frederik Classen • Skaber af Frederiksværk og Stifter af Det Classenske Fideikommis» (Kbh. 1887). S. 1: «I. / BARNDOMSHJEM OG UNGDOMSÅR. / I det 17de Aarhundrede levedde en Slægt Clausen i Sønderborg paa Als, men det er snart ogsaa Alt, hvad der vides om den. Det maa staa hen, om den f. Ex. har hørt til Kjøbmands- eller Haandværksklassen, og det kan her kun oplyses, at Claus Clausens 21aarige Søn Johan Clausen 1695 blev Organist i sin Fødeby, og at han i Januar 1697 ægtede Margrete Katrine Sachmann, der var lidt over to Aar ældre end han. Hun var født i December 1671, medens han var født i Januar 1674. Efter et Ægteskab paa 22 Aar døde hun i Februar 1719, og den 45aarige Enkemand ægtede nu den 16de April 1720 Marie Margrete Kruse. I sine to Ægteskaber blev han Fader til i Alt 11 Børn (4 Sønner og 7 Døtre), af hvilke dog mindst 3 ikke naaede den voxne Alder.» Osv. Se GENi-nettsiden «Johan Frederik Classen»; se dessuten norsk Wikipedia «Johan Frederik Classen» - og dansk Wikipedia om SAMME! Men se fremfor alt WALTHER/MÜLLER/ROBARTH-genealogi - som beskrevet av Vilhelm MARSTRAND - i litteraturlisten her nedenfor under Thomle:1926!

• °°°Olrik, Hans: «Familien Olriks Slægtebog» (Kbh. 1901), ANDEN UDGAVE.

• °°°Olrik, H. G.: «Oversigt over Forstandere og Lærere ved Den Kgl. Skole i Sorø 1586–1737» (Sorø 1927-1930). S. 77: «2. PEDER IVERSEN BORK / Født 1563 i Nørre Bork, død 3. 4. 1627 i Trondhjem; Søn af Sognepræst til Nørre Bork i Ribe Stift Iver Nielsen» Nederst på samme side med mindre skrift: «Naar Stephanius i Mscpt. Delagardianum S. 67 som Hører i Sorø 1586 nævner Pætrus Ivar • C o l d i n g e n s i s, maa der fmtl. være sigtet tii Peder Iversen Bork; mulig foreligger der dog en Forveksling med den Petrus Ivari Coldingensis, der l. c. nævnes som Præst i Sorø 1585–1602.» Men denne prest i SORØ kan jo av kronologiske grunner ikke ha noe å gjøre med den følgende omtalte og SENERE «navnebror»: Jfr. WIBERG-net «Vordingborg» - ikke under sogneprest ca. 1657 Christen Nielsen Spend (+ 1678), men under «Sognecapellaner», nemlig den # 11 Peder Iversen, som må ha vært nettopp SPENDS sognekapellan en tid! I den skriftlige utgaven av WIBERG står det skrevet: «11. 1664. Peder Iversen (Hemmeth), vist af Skjern; St. Ribe 60. [+ 1680].» På WIBERG-net lyder teksten noe forandret: «11. 1664. Peder Iversen; maaskee St. Ribe 43; [† 1680]. / KUM I, s. 61 („Petrus Ivari Coldingensis“); han var ikke „af Skjern“, men er forvekslet med navnebroderen i Dybe.» Og klikker man så på «Dybe» - så ser man: at NAVNEBROREN het: # «9. E. f. B. 13/10 1664. Peder Iversen HEMMET af Skjern, f. ca. 40; St. Ribe 60; ~ F. E. [= Else Nielsdatter Aagaard, enke etter Ingvard Abrahamsen!] Og bemerkelsesverdig er all den flid det her utvises på WIBERG-net med å KORRIGERE Wiberg, mens dette, på den annen side, SLETT IKKE gjøres m.h.t. sognepresten selv, altså med hustruen Marie (!) Elisabeth Mese (Meese etc.) (+ 1672): se nærmere om dette i litteraturlisten her ovenfor under Nielsen:1875, det 1. NB! Se også WIBERG-net «1643» på s. 178 under «E schola Ripensi»: «Petrus Ivari Coldingensis ……… | M. Iac. Fink.» Faktisk er det FORTSATT vanskelig - i det minste for artikkelforfatteren - å forstå HVEM man på WIBERG-net mener var SPENDS kapellan? Men uansett var Else Nielsdatter Aagaards FARBROR, Anders Lauritzen Aagaard (1609-61), gift med Mette Pedersdatter Ostenfeld (+ 1689), hvis datter, Maren Andersdatter Aagaard (1646-1741) (også ~ Hans Hansen Buch og Lars Jørgensen Bagge), ble gift med dén prest i Trondheim Domkirke, Nidarosdomen, som skrev de falske dåpsopplysninger i forbindelse med Christian Gyldenløves lett desperate svindelforsøk i Domkirken: se nærmere om dette i Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen; og datteren Ida Kirstine Aagaard (ca. 1650-6. feb. 1698) (MARENS yngre søster), ble gift den 23. jan. 1676 i Kbh. med Mathias Moth (1648-1718) (mor: Ida Dorothea Bureneus): se Dansk biografisk leksikon «Matthias Moth» , hvis søster, Sophie Amalie Moth grevinne til Samsøe i sitt forhold til kong Christian V bl.a. ble STAMMOR for slekten Danneskiold-Samsøe gjennom sin svigerdatter Dorothea Krag: se atter den genealogiske oversikt «Reimers» B 10. Men under «Rettelser» sies det vel utvetydig og/eller enklere å forstå: «Peder Iversen, res. kap. i Vordingborg-K. (1361.11) og Peder Iversen Hemmet i Dybe (201.9). Wiberg gør dem til samme person, men dette må være to forskellige.» Men dette betyr vel også, at man ikke vet hvem den res. kap. i Vordingborg (under Spend!) egentlig var? Annet enn, at han kan ha vært identisk med den Petrus Ivari Coldingensis, som nevnes som student i KUM, altså i Københavns Univ. Matrikkel i 1643 (ca. 3 år før han evt. skulle ha vært sognekapellan i Vordingborg)? På WIBERG-net «Dybe-Ramme» står det så om Peder Iversen Hemmet (med kildeangivelser): «9. E. f. B. 13/10 1664. Peder Iversen Hemmet af Skjern, f. c. 40; St. Ribe 60; ~ F. E.; [afstod Kaldet til Etm. 1694; † 1701; Eptph.; W. 1/422: N. 241]. / KUM I, s. 281 (»Petrus Ivari Hemmethæus«); PT 1985, s. 206, 212; Nygaards sedler: Afståelse; er vist forvekslet med navnebroderen i Vordingborg-K.; DanKir bd. 18, s. 1573-76 (se nedenfor).» (Fortsettes.) Se endelig litteraturlisten her nedenfor under Wad:1878, dvs. Gustav Ludvig Wad: «Meddelelser om Rektorene fra Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til 1878» (Næstved 1878), s. 121 (= nettside «128 av 248»)!

• °°°Ovenstad, Stabsfanejunker Olai: «Militærbiografier • Den norske hærs officerer • Fra 18. januar 1628 til 17. mai 1814» (Oslo 1948): se de to aktuelle lenker i biografien Olai Ovenstad! Og se følgende opplysninger i lys av litteraturlisten her ovenfor under Finne-Grønn:1909! - S. 324: «Fursmann (Fuesmann), Christian. F. ca. 1660. — Sønn av borger i Schive Christen Fursmann. Lnt. ved Biegens dragoner i keiserlig sold i Ungarn 1692. — Kpt. 1693. — Regt.et gikk i 1698 til Polen i sachsisk sold. — Major i Danmark 19/7 1698. — Major ved det nasj. kav.regt. i Norge og chef for Ø. Romerikske komp. fra 10/10 1699. — Obl. ved det norske regt. drag.er 15/3 1701. — Hadde samme stilling og komp. til 24/4 1704, da han blev oberst og chef for en eskadron „Jydske Landdragoner“ i Danmark. — Avdelingen omgjøres i 1710 til er kyrasserregt. under navn av „Jydske nasj. rytterregt.“ — Brigader 6/6 1710. — Reg.et utmerket sig foran Wismar 1711. — Gen.maj. til hest 19/1 1712. — Død 15/2 1712 i Vejle. — Han var 9/1 1712 styrtet av hesten og kommet til skade.» (Fortsettes!) - S. 339: Gelhorn, Joachim Friedrich: — F. ca. 1639 [altså ikke «Frederik» - og slett ikke født i «1659»!!] — Fenr. ved Statholderens Livregt. dragoner 20/11 1675. - Ltn. ved obl. Brockenhus’s esk. ryttere 9/4 1676. — Rittm. ved oberst Jacob Bülows rytterregt. og chef for et nyoprettet komp. fra 1677 til Gyldenløvefeidens slutt 30/9 1679. — Chef for rosstjenestekomp.et S.fjelds fra 1/1 1680 til 13/5 1682, da han blev chef for et komp. ved den gev. esk. ryttere, som blev sendt herop fra Danmark. — Stod så der til 31/12 1684, da eskadronen blev opløst. — Chef for et komp. av det nasj. rytteri S.fjelds 1/1 1685. - Maj. ved det nasj. kav.regt. og chef for Ø. Romerikske komp. 10/3 1694 til 10/10 1699. — Han nyter også efter 10/10 1699 (da Fursmann overtok majorstillingen) [dennes hustru var Ellen Marie Lange, datter av Willum LANGE til Asmild kloster {se DBL «Villum Lange»} og Anne Resen, enke 1675 etter maj. Gert Frantzen; og Villum LANGES foreldre var Peder RASMUSSEN LANGE, 1625 sogneprest til St. Olai kirke i Helsingør {se WIBERG-net «Helsingør St. Olai»} og 1. hustru Karen Froset Willumsdatter Rosenvinge {1599-25/6 1633}, hvis mor var Karen Nielsdatter Hvid {1503-2. april 1639}] majors lønn ved regt.et „bis eine Compagnie vacant Wirdt“, og sådan står han siden der uten komp. til 25/6 1704, da han blir dimmitert. — Så høres det ikke mere om [s. 340:] ham, før han fra 20/2 1711 blev obl. og chef for „Landdragonene“ S.fjelds (bevæbnede bønder). — Ca. 30/12 1718 blev han forflyttet til det da nyoprettede 3. Akh. nasj. inf.regt. som chef for Eidsbergske komp. — Kom.—dant på Kristiansfjeld 11/11 1720. — Avskjed 13/1 1727. — Død 1736 på sin gård Strøm i Fenstad, Ness, 97 år gl. - Gift med Catharina Johanna Machlier, f. 1664, død 1739, begr. 9/2 1739 i Ness på Romerike. [Hennes farmor var tydeligvis Anna Gubbertz, «död 1653 i Göteborg och begraven där s. å. 24/6, dotter av borgaren och handelsmannen i Stockholm Hans Gubbertz och Maichen Maria» von Qvickelberg «samt syster till borgmästaren» Johan Gubbertz adlet von Qvickelberg: se genealogi «Makeléer», TABELL 2!!] — / Gelhorn, Johan, - se Skelhorn. —» Og s. 413 (den 2. lenken - altså 2.bd.; - man kan undre seg: om en «utro tjener», fx. en typograf, som ønsket å skape forvirring eller vanskeligheter med å finne den ettersøkte person, har vært på ferde på s. 340: «Gelhorn, Johan, — se Skelhorn. Og på s. 359: «Schelhorn, Johan, - se Skelhorn.». Skjønt aktuelle person altså faktisk finnes på s. 413:) «Skeelhorn (Schelhorn), Johan. — Fenr. ved Senjens komp. 20/9 1657. - Avtakket 1/5 1658 efter «Krabbekrigen»s slutt. — Da krigen høsten s. å. på ny brøt ut, blev han igjen ansatt som fenr. ved samme komp. fra 30/9 s. å. — Kpt.lnt. og chef for samme komp. 1/5 1659. Avgått 30/4 1660. — Pr.ltn. ved det Nye Nordlandske komp. fra våren 1678 til nov. s. å., da komp.et blev opløst. -» Altså: Han KAN jo OGSÅ ha vært en sønn av Hans (!!) Gelhorn i det Flensborgske (og Sønderborgske?): se altså litteraturlisten her ovenfor under Finne-Grønn:1909! Det kan synes som om Ovenstad har stått ovenfor vanskelig lesbare dokumenter, men som den dyktige og ærlige forsker han selv synes å ha vært, fremlegger han IKKE bastant bare dén versjon av de TVETYDIGE foreliggende dokumenter, og som han selv har funnet ut må ha representert den «riktige lesemåten», men han lar generøst - og vitenskapelig sett korrekt! - selve tvetydigheten KOMME FREM I PRESENTASJONEN! Og derfor kan leseren med god grunn OGSÅ mene, at nettopp GELhorn og ikke SKELhorn (etc.) representerer den riktige lesemåte! At så to mulige brødre, hvorav den éne heter Johan - som sin sannsynlige FAR Hans, svekker jo ikke denne ovennevnte hypotese, og dét gjør HELLER IKKE den omstendighet, at Joachim Frederik Gelhorn var rittmester i oberst Jacob BÜLOWS komp. (se Finn Holbeks nettside [uten på dette sted å hefte seg ved - eller la seg distrahere av - den/de feilaktige opplysning[er] om hustruen født Trane] og jfr. BÜLOW/GIORD ANDERSEN-genealogi i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)», både hovedtekst og det 1. NB; og i litteraturlisten dér under Hostrup-Schultz:1906, det 1. NB!) - samt var gift med en Makeléer: se v. HORN/SKUTHE/HARTMANN/SALVIUS-genealogi i nærværende litteraturliste her ovenfor under Buek:1840, det 3. NB, og Munthe:1916! Og VIKTIG: Jfr. litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Schmidt:1986, det 3. NB, hvor det i forbindelse med Samuel Gerlach (~ 3 ganger - og 2. gang den 16. mai 1641 i Flensburg med Christina Wittemack, «die seinen Lebensweg bis zu seiner Stellung in Markgröningen begleitete. Sie starb dort 1673». Og: «Gerlach wurde 1652 durch Johann Valentin Andreae nach Württemberg zurückgerufen.» [Og han hadde 1. gang blitt gift den 13. november 1639 i Eutin med Johanna Elisabeth Böckeritz; og 3. gang ble han så endelig gift den 27. jan. 1674 med Anna Margaretha Laubenberger]: se tysk Wikipedia «Samuel Gerlach»), ja, hvor det nettopp i forbindelse med ham og denne hans 3. hustru finnes en slags lignende eller ytterst merkelig fremstilling av dette muligens FIKTIVE navn «SCHELLHORN»!!

• °°°Pallas, Karl: «Die Registraturen der Kirchenvisitationen im ehemals sächsischen Kurkreise», «Herausgegeben von der Historische Kommission für die Provinz Sachsen und das Herzogtum Anhalt.» Dritter Teil. Die Ephorien Prettin und Herzberg. (Halle 1908)

• °°°Pape, C.J.: «Familien von Hatten fra Holsten», i: Personalhistorisk Tidsskrift nr. 5 (1971), s. 151-182: se SLÆGTSBIBLIOTEK! Samt «Familien von Hatten fra Holsten • Rettelser og supplerende oplysninger til artiklen i P.T. Nr. 5, 1971 af C. J. Pape», i: Personalhistorisk Tidsskrift 92. årgang (15. række 6. bind) (1972),s. 274-277! - Side 177 (alle personnavn er kursivert i originalteksten): «Arend Henning v. Hatten blev viet 6/9 1654 i Kaltenkirchen / Kisdorf til Elisabet Pape... / Hans hustru, Elisabeth Pape, var som nævnt ovenfor [?] en (yngre) søster til Ulrik Frederik Gyldenløves mor, Margrethe Pape, gift med amtsforvalter Daniel Hausmann til Segeberg og Steinburg amter, og ligeledes søster til Hedwig Pape, hvis ægtemand Heinrich Hagge først er nævnt 1633 som «Kammerkopist» hos Coadiutoren [også tittelen kursivert:] Prins Frederik i Bremen, derefter 1640 som amtsskriver i Stotel, 1658 som kalkskriver i Segeberg og siden som tolder i Oldesloe. / De 3 søstres forældre angives at være Nicolaus Pape, Klosterhofmeister i Itzehoe, og hustru Anna von Hatten. [Her er det en note 60: ‘O. Mollers genealogier i Flensborg byarkiv.’] Men i fortegnelsen over personer ansat ved klosteret findes ingen [NB - !! - NB] Nicolaus eller Claus Pape.» Men nå er det vanskelig å skjønne HVOR MANGE av disse opplysningene som er hentet fra Moller? C.J. Pape har også skrevet en stamtavle på ett ark tilgjengelig på Landsarkivet i Aabenraa, «Familieforbindelser Sønderjylland - Norge i 17. Aarh. særlig vedr. Familierne PAPE - HAUSMANN - PULS», og dér nøyer han seg med å skrive: «Closterhofmeister zu Itzehoe, Nicolaus Pape ~ Anna n.n. (Men iflg. Klosterarkivet, Itzehoe, har Klosteret aldrig haft en Embedsmand af Navnet Pape. Derimod blev iflg. Dr. Achelis, en Nicolaus Pape 1658 optaget som Borger i Haderslev (evt. fra Rostock)» - evt. fra ROSTOCK, altså! Videre er i denne tavlen Hedwig Pape (~ Heinr. Hagge) utelatt. Men Margaretha Pape og søsteren Elisabeth Pape nevnes, sistnevnte med en uspesifisert henvisning til Bobé: «Elisabeth Pape + efter 1704, iflg. ‘Reventl. Papirer’, gift med: I-Arnold Hinrik von Hatten. Oberstvagtmester, II-Joach. Puls (ubekendt) ?Sønderbrarup?» (Her er det nødvendig med en bekagelse på vegne av A. Scheel, som jo har hatt det uhell på sine nettsider: at KAPASITETEN BLE SPRENGT p.g.a. nedlastning av FOR MANGE ILLUSTRASJONER; og et første varsel om denne kapasitetgrense var VISSE BORTFALL AV BENYTTEDE, RØDE UTROPSTEGN, som dog etterlot seg de forvirrende spor: å bestå som alminnelige spørsmålstegn! Som i dette eksemplet! [På dette tidspunkt ble det av Scheel forsøkt å «omgå» dette nye, ennå ikke fullt ut forståtte problem, ved å innføre merkelige former for parenteser merket << >> og annet, som det var hensikten å gjøre røde - men så inntrådte endelig kapasitetssprengningen og sidene ble umulige å komme inn på for videre redigering, hvilket herved beklages igjen!) Men her er det egentlig snakk om Marquard Puls, har C.J Pape funnet ut senere, for den siterte tekst fra s. 177 i artikkelen av 1971 fortsetter: «1667 er fru Elisabeth gift med sin 2. mand, Marquard Puls... / Marquard Puls’ far var rådmand i Segeberg Johann Puls, og moderen var datter af kgl. kornskriver Klaus Kuhlemann, fra hvem Marquard Puls overtog kongens tidligere hus i byen. Farfaderen var Joachim Puls, fænrik, + 1629.» S. 276: «Således hjalp han [Marquard Rantzau, som var gift med Anne Kordes {+ sept. 1660}] 1642 sin skriver Dietrich Pohlmann, der som ung enkemand havde giftet sig 2/7•1642 med Catr. Köhn, en slægtning af Anna Kordes, således, at han kunne få udleveret sin fædrene gård i Kisdorf af stedfaderen Hermann von Hatten (II), og det skyldes sikkert også Rantzaus Protektion, at Pohlmann fik expektance på sognefogedembedet i Kaltenkirchen, selv om Hermann von Hatten (III) havde søgt derom. / Abigael v. Schönfeld, med hvem Pohlmann giftede sig 1668, var således hans Tredie hustru (side 178 anført som hans 2. hustru).» Og fra denne rettelse tilbake til selve Hatten-artikkelen: S. 172: «DEN 3. BORGERLIGE LINIE FRA KALTENKIRCHEN. / Hermann von Hatten — som man kan betegne med (II) for ikke at forveksle ham med den forannævnte husfoged i Segeberg og Steinburg — må være født før 1595, men det er ikke påvist hvem forældrene er. - Man kan dog gå ud fra, at han tilhørte den gamle husfoged Chr. v. Hattens familie, idet også Hermann (II) v. Hatten fik kongeligt embede i Segeberg amt. / Han døde i 1657.» S. 173: Han kom som ganske ung til København for at blive optaget i Chr. IV’s tjeneste og blev beskæftiget i staldene. Han fik af kongen før året 1618 koncession på en gård i Oerstorf og samtidig udnævnelsen til Kirchspielvogt i Kaltenkirchen for livstid p. gr. af tro tjeneste. - Der hørte 10–12 landsbyer under embedet, som var eftertragtet. Det næste, man hører om Hermann (II) er, at han i året 1618 gifter sig med enken efter Dietrich Pohlmann, ejeren af den største gård (nr. 1 i skattelisten) i Kisdorf, nabolandsby til Oersdorf og kun få km fra Kaltenkirchen.» (Fortsettes!)

• °°°Paulli, Emil: «Familien Paulli» (Kbh. 1925) - en viktig stamtavle m.h.t. forståelsen av hele den nærværende artikkel! (I Tyskland skrives familienavnet: PAULI.)

• °°°Petersen, Henry: «Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen» (Kbh. 1886) (her omtalt av THISTED i «Historisk Tidsskrift»).

• °°°Petersen, Henry: «Danske adelige Sigiller fra Middelalderen» (C. A. Reitzel, 1897). Se også dansk Wikipedia «Karl Nikolaj Henry Petersen» (1849-1896), som vel er den mest informative biografien på nettet, og hvor det dessuten finnes en alternativ - vel den beste - ref./lenke til aktuelle bok om de danske adelige middelalder-sigiller!

• °°°Petersen, N. M.: «Bidrag til den danske Literaturs Historie III. Det lærde Tidsrum 1500–1710.» (Kbh. 1855-56).

• °°°Pihl, Torbjørn: «Bispinne Justine Neumann f. Brun og hennes slekt i Mecklenburg og Preussen», i: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1991, bd. XXXIII, hefte II (hele artikkelen: s. 188-200), særlig s. 195: se selve stamtavlen her ovenfor - nesten øverst - under «Joachim Lepeler» , hele det 4. NB! Se dessuten visse deler av denne artikkel - særlig s. 192f, hvor oppramsing av Wilhelm Carl August Brun (1744-1808) og (~ 30. juli 1777 i Rostock) Catharina Caroline Christine Meeses 13 barn, hvorav det 7. barnet, sønnen «g • Christian Ernst Gustav Brun, døpt 2. juni 1785», kan gjenfinnes som farmasøyt utdannet i Kbh. og † i Güstrow i 1845 - nemlig i nærværende litteraturliste her ovenfor under Jordening:1879! Se dessuten MEESE-genealogi - i lys av Ulrik Meese ~ Margarete Mule! - i nærværende litteraturliste her ovenfor under Nielsen:1875, det 1. NB, hvor OGSÅ drøftelse av HAHN-genealogi (med referanse til nærværende artikkel samt Hausmann (utdypende artikkel) - nemlig)!! Og VIKTIG: Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Nielsen:1889!

• °°°Plum, Inger Marie: «Anetavler for 9 søskende Christiansen fra Flensborg» (Kbh. 1959).. S. 47f: Andreas Schumacher (Haderslev 10. april 1660-sst. 4. aug. 1732) var skriver hos generalpostmester Paul Klingenberg 1677 og ble selv postmester i Rendsborg den 27. jan. 1683, hvor han 6. okt 1684 ble gift med Cecilie Neve (2. aug. 1664 Rendsborg-19. mai 1706 Haderslev), datter av Peter Røttger NEVE (2. mai 1613 Hamburg-1. okt. 1685 Plön) (~ 1. gang med skipperdatteren Cecilia Clausdatter Jønsen [+ 3. april 1658]) og 2. hustru Sophie Elisabeth Culemann (Kulemann) (1635-1686), datter av Gerhard CULEMANN (+ 1634), prost og prest i Rendsborg fra 1624, og Abel (Abigael) Gude (26. jan. 1603 Rendsburg-28. okt. 1663 sst.), datter av Michael GUDE (ca. 1570 Rendsburg-sst. 28. mars 1618) (mor Abel Lensche) og (~ i Rendsburg 1590/91) Catharina Jacobsdatter Eggers (1572 Rendsburg-10. mai 1610 sst.): Se Georg Swart/Jens Kirchhoff: «Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg» (1931/2013), s. 15/35ff (særlig s.20/35)! Og ovennevnte Andreas SCHUMACHER var en sønn av borgermester i Haderslev Gottfriedt Schumacher og Salome Jansen og altså en eldre bror av Wilhelm Heinrich Schumacher (1669-1724), sogneprest til Stepping og Frørup 1692, prost over Tyrstrups herreds prosti 1697, som ble gift den 15. nov. 1692 med Ingeborg Nisdatter Petersen (1644-1749), datter av tingskriver i Haderslev herred Nis PETERSEN MANN og Thale NN og gift 1. gang den 14. okt. 1687 med SCHUMACHERS formann i embedet, nemlig sogneprest i Stepping og Frørup Claus Lorenzen (1636-91) (~ 1° Anna Clausdatter Caspergaard [+ 1685], som ~ 1. gang med Laur. Brodersen [+ 1659 Haderslev], sogneprest til Stepping 1640-59, hvis datter, Sophie Lauritsdatter Riisbrigh [+ 1681) ~ Peder Carstensen [+ 1688], 1681 sogneprest til St. Hans kirke i Odense [~ 1683 Anna Jensdatter Rosenberg, som ~ 2. gang med ettermannen Mads Jacobsen Hvid], hvis datter Anna Sabinæ Riisbricht [~ 1° Jens Zeuthen, sogneprest til St. Hans k. Odense] ~ 2. gang med Jens Pedersen Schaarup, hvis datter Anna Eleonora Schaarup ~ 1741 Hans Lemming [~ 1720 Anna Beata Scheel, som ~ i 1725 med Jacob Dinesen Guldberg])!! Og ble dette en smule komplisert: se den genealogiske oversikt «Reimers» B 10; - og se nærværende litteraturliste her ovenfor under Achelis:1921 samt - først og fremst - litterarurlisten til Løwencron (Piper) under Maibøll:1961! Her kommer det frem at hele denne GENEALOGI OGSÅ inkluderer HOYER/KNUTZEN- og altså SCHELE i KIEL-genealogi!!

• °°°Prange, Wolfgang: «Die Lehmkuhlener Gelder • Ein Lübecker Kapital in fünf Jahrhunderten», i: Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, Band 62 (Lübeck 1982), s. 69ff. - S. 78: «1720 in Wien vertauschte Reventlow sein Gut Lehmkuhlen an Johann Adolf v. Roepstorff gegen dessen Gut Kronshagen. 1723 Zahlte dieser zuerst. Auch Roepstorff gehörte zu dem am gottorfischen Hof mächtigen Kreis. Sohn eines Hofviolinisten, war er vom Kammerdiener des Herzogs in den Adel, zum Oberhofmarschall und Amtmann aufgestiegen. Seine wirtschaftlichen Verhältnisse waren nicht geordnet. Reventlows auch nicht, und die Auseinandersetzung zwischen beiden nach ihrem Gütertausch führte zu Anständen und zog sich hin. …» Se genealogi «von Roepsdorff»!!

• °°°Preuschhof, Eckhard: «Ahnen von Eckhard Preuschhof» (Homberg/Efze 1998; Neuauflage 2016)! Denne oppføringen er hentet fra litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel), hvor den finnes med informativ kommentar (hovedtekst), så vennligst se dér.

• °°°Ramsay, Jully: «Frälsesläkter i Finland inntil stora ofreden» I-IV (1909-1916) presentert av svensk Wikipedia! Her opplyses under «CARPELAN» (II, s. 68), «Tab. IV. / Lars Carpelan (tab. III) f. i aug. 1566, gick i skola i Åbo, student i Wittenberg 1588 och sedermera i Jena, vistades 1592 i Helmstädt. År 1590 (?) anhöll fadern hos hertig Karl om befordringsbref för honom „att han dest tryggeligare måtte komma uti pfalzgrefvens tjänst till Rhen. Bevistade adelsmötet i Åbo 1596. Var anställd vid hertig Karls hof och förklarade sig för hertigen under stridigheterna med Sigismund. Blef därfor genom bref, utfärdadt i Åbo 159 2%, tagen uti „hans furstliga nådes höga värn, frid och försvar“. Underskref finska adelns trohetsförsäkran till hertigen 1602. Uppförd i Åbo slotts mantalslängd 1604. … Ransakningskommissarie i Finland och var det ännu 1623 7/10“ då han blef kallad till assessor i Åbo hofrätt. Egede Vias, Ristinkylä, Kettarsund och Vuorenpää i Töfsala, samt genom sitt gifte Ström i Töfsala, Bussila i Pikis, Ahtis i Lemo, Raitniemi i Sagu och Kuhmis i Bjärnå socken. Introducerad på svenska riddarhuset 1625. Begärde 1641 2/6 att assessorn Johannes Olai måtte tillåtas att teckna hans namn, emedan han för sin höga ålder icke mäktade underteckna expeditionerna. Förständigades genom bref af 1643 V10 att inlämna afskedsansökan „för sin höga ålder och däraf flytande svaghet“. Erhöll afsked 1644; — † 1648<</10 på Vias, begr. i Töfsala kyrka, där hans vapen- [s. 70:] sköld uppsattes. — Gift 1606 med Karin Lax, † 1657 /8, dotter af ryttmästaren Henrik Mårtensson Lax, uradel, och Brita Sigfridsdotter Balck. …» Av hans barn var bl.a. sønnen «Tab. V. / Lars Carpelan d. y. (tab. IV) f. 1608 % på Vias. … Bevistade riksdagen 1634 och ständernas utskittsmöte i Stockholm 1636, då Ivar Gustafsson Blåfjell var fullmäktig för adeln i Åbo län men icke blef gillad såsom sådan, emedan han icke var introducerad. … — Gift med Anna Larsdotter Stjernkors, † 1688, dotter af Lars Månsson Stjernkors, n:r 39, och Elisabet Mattsdotter till Odensaari, af adl. Hietamäki-släkten. / Barn: / Elisabet, † ung. / Karl, f. 1648, student i Åbo 1658. Egde Odensaari i Masku och Ahtis i Lemo socken. … Förlorade Ahtis säteri genom reduktionen 1683 och måste för gäld 1693 afstå Odensaari till sin farbroder, majoren Krister Carpelan. Arrenderad sedan kungsgårdarne Kastelholm, Grelsby och Haga på Åland samt egde Strömsvik säteri i Finström socken till 1714, då han för ryssarnes infall flyktade till Sverige. Deltog i riksdagen 1693 och var fullmäktig för adeln i Åbo län vid ständermötet i Stockholm 1710, bevistade äfven riksdagen 1713–14 och 1718; — † 1720 i Färentuna socken, Sverige, begr. i Hillershögs kyrka. Gift 1:o 1670, det lystes första gången 1670 30/1, i Jakobs kyrka med Maria von Qvickelberg, som lefde ännu 1692, dotter af borgmästaren Johan von Qvickelberg, n:r 611, och Elisabet de Courtas. — 2:o 1694 med Ingeborg Margareta von Torcken [ikke «von Torsken»!], f. 1674 28/9, † 1759 12/1 «på öfverstebostället Tottesund», begr. i Maksmo kyrka; — dotter af öfverstelöjtnanten Maximillian Otto von Torcken och Gertrud Elisabet von Jordan, n:r 914.» Se genealogi «von Jordan» under TABELL 1; jfr. også litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Volkart:1970! Og se dessuten nærværende litteraturliste her nedenfor under Wieselgren:1930, hovedteksten!!

• °°°Rasbøl, Helmuth: «Peder Borch • hans forfædre og efterkommere 1590 - 1945» (Helmuth Rasbøl, 1999). S. 6: Om Nicolaus er der en længere historie i „Dansk Biografisk Leksikon“, som jeg vil vise et kort uddrag af: / „Nicolaus Teting fra Husum havde efter Studierne i Leiden nedsat sig som læge i Flensburg, hvor han indgik i et Venskab med Byskriveren Hartvig Lohmann. / De to mænd var paavirker af den Arnd’ske Religiøsitet, vel ogsaa af de frikirkelige Bevægelser, som Teting havde stiftet Bekendskab med i Holland. Det kom snart til et sammenstød mellem dem og den flensborgske Præst Habakuk, en hidsig Sporhund, naar det gjaldt Kætteri. / Efter en skriftlig Fejde med de husumske og flensborgske Præster og Striden havde varet i nogen Tid, paalagde Hertug [s. 7:] Frederik af Gottorp i 1624 separtistene enten, at tilbagekalde deres Lærdomme eller forlade Landet. Da Nicolaus og Lohmann ikke kunne bekvemme sig til Tilbagekaldelse, eller afsværge deres Lære, blev de landsforviste ved et gottorpsk Mandat af 1624, og drog til Hamburg. / N i c o l a u s • var en ejendommelig Repræsentant for de trosglødende, frireligiøse Retninger i det 17. Aarhundrede kaldet Rosenkreutzerne.“» Se dog DBL «Nicolaus Teting», en biografi skrevet av Bjørn Kornerup og «PUBLICERET PÅ NETTET 18. juli 2011». Se dessuten en eldre biografi i DBL «Teting, Nicolaus Knutzen (Clawes Kuntzen)» ved Rørdam. Se endatil DAA «Hartvig Lohmann» , atter en biografi av Kornerup. Og jfr. den eldre bio. - atter ved Rørdam - i DBL «Hartvig Lohmann» (oppført i reg. som «Hartvig Lehmann»). Ikke i noen av disse 4 biogafiene nevnes et ord om ROSENKREUTZERE. Så sitatet må være hentet fra den aller første utgave av DAA (?): jfr. den eldre språkføring i sitatet! Det er bare det: at disse to artiklene av Rørdam stammer fra nettopp denne FØRSTE UTGAVEN av DAA ved Bricka: se RUNEBERG.ORG «DBL». (Dette vil bli undersøkt nærmere. Men å slå sammen alle frireligiøse retninger til «Rosenkreutzerne» er uansett feil; - men det INTERESSANTE er jo først og fremst om Nicolaus Knutzen Teting var blandt disse «utvalgte».) Og det ser ut til at han virkelig var en rosenkreuzer: se HIRSHALS.DK «Biografi for: Knudt Teting»: «Knud Knudsen Tetings Børn: 1. Ellen Knutzen Teting født ca. 1584 gift med Johan Wulff. 2. Nicolaus Knutzen Teting født ca. 1590, religiøs sværmer, Rosenkreuzer 3. Titus Knutzen Teting —-ooo—- Knutzen ist Patronymikon, Teting ein nordfrisiske Form des Patronumikons, dass hier schon als Familiename gebraucht wird. Kilde: Ordbog i nordfrisisk Sprog. —-ooo—-»!! og BEMERK at aktuelle søskenflokk ikke besto av bare 3., men i hvert fall av minst 5 personer, slik det fremgår av s. 299 (= nettside «302 av371»)i følgende ANEREKKE av 2019 «Bent Søgaards aner»: «15409. Knud Knutzen Teting. / Notater: Fra Husum eller Eidersted. / Knud blev gift med Ode Knudsdatter omkring 2584. / Deres børn: / 7727 i Margreta Knutzen Teting. Margreta blev gift med Ottmar Elliger i 1617 i Husum. / ii. Titus Knutzen Teting / iii. Auke Knutzen Teting / iv. Ellen Knutzen Teting blev født cirka 1584. Ellen blev gift med Johan Wulff. / v. Nikolaus Knutzen Teting blev født cirka 1590.» Se s. 276-278 om «7726. Ottmar Elliger er født i 1590 i Eisleben, Thüringen, Tyskland og døde i 1675 i Norge i en alder af 85 år. / Notater: Han var Læge i Husum 1617 til 1620-21, i Poggenburg, Rødemis Sogn, i Hamborg i 1631, Göteborg i 1633. Derefter i København og maaske ogsaa i Norge.» Osv.!! (Se engelsk Wikipedia «Ottmar Elliger», hvis mor også var Margreta Knutzen Teting !) Og på s. 276 fremgår det, at Margreta Knutzen Tetings datter, Marie Otmarsdatter Elliger, ble gift 1. gang omkr. 1653 med Poul Kurtz, gullsmed og hoffjuveler (laget kronen til Christian V) og 2. gang med dr. theol. Christian Jacobsen Nold! til Vibygaard på Fyn. Men se først og fremst Felix H. Tschudi: «Slekten Elligers» i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Bd. XXVI (1977, hefte 1, s. 53ff! Av spesiell interesse er Otmar ELLIGERS eldste datter med Margreta Knutzen Teting, Margrethe Otmarsdatter Elligers (27. mars 1631 Hamburg-Ørbekslund 5. mai 1708 [hos datteren Anna Margrethe Wulf [1664-1751], som var blitt gift med justisråd og landsdommer Mathias Rosenvinge til Ørbækslund på Fyn: se både HOLBEK og DANSKE HERREGAARDE «Ørbæklunde»]), kammerjomfru hos dronning Sophia Amalia av Danmark fra 1654 - eller før - til hun ble gift, nemlig med den daværende bryggerhusskriver Johannes Wulff (1. mai 1635 Nyborg-1673), senere admiralitetsassessor, den 28. sept. 1660. Han var en sønn av Knud Wulff, apoteker og rådmann i Nyborg, og Tyre Matzdatter Ravn: se BREJL «Nyborg», # 70, hvor det fremgår, at apoteker og RÅDMANN i Nyborg Knud Wulff også hadde en sønn, mag. Cornelius Wulff, rektor ved latinskolen i Nyborg, som døde før ham, og at han fraskrev seg arv og gjeld etter denne avdøde sønn: se Svend Larsens artikkel av 1955: «Kaste nøglerne paa graven»! (Fortsettes!)

RASBØL:1999•••#NB 1:Ovennevnte Mathias HENRIKSEN ROSENVINGE (~ Anna Margrethe Wulff) var en sønn av Henrik Jørgensen Rosenvinge ( ) og Mette Jensdatter Mule (av Odense) (1627-etter 56) i et utenomekteskapelig forhold. Hun var en datter av Jens Hansen Mule (M. av Od.) (1564 Odense-1633) (og 2. hustru Anna Willumsdatter [1602-52]), som hadde vært enkemann etter (~ 1605) Else Hansdatter Dinesen (1560-1623) (mor: ELSE CLAUSDATTER HALVBJØRN), som 1. gang hadde blitt gift i 1582 med Niels Jespersen (1578-22. nov. 1587), biskop i Fyn, og 2. gang med Didrik (Didrich) Fuiren (+ før 1605 i Odense) (se HOLBEK), gullsmed i Odense (som laget Cristian IVs krone). Men nå hadde denne Henrik JØRGENSEN ROSENVINGE (ca. 1615-29. des. 1673 Odense) også en hustru (~ 1640), Maren Hansdatter (ca. 1619-95), som var en datter av Hans Ebbesen (Assens-1641) og Karen Lauridsdatter Seeblad (etter 1587-1639) (ikke i DAA:1914, s. 448), datter av Laurids KNUDSEN SEEBLAD (og [~ 1587] Marine Baggesdatter [1563-1602]), som var en sønn av Knud Jørgensen Seeblad (1512 Lübeck-80 Odense) og (~ 1550 i Odense) Karen Carstensdatter Rickertsen (1535 Flb.-79 Odense): se litteraturlisten her ovenfor under Kjellander:1986/88!, hovedtekst og det 1. og 2. NB! En henvisning som passer så desto bedre, da Henrik JØRGENSEN ROSENVINGE var en sønn av Jørgen Mogensen Rosenvinge og Karen RICKERTSDATTER SEEBLAD, hvis mor var Lisbeth OLUFSDATTER BAGER!

• °°°Rasmussen, Provst Axel: «Østerlarsker Sogns Gaardejere VII», i: Bornholmske Samlinger 30te Bind (Rønne 1945), bl.a. «Aagaard», s. 53f!

• °°°Reincke, Heinrich: «Verwandtschaftliche Verflectungen der führenden Geschlechter Hamburgs und Lüneburgs», i: Zeitschrift für Niedersächsische Familienkunde, Herausgegeben durch die Zentralstelle für Niedersächsische Familienkunde, e. V., Verlagsort Hamburg, Heft 1, Januar 1955, 30. Jahrgang, s. 1-8 - med s. 6-8 «A n h a n g / Stammfolge der Familie Miles in Salzwedel, Lüneburg und Hamburg und ihrer Gesippten»! - S. 2: «Das klassische Beispiel unseres Themas sind die • M i l e s • oder Ridder, in Hamburg noch heute bekannt durch die Kersten-Miles-Brücke. Es ist mir nach uendlichen Mühen gelungen, den Knoten zu entwirren, wobei sich herausstellte, daß sowohl Büttner und Reinecke [se REINECKES noe feilaktige, men allikevel interessante «Kersten Miles und seine Sippe» i Jahrbuch der Gesellschaft Hamburgischer Kunstfreunde 1904, s. 19ff = nettside «34 av 130»ff] in Lüneburg wie Schröder und Buek in Hamburg in die Irre gegangen waren. Die Schwierigkeit liegt einmal darin, daß immer die gleichen Vornamen Johann, Hinrich und Kersten wiederkehren, so daß es oft fast unmöglich erscheint, die verschiedenen Persönlichkeiten auseinanderzuhalten. Zum anderen gibt es wohl keine zweite Familie, die sich unter so vielen verschiedenen Zunamen versteckt wie diese. Die Miles, Militis oder Riddere erscheinen nämlich auch unter den Namen von Stendal, von Gardelage, von Salzwedel und Godeconis (Godonis, Gödeken), im ganzen also ein volles Dutzend verschiedener Bezeichnungen, die teils mit bestimmten Familienzweigen verbunden sind, teils aber auch bei derselben Person nebeneinander vorkommen.» La dette megetsigende sitat være nok på dette sted, om ca. 5 år er man nådd frem til utløpet av syttiårsfristen for forfatter-rettighetene til den i 1960 avdøde Heinrich Theodor REINCKE og HELE denne særdeles interessante artikkel kan bli fritt tilgjengelig for ALLE historie-interesserte ved endelig å kunne bli lagt ut på nettet! På s. 7f i stamtavlen omtales Bertrammus (Beteco) Luscus (Schele) (+ 1320), borgermester i Hamburg, som ble gift før 1294 med Margaretha (Gretha) Miles (se litteraturlisten her ovenfor under Lappenberg:1842), søster av Nicolaus Miles i Hamburg, nevnt 1301-22, domherre, og Johannes Miles I senior i Hamburg, rådsherre nevnt 1303-06, som ble gift i 1303 med Ermgardis (Emeke) de Monte, datter av borgermester Johannes de MONTE II (+ 1328) og Hedewig (Heseke) NN samt ~ 2. gang i 1311 med Nicolaus Fransoyser (+ 1361) (se tysk Wikipedia «Nicolaus Fransoyser»), borgermester i Hamburg. Og denne lille søskenflokks foreldre var Johannes MILES I. senior i Hamburg, rådsherre 1283, borgermester 1288-1328, som var gift 2 ganger (med 2 søstre), nemlig 1. gang med Margaretha de Groninge, datter av borgermester Lambertus de GRONINGE i Hamburg (+ 1287) og Margaretha Esich (+ før 1319), datter av borgermester Bertrammus ESICI; og 2. gang med søsteren Lutburgis (Lubbe) de Groninge! Se tysk Wikipedia «Liste der Hamburger Bürgermeister» (som dessverre IKKE er en fullstendig liste m.h.t. middelalderen pr. 29/4 2025. - Men viktigst her og nå: Johannes MILES I seniors brorsønnesønn, Johannes V Miles i Hamburg (+ 1359), rådsherre 1334, borgermester 1343, var også gift 2 ganger (men ikke med 2 søstre), nemlig 1. gang ~ med Gerdrut de Monte, datter av rådsherre 1286 og borgermester i Hamburg 1289 Johannes de MONTE II (+ 1328) (se litteraturlisten her nedenfor snart under Reincke:1956); og 2. gang i 1351 med Gerdrut Tholner, datter av borgermester i Hamburg Bertrammus THOLNER (+ 1350). - Han fikk 7 barn, hvorav det 3. var den 3 ganger gifte rådsherre og borgermester Christianus (Kersten) III. Miles (se tysk Wikipedia «Kersten Miles») og det 4. var Wernerus II Miles, nevnt 1359-1427 i Hamburg, domdekan 1379-1415, domprost 1417-27 - og 1417 på konsiliet i Konstanz: kong Sieg(i)munds kapellan! Se tysk Wikipedia «Sigismund (HRR)». Og ovennevnte storebror, Christianus (Kersten) III MILES, hadde en datter, Reimburgis (Reymeke) Miles nevnt i Hamburg 1400-29, som ble gift med Albert(us) Geverdes, med hvem hun ble stammor til familiene v. Spreckelsen, Barscampe og Lesemann, (s. 3:) «die in zahlreichen Hamburger Ahnentafeln vorkommen»!!

• °°°Reincke, Heinrich: «Das Geschlecht der vom dem Berge (de Monte) in Hamburg • Ein Beitrag zu Geschichte und Wesen des Patriziats», i: Zeitschrift für Niedersächsische Familienkunde, Herausgegeben durch die Zentralstelle für Niedersächsische Familienkunde, e. V., Verlagsort Hamburg, Heft 4, Juli 1956, 31. Jahrgang, s. 81-94 (med avsluttende «Stammfolge der Familie de Monte (v. d. Berge) in Hamburg» på s. 93f, ja, se mye av denne genealogi fremstilt ganske så grundig - om enn ikke fullstendig - her rett ovenfor i nærværende litteraturliste under Reincke:1955! (Fortsettes!)

• °°°Reinecke, Wilhelm: «Lüneburgs ältestes Stadtbuch und Verfestungsregister» (Hannover und Leipzig 1903). Under «Einleitung» på s. LII finnes en oppramsing av navn, som har sitt opphav i egenskaper, opplyses det for én gangs skyld helt KORREKT, at «Luscus» betyr «der Einäugige», altså «Schele»; - vel: «den Énøyde» er egentlig satt i klammer, men meningen er klar: se dér)!

• °°°Reinecke, Wilhelm: «Geschichte der Stadt Lüneburg.» Zwei Bände. Lüneburg 1933 (Nachdruck: Neubauer, Lüneburg 1977).

• °°°Reitzel-Nielsen, Erik/Ola Fenger (medutgiver): «Danske Domme 1375-1662» I-VIII (1978-87)!!

• °°°Riediger, Hans: «Die Bevölkerung des urholsatischen Kirchspiels Bramstedt vom Beginn des 30jährigen Krieges bis zum Ende des Nordischen Krieges» (Hamburg 1837)!

• °°°Riemer, Dieter: «Die Erben der Billunger — neue Erkentnisse?», Sondertruck aus: Jahrbuch der Männer vom Morgenstern 98 (2020), s. 113ff (f.o.m. nettside «7 av 44»)! I denne artikkelen blir særlig Günther Bock: «Adel, Kirche und Herrschaft. Die Unterelbe als Kontaktraum im europäischen Kontext des 10. bis 13. Jahrhunderts» (Münster 2018) (se note 2 på s. 113) kritisk gjennomgått. Flere nye synspunkter.

• °°°von Rosen, Wilhelm: «Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse» I • 2. bind (Rigsarkivet 1983)

• °°°Rosenkrantz, Palle (red.): «Det Kongelige Danske Hof (1863-1937) og Statsraadet (1660-1937) • Indledning og Biografier 1864-1912» (med innledende «historisk oversikt» over de tidligere danske kongehoff) (Arthur Jensens Forlag 1937)!

• °°°Rüthning, Gustav: «Oldenburgisches Urkundenbuch/Urkundenbuch der Grafschaft Oldenburg», Bd. 4 (1928) «Klöster und Kollegiatkirchen/Kloster Hude», s. 158: # «361. 1314 Dezember 9, V. Idus Decembris. Die Grafen Johann und Christian von Oldenburg und Delmenhorst schenken (donavimus et libere dimisimus) dem Knappen Bernhard von Bardenfleth, Gotfrido notario in Oldenburg ac Thiderico Lusco filiis suis, 11 Ruten Land (undeeim linealium seu virgulatarum terre dictarum roden) in Hekeln in der Gemeinde Berne (sitarum in Hekelincge), die der Knappe Johann von Depenvlete [se !!] von den Grafen zu Lehen gehabt hat. Die Grafen siegeln mit einem Siegel. / Or. OLA. Kloster Hude. Das Siegel an.» Og # «363. Delmenhorst. 1315 Februar 23./ Die Grafen Johann und Christian von Oldenburg und in Delmenhorst beurkunden, daß Bernhard von Bardenfleth und seine Söhne Gottfried der Schreiber [s. 159:] (scriptor) und Dietrich im Tausch für 11 Ruten in Hekeln, die sie für 111 Mark Bremisch von Johann von Depenfleth [!!] gekauft haben. Die beide Grafen und Gottfrued scriptor und Thidericus Luscus siegeln. / Or. OLA. Kloster Hude. 4 Siegel hängen daran, das 4. beschädigt.» Ifølge Hans Jürgen Gievers på Geneanet var Dietrich v. Bardenfleth gen. Luscus (~ Mechtild von Lienebrock [+ etter 1353]) en sønn av Bernhard v. BARDENFLETH (og NN v. Line), som var en sønn av Johann v. Bardenfleth (/1240-) og NN Schele (ca. 1247-). Og Mechtild v. LIENBROCKS sønn var Conrad v. Bardenfleth, som ble gift før 1353 med NN. Vel; jfr. MUSHARD-STAMTAVLER s. 91-99: lenke finnes på denne GENi-nettside «Johann von Bardenfleth» ved Miriam Goijaerts-Kuit av 13. nov. 2022! Se forøvrig dansk Wikipedia «Bardenfleth»; og se tysk Wikipedia «Engelbert Johann von Bardenfleth»: Han var gift med Metta Catharina v. Issendorff; og han var en sønn av Addo v. BARDENFLETH (1632-92) og Anna Margaretha von Schade (1614-1719) og altså en bror av bl.a. den danske generalløytnant Johann Friedrich v. Bardenfleth (1674-1736): se dansk Wikipedia «Johan Frederik Bardenfleth (1674-1736)»! Han ble gift 1. gang den 19. november 1724 med Georgette Henriette Dorthe rigsfriherreinne von Goertz (1708 - 30. juni 1787), som var en datter av den holstein-gottorpske minister Georg Heinrich von GOERTZ (1668-skandaløst henrettet den 19. feb. 1719) (se norsk Wikipedia «Georg Heinrich von Goertz» (også med ref. til svensk bio.-lex.-artikkel); se også litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) - eller snarere straks etter denne - nemlig under «REFERANSER», det 2. NB, hvor mer eller mindre skjulte slektssammenhenger - særlig i danske leksika - avsløres: bl.a. EYBEN/GOERTZ(GÖRTZ)/BONAR/BARDENFLETH/BASSEWITZ-genealogi) og Christiana Magdalena von Reventlow. Efter å ha blitt separert fra henne ble han 2. gang gift den 31. oktober 1731 med hoffrøken hos dronning Sophie Magdalene, Sophie Amalie Bonar (25. juli 1704 - 28. juni 1760), datter av general Jacob Peter BONAR (1659 i Bremen Stift-1717) (se dansk Wikipedia «Jacob Peter Bonar») og Lisabeth Amalia Schenck von Winterstedt, som fortsatt levde i 1755!

• °°°Rørdam, Holger Fr.: «Nogle Præstebiografier. 1. Johan Mathias Hammerich / 2. Povl Danchel», i: Kirkehistoriske Samlinger, 4. Række (Kbh. 1889-91), s. 91ff. og 97ff.

• °°°Rørdam, Holger Fr.: «Dr. theol. Mads Jensen Medelfar, Biskop i Lund» , i: Kirkehistoriske Samlinger, 4. Række, 5. Bind (Kbh. 1897-99).

• °°°Schadendorf, Jan-Uwe: «Alt-Bramstedt»!

• °°°Scheel, Jørgen: «Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie» (Oslo 1948). Se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) og drøftelse dér av Olesens smålige forvrengniger av dette stensiltrykks s. 22f. Denne stensilerte publikasjon er kanskje beskjeden i sin form, men dens mange verdifulle opplysninger er samlet inn med en redelig forskers glede og skarpsinn, som punkterer det meste av Olesens sprekkferdige ironi så snart man istedenfor å lese om Jørgen Scheel, selv leser denne hans informative publikasjon. Og takk til Nasjonalbiblioteket for å ha skannet dette stensiltrykk! I det hele tatt har enhver historisk interessert leser svært mye å takke biblioteker over hele verden for, alle de skannede bøkene, digitaliserte, tidligere nedstøvede, eldre URKUNDESAMLINGER - osv. - nå plutselig LETT TILGJENGELIGE for alle som ønsker å sjekke ut selv hva man egentlig allerede sitter inne med av historisk kunnskap. De FLESTE arkivarer har jo gjort en utrettelig jobb med å samle inn dokumenter og sortere disse, for så å publisere sine funn på den éne eller annen måte, men aldri før i historien har en større tilgjengelighet av all denne litteratur vært rådende - som nå i vår stadig unge, digitaliserte tidsalder!

• °°°Scheele, Dipl.-Ing., Oberbaurat Hans: «Die von Scheele zu Necklade auf Rügen», i: Der Deutsche Roland, Vol. 17 (Berlin 1929), s. 107-115! - S. 107: «Im Jahre 1622 (19. 5. 1622) stellte Kaiser Ferdinand II. dem Begründer dieses Zweiges unserer Sippe Joachim von Scheele, fürstlich pommerschen Rat und Amtmann zu Philippshagen und Agnesendorf (Halbinsel Mönchgut auf Rügen) auf Neklade und Jütersow (bei Bergen auf Rügen) einen Adelsbrief aus… / In dem Adelsbrief heißt es, daß dem Joachim Scheele — er wird Joachim Schiele genannt — „D e r • A d e l • d e r • v o n • s e i n e n • n ä c h s t e n • V o r e l t e r n • a u f • e i n i g e • Z e i t • n i c h t • g e f ü h t • s e i, e r n e u e r t • w u r d e“. Das damals verliehene und dort beschriebene Wappen ist gespalten, vorn in Blau ein goldener, gesichteter Halbmond, hinten in Gold eine halbe an der Teilung stehende blaue Lilie. Auf den Helme mit blaugoldener Decke das Wappenbild. Dieses Wappen ist später übermalt worden … / … Joachim von Scheele hat also offenbar selbst in den vom Kaiser Ferdinand II. vollzogenem Wappenbrief das Bild des Kopfes und Halses einer Hindin (Hirschkuh) eingefügt, das Bild sein Berühmter Oheim Joachim von Scheele der schwedische Reichsadmiral führte und mit dem das adkige Geschlecht der Scheeles auf Gustelitz, einem nur eine halbe Stunde von Joachims Wohnsitz Neclade entfernt liegendem Gute, seit Jahrhunderten siegelten.» Se tysk Wikipedia «Joachim Scheel», denne biografi over den svenske RIKSADMIRAL! Bemerk SÆRLIG, at «ein Balzer Scheele nach 1630 im Besitz eines Teils seiner finnischen Güter war»! Dennes etterkommere kalte seg senere Sahrakorpi, den finske oversettelse av Scheele. Se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Seeberg-Elverfeldt:1986, det 4. NB! Óg: at det er sikkert, at Joachim Scheels yngre søster Anna Scheel (153-etter 1596) ble stammor for familien von Gottberg. - S. 108: Abstammung. / Wir wissen aus zahlreichen Quellen, daß der Begründer der geadelten Neklader Linie Joachim Scheele aus Wiek auf Wittow/Rügen stammte, wo sein Vater Johannes Pastor war. Aber schon der Name seines Großvaters ist uns mit Bestimmtheit nicht überliefert. Über die Eltern des Pastors Johannes Scheele gibt es drei Variationen. — Nach einer Angabe in einer Leichenpredigt für eine Enkelin des Wieker Pastors, also einer Base des Jiachim, Lucia Wessel, vermählt mit dem Pastor Jacob Runge in Gingst auf Rügen war Joachims Großvater Bürger in Tribsees, sein Urgroßvater ebenfalls dort Bürger. Genaues hierüber zu ermitteln, wae nicht möglich, da in Tribsess bei einem großen Brande zu Anfang des 18. Jahrhunderts Kirchenbücher und Archivalien vernichtet sind. / Nach einer anderen Version, die sich im Handbuch des preußischen Adels Teil II S. 514 findet, war Joachims Großvater Georg Martin Scheele, 1523 Rar und Geheimschreiber des Herzogs von Pommern-Stettin, + 1564, und seine Großmutter Agnes Gircke, Tochter von Johannes Gircke aus hinterpommerschem Geschlecht; sein Urgroßvater hieß Martin Scheele, der etwa 1498 Kanzler des Apollonia Podewils. Diese zweite Filiation erscheint sehr zweifelhaft, da es nach Angabe namhafter Kenner [man får dog håpe, at det siktes til de frimurere Lisch og/eller Fehling] der pommerschen Fürstengeschichtw 2 Räte oder Kanzler des Namens Scheele nicht gegeben hat; jedenfalls sind sie nicht als Mitzeichner, auch nur einer der vielen Urkunden ihrer Zeit bekannt geworden. / Die dritte Überlieferung über Joachims Abstammung findet sich in einer familiengeschichtlicher Handschrift des Dr. med. J. Scheele aus Köslin vom Jahre 1782, von der mehrere Abschriften existieren. Hiernach soll Joachims Großvater Adam Scheele, Prediger in Rendsburg gewesen sein, der 1474 geboren ist und 1530 verstarb. Seine Großmutter soll Anna Amalia Lingen gewesen sein. [Se litteraturlisten her ovenfor under Höft:1888!] Sein Urgroßvater soll Nicolsus geheißen haben. Er war Kaufmann in Hamburg und Rostock und vermählt mit einer Kaufmannstochter aus Lübeck. Dessen Grabstein will Dr. med. H. Scheele 1771 noch in Rostock gesehen haben; jetzt ist er nicht mehr. Vorhanden. Diese dritte Überlieferung hat das wahrscheinlichste an sich, die sich nicht jemand aus den Fingern gesogen haben kann. Tatsächlich lebte in Rostock um die genannte Zeit eine verhältnismäßig vermögender Kaufmann Nikolaus Scheele (Clawes Schele), der etwa 1530 starb. Joachims, des Begründers des Neklader geadelten Linie, Vater Johann ist um 1519 bzw. 1526 geboren und war bei den Tode seines Vaters Nikolaus also nach Tribsees gebracht haben, das damals dem katholischen Bischof von Schwerin unterstand. Dort kam Johann auf die von den katholischen Geistlichen betriebene Lateinschule. Als dort das Licht der Reformation eindrang, wird Johannes Scheele einer der ersten gewesen sein, der die Kirchenverbesserung freudig willkommen hieß. Nikolaus Scheele soll einen Bruder gehabt haben, der unter dem Namen Johann VII. den Bischofstuhl in Lübeck bestieg und als Vertrauter des Kaisers Sigismund berühmt wurde. Da nach anderen niedersächsischen Quellen der Lübecker Bischof aus Hannover (Stadt) stammt, so würde die Würzel unserer Sippe nach Niedersachsen führen.» Nå var nok ikke Johannen Schele Bischof von Lübeck (1396-1439) og Clawes (Nicolaus) Sch(e)le (+ ca. 1530) i Rostock (~ NN fra Lübeck) BRØDRE, men de kan ha vært svært nære slektninger - og særlig forbindelsen til Rostock gjør denne, av Hans SCHEELE beskrevne, «3. varianten» av en familietradisjon til den absolutt mest interessante!

• °°°Scheele, Max: «Johann Schele, Bischof von Lübeck 1420-39, Herkunft, Leben und Wirken», i: Genealogisches Jahrbuch. Hg. von der Zentralstelle für Deut. Personen- und Familiengeschichte zu Berlin. Band 15, 1975 (Neustadt a. d. Aisch), s. 91-136. S. 133ff (fete typer ved A.S.): (Denne oppføring er stadig UNDER ARBEID, men kan sees i sin helhet i «Maktens Genealogi»! «Am 25.6.1439 wurde Papst Eugen IV. in der 34. Session abgesetzt. An dieser Sitzung nahmen die Gesandten aus Protest nicht Teil. / [S. 134:] Das Konzil beschloß, Bischof Johann Schele von Lübeck an den König Albrecht zu schicken. Er hatte sowieso vor dem König Bericht zu erstatten, so beschloß das Konzil ihm einen entsprechenden und erläuternden Auftrag mitzugeben. Nach dem 27.6.1439, wo er zum letzten Mal beim Konzil in amtlicher Tätigkeit auftrat, hat er sich zu König Albrecht mit seinen Kaplan Winken begeben. Es wurde seine letzte Reise für Kirche und Reich. Die Nachricht vom Konzil, von der Absetzung des Papstes erreichte den König am 10.7.1539, die für ihn geradezu eine Schreckensnachricht war. In der Nacht vom 21.-22.7.1439 traf der Lübecker Bischof in Wien ein und meldete: ‚der Papst ist abgesetzt, und ich will zum König, um zu versuchen, ihn nach Basel zum Konzil zu bringen’.» Her kalles Scheles kapellan for «Winken». Dette er en en slurvefeil av Max Scheele eller snarere en alternativ skrivemåte av navnet; når kapellanen snart omtales ved sitt fulle navn, er det som «Bernhard Wineken»! Dessuten heter det i Lichnowsky-regest # 4447 (fete typer ved A.S.): «1439. 20. August. In Feldlager zu Kisdi an der Theiss. K. Albr. Vollmacht für Mgr. Bernhard Wineken, Praepos. in Barisysel [se dansk Wikipedia «Barvidsyssel»] im Schleswigischen, 12 öffentl. Notare zu creiren. k. k. g. A.»: se om WINEKEN! Og se «The map is made by professor Johannes Steenstrup (died 1935) for use in Danmarks Riges Historie (1900) and is in Public Domain because of the age» (KART)! - Men så avgjøres identifikasjonen positivt av Aage Dahl i dennes «Haderslev Bys Præstehistorie» (Kbh. 1933) på s. 2 under overskriften «1 HADERSLEV PROVSTI A. KATHOLSKE PROVSTER»: «12.144. [altså på 1440-tallet] Bernhardus Winecken. (Eg. Wyncke [eller altså: Wÿneken!]) / Dekan Petri K. & Aleksandri K. Asschaffenburg [!!], entl. før 20/3 1449.» (Se SLÆGTSBIBLIOTEK; se dessuten tysk Wikipedia «Liste der Dekane des Kollegiatstifts St. Peter und Alexander in Aschaffenburg»!) Han ble etterfulgt 20. mars 1449 (-1466) av Albert Krummendieck (se dansk Wikipedia «Albert Krummedige»), som ble tysk kansler i hertugdømmene og 1466 enstemmig valgt til biskop i Lübeck. (Se SKANNING.) – Et par avsnitt senere skriver Max Scheele på s. 134: «Am 20.8.1439 bestätigte der König ihm seine Rechte, Privilegien und Freiheiten des Bistums Lübecks, er nahm sie in seinen und des Reiches Schutz. Am 23.8.1439 wurde ihm eine weitere Bitte erfüllt, indem er die Privilegien und Rechte der Stadt Hannover, seiner Heimatstadt, und des Klosters Rheinfeld bestätigt erhielt. Am 24.8.1439 übergab der König die Insignien seines Ordens für den Herzog Adolf von Schleswig. / Wie aus den Regesten von Lichnowski zu ersehen ist, wurde am 10.7.1439 dem Neffen des Bischofs, Brande Schele, die Aufnahme in den Orden ‘cum crucis signo’ [se keiser Sigismund-reg. # 76] mitgeteilt, und in Anbetracht der Verdienste seines Oheims, des Bischofs Johann Schele, hatte König Albrecht II. ihm eine ‘titera familiaritatis’ erteilt. Am 14.7.1439 erhielten der Bischof und sein Neffe zusammen [s. 135:] eine Wappenbesserung [!!] im Feldlager an der Theiß (lt. Regesten Lichnowski nr 4407, 4412, 4440). [Se spissartikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»! Se dessuten {om det habsburgske hus generelt} HABSBURGER.NET ; og {m.h.t. kilder} REGESTA IMPERII!] / Um diese Zeit muß im königlichen Lager die Pest ausgebrochen sein. Hans Ammon gibt als Todesursache für Johann Schele Ansteckung infolge Pest an. Dies trifft zu, denn auch König Albrecht II. starb nur wenige Tage später an der gleichen Todesursache. Nicht zutreffend aber ist das Todesdatum; es soll der 8.9.1439 irgendwo auf dem Wege zwischen Kisdy und Wien gewesen sein. Dies kann nicht zutreffen, denn nach diesem Datum wurde er noch in Kisdy mit dem Abt des Schottenklosters von Wien gemeldet. König Albrecht II. starb am 27.10.1439 an den gleichen Symptomen. Wenn man also folgert, daß Johann Schele sich bei König Albrecht bzw. umgekehrt an der Pest infiziert hat, so ist anzunehmen, daß beide auch zur gleichen Zeit gestorben sind. Dies wäre der Monat Oktober 1439. Am 1.10.1439 ist Bischof Schele [se tysk Wikipedia «Johannes Schele»; – men da mitt forsøk på å bringe mere – og mere sannferdig – informasjon inn i denne artikkel, er blitt ødelagt den 12. mars 2021, se den fjernede tekst her nedenfor snart i NB 5!] noch in Kisdy anwesend [!!] mit dem Bischof Leonhard von Passau [se nedenfor snart anmerkning 1], dem Abt Johann von den Schotten in Wien [2], Propst Georg in Klosterneuburg [3], Johann von Eyck [4] und Theoderich Elbracht [5]. Es ist anzunehmen, daß der Chronist, da er viele Einzelheiten gar nicht kannte und im Durcheinander der Pestsituation sich um einen Monat geirrt haben muß. Somit wäre der Todestag für Johann Schele am 8.10.1439 und nicht schon wie irrtümlich angenommen wurde der 8.9.1439.» Her kan man først bemerke følgende 5 noter eller anmerkninger: 1) Biskop Leonhard v. Passau: se tysk Wikipedia «Leonhard von Laiming». 2) Abbeden «Johann von den Schotten in Wien» = Johann V (som abbed) von Ochsenhausen (som ble etterfulgt i 1446 av Martin von Leibitz: se tysk Wikipedia «Martin von Leibitz»): se også tysk Wikipedia «Liste der Äbte des Schottenstifts»; se dessuten SCHOTTEN.HYPOTHESES «Johannes von Ochsenhausen», hvor det bl.a. fremgår: «Nachzugs aus Irland gestattet Papst Martin V. am 17. Jänner 1418 auf Bitten des österreichischen Herzogs Albrecht V. (später König Albrecht II.), dass auch andere als Iren (de Scotie et Ybernie) in das Wiener Schottenkloster aufgenommen werden dürfen». 3) Prosten Georg i Klosterneuburg: se tysk Wikipedia «Georg Muestinger». 4) Johann von Eyck: se tysk Wikipedia «Johann III. von Eych». Og 5) Theoderich Elbracht, som i annen sammenheng omtales – i hvert fall noe senere – som korherre til Aschaffenburg [!] og keiserlig gesandt: se GOOGLE.NO! Videre er den aller viktigste kildesamling for de aktuelle forhold: «Regesta Imperii XII ALBRECHT II. 1438–1439 bearbeitet von Günther Hödl» (hvilken bearbeider, forøvrig, var en aktiv høygradsfrimurer: se FREIMAURER-WIKI «Bosnien und Herzegowina», hvor det bl.a. opplyses: «Special appreciation was expressed to honourable brother Günther Hödl, who was at the time a Grand Master Assistant and a Representative of the Grand Lodge of Austria.» Så følger en illustrasjon av et frimurersmykke, som videre omtales på tysk: «Bijou der Loge Günther Hödl [!] in Sarajewo: Diese Loge wurde 2013 gegründet. Wie im Text der beiden bosnischen Freimaurer bestätigt wird, war der Kärntner Freimaurer Günther Hödl [+ 2005] ein entscheidender Koordinator und Motivator für die Gründung einer neuen bosnisch-herzegowinischen Freimaurerei. Bruder Hödl war Historiker und mehrmals Rektor der Universität Klagenfurt.») - Dette 12. bind av verket utkom i 1975, det samme år som Max Scheeles artikkel, og om den høyt lovpriste historiker selv: se tysk Wikipedia «Günther Hödl». Men sannsynligis er lite blitt sagt om en bemerkelsesverdig mangel i forbindelse med regest # 1171 av 1. okt. 1439, som nemlig er blitt utelatt av bokens «Register der Orts- und Personennamen» på s. 321 under «Johannes Schele, B. von Lübeck (1420–1439)» og de forøvrig mange henvisninger til Lübeck-bispen der! Se DIGITALE SAMMLUNGEN «Seite 288»!! Se SKANNING! Se videre tysk Wikipedia «Albrecht II. (HRR)». (Portrettet av kongen er malt av en ukjent og avfotografert av Kunsthistorisches Museum i Wien: se FILE.) Se også REGESTA IMPERII «Quellenforschung»! Se regestene 1438-39 samlet av Günther Hödl! (Se også tysk Wikipedia «Johann Friedrich Böhmer»!) De to viktige regestene # 433 («1438 November 2, Görlitz / Albrecht bestätigt J o h a n n e s S c h e l e, B. von L ü b e c k, alle Lehen und Regalien») og # 434 («1438 November 2, Görlitz / Albrecht bestätigt die durch J o h a n n e s S c h e l e, B. von L ü b e c k, vorgenommene Belehnung des Hzgs. Adolf von S c h l e s w i g, Gf. von H o l s t e i n, mit der Grafschaft Holstein und der zugehörigen Herrschaft Stormarn») kan sees i DIGITALE SAMMLUNGEN! Og klikk her gjerne videre til den nærliggende regest # 468: «1438 November 13, Görlitz / Albrecht erteilt den Bischöfen L e o n h a r d von P a s s a u, J o h a n n e s S c h e l e von Lübeck und P e t e r von A u g s b u r g sowie K o n r a d von W e i n s b e r g und Dr. J o h a n n e s von E i c h wie in Nürnberg auch für das Konzil von Basel die Vollmacht, in seinem Namen zur Beseitigung der Streitigkeiten zwischen dem Konzil und P. (Eugen IV.) zu verhandeln.» Se tysk Wikipedia «Konrad IX. (Weinsberg)»! Her står det bl.a. om den orden, som biskop Johann av Lübeck og nevøen Brande Schele senere – i 1439 – ble opptatt i (fete typer ved A.S.): «Die hohe Wertschätzung seines Dienstherrn drückte sich in der Aufnahme Konrads in die exklusive ritterliche Gesellschaft zum Drachen (bzw. Gesellschaft zum Lindwurm) aus, die 1408 von König Sigismund und seiner Gemahlin gestiftet worden war und der zu Sigismunds Lebzeiten nur 24 Vollmitglieder angehörten (darunter Oswald von Wolkenstein).» Og som Wikipedia-artikkelen uttrykkelig hevder (se evt. igjen tysk Wikipedia «Drachenorden»), var det her snakk om en katolsk, adelig orden: «Der Drachenorden (lat. Societas Draconistarum, ital. Ordine del Drago[ne], ung. Sárkány Lovagrend, rum. Ordinul Dragonului, serb. Витешки ред змаја) war ein 1408 gegründeter katholischer Adelsorden.» Se dessuten Albrecht II-regest # 1073 ved Günther Hödl (her i Hödl:1975, s. 249:): «1439 Juli 10, Ofen / Albrecht nimmt auf Bitten B. Johannes Scheles von Lübeck dessen Neffen Brande S c h e l e aus Hannover in den Drachenorden auf. Dat. Bude decima die iulii a. d. 1439 (so RRM). KU.: Rex. Theodericus (so RRM). / RRM: fol. 65 [liten v høyt plassert]v. / Druck: Kollern. 375. Reg.: Lichnowsky-Birk 5, n. 4407 [!]. Lit.: Hödl, MIÖG 75 (1967) 61.» Når man så sammenligner de to regestene, så er det tydelig at frimureren Hödl tilslører noe vesentlig i den regest ved Lichnowsky, som han altså selv viser til, nemlig at kong Albrecht opptok Brande Schele (fete typer ved A.S.:) «in die Gesellschaft des Drachen cum crucis signo desuper auf»: se nærværende litteraturliste (altså i «Maktens Genealogi») her ovenfor under Hödl:1978!! Her følger Lichnowsky-regest # 4407 avfotografert! – Bemerk videre lenkene i Wikipedia–artikkelen om kong ALBRECHT II, at dennes lite kjærlige svigersønn, Wilhelm III (kalt «Den tapre») hertug av Sachsen (1425-82 Weimar), giftet seg 2. gang med sin elskerinne Katharina von Brandenstein, datter av Eberhard v. BRANDENSTEIN og Jutta v. Wangenheim: se GENEAGRAPHIE.COM «Familygroup»! (Jutta v. WANGENHEIMS brorsønn Lutz IX v. Wangenheim ble gift med Anna v. Erffa, hvis bror, Hans v. Erffa d.Ä. [før 1420-etter 1450], ble gift med Elisabeth v. Plesse, som 2. gang ble gift med Raban II v. Boineburg gen. v. Hohenstein [+ 1465]: se her nedenfor snart under NB 3!) Dessuten er det interessant hva Max Scheele også skriver på s. 135: «So starb Johannes Schele, Bischof von Lübeck, Gesandter Kaiser Sigmunds und König Albrechts, der nur wenige Tage nach ihm, am 27.10.1439 in Netzelmy bei Komorn, verstarb. / Bernhard Wineken, sein Kaplan [!], bettete den Leichnam auf einen Wagen und geleitete ihn nach Wien ins Schottenkloster, wo er auch bestattet wurde.» Denne kapellan Bernhard Wÿneken (se Heidenreich:1987, da nemlig hele kapellanens slekt omtales i «Warburger Stammtafeln», tavle 291 «Wÿneken», samt i samme verks 1. del, s. 174-176, under overskriften «291 Wyneken / Patrizische Ratsfamilie in Warburg und Höxter mit den Zweigen Ortwein [!] und Wyneken. 1300–1600») var født i 1399 som en yngre bror (samt navnebror) av Bernhard (se følgende nettside, hvor denne Bernhard nevnes: GENEALOGIEONLINE «Stamboom Jansen») og var «Stud. 1417 Erfurt, Canon. Dekan in Aschaffenburg» – og som nedstammet bl.a. fra Bernhard v. Oesede gjennom sin mor, Gertrud v. Nörde, datter av Dethard IV v. NÖRDE (og Mette v. Borgentreich!), sønn av Dethard III v. NÖRDE og Mette v. Asseln, som var en datter av Amelung I v. ASSELN og NN v. Amelunxen, som var en datter av Konrad IV v. AMELUNXEN (og Hildegard NN: se atter GENEALOGIEONLINE.NL), som nemlig var en sønn av Konrad III v. AMELUNXEN (se tysk Wikipedia «Amelunxen (Adelsgeschlecht)») og NN v. Papenheim, datter av Ludolf III v. PAPENHEIM (se tysk Wikipedia «Rabe von Pappenheim») og NN v. Oesede, datter av Bernhard III v. OESEDE (og NN v. Büren, datter av Bertold I v. BÜREN), hvis bror, Bernhard IV EH. v. Oesede, ble gift ca. 1225 med Regelindis grevinne av Paderborn: se igjen GENEALOGIEONLINE.NL!! – Det kan videre argumenteres for, at den ovennevnte våpenforbedring kan dreie seg om enten ørn- og lilje-våpenet til slekten Scheel(e) – eller Hamburg-våpenet! Sistnevnte våpen (med slangen tolket som «Kriech»-drage: se tysk Wikipedia «Drache (Mythologie)») kan sies å spille på den såkalte «Drageorden» og førstnevnte våpen kan selvfølgelig spille på våpenSKJENKEREN, hvilket kommer frem best i denne norske Wikipedia-artikkel om ham (med ørnevåpen): se norsk Wikipedia «Albrecht II. av Det tysk-romerske rike»! ØRN/LILJE-VÅPEN; og KRONET BLÅ SLANGE/3 SØLVLILJER-VÅPEN.

SCHEELE:1975•••#NB 1: Også det oldenborgske kongehus kommer inn i bildet i forbindelse med keiser Sigismund og svigersønnen kong Albrecht. Se nemlig hva Aage Dahl skriver om nettopp ovennevnte Albert Krummendieck (se tysk Wikipedia «Krummendiek (Adelsgeschlecht)») på s. 3 (se den nederste del av det avfotograferte utsnittet) ovenfor (fete typer ved A.S.): «Han benyttedes ofte som Gesandt af kongen, saaledes da ægteskabskontrakten afsluttedes mellem Tronfølgeren Hans og Christine af Sachsen.» Se dansk Wikipedia «Christine af Sachsen (1461–1521)»! Hennes søster, Margarete av Sachsen (1469-1528), var gift med Otto I hertug av Braunschweig-Lüneburg-Harburg: se litteraturlisten her ovenfor i «Maktens Genealogi» (om bl.a. Benedict Schele) under Aust:1930 Og hun var en datter av kurfyrst (Kurfürst: se engelsk Wikipedia «Prince-elector») Ernst av Sachsen og (~ 1460) Elisabeth av Bayern; og denne kurfyrst Ernst av SACHSEN (1441-86) var en sønn av kurfyrst Friedrich II der Sanftmütige (saktmodige) v. Sachsen (1512-64) (se tysk Wikipedia «Friedrich II. (Sachsen)») og Margaretha av Østerrike (1416-86), som var en datter av Ernst I hertug av Østerrike kalt «der Eiserne» (o. 1377-1424) og Margarethe av Pommern (o. 1366-1407), datter av Bogislaus V hertug av Pommern-Stolp (o. 1318-73/74) (se tysk Wikipedia «Bogislaw V. (Pommern)») og 2. hustru (~ 1362) Adelheid, datter av hertug Ernst I av Braunschweig-Grubenhagen og Adelheid grevinne av Everstein (se tysk Wikipedia «Everstein (Adelsgeschlecht); se også v. GROVE-ætlingen Adelheid av EVERSTEIN – gjennom tippoldemoren Agnes v. Rüdenberg-Stromberg, hvis genealogi vil bli omtalt i det neste NB 2 – og halvsøster av Elisabeth av Pommern, keiser Sigismunds mor! Dessuten ble keiser Sigismunds datter Elisabeth i sitt ekteskap med kong Albrecht mor til Anna av Østerrike (1432 Wien-62), som i 1446 ble gift med Wilhelm III der Tapfere v. Sachsen, Landgraf v. Thüringen, Herzog v. Luxemburg, hvis datterdatter Anna Markgräfin v. Brandenburg ble gift i 1502 med Frederik I konge av Danmark og Norge (se tysk Wikipedia «Friedrich I. (Dänemark)»), som i 1518 ble gift med Sophie hertuginne av Pommern. Ja, Annas bror, Joachim I 1499 kurfyrste av Brandenburg (se tysk Wikipedia «Joachim I. (Brandenburg)») ble endog i 1502 gift med Elisabeth av Danmark (mor: Christine av Sachsen!), hvis datterdatter Sophia av Mecklenburg ble gift med Frederik II av Danmark: se norsk Wikipedia «Frederik II av Danmark og Norge»!!

SCHEELE:1975•••#NB 2: Illustrasjonen nedenfor (tekst & stamtavle) er hentet fra Albert K. Hömbergs artikkel «Geschichte der Comitate des Werler Grafenhauses» (se tysk Wikipedia «Albert K. Hömberg» samt nærværende litteraturlisten i «Maktens Genealogi» under Hömberg:1950), s. 30. Setningen «Es ergibt sich hieraus, daß die Witwe Gisela die» fortsetter på s. 31 (fete typer ved A.S.): «Burggrafschaft Stromberg, die sie 1177 auf ihre Tochtersöhne übertrug, als Erbin ihrem Gatten, dem Edelherrn Hermann von Bückeburg-Stromberg zugebracht hatte.» Helt nederst på stamtavlen burde min håndskrevne tilføyelse ha kommet tydeligere frem: Hermann II Edelherr v. Arnheim 1221-1247 var gift 2. gang med Jutta v. Langen. Dessuten hadde Konrad II edelherre v. Rüdenberg, borggreve til Stromberg, og Werner v. Rüdenberg, domdekant til Minden, en søster, nemlig Agnes v. Rüdenberg, 1210/37, som ble gift med Gottfried II Graf v. Arnsberg: se tysk Wikipedia «Gottfried II. (Arnsberg)»]]! MEN (notat av 20. feb. 2021) følgende nettside synes å tyde på en kraftig revidert genealogi i forbindelse med Gisela Erbin zu Stromberg, som her sies (av en anonym GENi-bruker, som ikke viser til kilder, men bare til et par andre nettsteder – uten kildeangivelser) å være en datter av Wedekind v. SCHALKSBERGE!! Så litteratur er idag blitt bestilt i håpet om å bli oppdatert (bl.a. Michael Gosmann: «Die Grafen von Arnsberg und ihre Grafschaft.» I: Harm Klueting (Hrsg.): «Das Herzogtum Westfalen». Band 1: Das kurkölnische Herzogtum Westfalen von den Anfängen der kölnischen Herrschaft im südlichen Westfalen bis zur Säkularisation 1803. (Aschendorff, Münster 2009). SKJØNT DET ER IKKE HELT RIKTIG, at den anonyme GENi-bruker overhodet ikke viser til kilder: For mere presist er det slik, at den «Private User February 22, 2012» ikke viser til kilder, som viser: at Gisela var en v. Schalkesberg, – men så SKRIVER FAKTISK DENNE PRIVATE BRUKER «About Gisela von Stromberg» OG VISER TIL INTET ANNET, ENN ALBERT K. HÖMBERGS ARTIKKEL OM GREVENE AV WERL – NEMLIG: «W e r l» – MED NETTOPP DEN NEDENFOR VISTE STAMTAVLE OVER EDELHERRENE VON BÜCKEBURG (av huset v. Grove!) PÅ SIDE 30! Se forøvrig tysk Wikipedia «Herren vom Berge»! Se også tysk Wikipedia «Edelherren von Arnsberg»; se dessuten tysk Wikipedia «Arnheim (Adelsgeschlecht)»; og se tysk Wikipedia «Rüdenberg (Adelsgeschlecht» samt i litteraturlisten her nedenfor under Seibertz:1855! Og se dessuten tysk Wikipedia «Grafschaft Arnsberg»! Men se særlig i denne sammenheng (og ha da in mente, at noen egen artikkel om de edelherrer v. Grove IKKE finnes utlagt på nettet, fx. på WIKIPEDIA!) denne artikkel: tysk Wikipedia «Grafen von Werl»!! Og se følgende artikkel om edelherrene v. GROVES mulige forfedre «Die Ekbertiner (auch Cobbonen genannt)» i tysk Wikipedia «Ekbertiner»! (Den evt. nye forståelsen av at Gisela Erbin v. Stromberg skulle ha vært av slekten vom Berge [de Monte/SchalcksBERGE] avspeiles neppe i disse artiklene sett under ett. De er da heller ikke i overensstemmelse med hverandre, særlig ikke m.h.t. hvilke barn som var av ekteskapet med Gisela.) – Men det skal innrømmes: Paul Leidinger skriver i sin avhandling av 1965, «Untersuchungen zur Geschichte der Grafen von Werl», på s. 127 (se Leidinger:1965): «Aber noch weiterer alter Grundbesitz des Werler Hauses ist namhaft zu machen, nämlich südwestfälische Güter, die im 12. Jahrhundert über Eilika von Rietberg an das Kloster Rastede im Oldenburgischen und über deren gleichnamige Tochter an das Tecklenburger Grafenhaus gelangt sind. Weit umfangreicher noch als diese Güter waren die im ganzen Sauerland verstreut liegenden und in der Hellwegzone zwischen Werl und Soest sich ballenden Bezitsungen der Edelherren von Rüdenberg, in denen wir direkte Nachkommen der Grafen von Werl-Arnsberg sehen dürfen, so daß auch ihr Allodiengut zumindest überwiegend als alter Werler Besitz anzusprechen ist.» Her følger en note 14 (fete typer ved A.S.): «Vgl. über die Rüdenberger Hömberg, Comitate 50-54, dessen genealogischer Anschluß der Edelherren von Rüdenberg an die Grafen von Arnsberg ganz zu Recht [s. 128:] besteht, doch ist in seiner Aufstellung (S. 53 n 139) der angenommene Konrad, 1. Edelherr zu Rüdenberg, als nicht bezeugt zu streichen. Vgl. ferner Seibertz, Dynasten 192 ff, dessen Untersuchung über die Rüdenberger eine Neubearbeitung verdiente. Hinweise auf den reichen Güterbesitz des Geschlechts sind vor allem aus den zahlreichen Urkunden des WUB und bei Seibertz, UB II zu gewinnen.» – Ifølge NF bind XXIX (se tysk Wikipedia «Europäische Stammtafeln» ), Tafel 168 «Die Burggrafen von Stromberg ersten Stammes, und die Burggrafen von Stromberg zweiten Stammes aus dem Haus der Herren von Rüdenberg» var Hermann von Stromberg, 1167 ~ Gisela Burggräfin v. Stromberg, 1177/88, hvis 3 kjente barn var 1) Gotfried Burggraf v. Stromberg; 2) Thietmar (+ Soeder 6.III 1206, begr. Minden, Dom), 1166 Dompropst 1185/1206 Bf. v. Minden (se tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Minden»); og 3) Gisela, Erbin der BURGGRAFSCHAFT STROMBERG 1177, 1185 +, som ble gift med Konrad v. Rüdenberg, 1165 (+ etter 10. mars 1186; var + 1190) (se tysk Wikipedia «Rüdenberg (Adelsgeschlecht»), som hadde 4 barn: Hermann, Heinrich, Suether og Konrad (+ 23. mai 1237), domdekant, så 1209/37 biskop av Minden. Og førstnevnte, Hermann v. Rüdenberg, 1204 Burgmann v. Stromberg 1177/1246, ble i ekteskap med NN far til 4 barn: 1) Konrad, 1217 v. Rüdenberg, 1221 borggreve til Stromberg (+ i tidsrommet 1256 til 58), som 1. gang ble gift med NN og 2. gang med Adelheid v. Arnsberg 1210/50, datter av grev Gottfried II v. ARNSBERG og Elisabeth NN; 2) Werner, 1261 domdekant til Minden; 3) Agnes v. Rüdenberg, som ble gift med Gottfried II Graf v. Arnsberg (1239 +) (~ 1. gang med Elis. NN); og 4) Adelheid (+ i tidsr. 1246 til 48), abbedisse av Herford! Skjønt de fleste genealogiske nettsider hevder, at Konrad v. Rüdenberg, 1221 borggreve av Stromberg, i sitt ekteskap med Adelheid v. Arnsberg ble far til sine eldste barn Heinrich og Kunigunde, anfører NF disse to barn (samt en Adelburg, som var + 1246) som av 1. ekteskap med NN. Og Kunigunde ble gift med Dietrich v. Soest und Hohenrode (1287 +), 1229/63; og Heinrich, 1258 borggreve til Stromberg (+ i tidsrommet 1293 til 95), ble gift med Richeza v. Hallermund, 1306 nonne i Kahde, 1272/1306, datter av grev Ludolf v. HALLERMUND og Jutta v. Hoya og altså en søster av Willbrand III Graf v. Hallermund, som i ekteskap med Adelheid v. Adenoys ble far til Jutta v. Hallermund, som ble gift med Johann Graf v. Woldenberg u. v. Werder, og til Gerhard II Graf v. Hallermund gen. Schelegreve, som ble gift med Elisabeth v. Everstein-Holle: se litteraturlisten i «Maktens Genealogi» under Dittrich:2019! Og Richeza og Willbrand III Graf v. HALLERMUNDS søster, Kunigunde v. Hallermund, ble gift med Burchard IV von der Asseburg, hvis datter, Richardis v. der Asseburg (ca. 1250-1300), ble gift med Konrad VI von Warberg (ca. 1245 Warberg-89) (også ~ Jutta v. der Asseburg og Sophia v. Steinberg), som i sitt ekteskap med Sophia v. STEINBERG ble far til Kunigunde v. Warberg, som ble gift med Siegfried Magnus v. Hoym, hvis datter, Sibylla v. Hoym av huset Erxleben, ble gift med Georg v. Brandenstein til Oppurg og Posiz (før 1505-25), hvis mor var Anna v. Rußwurm og hvis bror Johannes v. Brandenstein ~ Sibylla v. Erffa!! Men den éneste av dette navn, som see ut til å finnes i Eckart v. STUTTERHEIMS v. Erffa-genealogi (se Stutterheim:1997, s. 26), er Sibylle v. Erffa, nevnt i 1523 og gift før 19. okt. samme år med Hans Mönch (Münch): se mere om ham under NB 3! Og hun var en datter av Heinrich v. ERFFA d.Ä. til slottet Erffa etc. og Margarethe v. Brandenstein! Kanskje denne Sibylle v. ERFFA var 2 ganger gift – både med Hans Mönch og Johannes v. Brandenstein?! Ifølge Johann Gottfried BIEDEMANNS «Geschlechts-Register», var Heinrich v. Erffa gift med CATHARINA v. Brandenstein, datter av Albrecht v. BRANDENSTEIN til Oppurg og Ranis: se GOOGLE.NO! Men her er nok v. Stutterheim bedre oppdatert i sin studie av 1997! Og på den genealogiske oversikt «Reimers» A6 vil det i en revidert versjon ikke komme til å stå, at Margarethe v. Brandenstein var en datter av Albrecht; – og det vil bli presisert, at den 19. okt. 1523 var hun død! Men nå er det videre interessant, at v. Stutterheim antar, at Sibylle v. Erffa (og hennes bror Hartmann v. Erffa, som var gift 1. gang med Ursula Huge [+ 1524] og 2. gang med Agnes v. Farnrode) hadde en søster: «5. vermutlich: Katharina, 1544; oo Hans v. Etzdorff, 1544, auf Groß Aga. Leibgedinge des Hans v. Etzdorff für seine Ehefrau Katharina v. Erffa, die ihm 750 Gulden Ehegeld mitgebracht hat, am 30. April 1544.» Og han var en sønn av Albrecht v. ETZDORFF til riddergodset Etzdorf, Groß- u. Klein Aga, og Gertrude v. Stentsch av huset Aulick, 1531/1549, som også var gift med Günther v. Bünau (1470-1549) (se tysk Wikipedia «Bünau») – som i et første ekteskap med Gertrud v. Pack (Poigk) ble far til Heinrich v. Bünau (ca. 1515-86), som ble gift med Ursula v. Kannewurf, en datter av Johann v. KANNEWURF (se tysk Wikipedia «Kannewurff» ) og Apollonia Bock u. Polach! Og denne Gertrude v. STENTSCH var en datter av Dietrich v. Stentsch til Remßdorff (mor: Magdalena v. Lichtenhayn fra Ostra: se tysk Wikipedia «Lichtenhain (Adelsgeschlecht)») og Barbara Pflug (se tysk Wikipedia «Pflugk»), datter av Nickel «der Eiserne» PFLUG zu Knauthain (omkring 1410-1482): se tysk Wikipedia «Nickel Pflugk (Knauthain)» (hvorfra kan siteres [fete typer ved A.S.]: «…nachdem die Differenzen zwischen den wettinischen Brüdern Kurfürst Friedrich dem Sanftmütigen und Herzog Wilhelm dem Tapferen nicht mehr zu überbrücken waren. Im folgenden Sächsischen Bruderkrieg kämpfte Pflugk auf der Seite Friedrichs und geriet zusammen mit Kunz von Kaufungen in wilhelminische Gefangenschaft, aus der er mit Hilfe von Verwandten für ein hohes Lösegeld freikam») og Elisabeth (Ilse) v. Schleinitz (ca. 1430 Leipzig-etter 84) (se tysk Wikipedia «Schleinitz (Adelsgeschlecht)») og altså en søster av Andreas Pflug til Knauthain, Störmthal og Sonnewalde, som ble gift før 1510 med Elisabeth v. Minckwitz av huset Sonnewalde (ca. 1483-1564 Leipzig) (mor: Anna v. Bünau!): se tysk Wikipedia «Minckwitz (Adelsgeschlecht)»!! Se den genealogiske oversikt «Reimers» A8: Barbara PFLUGS brorsønn, Valentin (Valten) Pflug (+ 1557) til Knauthain (mor: Elis. v. Minckwitz), ble i 1539 gift med Barbara v. Schönberg (+ 1587) (se tysk Wikipedia «Schönberg (Adelsgeschlecht)), hvis datter, Elisabeth Pflug (+ 1581), ble gift i 1560 med Abraham Bock u. Polach (1531 eller 32-1603) (se tysk Wikipedia «Bock und Polach»), hvis datter, Margarethe (Martha) Bock u. Polach, ble gift 1. gang med Johann Gerhard v. Hoym (mor: Gisela v. der Asseburg: se tysk Wikipedia «Johann von der Asseburg»!) (hvis datter, Margarethe v. Hoym, ble gift med Heinrich v. Stammer, hvis sønnesønn, Georg Arnd v. Stammer [+ 1659] [mor: Barbara v. Plato], ble gift med Anna Elisabeth v. Königsmarck: se tysk Wikipedia «Königsmarck») og 2. gang i 1593 med Hans Hartmann v. Erffa (1551 Erffa-1610 Celle), hoffmester, så stattholder i Celle, som i 1588 ble gift med Anna v. der Asseburg, hvis sannsynlige datter, Kunigunde v. Erffa, altså IKKE ble gift med Balthasar Casper v. Wessling (+ 1606 Leipzig), prof., dr. jur. og kurfyrstelig råd, da nemlig professorens hustru var Kunigunde Thomingius, hvis datterdatter ble gift i København med gartner, senere vollmester i Kbh. Joachim Scheel: se genealogi «Scheel (Scheele)» i «Maktens Genealogi» eller i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, og se GENi-nettsiden «Margrethe Catherine Folckersahm»! Et svært underlig faktum er det i denne sammenheng, at Eckart von Stutterheim i sin v. ERFFA-genealogi av 1997 ikke kjenner til noe som helst (!) om den «Anna Magdalena» von Erffa («T des Majors Joachim von Erffa in Celle») – nei, hverken far eller datter – som Alfred W. Hein i sin «Genealogie und Stadtgeschichte Lüneburger Bürgerfamilien vom 15. bis 18. Jahrhundert • Teil II» av 1993 omtaler på s. 277f: «Else Schmiedichen oo August d.Ä. Hzg zu Braunschweig u. Lüneburg [se tysk Wikipedia «August I. (Braunschweig-Lüneburg)»] / Kinder [12 barn: se tysk Wikipedia «Lüneburg (Adelsgeschlecht)» og særlig under «Literatur»: lenken/referansen til Julius Graf von Oeyenhausens artikkel «Das Geschlecht von Lüneburg» i Vierteljahrsschrift des Herold 1 (1873), s. 218-229!] / 1. Dorothea Sophia von Lüneburg / oo Ernestus Nitz [v. Nizen/Nietzen til Ricklingen og Alvesen, først greven av Schaumburgs livlege i Bückeburg] «Dr phil et med [så] [[Leibarzt des Herzogs August (1633-1639), S des Caspar von Nitz (Nietzen), * Stolp, Matr Leipzig 1558, Wittenberg 1559; Hofgerichtssekretär in Celle 1562, Hofrat 1592, + Celle 1607, u. der Margarete Holland, T. von Hans H., Bg. u. Hdlsm in Lüneburg, Brauer Auf dem Kauf 15 (später Hans Bocks Testamentshaus), + 1576 Feb 12. u. der Anna Kroger, T des Mich. K. u. der Elsabe vom Kroghe [!]; Vater des Caspar von Nitz war Jürgen Ernst von Nitzen, ‘Obrist über ein Rgt zu Roß unter Kaiser Carl V.’, u. der [s. 278:] Anna Magdalene von Erffa (T des Majors Joachim von Erffa in Celle); Anna von Nitz, Schw von Ernestus Nitz oo Celle 1605 Feb 27 M. Anton Bußmann, Hofprediger in Celle, Sup in Petershagen (Stift Minden), + Celle 1642 Mai 21 [se GENi-nettsiden «Anton Busmann» – og bemerk, at sønnen Ch. Bussmann, Stadtphysicus i Hannover {~ 2° 1656 i Hannover med Catharina v. Windheim, datter av Cord v. WINDHEIM, en sønnesønn av borgermester i Hannover Georg v. Windheim og Anna Gevekot, datter av borgermestersønnen av Minden, Johann GEVEKOT, og Marg. v. Windheim: se NB 6 her nedenfor!} ble gift 1. gang den 13. okt. 1640 med Magdalena Regina Reiche {1617 Wolfenbüttel-54 Hannover}, datter av Georg REICHE {+ 9. aug. 1620 i Wolfenbüttel}, hertugelig braunschweig-lüneburgsk «Kämmerer» i Wolfenbüttel {og Hedwig Dorothea Lautitz født i 1586 i Wolfenbüttel som datter av Johann Heinrich LAUTITZ, hertugelig kammermester i Wolfenbüttel, og Margaretha Hasenfues, datter av hertugelig braunschweig-wolfenbüttelsk kammermester sst., Eberhard HASENFUES, og Katharina v. Oldershausen: se GEDBAS samt Zimmermann:1967, s.222f; se også tysk Wikipedua «Oldershausen (Adelsgeschlecht)}; og denne Georg REICHES foreldre var Erich Reiche {1560-1622 Hannover}, borgermester i Hannover 1601-22 {~ 2. gang i 1613 med Katharina Schmerrhimen født v. der Hoya 1563 i Minden og død i 1617!} og 1. hustru Sophia Reichart {1560 Wolfenbuttel-1612 Hannover}, som ble mor til 17 barn: se nærværende litteraturliste under {kommer}]; eine andere Schw von Ernestus, Sophie Nitz, oo I. Wilhelm Bolte, oo II. Andreas Breiger, Rentmeister (1638), dessen I. Ehe mit Clara Rodewald, T des syndicus in Celle Johann R. d.Ä., und der Anna Unzelmann geschlossen wurde.» Se mere om de v. Lüneburgs under Stutterheim:1997, det 1. NB her nedenfor snart (altså i «Maktens Genealogi»)! – Vel: Som en innledende oversikt over edelherrene v. GROVES genealogi kan følgende utklipp (med håndskrevne tilføyelser ved A.S.) fra Otto Forst-Battaglias «Vom Herrenstande» fungere (se nærmere under NB 4); dernest følger s. 30 fra Hömbergs artikkel om grevene av WERLS rüdenbergske gren: TAVLE «v. GROVE»; og SITAT (UTKLIPP) straks før følgende TAVLE; og altså denne ytterst viktige TAVLE «BÜCKEBURG/ARNHEIM/STROMBERG/RUDENBERG»!! Til denne stamtavle kan fx. trekkes frem – av flere interessante regester – regest av «zwischen» (mellom) 1222 og 30, hvor fete typer etter «Bischof Konrad [v. Rüdenberg] zu Minden» er ved A.S.: «(zw. 1222 und 1230.) Bischof Konrad zu Minden bekundet, daß der Edelherr Hermann von Arnheim dem Stifte Obernkirchen, in welchem seine beiden Töchter aufgenommen sind, Güter in Kreyenhagen mit dem Zehnten übertragen habe.» (Fortsettes!) Otto Forst-Battaglia: «Vom Herrenstande» (1916) (se NB 4; fete typer ved A.S.): «G r o v e: (Kr. Rinteln?) [Buckigau!] / Von dieser Familie erscheint Meinrich 1167 nob. (v. Hodenberg, Calenberger Ub. 1, 16, Anm. 2) und 1171 (WUB. 2, 348) unter Edlen. Dieses Namens sind ferner Kraft und Isseit, liberi, aber unter Dynasten 1172 (WUB, 2, 362). Der eigenartige Namen läßt in Meinrich von Grove den ohne Familienbezeichnung erscheinenden Meinrich vermuten, der 1154 (WUB. 2, 296) urkundlich auftritt. Die von Grove sind daher Agnaten der von Hulefeld. Weiter läßt sich die Familie nicht verfolgen, Allianzen sind nicht bekannt jfr. dog Bertha von Grove ~ Heinrich v. Loh/Lohe; og – hvilken følgende nettside vil bli korrigert både hva gjelder visse forfedre og visse etterkommere, men selve ekteskapet med Bernhard v. Oesede {og mange etterkommere!} står fast – Regelindis bygrevinne av Paderborn ~ Bernhard IV EH./Edler von Oesede, Stadtgraf von Paderborn; se også tysk Wikipedia «Oesede (Georgsmarienhütte»!], der Name Kraft scheint eine Verbindung mit den Edelherren von Grafschaft in weiblicher Linie zu erweisen. Die von Hodenberg willkürlich gefolgerte Stammesgemeinschaft mit Landsberg wäre abzulehnen (vgl. Graf Oeynhausen, Zhist. Ver. f. Niedersachsen, 1881, S. 167), wenn nicht andere Anzeichen für diese sprächen.» (Fortsettes.)

SCHEELE:1975•••#NB 3: Hertug Wilhelm III der Tapfere (Den tapre) av Sachsen (1425 Meißen [neppe Wettin]-82 Weimar) (se tysk Wikipedia «Wilhelm III. (Sachsen)» – her malt av Anton Boys: se engelsk Wikipedia «Anton Boys». Wilhelm der Tapfere ble altså gift den 5. juli 1463 i Weimar med sin elskerinne Katharina v. Brandenstein (+ 2. nov. 1492 Saalfeld), og dette ikke lenge etter hans 1. og forstøtte hustru Anna født prinsesse av Østerrikes død i 1462: se tysk Wikipedia «Anna von Österreich (1432-1462)». «Seine erste Gemahlin Anna, Kaiser Albrecht’s II. Tochter, die er im Jahre 1446 geheirathet hatte, eine edle, sanftmüthige aber vielleicht nicht schöne D a m e, hatte ihm nicht gefallen. Er haderte mit ihr eine Zeitlang um die Mitgift, verstieß sie und hielt sie seit dem Jahre 1457 auf dem Schlosse Echardsberge bis an ihren Tod (1462) in Haft, indem er sich der Liebe zu einer schönen jungen Wittwe, der Catharina von Heßburg, geborenen zu Brandenstein, die er auch später (1463) heirathete, überließ.» (Se Johann Georg Kohl [Hrsg.]: «Pilgerfahrt des Landgrafen Wilhelm des Tapferen von Thüringen zum heiligen Lande im Jahre 1461» [Bremen 1868], s. 13.) Den avdøde var en datter av kong Albrecht II og prinsesse Elisabeth av Böhmen og Ungarn, keiser Sigismunds datter! Og denne Katharina v. BRANDENSTEINS fetter, Lutz IX v. Wangenheim, var altså gift med Anna v. Erffa, en datter av Heinrich v. ERFFA (før 1410-15. juni 1426) og Margarethe v. Ebeleben (som ble gift 2. gang før 14. jan. 1435 med Hinrich v. Wintzingerode) og altså en søster av Hans v. Erffa d.Ä. (se GENEAGRAPHIE.COM), hvis hustru, Elisabeth v. Plesse, ble gift 2. gang med Raban II v. Boineburg gen. v. Hohenstein (+ 1465), hvis sønn, Heinrich v. Boineburg gen. Hohenstein (+ 1519), ble gift med Elisabeth v. Scheuernschloss (mor: Maria Gräfin v. Honstein!), hvis datter, Gertrud v. Boineburg gen. Hohenstein, ble gift med Burchard IV v. Cramm (ca. 1476-ca. 1531) (mor: Jutta v. Steinberg, som hadde vært gift 1. gang med Heinrich V v. Saldern: se GENEAGRAPHIE.COM)! Og i sitt første ekteskap ble Elis. v. PLESSE mor til Heinrich v. Erffa d.Ä. (før 1479-etter 1523), som i ekteskap med Margarethe v. • B r a n d e n s t e i n (+ 19. okt. 1523) (ifølge visse nettsteder en datter av Albrecht v. BRANDENSTEIN til Oppurg og Ranis: se tysk Wikipedia «Brandenstein (Adelsgeschlecht)); men da v. Stutterheim i sin ERFFA-genealogi ikke kjenner hennes foreldre: se dessuten GENEAGRAPHIE.COM) ble far til Sibylle v. Erffa (+ etter 1523), som ble gift før 19. okt. 1523 med Hans Mönch (Münch) (se neste NB; se dessuten litteraturlisten i «Maktens Genealogi» under Decken:1865 innledningsvis!); og til Hartmann v. Erffa, som ble gift 1. gang med Ursula Huge (+ 1524) (se litteraturlisten til genealogi «Burenius» i «Maktens Genealogi» under Buek:1840, det 4. NB - men dog først og fremst i nærværende litteraturliste her ovenfor under Feismann:2001, hovedteksten!!), hvis datter, Katharina v. Erffa (1524-1. mars 1597), ble gift i 1549 med Georg III v. Wangenheim (+ 1556 Brüheim); og ~ 2. gang med Agnes v. Farnrode (se SCHELE i HAMBURG-oversikt A), hvis sønn, Georg v. Erffa (1529-96) (~ 2° Cordula Groß [+ 1609]), ble gift 1. gang med Maria Milching v. Schönstadt (+ 1574), hvis sønn, Hans Hartmann v. Erffa (1551 Rodach-1610 Celle), hoffmester, senere «Statthalter (1592–1610) in Celle; Rat des Fürstentums Lüneburg», ble gift 1. gang i 1588 med Anna v. der Asseburg, hvis mulige datter Kunigunde v. Erffa – kanskje ble gift med Balthasar Casper Wessling (+ 1606 Leipzig), dr. jur., kurfyrstelig råd og professor i dennes mulige 1. ekteskap (altså FØR han ble gift med Kunigunde Thomingius? Denne MULIGHET bør også nevnes): se den genealogiske oversikt «Reimers» B5; og 2. gang ble Hans Hartmann v. ERFFA gift med Martha (v.) Bock u. Polack (+ etter 1610), som 1. gang hadde vært gift med Johann Gebhard v. Hoym! Den her flere ganger omtalte Elisabeth v. PLESSE (+ før 1492) het egentlig Ermgart Herrin v. Plesse (se den genealogiske oversikt «Reimers» A6) og var en datter av Gottschalk VIII Herr v. Plesse til 1/4 Heringen (og Elisabeth Gräfin v. Honstein-Heringen, enke etter Burchard XIX (VII) Graf v. Querfurt [ca. 1360-1406]), sønn av Johann I Herr v. Plesse (ca. 1330-96) og Adelheid Gräfin v. Everstein-Polle (ca. 1344-97), datter av Hermann II Graf v. EVERSTEIN-POLLE (ca. 1260-1350) (og Adelheid zur Lippe!), hvis søster Elisabeth Gräfin v. Everstein-Polle ble gift før 25. mai 1303 med Gerhard II Graf v. Hallermund gen. Schelegreve (1324 «Ego Gerhardus comes de Halremunt cognomento [se WIKTIONARY «Latin»] Schelegreve»), hvis mor var Adelheid v. Adenoys: se nærværende litteraturliste under Dittrich:2019! (Fortsettes!)

SCHEELE:1975•••#NB 4: I 1915 utkom i Leipzig (Verlegt bei H. A. Ludwig Degener) Otto Forst- Battaglia: «Vom Herrenstande. Rechts- und Ständegeschichtliche Untersuchungen als Ergänzung zu den Genealogischen Tabellen zur Geschichte des Mittelalters», Heft II. Se tysk Wikipedia «Otto Forst de Battaglia»! Se her ovenfor under NB 2, hvor edelherrene von Grove er omtalt! Og merkelig nok kom «Heft I.» av «Vom Herrenstande. Rechts- …» ut samme sted og på samme forlag i 1916, altså året etter utgivelsen av hefte II! (Fortsettes!) Hefte II, s. 51ff (fete typer og rød skrift ved A.S.): «H u l e f e l d: (Hünnefeld, Kr. Wittlage, Prov. Hannover) / vgl. Fahne, Westf. Geschl. S. 232; Spiessen, S. 77; Tümbult; Mithoff, KD. 6, 64. / Ahnherr: Eberhard, 1146, vir illustris (WUB. 2, 252). Entfreit: zweite Hälfte des 13. Jahrhunderts. / Allianzen sind nicht bekannt. / Mit den Edelherren von Hulefeld sind mehrere Familien agnatisch [!] verwandt, die mit anderen Beinahmen auftreten. Eberhard von Hulefeld ist sicher identisch mit jenen Eberhard, der als Bruder eines Eppo, des Vaters von Meinrich, 1154, erscheint (WUB. 2, 292). Letztere aber sind ihrerseits Herren von Grove (s. d.). Zur Übersicht über die unter so vielen Namen auftretende Familie diene folgendes kleines Schema, das sich nach dem Vorhergehenden ergibt, wobei die folgenden Generationen aus den urkundlichen Material ergänzt sind.» Her følger så det lille «Schema», som er gjengitt i NB 2, som starter med Konrad v. Grove og slutter med herrene v. Landsberg og herrene v. Hulefeld. Og så fortsettes kapittelet om de v. Hulefelds på s. 52: «Die Herren von Hulefeld, Deszendenten des erstgenannten Eberhard, 1146/63, stammen wohl von Eberhard, dessen zweitem Sohne. Sie sind als nob. durch das ganze 13. Jahrhundert nachweisbar, sowohl ein Gerhard 1223 + 1264/6, wohl Sohn Eberhards, als dessen Söhne Gerhard Bernhard, Johann. / Merkwürdigerweise sind dieselben Personen, die uns als nob. vielfach bezeugt sind (z. B. WUB. 3, 319; 6, 439; 3, 1287; Osnabr. Ub. 3, 244) ebenso sicher als dapifer von Osnabrück festzustellen, und zwar sowohl Gerhard, z. B. 1245 (Osnabr. Ub. 2, 459) als sein Sohn Bernhard (WUB 6, 446). / [[Die Geschichte der Familie nahm wohl folgenden Verlauf. Konrad und seine Söhne von Grove und von Hulefeld-Landsberg sind unzweifelhaft ständisch nicht zum niederen Adel zu zählen. Das Prädikat illustris ist doch dafür deutlicher Beweis. Die von Grove erlöschen als freiadel (s.d.). Eberhard von Hulefeld-Landsbergs Söhne sind auch alle hochadelig. Von ihnen müssen, nach dem Vornamen, die Familien von Landsberg und von Hulefeld abstammen.]] Die schon von Hodenberg vermutete Stammesgemeinschaft beruht allerdings, wie oben erwähnt, auf einem Lesefehler. Dennoch ist sie durch die geographische Lage und die Übereinstimmung der ungewöhnlichen Vornamen anderwärts nachweisbar. Beide Familien haben den charakteristischen Vornamen Gerhard noch am Ende des 13. Jahrhunderts aufzuweisen. Die von Landsberg sind bei ihren nächsten Auftreten Ministerialen und bleiben dies auch, durch nichts vor anderen niederadeligen Familien ausgezeichnet. Sie scheinen also etwa mit dem Sohne ihres Stammvaters, jedenfalls aber im 13. Jahrhundert, sei es durch Mißheirat, sei es infolge Eintrittes in die Ministerialität, herabsunken zu sein. [[Die von Hulefeld dürften bestimmt freiwillig und nicht durch Mißheirat den Hochadel verloren haben. Das Fortführen des ‚nobilis‘ Prädikats durch unzweifelhafte Ministerialen läßt mit Sicherheit annehmen, daß Gerhard, der zuerst als Ministeriale auftritt, das Truchsessenamt beim Osnabrücker Bischof übernahm, aber selbst wie auch sein Sohn, eingedenk der illustren Vergangenheit, im Besitz des hochadeligen Prädikats verblieb.]] / [S. 53:] Freilich ist dies erst in einer Zeit wie 1250 möglich, wo die Ministerialität ihren ursprünglichen Charakter allenthalben abstreift, denn hundert Jahre zuvor werden wir vergeblich nach ähnlicher Courtoisie, z. B. für den ministerial gewordenen, mächtigen Edelherrn von Brakel suchen. Auch die Huleveld werden übrigens bald der stolzen Reminiscenzen überdrüssig. Sicher wählen die nunmehrigen Dienstmannen ihre Gattinen unter den neuen Standesgenossen, denn nach Bernhard finden wir die Familien nur mehr als schlichte milites, ohne auszeichnende Beiworte. Bis zur Mitte des 16. Jahrhunderts blühen sie so fort (vgl. auch WUB. 8, 968), dann verschwindet der Name und ist wohl auch um diese Zeit erloschen. (Nach Spiessen, n. 1569.)» – For mere detaljert v. GROVE-genealogi: se litteraturlisten i «Maktens Genealogi» og/eller i «Scheel (utdypende artikkel)» under Preuschhof:1998/2016, det 3. NB!

SCHEELE:1975•••#NB 5: Notat av 12. mars 2021: Idag har en bruker på tysk Wikipedia, «Lorenz Ernst» (uten nærmere presentasjon av seg selv [da ingen biografiske opplysninger finnes om ham]) fjernet praktisk talt all den tekst jeg nylig la til om Lübeck-biskop Johannes Schele i den tyske Wikipedia-artikkelen om denne, men uten den minste begrunnelse. Se tysk Wikipedia «Spezial:Mobiler Unterschied»! (Tilleggsnotat av 23. mai 2025: Den følgende kritikk av samme anonyme, tyske bruker m.h.t. Reichwald v. Kämpfen-artikkelen kunne ha vært noe modifisert, da det nemlig i DENNE artikkel etter hvert har blitt mulig å komme til med en rekke informative opplysninger. Så derfor: også takk til Lorenz Ernst for denne imøtekommenhet. Men m.h.t. de viktige opplysninger om selve Lübeck-bispens livsløp og dødsdag, er det stadig av betydning å få frem Max Scheeles resonnementer:) Ikke bare har denne egentlig fullstendig ukjente Lorenz Ernst på uvanlig vis fjernet den følgende sitatsammensetning, hvor hensikten fra min side først og fremst var: å få frem de dokumenterte forhold som har ligget bak Max SCHEELES påpekning av, at Johannes Schele må ha dødd en måned etter den «anerkjente» dødsdag, men han har fjernet mere også – på en spesiell måte (se nedenfor. Her følger den fjernede tekst satt mellom er par plusstegn istedenfor anførselstegn; dessuten har jeg hér brukt anledningen til å kunne sette tekst i fete typer [noe som ikke lar seg gjøre - eller snarere: ikke lot seg gjøre på daværende tidspunkt - på Wikipediasidene], hvorfor visse særlig viktige begivenheter fremheves i det følgende på denne måten): +Aber: Max Scheele in „Johann Schele, Bischof von Lübeck 1420-39, Herkunft, Leben und Wirken“, S. 133ff: „Am 25.6.1439 wurde Papst Eugen IV. in der 34. Session abgesetzt. An dieser Sitzung nahmen die Gesandten aus Protest nicht Teil. / [S. 134:] Das Konzil beschloß, Bischof Johann Schele von Lübeck an den König Albrecht zu schicken. Er hatte sowieso vor dem König Bericht zu erstatten, so beschloß das Konzil ihm einen entsprechenden und erläuternden Auftrag mitzugeben. Nach dem 27.6.1439, wo er zum letzten Mal beim Konzil in amtlicher Tätigkeit auftrat, hat er sich zu König Albrecht mit seinen Kaplan Winken [Bernhard Wÿneken aus Warburg] begeben. Es wurde seine letzte Reise für Kirche und Reich. Die Nachricht vom Konzil, von der Absetzung des Papstes erreichte den König am 10.7.1539, die für ihn geradezu eine Schreckensnachricht war. In der Nacht vom 21.-22.7.1439 traf der Lübecker Bischof in Wien ein und meldete: ‚der Papst ist abgesetzt, und ich will zum König, um zu versuchen, ihn nach Basel zum Konzil zu bringen’.“ Und Seite 134: „Am 20.8.1439 bestätigte der König ihm seine Rechte, Privilegien und Freiheiten des Bistums Lübecks, er nahm sie in seinen und des Reiches Schutz. Am 23.8.1439 wurde ihm eine weitere Bitte erfüllt, indem er die Privilegien und Rechte der Stadt Hannover, seiner Heimatstadt, und des Klosters Rheinfeld bestätigt erhielt. Am 24.8.1439 übergab der König die Insignien seines Ordens für den Herzog Adolf von Schleswig. / Wie aus den Regesten von Lichnowski zu ersehen ist, wurde am 10.7.1439 dem Neffen des Bischofs, Brande Schele, die Aufnahme in den Orden ‘cum crucis signo’ mitgeteilt, und in Anbetracht der Verdienste seines Oheims, des Bischofs Johann Schele, hatte König Albrecht II. ihm eine ‘titera familiaritatis’ erteilt. Am 14.7.1439 erhielten der Bischof und sein Neffe zusammen [S. 135:] eine Wappenbesserung im Feldlager an der Theiß (lt. Regesten Lichnowski nr 4407, 4412, 4440). / Um diese Zeit muß im königlichen Lager die Pest ausgebrochen sein. Hans Ammon gibt als Todesursache für Johann Schele Ansteckung infolge Pest an. Dies trifft zu, denn auch König Albrecht II. starb nur wenige Tage später an der gleichen Todesursache. Nicht zutreffend aber ist das Todesdatum; es soll der 8.9.1439 irgendwo auf dem Wege zwischen Kisdy und Wien gewesen sein. Dies kann nicht zutreffen, denn nach diesem Datum wurde er noch in Kisdy mit dem Abt des Schottenklosters von Wien gemeldet. König Albrecht II. starb am 27.10.1439 an den gleichen Symptomen. Wenn man also folgert, daß Johann Schele sich bei König Albrecht bzw. umgekehrt an der Pest infiziert hat, so ist anzunehmen, daß beide auch zur gleichen Zeit gestorben sind. Dies wäre der Monat Oktober 1439. Am 1.10.1439 ist Bischof Schele noch in Kisdy anwesend [!] mit dem Bischof Leonhard von Passau, dem Abt Johann von den Schotten in Wien, Propst Georg in Klosterneuburg, Johann von Eyck und Theoderich Elbracht. Es ist anzunehmen, daß der Chronist, da er viele Einzelheiten gar nicht kannte und im Durcheinander der Pestsituation sich um einen Monat geirrt haben muß. Somit wäre der Todestag für Johann Schele am 8.10.1439 und nicht schon wie irrtümlich angenommen wurde der 8.9.1439.» S. 135: „So starb Johannes Schele, Bischof von Lübeck, Gesandter Kaiser Sigmunds und König Albrechts, der nur wenige Tage nach ihm, am 27.10.1439 in Netzelmy bei Komorn, verstarb. / Bernhard Wineken, sein Kaplan, bettete den Leichnam auf einen Wagen und geleitete ihn nach Wien ins Schottenkloster, wo er auch bestattet wurde.“+ Og forut for denne lange, men viktige passasjen har den hensynsløse ødelegger Lorenz Ernst uten et forklarende ord som begrunner hvorfor, også fjernet denne henvisning til dokumentasjon, som også ligger til grunn for frimureren Hödls gjennomgang av Urkunde-materialet (atter satt mellom et par plusstegn istedenfor anførselstegn samt med fete typer ved A.S.): +E.M. Lichnowsky: „Geschichte des Hauses Habsburg“, 5. Teil (Osnabrück 1973; Neudrück der Ausgabe 1841), S. CCCLI, Regest # 4067: „1438. 2. Novemb. Görlitz. K. Albr. bestät. die v. Johann Schele Bisch. v. Lübek vorgenom. Belehnung [die stellvertretende Belehnung Adolfs durch Schele am 26. September 1438] H. Adolphs von Schleswig [siehe Wikipedia.de „Adolf VIII. (Schauenburg)“] und Gfens von Holstein mit d. Gfschft. Holstein u. dem Dominium Stormacie. k. k. g. A.“ Hva i all verden er det som berettiger Lorenz Ernst til å skjule SCHELES forbindelse med grev Adolf av Holstein samt renske ut enhver henvisning til den kjente fyrste og Habsburger-forsker E. M. Lichnowsky? (Se tysk Wikipedia «Eduard von Lichnowsky»; se også tysk Wikipedia «Lichnowsky» om fyrstens slekt!) Denne anonyme «PASSIVE SICHTER» Lorenz Ernst kunne jo ha kritisert meg for å bruke sitater på en ukorrekt måte i artikkelen – og bedt meg omarbeide teksten, ja, innarbeide denne i artikkelen (om enn dette ville ha krevet mye mere plass, enn den løsning på problemet, som jeg selv mente å ha funnet, med å få med visse av de viktigste hendelser i bispens liv på en mest mulig kortfattet måte. Men at han i tillegg fjerner alle henvisningene til Lichnowsky, synes meg å være å gå for langt i ødeleggelse av interessante fakta. Skjønt Ernst bare klarer å skjule disse fakta i den synlige del av artikkelen om Schele. Og: Viktigere er fx. disse følgende 3 dokumenter omtalt slik av Wolfgang Prange i dennes eminente og krystallklare bearbeidelse av «Schleswig-Holsteinische Regesten und Urkunden in Verbindung mit der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte herausgegeben vom Schleswig-Holsteinischen Landesarchiv» / Band 13 / Urkundenbuch des Bistums Lübeck Band 2 1220-1439» (1994 Wachholtz Verlag Neumünster): 1) S. 643f (Urk. # 1547): «1438 September 26 Plön /Notariatsinstrument: Bishof Johannes Schele von Lübeck belehnt Herzog Adolf von Schleswig, Grafen von Holstein, mit der Grafschaft Holstein und Herrschaft Stormarn und übergibt ihm auf seine Bitte die mit der Goldenen Bulle besiegelte eingerückte kaiserliche Urkunde 1434 Apr. 12 – § 1510 zur Verwahrung. / In nomine Dominum amen. … [linje 9; fete typer ved A.S.:] …, magnificus princeps et dominus dominus Adulphus dux Sleswicensis et Holtzacie Stormarie ac in Schouwenborch comes coram reverendo patre et domino Johanne Schelen episcopo Lubicensi et in mei notarii publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus, … [Linje 17:] Prefatus vero dominus episcopus huiusmodi supplicacionibus inclinatus, recepto pileo de capite strennui militis Schakonis Rantzouwen … [S. 644; linje 49:] Presentibus ibidem venerabili viro domino Bertoldo Vriborch cantore ecclesie Lubicensis licenciato in decretis ac domino Schackone predicto ac famosis armigeris militaribus Johanne Pogkwisch et Hinrico de Bokwolde laicis Bremensis et Lubicensis diocesium eiusdem domini ducis et comitis vasallis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis.» Osv. 2) S. 645 (Urk. # 1549): «1438 November 2 Görlitz / Der Römische König Albrecht belehnt Bischof Johannnes Schele von Lübeck und seine Nachfolger mit den Regalien. / … [Linje 10; fete typer/rød skrift ved A.S.:] Sane quia venerabilis Johannes Schele episcopus Lubicensis princeps et consilarius noster devotus dilectus per suos nuncciod nobis humiliter supplicavit, …» Osv. 3) S. 646 (Urk. # 1550): «1438 November 2 Görlitz / Der Römische König Albrecht bestätigt die durch den Bischof von Lübeck Johannes Schele vollzogene Belehnung Herzog Adolfs von Schleswig mit der Grafschaft Holstein und Herrschaft Stormarn und seine dem Bischof geleistete Huldigung. / Albertus Dei gracia Romanorum rex semper Augustus ac Hungarie Bohemie Dalmacie Croacie &c rex et dux Austrie &c. Ad perpetuam rei memoriam. [Fete typer/rød skrift ved A.S.:] Exigit specialis devocionis et sinceritatis affectus, quem venerabilis Johannes Schele episcopus Lubicensis princeps et consilarius noster devotus dilectus ad nos et ad sacrum imperium Romanum in obsequiis multis per plures annos, …» Osv.! – Som et tragikomisk resultat av Lorenz Ernsts fjerning av min gjengivelse av Max Scheeles utfyllende – og sanne samt historisk interessante! – opplysninger, fremstår den nåværende artikkels «sluttord» om Scheles virksomhet under kong Albrecht: «Mit dem Tod Sigismunds am 9. Dezember 1437 endete zwar auch der Gesandtschaftsauftrag Scheles, jedoch wurde er am 4. Mai 1438 erneut zum Gesandten des neu gewählten Königs Albrecht II. ernannt.» Se atter tysk Wikipedia Johannes Schele»! – Men heller ikke hér fikk jeg satt punktum for denne Ernst, for ble mine utfyllende opplysninger om biskopSchele fjernet etter 8 dager, ble visse andre opplysninger bare stående et døgn: for også en del viktige opplysninger i artikkelen om Johannes Reichwald von Kämpfen har Ernst prestert å fjerne den 12. mars 2021, og særlig trist er det, at han har tatt bort den viktigste kilden: Gjessing! Se tysk Wikipedia «Spezial: Mobiler Unterschied» ! Denne gang har han kommet med en slags tøvete «begrunnelse» om at kildematerialet jeg viser til må være alment tilgjengelig, som om et et nytrykk (faksimile) av 1978 ikke skulle være det: Akk! Det geniale med Wikipedia er jo historikken – at dén ikke kan fjernes! Men naturligvis, det som er «gjemt bort» i historikken blir bare kjent for den spesielt interesserte, som tar seg bryet med å lete litt, og det kan derfor være av interesse å se hvilke opplysninger den «PASSIVE SICHTER» Ernst har passet på å skjule for den vanlige leser: NN Reichwald(in) v. Kämpfen ~ Heinrich Gottlob von Oberländer (1646–1716 Nieder Reichenbach), herre til Reichenbach (~ 2° 1709 Catharina Sophia [Katharina Sophie] v. Kyaw [1658–1729], datter av Heinrich Adolph I. v. KYAW til Körbsdorf og Oberstrawalde [1615–1677] [mor: Martha v. Minkwitz av huset Dürrhennersdorf, som altså også var mor til Susanna v. Kyaw {+ 9. juli 1701}, som ble gift 1. gang med Johann Reichwald 1647 adlet v. Kämpfen, hvis brordatter var den ovennevnte fru v. Oberländer født Reichenbach!] og Elisabeth Dorothea von Rohr av huset Elsterwerda. Og Heinrich Adolph v. Kyaw ble gift 2. gang med Barbara Sophie v. Haugwitz av huset Kupperitz, hvis sønn, Christian Heinrich friherre v. Kyaw [1676–1734], kursachsisk geheimeråd etc., var komtur i Den tyske orden: se norsk Wikipedia «Den tyske orden»): Se tysk Wikipedia «Johann Reichwald von Kämpfen»]]; se også tysk WIKISOURCE «Geschichte von Berthelsdorf»!

SCHEELE:1975•••#NB 6: Her ovenfor i NB 2 omtales bylege i Hannover Christian BUS(S)MANNS 2. hustru Catharina v. Windheim (1624-81), hvis oldemor var Anna Gevekot. Den nærmere genealogi er slik: Hun var en datter av Cord v. WINDHEIM (1582 Hannover-1623 sst.) (~ 1. gang i 1602 med Catharina vom Sode [+ 1606], datter av Thomas vom SODE og Anna Sotmann) og 2. hustru (~ 1609) Catharina Lüdecke fra Hildesheim [+ i Hannover 1626], datter av Jobst LÜDECKE og Ilsa Schmiedes. Og Cord var sønn av atter en Cord v. Wintheim (ca. 1545-96) og (~ 1571/75) Anna v. der Leine (Braunschweig 1550-Hannover 1594), datter av Dietrich v. der LEINE, borgermester i Braunschweig, og Anna vom Damme. Og denne eldre Cord var en sønn av Georg (Jürgen) v. Windheim (+ i Hannover 1564), borgermester 1555, og Anna Gevekot (+ 1555 i Hannover), datter av Johann GEVEKOT (1547 +), fra 1512 borger i Hannover, «Sohn Johann G. Bürgermstr. in Minden)», og Margarete v. Windheim («tot wohl 1570»). Disse opplysningene stammer fra Hans Mahrenholtz: «Die von Windheim, ein Hannoverschen Stadtgeschlecht», i: Göttinger Mitteilungen für genealogische, heraldische und verwandte Forschung, 4 (1951), S. 282-91. Og det bør vel kunne sluttes, at den på s. 283 omtalte «Johann Gevekot (Sohn Johann G. Bürgermstr. in Minden)» må være en sønn av dén Johann Gevekot (ca. 1445 Minden-1532 sst.), 1497-1532 rådsherre og borgermester i Minden, som i litteraturliste i «Maktens Genealogi» under Preuschhof:1998/2016, det 1. NB (se dér!), omtales som gift 1. gang ca. 1465 med Wicke (Lucke) Cothmann (ca. 1448-ca. 1514), datter av Johann d.Ä. COTHMANN og Jutta (Judith) Cruse (Cruse). Og da denne borgermester GEVEKOT inngikk sitt 2. ekteskap med Katharina (Elis.) Stemshorn (ca. 1430-), og den høyst sannsynlige sønn Johann Gevekot tok borgerskap i Hannover i 1512, må jo denne yngre Johann være av det første ekteskapet (fortsettes)! Og Johann GEVEKOTS hustru, Margarete v. Windheim, var en datter av Hinrik v. WINDHEIM (1506 +) (~ 1° NN Blome[n], datter av Volkmar BLOME[N] og Metteke Türke) og 2. hustru Drueke Meyer, datter av Hans MEYER og NN, enke etter Hinrich Sledorn, og søster av Ernst Meyer, som var gift med Anna v. Limborg, enke etter Brand Schele og gift 3. gang med Diderik Schacht (se tysk Wikipedia «Liste der Hauptverwaltungsbeamten von Hannover»]]), borgermester i Hannover 1491-97: se litteraturlisten i «Maktens Genealogi» under DanmarksAdelsAarbog1950 (HØCKEN), det 11. NB! Denne Anna v. LIMBORG var en datter av Cord Limborch (+ mellom 1490 og 92) (se «Ahnentafel Elke GREVE-RIECKEN», s. 469 – «162788 Cord Limborg, * um 1430, + zwischen 22.04.1491 und 30.01.1492 in Hannover, [heretter fete typer ved A.S., bortsett ifra navnet til hustruen «Gesche von Wintheim» avslutningsvis:] ooII um 1465 Wäskenbok 118, seit 1457 Ratsherr, 1465-1490 Bürgermeister in Hannover, 11.1484 schließt er zusammen mit Diderik von Sode in Lüneburg ein Defensiv-Bündnis auf vier Jahre mit den Städten Lübeck, Hamburg, Magdeburg, Braunschweig, Lüneburg, Goslar, Hildesheim, Göttingen und Einbek. 1486 vertritt er mit Diderik von Windheim die Stadt Hannover auf einem Städtetag im Frühjahr in Göttingen. Er ist viele Jahre Familien-Senior. Hausbesitz: M231 (bis 1489; für seine Tochter Anna, Brand Schelens Witwe), K 108 (nur 1465), O 282 (von 1468 bis 1470), O 281 (1468-1492, 1492: Gert Limborg, von Cort Limborg/Lymborch Witwe und seine Tochter Ilsebe, desgl von Diderik Schacht und Hans Meiger für ihre Frauen). … ooIII vor 2.11.1489 Anna v. Münster, Tochter des Frederik v. Münster und seiner 2. Frau Kyne von Benthe, + nach 24.6.1511, … oo Gesche von Wintheim, (Q 51)» – her i RIECKEN-ONLINE; se også tysk Wikipedia «Limburg (hannoversches Patriziersgeschlecht)»), 1457 rådsherre og 1465-90 borgermester i Hannover, og Gesche v. Windheim, datter av Cord v. WINDHEIM, 1423 kjøpmann (1446 +) og Adelheit Krevet og altså en søster av Hinrik v. Windheim, hvis datter Margarete ~ Johann Gevekot! Og Drueke og Ernst MEYERS bror Hans Meyer var borgermester i Hannover 1526-28 og gift med Geske v. Limborg, den 3. ganger gifte Annas søster og hvis datter, Ilse (Elisabeth) Meyer (Meier) (+ 15. juni 1579, 81 år gammel som mor til 14 barn),ble gift med Anton v. Berkhusen (1500-81) (se tysk Wikipedia «Anton von Berckhusen») («Berckhusen stand in Verbindung mit Urbanus Rhegius; der Superintendent in Celle hatte 1536 eine reformatorische Kirchenordnung für Hannover erarbeitet»), 1534-50 borgermester i Hannover. Og Geske v. LIMBORGS datter Armgard Meyer ble gift med Jobst v. Münchhausen! Plutselig, for å si det mildt ironisk, er de to slektshistorikere Gebhard v. Lenthe og Hans Marenholtz forbausende dårlig orientert når de i sin ellers så imponerende «Stammtafeln der Familie von Münchhausen», Teil II: Textband av 1976 har dette å si om Jobst v. MÜNCHHAUSEN og dennes hustru, borgermesterdatteren av Hannover, på s. 87 (fete typer/rød skrift ved A.S.): «J o b s t / * …, + 18.5. 1559, Domhr zu Verden, wird protestantisch [!] um 1550. ~ … Armgard M e y e r (seine Haushälterin), * …,+ 5. 9. 1601, T.d. … u.d. … (StArch. Hannover, Mscr. Nr 11, Kelo’s hdschr. Nachlaß Bl. 155 — 1943 vernichtet) (ihre II. Ehe: … Eilhard v. d e r H u d e, * 1541, + …18. 4. 1606, Mag. u. Domhr. zu Verden). / Kinder: 253 a — c»!! Det rimer dårlig med både v. Lenthes og Mahrenholtz’ (se tysk Wikipedia «Hans Mahrenholtz (Genealoge)) egne publikasjoner, at de skulle være så uvitende om hannoveransk genealogi! Og så vidt jeg skjønner var Hans Mahrenholtz identisk med nettopp den Hans Mahrenholtz, som i 1951 utga «Die von Wintheim; ein Hannoversches Stadtgesclecht» (se tysk Wikipedia «Windheim (Adelsgeschlecht)»)? – Og Armgard MEYER hadde barn i begge sine ekteskap, bl.a. Sophie v. Münchhausen ~ Claus Radecker, prest til Walsrode, og Ilse v. Münchhausen ~ Reineke Clausing, prest til Niederhude; og Adelheid v. der Hude ~ Georg Schacht! Men den søskenflokk som Jobst v. MÜNCHHAUSEN selv tilhørte, er særdeles interessant: Som sønn av Johann v. MÜNCHHAUSEN til Haddenhausen, panteherre til Diepenau (ca. 1466-før 1551) og Anna v. Wettberg (ca. 1470-) (datter av Heinrich v. WETTBERG, drost til Bückeburg, og NN v. Oeynhausen), var han bl.a. en yngre bror av Johann v. Münchhausen (+ 1572) (se tysk Wikipedia «Johann von Münchhausen (Bischof)»), domherre til Bremen og biskop av Ösel 1525, ca. 1540-59 biskop og administrator i Kurland og på Ösel, 1547 domherre i Verden; og av Christoph v. Münchhausen til Haddenhausen (1565 +) (se tysk Wikipedia «Christoph von Münchhausen»), som ble gift med Adelheid v. Behr (levde 1581 som enke), datter av Heinrich BEHR og Jutta v. der Lieth, hvis farbror Melchior v. der Lieth i sitt 2. ekteskap med Ilse v. Mandelsloh ble far til Cath. v. Lieth ~ Clemens von der Wisch: se Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen! Og er dette nevnt før, skader det ikke å gjenta, at Poul Colding skriver i Dansk Biografisk Leksikon om Caspar Fuchs til Bramstedt (jfr. VIBEKE KRUSE/WETKEN/SCHELE i HAMBURG-genealogi; fete typer/rød skrift ved A.S.): «I Christian III’s sidste og Frederik II’s første år (indtil syvårskrigen) stod F. i nært samarbejde med statholderen i hertugdømmerne. Sammen med ham skulle han engagere, lønne og aftakke politiske agenter samt fremmede officerer der i påkommende tilfælde skulle hverve tropper for den danske regerings regning. Efter Frederik IIs tronbestigelse blev hans indberetninger sjældnere; dog var det fra ham, kong Frederik modtog den første sikre efterretning om hertug Adolfs planer mod Ditmarsken. I årene 1556-59 arbejdede han på at skaffe Frederik IIs bror Magnus (1540-83) et nordtysk stift, og efter at Magnus 1559 var blevet biskop af Øsel, tilbød han 1560 – efter Frederik IIs ønske – at overlade sin stilling som domprovst i Hamburg til den tidligere Øselbisp Johan Munichhausen.» (Colding, Poul: Caspar Fuchs i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 26. marts 2021 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Caspar_Fuchs.) Interessant er det også: at søskenflokken v. MÜNCHHAUSENS far, Johann, var en bror av Albrecht v. Münchhausen-Haddenhausen, herre til Ovelgönne, Südhemmern, Spenthof og Eidinghausen, hvis hustru (~ før 1529), Margarethe v. Halle, var en søster av domprost Thomas v. Halle (~ Anna Borries) og Franz v. Halle, svigerfaren til Heinrich v. Rantzau til Breitenburg!

SCHEELE:1975•••#NB 7: Den i NB 6 omtalte Anna LIMBORG (~ 1° Brand Schele) var en søster av Gerd Limborg, som i ekteskap med Anna Quirre ble far til Barbara v. Limburg, som ble gift med Dietrich v. Anderten (+ 1588), hvis sønn Ludolf v. Anderten også døde i 1588 etter å ha vært gift 1. gang med Anna Hacke og 2. gang med Anna v. Lude født v. Blum (+ 1590), hvis sønn Joachim v. Anderten ble opptatt i riksadelen og i 1586 ble gift med Elisabeth Blume (1569-1638), datter av Hans BLUME (+ 1569) og Elsa Limburg og mor til Anna Sophia v. Anderten (1594-1663), som ble gift med Antonius Bulle (1589-1654 Hannover), sønn av dr., kansler Heinrich BULLEN (1545 Minden-95/7) (se tysk Wikipedia «Heinrich Bulle (Kanzler)) og Beata Reineking (også ~ Johann Sobbe i Minden: se ARCINSYS.NIEDERSACHSEN «Nds. Landesarchiv, Abt. Bückeburg»), datter av borgermester i Minden Johann (Jan) REINEKING (se GEDBAS) og Anna Steewe! Han ble i påsken 1590 kansler for grev Johann VII av Oldenburg, hvem han også sto i forbindelse med etter i 1593 å ha reist tilbake til Minden, hvor han også var blitt kansler, denne gang hos fyrstebispen av Minden, grev Anton av Holstein-Schaumburg. Se også INSCHRIFTEN.NET «Minden». – Han hadde som greven av Oldenburgs kansler etterfulgt Johann von Hall, som var en utenomekteskapelig sønn av Franz von HALLE (1490-1553 Antwerpen) til Rinteln og Drakenburg, herre til Raden, hertugen av Braunschweig-Lüneburgs råd og krigskommissær, og altså en svoger av Heinrich v. Rantzau til Breitenburg! Og denne kansler ble gift med Marie von Wendt (+ 1687). Horst Hefler und Herbert Kater: «Die Ritterfamilien von Halle und Rommel» (Hannover 1997), s. 69 (fete typer/rød skrift ved A.S.): «Maria von Halle, Wwe des Johann von Halle, oldenburgisches Kanzlers, und Mutter des Franz von Halle, verläßt in Hamburg am Termin Misericardia Domini 1596 eine Rente an Lütke Eding zu Nutzen des oldenburgischen Kanzlers Hermann Nigri im Erbe ihres Sohnes Franz von Halle auf dem Pferdemarkt»! Franz von HALLES søster NN v. Halle ble gift med Anton (Tönnies) v. Holle, som i 2. ekteskap med Katharina v. der Schulenburg ble far til Conrad v. Holle, som i ekteskap med Armgard v. Alten ble oldefar til Ernst Christian Heinrich v. Holle ~ 1725 Eleonora Louisa v. Menzingen, hvis mor, Sophie Charlotte v. Klencke, var et barnebarn av Ernst Hieronymus v. KLENCKE til Renkhausen og Elisabeth v. Schele: se nærværende litteraturliste HER KOMMER NY, OPPDATERT HENVISNING) under Bloch:1895, det 1. og 2. NB! Og interessant er det også, at Franz v. Halle (1490-1553) var en yngre bror av Thomas v. Halle (+1551), domprost til Minden og Stiftsherre, kanoniker i Münster, som var gift med Anna Borries (1513-93), en datter av borgermester i Minden Hermann BORRIES og Mette Gevekot! Se «Die Anfänge der Reformation in Minden 1529–1535• Burgerbewegung, Rat und Klerus in einer westfälischen Bischofsstadt» av Hans Nordsiek i Mitteilungen des Mindener Geschichtsvereins Jahrgang 78 (2006), s. 65: «Der Stiftsherr Hermann Borries ist offensichtlich der Sohn des gleichnamigen Mindener Bürgermeisters. Dieser Stiftsherr stieg später, wie eine Urkunde vom 5. April 1553 erkennen lässt, zum Subsenior des Martinikonvents auf. Aus einer weiteren Urkunde des Martinistifts vom 6. Mai 1555 geht schließlich hervor, dass die Mutter des Stiftskanonikers Hermann Borries, Metta, geb. Gevekote, die Witwe des verstorbenen früheren Bürgermeisters Hermann Borries gewesen ist.» Se PDF! Altså: Mette BORRIES født GEVEKOT var en datter av Konrad (Cord) GEVEKOT (ca. 1408 Minden-67 sst.), 1434-64 rådmann og 64-66 borgermester i Minden (~ 1. gang Hilla Knipaf, hvis sønn, borgermester Johann Gevekot, ble gift i 1514 med Katharina [Elis.] Stemshorn og ca. 1465 med Wicke [Lucke] Cothmann: se nærværende litteraturliste i «Maktens Genealogi» under Preuschhof:1998/2016, det 1. NB!) og 2. hustru (~ 1467) Wulpke v. Lenthe (ca. 1425 Stadthagen-ca. 1470 Minden). Og datteren Anna Borries (1513-93) ble i ekteskap med domprosten i Minden (senere kanoniker i Münster) mor til Theodor (Dietrich) v. Halle (1530-), som som dansk Hauptmann ble tatt til fange ved Heide i 1559, og som var gift med Elisabeth Busch; og til en datter NN v. Halle (+ 1566), som ble gift med Erich (Heinrich?) Dux v. Ehrstein, en utenomekteskapelig sønn av hertug Georg av Braunschweig-Wolfenbüttel (1494-1566 Verden), erkebiskop av Bremen, og Ottilie Lorima (Loxima? se Hans Nordsieks artikkel «Vom Fürstbistum zum Fürstentum Minden», s. 256) «aus d. Elsaß»: se tysk Wikipedia «Georg von Braunschweig-Wolfenbüttel»! Se dessuten denne ANELISTE (som også finnes under nylig nevnte litteraturhenvisning Preuschhof:1998/2016, det 1. NB! Her fremgår, at ane # 14 Johann Borries (1586 Minden-1653 sst.) ble gift i Minden i 1606 med ane # 15 Catharina Schwarze (1588-1656) (mor: Catharina Clare [+ 1628 i Minden]!). Og han var en sønn av ane # 28 Hermann Borries (+ 1592 i Minden), som ofte i anelister er blitt feilaktig kalt borgermester, og (~ 1582) ane # 29 Anna Sobbe (+ i Minden etter 1593), datter av ane # 58 Johann Sobbe (+ omkring 1592 i Minden), nevnt som rådsherre i Minden 1556, 58-62, 63 og 69-70, og ane # 59 Anna Kohlwohse (+ i Minden før 30. des. 1608), datter av ane # 118 Georg (Jürgen) Kohlwohse, nevnt 1528 i Minden, og ane # 119 Anna Freibecker i Minden! Og Hermann BORRIES var en sønn av ane # 56 Tönnies (Anton) Borries (+ 1580 i Minden) og ane # 57 Anna Piel (+ før 1592 i Minden). Denne Tönnies BORRIES var en sønn av ane # 112 Hermann Borries (Minden o. 1463-sst. 1535/36), rådsherre 1499 og flere ganger nevnt som borgermester i Minden 1510/30, og ane # 113 Metta Gevekot (+ i Minden etter 1555), nevnt 1545 og 55, datter av ovennevnte borgermester Cord GEVEKOT og 2. hustru Wulpeke v. Lenthe! Altså var domprosten i Minden Thomas v. Halles hustru, Anna Borries (1513-93), en søster av ane # 56 Tönnies Borres! Og ikke bare var Tönnies BORRIES en borgermestersønn, men borgermester Hermann Borries (ane # 112) var også selv en sønn av en borgermester, nemlig ane # 224 Johann Borries (+ i Minden [1508]), rådsherre 1460, nevnt som borgermester i 1480, 88, 88, 96, 99 og i 1506 (samt sønn av atter en borgermester: ane # 448 Hermann Borries [+ i Minden etter 1473], rådsherre 1423 og nevnt som borgermester i 1445 og 52) og Ilse Clare, for hvem det på s. 190f vises til bl.a. Anna v. HALLES epitafium, da hun nemlig var bestemor til Anna Borries (1514 [altså ikke født i 1513]-93), som ble gift med Thomas v. Halle (+ 1551), domprost i Minden! Ifølge ovennevnte litteraturhenvisning Hefler:1997 het hertug Georg av Braunschweig-Wolfenbüttel, erkebisp av Bremens naturlige sønn Erich (bror av Wilhelm) Dux v. Ehrstein, hvilket kanskje er det riktige alternativ (i motsetning til det ofte anførte fornavn «Heinrich») i lys av, at bispens mor het Katharina von Pommern († 1526), datter av hertug Erich II. von Pommern? Ifølge Hefler:1997, s. 65f, var domprosten Thomas v. Halle og Anna Borries foreldre til Theodor (Dietrich) v. Halle og datteren NN v. Halle (+ 1566). Dietrich ble gift med Elisabeth Busch. Og om ham, Dietrich v. HALLE, står det på s. 66 (fete typer/rød skrift ved A.S.): «Im Juni 1559 fiel er im Dienste des Feldherrn Johann Rantzau bei Heide in der letzten Fehde gegen Dithmarschen [her kalt Theoderich v. Halle noe over halvveis nedover på denne nettside ved Bernhard v. Oberg i følgende interessante skildring {«Voran gingen die Schanzengräber unter der Begleitung Theoderichs von Halle mit 4000 Mann» osv.}: se tysk Dithmarschen-Wiki «Dithmarschen-Traktate 01». DESSVERRE - oppdaget 23. mai 2025 - er denne ref./lenke blitt ødelagt - og etter mange timers leting er ENNÅ ikke en god erstatning blitt funnet]. Heinrich [!] Rantzau ließ ihm in Meldorf ein Denkmal errichten.» Og om søsteren NN v. Halle vet Horst Hefler og Herbert Kater i sin genealogiske avhandling av 1997 om slektene von Halle og Rommel å berette på s. 66 (fete typer/rød skrift ved A.S.): «Tochter NN. Man weiß von ihr nur aus der Inschrift des Grabsteins in der Kirche von Hausbergen, daß sie die Ehefrau des Erich Dux war und 1566 starb (Erich und Wilhelm Dux waren natürliche Söhne Bischof Georgs)»! Dette portrettet er av hertug Erich II av POMMERN: (her følger så PORTRETTET synlig i originalteksten i «Maktens Genealogi» og ikke som hér «bortgjemt» i en ref./lenke).

• °°°Schele, Georg Victor Friedrich Diedrich Freiherrn von, Herrn zu Schelenburg und Alt-Schledehausen: «Geschichte des Geschlechts der Freiherrn von Schele auf Schelenburg von den ältesten Zeiten bis zum Jahre 1774 • Erster Theil bis 1396» (Hannover 1829) samt del II. (Også en 3. del hører til verket, en fortsettelse av 1847 av Ludwig Ernst Unico Georg Freiherrn von Schele, utgitt på Schelenburg, Osnabrück.) Se tysk Wikipedia «Georg von Schele»), som viser til hans bok (med korrekte våpen etc.), men likevel gjengir feil våpen, det FORVANSKEDE fallgitter-våpen, om enn en korrekt våpenbeskrivelse er blitt tilføyet! - Den 2. del innledes med Georg v. Scheles korrekte (!) våpenbeskrivelse: «Ein in vier Quartiere getheilter Schild. Im ersten und dritten das S c h e l e n s c h e Schildzeichen, ein goldenes Kreuz mit dem Turnier-Kragen vereinigt, im rothen Felde. Im zweiten und vierten, die S c h l e d e h a u s i s c h e n drei schwarzen Wolfsangeln im goldenen Felde. / Zum Helmschmuck auf dem gekrönten Helme vom S c h e l e n s c h e n Wappen, ein rother Schaft, mit einem Busch von Pfauenfedern; zu jeder Seite, Einen der S c h l e d e h a u s i s c h e n Wolfsangeln, als Helmschmuck dieses letzteren Wappens.» Det paradoksale i denne beskrivelsen er at friherren er noe for fri i sin nummerering av feltene; i hvert fall heter det etter dagens heraldiske regler, at det firdelte våpen i FØRSTE og FJERDE (!) felt viser de scheleske våpenfigurer. Men det vesentlige er, at Georg v. Schele i 1829 gir den korrekte beskrivelse av våpenfigurene, skjønt man siden i litteraturen - og på nettet! - stort sett bare gjenfinner beskrivelser og billedlige gjengivelser av det FORVANSKEDE våpen: «et fallgitter»! De riktige figurer er: ET GULLKORS BELAGT MED EN GULL TURNÉRKRAGE (med tre nedheng) på rødt skjold. På grunn av gamle våpengjengivelser, fx. i sprukken, oppsmuldret mur, har man så mistydet disse tegn, hvor turnérkragen med sine tre nedheng har blitt til en del av korset selv som et «fallgitter», og sikkert har visse heraldikere også hatt vikarierende motiver og ikke hatt noe imot å skjule - på denne av et slags rustent gitter tildekkende måte - slektens heraldiske tilknytning til det biskoppelige, paderbornske kors. Og turnérkragen er jo det vanlige tegn for å markere en slekts yngre gren, hvilket passer med, at edelherrene von Grove ved en yngre sønn giftet seg under sin stand osv., hvilket ikke hér er stedet å drøfte nærmere. Men de tre schledhausenske, sorte ULVESAKSER bør nevnes, som egentlig finnes i alliansevåpenets 2. og 3. felt, på gull. - Lenke til portrett av friherre Georg v. Schele med det korrekte våpen (kommer; inntil videre fører følgende lenke til selve våpenet): se spissartikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?».

• °°°Schilbred, Cornelius Severin Scheel: «En profil fra det gamle Christiania», i: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift Bind 16 (1957-58), hefte 3, s. 213-222. S. 219: «Gjord Andersen ble 6. mars 1677 gift med Elisabeth Samuelsdtr. Trane, født 23. juni 1650, død på Berg i Aker 1. november 1713, datter av sokneprest til Nes på Romerike Samuel Povelsen Trane og Bente Jacobsdtr. Hjort (Hiort). / … Hans hustru, Bente Jacobsdatter Hjort, var en datter av sokneprest til Onsø, prost Jacob Rasmussen Hjort. Den sistnevntes far, Rasmus Hjort, var en tid rektor ved katedralskolen i Oslo, senere sokneprest til Laurentii kirke i Tønsberg samt prost. Hr. Jacobs mor het Gidske Frantzdatter Berg og var datter av biskop i Oslo mag. Frantz Berg.» S. 215f.: «Anne Catharina Trane, en søster av hans kone, var gift med [s. 216:] oberst Jacob Bülow, som fra 1678 var eier av Aker med tilliggende eiendommer, og etter oberstinnens død overlot arvingene i skiftesamling 3. september 1712 til Gjord Andersen å ordne det fornødne, idet denne påtok seg å utbetale samtlige arvinger det som tilfalt dem. Resultatet ble at Gjord Andersen overtok Aker m. v.» Osv.! Det virker som en bevisst løgn - eller til nød: rent vrøvl/grov uforstand - å se (nettsiden er denne gang besøkt den 15. aug. 2025) hva FINN HOLBEK STADIG VEKK presterer å servere sine lesere av VILLEDENDE opplysninger om søstrene TRANE på sin nettside - nå over 67 år ETTER Schilbreds artikkel i NST!! Ved slik å «slå sammen søstrene til én person» er det tilsynelatende blitt «unødvendig» å trekke frem dén Tranesøster, som ble svigermor til Hans Heinrich v. Scheel? Og dermed blottstille det i aktuelle genealogi nære forhold til Eva Dorothea GABRIELSTOCHTER v. Scheel(e)? Se atter HOLBEK! Hún var en datter av Gabriel v. SCHEELE til Zülow - temmelig sikkert oppkalt etter Gabriel v. Gristow! - og Sophie Hedwig v. Oldenburg: se tysk Wikipedia «Herrenhaus Zülow» (hvor en misvisende referanse i eierlisten gjør Gabriel v. SCHEELE til et medlem av den danske slekt SKEEL, men også henregner gen.ltn. Hans Heinrich v. SCHEELS sønnesønn, Heinrich Otto v. Scheel (se tysk Wikipedia «Heinrich Otto von Scheel»), til samme slekt, antagelig fordi man bl.a. viser til Kneschke - hvor sistnevnte H. O. v. S. riktignok sies - å være av SAMME STAMME SOM DE • P O M M E R S K E • v. SCHEELE; og se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Larsen:1965, det 8. NB, og Zdrenka:2002! (Se også nærværende litteraturliste her ovenfor under Lisch:1841.)

• °°°Schilbred, Cornelius S.: «Christiania-familien Müller gjennom 10 generasjoner • Raadmand og Kjøbmand Hans Pederssøn Müller’s etterkommere».

• °°°Schmaltz, pastor Friedrich: «Rostocker Ehen in alter Zeit», i: Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde, Band (bind) 90 (1926), s. 186-210. S. 197: «Anderseits verschmähte es auch der Adel nicht, sich mit den Bürgerfamilien zu verschwägern. Und nicht nur solche Adlige taten das, die sich selbst in der Stadt niedergelassen und das Bürgerrecht erworben hatten, wie etwa der Ratmann Vicko Alkun († vor 1368), der Bürger Ulrich von Reden († vor 1566), der Bürgermeister (seit 1574) Christoffer Bützow und der Ratmann (seit 1576) Christoffer Gentschow, vielleicht auch der Ratmann Conrad Unruhe († 1403/6). 1384 begegnet der Knappe Arns von Gummern als Ehemann der Grete, Tochter des Ratmanns L. Gotland; 1395 der Ritter Matthias Axekow als Ehemann der Geseke, Tochter des Bürgermeisters Engelbert Katzow. Der Hinrich Moltcke, dessen Ehefrau Elisabet von den Bürgermeistern Arnold Kröpelin und Johann von Kyritz beerbt wird, und der Henneke Moltcke, der 1408 Ehemann der Gertrud Unruhe, Witwe des Ratmanns Lambert Kröpelin ist, dürften der Adelsfamilie angehört haben. Von den vier Töchtern des oben erwähnten Ratmannes Johann Grote und der Anna Sossenheimer waren drei an Adlige verheiratet: Margarete mit dem Junker Jürgen Schenk, der aus einer nicht vollbürtigen, aber in Mecklenburg und Hessen als adlig anerkannten Nebenlinie der Schenk zu Schweinsberg stammte, Anna mit dem vorhin genannten Christoffer Gentschow, und die jüngste, Agneta, mit dem Doberaner Amtmann und Offizialisten zu Rostock, Sebastian Barner, Ernherrn auf Schimm. Letzerer war in erster Ehe mit Anna Frese, Tochter des Ratmanns Jaspar Frese, verheiratet, und der Vetter derselben, der wiederholt genannte Claus Frese, Metken Sohn, in erster kinderlose Ehe von 1576-1589 mit der ‘edlen und tugensamen’ Lucia Pren, wohl einer Tochter des 1578 verstorbenen Jochim Pren auf Gubkow, der auch in Rostock Grundbesitz hatte. Wenigstens läßt ihr ein Achim Pren 1500 Gulden Brautschatz auszahlen, woraus zugleich erhellt, daß es sich keineswegs um ein verarmtes adliges Fräulein handelte. Auch die Ilzabe Weltzin, Schwester des Christoff Weltzin, die um 1582 den Rostocker Bürger Hermann Prenger und danach um 1586 den Brauer Jacob Koch heiratete, war nach ihrer eigenen Aussage‚ ‘eine Adelsperson‘. Und obwohl ja Rostock kein eigentliches, wie anderswo in [s. 198:] geschlossenen Gesellschaften zusammengefaßtes Patriziat besaß, galten diese Ehen als ebenbürtig. Wenigstens wird der Sohn der Margaret Grote und des Jürgen Schenk, Johann Schenk, 1575 vom hessischen Landgrafen - er studierte danals in Marburg - als Edelknabe an der mecklenburgischen Hof empfohlen, und die Gentschowschen und Barnerschen Kinder gelten zweifellos als adlig. Enkel des Gentschowschen Ehepaares sond z. B. der Junker Hans Christian Rappe auf Beselin und die Klosterjungfrau Margarete Rappe in Dobbertin.» Se dansk Wikipedia «Barner» under «Eksterne kilder og henvisninger», hvor lenke finnes til «Band I. Familiengeschichte und Stammtafeln» av 1910. S. 241f: «III. Bastian, der vierte und jüngste Sohn von Claus zu Schimm und der Dorothea v. Hagenow, ist um 1533 geboren, da er beim Erwerb des Rostocker Bürgerrechts [!] im Jahre 1570 ein Alter von 37 Jahren hatte. In jene Zeit wird auch seine erste Heirat fallen, die er mit Anna Frese einging, einer Tochter von Jaspar Frese zu Rostock, der wohl aus dem alten Rostocker Ratsherrengeschlechte stammte, das schon im Anfange des 14. Jahrhundert als solches vorkommt. Die einzige Tochter aus dieser Ehe Bastians Anna war vom 23 Dezember 1589 bis 10. August 1581 Schülerin der Klosterschule zu Rühn (Urk. 188) und heiratete später den Rostocker Kaufherrn Johann Willebrandt. Auch Bastian Barners zweite Frau war ein Sproß einer Rostocker Ratsfamilie; in der lateinischen Leichenpredigt, die Joh. Cothmann 1638 über ihre Enkelin Sophie Maria Barner verfaßte, heißt es über sie: ‚Agneta Groten ex antiqua Grotiorum familia oriunda.‘ Agneta v. Barner, geb. Grote, war am 8. Juli 1549 als [s. 242:] Tochter des Ratsherrn Johann Grote in Rostock und der Anna Sassenheim geboren und starb als Witwe am 28./29.August 1619. Aus dieser zweiten Ehe hatte Bastian drei Söhne und eine Tochter: Claus, Ulrich, Gottschalk und Sophie. Letztere heiratete vor 1619 einen Hamburger Bürger Christoph Sowke.» S. 243: «Ulrich Barner scheint 1658 gestorben zu sein. In den über seinen Nachlaß stattgehabten Konkursverfahren wurde Schimm nebst Tarzow den Gläubigern an Zahlungsstatt zugeschlagen und dann von diesen durch den Amtmann Jürgen Elmenhoff, den Schwiegersohn Ulrich Barners, erworben. … Als dann Schimm 1695 in den Händen der Familie Maack war, bemühten sich die Bülower und Neuhöfer Barner un den Wiedererwerb des altbarnerschen Lehnguts.» S. 244: Ulrich war zweimal vermählt: mit einem Fräulein v. Schack und einem Fräulein v. Stralendorff. Von seinen Kindern wissen wir wenig. … Eine Tochter, deren Vornamen wir nichts kennen, war bekanntlich an Jürgen Elmenhoff verheiratet. … / V. Gottschalk Barner, der dritte Sohn Bastians zu Schimm, … Da bei der Regulierung des väterlichen Nachlasses das Gut Schimm seinem Bruder Ulrich zufiel, so blieb er in Rostock wohnen, wurde dort und scheint auch bürgerlichem Erwerb nachgegangen zu sein, … Gittschalk Barner war verheiratet mit Sophia Müller (Möller), Tochter [s. 245:] des Rostocker Patriziers Matthäus Möller und der Magdalena v. Preen aus Dummersdorf.» (Fortsettes; - se inntil videre ANDRESEN.DK «Forældre [med ANER!] til nr. 512-25, Johan Christopher von Koss:»

• °°°Schuchhardt, Carl: «Die Hannoverschen Bildhauer der Renaissance» (Hannover1909); se også tysk Wikipedia «Cord von Bestenbostel», hvor det under «Einzelnachweise» vises til en gravplate gjengitt i denne bok på s. 59f, nemlig «Grabplatte Cordt v. Bestenbostels und seiner Frau Catharina v. Weihe, wahrscheinlich von 1616.»

• °°°Schwarz, Brigide: «Eine „Seilerschaft“ von Klerikern aus Hannover im Spätmittelalter», i: Quellen und Forschungen aus italienischen Archiven und Bibliotheken, Herausgegeben vom Deutschen Historischen Institut in Rom, Bd. 81 (2001), s. 255-277/23 nettsider! S. 258: «Reseler [se tysk Wikipedia «Dietrich Reseler»] und [Johann(es)] Schele errangen die Gunst eines Landsmanns, Dietrich von Nieheim, eines entfernten verwandten Scheles, der in der päpstlichen Kanzlei eine wichtige Rolle spielte.» Se tysk Wikipedia «Dietrich von Nieheim» også Niem eller Nyem (* omkring 1345 i Brakel i «Hochstift» Paderborn; † 22. mars 1418 i Maastricht), «Historiker an der Kurie in Rom, Bischof von Verden und deutscher Vertreter beim Konzil von Konstanz»!! Se også GESCHICHTSQUELLEN. Og se tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Verden»! Se endelig litteraturlisten her ovenfor under Erler:1887!

• °°°Schwarz, Brigide: «Alle Wege führen über Rom. Eine „Seilschaft“ von Klerikern aus Hannover im späten Mittelalter (1. Folge)», in: Hannoversche Geschichtsblätter NF (1998), S. 5-87; - se særlig Anm. 243 og 244 på s. 45, nemlig som gjengitt i «Johann Lüneburg († 1461)» under «Leben»! (Under besøk på denne nettsiden den 26. april 2025, er det i det følgende snakk om «Einzelnachweise» # 3:) «Brigide Schwarz: Alle Wege führen über Rom. Eine „Seilschaft“ von Klerikern aus Hannover im späten Mittelalter (1. Folge). In: Hannoversche Geschichtsblätter NF. 1998, S. 5–87, hier S. 45 Anm. 243 und 244: „UB Stadt Lübeck VII Nr. 807 S. 818f. das Patent für den Drachenorden für eine Gruppe vornehmer Norddeutscher (Druck). Es sind der Herzog von Schleswig, mit Adeligen, die Bürgermeister und Johann Lunenborg, Ratsherr von Lübeck. Der letztere bekommt auf den Basler Konzil im Februar 1439 in Anwesenheit Johann Scheles ein weitreichendes Privileg. CB VI S. 320.“ „[...] Das Testament [Bischof Johannes Scheles] wurde offenbar vor dem Rat in Lübeck eröffnet. Einer der Exekutoren ist bekannt: der Ratsherr Johann Lunenborch (dieser gehört zu den o. gen. vornehmen ‚Nordlichtern‘, die auf Verwendung Johann Scheles in den Drachenorden aufgenommen werden, s. vorige Anm.).“»

SCHWARZ:1998•••#NB 1: Nå er jo avdøde historiker Brigide Schwarz (19. jan. 1940 Augsburg-13. feb. 2019) blandt de nyere historikere, som har befattet seg - og på en interessant måte! - med biskop Johannes Schele (se tysk Wikipedia «Johannes Schele») - og altså med henvisning til tysk Wikipedia om borgermester Johann Lüneburg i Lübeck og visse noter også omtalt i denne artikkel: se hovedteksten ovenfor. Men i direkte forlengelse av sine noter 243 og 244 følger denne, dessverre, misvisende tekst av B. Schwarz, ja, det hele avsnitt, på s. 45: «b) Quellen aus dem Stadtarchiv Hannover. / Für die Suche nach Verwandten und Freunden Johann Scheles haben wir als Anhaltspunkt nur [sic!] den Nahmen Schele/Luscus = „der Schieler“ [sic!], der aber nicht unbedingt weiterführt, da damals die Nachnamen noch nich feststanden (daß sie nicht feststanden, haben wir sowohl bei Dietrich Reseler selbst, der auch als Dietrich von Northeim bezeichnet wird, als als auch an seinen Verwandten Borchmeyer feststellen müssen). „Schieler“ als kennzeichnende Bezeichnung wurde zunächst einzelnen Personen gegeben uns später als Attribut von Zweigen von Familien verwandt [nemlig!] (etwa in Hildesheim). Andernorts belegte Schele ohne erkennbaren Zusammenhang [sic!] zu Johann Schele müssen wir daher ausschließen. Einen Anhaltspunkt [!!] haben wir allerdings für die Schele in Hannover: die Vornamen Brandt, Ghis(ek)o und Johann scheinen Leitnamen der Familie zu sein. Doch letzteres ist ein schwacher Trost, denn ca. 1/5 aller deutschen Männer trägt damals Namen Johann/Hans.» Dette avsnitt er her sitert i sin helhet, og uten tanke på rettigheter og tidsfrister på 70 år, da hensikten med denne gjengitte tekst er å tilbakevise den som FEILAKTIG samt kritsisere den ledd for ledd! Den viktigste innvendingen er allerede dette, at navnet Schele IKKE betyr å «skjele», men sproghistorisk/etymologisk sett betydde ÉNØYD - nemlig fra den gang navnet kom i bruk på 1100-tallet! og altså var knyttet til en annen, dog lignende egenskap, nemlig å være énøyd. Dette kommes det nærmere inn på i en viktig parentes om betydningsforskyvning i Store Norske Leksikons biografi over brukeren/bidragsyderen Axel Scheel: «BIOGRAFI / Født 1954. Fullt mellomfag ved UiO i idéhistorie og det samme i filosofi på begynnelsen av 1970-tallet (se også: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bruker:Axel_Scheel), men avslutter nå om dagen uten hastverk en historisk avhandling, Maktens Genealogi, i tre deler: I: Scheel kontra Koht; II: Énevoldsmakt og velvillige bisper; III: Slekten Schele dictus Luscus og grevene av Paderborn av edelherrene von Groves stamme ("Cobbonen/Ekbertiner", som nedstammet agnatisk fra Ekbert I hertug - dux - av Sachsen og Ida von Herzfeld) • Fyrstebispemakt i Minden og Lübeck. - Ved granskning av flere hittil ukjente genealogiske sammenhenger (se innledningen til den utdypende Scheel-artikkelen i lenken ovenfor) vil hele avhandlingen ta for seg én slekts forhold til regjeringsmakt gjennom 1000 år, også den geistlige, og særlig til den schauenburgske og oldenborgske maktutøvelse. Det kan straks nevnes at de von Grovers kjerneland lå i Marstemgau og Buckigau mellom Obernkirchen og Wunstorf (syd for innsjøen Steinhuder Meer) i fyrstebispedømmet Minden, altså i de plutselig oppdukkende grever av Schaumburgs arveland; og i de gamle grever av Wunstorfs ditto. (NB: Den tyske adelsslekt v. der Lippe [ikke fyrstene] nedstammer IKKE fra de von Grover; men snarere ble denne slekt v. der LIPPE snart Schele-ætlinger [kognatisk] og den var selv en agnatisk forgrening av grevehuset Werl!) Når så den fra Paderborn og atter tilbake til Minden innkomne gren av von Grovenes ætlinger, Schele'ne, de "énøyde" (ikke "skjelende", som er en betydningsforskyvning dannet senere i høymiddelalderen: jfr. latinske og tyske ordbøker for "schele" og "luscus"), dukker opp i nettopp det mindenske, er det særlig - først - i tilknytning til edelherrene von Lohe, von Holte og von Hamelspringe samt til grevene av Schaumburg (Schauenburg), Wunstorf (-Roden) og Hoya; så mest til hertugene av Braunschweig (men da gjelder dette fyrstebisp Johannes Schele av Lübecks gren - som går til Lüneburg, Celle, Kiel og Hamburg - og ikke de osnabrückiske og pommerske grener). Og de mindenske bisper selv - før schaumburgerne overtar all kontroll, nesten - er gjennom generasjoner - og flere, enn man tidligere har vært klar over - av huset von Grove (-Bückeburg-Arnheim-Stromberg-Hulefelde/Hünnefeld-Landesbergen) eller nære von Grove-ætlinger. - A. S., sept. 2015/aug. 2016» (Se mere om Schele/Luscus = «der Einäugige» i nærværende litteraturliste under Reinecke:1933 og Lappenberg:1842, avslutningsvis.) - Og riktig nok henviser Brigide Schwarz på s. 45f til Zimmermann: «Über die männlichen Schele in Hannover liegt eine Studie von H. Zimmermann vor [se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi/Skjult Genealogi Avdekkes» under Zimmermann:1969], der sich vor allem für die Vorfahren Johann Scheles interessiert, weniger für die Verflechtungen der Familie. Zudem wird von ihm das sog. Wäskenbok zugrunde gelegt, das hier wie auch sonst mehr Verwirrung stiftet als er aufklärt.» Men Max Scheele unnlater hun fullstendig å nevne, dét er MERKELIG, da jo nettopp hán har skrevet - meget interessant - om nettopp bispen Johannes SCHELE! Óg: I diverse URKUNDEBØKER bevitnes en kontinuerlig rekke av forskjellige Scheler av nettopp ledenavnene Brand/Hildebrand, Ghis(ek)o og Johann (Schele) helt tilbake til den tid, da etternavnet Schele (= Einäugig oppsto i Paderborn og kom i bruk i fyrstebispedømmet Minden! Se diverse Urkundebøker, særlig de av Hodenberg utgitte; og se Max Scheele: «Johann Schele, Bischof von Lübeck 1420-39, Herkunft, Leben und Wirken.» I: Genealogisches Jahrbuch. Hrsg. von der Zentralstelle für Deutsche Personen- und Familiengeschichte zu Berlin. Band 15, Neustadt a. d. Aisch 1975, S. 91–136. (Fortsettes!)

SCHWARZ:1998•••#NB 2: Under overskriften «5. Siegel (und Münzen)» omtales «(4) Majestätssiegek Johann Scheles als Bischof von Lübeck» og «(5) Sekretsiegel Johann Scheles als Bischof von Lübeck» (illustrasjoner) og nærmere bestemt på s. 81: «Zu (4) Majestätssiegek Johann Scheles als Bischof von Lübeck, Abb.: Hoffnann, Schleswig-Holsteinische Siegel des Mittelalters, Abt. II, Tafel VII, 9, nachgewiesen 1420-1432. Siegek spitzoval, rot. Beschreibung S. 50: unterhalb des Baldachins steht auf einem Sockel einer Rund-bogennische der Bischof, die Hände vor der Brust gefaltet. Zur Linken der Nische (rechts das Bustumswappeb) das Familienwappen, ein sechsspeichiges Kammrad mit gebogenen Zähnen. Siegelumschrift: Sigillum Johannis Schele Dei gratia episcopi Lubicensis»; og videre: «Zu (5) Sekretsiegel Johann Scheles als Bischof von Lübeck, Abb.: Hoffmann, Tafel VII, 10, nachgewiesen 1420-1433, Siegel rund, rot. Beschreibung S. 51: Unter den Erkern des Baldachins je ein Wappen wie auf dem Hauptsuegel. Siegelumschrift: Secretum Johannes episcopi Lubicensis»: Schwarz forholder seg altså i sin avhandling/tidsskriftsartikkel av 1998 utelukkende til Hoffmann:1933 og har kanskje lært denne teknikk av de frimurere: å forbigå i stillhet hva interessant litteratur også påpeker, fx. Max Scheele i sin egentlig ganske nye artikkel av 1975: «Johann Schele, Bischof von Lübeck 1420-39, Herkunft, Leben und Wirken», hvis VÅPENANALYSE på s. 97-99 i artikkelen er gjengitt i Axel Scheels spissartikkel Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» under det 1. NB; ved siden av denne NØYAKTIGE og forbløffende overbevisende REKONSTRUKSJON, skriver Scheele: (fete typer og rød skrift ved A.S.) «Das Mühlradwappen halte ich, wie z. B. auch Herr Erich Gerken [fjernet innhold?] vom Arbeitskreis für Familienforschung e. V. Lübeck, für einer später angenommenes aus einer Eheschließung seiner Voreltern, z. B. Wegedorn.» (Hoffmann: se tysk Wikipedia Gottfried Ernst Hoffmann!)

• °°°Seibertz, Johann Suibert: «Diplomatische Familiengeschichte der Dynasten und Herren im Herzogthum Westfalen», i: Landes- und Rechtsgeschichte des Herzogthums Westfalen Bd. I, 2. Abt (Arnsberg 1855): Her finnes interessante genealogiske betraktninger og mye Urkunde-materiale i forbindelse med edelherrene v. Rüdenberg på s. 192-291. Se innholdsfortegelse (og andre bøker/artikler av samme forfatter) i PORTAL «Westfälische Geschichte»!

• °°°Seibertz, Johann Suibert: «Quellen der Westfälischen Geschichte.», Erster Band, Arnsberg, 1857. S. 14: II. Lewolds von Northoff / Chronik der Grafen von der Mark bis zum Jahre 1391. Uebersetz und umgearbeitet von Ulrich Verne, Capellan zu Hamm 1538.» (Fortsettes.)

• °°°Skjelderup, Arthur: «Ingeborg Marie Barth Meyer f. Muus og hendes Ascendenter» med tilegnelse datert «Christiania i December 1923».

• °°°Smith, J: «Slesvigske Amtsforvaltere • Personalhistoriske Oplysninger om AMTSSKRIVERE, AMTSFORVALTERE, LANDSKRIVERE, LANDFOGDER og andre Oppebørselsbetjente i Hertugdømmet SLESVIG indtil 1864» (Kbh. 1954), s. 1 (= nettside 7) om amtsskriver (-forvalter) Hans Hartmann, som på begynnelsen av 90-tallet hadde vært enkedronning Sophies rentemester: «Og naar Embedet som Amtmand var vakant - og det kunde hænde, at det varede flere Aar, inden Efterfølgeren blev udnævnt - optraadte Amtsskriveren som fungerende Amtmand og kaldtes, da Amtets hele Forvaltning var ham betroet, for Amtsforvalter. Saaledes kalder Amtsskriver Hans Hartmann i Flensborg sig for Amtsforvalter i 1599, da han fungerede som Amtmand.» I nov. 1592 hadde denne Hans HARTMANN (ca. 1534-1606) fått bestalling som enkedronning Sophies rentemester: se litteraturlisten her nedenfor under Thomsen:1932. Se dessuten DACAPO-RECORDS.DK «Stockmann Musica Nuptialis», hvor det finnes flere interessante opplysninger om Hans (Johannes) Hartmann! Ole Kongsted skriver: «In seiner Jugend war er zunächst im Dienst des Herzogs Adolf auf Schloß Gottorf und nahm später als Sekretär des Heerführers Daniel Rantzau am Siebenjährigen Krieg teil. Im Jahr 1569 wurde er in Flensburg königlicher Amtsschreiber. Dort war er 1577 einer von drei Kandidaten für das Amt des Bürgermeisters, wurde jedoch nicht gewählt. 1592 wurde er von der Königinwitwe Sofie, der Gattin des verstorbenen Königs Frederik II., zum Rentmeister ernannt. Diese Vertrauensstellung verpflichtete ihn u. a. dazu, in den Fürstentümern Schleswig, Holstein, Stormarn und Dithmarschen ihres unmündigen Sohnes (des späteren Christian IV.) die Administration der Amtmänner zu überwachen. 1599-1600 war er kurzzeitig auch königlicher Amtmann von Flensburg. Er starb 1606 auf einer Reise von Kopenhagen nach Flensburg in Roskilde und liegt im Roskilder Dom begraben, wo ihm die Königinwitwe, die ihren Rentmeister offensichtlich sehr schätzte, ein Epitaph errichten ließ, das heute noch existiert.» Se ROSKILDEDOMKIRKE.EPITAFIER «H a r t m a n n». Han var gift med Anna Kellinghus (Annæ Keilinghusiæ)! Som en MULIGHET, eller som en slags dristig dobbelthypotese med STOR forklaringsverdi m.h.t. bl.a. SCHEEL/REIMERS-genealogi - og SCHEEL/KELLINGHUSEN-genealogi? - kan det antas, at denne Hans (Johannes) HARTMANN (ca. 1534-1606 Roskilde) i Flensborg og Anna Kellinghus (+ før sin mann) var foreldrene til Johann Christoph Hartmann i Brandenburg, som i ekteskap med Christina Degelmeyer KANSKJE ble far til Else Hartmann ~ 1650 i Køge med Hans Scheel, men helt sikkert til Christoffer Hartmann (1630 Brandenburg-83), hoffapoteker, som i ekteskap med Magdalene Sophie Heerfordt (ca. 1640 Nykøbing-Falster-etter ca. 1685 sst.) (~ 1. gang med Michael Leyser [kalt «Lyser» i Danmark], nemlig en sønn av Polycarp LEYSER og og Sabina Volckmar; og ~ 3. gang ca. 1685 med apotekersønnen Johan Just Bøhme fra Osterode i hertugdømmet Grubenhagen: se litteraturlisten her ovenfor under Hauch-Fausbøll:1936, hovedteksten og - i hvert fall - PS’et til det 2. NB. Denne hypotese STYRKES nemlig av det faktum, at Hans Hartmann i sin ungdom hadde deltatt i 7-års-krigen under én av Danmarks største hærførere Daniel Rantzau (endog som dennes sekretær): se DBL «Daniel Rantzau»: «Daniel Rantzau, 1529-11.11.1569, feltøverste. Født på Deutsch Nienhof, død foran Varberg, begravet i Westensee k. R. der i hovedsagen blev opdraget hos Breide Rantzau, den senere statholder i hertugdømmerne, fik en omhyggelig opdragelse og skulle tidligt have kunnet både tale og skrive latin. I maj 1544 blev han immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg hvor han studerede de følgende år.» Og: «1564 havde han ved faderens død arvet Deutsch Nienhof og samme år købte han godset Arlewat ved Husum. I jan. 1566 modtog han ved at indløse et pant på 7000 daler Trøjborg slot med tilhørende besiddelser i arvelig forlening mod en forpligtelse til at fortsætte som feltoberst krigen ud. Endelig overtog han i jan. 1567 godset Woldenhorn ved Hamburg med tilhørende fire landsbyer efter tidligere at have indløst Hans Blomes pant i godset.» (Jensen, Frede P.: Daniel Rantzau i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 10. august 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Daniel_Rantzau.)

• °°°v. Spreckelsen, Povl: «Randers-Data», i: Historisk Aarbog fra Rander Amt 1960, s. 7-48!

• °°°Springensguth, Silke: «Tod im Turm • Die Rolle Persönlicher und sozialer Beziehungen in Konflikten des Mittelalters am Beispiel des Lüneburger Prälatenkrieges» (Hamburg 2004), Dissertation zur Erlangung der Würde des Doktors der Philosophie des Fachbereichs Geschichtswissenschaft der Univärsität Hamburg. Se her nedenfor i nærværende litteraturliste under Witzendorff:1952! S. 26, note 59: «Balduin von Wenden und Dalum (1367/69-1441) besuchte die Schule des Benediktinerklosters St. Michaelis in Lüneburg und wurde dort Benediktiner. Nach seinem Studium der Rechte in Prag und Bologna kehrte er nach Lüneburg zurück, wurde 1419 Abt seines Konventes und trat häuftig als Richter in verschiedenen Streitfallen auf. Balduin von Wenden pflegte enge Bindung zu den Herzögen Otto und Wilhelm von Braunschweig-Lüneburg. … Balduin wurde 1434 Erzbischof von Bremen und machte sich daran, den Schuldenberg des Stifts mit großer Unterstützung der Herzöge und der Stadt Lüneburg abzubauen. Dank der Vermittlung Balduins kehrte im Bremen wieder Ruhe ein, nachdem bei den dortigen Unruhen ein neuer Rat eingesetz, die Stadt aus der Hanse ausgeschlossen und mit Interdikt und Reichsacht belegt worden war. Er erreichte die Wiedereinsetzung des alten Rats von Bremen und 1436 die Aufhebung der Reichsacht. Wäre er nicht gestorben, wäre er vermutlich der Ideale Vermittler im Lüneburger Prälatenkrieg gewesen, denn er unterhielt nicht nur gute Verbindungen zu den Herzögen, sondern auch zu Johann von Asel sowie zu Kaiser Sigismund (am Hof wurde er vertreten durch den Lübecker Bischof Johannes Schele). Auch zur Kurie unerhielt Balduin unter den Päpsten Martin V. und Eugen IV. gute Bezieheungen. Er starb am 8. Juli 1441.» Se tysk Wikipedia «Baldwin II. (Bremen)»; og se tysk Wikipedia «Johannes Schele». Og s. 114: «Wie Hergemöller nachweist, war Olrich Schaper ein Kaufmann aus Hannover. Die Bezieheungen zwischen Hannover und Lüneburg waren eng. So heiratete beispielsweise der Vorsteher der Kaufmannschaft zu Hannover, Hildebrand Schele, eine Springintgut.309 Mit ihr hatte er zwei Söhne, Hildebrand und Johannes Schele. Johannes Schele wurd 1351 Burger zu Lüneburg. Sein Urenkel Johannes Schele wird 1450 Sülfmeister und sitz von 1456 bis 1476 im Lüneburger [s. 115:] Rat. Auch wenn es sich nicht nachweisen lässt, dass diese Verwandtschaft der Familie Schele zu der Familie Springintgut eine Rolle spielte und auch nicht belegt ist, ob Olrich Schaper als Hannoveraner Kaufmann zur Kaufmannsfamilie Schele enge Bezieheungen unterhielt, so kann man trotzdem vermuten, dass die drei wohlhabenden Familien aus der Elite der Städte Hannover und Lüneburg, wenn es um die Gönnerschaft ihrer Kinder/ihres Bruder ging, einander geholfen haben.» Note 309: Hildebrand Schele, genannt zu Hannover 1321 und 1338 mit seinen Brüdern, ist 1352 Vorsteher der Kaufmannschaft zu Hannover. Der Vorname seiner Frau ist nicht erhalten, aber es liegt die Vermutung nahe, dass es sich dabei um Gertrud handelte, die Tochter des Lüneburger Burgermeisters Cord Springintgut. Deutsches Geschlechterbuch, Bd. 194, S. 6-7.» Se litteraturlisten her nedenfor under «Witzendorff:1952»! •••#NB: Se dessuten STAMTAVLER «Springintgut» på s. 250f og «Schaper» på s. 252!

• °°°Steen, Poul: «INNHOLDSFORTEGNELSE • Personalhistorisk Tidsskrift 1880 - 1990 • Med forfatter- og titelregistre » (Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie 1992)!!

• °°°Stenbock, Carl Magnus (utgiver): «Personhistorisk Tidskrift», Trettonde Årgången 1911. Søk på <Nettelbladt> gir 6 treff, hvorav det 1. treffet finnes på nettside 211 «av 688» når PDF-versjonen er tatt i bruk. Dér står oppført: «1720 Nettelbladt, Casper. f. i Rostock 1637 10/7, son af rådsforvandten och skattemästaren Johan Nettelbladt (f. 1627, † 1690) och Katarina Elisabet Thurmann. Handelsman. † 1728 22/7. / Gift 1685 med Anna Dorotea Brandenburg. / Invandrade till Sverige från Rostock, där släkten spåras ända från 1500-talets början. Från Casper N. härstammar hela den svenska vidt utgrenade släkten (se Örnberg 6). Sonen Baltzar (se Stockholm 1746).»

• °°°Stolterfoht, Hermann Gustav: «Nachrichten über die Familie Stolterfoht (Stolterfoth).» (Schmidt, Lübeck 1920). Som det fremgår i litteraturlisten her ovenfor under Hein:1990/83 hadde Anna Jacobina BORDING flere sønner, bl.a. Lucas Bacmeister d.J (1570-1638 Gustrow), som ble gift med Elisabeth Papke (1584 Rostock-1638 Gustrow), men bare én datter, nemlig Margarethe Bacmeister (1568-Lübeck 1641), som ble gift i 1587 med mag. Johannes Stolterfoth (1555-1622), erkediakon i Rostock, så prest til St. Marien kirke i Lübeck, hvis sønn, Jacobus Stolterfoth (1600-68), ble gift 1. gang (av 3 ganger) med Dorothea Kirchmann, hvis mor var senatordatteren av Rostock Emerentia Schelen (1585-1671)!! Se bl.a. nærværende litteraturliste her ovenfor under Munthe:1916(&1919), det 4. NB! - STAMTAVLER: se avslutningsvis på nettsidene 117-122! Se tysk Wikipedia «Johann Kirchmann»! I året 1606 giftet altså Johann KIRCHMANN seg med Emerentia Schele († 1671), datter av rådsherren i Rostock Joachim SCHELE. I dette ekteskapet ble 3 sønner og 2 døtre født, hvorav én av sønnene var juristen Johann Kirchmann (1615–1687), som senere ble borgermester i byen Schleswig. Og datteren Dorothea Kirchmann (1609–1637) ble altså gift med Jacob Stolterfoht, «Prediger an der Marienkirche, der Kirchmann auch die Trauerrede hielt.» Se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under von Melle:1707/1981, dvs. Jacob Melle: «Notitia majorum» (1707/1981), hvor - på s. 32 - omtale finnes av Joachim Schele (1540-1611), senator i Rostock, og Emerentia Wediges (1563-1628) datter, Emerentia Schelen (1585-1671), som ble gift den 3. feb. 1605 med professor (3. feb. 1603) i poesi etc. Johannes Kirchmann (18. jan. 1575 Lübeck-20. mars 1643 sst.), sønn av Gerhard KIRCHMANN (1550-93) (mor: Elisabeth von Uffeln [1522 Ahlen, Münster-ca. 1551]) og Gertrud Dreyer (1550-76), datter av Helmic DREYER (1520-51) og Dorothea Honejäger (1525-40), datter av Götke HONEJÄGER (1465-1533) og Catharina «Rotenberg» (1490-1530)! SKAL VISST VÆRE: «Catharina Roleberg [48 807], auch Rorenberg, Tochter eines Bgm. in Dorpat, i.e. Johann Roleberch [97 614], Bürgermeister von 1506 bis 1522; die Familie floh 1558 nach der Einnahme Dorpats (18.6.1558) durch Iwan den Schrecklichen nach Lübeck»!! Se s. 2 i Michael Kohlhaas: STAMMFOLGE «Marquard» av 2006/(oppdatert) 21.10.2024! Men dette betyr at ovennevnte Dorothea HONEJÄGERS søster, Gesche (Geseke) Hünerjäger var gift med Heinrich v. Wangersen, borgermester i Dorpat 1547-55, sønn av Cort v. WANGERSEN, rådsherre i Dorpat, og Katharina SPRECKELSEN og FAR til Johann (Hans) v. Wangersen (ca. 1520 Lübeck-aug. 1603), som ble gift med Catharina v. Vegesack, datter av Thomas I. v. VEGESACK (1494 Reval/Tallin-okt. 1545/47 sst.) (~ 1. gang med Catharina Patiner [ca. 1502 Reval-1523 sst.]), 1526 borgermester i Reval, til Morras, og 2. hustru Anna Katharina Hagenbeck (1504/07 Reval-69/72 sst.) og altså en helsøster av Gertke (Gerdrut) Vegesack (+ før 7. sept. 1559), «a. Morras», som ble gift før 4. mars 1548 med Remmert «d.Alte» von Scharenberch (+ ca. 1574), 1525/73, til Gr.-Sauß, «Rev. Bgr. 1537, Ält. d. Gr. G.», som ble gift 2. gang md Elsa (Elseke) Hetterman (+ juli 1603 i Tallinn) (hvis sønn, Beenhard Scharenberg, ~ 1° Else v. Dücker; ~ 2° Anna v. Rosen; ~ 3° Helene Taube!), som ble gift 2. gang med Moritz Bretholtz (+ i juli 1603 i Tallinn), borgermester i Reval, hvis datter, Elisabeth Bredtholz (+ ca. 1650 i Tallinn) ~ Peter v. Spreckelsen (ca. 1570-mai 1635 i Hamburg), enkemann etter Dorothea v. Wehren (ca. 1680 Tallinn-ca. 1608)! Og Remmert d.Alte SCHARENBERGS eldre bror, Johann Scharenberg til Karky (+ før den 14. april 1567), ble gift med NN, hvis datter Katharina Scharenberg ~ 1. gang med Hinrich Hulsberg (+ 1567) og 2. gang med Hans Schele, nevnt 1572: se SCHELE/SCHARENBERG-genealogi i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Juel•Hansen:1929, det 8. og 9. NB og under Larsen:1965, det 8. NB! - Se også tysk Wikipedia «Saucken (Adelsgeschlecht)», hvorfra kan siteres: «Micraelius zählt diese Familie zu den freien pommerschen Adelsgeschlechtern.» Se tysk Wikipedia «Johannes Micraelius»! Hans navn var en latinisering for Johannes Lütkeschwager og han var født den 1. sept. 1597 i Köslin i Pommern og døde 3. des. 1658 i Stettin. Dikter, teolog, filosof og historiker, sønn av den fra Jamund stammende Joachim LÜTKESCHWAGER eller Micraelius (+ 1619), erkeidiakon i Köslin. Hans søster Esther (1600-65) var gift med Jacob Fabricius (1593 Köslin-1654 Stettin), hertug Bogislaw XIV. av Pommerns hoffpredikant, den svenske kong Gustav II. Adolfs feltprest og «Generalsuperintendent von Hinterpommern»! Sønn av skomakeren Joachim Schmidt (eller Schmied latinisert Fabricius) og Elisabeth Witte. «Im Jahre 1616 wurde er Lehrer an der Stadtschule Köslin. Drei Jahre später heiratete er die Tochter Esther (1600-1665) des Archidiakons Joachim Micraelius (+ 1619) und wurde nach dessen Tod sein Nachfolger als Diaconus in Köslin. Johann Micraelius war sein Schwager.» I året 1632 falt Gustav Adolf i slaget ved Lützen. «Beim Trauergottesdienst in der Schlosskirche zu Wolgast vor der Überführung des Königs nach Schweden hielt Fabricius die Leichenpredict.» Se tysk Wikipedia «Schlacht bei Lützen»; se gjerne også norsk Wikipedia «Slaget ved Lützen (1632)»! (Fortsettes!)

• °°°Straubel, Rolf: «Grunbesitz und Militärdienst • Kurzbiographien Pommerscher Offiziere 1715 bis 1806» (2021); - denne alfabetisk ordnede liste under s. 184: «Cap. August Ludwig Maximilian (seit Jan. 1753 Graf ) von Eickstedt-Peterswald  (get. 7. Juli 1737, † 27. Febr. 1814) * Vater: Philipp Maximilian (1701–1743), Cap. in frz., dann in sardinischen Diensten, Erbherr auf Coblenz u. Krugsdorf im Krs. Randow, hinterließ e. Sohn u. vier Töchter; Mutter: Marie Louise, geb. von Krakewitz († 1768); Vater-Bruder: Friedrich Wilhelm (1704– 1772), Erbherr auf Gellin u. Grambow, 1753 in d. Grafenstand erhoben, seit 1756 grand maître de la garderobe, EM, 1772 unbeerbt verst.; Laufbahn: …» osv.! Se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Kullerud:2014, det 5. NB! Og se tysk Wikipedia «Eickstedt (Adelsgeschlecht)». Se i forbindelse med sistnevnte frimurer også Karlheinz Gerlach: «Die Freimaurer im Alten Preußen 1738-1806 • Die Logen in Berlin» (Studienverlag 2014), Teil 1, s. (kommer): Se dessuten H. W. Harbou: «Om General H. H. Eickstedt med et Tillæg om Familierne Eickstedt, Eichstedt og Vitzthum v. Ecstädt i Danmark.», i: (Fortsettes!)

• °°°Sudendorf, Hans: «URKUNDENBUCH zur Geschichte der Herzöge von Braunschweig und Lüneburg und ihrer Lande» (Hannover 1859), ERSTER THEIL bis zum Jahre 1341. Se også lenker til de SENERE BIND i REGESTA IMPERII!

• °°°Sundt, Mikael: «Stamtavle over Familjen Barth» (Kristiania 1891).

• °°°Suvanto, Pekka: «Wallenstein und seine Anhänger am Wiener Hof zur Zeit des Zweiten Generalats 1631-1634» (Helsinki 1963).

• °°°Swart, Georg/Jens Kirchhoff: «Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg» (1931/2013), s. 8 og 9/35: Christoph Woltereck (1. juli 1686 Glückstadt-11. juni 1735 Wolfenbüttel) (se «Biographisches Lexicon für Schleswig-Holstein und Lübeck» - forkortet til BioLexDIGITAL:2020 - s. 2809f!), som var en sønn av Christoph Friedrich WOLTERECK (13. feb. 1656 Goslar-18. sept. 1718), myntmester og borgermester i Glückstadt og 1. hustru Anna Dorothea Röhri (+ før 1700), datter av den svenske kansellisten Griso RÖHRI i Stade og enke etter myntmesteren i Stade og 1672-78 i ROSTOCK Andreas Hille! (Allerede Johann Woltereck [1618-79] av en borgerslekt i Goslar hadde i 1664 kommet til Glückstadt som MYNTMESTER, og i dette embede var han blitt etterfulgt av sin NEVØ Christoph Friedrich!) Denne myntmester Cristoph Fr. WOLTERECK hadde så blitt gift 2. gang med Anna Katharina (Catharina) G u d e (+ i januar 1766), som var en datter av ingen andre, enn Michael GUDE (Rendsburg 9. feb. 1626-Lindewitt 1696, begr. i Rendsburg den 28. juni), 1649 hoffmesteren til stattholder Christian Graf von Rantzaus éneste sønn (som vokste opp) Detlef v. Rantzau (se HOLBEK!), og (~ 16. april 1659) Anna Reimers ((1640 Lindewitt-19. feb. 1711), datter av Henrich REIMERS (6. okt. 1600-Lindewitt 4. mars 1657), grevelig rantzausk forvalter av godsene Lindewitt og Hoxbro, og Anna Hannemann (Krempe 5. jan. 1602-slottet Breitenburg den 2. mai 1679, begr. i Großenwiehe)!! Og 3. gang ble myntmester WOLTERECK gift i 1707 med Margaretha Dorothea Esmarch, datter av prest og dikter Nicolaus Ludwig Esmarch (1654 Klixbüll-1719) i Herzhorn (se tysk Wikipedia «Nicolaus Ludwig Esmarch») og Dorothea Reimers (10. feb. 1635 Lindewitt-6. juni 1700 Klixbüll), Anna GUDE født REIMERS’ søster!! Se Erich Voß: «Esmarch»! Og interessant er det OGSÅ, at sønnen av 1. ekteskap, Christoph WOLTERECK (1686 Glückstadt-1735 Wolfenbüttel), ble gift 1. gang den 6. april 1723 med Francisca Elisabeth de Forestier (19/1 1694 Berlin-6/2 1734 Wolfenbüttel). På dette tidspunkt hadde hans karriere gått nesten i stå, men (på s. 2810 skriver biografen Dieter Lohmeier): «Auch das blieb erfolglos, aber als W. 1717 Goslar verließ, um wieder nach Glückstadt zurückzukehren, erhielt er unterwegs in Wolfenbüttel den Auftrag, das Archiv der Marienkirche zu ordnen und auszuwerten. Von nun an führte seine Laufbahn aufwährts: 1720 wurde er Privatsekretär des Braunschweig-Lüneburgischeb Ministers Hieronymus von Münchhausen in Wolfenbüttel [se tysk Wikipedia «Hieronymus von Münchhausen»], 1721 wurde er als Aktuar (Gerichtsschreiber) in den Staatsdienst übernommen, 1725 zum Sekretär befördert und 1731 nach den Regierungsantritt Herzog Ludwig Rudolphs zum Oberamtmann des Amtes Wolfenbüttel ernannt.» Og 2. gang ble han gift den 15. feb. 1735 med Antoinette (Antonetta) Amalia Clara Bosse (~ 2. gang «einen Hofrat Keck»), datter av braunschweig-lüneburgsk råd Joachim Friedrich BOSSE. Se mere om myntmesterfamiliene Woltercks og Hille i litteraturlisten her ovenfor under Forrer:1904 (og altså også innledningsvis i Irgens (utdypende artikkel), selve stamtavlen)!

• °°°Södersteen, H.: «Ätten von Horns ursprung», i: Personhistorisk tidskrift, Hefte 3/4 1926, s. 146-154. Jfr. artikkelen Krag på Jylland (slekt), hvor denne litteraturhenvisning også finnes oppført - med kommentarer om slektene v. Horn og v. Gabels våpen! Se dessuten nærværende litteraturliste her ovenfor under v.Bippen:1898 (LOSE/v. HORN/SCHELE-genealogi etc.!); og under Kellenbenz:1954!. Og se OGSÅ nærværende litteraturliste her ovenfor under Holstein:2014!

• °°°Sörensen, Christian M.: «Husum und seine Einwohnerzahl bis 1540 • Über die Entwicklung zu einem der größten Orte des Landes», i: Gesellschaft für Husumer Stadtgeschichte aus „Beiträge zur Husumer Stadtgeschichte“, Heft 11, 2008. Ja, som det fremgår av en tabell kalt Rangordnung bei der Städten der Herzogthümer på nettside «6 av 9», hadde Husum i 1540 ca. 2800 innbyggere ETTERFULGT av Flensburg med ca. 2500, Kiel ca. 2000 (1550), Krempe ca. 1800 (1548), Schleswig ca. 1700 (1543) og Rendsburg med ca. 1600 innbyggere (i 1539)! Se dessuten tysk Wikipedia «Husum».

• °°°Sørensen, Øystein: «Den store sammensvergelsen • Historien om det hemmelige selskapet Illuminatus og dets mange ugjerninger» (Aschehoug, Oslo 2007). Under overskriften «Frimurerne» skriver Sørensen på s. 266: «Hverken hos Hamas eller hos Hitler og Ludendorff får frimureriet status som et eget, handlende subjekt. Frimurerlosjer blir oppfattet som rene instrumenter for jødene. Men det finnes også konspirasjonsteorier som primært er opptatt av frimureriet - dets lukkede virksomhet, dets hierarkiske oppbygging, dets seremonier, myter og ritualer. / Antifrimureriske konspirasjonsteorier har vært tydelig til stede i den katolske kirken allerede fra 1700-tallet av. Det var i stor grad slike teorier Barruel [se norsk Wikipedia «Augustin Barruel»] kunne spille på i sitt verk om den franske revolusjon. Frimureriet ble oppfattet som en materialistisk, antikristen og samfunnsomdannende organisasjon. Det har videre vært et poeng at frimureriet bevisst tilslører sine egentlige mål. Poenget er for eksempel tydelig til stede i den tidligere nevnte (se side 155) antifrimureriske boken The Mystery of Fremasonry Unveiled [se ARCHIVE.ORG «The Mystery of Fremasonry Unveiled» (1925 & 1957)] skrevet av kardinalen av Chile, Caro y Rodriguez [se norsk Wikipedia «José María Caro Rodríguez»], i 1925. Der er flere kapitler viet frimureriets bedrageri og falskhet.» Se også engelsk Wikipedia «José María Caro Rodríguez»! Se litteraturlisten her ovenfor under Caro y Rodríguez:1925.

• °°°Teske, Gunnar: «Das Hausbuch des Sweder Schele zu Welveld und Welbergen , Erbkastellan zu Vennebrügge (1569-1638) - ein Selbstzeugnis zur westfälischen Landesgeschichte», in [opprinnelig: «Quelle»]: Westfälische Zeitschrift 162, 2012, S. 81-104! Se tysk Wikipedia «Schele» under «Literatur» óg under «Weblinks», hvor nemlig lenke til nettopp «Die Chronik des Sweder Schele.»!!

• °°°Thomle, arkivar E. A.: «Familien Walter paa Ringerike», i: Personalhistorisk Tidsskrift, 8. R., Bd. V (1926), s. 123-145; og samme artikkel sst. «(Fortsættelse)» s. 241-266!! Bemerk at denne siste lenken fører til en gjengivelse av HELE tidsskriftet, så benytt derfor gjerne anledningen til å se Hans Werners artikkel på s. 299f: «Til familien Walters historie.» Her skriver WERNER på s. 300: «Et nyt spørgsmaal har rejst sig med Luth Walters familieforhold: var han broder til den kgl. køkkenskriver Fester Walter, født 1. januar 1607 i Haderslev, død 9. januar 1652 i København», - noe som viser seg IKKE å ha vært tilfelle: se nemlig Vilhelm Marstrand: «Walter.» I Personalhistorisk Tidsskrift, Årgang 49 (1928), 9. R. 1. Bd. 1. hefte, s. 14-26! Her omtales også - på s. 16 - rentemester Henrik Müller SØSTER, Magdalene Müller født i Itzehoe og gift med Luth Jacobsen Walter! Se ROBARTH-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen! (Hele denne oppføring finnes også i litteraturlistene til Hausmann (utdypende artikkel) og Scheel (utdypende artikkel).) Se forøvrig nærværende litteraturliste her ovenfor under Nyrop:1887 om Walter/Müller-ætlingen, industrialisten Johan Frederik Classen!

• °°°Thomsen, Svend: «Frederik II’s Enke Dronning Sophies Kopibøger 1588-1617» (Kbh. 1937), s. Xf: «Med Hensyn til Sproget lægger man Mærke til, at alle Skrivelser i de første Aar er udstedt paa Dansk, men i Tiden mellem 24. Maj og 1. Oktober 1592 finder et Omslag Sted. …, og Sproget er fra nu af Tysk i saa godt som alle udgaaende Breve. Grunden til dette Sprogskifte er maaske at søge i en Del Personforandringer, som netop i denne Periode fandt Sted blandt enkedronningens nærmeste Omgivelser. I Juni 1592 blev Jakob Trolle Lensmand paa Frederiksborg Slot og maa saaledes være fratraadt som Kancellisekretær. I samme Maaned undnævner Enkedronningen Tyskeren Winhold Sibrand*), der allerede omkring 1. Februar var kommet til Danmark, til Kansler og Raad, og i November bliver Hans Hartmann*) fra Flensborg Rentemester, medens [* Se Side 344, 349] / [s. XI:] Johannes Oberberg*) [nederst på siden: «*) Se Side 352.»] fra Haderslev allerede i Februar 1592 var blevet Kammerskriver. … / Hvis man af de i Kopibøgerne opbevarede Breves Tal skulde slutte noget om Enkedronningens Interesse for Livgedinget, synes det som om hun i de første Aar har været langt mere optaget deraf end i de følgende, navnlig det Par Aar, da Dr. Sibrand stod ved hendes Side og ledede hendes politiske Tovtrækning med Rigsraadet, men det vil narurligvis være ganske ørkesløst at drage Slutninger af denne Art. Alle Oplysninger, vi har om Enkedronningen, viser, at hendes Interesse for Godsets Styrelse og for økonomiske Forhold i det hele taget var usvækket til det sidste.» S. 344: Kanslere og Raader. / 24. Juni 1592. (Güstrow, Johannes den Døbers Dag). Bestalling for Dr. jur. • W i n h o l d • S i b r a n d • som Kansler og Raad. Han ansættes for en Varighed af 5 Aar fra Dato, skal befordre Enkedronningens Bedste af yderdte Evne ved Raad, Tale og Skrift og afvende, hvad der er til Skade for hende.» (Fortsettes!)

• °°°Trüper, Hans G.: «Die Genealogie des stiftbremischen Ministerialengeschlechts von der Hude bis zur Mitte des 15. Jahrhunderts», i: Norddeutsche Familienkunde -Heft 3/1985, S. 347-369 og Heft 4, S. 401-446! Se også samme forfatter i samme tidsskrift, Band 10, 25. Jahrg., Heft 3, Juli - September - 1976, S. 405-413: «Die Bremer Ratsherrenfanikie von der Hude, ein Zweig des gleichnamigen Ministerialengeschlechts».

• °°°UrkundenbuchLübeck:1882: «Urkundenbuch der Stadt Lübeck», Herausgegeben von dem Vereine für Lübeckische Geschichte und Alterthumskunde. Siebenter Theil. Erste und zweite Lieferung. (Lübeck 1882) Se litteraturlisten her ovenfor under Feismann:2001, det 1. NB! Altså: Se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)» under «Leben», hvor det bl.a. står skrevet: «1439 wurde ihm von Albrecht II. der Drachenorden verliehen [med 2 særlig viktige fotnoter/anmerkninger tilknyttet, om Albrecht II - og om DRAGEORDENEN].» Her vises det altså videre - under «Einzelnachweise» - til Brigide Schwarz, som i «Alle Wege führen über Rom…» atter viser til nettopp UB Stadt Lübeck VII Nr. 807 S. 818f! NEMLIG: «DVCCVII. / König Albrecht II. sendet dem Herzog Adolph von Schleswig die Insignien seines Ordens für ihn selbst, für eine Anzahl Holsteinischer Ritter, für die Lübecker Bürgermeister, insbesondere Heinrich Rapesulver, und für den Rathmann Johann Lüneburg. 1439. Aug. 24. / Wir Albrecht, von Gots gnaden Romischer kunig, zu allen Zeiten merer des reichs, vnd zu Hungern, zu Behenn, Dalmacien, Croacien etc. kunig vnd herczog zu Osterreich, embieten dem hochgebornen Adolffen, herczogen zu Slesewick, vnserm lieben oheim vnd fursten, vnser gnad vnd alles gut. Hoch-geborner lieber oheim vnd furste. Soliche erbietung vnd trůe, so vns dine liebe durch den erwirdigen Johan [Schele], bischof zu Lubecke, vnsern rat vnd lieben andächtigen, hat emboten vnd erczellen lassen, haben wir von im gutlich vfgenomen vnd auch wol verstanden, daruff wir diner liebe widerumb zumal fleissiclich dancken, vnd wollen auch eins solichen in gute nymer vergessen, sonder gnediclich erkennen. Vnd zu einem zeichen vnsers götigen willens, den wir zu dir tragen, so schicken wir dir by dem obgenanten bischoffe vnser geselschaft mit namen den lintworm mit dem creutze, die du also zu tragende mit vns gutlichen emphahen vnd tragen wollest, vnd geben dir auch gancze macht vnd gewalt mit diesem brieue, das du dieselben geselschaft ettlichen vsz dynen edlen vnd ritterschaft, mit namen Schakken Rantzawen, Johan Staken, langen Detleffe von Bokwolde, Siffriden von Sestede vnd synen gebrudern, Heinrichen vnd Detleffen von Bockwolde, Benedicto von Aneůelde, Henneken Radlaw, Wolffen Rickstorpe vnd Heinrichen Broktorpe, Henning [s. 819:] Meynerstorp vnd Dietherichen Blomen vnd auch durch bete willen des egenanten bischofs Heinrichen Rapesuluer vnd seinen mitgesellen, burgermeisteren, vnd Johanne Lunenborg, ratmanne vnser stat zu Lubec, furter mit vns zu tragen verlihen vnd geben machst, dauon deine liebe mit sampt den obgenanten dem selben biscbof an vnser stat glouben sol, vns getrůe vnd gehorsam zu sein gleich andern, die soliche geselschaft mit vns tragen, vngeuerlich. Vnd worinne wir dyner liebe zu gute gesein mochten, darynn weren wir willig als gen vnserm lieben oheim vnd fursten. Geben im felde an der Teysz, versigelt mit vnserm kuniglichen ufgedrucktem insigel nach Cristi geburt viertzehenhundert jar vnd darnach im newnundreissigisten jare, an sant Bartholomes tag des heiligen zwelfboten, vnser reiche im andern jar. / Ad mandatum domini Regia Hermannus Hecht. / [Små bokstaver:] Nach dem Original. Mit Resten des aufgedrückten Siegels im Gemeinschaftlichen Archiv in Kopenhagen, VIII, 1, Mitgetheilt von dem Geheimarchivar Jörgenson.

URKUNDENBUCH LÜBECK:1882•••#NB1: Her kan også vises til s. 458: «1434. Dec. 27. / CDLXXXIII. / Johann Schele, Bischof von Lübeck, bestätigt die Stiftung einer Vicarie in der Pfarrkirche zu Travemünde. 1431. Dec. 27. / Johannes Schele, Dei et apostolice sedis gracia episcopus Lubicensis. Ad perpetuam rei memoriam. Deuocionis desiderium, quod dilecti nobis Hermannus Roperti, perpetuus vicarius in ecclesia nostra Lubicensi, et Johannes Munder, presbiter nostre Lubicensis diocesis, habere comprobantur, …» osv.!

• °°°Vogel, Ingolf: «Vogel/Soya Familienforschung» (1. April 2018)!

• °°°Vogell: «Sammlung theils bereits gedruckter, theil bislang ungedruckter Urkunden, woraus der Versuch einer Geschlechtsgeschichte des Hochadeligen Hauses der Herren Behr im Hannoverschen und Curländischen entworfen ist» (Celle 1815).

• °°°Voigt, Johannes: «Geschichte des Deutschen Ritter-Ordens in seinen zwölf Balleien in Deutschland» (Berlin 1857), Erster Band.

• °°°Voß, Otto/(Friedrich-Carl Rüß): «(Aus der 700jähr.) Geschichte der Kirche u. des Klosters Rühn» (1932, Juni): se Werner Strecker: «Die geschichtliche und landeskundliche Literatur Mecklenburgs 1930-1932» i Meckenburgische Jahrbücher, Band 96 (1932), S. 207-234, neærmere bestemt på s. 221 - og neppe Otto «Voss»: «Das Kloster Rühn (Bützow 1932)», som Wolf Lüdeke von Weltzien referere til i sitt bind 2 av 1991 av «Familien aus Mecklenburg und Vorpommern» på. s. 151, «von Kerberg, Blatt 8» når han referere til denne forfatter: «Eine Ergänsung zu Elisabeth, Prinzessin von Dänemark, / Nach: Otto Voss / Das Kloster Rühn / Bützow 1932»! Nå står det riktig nok på s. 221: «233. Rüß (Friedrich-Carl), Aus der 700jähr. Geschichte der Kirche u. des Klosters Rühn. M. Monatsh. 1932 (Juni), S. 252-257.» Men se s. «11 av 17» i «Gemeindebrief BÜTZOW Nr. 27 Sommer 2023»: «Zu Beginn der Vereinsarbeit 2005 standen uns allein das Nachschlagewerk von Friedrich Schlie von 1901 und die Festschriften zur 700-Jahrfeier aus dem Jahre 1932 von Historiker Otto Voß und dem Rühner Pastor Friedrich-Carl Rüß, sowie das 1983 erschienene Büchlein zum Stiftsland Bützow von Josef Traeger zur Verfügung. … 2012 erarbeitete der Klosterverein das Buch „Kloster Rühn - eine bewegte Geschichte“. In einen dann 2016 im Hinstorff-Verlag erschienen zweibändigen „Mecklenburgischen Klosterbuch wurden unter anderem auch die bislang gesammelten Erkenntnisse über Kloster Rühn zusammengetragen.» - v. WELTZIENS gjengivelse strekker seg over hele 2 fulle A-4-sider, men hér skal bare siteres: «- und namentlich mit dem 1578 gestifteten Flügelaltar, einem vorträfflichen Werkes flandrischer Renaissancekunst, wahrscheinlich von dem Antwerpener Meister Peter Bökel ausgeführt, wenigstens was die gemälde betrifft.» Se tysk Wikipedia «Peter Böckel»; og se SCHELE/OLDEHORST/HANSES/WETKEN/BÖCKELN-genealogi i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Becker-Christensen:1988, det 3. NB! - Se dessuten tysk Wikipedia «Kloster Rühn».

• °°°Wad, Gustav Ludvig: «Meddelelser om Rektorene fra Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til 1878» (Næstved 1878), s. 121 (= nettside «128 av 248»):

• °°°Wangel, Jørgen: «Acta Nr 14 • Jens Carl Christian Bertelsen og Emmy Cecilie Kall deres for- og efterslægt • Del VII» (Ulkebøl 1998); se særlig s. 3f om Else Hansdatter Riber eller Svane (Horsens 1601-1652 Hillerød) (~ 1. gang med Laurids Clemensen og 2. gang med Christen Jensen Weile) og hennes 3. ektemann Hans Madsen Huusvig (Kbh. 1618-mai 1670), som ble gift 2. gang i 1664 med Margrethe Iffuersdatter og 3. gang i 1667 med Marie Schumacher, søster av bl.a. Gyldendparre og Griffenfeldt og gift 2. gang med Oluf Eriksen Torm! Sønnen av dette 3. ekteskap var Hans Hansen Hu(u)svig, husfogd på Frederiksborg slott, som ble gift med Magdalene Thomasdatter tor Smede (1649 Nakskov-før 1694 Hillerød), hvis øvrige barn bl.a. var krydderhandler og eddiksfabrikør i Kbh. Thomas tor Smede (ca. 1673 Kbh.-sst. 1713), som ble gift den 29. juli 1710 med Susanne Kirstine (Kristine) Wienecke, datter av prosten Gert WIENECKE og Marie Sassenberg: se Irgens (utdypende artikkel), selve stamtavlen; og Margarethe tor Smede, som ble gift med Otto Christophersen (Kristoffersen) (Ledøe) (1664 Ledøje-1719 sst.) (neppe + «1718» som angitt på WIBERG-net: se nemlig SWEDENMARK), sogneprest i Ledøje (se WIBERG-net «Ledøje»), hvis sønnedatter bar navnet Margarethe tor Smede (ca. 1718 Kbh.-1775 Maribo), som ble gift 1. gang i 1737 med Hans Reimer (1709-39), kjøpmann i Maribo; og ~ 2. gang i 1740 med Niels Staal (ca. 1713-1794), også kjøpmann i Maribo: se MASCHWEDEL/gullsmed-SCHEEL/BERGESHAGEN/FLINDT/SCHEEL-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Anna Maria Scheel (ca. 1666-1740)» (~ i 1682 med Henrik Lauritsen Hjort [1666-1716], sogneprest til Rønne og Knudsker menigheter på Bornholm, hvis mor var Karen Ludvigsdatter Tisdorph), det 3. NB!

• °°°Wenskus, Reinhard: «Sächsischer Stammesadel und fränkischer Reichsadel», Abhandlungen der Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Philologisch-Historische Klasse, Folge 3, Nr 93 (Göttingen 1976). S. 190: «Neben diesem warnischen Traditionskomplex ist jedoch in diesem Kreis auch ein gotischer deutlich wahrzunehmen. Der beim sächsischen und thüringischen Zweig der Billinge häuftige Name • A m e l u n g • bezeichnet im Altdeutschen den Goten schlechthin [rett og slett].» S. 242: «Über den Namen Billing hinaus, zeigen Namen wie Amelung2138a, Brun und Bernhard bei den älteren Billungern, daß an einer engen Verwandtschaft mit den Billingen/Amelungen nicht zu zweifeln ist. Dennoch stellt sich auch hier die Frage, ob sie Agnaten der Billinge gewesen sind, …» Og note 2138a: «1. Amelung, Bruder Hermanns und Wichmanns d.Ä., Bischof von Verden (933–962) [se tysk Wikipedia «Amelung von Verden»]; 2. Graf Amelung, Vogt des Paderborner Hochstifts (1015–1031 bezeugt). Er dürfte, da er einen Bruder Ekbert hat (V. Meinwerci c. 202), zu den Söhnen Ekberts des Einäugigen (+ 994) gehören, die als Grafen um Königsdahlum und im Gau Derlingen bezeugt sind; vgl. H. — J. • F r e y t a g • (wie Ann. 1124) S. 53 ff. Der um Königsdahlum 1009 bezeugte Wichmann, der Sohn Ekberts des Einäugigen (MGH DH II 296), wird dann aber auch aus den Gründen, die A.K. Hömberg (wie Anm. 1006) S. 104 Anm. 58 und J. • P r i n z • (wie Anm. 2138) S. 277 anführten, nicht mit dem Wichmann (III) identisch sein, der 1016 am Niederrhein seinen Tod fand und in Vreden bei seinen Vorfahren begraben wurde. Gerade dies ist jedoch ein Hinweis auf die zugehörigkeit zur Wichmannschen Linie der Billunger. Er war wohl ein Nachkomme Wichmanns d.J., des Bruders von Ekbert dem Einäugigen.» Se tysk Wikipedia «Ekbertiner»; og se tysk Wikipedia «Cobbo der Ältere». Og se tysk Wikipedia «Vita Meinwerci»; og se bl.a. fra Wenskus:1976, s. 242 i «Amelung (+ 1031), Vogt von Paderborn, Sohn des Grafen Ekbert der Einäugige im Ambergau» (hvor også Ruth Bork [«Die Billunger. …»] og Hans-Joachim Freytag [«Die Herrschaft der Billunger in Sachsen»] siteres). Av særlig interesse kan hér også trekkes frem «Hlawitschka, Eduard: Seite 94,97 (men se gjerne dessuten MANFRED «Immedinger»!!) Se også - inntil videre - nesten - uimotsagt - COBBONEN/v. GROVE-genealogi ved Lüdinghausen og v. GROVE-genealogi ved flere, 3 alternative FORSLAG, ved 1) «Ledebur, Scheffer-Boichorst u. a.»; 2) «Forst-Battaglia» og 3) «Philippi» (presentert av vonderlippe.org.)! Vel, denne vanskelige v. Grove-genealogi er berørt såvidt i litteraturlisten, DEL I, til Scheel (utdypende artikkel): «* °°°Slekten SCHELES avstamning fra bygrevene av Paderborn, som atter var av en forgrening av edelherrene v. Grove, kan sees risset opp hér i følgende 2 lenker «von der Lippe.org»! Men denne anerekke presentert av v. LÜDINGHAUSEN (jfr. den første lenken) må modifiseres på visse punkter, da nemlig adelsslekten v. der Lippe, som agnatisk kanskje kan føres tilbake til grevehuset Werl, bare kognatisk nedstammer fra edelherrene v. Grove) - Og slekten SCHELES første tid i fyrstebispedømmet Minden er nok best skildret av Dieter Scriverius (én av få æresmedlemmer av «Düsseldorfer Geschichtsverein»): se litteraturlisten her nedenfor, Del II (i litteraturlisten til Scheel-artikkelen), under Scriverius:1966 og Scriverius:1974! (Se PORTAL.) Og da gjerne på bakgrunn av det historiske óg genealogiske mesterverk til Rudolf vom Bruch: «Die Rittersitze des Fürstentums Osnabrück» (F. Schöningh, Osnabrück 1930). Se tysk Wikipedia «Rudolf vom Bruch»! Se DEL II under Bruch:1930! Og se da også sitatene fra Bruch:1930 med v.GESMELE/v.SLEDESEN/(v.)SCHELE-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Jansen:20XX!» (Fortsettes!) Nærværende artikkelforfatter har ikke selv tilstrekkelige latin-kunnskaper til å kunne delta aktivt i diskusjonen av den eldre Cobbonen/v. Grove-genealogi, men begrenser seg til en gjennomgang av noen utvalgte, viktige publikasjoner m.h.t. grevene av Paderborns overgang til den slekt, som kalte seg Luscus dictus Schele. (Fortsettes.)

• °°°Werenskjold, Rolf: Slekten Werenskiold - Wærnschiold.» (1999)

• °°°Werlich, Ralf-Gunnar: «Ein koloriertes Wappen der Herzöge von Mecklenburg um 1553 — Bemerkungen zum Umfeld des zugrunde liegenden Cranach-Holzschnittes von 1552 und zur Entwicklungsgeschichte des fünffeldigen mecklenburgischen Herzogswappen bis zur Mitte des 16. Jahrhunderts», i: Mecklenburgische Jahrbücher • Begründet von Friedrich Lisch, 119 Jahrgang 2004, s. 105ff.

• °°°West, Fritz Jürgensen (som oftest bare kalt:) F. J.: «Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark. Fra Reformationen til Nutiden.», ANDET BIND. 1648–1688 (1908), s. 369: «25. Maj. Skøde til • J o k e m • E r n s t • F o l k e r s e n paa: i Tryggevelde A. Konsted S., Svennerup 1 Ejendomsg., i Hyllede i G., i Vindbyeholt 1. G; i Vordingborg A., Baarse Hd., Efvendrup S., Stafnstrup 1 (G); i Stensby Birk, Vordingborg S., Farøe 2 G..; i Tryggevelde A.., Faxøe Hd., Roholt S. 8 Vænger, af hvilke Afgiften af Trollehøisvænge svares af 2 Mænd i Forening, af Syvmandsvænge af 6 Mænd i Forening, af 2 Vænger svares Afgiften af 1 Mand af hvert, af 1 Vænge af 2 Mænd i Forening, medens 1 Mand svarer af 3 Vænger og tillige af 1 Jord; endvidere et lidet Stykke Jord, hvoraf Afgiften svares af 2 Mænd i Forening, i Faxøe S., Faurbye 1 Vænge; i Vordingborg A., Stensbye Birk, Kallehauf S. Skov til 2 Svins Olden mere end der i forrige Skøde er indført; desuden af Viborg Kapitels Gods: i Gislum Hd., Stenild S. og By 5 (G), 1 (B), i Rørbek 3 G., i Alstrup 1 G., i Ullidts 1 G., i Gryderup 1 G., i Holle 1 (G.), endvidere paa Viborg Mark 7 Agre, som have ligge til Stenild Præbende; i Fiendts Hd., Lunøe 3 (G.) med deres rette Andel i Gadehusene sstds., i Vrofve 1 G., i Vristed 1 G.; i Rindts Hd., Herup 3 G., Kleistrupgaard, hvortil der ligger en Mølle, i Trøstrup 1 G., i Skals 1 G; i Nørliung Hd., Vammen 1 G., i Romlund 1 G., 167 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. 23/5 Alb. Htk. Desforuden har han faaet af Vincens Joakim Hahn 1 Gaard, som ligger i København i Landemærket, hvorfor Kronen har betalt Hahn 4000 Rdl. og endelig noget Gods i Norge, som Stiftsombudsmand Niels [s. 370; stadig gjeldende året 1672] Hansen d. 23. Aug. 1670 har afstaaet til Kronen. - J. E. Folkersen afstaar til Gengæld sin Fordring. Tilbagekøbsret forbeholdt. Gp. Q., 317. I. / B e r e g n i n g (Skødebog Q, 448): / Det Gods, Kronen tilskøder ham, Htk. 167 Tdr. / 3 Skpr. 1 Fdk. 23/5 Alb. à 50 Rdl. Td.…… 84831/4 Rdl. 13 Sk. / Den Gaard i København, som Hahn afstaar til ham, 4000 Rdl. 13 Sk. / Det Gods i Norge, som Kronen tilskøder ham. .. 6261/4 Rdl. 11 Sk. / Med 2 Aars Indkomst …………… 23 Rdl. 8 Sk. / Tils. 131323/4 Rdl. 8 Sk. / Hans Fordring …………… 13135 Rdl. 6 Sk. / Forskel… 2 Rdl. 22 Sk.» (Fortsettes.) Se Olesen:1975, Første del (se begge deler i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel)) under «NOTER» på s. 73: «4. RA DK C 8. Sjællandske Tegnelser 1569-63 338. Under 1663 19/12: „… vi Neml. tillfinde, at Jochim Scheel oc Magreta Catharina Folckers [i de tider - da dette skjedde OFTE - VEL NETTOPP EN FORVANSKNING AV FOLCKERSAHM!] maa hiemme udi huset sammenvijes …“ (stilet til ærkebiskoppen) [se norsk Wikipedia «Hans Svane»]. Dette er det eneste sted, hvor Joachim Scheels hustrus fulde [sic] navn er fundet arkivalsk dokumenteret. Vielsen er ikke fundet indført i nogen kirkebog.» (Det skulle forøvrig være interessant Å SE en skanning av dette brev stilet til erkebiskop Svane: nettopp i slike endelser av skrevne navn er ofte de merkeligste bokstaver & slyngninger å finne osv.! Dette vil bli forsøkt undersøkt nærmere.) Denne note hører til tekst på s. 61 under «2. Joacim Scheels familieforhold»: «JOACHIM SCHEEL d. Kbhvn. 1685. - G. (1663 eller 1664) med MARGRETHE CATARINA FOLCHERS4 d. Kbhvn 1683, bgr. Sct. Petri kirke 12/65.» Note 5 på s. 73: «LAK Sct. Petri Kirkes Inspektion. Regnskaber. 1. Forstanders Prot. 1678-83 108: „Jochum Scheel Wallmeister [vollmester] seine frau in der Capell bestätiget. Die Mittel Glocken … 2 Rdlr. 4 sk.“ [Så følger - som vanlig - en av Olesens platte småligheter:] (Der er således ikke ruttet med begravelsesomkostninger).» Og selve ARTIKKELTEKSTEN fortsetter: «Børn (delvis rekonstruert rækkefølge [og med ektefelle og visse andre tilføyelser satt i klammer av lokalhistoriewiki-skribenten:]) / 1. MAGDALENE (f. Kbhvn ca. 1665) — D. Gislev sogn 1733 16/4. [~ Hans Rasmussen, som etterfulgte sin i 1707 avdøde far Rasmus RASMUSSEN som kanselliforvalter.]/ 2. MARTHA (f. KBHVN ca. 1666) — D. før 1733 16/4. [~ NN Kyhn ifølge Olesen, som ikke kjenner hans fulle navn, men hun ble arvet av ektemannen Hans Kiön!] / 3. HANS HEINRICH f. Kolding 1667 dbt. 9/8. D. Kbhvn 1738 13/10. [~ 18. sept. 1704 i Cha. med Benedicte Dorothea Gjordsdatter. Lettere sjokkert skriver Olesen på s. 66: «Et af hans børnebørn blev gift med en Reventlow!»] / 4. ABEL CATHRINE f. Kolding 1670 dbt. 6/7 — D. Fåborg 1754 24/3. [På s. 66 skriver Olesen, som kjenner de DANSKE arkivalske kilder så godt, men i dette tilfellet IKKE har fått med seg, at bl.a. Heinrich Rantzau sto fadder ved hennes dåp: «4. Abel Cathrine / forblev ugift og er derfor ret svagt bevidnet i samtidskilderne. … / Sammen med sine søstre Magdalene og Anna Dorothea er hun givetvis flyttet til gården Holmelund i Gislev sogn 1723; i alt fald opholder hun sig her ved Magdalenes død 1733, tituleret som „en Søster, Naunlig Iumfru Abel Cathrine Scheel, logerende udi Sterfboen“. Ved auktionen over søsterens effekter optræder hun som den flittigste køber. / I tiden efter opbruddet fra Holmelund 1634 er hendes bopæl ukendt, men senere får hun sammen med Anna Dorothea ophold hos sidstnævntes svigersøn, Christian Mølmarch i Fåborg. Her døde hun 24. marts 1654 som det længstlevende af Joachim Scheels børn.» / 5. ANNA DOROTHEA f. Kolding 1672 dbt. 31/7 — D. Fåborg 1748 26/7. [~ 1707 med Niels Høg, samme år forpakter av Søndergaarde «i forbindelse med grev Hannibals overtagelse af Wedellsborg efter faderens død 1706» {s. 67}. / 6. JOACHIM ERNST f. Kolding 1665 dbt. 17/3. [Se duellartikkelen Joachim Ernst Scheel!] / 7. ANNA MARIA (f. Kbhvn tidligst 1676) — D. Oddense (Hindborg herred) 1713 18/10. [~ med Hans Lauritsen Kjærumgaard {Assens 13. jan. 1673-1725}, utnevnt den 27. sept. 1709 til sogneprest i Oddense-Otterup pastorat, Hindborg herred: se WIBERG-net Oddense (besøkt 31. okt. 2025); - når prestefruens MOR her kalles «Volchers», er dette IKKE i overensstemmelse med den skriftlige/originale WIBERG-versjonen, hvor det utelukkende står skrevet, at presten Hans «Kjerrumgaard» født i Assens var «~ Marie Scheel»!! Se mere om dette problem med USYNLIG TILPASNING (BEVISST FORTIELSE -JUKS?)/«egenproduserte opplysninger» til/av Wibergs originaltekst i nærværende litteraturliste her ovenfor under Nielsen:1874, både hovedtekst og det 1. NB samt under Olrik:1927-30, ja, se mere om denne «forborgne praksis» under NB 2 her nedenfor snart!!] / Hustru / Joachim Scheels hustru er ud over bryllup og død kun fundet omtalt nogle gange i Kolding kirkebog som fadder under betegnelser som „Cathrin Margrett Gardeners“, „Margrete Jochum Gardeners“, „Margret Cathrin paa Slottet“. Navnet „Cathrin Margret Voglerts“, der forekommer et enkelt sted, kan måske også være hende med forvansket slægtsnavn6.» Note 6: «Kolding kirkebog 19. s.e.tr. 1667: „Margret Cathrin Shell“ — 3. adv. 1668: „Cathrin Margret Voglertz“ — Sept. 1669: „Cathrin Margret Gardeners“ — Fer. Oent. 1669: „Margrete Jocum Gardeners“ — Fest. Jej. 1670: „Jochum Gardener - Margret Cathrin paa Slottet“ — 1671 15/6: Cathrin Margrete Vöglers“ m. fl. st. - Der er naturligvis intet bevis for, at „Voglertz“ og „Vöglers“ har noget med hende at gøre.» Tilbake til selve ARTIKKELTEKSTEN: S. 62: «Slægtsnavnet Folchers, Volchers, Folchersen forekommer ofte i samtiden, men det har ikke [!!] været muligt at spore slægtskab mellem nogen bærer deraf og Joachim Scheels hustru7 [se dog det 2. NB her nedenfor].» Og den UGJENNOMTENKTE/FANTASTISKE eller - for å bruke OLESEN EGET, URETTFERDIGE SKJELLSORD om den Scheelske familietradisjon - «KRAMPAKTIGE» note 7: «Nærmest „under mistanke“ kommer den kbhvnske handelsmand Jochum Ernst Volchers (cf. J. S.s søn Joachim Ernst Scheel [sic! Se duellartikkelen Joachim Ernst Scheel om denne mann {en yngre bror av H. H. SCHEEL}, som Olesen temmelig søkt gjetter på var oppkalt etter en JOKEM Ernst FolkerSEN, ja, DETTE er virkelig NAVNET som fremkommer: når man bare tar seg tid til å sjekke OLESENS egen henvisning, noe som det heldigvis er blitt svært LETT å gjøre i våre dager: på 2020-tallet (med plutselig en hel mengde nedstøvete bøker utlagt fritt tilgjengelig på NETTET), altså nå 50 år etter Olesens dobbeltartikkel av 1975], der 1672 21/6 fik tilladelse til hjemmevielse med Magdalene Mogensdatter (Sjæll. Reg 1672 nr. 204), enke efter rådmand Hans Pedersen Klein (d. 1667), og gennem hende eier af Strandegaard, Roholte sogn, Faxe herred; han overtog også overjægermester Vincentz Joachim Hahns gård på Landemærket i Kbhvn (F. J. West [se ovenfor!]: Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark II 369). Han døde senest 1683 (Trap IV 217). Familiemæssig forbindelse kan dog ikke påvises. [Se dog NB 2! Men straks kan jo bemerkes som noe mindre spekulativt og gjetningsmessig, at det heller ikke kan påvises arv eller overdragelser til et éneste av barna til denne ANTATTE - «‘under mistanke’» -, såkalte «svigerfar» til vollmester Joachim Scheel, eller til ham selv eller «datteren», for den saks skyld, nei, HELLER IKKE i denne nesten helt ferske avhandling av Ole Færch av 2024, «Viborg Kapitels Jordebog 1625. Kanniker og kapitelsgods før og efter 1625» på sidene 205 og 326, hvor det stadig er snakk om Jakim Ernst Folkersen, nå i Viborg, men hvor hverken da eller siden en Scheel med arvekrav eller lignende dukker opp i sammenhengen, for å si det egentlig ironisk! På s. 205 kan så leses under «26. maj 1672. Skøde til Jokem Enst Folkersen på Viborg Kapitels gods i Gislum Herred, Stenild Sogn og By 6 gårde, 1 bol, i Rørbæk 3 gårde, i Allestrup 1 gård, i Ullits 1 gård, Gryderup 1 gård, i Holle 1 gård, endvidere på Viborg Mark 7 Agre, som have ligget til Stenild Præbende; i Fjends Herred, Lundø 3 gårde med deres rette andel i gadehusene sstds., i Vrouve 1 gård, i Vristed 1 gård, i Rinds Herred, Hærup 3 gårde, Klejtrupgård, hvortil der ligger en mølle, i Tostrup 1 gård, i Skals 1 gård, i Nørlyng Herred, Vammen 1 gård, i Romlund 1 gård. Afregnet med 50 rdl. pr. tønde hartkorn2». Note 2 nederst på samme s. 205: «2 Kronens Skøder 1648-1688, s. 369. (Nemlig! Hvert av disse stedene uten senere tilknytning til en Scheel er jo samtidig et stadig sterkere indisium på - sett under ett - at Olesens «mistanke» er UBERETTIGET!) Og på s. 326: bekreftes/presiseres: «26. maj 1672 købte Jokem Ernst Folkersen af Viborg Kapitels gods i Gislum Herred, Stenild Sogn, hvad der formodentlig var resten af Stenild Præbende. / 30. dec. 1672 fik ærkedegnen Jørgen Rosenkrantz tilbud om, hvis han ville afstå sit gods på Fur, at få erstatning i Sorø Gods. Da han imidlertid ikke kunne tilbagebetale et lån til Hans Muhle med pant i godset på Fur…» osv.] - Det eneste familieskab - ud over brødrene Hans og Marcus, - der er omtalt, gælder en mand ved navn Peter Adolph Ericksen, som Joachim Scheel i Højesteretssagen mod Lauritz Thomæsen Grubbe kalder sin Svoger, og som Grubbe har reist til tinge for (Dombog 1684 5/11 807 ff.); denne mand er ikke identificeret.» (For selv å delta i gjetteleken: Montro han var en sønn av «Kongens snedker Adolf Erik» 1664? Se Bobé:1920, dvs. Louis Bobé: «Bremerholms Kirke og Holmens Menighed gennem tre Aarhundreder» av 1920, s. 144 (Holmens prost tilskjøtet ham den residens, som Niels Christensen Spend hadde bebodd!) Og/eller jfr. drøftelse av slekten til Niels Sørens Banners hustru Mette Christophersdatter ERICH fra Ølstykke (3. april 1633 Ølstykke, Frederiksborg-8. juli 1691 sst.) her nedenfor under det 3. NB! (?) Men viktigere her og nå er JOKEM ERNST FOLKERSEN: i DANSKE HERREGAARDER «Strandegaard» er han på uetterrettelig vis «gitt» navnet Jokum Ernst Volcher! Men nettopp nettstedet DANSKE HERREGAARDE presenterer artikler av skiftende kvalitetsnivå og kan minne sterkt om Finn Holbeks nettsider i særlig nettopp dette, - noe som gang på gang har vist seg å være tilfelle i alle de 8 «Maktens Genealogi»-artiklene (se BRUKER «FORORD»), - at straks man «nærmer seg» SCHEEL-genealogi, så øker frekvensen på villedende/feilaktige/mangelfulle utsagn («opplysninger») markant (og dette hinsides det «tilfeldige» - for en leser med en viss bakgrunnskunnskap): se mere om dette i det utdypende 2. NB her nedenfor snart! - Og på s. 62 skriver så Olesen: «1. Magdalene / kan anses for at være Joachim Scheels ældste barn. Jörgen Scheel kalder hende Catharina Magdalene og lader hende 1696 11/12 blive gift i Slotskirken i København med herredsfoged Christian Rosbach, efter at hun i 12 år har været kammerjomfru hos grevinde Reventlow; han har imidlertid forvekslet hende med hendes kusine, datter av Marcus Scheel (se under denne). / Muligvis har Magdalene dog haft forbindelse med familien Reventlov. I skiftet efter hende opregnes blandt hendes efterladenskaber „Sal. Gros Cantzler Reventlous og hans Frues Skilderier, i forgyldte ovale Rammer og 1 dito af frue Generalmajorinde Volchersahms [!] portrait„; broderen Hans Heinrich oplyser over for skiftefogeden, at disse billeder „af dem min Salig Søster var given til een I Huekommelse“; billederne kom ikke på auktion, da grev Reventlovs datter, Grevinden af Laurvigen, „haver pretenderit“ at få dem tilbage. / De portrætterede personer er storkansler, grev Conrad Reventlov (1644-1708) og hans 2. hustru, Sophie Amalie Hahn (1664-1722), datter af overjægermester Vincentz Joachim Hahn og Sidsel Kaas10 - samt generalmajor Frants Vilhelm von Folchersahms hustru, ''Else Kaas'' (d. 1729), en halvsøster til Sophie Amalie Hahns mor11. Den grevinde Lavrvigen, der ønsker billederne tilbage, er en datter af storkansleren, Ulrica Eleonora Reventlow (1690-1754) gift med grev Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig12.» (Fortsettes!)

WEST:1908•••#NB 1: Ovennevnte Margaretha Catharina v. Fölckersahm (10. april 1641 Schwabstedt-4. juni 1683 Sct. Petri sogn, Kbh.), ble altså gift med kgl. gartner i Kbh. osv. Joachim Scheel (22. aug. 1632 Kbh. [ifølge nå avdøde Olesen er fødselsdata dog ukjente]-5/4 1685 sst.), sønn av Heinrich SCHEEL (ca. 1596 Schwabstedt-29/9 1634 sst.), østerriksk, keiserlig oberst - ifølge Danmarks Adels Aarbog, og Magdalene Reimers (muligens født 1609 på Tiselholt, Vejstrup-4. mars 1665 Kolding). At denne offiseren Heinrich SCHEELS foreldre skulle ha vært en sønn av en «Nickel» Scheel og dennes hustru Hulda Petris, er i Scheel (utdypende artikkel), i selve stamtavlen innledningsvis, blitt avvist som usannsynlig; men, på den annen side, at Magdalene REIMERS var mor tii Joachim Scheel er høyst sannsynlig - og dette synspunkt UNDERSTØTTES AV EN REKKE INDISIER, fx. A) at Heinrich Rantzau (se dansk Wikipedia «Henrik Rantzau (rigsråd)») sto fadder for gartneren Joachim Scheel og Margaretha Catharina v. Fölckersahms datter, Abel Cathrine, i hvis dåpsattest lød: Jochum Skel Gardener paa Slotted Hans Datter Abel Catharin». Faddere: «H[erre] Heinrich Rantzau», kong. råd og kommissarius; W[elbaarne] Ulrich Sandberg Ob.lieutenant og Commissarius»; Rudolph Faust, amtsskriver [senere {1672-86} borgermester i Kolding]; Margrethe Fabian Zölnerin; Abigael Andersdatter.» Se Scheel (utdypende artikkel) under nettopp «Abel Cathrine Scheel (3. juli 1670-1754)». (Man kan merke seg at prest og genealog Elith Olesen unngår å kommentere disse dåpsvitner!) Og B) at samme Joachim HØYST SANNSYNLIG = dén Joachim Scheel, som ble far til NN SCHEEL, datter av Joachim og gift med Diederich Wittmack på Mehlbeck! Se under HAM i SCHEEL-stamtavlen!! Og for å knytte A og B sammen med et tredje ekstremt viktig eksempel, så kan hér på dette sted endelig nevnes C) Jens Madtsen Rosenberg (ca. 1618 Kbh.-82 Odense), slottsskriver, borgermester i Odense (med BEVISLIG tilknytning til SCHEEL-genealogi i Odense etc.: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Becker-Christensen:1988, hovedteksten), som ble gift med Pernille Ottesdatter Langemach (1623 Kbh-81 Odense), datter av Otto LANGEMACH (ca. 1596 Kiel-1628), gullsmed (og Helvig Matsdatter [-1731]), som var en yngre bror av erkediakonen i Kiel Johann(es) Langemach (1592 1645 Kiel), som i 1623 ble gift med professordatteren Anna Wessling (1602 Leipzig-44 Kiel), hvis datter Catharina Langemach (1624 Kiel-ca. 1660), ble gift med ingen andre, enn Hans Folckersahm (1600-1660), Joachim SCHEELS svigerfar!! Og Pernille OTTESDATTER LANGEMACHS bror var GULLSMEDEN Mikkel Langemach (ca. 1623 Kbh.-aug. 1673), som antagelig = generaltollforvalter og Peder Vibes svoger, hvorfor denne gullsmed Mikkel Langemach og hans hustru Anna Pedersdatter (19/3 1627 Kbh.-) vel bør anses som foreldrene til Elisabeth Langemach (+ etter 1676), som var gift med Simon Wibe: Se A. Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?», det 5. NB! Og hér kan dessuten nevnes, at Claus der Jungere Reimer (1540-1590 Gut Mehlbeck, Itzehoe) (se GENi-nettsiden «Claus der Jungere Reimer» «Managed by: Carl-Fredrik Olov Janglin / Last updated: April 23, 2024») var en sønn av Claus REIMERS (2. jan. 1510 Itzehoe-sst.) og Anna Eggers (1. jan. 1510 Itzehoe-) og altså en bror av Dietrich Reimer (ca. 1532-1606), som i ekteskap med Hylleke NN (ca. 1587 el. før 87) ble far tii Margreta Reimer (+ ca. 1611), som ble gift med brygger i Lübeck Christoffer Bugenhagen (ca. 1560-1606 Lübeck), hvis sønner var 1) Dietrich Bugenhagen (+ ca. juni 1644), muligens ~ med Dor. v. Saucken [?]) og rådmann i Turku Gevert Bugenhagen (ca. 1590 Brandenburg-1636 Turku), som ble gift med Dorothea v. Gauchen (v. Saucken?) (ca. 1590-), hvis datter, Anna Margareta Bugenhagen (1625 Lübeck-26. juni 1692 Lübeck), ble gift med Joachim (Jochin) Wittfoth (Wittfooht) (2. april 1620 Hamburg-2. sept. 1677 Turku): se nærværende litteraturliste her nedenfor snart under Wieselgren:1930! Og ovennevnte Claus d. J. REIMER (1540-1590 på godset Mehlbeck, Itzehoe) er naturligvis identisk med Claus Reimers (ca. 1540 Itzehoe-+ på «Gut Mehlbeck») (se GENi-nettsiden - også tillitvekkende presentert under fullt navn Niels Dybdahl «Last updated May 1, 2022 - «Claus Reimers»), «Verwalter auf dem Gut Mehlbek bei dem Statthalter Heinrich Rantzau, vordem Kammerdiener bei Gert Rantzau», som ble gift med ABEL Thade (1550-1610 Mehlbeck), hvis sønn, Heinrich Reimers (ca. 1570 Schleswig-Holstein-1. jan. 1630 Gut Koxbüll), ble gift med Wibecke Pflug (ca. 1554 Schloß Breitenburg-ca. 1630), datter av fogden («Bailiff») Claus PFLUG (ca. 1530-) og Catharina Rantzau (ca. 1530-), i Franz RANTZAUS tjeneste!! (Fortsettes!)

WEST:1908•••NB 2: Her kommer A) drøftelse av WIBERG-nets måte å presentere visse opplysninger på, men UTEN samtidig å få frem tydelig, at disse er «egenproduserte», og B) VOLCHER(egentlig FOLKERSEN?)/KLEIN/GRAVE-genealogi. (Fortsettes!) Om Dominicus Lorentzen (1585–1639) (som ble gift den 22. nov. 1618 med Agathe Hümbken), som nevnes i Sønderborg den 22. januar 1619 hos HENRIK Scheelen: se bl.a. her ovenfor i nærværende litteraturliste under Finne-Grønn:1909! (Fortsettes!) Se krigshistoriker Rockstrohs fremstilling DBL av H.H. SCHEELS innsats under Den store nordiske krig her ovenfor i litteraturlisten under Denman:2012! Han nevner også hans «Forældre: ingeniør og voldmester ved Kbh.s befæstning Joachim S. (1632-85) og Margrethe Cathrine Fölchersahm (1641-83).» (Fortsettes!)

WEST:1908•••NB 3: Se WIBERG-net «Steenløse-Vexø» og se ANDERSANER.DK «Melchior Borchgrevink», Christian IVs kapellmester, sønn av gottorpsk hoffkapellmester Bonavenura Borchgrevink! (Fortsettes!) Se tysk Wikipedia «Johannes Ligarius». Han var født i 1529 i Nesse i amtet Berum og døde i 1596 i Norden, og han ble også kalt Bender. Han var sogneprest i Antwerpen 1566-67 og Wilhelm av Oraniens feltpredikant 1568-69; og i 1577 ble han kalt av grev Edzard II (se tysk Wikipedia «Edzard II. (Ostfriesland)»] til å være OSTFRIESLANDSK HOFFPREDIKANT, og dermed ble han Ostfrieslands førende lutherske REFORMATOR! Hans SØNN var Folcher(us) Hansen Ligarius (Antwerpen [1566/67?]-3. des. 1607 på Femern/Fehmarn), student i Rostock 1583, mag., og han ble sogneprest til Burg på Femern og kirkeinspektør over denne øy med FRIE øbeboere (se [kommer]); og han ble gift med Rahel Gloxin: Se WOYDT «David Gloxin»! (Fortsettes!) Se GENi-nettside «Karen Rosenberg»!! (Fortsettes; se inntil videre hovedtekstens bemerkning om Joachim Scheels SVOGER, den stadig uidentifiserte Peter Adolph Ericksen!) Og denne Mette Christophersdatter Erich (3. april 1633 Ølstykke, Frederiksborg-8. juli 1691 sst.) ble gift med Niels Sørensen Banner (Nic. Severini Ølstickensis) (ca. 1624-31. jan. 1685 Ølstykke), hvis datter, Maren Nielsdatter Banner (20. juni 1660 Ølstykke-20. nov. 1719 Kbh.), ble gift 1. gang med en Sigvard Joensen (+ før 1685) - før hun tydeligvis ble gift 2. gang med Søren Matthiesen Klokker (20/6 1660 Ølstykke-20/11 1719 Kbh.), hvis datter A), Anna Sørensdatter Matthisen (1683-1760), ble gift 1. gang med Rasmus Knudsen Fløjstrup (+ 11. mai 1744 Nebsager, Vejle), degn i Nebsager og Bjerre, skoleholder i Nebsager, og ~ 2. gang med Johan Cornelius Krieger (1683-21. sept. 1755), 1755 i Kbh., justisråd, gartner, arkitekt, kgl. bygningsinspektør, «Overlandbygmester»; og hvis B) datter, Mette Marie Sørensdatter Matthisen (1694-1770), ble gift med Peder Dorn og med Georg Emanuel Eberlin v. Feriden (også ~ med Else Marie Vind [1683-1720]!) - og med Ulrik Jørgensen Kaas (Mur-K) til Ølufsgaard (1677-1746), enkemann etter Cathrine Sophie Rubring (+ 1724)! Og i sitt ekteskap med Edele Sophie Kaas (Sparre-K.) til stamhuset Nedergaard (1746-1800) ble Mette Marie SØRENSDATTER MATTHISENS sønn, Frederik Christian Kaas (Mur-K.) (1727-1804), 1799 admiral, far til Johanne Henriette Valentine Kaas (1776-1843), som ble gift med Christian Conrad lensgreve Danneskiold-Samsøe (1774-1823), hvis datter, Henriette komtesse Danneskiold-Samsøe (1806-58), ble gift med hertug Frederik Emil August av Schleswig-Holstein-Sønderborg-Augustenborg, prins til Nör (1800-65)!

WEST:1908•••NB 4: Ovennevnte Maren NIELSDATTER BANNER (~ Søren Matthiesen Klokker) var en søster av Trone (Thrune) Nielsdatter Banner (+ etter 1716), som ble gift 3 ganger: 1. gang med Bastian Pedersen Kallundborg (Petri) (1654-94), 1685 prest i Ølstykke: se WIBERG-net «Ølstykke», hvis sønn, Niels Bastiansen BANNER (1688-1727), 1716 prest i Soderup og Eskildstrup, ble gift i 1716 med Maren Christensdatter Bagger av Faxe (mor: Anna Christine Bentsdatter Meyer): se WIBERG-net «Faxe» (!!); ~ 2. gang med Hans Thomsen Bang (1657 Kbh.-95), 1694 prest i Stenløse og Veksø: se WIBERG-net «Stenløse-V.», sønn av Thomas JENSEN BANG (1600 Flemløse, Odense-1661 Kbh.) (se norsk Wikipedia «Thomas Bang», dr. theol, prof., dr. med., og Else Didriksdatter Bartskiær (1614 Kbh.-75 sst.), hvis mor, Magdalene Helmersdatter Rhode, også ble gift med Rasmus Caspersen Bartholin (1625 Roskilde-98 Kbh.): se DBL «Bartholin» og (kommer) - og bemerk også, at denne Hans THOMSEN BANGS søster, Kirstine Thomasdatter Bang (1635-99), ble gift i 1661 med Hans Rosing (1625-99), biskop i Christiania og enkemann etter (~ 1652) Gertrud Hansdatter Borchardsen, hvis sønn, Thomas Hansen Rosing (16. mai 1665 Bispegården, Cha.-8. april 1723 Ullensaker), 17. jan. 1692 2. sogneprest til Ullensaker, prost over Øvre Romerike og Salør, ble gift 1. gang med Margrethe Sophie H a u s m a n n (1675-1722) (mor: Anna Marg. Novachin/Novocken/Nofocken: se litteraturlisten her ovenfor under Munthe:1916, hovedteksten): se Hausmann (utdypende artikkel), selve stamtavlen, og ~ 2. gang med Maren Heidemark (+ 5/11 1738 Cha.), enke etter Peder Andersen Heide (1653 Strøm, Sør-Odal-1/3 1722), sogneprest til Kråkstad; og endelig: ~ 3. gang ble Trone NIELSDATTER BANNER gift med Hans Hansen Vindekilde d.Y. (ca. 1670-20. sept. 1716 i Stenløse), prest i Stenløse og Veksø, som OGSÅ var ~ med Throne Pederdatter Hovi, datter av Peder JOHANSEN HOVI (+ 1679 Snodstrup), 1647 kapellan, så prest i Snodstrup 1648-89, og Margrethe Simonsdatter Hoff - altså en datter av S. ANDERSEN HOFF og Maren Hansdatter Andrup! Se (kommer)!!

• °°°Westergaard, Waldemar: «The Danish West Indies under Company Rule (1671-1754)» (New York 1917). Se denne oppføring brukt på en flittig og/eller overraskende givende måte i litteraturlisten her ovenfor under Lauridsen:1988!

• °°°Wiberg, Sophus Vilhelm: «Wibergs Præstehistorie» (1870-79), PAPIRUTGAVEN utlagt på nettet av RØNLEV. Jfr. WIBERG-net.

• °°°Wieselgren, fil. dr. O.: «Jacob Gottbergs Stambok • Et Resealbum från Karl IX:s Tid», i: Svensk Tidskrift, Tjugonde årgangen. 1930. S. 278: «I december [1591] var han i Prag på besök. Därifrån begav han sig tydligen till Norden, ty i januari 1592 träffa vi honom i Köpenhamn, där en av hertig Karls tjänare, hovjunkaren Lorens Carpelan [se TABELL 3 i genealogi «Carpelan nr 38»; denne Lorens eller Lars CARPELANS sønnensønn, Carl Carpelan, ble gift 1. gang 1670-02-13 i Stockholm (Jak.) med Maria von Qvickelberg, «som levde ännu 1692, dotter av borgmästaren Johan Gubbertz, adlad von Qvickelberg, och Elisabet de Courtas»: se det 1. NB her nedenfor!! ], låtit måla sitt vacra vapen i hans bok och tillfogat ett par väl valda sentenser om dygdens oförgängliga värdw och det rätta adelskapet: sinnelaget och viljans. / Möjligen har Carpelan rekommenderat honom hos sin herre, ty Gottberg tycks omedelbart ha fortsatt till Sverige och förmodligen uppsökt hertug Karl. Någon tjänst lyckades han dock tydligen denna gång icke uppnå, ty stamboken fick redan samma år följa sin ägare på ännu en långtur, nämligen till Lissabon. Tydligen har det varit fråga om en sjöresa, måhända på et danskt eller holländskt skepp. Efter återkomsten uppsökte Gottberg emellertid åter Sverige, där han nu synes ha fått anställning i svenska flottan. 1593 är han i Danzig, förmodligen som befälhavare på nogot skepp i den eskader, som skulle hämta kinung Sigismund til krönungen i hans fädernerike. En vapenbild och en namnteckning av den polske magnaten Christofer Zbirowski vittnar om att han här haft högfornämt umgänge, berecknabdw nog bland Sigismunds mitståndare, dit det mäktiga huset Zborowski hörde. …; han var nämligen nu bliven skeppskapten i riksamiralen Karl Gyllenhjelms flotta och var som sådan använd i många uppdrag. Tydligen visade han sig som en dugande sjömab, ty han steg mycket snabbt i graderna. År 1600 nämnes han som underamiral, och året därpå är han kronan Sveriges ståthållare i Pernau. Nu kommer också stamboken på nytt till heders. En av hans landsmän, knäkthövitsmannen Hans von Stolberg, har den 13. febr. detta år på ett av dess blad nedskrivit den fromma sentensen Was Gott füget mir genüget, ovh något senare (den 11. juni) då Gottberg seglat över Östersjön till [s. 279:] Elfsnabben, hälsas han där av den nyutnämde riksamiralen Axel Ryning. … Jacob de la Gardie, den store fältherren, kallar honom sin synnerligen gode vän, högborna utländska herrar och furstar önska honom lycka, och till och med svenska prinsar såsom hertig Johan av Östergötland pränts sina namn på bladen i hans bok. … Hertig Karl begåvade honom nämligen med åtskilliga gårdar som tillhört bland andra de avrättade riksråden Erik Sparre, Ture och Hogenskild Bjelke samt Gustaf Banér. Den fattige pommerske junkern satt sålunda vid slutet av sin levnad som rik och mäktig svensk godsherre. Bergqvara i Småland, Helgö, Ökna och Åkerö i Uppland, en mängd hemman på oliks håll samt ett hus i Stockholm voro i hans besittning; säkerligen var han under sina senare år en bland landets rikaste jorddrottar.» Se helt innledningsvis i Scheel (utdypende artikkel) om slekten SCHEELS mulige tilknytning til slekten Scheele på Rügen (og dermed også med den svenske slekt v. Schéele, som kom til å føre hode og hals av en kuhind [ku- eller hunhjort; på tysk: «Hindin»] i sitt våpen) og om det våpen, som ble ført av Hans SCHEELE (1526 Tribsees-Wiek 15. juli 1600) fra Rügen (gift 2. gang med Margarethe v. Zuhm), en eldre bror av den svenske riksadmiral Joachim Scheel(e), hvis helt forskjellige våpen kan sees her i tysk Wikipedia «Joachim Scheel(e)» (1531-Stockholm 14. april 1606) (som også rommer opplysninger om disse brødres SØSTER, Anna Scheele [von Scheelen] ~ gullsmeden Peter Gottberg: se tysk Wikipedia «Gottberg (Adelsgeschlecht)»). Her fremgår det, at sjøoffiseren Jacob Gottberg var en sønn av Peter GOTTBERG «(† 1595), eines Goldschmieds in Stargard, und der Anna Scheele. Sein unstrittiger Onkel war der Mutterbruder und schwedische Reichsadmiral Joachim Scheele.» Og han var gift med Margarete Klover! Se både litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Franz:1999, hovedteksten, óg litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Seeberg-Elverfeldt, det 4. NB! (Fortsettes!) Selve GÅTEN om slektene • S C H E L E / S C H E E L / S C H E E L E S • samhørighet ser m.a.o. ut til å kunne finne sin løsning i Finnland!! Ja, se atter om den svenske riksadmiral Joachim Scheel(e) (1531-Stockholm 14. april 1606), hvor det - i denne tysk Wikipedias biografi over ham - under overskriften «Famile» bl.a. opplyses: «Dennoch ist anzumerken, dass ein Balzer Scheele nach 1630 im Besitz eines Teils seiner finnischen Güter war. Dessen Nachkommenschaft nannte sich später Sahrakorpi, der finnischen Übersetzung von Scheele.» Og m.h.t. Margarete «Klover»: se atter under ovennevnte Rosenkrantz-oppføring «Seeberg-Elverfeldt», det 4. NB, under omtale av (fortsettes)! Se svensk Wikipedia «Bergkvara (gods)», hvor omtale av GOTTBERGS eiertid er utelatt. Se tabell 29 i genealogi «Trolle»!

• °°°Wikipedia (tysk): «Kategorie: Freimaurer (18. Jahrhundert), liste over mange frimurere biografert i tysk Wikipedia!

• °°°Winkhaus, Eberhard: «Ahnen zu Karl dem Großen und zu Widukind in 765 Ahnenstämmen.» Ennepetal-Altenvoerde (Westfalen) 1950, Ergänzungen 1953 (2 x PDF)! Max Scheele (se Scheele:1975) refererer ofte til denne publikasjon. Ikke minst p.g.a. det følgende innhold: s. 78: «Etteln»; s. 89: «Grove-Hamelspringe» og «Grove-Paderborn»; og s. 98f: «Horhusen»! Se dessuten v. GROVE-genealogi i nærværende litteraturliste her ovenfor under Ahrens:1872, hovedtekst og NB’er; Decker:1977; Forst•deBattaglia:1915/16; Mooyer:1853; og Wenskus:1976!

• °°°Witzendorff, gen.ltn. Hans-Jürgen von: «STAMMTAFELN Lüneburger Patriziergeschlechter» (1952 Göttingen), s. 103f: «Schele» (se det 1. NB); s. 120: «Springintsgut»; s. 121-124: «Stöterogge»; s. 130-134: «von Töbing» - etc. - Til Schele-tavlen på s. 103 kan det tilføyes, at Johann Schele, 1351 borger (patrisier) i Lüneburg, var gift med NN Stöterogge, antagelig en datter av Johann d.ä. STÖTEROGGE til Betzendorf, Golste og Brockwinkel og NN von Toppenstede, datter av Nicolaus v. TOPPENSTEDE, veksler i Lüneburg. Johann SCHELES bror, Hildebrand II Schele, ble i ekteskap med NN Springintgut, som antagelig het Gertrud og var en søster av borgermester Dietrich SPRINGITGUT (+ 1393) (se litteraturlisten her ovenfor under Springensguth:2004), far til bl.a. Johann(es) Schele (1356/75 Hannover-1439) (se tysk Wikipedia «Johannes Schele»), 1420-39 biskop av Lübeck, keiser Sigismunds representant ved Baselkonsilet og også hans sekretær, som han OGSÅ var for den tyske kong Albrecht II av Tyskland og/eller - stadig noe upresist - den første - dog ukronte - keiser av huset Habsburg. (Se mere utførlige opplysninger om disse titler - og om biskop Johs. SCHELE av Lübecks TO slektsvåpen og om Drageordenen etc. - i A. Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?».) Bispens søster var Elzeke Schele, som ble gift med Lippold edelherre von Rahden, så hun var altså IKKE en datter av «Rabode I Schele», slik Steve Harald Styrbjörn Gattulf Palmqvist hevder på nettet på GENi av «Last Updated: November 24, 2016», antagelig basert på friherre v. Scheles foreldete stamtavle (og formodning!) i denne henseende. Hán skriver nemlig i tilknytning til bispen, i «Tab. I. Stammtafel der Grafen, Truchsesse und Herren von Paderborn und von Schele»: Biskop Joann Schele: «...er gehört zur Familie, und war vielleicht [altså KANSKJE!] ein Bruder Rabodi», som var en sønn av Rabodus II de Schele herre til Raden (+ 1358 ved biskop Gerhard av Mindens bestorming av hans slott, den mindenske borgen Raden) og Kunigunde edle v. Slon og derfor bror av Rabodus III Schele (o. 1356-1434), den første herre til Schelenburg, som ble gift med Elisabeth v. Schledehausen. Dessverre settes så bispen og hans søster Elisabeth (Elzeke) (~ Lippold v. Roden [Rahden]) opp i stamtavlen - uten spørsmålstegn - som søsken av Rabodus III, om enn med det nevnte «vielleicht» tilknyttet biskopen. Ja, slekten Scheel i Danmark-Norge, de v. Schéele i Sverige av den pommerske gren og altså: friherrene von Schele fra Osnabrück, påberoper seg alle slektskap med bispen - og antagelig med rette, fordi det her vel egentlig dreier seg om forskjellige GRENER av samme slekt! - Mest problematisk er det kanskje å føre også den pommerske gren tilbake til den opprinnelige eller felles hjemstavn i fyrstebispedømmet Minden. Men arvepapirer - og masse nyere, tysk litteratur - beviser, at Elzeke og biskopens far (evt. farfar!) var Hildebrand II Schele. Dessuten førte biskop Johannes (fra Hannover!) det samme våpen - et gullkors belagt med en turnérkrage i gull på rødt skjold - som de von Schele i Osnabrück. Dette våpen peker tilbake på forfedrenes «fall» fra edelherrelig stand - som edelherrer av Grove - til ministerialadel qua bygrever av Paderborn. Men dér, i Paderborn, rådet det spesielle forhold etter at biskop Meinwerk av Paderborn (se tysk Wikipedia «Meinwerk») hadde kjøpt opp nesten alle de grevelige og edelherrelige, større herskaper bortsett fra edelherrene v. Bürens, ja, den siste grevinne av Paderborn, Regelinde, solgte bygrevskapet til sin mann, Bernhard, av stadig edelherrelig slekt, en von Oesede. Så man hadde nok hatt i frisk erindring grevene av Paderborns fortid og avstamning fra den nå så lite kjente, men dengang svært mektige slekt: de edelherrer av Grove i Schaumburg, altså før den senere, ALLER mektigste greveslekt i Nord-Tyskland gjorde sin entré nettopp dér. (Ovennevnte krigsdyktige, fyrstebiskop Gerhard av Minden (se tysk Wikipedia «Gerhard I. von Schauenburg»), var en Schauenburger/Schaumburger.) Lenke til Schele-våpen: se SPISSARTIKKELENS INNLEDNING. PS: På grunn av ovennevnte KAPASITETS-SPRENGNING, er den innledende, bevegelige våpentavle falt bort; - her sees nå bare et stort, hvitt (tomt) felt - MEN: Både flere våpen og selve artikkelen kommer snart frem ved å skrolle enda et stykke nedover, forbi dette «blanke intermesso»!

WITZENDORFF:1952•••#NB 1: Noe surt skrives det av Wikipedia-skribenten(e) i biografien over Witzendorff (se ref./lenke i hovedteksten her ovenfor under forfatternavnet) under overskriften «Genealogisches Werk»: «Witzendorf (meist zitiert als „Witzendorff-Rehdiger“) arbeitete nach 1947 als Genealoge. Er hat sich laut einer Erwähnung im Archiv für Sippenforschung und alle verwandten Gebiete durch seine „gewissenhafte Arbeitsweise“ am Genealogischen Handbuch des Adels ausgezeichnet.[3] Gegensätzlich schrieb Oskar Pusch über ihn, er sei „nicht genügend genealogisch versiert“ gewesen und habe durch seine zu unwissenschaftliche Arbeitsweise viele Fehler gemacht.[4] Der gleichfalls in Bremen wohnhafte Genealoge Stein habe diese übernommen. Witzendorff erstellte u. a. Stammtafeln der Freiherren von Braun[5] und Grafen von Pfeil und Klein-Ellguth,[6] seine Arbeiten über Breslauer Rats- und Stadtfamilien blieben im Deutschen Adelsarchiv unveröffentlicht.[7]» (Noter [markert ved tall i klammer] og lenker med blå skrift (som hér er markert med rød skrift): se aktuelle artikkel.) Nå skal man ikke se bort ifra, at de to mest effektive måter å FORHINDRE en leser i å bli kjent med og å ha tillit til opplysninger, er enten å FORTIE disse fullstendig - altså «unnlate» å nevne» - eller: å utspre et rykte («fake news») om - at opplysningene er basert på «sviktende» grunnlag (dårlige kilder osv.). Uansett: Hvorvidt denne ovennevnte kritikk er berettiget eller ei, tas det i nærværende NB ikke stilling til. Men den berører neppe «STAMMTAFELN Lüneburger Patriziergeschlechter», som ikke engang er nevnt i denne kritiske gjennomgang! Og denne WITZENDORFFS nyttige og prisverdige samling av genealogiske tavler bygger da også på Büttner og andre: Som Witzendorff selv skriver i sin «Einleitung»: «Der Ratssekretär Johann Heinrich Büttner hat in seinen 1704 in Drück gegebenen „Genealogiae der vornehmsten adeligen Patricien Geschlechter“ mit einer für die damaliger Zeit erstaunlichen Gewissenhaftigkeit alles zusammengetragen, was ihm aus Familienarchiven, aus Urkunden des Stadtarchivs und aus Grabsteininschriften zugänglich war. Sein Werk ist umso wertvoller, als er aus Quellen schöpfte, die heute zum großen Teil verloren sind. Büttner ist jedoch nur selten über das 14. Jahrhundert zurückgegangen.» På s. 103f finnes så selve stamtavlen Schele, som i alle korthet kan gjengis på følgende måte: Stamfaren var Johann Schele, 1351 borger i Lüneburg, som ifølge Max Scheele var en sønn av Thidericus Schele (og [~ før 1295] Alheyd NN), som var en sønn av Hildebrand I Luscus dictus Schele (sønn av Conradus I Luscus dictus Schele,paderbornsk drost, sønn av Amelung II Edelherr von Grove [~ 2. gang med Asdela v. Atteln] og 1. hustru Regelinde Gräfin v. Paderborn - stadig ifølge Max Scheele, men denne variant av de eldre ledd vil bli sammenholdt med andre varianter, og disse vil alle bli drøftet nærmere i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under bl.a. genealogi «Schele til Herrenhausen og «Schele i Minden»: så se først og fremst dér m.h.t. den tidligste SCHELE-genealogi). Hér vil hovedsaken være de Schele i Lüneburg. Og ifølge Max S. ble stamfaren Johann SCHELE gift med NN Stöterogge, hvis våpen (s. 121: «In Rot ein grüner Kleezweig», altså i rødt en grønn kløverkvist), med forvekslede farger, ble tatt i bruk av SCHELE og hans mange etterkommere i Lüneburg: Witzendorff skriver: «Wappen: In Blau ein gebogener silberner Ast mit 3 Zweigen u. 3 Blättern. Og ovennevnte Thidericus SCHELE og Alheyd NN hadde også sønnen Hildebrand II Schele (tydeligvis oppkalt etter sin farfar Hildebrand I Luscus dictus Schele), som ble gift med NN Springintgut (se litteraturlisten her ovenfor under Springensguth:2004!) Ifølge Max S. ble så (Gertrud) Springintgut mor til A), Hildebrand III Schele (+ før 10/11 1400: dagen for skifte): se Irgens (utdypende artikkel) under SCHELE til HERRENHAUSEN-genealogi (presisering kommer), som i ekteskap med NN v. Wegedorn ble far til Brandt Schele, rådsherre i Hannover 1407 (+ før 1435), Johann Schele og Ghiso Schele. Og til B) NN Schele (samt en 3. bror Helmold SCHELE), som ble gift 1. gang med NN, hvis sønn var fyrstebispen av Lübeck Johann(es) Schele (1369/75-1439); og ~ 2. gang med NN, hvis sønn, Ghiso Schele (+ før 1438), er bevitnet «noch 1432». Videre hadde brødrene Hildebrand II og Johann flere søsken: nemlig sønnene Borchard, Albert - og kanskje også Hinricus Schele, domherre i Bremen og «Propst v. Rameslo 1354/60»? - og datteren Mechtildis Schele (ca. 1307-37), nevnt i arveskiftet med brødrene! Den tyske, nå dessverre avdøde historiker Brigide Schwarz (se tysk Wikipedia «Brigide Schwarz») har i sin tidsskriftsartikkel «Alle Wege führen über Rom. Eine „Seilschaft“ von Klerikern aus Hannover im späten Mittelalter (1. Folge)» i Hannoversche Gescichtsblätter NF (1998) på s. 49 presentert en noe avvikende SCHELE-stamtavle «Abb. 2: Stammbaum Johann Scheles» (som IKKE nødvendigvis er helt riktig, da hun fx. forholder seg til Zimmermann:1969, men ikke nevner Max Scheele engang): Brandt Schele d.Ä. / bel. 1363-1378, Ratsherr oo (vor 1368) N.N, T.d. NN. Wegedorn» og oppført i TAVLEN som eldre bror av NN Schele, hvis sønner med en ukjent hustru var 1) «Johann Schele / (* ca. 1375 / Bischof von Lübeck,/ † 1439» og 2) «Ghiso Schele/ bel. noch 1432/ † vor 1438», hvis sønn var Johann Schele d. J. / „Nepot“ 1438 / † ca. 1440»!! Og ovennevnte Brandt SCHELE d. Ä. og NN v. Wegedorn hadde ifølge TAVLEN 3 sønner: Brandt Schele «d.M. [den Mellomste] / Ratsherr 1407, / oo 1) NN / † vor 1435, Johann Schele og Ghiso Schele («† vor 1450»), hvilken sistnevntes sønn var Johann Schele «bel. 1450». Videre hadde Brandt SCHELE d.M. med sin ukjente hustru sønnen «Brandt Schele d.J. / „Nepot“ 1432, 1438 / Mitgl. des Drachenordens 1438 / 1452-1471 Ratsherr», som ble gift 1. gang med «Wwv des Hans» v. Lubecke; og ~ 2. gang med Anna, T. des Cord» Limborg! ETTERKOMMERE!! «Nachweislich Verwandte: Die Vettern Dietrich Blome, Bürger von Hildesheim, und Hans Blome (1429/30); Dietrich van dem Stenhus (1430). Mutmaßlich Verwandter: Johann Dagewake, 1423 Domherr in Lübeck.» Ronnenberg (i kirchengemeindelexikon): «Nachden Domthesaurie Johannes Schele 1420 den Lübecker Bischofsstuhl übernommen hatte, strebte Johannes Dagewake seine Nachfolge als Pfarrer von Ronnenberg an; im Herbst 1425 leistete er die nötige Annaten zahlung.16». Og under «Fußnoten» 16 vises det bl.a. til WIAG! Her fremgår det bl.a. at Johannes Schele var domherre i Domstift Minden 1402-20; Domthesurar i Domstift Minden 1402-20; domherre i Domstift Bremen 1403 og samme år også domherre i Domstift Hildesheim og i Domstift Eichstätt; Domvikar i Domstift Hamburg 1403-1419 og Domvikar i Domstift Verden 1403; domherre i Domstift Leal/Dorpat, Estland, 1409–20; domherre i Domstift Lübeck 1409-20; Domdekan i Domstift Bremen 1419-20 og endelig biskop av Lübeck 1420-39. Dessuten antar Brigide Schwarz på TAVLEN, at Brandt SCHELE d.J. hadde 2 brødre, nemlig Johann Schele, nevnt som domherre i Dorpat 1430, og Ludolf Schele, «Studium 1433 in Erfurt, / 1441 in Leipzig»! Noen korte sitater kan bringe frem visse steder i Brigide SCHWARZ’ Schele-genealogi, som adskiller seg fra Max Scheeles ditto. S. 45: «Vermutlich haben sich zu den übrigen bei dieser Gelegenheit Geehrten enge Verbindungen bestanden, zu Johann Lutzeken, Bürgermeister von Hildesheim, und v.a. zu Johann von Lüneburg, Ratsherr in Lübeck243. / Leider ist das Testament Johann Scheles bislang nicht aufgetacht. Daß es eines gab und daß es in Lübeck eröffnet wurde, ist hinreichend gesichert244. Das Testament wird uns bei Ludolf Grove der Schlüssel zu dessen Verflechtungen sein.» Note 243: «UB Stadt Lübeck VII Nr. 807 S. 817 f. das Patent für den Drachenorden für eine Gruppe vonehmer Norddeutscher (Druck). [Se alle medlemmene av denne gruppe i A. Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» under det 8. NB!] Es sind der Herzog von Schleswig, mit Adeligen, die Bürgermeister und Johann Lunenborg, Ratsherr von Lübeck. Der letztere bekommt auf dem Basler Konzil im Februar 1439 in Anwesenheit Johann Scheles ein weitreichendes Privileg. CB VI S. 320.» Note 244: Hödl (1967, wie Anm. [= note] 171) S. 58ff. mit Anm. 69. Das Testament wurde offenbar vor dem Rat in Lübeck eröffnet. Einer der Exekutoren ist bekannt: der Ratsherr Johann Lunenborch (dieser gehört zu den o. gen. vornehmen „Nordlichtern“, die auf Verwendung Johann Scheles in den Drachenorden aufgenommen werden, s. vorige Anm.). …» Denne RÅDSHERRE Johann Lüneburg synes å måtte være identisk med den hos Fehling omtalte rådsherre # 511 Johann Lüneburg (som dog var en SØNN av en borger av samme navn, Johann Lüneburg, men som altså ikke var rådsherre), som ble borgermester: se under # 511; og se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg», 1428 rådsherre og 1442 borgermester i Lübeck. Frimureren FEHLING omtaler IKKE noe som helst om «Johann Lunenborg, Ratsherr von Lübeck. Der letzere bekommt auf dem Basler Konsil im Februar 1439 in Anwesenheit Johann Scheles ein weitreichende Priveleg»: Jfr. dårlig FEHLING-genealogi (generelt) i litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Scheel:1958, det 4. NB óg lignende kritikk, men særlig m.h.t. biskop Johann av Lübeck) av nettopp frimureren Fehling i litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» under Zimmermann:1969 på nettsiden «Maktens Genealogi/Skjult genealogi avdekkes»! I hovedteksten dér bemerkes: «… - og den genealogiske sammenheng her, innebærer kanskje et hittil upåaktet forhold, som kan ha vært medvirkende til, at Johann Schele ble valgt til biskop av Lübeck i 1420!? Den noe dårlige forklaring på, at Wikipedia ikke nevner borgermesterbrødrene SPRINGITGUT, er visstnok, at disse ikke nevnes - hverken som rådmenn eller borgermestre - i FEHLINGS standardverk» (se tysk Wikipedia «Emil Ferdinand Fehling»: «1876 trat er in die Lübecker Freimaurerloge Zur Weltkugel ein») om Lübecks «rådslinje» av 1925 (se tysk Wikipedia «Lübecker Ratslinie»), «da nemlig dette verk ligger til grunn for Wikipedias liste, men desto merkeligere! Både at Fehling overså 2 brødre, som begge ble borgermestere i Lübeck, og at man siden har latt denne mangelfulle rådslinje FORBLI ufullstendig.» (Og heretter er teksten så mye revidert, at anførselstegn droppes:) For hvorfor følge slavisk en ufullkommen liste, skjønt denne langt på vei eller forøvrig er av høy kvalitet? Burde ikke heller en så grundig og anerkjent liste ha blitt revidert på nettopp de få steder, hvor feil og/eller mangler har kommet til syne? Vel: E. F. Fehling skriver i sin bok, «Lübeckische Ratslinie von den Anfängen der Stadt bis auf die Gegenwart», på s. 5 og 6 under «Die Ratslinie» - etter å ha opplyst i et forord, som er datert «Timmendorfer Strand Weinachten 1923», på s. 3: «Die Namen der Bürgermeister sind mit einem * versehen.» S. 5: «203. *Johann Moench … 1266-87» og lenger nede i samme spalte på samme side: «222. Volquin Sövenbrödere. 1271-79 / 224. Rabodo Sövenbrödere. 1271-80»; og s. 6: «274. * Bernhard v. Coesfeld 1298-1301 / 275. Volquin Söwenbrödere 1292-95»!! Og på s. 23 under «Anmerkungen»: «274. • B e r n h a r d • v o n • C o e s f e l d, Sohn des Marquard v. C. (215). Vor seiner Erwählung zum Ratsherrn weilte er in England. Bürgermeister 1299-1301. Verheiratet war er mit einer Tochter des Ratsherrn Johann Moench (203). Er wurde 1301 auf den Markte erstochen. Seine Wohnung war Breite Straße. 97. / 275. • V o l q u i n • S ö w e n b r ö d e r e, Sohn von Rabodo S. (223), wohnte Breite Straße 99/100.». Jfr her ovenfor - i «Maktens Genealogi»! - under Hennings:1967, s. 79: «…deren Sohn Elias Münter und dann dessen Tochter in die Familie Sovenbroder» osv.! Og på s. 19 skriver Fehling: «203. • J o h a n n • M o e n c h (Moenk), Bürgermeister in den Jahren 1266, 63-74. Vertrat 1266 die Stadt in ihrem Streit mit den Grafen Gerhard von Holstein. Verhandelte 1273 Namens der Stadt in Travemünde mit den Grafen Gunzelin und Helmold von Schwerin. 1274 bei König Erich von Norwegen. — 1267 verkaufte er einen Teil des Gutes Israelsdorf. Wohnte Königstraße 32.» En datter av denne Johann Moench (Moenk), NN Moench, var ifølge Fehling gift med Bernhard Coesfeld (274) (+ 1301) (se litteraturlisten her ovenfor under Feismann:2001), rådsherre, hvis datter, NN (= Hildegundis ifølge Per Anders Dencker og visstnok ~ 2x: se GENi-nettsiden «Hildegundis von Bockholt» født Coesfeld [ca. 1255 Lübeck-ca. 1299 sst.])! Hun ble gift med Sigfridus (Siegfried) von Bokholt/von Bockholt] (1251 Lübeck-23. okt. 1313 sst.) (se tysk Wikipedia «Siegfried von Bockholt (Ratsherr, 1256)»), som hadde 4 sønner: S. 18 (rød skrift og fete typer ved lokalhistoriewiki.no-skribenten): «Von ihnen wurde Gerhard Ratsherr (249), Heinrich Bischof von Lübeck, Johann Bischof von Schleswig»! Se også tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Lübeck»!! Se dessuten litteraturlisten til «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi» under Hödl:1978, hvor det kommer frem, at Fehling IKKE nevner, at borgermester i Lübeck H. Rapesulver (se tysk Wikipedia «Hinrich Rapesulver») og rådmann Johann Lüneburg (se atter tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)»), den senere så kjente borgermester samme sted, ble opptatt i DRAGEORDENEN den 24. august 1439 - sammen med hertug Adolf av Schleswig og en rekke danske og tyske adelsmenn, bl.a. Schakke Rantzau, Benedict von Anevelde, Henneken Radlaw og Dietrich Blomen - etter fyrstebiskop Johann SCHELE av Lübecks ANMODING OM DETTE til kong Albrecht II av Tyskland! En slik utelatelse av historisk sett VIKTIGE opplysninger m.h.t. personer, også rådmenn av Lübeck, fra en genealog og borgermester med den BESTE TILGANG på kilder osv., må jo ha en grunn, og sannsynligvis har derfor den høyt anerkjente dr. jur. E. F. Fehling bedrevet typisk FRIMURERSVINDEL: utelatelse av megetsigende opplysninger. Hvem vil KUNNE hevde - og argumentere for - noe annet? På en overbevisende måte. Men se mere om slike anti-historiske og bedrøvelige - forskningsmessig skremmende - svindelforsøk - altså mere eller mindre oppfinnsomme forsøk på å SKJULE sannheten - inntil videre i litteraturlisten til duell-artikkelen Joachim Ernst Scheel under Bagge:1961, hovedteksten og det 1. NB; og - etter hvert - i den ennå uferdige oppføring om de «SCHELE til HERRENHAUSEN» i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, det 7. NB, hvor omtale av bl.a. de to FETTERE, bispene Henning vom Haus (se tysk Wikipedia «Henning vom Haus») og Berthold II. von Landsberg (Landesbergen) (se tysk Wikipedia «Berthold II. von Landsberg»! (Fortsettes!)

••••••••••WITZENDORFF innleder sin Schele-stamtavle: «1351, vielleicht aus Hannover, eingewandert [se bekreftelse av denne antagelse i genealogi «Schele til Herrenhausen» i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933 , det 7. NB]. Bald nach 1559 erloschen. / Wappen: In Blau ein gebogener silberner Ast mit 3 zweigen u. 3 Blättern.» Som Max Scheele påpeker, var stamfaren, Johann Schele, nevnt 1351 som borger i Lüneburg og 1354 som «Hoke»/handelsmann (og også nevnt så sent som 1389 ifølge Witzendorff), gift med NN Stöterogge, hvis våpen - med forvekslede farger - de Schele i Lüneburg tok i bruk! - Og fra denne Johann Schele og NN Stöterogge nedstammet: 1) Dietrich SCHELE og den 1. linje i saltbyen Lüneburg (og til orientering: se tysk Wikipedia «Lüneburger Saline»). Og 2) Henneke SCHELE og byens 2. Schele-linje. Dessuten 3) Vicce SCHELE, nevnt 1383; og 4) Heinrich SCHELE, nevnt 1388-1413, Knockenhauer. Den 1. linje besto bare av nevnte storebror Dietrich Schele, 1372 borger, som i ekteskap med NN ble far til Hans Schele (+ 1444) og nevnt 1426, som i ekteskap med Aleke NN, nevnt i 1450, ble far til Dietrich Schele, nevnt 1444-1482, [[«1455 im Sechziger-Ausschuß»; og til Drewes Schele, nevnt 1459-1470 (1475 +), som ble gift med NN, 1476! Om den 2. linje vet man meget mere, da nemlig Henneke Schele, nevnt 1380-86, var gift med NN Schneverdingen, datter av Gottfried v. SCHNEVERDINGEN og Tibbeke v. Cappenberg og mor til to sønner, Hans (+ 1450) og Brand Schele, sistnevnte nevnt i 1426 og førstnevnte, Hans, som student i Erfurt i 1397 samt senere gift med Gesche NN, nevnt 1465-71 og mor til 5 sønner, én geistlig, og de øvrige alle gift med kjente kvinner: A) Johann Schele (+ 1481), 1450 Sülfmeister, 1456 Ratsherr, takket 1478 av, ble gift 1. gang i 1448 med Wobbeke v. Bardowick, datter av Heinrich v. BARDOWICK og den 3 ganger gifte Beata Stöterogge i hennes 1. ekteskap av 1429; og 2. gang i 1450 med Anna v. Urden. I sitt 1. ekteskap fikk han datteren Ilsabe Schele (1449-1530), som ble gift med Hans v. Töbing. Og i sitt 2. ekteskap med Anna v. URDEN fikk han 2 sønner og 2 døtre: Alheid, 1498, og Anna Schele (1451-1515), som ble gift i 1471 med Nikolaus Stüver (+ 17. des. 1485) (hvis søster, Ilsabe Stüver, nevnt 1583-96, ble gift med Ludolf Schele: se nedenfor), og fikk flere barn med ham, bl.a. datteren Ilsabe Stüver (+ 1543), som ble gift 1. gang i 1491 med Dietrich d.J. Brömbsen og 2. gang i 1510 med Hermann Warmböken (+ 1521), 1516 Sülfmeister, som antagelig var en bror av Joh. Warmböken ~ Barb. Kortsack, hvis sønnesønnedatter, Ida Warmböken, ble gift med Albert v. Eitzen! Og i sitt 1. ekteskap med Dietrich BRÖMBSEN ble Ilsabe STÜVER mor til Anna Brömbsen, som ble gift med Johann Förster (Furster) (+ 1547), braunschweig-lüneburgsk kansler, hvis mor Margaretha (Margarethe) «(† n. 1523)» var en naturlig datter av landgreve Ludwig II av Hessen (se tysk Wikipedia «Ludwig II. (Hessen)» (~ 1. sept. 1454 med Mechthild von Württemberg [1438–1495], datter av grev Ludwig I. av WÜRTTEMBERG); og til Dietrich Brömbsen (+ 1536), 1528 Sülfmeister, 1531 Barmeister og rådsherre, som ble gift i 1532 med Elisabeth v. Bardowick (+ 26. jan. 1562), som ble gift 2. gang i Scharnebeck den 15. sept. 1538 med Dietrich v. Elten til Eilte og Barnstedt (+ Scharnebeck 1560), panteherre til Wienenbüttel, hertugelig høvedsmann (Hauptmann) i Scharnebeck, Vogt i Bardowick. Med sin 1. ektemann ble denne Elisabeth v. BARDOWICK mor til Clara Brömbsen, som ble gift med Joh. v. Lüneburg, borger i Lübeck, og til Ilsabe Brömbsen, som ble gift med Chrph. Tode til Rondeshagen, 1560/66 amtmann i Bergedorf, 1566 - ifølge Witzendorff (som vel har rett) - borgermester i Lübeck: se tysk Wikipedia «Christoph Tode» - hvor han oppføres allerede fra 1560 (?) som borgermester i Lübeck 1560-66!. Datteren Agnes Tode ble interessant nok gift med den prøyssiske visekansler Anton Köhler (Colerus) (17. jan. 1522-89) også kalt «Pro-Kanzler u. Geheimer Rath des Herzogs Albrecht von Preußen»(se norsk Wikipedia «Albrecht av Preussen» ), hvis sønn var borgermester i Lübeck, dr. jur. Anton Köhler (1585 [el. 86?]-12. sept. 1657 i Lubeck): se tysk Wikipedia Anton Köhler (Politiker, 1585)»! Han ble gift 1. gang i 1619 med Anna Hebben (1599 Lübeck-1634) og 2. gang med Magdalene Broemse (+ 1657) (hvis BROR, Dietrich v. Brömbsen [1613-71], ble gift 1. gang med Margaretha Köhler, datter av dr. jur. Anton Köhler og Anna Hebben; og ~ 2. gang med Magdalene Brömse, Anton KÖHLERS enke!!), hvis døtre av 1. ekteskap (alle?) ~ Bröemse, v. Wickede og v. Lüneburg! I hvert fall var denne Anna HEBBEN en datter av Thomas Hebben (+ 1639) og (~ 1598) Margarethe NN, enke etter Hans tor Straten (mor: NN Busch, søster av Hans Busch [+ 1561/77], kjøpmann, Bergenfarer), som var en sønn av Hinrick tor STRATEN sen. (+ ca. 1596) og Margarethe Kiper, datter av Bernd KIPER. Se BEKANTMACHUNGEN «Bau- und Architekturgeschichte/Stadtentwicklung in Lübeck», s. «35 av 42» under «Straten, Hinrick (Hynryk van) tor sen. u. jun.», hvor også nevnes: «1585: Claus Hartmann überlässt St. Gr. Burgstr. 36 (1 Haus mit torbehoringe)»! Én av de ovennevnte 3 søstre Köhler, Anna Katharina Köhler, som ble gift med den i 1715 avdøde rådsherre i Lübeck Alexander Lüneburg, ble mor til Anton v. Lüneburg til Mori og Eckhorst (1673 Lübeck-1744 sst.) (se tysk Wikipedia «Anton von Lüneburg»), borgermester i Lübeck, den siste mann av sin slekt, som ble gift 1. gang i 1708 med Dorothea Christina von Hatten, datter av Friedrich Heinrich v. HATTEN (ca. 1652-92), domherre i Lübeck (og Dorothea v. Wickede), som var en sønn av gottorpsk «Hofkanzler» Johann v. HATTEN og Dorothea Christiane S c h ö n b a c h: se nærværende litteraturliste under Buek:1840 her ovenfor!! Og 2. gang ble Anton v. LÜNEBURG gift i 1738 med Christina Amalie von Plessen, datter av oberst Siegfried v. PLESSEN; - begge ekteskap var barnløse. Godsene ble arvet av enkens nye ektemann v. Albedylls barn!

•••••••••• Men for å vende tilbake til selve Witzendorff-tavlen «Schele»: Anna SCHELE (1451-1515) (~ 1471 Nik. Stüver) hadde 3 helsøsken, nemlig Adelheid Schele, 1498, Albert Schele (+ 1505), 1487 Univ. Rostock, 1493 Stadtvogt; og Heinrich Schele (+ 1498), 1481 Univ. Rostock, 1486 Sülfmeister, som 1492 ble gift med Mette NN, som hadde 4 barn: Johann Schele (+ 29. jan. 1552), 1517 Sülfmeister, 1522 Barmeister, som ble gift i 1525 med Engel Redem; Albert Schele, 1512; Dietrich Schele, «1516 Vikar in Lbg.»; og Heinrich Schele (+ 1512), «Kanonikus in Bardowick». Ovennevnte Engel REDEM (+ 29. aug. 1579) var en søster av «Ratsh. Mathias R. in Hamburg», vel = M. Rheder! Og hun ble mor til 4 barn, nemlig Albert Schele, 1559, og NN Schele (+ 14. juni 1578), «Konventualin in Medingen»; og Gesche Schele (1552 +), som ble gift i 1550 med Karl Drachstedt, «tot 1561, Doktor der Rechte in Halle»; og Engel Schele (+ Wismar den 22. april 1579), som ble gift i 1552 med Karl Drachstedt «ihr Schwager», montro mor til Engel Drachstede fra LÜNEBURG, som ble gift med Lorentz Niebur, mecklenburgsk kansler (~ 2. gang med Elisabeth Rademin)? Og kanskje også (?) til Heinrich v. Drachstedt, som ble gift med Elisabeth Mandelsloh, hvis datter, Barbara Hedewig v. Drachstedt («v. Dragstede») (1644-1709), kammerjomfru hos hertuginnen på Sønderborg og 1698 hoffmesterinne hos prins Christian, ble gift ca. 1661 med Laurids Munk, sønn av Niels MUNK (ca. 1585-etter 1655), enkemann etter Kirsten Harbou, enke etter Claus Mund: se atter nærværende litteraturliste under Buek:1840 her ovenfor! Og som allerede nevnt var Anna SCHELES ektemann, Nikolaus STÜVER (mor: Ilsabe von Hachede) en bror av Ilsabe Stüver, n. 1483-96, som ble gift med Ludolf Schele (+ 1482), som OGSÅ var en bror av A) Hermann Schele (+ 1482), n. 1450, som var gift med Wibeke Schutte (+ 1494), datter av Albert SCHUTTE og mor til Hermann Schele (+ 1517), n. 1482, som ble gift med NN KRUSE, hvis mor het Adelheid; og av B) Albert Schele (+ 1498), n. 1453, som ble gift 1. gang med Abel NN (hvis sønn Ludolf Schele ~ Alheid NN) og 2. gang i 1475 med Armgard Hoyemann, som var en datter av Heinrich HOYEMANN til Reppenstedt (+ 1456), 1423 rådsherre i Lüneburg, (s. 53:) «Provisor der Nicolaigilde» (~ 1. gang omkr. 1405 med Margarethe Stop, hvis datter, Beata Hoyemann ~ omkr. 1424 med Gevert Stöterogge til Boltersen), og 2. hustru (~ o. 1422) Armgard Schellepeper, hvis eldste sønn, Hans Hoyemann, var ved Univ. i Leipzig i 1441 og 1450 i Köln, magister, kanokikus i Verden, og hvis to yngste sønner var Ludolf Hoyemann, «Prior in Oldenstadt», og Brand Hoyemann, n. 1454-79, 1454-61 Univ. Rostock, Bacc., Kanonikus u. Kantor in Verden». (Ovennevnte Armgard SCHELLEPEPER var en datter av Johann Schellepeper og [~ 1398] Armgard Springintgut, datter av Dietrich SPRINGINTGUT [+ 22. okt. 1393], «1362 Ratsh., 1377 Bgm., 1372 Provisor von St. Nikolaishof, 1388 des Heil.-Geist-Hospitals, auf Oelstorf (1) 1386 Pfandh. von Dannenberg, Przetze u. 1389 von 1/2 Lüdershausen» [~ 1. gang Armgard Beve] og 2. hustru - som han ble gift med i 1357 - Gertrud v. d. Möhlen; og sannsynligvis hadde han en SØSTER [Gertrud?] SPRINGINTGUT, som ble gift med Hildebrand II Scheele, hvis BROR, Joh. Schele ~ NN Stöterogge, ant. en datter av Johann d.Ä. STÖTEROGGE og NN v. Toppenstede!) Men den nesteldste sønnen av dette 2. ekteskapet, Heinrich Hoyemann (+ 1498) til Reppenstedt, 1442-46 ved Univ. i Leipzig, 1456 Sülfmeister, 1460 Barm., 1463 Ratsherr, ble gift med Gesche Brömbsen (+ 1517) (hvis bror, Dietrich Brömbsen, Sülfm. osv., ble gift i 1456 med Windel Kruse, hvis eldste sønn var ovennevnte Dietrich d.J. Brömse/von Brömbsen ~ 1491 Ilsabe Stüver [mor: Anna Schele], som ble gift 2. gang i 1510 med Herm. Warmeböken), hvis datter, Armgard Hoyemann, altså ble gift i 1475 med ovennevnte Albert Schele (+ 1498), som bl.a. hadde datteren A) Katharina Schele, som ble gift 1. gang omkr. 1493 med Nikolaus von Sanckenstedt og 2. gang i 1507 med Helmke Snider (Schneider), n. 1505-23, 1507 Sülfmeister; og datteren B) Ilsabe Schele, n. 1499, som ble gift i 1496 med Meino von Sanckenstedt! Altså ble to søstre SCHELE gift med 2 HELBRØDRE v. SANCKENSTEDT, sønner av Nikolaus v. Sanckenstedt (+ 23. sept. 1493) (mor: Margarethe von Töbing!) (+ 23. sept. 1493), 1456 Sülfm., 1458 Ratsherr, 1460 Sothm., 1467 Burgermeister, 1479 Hptm. des Amtes Lüdershausen, til Sangenstedt og Kirchgellersen (~ 1. gang i 1462 med Ilsabe Uplegger) og 2. hustru (~ 1468) Beata von Bodendorff (+ 1526), datter av Ernst v. BODENDORFF (mor: Beata v. dem Knesebeck) og (~ 1452) Richel Gröning (~ o. 1444 med Brand v. Tzerstede), datter av Hans GRÖNING og Elisabeth v. dem Loh og altså en søster av Ilsabe Gröning, som ble ~ o. 1438 med Johann Springintgut, som ble gift 2. gang i 1554 med Mette v. Töbing! Beata v. BODENDORFFS søster, Richel v. Bodendorff, ble gift o. 1478 med Johann Schellepeper; og broren Aschen v. Bodendorff til Woltersdorff ble i ekteskap med NN v. Penzen far til Georg v. Bodendorff til Woltersdorff, som ble gift med Anna v. Bülow-Gartau (visstnok til? - men mest sannsynlig: av Gartow) (JEVNFØR FINN HOLBEK «Georg (Jürgen) v. Bülow af Gartow til Gartow, Stintenburg og Obistfelde» [før 1441-ca. 1516], som ifølge den ofte upålitelige Holbek fikk 2 sønner og en datter i 1. ekteskap med Anna von Bodendick, bl.a. Heinrich v. Bülow ~ Armgard v. BARTENSLEBEN [+ 1560], og 1 sønn i 2. ekteskap med NN v. Alvensleben, nemlig Christoph v. Bülow «af Gartow» [før 1509-55], som i ekteskap med NN ble far til Katharina v. Bülow av Gartow [+ 1592], som ble gift med Kuno Wolffrad v. Bassewitz til Lühburg, Daltorf og Maslow [+ 1620] [se ROSKILDEHISTORIE «Bassewitz»]), og Hartwig v. Bodendorff, Drost zu Delmenhorst u. Neuenbruch, som ble gift med Gisel v. Veltheim: se tysk Wikipedia «Veltheim (Adelsgeschlechter)»! Se dessuten tysk Wikipedia «Stintenburginsel». Og se «von Bodendorff» på nettside «52 av 358»ff i Johan Henrico Büttner: «…Herren Patricii Der lòblichen Stadt Lüneburg» (Lüneburg 1704)!

WITZENDORFF:1952•••#NB 2: Se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» under Danmarks Adels Aarbog HØCKEN, det 14. NB, på nettsiden «Maktens Genealogi/Skjult genealogi avdekkes»: Alheit (Adelheit) (von) Blome (1495 Hannover-1559 Hildesheim) (se hennes aner på YUMPU.COM «Adelheid Blome») ble gift den 2. nov. 1508 i Hannover med Henning Brandes (Brandis) (1454 Hildesheim-1529 Hannover), gewandschneider, borgermester i Hildesheim, i hans tredje ekteskap: se tysk Wikipedia «Henning Brandis (Bürgermeister)»! Og Alheit BLOMES sønnesønnesønn, Anton Brandis (1603 Hildesheim-1661), rådsherre i Hildesheim, fra 1655 «Patron», ble gift i 1631 med kanslerdatteren Dorothea Hedemann (omkr. 1610-85 Braunschweig), hvis farmor var Armgard v. Hoya (se GENi-nettsiden «Dorothea Brandis» (med tilknyttede nettsider) av den kjente greveslekt (se tysk Wikipedia «Grafschaft Hoya»; – men bemerk også, at i ovenstående lenke «Dorothea Brandis» føres det også til en nettside, hvor Dorothea (født) HEDEMANNS søster, Catharina Hedemann ikke står oppført: og hún ble i 1629 gift med Hans Friedrich v. Weyhe til Böhme, hvis faster, Christine v. Weyhe, var blitt gift i 1610 med den grevelige schaumburgske kansler i Bückeburg, Julius Adolf v. Wietersheim: se FORORD, NB E10! i «Maktens Genealogi») og hvis sønnesønns sønnesønn, Joachim Dietrich Brandis (1762 Hildesheim-1845 Kbh.), i sitt tredje ekteskap med Jane Marcoe (1791 St. Croix-1865 Kbh.) ble besvogret i 1818 med Ludwig Nicolaus Scheele (1796-1874) (se norsk Wikipedia «Ludvig Nicolaus Scheele», som i 1854-57 var dansk utenriksminister: se under ham i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, og se artikkel om legen J.D. Brandes i DBL. Alheit BLOME var en datter av Hans Blome (før 1481 Hannover-13. nov. 1528 sst.), borgermester i Hannover (se tysk Wikipedia «Hans Blome der Jüngere»), og Gesa (Gesche) v. Windheim (ca. 1460-15. jan. 1535 Hannover), som var en datter av Cord v. WINDHEIM og Ilsabe v. Limburg (ca. 1430-89 Hannover), en datter av Hans v. LIMBORCH og Ilsabe v. Tossem: se HØCKEN-NB 13! (i «M.G.»). Og borgermester Hans BLOME d.y. var en sønn av Hans Blome (ca. 1446 Hannover-), borgermester i Hannover 1457-62 (og [~ 1446 i Hannover] Katharina Holthusen/v. Holzhausen, datter av Arnd HOLTHUSEN, borger i Hannover), sønn av Hans (Johann) BLOME (ca. 1365 Hannover-ca. 1429) (og [~ 1399/1405] Anna v. Anderten [ca. 1400-ca. 1419], datter av Volkmar v. ANDERTEN og Metteke v. Limborch [Limborg]), sønn av Johann Blome (ca. 1330 Hannover-ca. 1369 sst.) (sønn av Wufhard BLOME [ca. 1290 Hannover-]) og (~ ca. 1361) NN v. Wegedorn (Weghederen) (ca. 1320-før 1368) (se – og her kan uønsket reklame fjernes straks ved å klikke på «CLOSE»! – YUMPU.COM «Adelheid Blome/6»; se også GEDBAS), datter av Johannes v. WEGHEDEREN(ca. 1300-56), som hadde arvegods «auf Hegeringehusen (Herrenhausen) bei Hannover», sønn av Hinrik (!) v. Weghederen: se den første litteraturlisten (den innledende listen spesielt tilknyttet hannoveraneren, biskop Johann SCHELE av Lübeck 1420-39) til genealogi «Scheel (Scheele)» på nettsiden «Maktens Genealogi» under «Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaften • Teil: Kurland» (stamtavler «v. Rhaden»!) – og under Zimmermann:1969 og Witzendorff:1952!

WITZENDORFF:1952•••#NB 3: Se selve stamtavlen her ovenfor under «Johann Grote (1602-1649)», det 2. NB: Denne Nic. v. STOISLAFF var en sønn av Cord v. Stoislaff, nevnt 1537, borgermester i Güstrow, og NN, og denne borgermester var SANNSYNLIGVIS («wahrscheinlich») en sønn av Adam v. Stoislaff til Pankelow og (~ omkr. 1480) Dorothea v. Preen (før 1466-), datter av Marquard v. PREEN til Lubzin og Dorothea v. Lehsten av Gottin! Og denne Adam v. STOISLAFF (oppført på s. 153, Blatt 2) var en sønn av Arend v. Stoislaff, 1449/94, til Pankelow, «Knappe, Zeuge als Ernst Versou Schwartensee, Geld an Geseke v. Ahlen gibt» (~ 1. gang før 1440 med Anna v. Stresow [Strisenow?], datter? av Claus St. i Rostock, og [~ 1404] Ghese S p r i n i n t g u t • verw. • W i l d e: i Möhlmann:1975 tales det dog om Ghese SprinGintgut på s. 141 under genealogi «Remmelin» (og i Witzendorf:1952 på s. 120 [hvor Ghese og hennes far Nicolaus SPRINGINTGUT «† vor 1390» dessverre ikke står oppført] heter det «Springintgut / 1339 aus Lübeck eingewandert» til Lüneburg) og 2. hustru (~ før 1446) Anna v. Barold, datter av Hans v. BAROLD, 1458 til Zehlendorf, Moisall, og Rave v. Barnekow (Widderwappen)! Ja, borgermester i Güstrow Cord v. STOISLAFFS SANNSYNLIGE søster, Elisabeth v. Stoislaff (omkring 1481-), ble gift omkr. 1497 med Hinrich v. Barold til Dudinghausen, som var en sønn av Götsche (Godeke Jürgen) v. BAROLD til Dudinghausen (o. 1454-), som i 1506 måtte stille med 2 ridderhester mot Lübeck (og [~ før 1478] Margarete v. Bützow), som vel var storebroren til Anna v. Barold, som ble gift med Hermann Schlorff i Rostock, hvis datter, Gesa Schlorff (1551-1618), ble gift i 1570 med Nicolaus P a p c k (+ før 1599), 1566 borger og kledeshandler i Rostock: se selve stamtavlen her ovenfor under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65)»!! Og ytterst beklagelig er dette, at FRIMUREREN E.F. FEHLING i sin altfor høyt anerkjente «Lübeckische Ratslinie» av 1925 IKKE med et ord nevner hverken Heinrich Springintgut, 1289 borgermester i Lübeck eller dennes bror, Dethard Springintgut (+ 1326) (se både litteraturlisten her ovenfor under Springensguth:2004, samt gjerne her og nå samme Silke Springensguth: «Tod im Turm • Die Rolle Persönlicher und sozialer Beziehungen in Konflikten des Mittelalters am Beispiel des Lüneburger Prälatenkrieges» [Hamburg 2004], nærmere bestemt SLEKTSTAVLE «Springitgut» på s. 250, óg «Die Homepage der Familie Springensguth»: «Dethard Springintgut, gestorben 1326, wird 1292 Bürgermeister von Lübeck, sein Sohn Cord zieht es nach Lüneburg, wo er 1339 zum Bürgermeister gewählt wird»), 1292 borgermester i Lübeck!! Sistevntes sønn var Cord Springintgut, 1339 borger i Lüneburg (ifølge Witzendorff, men ifølge familien Springensguths egen forkning OGSÅ valgt til b o r g e r m e s t e r dette år), som i ekteskap med en viss Gertrud NN ble far til BORGERMESTER i LÜNEBURG 1377 Dietrich Springintgut (+ 22. okt. 1393) til Oelstorf, 1386 panteherre til Dannenberg osv. og - sannsynligvis - dennes søster, NN (Gertrud?) Springintgut, som ble gift med Hildebrand Schele, 1321/73, 1321 nevnt med sin bror Johann Schele (~ NN Stöterogge), som i 1351 ble borger av Lüneburg! Se tysk Wikipedia «Lübecker Bürgermeister». Som i tråd med henvisning til Fehlings mangelfulle «Rådslinje» OGSÅ MANGLER opplysningene om de to brødre Springingut, som begge var borgermestre i LÜBECK. (Fortsettes!) Se tysk Wikipedia «Kartäuserkloster Marienehe» !!

• °°°Zimmermann, prof. Friedrich Gottlieb: «Neue Chronik von Hamburg vom Entstehen der Stadt bis zum Jahre 1819» (Hbg. 1820). S. 72: «Wenn einer alten Nachricht zu Trauen ist, und es sind keine erheblichen Grúnde vorhanden, die Wahrheit derselben verdáchtig zu machen, so verordnete Herzog • H e i n r i c h [se norsk Wikipedia «Henrik Løve»; se også tysk Wikipedia «Heinrich der Löwe»] schon 1152 daselbst die Gilde der Kramer und G e w a n d s c h n e i d e r, (Tuchhándler) der angesehensten Manufacturisten in frúher Zeit, die ihre eigenen Fabrikate durch ganz Deutschland verkauften, wodurch die Stadt bereichert, und sie selbst zu den wohlhabendesten Búrgern erhoben wurden, also daß aus ihrer Mitte noch weitherin viele im Rathe, viele in den búrgerlichen Collegien saßen. Aus diesen Gewandschneidern fließt der Ursprung der Hamburg sonst so fremdartigen kaufmánnischen Amtsverfassung her, die sich spáter in mehrere Aeste theilte und andere Aemter bildete, unter welchen dies álteste, wie sehr auch jetzt die hamburgischen Tuchfabriken herabgekommen sind, als • e h r b a r e • S o c i e t á t • vor den úbrigen den Vorrang behauptet.»

• °°°Østerbye, Jan Løve: «Slægtsbog for Anna Magdalena Damgaard (1825-2007)» (marts 2014)!

• °°°Øverland, O. A. «Illustreret Norges Historie», bd. 8 (av 12 bd. utg. 1887-98) om Hans Hansen Rosencreutz på s. 319ff (= nettside 337ff/589)!

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

• Lenker til C.F. Scheels «SCHELE i HAMBURG»-oversikter basert på Buek: 1) HBG. A; og 2) HBG. B! (Og se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» B med Axel Scheels håndskrevne TILFØYELSER.)

• Lenke til artikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» (i forbindelse med ovennevnte Jacob von Massau (+ 1693) og note 1/den 1. referansen her nedenfor til album 30-152): https://galleriluscus.axelscheel.net. One.com skal i løpet av sensommeren/høsten 2022 skrote sin One.Photo-tjeneste, så da forsvinner vel lenkens innhold. Men hér vil da bli utplassert nye, oppdaterte oversikter (vel, dessverre, først i løpet av året 2025).