Bruker:Axel Scheel/Burenius (utdypende artikkel)

Denne slekt eller familie Burenius (også v. Wick, Worwarch, Warwick, senere også kalt v. Büren) i Rostock nedstammet fra Arend von Wick eller Themhardus, jordbruker i Büren i det MÜNSTERSKE (= Emsbüren, ikke Büren i det Paderbornske) tilhørende komturiet Steinförden, som ble frigitt av amtmann og komtur Herbert v. Schetlog. («Arend von Wick oder Themhardus, Ackersmann in Büren im Münsterschen zur Komturei Steinförden gehörig, 1532 vom Amtmann und Comtur Herbert v. Schetlog losgegeben.» [Möhlmann:1975^[1], s. 14.])

I denne artikkelen finnes bakgrunnsinformasjon og genealogisk stoff om slekten Burenius. En enkel oversikt over slektens norske forbindelser finnes i artikkelen Burenius.

Stamfaren hadde to sønner:

Bernhard v. Bueren i Lübeck. Gift med Magdalene Niemann.
- Ilsebe von Bueren (+ 1638) ~ Nicolaus Lepeler i Rostock. (2 sønner: Johann og Heinrich Lepeler.)
  - ? HEINRICH Lepeler; ~ før 1638 med Sophie Wedige (+ før 1688) (~ 1. gang i 1622 med Hans Rike [+ 1623], enkemann etter NN Storm, datter av Jacob STORM. Möhlmann:1975, s. 178:^[2] «1624 13. Januar heißt es, das Kind ist tot zur Welt gekommen. Hans Rike hat in seiner Sterbestunde seine Mutter gebeten, das kleine Kind zu sich zu nehmen und seine Schwester, die Gaulsche (Guhl), das Mädchen zu nehmen.»
    - Joachim Lepeler, sst. s. 180: «1688 verkauft er zwei Morgen Acker, die er von seinem Großvater [!] und seiner Mutter Sophie Wedige geerbt hat und bisher ungenutz ließ. Das Land lag am Scheuerberge zwischen der Oeconomia.» •••#NB 1: Denne Heinrich LEPELERS hustru Sophie Wedige var det yngste barnet til Jochim WEDIGE (omkr. 1540-1610) (mor: Ilsebe Bolte fra Wismar), brygger, 1591 rådsherre i Rostock (~ 1. gang o. 1574 med Anna Tune [+ før 1595]) og 2. hustru (~ 27. aug. 1595) Wendula Nettelbladt (1571 Rostock-26. sept. 1631 sst.), datter av rådsherren Hermann NETTELBLADT samt ~ 2. gang i 1617 med Michel Sibrand (før 1580-etter 1617 i Rostock)^[3]. Og denne Jochim WEDIGES yngre helbror var Kurt Wedige (o. 1553-o. 1625), som i 1577 ble gift med Anna Krebs, datter av Dionysius KREBS, sekretær, og Anna Meier, datter av Nic. MEIER og Taleke Frese samt ~ 2. gang med Joachim Scheele: se litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Carøe:1912, det 10. NB! Og •••#NB 2: se dessuten WEDIGE/SCHELE-genealogi i samme litteraturliste under Melle:1707/1981: Emerentia Wedige, datter av Heino WEDIGE og ~ med Joachim Schele, senator i Rostock, hvis datter, Emerentia Schelen, ble gift den 3. feb. 1695 med Johannes Kirchmann (18. jan. 1575 Lübeck-20. mars 1643 sst.), 3/2 1603 poesiprofessor: se tysk Wikipedia «Johann Kirchmann»^[4]! En av deres 3 sønner, juristen Johann Kirchmann (1615–1687), ble senere borgermester i byen Schleswig; og datteren, Dorothea Kirchmann (1609–1637), ble gift med Jacob Stolterfoht (20. juli 1600 Lübeck-4. mars 1668 sst.)^[5], «Prediger an der Marienkirche, der Kirchmann auch die Trauerrede hielt.»
Arnold Worwarch eller Warwick kalt (genannt) Burenius (født i begynnelsen av feb. 1485 - i Emsbüren presiserer den tyske Wikipedia-artikkel «Arnold Burenius»^[6], en stedsangivelse «Emsbüren»^[7], som er i overensstemmelse med Möhlmann:1975, s. 14, som bygger på «Handschriftliche Forschungen im Sta. Rostock», og som i hovedsak er grunnlaget for nærværende artikkel. (Lenke til Deutsche Biographie’s artikkel om Arnold Burenius følger [men merk, at fødestedet i denne foreldete artikkel FEILAKTIG angis å være Büren i bispedømmet Paderborn]^[8].) Han døde den 6. aug. 1566 i Rostock, 81 år gl. Og fra 1508 til 1524 studerte han humaniora og filosofi i Wittenberg. Gjennom sin venn Philipp Melanchton^[9] ble han i 1524 utnevnt til lærer for prins Magnus (III) av Mecklenburg-Schwerin^[10] (1509 Stargard-1550 Bützow) i Mecklenburg, etter i 1523 å ha blitt professor «oratoriae facultatis» i Rostock. 1539 ble han magister og reorganisator av byens forfalne universitet. I ekteskap med Anna Schröder (Sartoria) (1509-6. okt. 1585), datter av Johann SCHROTER (ca. 1480 Lübeck-), borger i Rostock, ble han far til 4 døtre:
- A): Margarete (Margaretha) Burenius^[11] eller Buren ~ Joseph Wurtzler, «Arzt und Professor phys. Thuringus in Wittenberg, promoviert, 1559 in die Rostocker Fakultät aufgenommen. Beide sind 1565 an der Pest gestorben. Anscheinend keine überlebenden Kinder.» Se CATALOGUS PROFESSORUM ROSTOCHIENSUM «Wurtzler, Joseph»^[12]. Se også om Joseph WURTZLER (som «kam aus Wittenberg als Professor der Physik an die Universität Rostock») i «Buch. Macht. Bildung • Die Bibliothek des Herzogs Johann Albrecht I von Mecklenburg» (Rostock 2007), s. 88 - eller på nettside 90 av 142 sider i «Rosdok-doc.»^[13], altså lege og prof. i Wittenberg, som sammen med sin kone døde i 1565 av pest. (Se også engelsk Wikipedia «John Albert I Duke of Mecklenburg»^[14]; og gjerne også dansk Wikipedia «Johan Albrecht I af Mecklenburg»^[15]!) Denne hertug Johann Albrecht I av MECKLENBURGS brordattersønner var kong Christian IV og hertug/prins Ulrik av Danmark^[16]! Og disse to brødres søster, prinsesse Anna av Danmark og Norge, ble dronning av England^[17]! Og hennes datter igjen, Elizabeth Stuart, ble gift med Vinterkongen^[18]! Se derfor særlig litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Müller:1884 om statsmannen, kurpfalzisk kansler Ludwig Camerarius (Camerer) (1573 Nürnberg-1651 Heidelberg)^[19], som var gift med Anna Maria Modesta Pastoir (1580-1642). Han var leder av Vinterkongens eksilregjering i Haag. (Hans farfar, Joachim Camerarius^[20], hadde forøvrig allerede i studiedagene blitt en nær venn av den senere så kjente og ikke minst i Danmark betydningsfulle reformator (om ikke ved sitt personlige nærvær - han besøkte aldri selv Danmark - så VIRKNINGSHISTORISK sett) Philipp Melanchthon^[21]!)
- B): Agnete Buren (Burenius) (1547 Rostock-20. mai 1611) ~ 1575 Johann Grote (+ 1602), civis primus et patricius, hvis søster Anna Grote ~ før 17. sept. 1574 med Christopher Gentschow (+ 1588), nobilis til Dewitz, rådmann i Rostock 1576. Han var av en pommersk adelsfamilie, og hans datter NN Gentschow, nevnt 1598, ble gift med Casper Rappe i dennes 1. ekteskap. Hun synes å ha dødd før 1613, og hennes sønn var Hans Jürgen Rappe, «Junker, auf Beselin erbgesessen», nevnt 1637 og 51. Se mere om ham og hans søsken samt sønn under sønnesønnen Frederik Otto von Rappe (1679-1758), svoger av Hans Heinrich v. Scheel (se Scheel (utdypende artikkel), som begge var svigersønner av Giord Andersen (1651–1720). •••#NB 1: Rådmann Johann GROTE (+ 1557), «Wandschneider», altså kledeshandler (som sin sønn), hadde 4 døtre med sin hustru Anna Sossenheimer (+1575), hvorav 3 ble adelig gift: Margarete Grote med «Junker» Jürgen Schenk, «der aus einer nicht vollbürtigen», men i Mecklenburg og Hessen anerkjent sidelinje (av adel) - nemlig som nedstammende fra de Schenk zu Schweinsbergs^[22]; Anna Grote med ovennevnte Christoffer Gentschow; og den yngste, Agneta Grote, «mit dem Doberaner Amtmann und Offizialisten zu Rostock», Sebastian Barner, arveherre til Schimm, sønn av Klaus v. BARNER OG Dorothea v. Hagenow. (Disse opplysninger stammer i all hovedsak fra Scmaltz:1926, s. 197 (se litteraturlisten her nedenfor; - men se gjerne hele denne artikkel «Rostocker Ehen in alter Zeit»^[23] av 1926 straks). •••NB 2: Klaus v. BARNER og Dorothea v. Hagenows datter, Dorothea v. Barner (ca. 1524-før 1604) (ifølge Barner:1910, s. 241: se atter Schmaltz:1926), ble gift med Reimar v. Plessen (ca. 1539-92), hvis sønn (av 3 gifte barn), Reimar v. Plessen (+ 1618), ble gift i 1600 med Ilse v. Schack (ca. 1560-1628), datter av Hartwig v. SCHACK (ca. 1520/22-etter 29. aug. 1577), herre til Basthorst (mor: Elisabeth [Ilse] v. Dannenberg [ca. 1495 Brezelenz-], datter av Otto v. DANNENBERG og Magdalene von KROGE) og (~ 1554) Sophie v. der Wisch (ca. 1525 Flensburg-1. okt. 1599)^[24] (mor: Anna Reventlow) og mor til Magdalene v. Plessen (+ 1637), som ble gift med Cord v. Restorff (+ 1666); og til Ilsabe (Ilse) v. Plessen (1598-1638), som ble gift i 1618 med Gerd v. Steding (+ 1638)!! Og Hartwig v. SCHACKS far, Emeke (Emich) v. Schack til Basthorst (1485 Lauenburg-1515), var en yngre bror av Margareta (Metta) v. Schack (ca. 1452 Basthorst-ca. 1503)^[25], som var gift med (Johann) Jacob Hinrichsson Hoyer (1445 Bremervörde-1500 Rotenburg, Hannover), hvis sønn, den kongelige hærfører Hermann Höyer (Hoyer d.J./Lange Harmen) (1477 Husum-10. jan. 1541 sst.), adlet 1513 og gift 2 ganger, 1. gang med en datter av kong Frederik I og 2. gang med en datterdatter av samme konge: se SCHELE i KIEL-genealogi i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, særlig hovedteksten, men også flere av de tilknyttede NB’er! - S. 198 (oversettelse til norsk følger): «Wenigstens wird der Sohn der Margaret Grote und des Jürgen Schenk, Johann Schenk, 1575 vom hessischen Landgrafen - er studierte damals in Marburg - als Edelknabe an den mecklenburgischen Hof empfohlen, und die Gentschowschen und Barnerschen Kinder gelten zweifellos als adlig. Enkel des Gentschowschen Ehepaares sind z. B. der Junker Hans Christian Rappe auf Beselin und die Klosterjungfrau Margarete Rappe in Dobbertin [her følger en note 6].» Oversatt: «I det minste ble sønnen til Margaret Grote og Jürgen (Jørgen) Schenk, Johann Schenk, 1575 av den hessiske landgreven - han studerte dengang i Marburg - anbefalt som «Edelknabe» til det mecklenburgske hoff, og de gentschow’ske og barner’ske barna gjaldt uten tvil som adelige. Barnebarn av det gentschow’ske ektepar var f. eks. junkeren Hans Christian Rappe til Beselin og klosterjomfruen Margarete Rappe i Dobbertin^[26].» Og ifølge Möhlmann:1875, stamtavlen «Grote», s. 48, var ovennevnte Anna SOSSENHEIMER (+ 23. april 1575) (~ før 1532 med Johann Grote [omkr. 1520 Lemgo-1580 på godset Geseke ved Osnabrück), borgermester i Lemgo, besitter av godset Geseke), en datter av Cunz SOSSENHEIMER og Armgard Wulf, som var en datter av Henneke WULF og Anneke Lange! (Henneke WULFS søster, Geseke Wulf, var bestemor til rådmann Joachim Voß i Rostock.) Og på tross av at dette medfører noen gjentagelser, kan her nevnes ALLE DE 6 BARNA som Möhlmann anfører: 1) Nicolaus Grote (+ før 15. april 1572), kjøpmann. Han var voldelig mot Ewald Bodwan «und Schmähungen gegen den Rat mit Gefängnis belegt, aber auf Bitten seines Vaters in dessen Haus eingelegt.» 2) Margarete Grote; ~ før 1557 med Junker Jürgen Schenke (før 1523-). 3) Johann Grote, immatr. i Rostock 1556, «Wandschneider, Vorsteher von St. Georg» (+ 1603); ~ 1575 Agnete Burenius, datter av professor Arnold BURENIUS og Anna Schröder: se ovenfor! 4) Anna Grote; ~ før 17. sept. 1574 med Christopher Gentschow, «nobilis auf Dewitz, Ratmann 1576» (+ 1588). «Er stammt aus einer pommerschen Adelsfamilie» og ble i 1577 såret (verwundet») av en student. Av 3 barn ble det yngste, datteren NN Gentschow, nevnt 1598, i ekteskap med Caspar Rappe mor til 3 barn, A) Burchard Christian (på s. 20 kalt Christof Burchard) Rappe, nevnt 1637; B) Hans Jürgen Rappe, Junker, til Beselin «erbgesessen», nevnt 1637 og 1651; og C) Margarete Rappe, 1637 klosterjomfru til Dobbertin! Disse 3 søsken solgte 1637 deres «Achtel an der Oberwarnow» (se tysk Wikipedia «Warnow (Fluss)»^[27] - og både navn/oppkall og det senere svogerskap med H. H. v. Scheel gjør det sannsynlig, at én av brødrene, vel junkeren Hans Jürgen Rappe, var faren til Joachim CASPAR (Casper Jochum) v. Rappe (ca. 1640 Mecklenburg-99) (se Joachim Caspar von Rappe), som ankom Norge i 1669 og ble kommandant på Fredriksten! Han ble gift med NN v. Winterfeldt, hvis sønn, Frederik Otto von Rappe (1679 Fredrikshald-1758 Kbh.), stiftamtmann i Akershus og 1750-54 overpresident i Kbh. etc., ble gift i 1728 med Dorothea Giords(datter)! Videre: 5) Wipke Grote (+ før 4. feb. 1577); gift 1571/73 med Johann Kellermann, sønn av bryggeren Johann KELLERMANN og Anna Rike (og her kan det i det minste nevnes, at den nåværende innehaver av Schelenburg heter Joachim Kellermann von Schele. Ja, se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jacob Georg Scheel (Akureyri på Island 1813-78 Frederiksberg)»: At denne Joachim KELLERMANN v. SCHELES foreldre tydeligvis må ha vært Hans KELLERMANN og (forlovet i juli 1952) Thyra Freiin v. Schele: se også litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Brock:1952! Og ikke minst den samme litteraturliste under Kiefer:1910, det 2. NB). Han var 1581 rådsherre, 1592 borgermester i Rostock og ble gift 2. gang med Dorothea Jüngling den 2. april 1577. Han døde 17. aug. 1598. Og endelig 6) Agnete Grote (1549-1619), som i 1581 ble gift med Sebastian Barner (!) av mecklenburgsk adelsfamilie, «Erbherr zu Sch…, Amtmann zu Doberan und Offizial zu Rostock.» Han hadde 1. gang vært gift (~ 1567/8) med Anna Frese, datter av rådsherren Jasper FRESE og Katharine Make. Han fikk borgerrett i Rostock 1581 og døde den 22. sept. 1599.
  - Johann Grote (o. 1578-1618), Wandschneider ~ Margarete Lüschow (1576-1627), datter av professor Marcus LÜSCHOW^[28] og Elisabet Kerkhof (Kirchof), som var en datter av Barthold KIRCHHOF (+ etter «1485» i Rostock, visstnok i 1556), rådmann 1535, borgermester i 1546 (~ 1. gang Anna Gerdes) og 2. hustru Margaretha K e l l e r m a n n (omkr. 1500 Wismar-). Sistnevnte var også mor til Laurentius Kirchhof (1528 Rostock-), som i ekteskap med Justina Rudel ble far til Justina Kirchhoff, som ble gift med Nickolaus Frese (1568-1640), hvis datter, Justina Frese (1602 Rostock-1639 sst.), ble gift i 1620 med Johann Beselin (1696 Rostock-1653 sst.) (~ 2. gang i 1632 med Dorothea Marstaller, hvis mor var Anna Schütte), hvis sønn av dette 1. ekteskap var Nikolaus Beselin (o. 1620 i Rostock-21. aug. 1669 i Tønning), stud. i Rostock 1635, i Königsberg 1646, magister 1654 i Rostock og rektor i Tönning 1679, som ble gift i 1657 med Elisabeth Schumacher (~ 2. gang med Johs. Laur. Johnsen [1640-91], advokat i Tønning), hvis søster, Marie Schumacher, ble gift i 1630 i Haderslev med Warmbolt Schrøder (mor: Sophia Pentz), som ble ~ 2. gang med Margrethe Bagger: se Løwencron (Piper) under «II): FAMILIEN MOTH», det andre, lange avsnittet!! Se også litteraturlisten til samme artikkel under Carøe:1912, hovedteksten, og Christensen:1970 (altså «Grene af omslagsforvalter, rådmand i Haderslev Gottfriedt Schrøders efterslægt»), hovedteksten. Se endelig sst. under Schmidt:1986, hovedteksten avslutningsvis samt det 1. og 6. NB m.h.t. denne viktige overgang til Scheel-genealogi!
    - Johann Grote (1602-1649), borger i Rostock 1625; ~ 1625 Anna Stallmeister (1605-38), datter av JUD Heinrich STAL(L)MEISTER (Paderborn 1561-Rostock 26. jan. 1632) (mor: Angela Jürgens [Bunmann]), datter av bysyndicus Joh. JÜRGENS og Elisabeth Graff) (~ Metta Möller [+ 1601/02], enke etter Balthasar Guhl, borgermester i Rostock!), kong Christian IV av Danmarks råd og biskop Ulrich av Schwerins kansler, borgermester i Rostock, og (~ 2. sept. 1603 i Rostock med Margarethe Clinge, datter av Barthologaeus (skal vel være Bartholomäus) CLINGE (1535-1610)^[29]! •••#NB: Margarethe STALMEISTERS søster, Agnete Stalmeister (Rostock 1609-81 sst.), ble gift i Rostock i 1635 med Albert Hein (omkr. 1599-Schwerin 1664), kanselliråd 1636 og kansellidirektør 1651 i Schwerin etc., sønn av Albert Hein, JUD, «Prof. d. Rechte» i Rostock, og Catharine Horstmann!
      - Margarete Grote (omkr. 1626 Rostock-Parchim i april 1678); ~ 1643 med Johann Friedrich (von) Chemnitz (Stettin 1611-86 Parchim)^[30], «Archivarius Swerinensis, Sekretär der Magdalene Sibylle v. Sachsen^[31], verwitwete Prinzessin von Dänemark und Norwegen, dann Protonotar zu Parchim.» Se også tabell 4 i «genealogi v. Chemnitz»^[32]!
  - Anna Grote (1580-1610) ~ 1596 Balthasar Guhl (+ 1612), kledeshandler («Wandschneider») i Rostock, sønn av borgermester Balthasar Gule og Anna Kerkhof.
    - Anna Guhl (1599-17. mai 1638); ~ 2. feb. 1615 med Nicolaus (Nikolaus) Scharffenberg (4. nov. 1588 Rostock-30. nov. 1651), professor i rettslære og borgermester i Rostock: se tysk Wikipedia «Nicolaus Scharffenberg»^[33]! 2. gang ble han gift i 1640 med Angela Zollner fra Lübeck, hvis datter, Sophie Scharffenberg (1630-91), ble gift i 1650 med Johann(es) Quistorp d.J. (1624-69), telogiprofessor og superintendent i Rostock, 4 ganger rektor på univ. i Rostock: se drøftelse av VANSKELIG forståelig, ja, enten helt uforståelig eller endatil kanskje forfalsket eller bevisst fordreiet LENTE//KOHLBLATT/FAUST-genealogi i litteraturlisten til Løwencron (Piper) under Heuser:2021!
    - Agnes Guhl (1600-45) ~ i 1629 med Johann Cothmann (1588-1661 Güstrow), «Ictus», mecklenburgsk råd og «Kanzler» i Güstrow! (~1° 1620 Magdalene Krüger [neppe født 1609, men snarere 3. feb. 1600-11. aug. 1622], dtr. av Ulrich KRÜGER, borgermester i Güstrow, og 1. hustru Magdalene Koch), sønn av Dietrich COTHMANN, borgermester i Lemgo (~ 1° 1555 Katharine Grothe [+ 1565]: se her nedenfor under «Anna Sophie Sasse ~ før 1620 med Carl Sibeth»), og 2. hustru Agnes v. der Lippe, datter av Bernhard v.d. LIPPE, geheimeråd og kansler hos greven zur Lippe, uekte/utenomekteskapelig sønn av edelherre Bernhard zur Lippe, regent fra 1443 til 1511, i en utenomekteskapelig forbindelse med Ilse Trump: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 2. NB! - •••#NB: Magdalene KRÜGERS bror, Conrad Krüger (+ 1666), rådsherre i LÜNEBURG 1656-66, var far til rådsherre i GÜSTROW 1683, Johann Crüger ~ NN Corfeii, datter av dr. Friedrich CORFEII (hvis hustru - men uten datter - nevnes på GENi-nettsiden «Dr Friedrich Corfey»^[34]), borgermester og syndikus i Güstrow og hustru (~ 1606/07) Ilsebe Woltersdorp (~ 1° Steffen Dobbin [~ 1° o. 1578 Anna Gerdes, enke etter Joachim Brakhagen], hvis søster Anna Dobbin ~ Fr. HEIN: se nedenfor). Men da har kanskje borgermester F. Korvey (Corfey), som han også skrives, født 1576 i Lemgo og antagelig død 1650 i Güstrow, hvor han nemlig var borgermester 1630-50, vært gift 2 ganger, nemlig antagelig 2. gang med Anna Prenger, som ellers angis å være hans hustru og mor til Friedrich Korfey (1628-96)^[35], dr. jur. og regjeringsadvokat? Nei!! - Her synes det å ha vært TRE GENERASJONER FR. CORFEY, far, sønn og sønnesønn, som alle tre het Friedrich! Den første Fr., dr. Fr. Corfey (1540-etter ca. 1606), kan jo neppe - og dessuten helt sikkert ikke: med henblikk på hustruen, Ilsebe Woltersdorfff, som døde i 1627 - ha vært far til Fr. Corfey født den 5. mars 1628! Så ér det altså riktig med de to hustruer, at den éne, Ilsebe WOLTERSDORP, var mor til den andres ektemann, altså: at den mellomste Fr. KORFEY (1626-96) var gift med nettopp Anna Prenger, som ble mor til Fr. Korfey født 1628 i Güstrow!! Men videre: Fr. KORFEY (5. mars 1627 i Güstrow-16. jan. 1696), og dette er det avgjørende eller viktige, var altså dén Fr. Korfey, som i ekteskap med Appolonia Steinmann (+ 1704) ble far til i hvert fall disse tre døtrene: 1) Christine Marie Catharina Korfey (før 1690-18. jan. 1733 [ikke «1732»], 37 år gammel) ~ Ch. Heinrich v. Friccius (1663 Hamburg-1736 sst.)^[36]; se dessuten hér under ane # 156^[37] (!!) (mor: Lisbeth Kampmann [1633-76]), fyrstelig holstein-gottorpsk kanselliråd, kgl. dansk etatsråd, landkansler i hertugdømmene Schleswig og Holstein, hvis sønn, Friedrich Carl v. Friccius (1706-61), herre til Haseldorf, Haselau og Hetlingen, i ekteskap med Anna Henriette v. Schilden Edle v. Schilden (1725-52) (se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Rathjen:1994, det 3. NB!) ble far til Elisabeth Henriette v. Friccius (7. juni 1750 Hamburg-16. juni 1837 Uetersen), som i 1767 ble gift med Detlef Philipp Pechlin v. Löwenbach (11. sept. 1718-26. nov. 1772 Kiel), russisk «Conseil-Minister» i Holstein-Gottorp, ENKEMANN etter friherreinnen Ottiliana Charlotta Mörner af Morlanda (1720-62)^[38]; og se stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel) under både «HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)», det 4. NB, og «Heinrich Otto von Scheel (1745-1808)», det 1. og 2. NB! Og til 2) Dorothea Lydia Corfey (+ 1704) ~ 1694 Ernst Andreas Schwesinger v. Cronhelm (~ 2° Elis. Marie v. Eltze til Gr. Burgwedel), sønn av Andreas SCHWESINGER 1670 adlet av keiser Leopold (men også av Christian V?) von CRONHELM (v. KRONHELM) (1640 Coburg-1695 Hamburg) (se DBL^[39]; se dessuten aktuell LITTERATUR^[40]), 1664 superintendent i Dannenberg i Braunschweig, 1670 opptatt i riksadelsstanden med navnet von C r o n h e l m, 1672 hoffpredikant og konfessionarius hos enkedronning Sofie Amalie, 1673 dr. theol. i Rinteln, 1678 sogneprest i Crempe og 1678 prost i grevskapet Rantzau (~ 2° i 1678 med Anna Sophie v. Walter [1657-79], datter av generalmajor Hans WALTER (se s. 24 i følgende artikkel «Walter» av Vilhelm Marstrand i Personalhistorisk Tidsskrift^[41], årgang 49 [1928], 9. rekke, 1. bind, 1. hefte, s. 14-26; - og jfr. RÖMELING-genealogi flere steder i stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel), hvor det også kan vises til samme stamtavle under «Valborg (Lilli) Nancy Scheel (1811-86)» [datter av diplomaten Arne SCHEEL i Berlin], det lange 4. NB!; og se dessuten WALTER-genealogi i litteraturlisten til artikkelen Løwencron (Piper) under Jørgensen:1969, selve hovedteksten avslutningsvis) og Dorothea Hecklauer; ~ 3° i 1681 med Elisabeth Magdalene Wulff, datter av amtsskriver i Pinneberg Ernst Dietrich WULFF; ~ 4° den 17. des. 1682 med Margrethe Ursula Boite (montro feilskrift/-lesning av/for Bolte?), som 1. gang hadde vært gift med sekretær i Tyske Kancelli, landskriver og borgermester i Crempe Jodocus Herman Uhlich [1631-82]^[42] og 1. hustru (~ 30. mai 1665) Emerentia Dorothea Leydenfrost (1645-77 Kbh.), datter av August LEYDENFROST, amtmann i Dannenberg, og 3. hustru (~ 1643) Elisabeth Schäffer (se LEYDENFROST-GENEALOGI^[43])! Og endelig til 3) Marg. Korfey ~ 1. gang i barnløst ekteskap med Detlev Rehder (ca. 1614-85), enkemann etter NN; ~ 2. gang den 21. juni 1687 med kaptein Friedrich SPENER (Spender/Spend) til Hoi(er)sbüttel (Hoyersbüttel) ved Hamburg, hvis søster, Helvig (Hedevig/Hedwig) Spend, ble gift i 1676 Nicolaus Brügmann (v. Brüggemann): Se både Hausmann (utdypende artikkel) og Hans Mortensen Wesling; og se - ikke minst - denne danske Wikipedia-artikkel, som i løpet av de første 2020-årene er blitt meget leseverdig: «Nicolaus Brügmann»^[44]! (Denne genealogi øker også sannsynligheten for, at Marg. PAPE egentlig er å innordne i den ROSTOCKSKE SLEKT PAPKE: se her avslutningsvis samt under «Kilder», kommentarene til GETHERS bok om Flensborg etc. og til PAPES artikkel om fam. v. Hatten fra Holsten.) Ifølge ovennevnte bok (se lenken), «Archiv für Staats und Kirchengeschichte des Herzogthümer Schleswig, Holstein, Lauenburg und der angrenzenden Länder und Städte» (Altona 1840), s. 81, etterfulgte Andreas Schwesinger (adlet 1670) v. Cronhelm Johann Hudemann (12. okt. 1606 Wewelsfleth-27. mars 1678 Krempe)^[45] ikke som generalsuperintendent over Schleswig og Holstein, men som «Hauptprediger» (hoved- eller sogneprest) i Crempe (Krempe)! Og en sønnesønn av ham (se omtalte bok s. 82), Friedrich Carl Detlev Schwesinger v. Cronhelm (1709-57), regjeringsråd, ble gift i 1744 med Christine Charlotte v. Lützow (1719-89) (mor: Elisabeth v. Engel!) - nemlig av «Devle» (skal være: Devla ved Stjørdalen/Trondheim) i Norge, hvis eldre søster, Elisabeth Dorothea v. Lützow (4. okt. 1716-6. april 1790 hos sønnen Bendix Ferdinand Scheel i Itzehoe), ble gift i Rendsburg den 6. januar 1745 med offiseren Giord Heinrich v. Scheel (1706-57), storebroren til Hans Jacob Scheel til Frogner (1714-74): se selve stamtavlen i Scheel (utdypende artikkel) under disse to sønner av gen.ltn. H. H. SCHEEL og Bente Dorotea Giords! Det synes m.a.o. å være sannsynlig, at nettopp regjeringsråd Friedrich Carl Detlev Schwesinger v. Cronhelm (1709-57) og (~ 1744) Christine CHARLOTTE v. Lützow (1719-89) var foreldrene til Friedrich Ernst Heinrich v. CRONHELM (1751 Glückstadt—1817 sst.), generalmajor, som ble gift i Glückstadt bykirke den 7. juli 1791 med Anna Amalie Elisabeth Wolter(s)^[46], som ble født den 20. eller 21. januar 1774 og døde før 1813 - og hvis datter var CHARLOTTE v. «Cronholm» (1793 Glückstadt-1877 Kbh.) også kalt «Cronheim», skjønt faren het v. Cronhelm! Og denne Charlotte ble altså gift med Christian Thomas v. Eyben (1797 Fredericia-1866 Kbh) (se nettside 8 av 21 sider i «von Eyben-PDF»^[47], hvis mor, S. M. A. «v. Wetke af Senckenborg»s genealogi drøftes nærmere under ovennevnte lange NB 4 i Scheel-stamtavlen! Sistnevnte mor var nok egentlig en WETKEN! Og disse underlige navneomskrivninger synes mest å være et resultat av en noe desperat måte å prøve å skjule visse menneskers virkelige identitet på; og ikke minst: at Hans Jacob Scheel til Frogner kan relateres gjennom sin hustru født v. Brüggemann til Hedwig Spend, hvis bror, Friedrich Spend til Hoyersbüttel ved Hamburg altså kan knyttes genealogisk til Hans Jacob SCHEELS eldre bror, Giord Heinrich SCHEEL (~ v. Lützow)! - Ovennevnte Anna Amalia Elisabeth v. CRONHELM født WOLTERS var altså en datter av Sebastian Peter WOLTERS (1712 Glückstadt-81 sst.) (hvis bror var Christian Albrecht Wolters^[48]!) og (~ 1760) Dorothea Elisabeth Gude (1643 Glückstadt-74 sst.), datter av Friedrich Thomas GUDE (1691 Meldorf-1749 Glückstadt) (se «Gude», s. 27^[49]) (mor: Catharina Magdalena v. Suhm [1667 Kollmar-99 Meldorf]: se nettside 8 av 12 nettsider i STAMMFOLGE «Suhm»^[50]) (~ 1. gang med Marg. v. Ehrencron: se nettside 2 av 3 sider i STAMMFOLGE «Hansen Ehrenkron»^[51]) og 2. hustru Margaretha Dorothea von Schlanbusch (1720 Kongsberg-63): se atter Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «HANS HEINRICH de SCHEEL (1668-1738)», men denne gangen det 2. NB!
      - Av I (med Magdalene KRÜGER): Elisabeth Cothmann (11. aug. 1622 Güstrow, ved hvilken fødsel moren døde-); gift med Albert Willebrand, JUD og professor, sønn av dr. phil. et jur., professor Joachim WILLEBRAND og Catharine Hein - ifølge Möhlmann:1975, s. 86. Men hér gjør Möhlmann en av sine sjeldne FEIL! For Catharine Hein, en datter av borgermester Fr. HEIN og Anna Dobbin, var gift med Nicolaus Willebrand (1566 Gorlosen^[52], Mecklenburg-Vorpommern-1613 Rostock)^[53] (mor: Sofia Schultze)!!
        Agnes Sophia Willebrand; gift den 5. nov. 1673 i Rostock med dr. jur. Johann Georg (von) Gutzmer (omkr. 1645-1716)^[54], sønn av dr. jur. Simon GUTZMER (1608-74) og Anna Regina Hagemeister (1623-66), hvis søster, Margarethe Hagemeister, ble gift med Heinrich Hein, sekretær ved det juridiske fakultet, økonom etc., hvis datter, Anna Elisabeth Hein (+ 1693), ble gift med Ludwig Barclay (Barclarius, Barchley) (1638-87), 1670-87 erkediakon ved St. Marienkirke i Rostock, sønn av Peter BARCLAY de TOLLY og Agnesa v. Vöhrden: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Adelheim:1935, hvor nemlig DERENTHAL/BARCLAY de TOLLY-genealogi etc.; men se også litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Becker-Christensen:1988, det 5. NB! Sannsynligvis var nettopp Agnes Sophia WILLEBRAND moren til Agnes Sophia (!) Gutzmer (1679 Lübeck-1721), som ble gift med Johannes Brokes (1675 Lübeck-1746 sst.)^[55]! •••NB: Ovennevnte Margarethe HAGEMEISTERS ektemann, sekretær Heinrich Hein, var en helbror av Friedrich Hein (mor: Catharine Horstmann, som ble etterfulgt i ekteskapet med Albert Hein til Bartelsdorf av ingen andre, enn Anna Lüschow og Margarete Hagemeister) ~ Elisabeth Hahne (mor: Anna Lüschow!) og av Albert Hein ~ 1° Katharine Pauli (mor: Marg. Hagemeister!) og ~ 2° Agnete Stallmeister: se stamtavlen her nedenfor under «Elisabeth Buren (Burenius) (+ 1583)» (~ 1564 Jacob Bording)!
      - Av II (med Agnes GUHL): Johannes von Cothmann til Hinzenhagen samt Bansow, som ifølge Möhlmann:1975, tavlen «Cothmann», s. 86, «lebte noch unverheiratet 1650» (hvilket selvfølgelig ikke betyr, at han ble FØDT i 1650, hvilket visse danske nettsider påstår; han var den éneste sønn, som bare het JOHANN, og hans eldre helbror, Johann Albert Cothmann, som døde ugift og barnløs i Rostock den 26. mai 1650, ble født i Lübeck i 1630), mecklenburgsk landskjenk ~ Eleonora Magdalena (Magdalene) Voss (1660-). Dessuten skriver Gerd Möhlmann uttrykkelig på s. 84 om kansleren i Güstrow Johann COTHMAN (1588-Güstrow 1661) (~ 1°1620 Magdalene Krüger): «oo 2) 20.5.1629 Agnes Guhl (* 3.2.1600, † 18.5.1645), To. d. Balzer Guhl und d. Anna Grote. Seine Enkelin heiratete Joachim v. Moltke, den Ahnherrn der dänischen Grafenlinie»!!
        Magdalena Sophia v. Cothmann til Hinzenhagen (1681-1752) gift den 30. nov. 1697 i Güstrow med Joachim von Moltke til Strietfeld og Walkendorf osv. (1662-1730), 1676 i dansk tjeneste, 1. april 1684 kapt.ltn. ved Løvendals Dragoner (til 31. des. 1685 da regimentet ble oppløst) og sto 17 år i dansk tjeneste, før han i 1689 ble braunschweigsk oberstløytnant. Hans bror Claus Gerhard Moltke falt i 1697 i duell med daværende kaptein Hans Jakob Arnold. En annen bror, Caspar Gottlieb Moltke til Nygård (1668-1728), som egentlig het Caspar GOTTLOB, bisto 1706-11 Dorothea Krag ved bestyrelsen av «Postvæsenet» og var nært knyttet til kong Frederik IV, som ofte besøkte ham på Møn, hvor han bodde. Han ble i 1704 gift i Kbh. med Ulrica Augusta von Hausmann (1688 i Norge-1759), datter av gen.ltn. og geheimeråd Caspar Hermann von Hausmann og Karen Toller.
        Adam Gottlob lensgreve Moltke til Bregentved (1710-92) ~1° 1735 med Christiana Friderica von Brüggemann (1712-60), datter av Godske Hans v. BRÜGMANN (~2° 1722 Dorothea Hedevig Krag [1701-28], datter av Arent Krag) og 1. hustru (~ 1703) Margrethe Wilhelmine v. Hausmann (1686-1717); ~ 2° 1760 på Fredensborg med Sophia Hedwig Raben til stamhuset Moltkenborg (1733 Kbh.-1802 Glorup), 1753-60 hoffdame hos dronning Juliane Marie, datter av geheimeråd Christian Friedrich RABEN til Kjærstrup, Bremersvold samt Løvegård og Berte v. Plessen. Mange etterkommere gjennom begge ektefeller: Se Krag på Jylland (slekt) og Hausmann (utdypende artikkel)! Se også Hans Mortensen Wesling - skjønt: for å se de aktuelle opplysningene («Linje 56 *e.»), som nå er blitt fjernet, gjenfinnes disse i versjonen av 28. des. 2022 kl. 04:59^[56] - om de Rabens og Assistenshuset: se også dansk Wikipedia «Det Kongelige Assistenshus»^[57]!
- C): Anna Buren (Burenius) (1544-7. juni 1621) ~ Jacob Sass(e) (1536 Rostock-1608, 72 år gl.), civis primus og kjøpmann, hvis søster Agnete Sasse (ca. 1540 Rostock-før 1578) ble gift i 1563 i Rostock med Anton I von Wietersheim (1539 [ca.1535?] Stadthagen-13. juni 1614), J.U.D., 1566 til Hamburg som byrådets sekretær, 1566-74 syndikus i Hamburg, før han ~ 2° ca. 1580 med Margarethe Langermann (ca. 1560-etter 1625), datter av Paul LANGERMANN (mor: Anna Niebur) og Margaretha Niebur, morens søster, da begge var døtre av borgermester Lorenz NIEBUR i Hamburg! (Jfr. begge Hamburg-bøkene til F.G. Buek - med kommentarer - under «Kilder» her nedenfor.) Wietersheim døde som greven av Holstein-Schauenburgs kansler. Mange sønner i 2. ekteskap samt datteren Margaretha v. Wietersheim, som ble gift med den første protestantiske dekan for Lübecks domkapitel, Ludwig Pincier (1561-1612), enkemann etter Anna Hintze. PINCIERS sønnesønns datter, Marg. Elis. v. Pincier (1661-1731), ble gift i 1683 med statsmannen Magnus von Wedderkop (1637 Husum-1721 Hamburg), hvis sønnesønns sønn, Georg Conrad v. Wedderkop (1765-1840) ble gift i 1805 med en sønnedatter av ovennevnte lensgreve Moltke og C.F. v. Brüggemann (se Hausmann) og hvis bror, Gabriel Wedderkop (1644 Husum-96 Kiel), endte opp som hovedprest ved St. Nikolai kirke i Kiel og var gift 1. gang med Ida Langemach og 2. gang med 1. hustrus slektning, Ursula Burchardi, som dessuten var en kusine av Margrethe Catharine Folckersahm (1641 Kiel-83 Kbh.), som etter kgl. bev. av 19. des. 1663 til vielse i hjemmet i Kbh., ble gift med prins Christians urtegårdsmann, nyutnevnt vollmester i Kbh. Joachim Scheel); - han, Anton I v. Wietersheim, var selv en sønn av Cord Smeckeworst gen. Wietersheim (etter W. i Petershagen, Minden-Lübbecke, Ostwestfalen) (o. 1500-71), i 1529 nevnt som borger i Stadthagen (grevelig residensby i Schaumburg ca. 2 mil øst for Minden og 4 mil vest for Hannover) og Margarete Polemann, datter av Hinrich POLEMANN og Hille Rohde. •••#NB: Marg. Elis. Pincier var en datter av Ludvig PINCIER d.y. (1624 Lübeck-1702), domdekan i Lübeck (hvis mor, Elis Langermann [1597- Hamburg-1632], dtr. av Lorenz LANGERMANN og Anna Moilken, omtales nedenfor under «Kilder» i kommentaren til Buek:1857) og Christina Langia Hüdemann (1659-1702) - og dermed en søster av Johann Ludwig Pincier friherre v. Königstein (1660-1730), geheimeråd, som ble gift med Anna Cathrine (muligens også: Elisabeth) Bartels (1669 Hamburg-1741 Slesvig) (se litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Schmidt:1986!), enke etter Jacob v. MASSAU ^[58](+ 1693), gottorpsk hoffråd, med hvem hun hadde en datter, Anna Dorothea von Massow (!) (1690-1747), som i 1713 ble gift med Mogens Krag (1673-1724), 1716 kommandant i Wismar, en helbror av Dorothea og Arent Krag! Se Krag på Jylland (slekt). - Også Jacob Sasse og Anna Buren hadde etterkommere; - bl.a.:
  - Arnold Sasse ~ 1595 Sophie v. Schenke (+ 1629), svigerinne av Julius v. Streithorst av adel, canonicus i Havelberg, og datter av junker Jürgen Schenke og Margarete Grote, hvis søster Anna Grote ~ Christopher Gentschow nevnt her ovenfor, Casper Rappes svigerfar!!
    - Anna Sophie Sasse ~ før 1620 med Carl Sibeth, «civis primarius» i Rostock, som i 1635 var i besittelse av den Barnerske åttendedel av Oberwarnow: Jfr. de to brødre Rappe og deres søster, som i 1638 solgte sin åttendedel av Oberwarnow: se Frederik Otto von Rappe samt lenke her nederst - under «Kilder» - til Wikipedia-artikkel om elven Warnow med kart. Kanskje denne Carl SIBETH var identisk med den Karl (!) Sibeth, vinhandler i Rostock, som - uvisst når - ble gift med Margarete Sybrand, datter av Cuno SYBRAND (1572 Rostock-1637), 1622 rådsherre og 1624 forstander for St. Marien, som var gift 2 ganger (~ 1° i 1605 med Margarete Heidental, datter av Jacob HEIDENTAL og Katharine NN fra Stralsund; ~ 2° med Sophie HAUSMANN, som 5. mars 1635 skjenket Marienkirche en gård)? (Hvis hun isåfall var av II, passet det godt - å ha blitt oppkalt etter farens 1. hustru.) Se her ovenfor under «Agnes Guhl (1600-45)» (~ Cothmann) samt Løwencron (Piper), selve stamtavlen, under «3) Frederik Philip Piper», som ved særlig proteksjon fra kongens side ble sogneprest i Wilster i 1693. Han ble gift med Margrethe Sophie Lassenius, datter av dr. Johannes LASSENIUS (1636 Waldow, Pommern-1692)^[59] (~ 1. gang i Rostock i 1666 med Elisabeth Diesteler, datter av kjøpmann i Rostock Caspar DIESTELER og Sara Knesebeck [1611-52]: se DBL «Johannes Lassenius»^[60] - og se Løwencron (Piper)-litteraturlisten under Skottki:2010 - eller her og nå: ROSTOCK DOCUMENT^[61] på sidene 69f [også om Fr. Cothmann, hvis halvbror, Johann COTHMANN, altså ble gift 2. gang i 1629 med nettopp ovennevnte Agnes Guhl]), som i 1668 ble prost til riksgrevskapet Rantzau i Barmstedt, og som døde som hovedprest til tyske St. Petri kirke i Kbh., og dennes annen hustru Gesa Wilde, datter av kjøpmann Ties WILDE i Wilster og enke etter den lærde orientalist og prest i Beyenfleth ved Wilster, Peter Garpe († 1662) (~ 1° Rebecca Sommer: se nedenfor i Løwencron (Piper)-litteraturlisten under Jantzen:1901-03). Hun ble gift 2. gang i 1702 med en mecklenburger, mag. Heinrich Schleef (+ 1733 som enkemann), PIPERS ettermann som prest i Wilster i 30 år. Se her ovenfor i nærværende stamtavle under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65), geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskansellidirektør i Schwerin, 1658-64 i fengsel, herre til Medeweg», det 3. NB!
- D): Elisabeth Buren (Burenius) (+ 1583) ~ 1564 Jacob Bording (1547 Hamburg-1616 Lübeck), sønn av kgl. dansk livlege under Christian III, Jacob BORDING (Antwerpen 1511-60 Kbh.) (hvis mor, Adriane d’Adriani, var en niese av den senere [1522-23] pave Hadrian VI [1459 Utrecht-1523 Roma]^[62], som posthumt ga tittelen «prelatus noster domesticus» [pavelig husprelat] til erkebispen av Nidaros, Erik Valkendorf, som døde den 28. nov. 1522 i Roma) og Francisca Nigroni (Francesca Negrone) av patrisierslekt fra Genova. 14 år gammel kom han til Rostock, hvor han ble «Juris consultes», så professor i Rostock fra 1574 til 98. Deretter mecklenburgsk kansler. Etter 1583 dro han til Lübeck, hvor han ble borgermester og ~ 2° i 1594 med Anna Horstmann fra Lübeck, hvor hun ble født etter 1550 som datter av Heinrich HORSTMANN, kjøpmann og «bibliopola Lubecensis», og (~ 1650) Anna v. Hasseln. Uten barn i første ekteskap. Andre hustru, Anna, var en søster av Catharine Horstmann (1573-1619), som ble gift i 1597 med Albert Hein (1571-1636), 1596 JUD og professor i Rostock, 1633 dekan for Det juridiske fakultet sst., herre til Bartelsdorf, sønn av Friedrich HEIN (1533 Neubrandenburg-1604) (se tysk Wikipedia «Friedrich Hein»^[63]), prof., dr. jur. og syndicus i Rostock, 1577 og 91 nevnt som borgermester, og (~ 1564) Anna Dobbin (se ovenfor), datter av rådsherren Albrecht DOBBIN. 2. gang ble Albert Hein gift i 1620 med Anna Lüschow (1581-1633), datter av prof. Marcus LÜSCHOW og Elisabeth Kirchhof samt enke etter Balthasar Ha(h)ne! 3. gang ble Albert Hein gift i 1634 med Margarete Hagemeister (+ 1650), datter av Georg HAGEMEISTER og Regine Krüger samt enke etter Simon Pauli og Albrecht Dobbin. MEN: Her følger først en viss presisering, ja, korreksjon av denne HAGEMEISTER-genealogi, hentet fra litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Heuser:2021, selve hovedteksten óg det 1. NB, som nesten uforandret gjengis også hér (men se altså hovedteksten dér, i nevnte litteraturliste): På grunnlag av Möhlmann:1975, altså Gerd Möhlmann: «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert», og Emil Paulli: «Familien Paulli» (Kbh. 1925), kan det sluttes at Margarethe Hagemeister (1613-61) (~ Heinrich Hein [1606-51]) var en datter av rådsherren Georg HAGEMEISTER (og NN), hvis søster, Margarete Hagemeister (+ 1650) (~ 1° med Simon Pauli, 1610 sekr. i regjeringskanselliet i Schwerin), var en datter av Georg HAGEMEISTER, sekretær hos hertug Ulrich, og Regine KRÜGER! Men dermed kan det også trekkes den slutning, at rådsherren Georg Hagemeister (+ 23. des. 1645) neppe også het Johann og var født i 1586 (?), og i hvert fall ikke var en sønn av Lucas Hagemeister og Anna Albrecht, men altså av hertug Ulrichs sekretær Georg HAGEMEISTER og Regine Krüger - óg: at denne Georg HAGEMEISTERS hustru var nettopp ovennevnte Margarethe Beselin (1587-25. juli 1660), datter av Christian BESELIN (24. sept. 1547 Rostock-2. april 1637), 1601 senator og «Camerarius» (~ 2° i 1622 med Katharine Dethmer [+ 1636], enke etter Joachim Drewenstedt, kirkeforstander til St. Petri) og 1. hustru Margarethe Burschop, datter av Henning BURSCHOP fra Hildesheim, så civis i Rostock. (Jfr. tidlig i stamtavlen her ovenfor - altså i Scheel (utdypende artikkel) - under «Heinrich Scheel (+ 1634)», det 1. NB!) Og Georg HAGEMEISTERS 3 døtre med Margarethe Beselin var som ovenfor (i omtalte hovedtekst) nevnt: 1) Catharina Hagemeister (1655 [!]-1700) ~ Daniel Berckow (1620-79); 2) Anna Regina Hagemeister (1623-66) ~ dr. jur. Simon Johannes Gutzmer (1608-74); og 3) Margarethe Hagemeister (1613-61) ~ Heinrich Hein (1606-51), sekretær ved univ. i Rostock, det juridiske fakultet, kollegiets økonom og også juridisk prof. dér, hvis datter, Anna Elisabeth Hein (+ 1693), ble gift med Ludwig Barclay (Barcheley) (1638-87), 1667 diakon og 1670-87 archidiakon ved Marienkirche i Rostock, sønn av Peter BARCLAY DE TOLLY (omkr. 1600-1660) (se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Adelheim:1935, hvor SPRECKELSEN/DERENTHAL/WACHTMEISTER/ROTKIRCH/BARCLAY de TOLLY-genealogi!; og se GENi-nettsiden «Peter Barclay de Tolly»^[64]) og Angela von Vöhrden! Og denne Heinrich HEINS foreldre var Albert HEIN (1571-1636) (se ^[65]; og se dessuten litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, det 5. NB), 1596 JUD og professor i Rostock, 1633 dekan ved det juridiske fakultet, herre til Bartelsdorf, og 1. hustru Catharine Horstmann (1573-1619). Denne Albert HEINS 2. hustru var nettopp nevnte Margarete Hagemeister (+ 1650), enke 2. gang (~ ca. 1625) etter Albrecht Dobbin (1568 Rostock-etter 1625), borger 1593 og rådmann i Rostock 1616, sønn av Steffen DOBBIN (ca. 1541-1600/03) og Anna Gerdes og gift 1. gang med Anna Mecklenburg (+ før 1625), datter av Balthasar MECKLENBURG, amtmann i Dargun og Ribnitz; og enke første gang etter ovennevnte Simon Pauli, som hadde blitt immatrikulert ved Rostocks univ. i 1576, før han ble samme universitets arkivar - og sekretær i Güstrow, 1619 sekr. i regjeringskanselliet i Schwerin og endelig, i 1616, arkivar og lenssekretær. Hans datter, Catharina Pauli (19. des. 1602-1633), ble 1. gang gift med Michael Braun, fyrstelig mecklenburgsk geheimeråd, og 2. gang med Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664/65)^[66], 1629 ordentlig professor i historie i Rostock, 1630 dr. jur., geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskanselli-direktør i Schwerin, fengslet 1658-64, herre til Medeweg, og gift 2. gang i 1635 med Agnete Stallmeister (+ 16. juni 1681). Hans far, Albert HEIN (1571-1636), hadde 3. gang blitt gift i 1620 med Anna Lüschow (1581-1633), datter av professor Marcus LÜSCHOW og Elisabeth Kirchhof og enke etter både en 1. ektemann NN og etter sin 2. ektemann Balthasar Hane, med hvem hun hadde fått datteren Elisabeth Hane (+ 15. des. 1630 i Rostock), som ble gift med Friedrich Hein (1598-1629)^[67], JUD, professor i Rostock, hvis mor også var Catharine Horstmann! Se grundig utdypning av denne genealogi under NB 20A på nettsiden - SCHEELS spissartikkel - «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»^[68]! - Altså: Av 1. ekteskap 7 barn, hvorav:
  - Friedrich Hein (1598-1629), JUD, prof. i Rostock. Gift med Elisabeth Hahne (+ 1630 Rostock), en datter av mannens stemor, Anna Lüschow, i ekteskapet med Balthasar (Baltzer) Hane! Se HANE/LÜSCHOW-oversikt^[69]!
  - Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65), geheimeråd i Güstrow, 1651-58 justiskansellidirektør i Schwerin, 1658-64 i fengsel, herre til Medeweg. Gift 1° med Katharine Pauli (1602-33), datter av den hertugelige sekr. Simon PAULI og Margarete Hagemeister samt enke etter fyrstelig mecklenburgsk geheimeråd Michael Braun; gift 2. gang i 1635 med Agnete Stallmeister (+ 1681). •••#NB 1: Sekretær - og arkivar - Simon Pauli (+ 1724) var en yngre bror av Heinrich Pauli (1565 Rostock-1610 Nykøbing), prof.med. ved univ. i Rostock, stiftsphysicus, som ble livlege i 1604 på Nykøbing slott. Gift i 1598 med Catharina Papck (Papke?) (+ 1650), datter av kjøpmann Nicolaus PAPCK (+ før 1599), 1566 borger og kledeshandler i Rostock, 1577 oldermann for «der Gewandschneider» etc., 1591 forstander for St. Marien, og (~ 1570) Gesa Schlorff(ers) (1551-1618), datter av Hermann Schlorff og Anna Bartelt. Catharina eller Katharine PAPKES bror Hermann Papke ( i første ekteskap med Agnete Sasse svigerfar til Balthasar Guhl) ble ~ 2° Agnete Tanke, hvis søster Marg. Tanke ble gift i 1602 med en annen bror, Nicolaus Papke (1570-1629), dr. jur. og hoffrettsadv., så kgl. dansk (!!) råd (jfr. Frederik III og dennes sønn Ulrik Frederik Gyldenløve med Margrethe PAPE - montro av DENNE slekt Papke? Nic. Papke og Marg. Tanke hadde nemlig to sønner, som begge nevnes i 1650: NICOLAUS og Marcus Papke, og som kjent VET man ikke mye om U.F. Gyldenøves mor, Marg. Papes nærmeste familie, bare at hennes far het Nicolai og moren Anna, og at hun hadde en søster Elisabeth). •••#NB 2: Dessuten hadde de 3 Katharine (~ Pauli), Nicolaus og Hermann Papke også søsteren Elisabeth (!!) Papke (1584 Rostock-1638), som i 1601 ble gift med Lucas Bacmeister den yngre (1570 Rostock-1638 Güstrow)^[70], superintendent og overpredikant for hertugene Hans Albrecht og Adolph Friedrich von Mecklenburg, sønn av Lucas BACMEISTER (1530 Lüneburg-1608 Rostock) og Johanna Bording (1544-84), en datter av ovennevnte livlege Jacob BORDING og F. Nigroni. - I Lucas BACMEISTERS hus i Rostock fant en rekke danske studerende under deres studietid et hjem, bl.a. Frederik ROSENKRANTZ (1571-1602) og dennes preseptor 1584-6, Hans Poulsen Resen, og Holger Rosenkrantz den lærde 1590-92: se Rosenkrantz (utdypende artikkel)! Også astronomen Tycho (Tyge) Brahe (1546-1601) sto i sin ungdom i forbindelse med BACMEISTER. •••#NB 3: Og Lucas BACMEISTER d. J. (1570-1638 Güstrow) var en eldre bror av Matthäus Bacmeister (1580 Rostock-1626 Lüneburg)^[71], fyrstelig sachsen-lauenburgsk råd, som ble gift med Hedwig Wulffradt (1632 Rostock-76 sst.) (mor: Hedwig Tancke [1612 Wismar-47 Rostock]^[72], hvis bror, Jacob Alexander Wulffrath (1646 Rostock-94), ble gift med Catharina Bergholz (~ 3 X:^[73]!), hvis sønn, Dietrich Samuel Wulffradt (10. aug. 1672 Rostock-1753 sst.)^[74], jurist og mecklenburgsk hoffråd, ble gift 1. gang med Margarete Elisabeth Stolten (+ 1701) og 2. gang med Anna Catharina v. Baumann, datter av Joachim Christian v. BAUMANN sen. (april 1644 Stralsund-)^[75], rådsherre i Stralsund, «Gewandschneider-Altermann» (altså -Ältermann); - JEVNFØR dog disse opplysningene med disse (Vieth skrives av og til også nettopp VEIT) på denne GENi-nettside «Michael von Strahlenheim»^[76], altså opplysningene om ham og Maria von Strahlenheim født VIETH - og se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Larsen:1965, det 6. NB om pronotar og syndicus i Stralsund Michael Vieth (Veith!) (1632-1703), som i 1685 ble adlet i Sverige Veith v. Stralenheim^[77]!! Denne Anna Catharina v. Baumann (april 1685 Pommern-1648) ble altså gift med Dietrich Samuel WULFFRADT, mecklenburgsk hoffråd og brorsønn av Hedwig WULFFRADT (1632 Rostock-76 sst.), som ble gift med Johann Bacmeister d. J., og med ham ble mor til bl.a. Christine Charlotte Wulfradt, som ble gift med Peter Christian Kämpfer (1702 Dreveskirchen, Wismar-55 Rostock)^[78]; se også følgende tyske WIKIPEDIA-artikkel «Peter Christian Kämpfer»^[79]), professor i fysikk og metafysikk, og Diedrich Samuel Wolfrath (Wulffradt) (14. aug. 1718 Rostock-30. mars 1789), prest i Glückstadt 1752-89, som ble gift med Anna Margaretha Sophia Kloppenburg (+ 1739), datter av Eckhard KLOPPENBURG (Itzehoe 1693-1739), prest i Glückstadt 1728-39, og Sophia Schleef, datter av Heinrich SCHLEEF (24. des. 1673 Sülza, Mecklenburg-1733), sogneprest i Wilster 1702-33, og (~ ca. 1702) Margaretha Sophie Lassenius, datter av Joh. LASSENIUS (+ 1692) og Geske Wilde samt enke etter Friedr. Phil. Piper (+ 1701): se Løwencron (Piper)! Ovennevnte Hedwig TANCKE var vinhandleren (og 1649 rådsherre og «Kämmerer zu Rostock») Dietrich Wulffrats 3. hustru; han hadde 1. gang blitt gift med Margaretha Lohrmann (+ 1628) og 2. gang med Anna Hasse (+ 1650); og etter Hedwig TANCKES død i 1647 giftet han seg en 4. gang med Anna Margaretha Schmi(e)terlow (+ etter 1673), datter av Georg SCHMI(E)TERLOW. Med sin 3. hustru født TANCKE fikk han også datteren Anna Armgard Wulffrath (1641 Rostock-98 sst.), som ble gift med Laurenz (Lorenz) Arnold Meinhardt^[80], og sønnen Adolph Wulffrath 15. okt. 1670 adlet Edler von Wolffradt (12. feb. 1639 Rostock-6. sept. 1678 Hamburg), kurkölnisk geheimekrigsråd og keiserlig virkelig geheimeråd: se «Wolffradt (Adelsgeschlecht)» under «Mecklenburg»^[81]! Og i lys av hele denne tyske Wikipedia-artikkel blir det så dessuten særdeles interessant, at Dietrich WULFFRATH med sin tredje hustru også ble far til Margaretha Catharina Wulffrath (1637 Rostock-61 sst.), som ble gift med Christoph Gerdes (1635 Rostock-68 sst.), sønn av Weinhold GERDES og Elisabeth Geismer samt gift 2. gang med Catharina Bergholz (7. jan. 1643 Güstrow-24. feb. 1712), som var en datter av Samuel BERGHOLZ, mecklenburgsk hoffjunker, og Ilsabe Schmidt samt gift 2. gang med Jacob Alexander Wulffrath (1646 Rostock-94), Margaretha Catharinas BROR! Og med ham ble Catharina BERGHOLZ mor til - som allerede nevnt - Dietrich Samuel WOLFFRADT (1672-1753), SOM I SITT FØRSTE EKTESKAP MED MARGARETE ELISABETH STOLTEN (+ 1701), ble far til Catharina Margaretha Wolffrath (1695 Rostock-1772 Stralsund) (~ 2° Hermann Heinrich v. Born [1688 Mecklenburg-Vorpommern-1757 Lüdershausen, Stralsund], sønn av Christian BORN [1639-99] og Margaretha Engelbrecht [1654 Stralsund-99 sst.], datter av Hermann ENGELBRECHTEN og Ilsabe/Elisabeth Tessin), som ble gift 1. gang med Niklas v. Bauman (1690 Stralsund-1727), som var en sønn av Niklas v. BAUMAN (1618-95 Pommern), adlet amtmann (~ 1° Gertrud Herold [+ i mars 1681], hvis søster Barbara Heerholdt [1611-79] ~ Berent Wolffradt [1600-1660 Stralsund], adlet rådsherre: se atter den tyske Wikipedia-artikkel her ovenfor!) og 2. hustru Catharina Tönnies (+ 1679) (mor: Dorothea Ehrhorn), hvis bror, Johann Friedrich Toennies (16. juli 1662 Stralsund-12. april 1733 Hamburg), ble gift med Alma Wolpmann (1671 Bremen-1746 Hamburg)^[82]!, hvis datter, Ilsabe Tönnies (3. april 1702 Hamburg-3. juni 1739 sst.), ble gift med Wichmann Lastrop (1696 Hamburg-1747 sst.), som var en sønn av Wichmann LASTROP (ca. 1620 Osnabrück-87 Hbg.) og Elisabet Kempe, hvis mor var Elisabeth Scheele (Schele) fra Hamburg: se litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840, det 1. NB! Deres datter, Anna Maria Lastrop (1723 Hbg.-61 sst.), ble gift i 1748 med Johann III Berenberg (1718 Hbg.-72 sst.)^[83] (mor: Anna Elisabeth Amsinck!), hvis datter, Elisabeth Berenberg (1749 Hbg.-1822 sst.), ble gift med Johann Hinrich Gossler (Goßler) (1738 Hbg.-90 sst.)^[84]! Og ovennevnte Elisabeth KEMPE ble også mor til Barthold Lastrop (1658 Hbg.-1705 sst.), Jurat an St. Petri, Hamburg, hvis datter, Anna Gertrud Lastrop (1667-1734), ble gift 1. gang i 1709 med Johann Baptist de Herthoge og 2. gang i 1714 med Philipp Heinrich I v. Stenglin (1688 Hbg.-1759 sst.), hvis sønn, Philipp II friherre (baron) v. Stenglin (1718 Hbg.-93 Lüschow)^[85], ble gift 1. gang med borgermesterdatteren av Hamburg, Elisabeth Antoinette v. Wi(e)dow (1727-68 Friederichshagen), og 2. gang med Regina Magdalena v. Stralendorff av huset Krankow (1749-etter ca. 1829), hvis datter, Caroline Freiin v. Stenglin (1777 Hbg.-1849), ble gift med Friedrich Johann Peter v. Restorff (1768 Kbh.-1814 Am Salzhausen, Meckl.-Vorpommern), sønn av Adolph Friedrich v. RESTORFF (1735 Eutin—86 Tharanganbadi, Tamil Nadu, India) (mor: Abel v. Meerheimb) og Judith Caroline le Cerc(k)ler de Lamonerie (de la Monerie) (1741 Kalundborg-1805 Kbh.), datter av Jean Isak le CERC(K)LER de LAMONERIE (de la MONERIE)^[86] (denne lenken, «RESTORFF/Samuel le Cercler de la Monerie-Judith Henriette de Briand de Crevecour», er blitt ubrukelig etter bare ca. et døgn, men sees den 11. april 2025 ATTER Å FUNGERE fint igjen. Men se uansett litteraturlisten her nedenfor under Buek:1840, det 2. NB, om nettopp Jean Isaak le Cercler de la Lamoneries FORELDRE Samuel le Cercler de la Monerie og hustru Judith Henriette de Briand de Crèvecour og sistnevntes brorsønner ~ Christine Louise Arenfeldt, Magdalene (Magdalena) Charlotte Junge (de Junge!), Philiperte (Philiberte) Marie Lefèvre (le Févre de Caumartin) og Martha (Marthe) Schurmann!), marinekaptein, og en ANNEN brors svigerdatter Sybille Sophie Danielsdatter Dörck (før 2. april 1716 Fredrikstad-21. mai. 1762 Kbh.), datter av Daniel DÖRCK (1680 Cha.-1741 Fredrikstad) (og Karen Halvorsdatter [ca. 1684-1739 Fredrikstad]), sønn av Uldricus Dorchis (+ 1687 Cha.) og Clara Friedlieb (+ ca. 20. sept. 1681 Cha.)! •••#NB 4: Ovennevnte - i NB 2 - Johanna Bacmeister født BORDINGS søster var Margrethe Bording (1559 Kbh.-83), som ble gift ca 1580 med Antonius BOCATIUS (ca. 1548 Rostock-1611), sønn av Heinrich BOCK og Magdalene Blanckenbiel (og også gift med Brigitta Heinrichsdatter PIPER!), hvis datter, Margarethe Bocatia (Bock) (1590-1640) (~ 2° Hermann Schlorff, som døde ca. 1614 i Rostock), ble gift 1. gang med Paul PETRÆUS (ca. 1561-1611, 50 år gammel), prof. theol. i Rostock og prest ved Sct. Maria kirke der; og 2. gang ble hun gift i 1615 med Johannes Brandt (Brandius/Brandes) (Sønderborg 1589-1654), stud. Rostock 1605, mag. 1613, i Wittenberg 1607, vesperprest i Sønderborg 1617, sogneprest sst. 1623-54 (!) (~ 2° i 1631 med Marg. NN [+ 1641]; ~ 3° i 1641 med Brig. Hansdatter Voss [neppe «Boss»]). – I 1. ekteskap med Paul Petræus ble Marg. Bocatia mor til Catharina Petræus (Petraei) (ca. 1605 Rostock-1659 Ketting sogn, Als, Sønderborg amt), som i 1631 ble gift med David Johannesen MONRAD (1591 Ketting-1653) i dennes 2. ekteskap, og med hvem hun ble mor til Elisabeth Monrad (1644 Ketting-1720), som i ekteskap med Jørgen Marcussen, kapellan i Assens, ble mor til sogneprest i Gjerpen ved Skien i Norge, David Monrad (1666 Assens-1746), som i 1707 ble gift med Barbara Leopolda (1679-1730), fra hvem bl.a. den yngste gren av slekten Scheel nedstammer: se Scheel (utdypende artikkel) - og Vogt! •••#NB 5: I 2. ekteskap med Johs. BRANDT ble Marg. Bocatia mor til Johannes Brandt (d.y.) (1622 Sønderborg-76), som ble gift 1. gang i 1656 med Trincke Hansdatter Steuermann og 2. gang i 1671 med Anna Augusta Jensen (døpt 14. okt. 1655), datter av borgermester i Sønderborg Jacob JENSEN; og ~ 2° med Nicolaus Brandt (Sønderborg 1650-93), predikant på Østerholm, Igen sogn, 1676 vesperprest i Sønderborg og sogneprest sst. 1680-93: se Løwencron (Piper)!
  - Johann Albert Hein (også kjent som Hans Albrecht von Heinen, som neppe ble født i året 1600, da han var det 6. barnet av 1. ekteskap) (o. 1615-), stud. i Jena 1638, mag. Gift i Güstrow den 20. mai 1645 med Metta (Metha) Elisabeth v. Cramon, datter av Jürgen v. CRAMON og Ilsabe von Weltzien. - Deres barn ble født i Schwiesel (Gottin, Schwiesel, tilhørte kirken Belitz ved Laage i Mecklenburg): Se svigerdatteren Margarethe von BRÜGGEMANN (mor: Gisella Hausmann) under Krag på Jylland (slekt), selve stamtavlen! (Men se først og fremst Hausmann (utdypende artikkel) og Moltke.) - Helt til slutt kan også nevnes, at ovennevnte Albert HEIN (1571-1636) hadde en yngre søster Anna Hein (+ før 1608), som i 1602 ble gift med Marcus Lüschow, rådsherre i Rostock og gift 2. gang etter 1608 med Regine Krauthof, «To. d. Jacob Krauthof, Bürgerm. zu Neubrandenburt u. d. Regina Hein (s. nr. 12)» (Möhlmann:1975^[87], s. 57), som det er lett å tro - ved en lesefeil p.g.a. spørsmålstegn og innrykket tekst - at Møhlmann antar var far til Sophie Hein (men se GENI-nettsiden «Sophia Schabbel»^[88]), hvor det fremgår, at hennes foreldre OGSÅ var borgermester Friedericus HEIN (1533-1604) og Anna Dobbin (1543-90). Dette bekreftes av en «Private User» på GENi-nettsiden av 1. mai 2022, hvor dog Marcus LÜSCHOWS 2. hustru er blitt utelatt på den tilknyttede nettside «Anna Hein»^[89] (oppført som Marcus Lüschows éneste hustru). At dette er hvordan det hele forholder seg, fremgår også av Möhlmanns egen kommentar i en parentes: «119 b ? Sophie, oo Jacob Schabbel (lt. L.Pr. Roth 757). (Damit wären die 11 [!] Kinder vollständig, die Westfalen in Monumenta inedita…angibt)»!! Men til Möhlmanns korrekte tavle kan TILFØYES: Jacob SCHABBEL og Sophie Hein var foreldre til 1) en datter, Anna Schabbel (ca. 1603 Wismar-), som ble gift i 1625 i Lübeck (evt. i Wismar) med David Gloxin (1596 Burg på Fehmern-1671), borgermester i Lübeck; og til 2) en sønn, dr. jur. Heinr. Schabbel (1607 Wismar-77), som ble gift 2. gang i 1639 med Magd. Feldhusen, datter av bysekretær i Lübeck Johann FELDHUSEN og Cath. Wessel (mor: Elisabeth Bilefeld) og mor til Anna Cath. Schabbel, som ble gift med Otto Christoph Marquardt (1641-76) (se s. 18 i Michael Kohlhaas: «Nachkommen von Hermann Marquard»^[90]), tribunaladvokat og procurator i Wismar, hvis mor var Anna Rosina Tanck (se hennes portrett etc. hér i Kohlhaas: «Weidenkopf-FamGeschichte»^[91]), hvis søster, Judith Christina Tanck, ble gift ca. 1640 med Martin Bökel (23. Juni 1610 i Güstrow-2. september 1688 i Lübeck) (se tysk Wikipedi «Martin von Böckel»^[92]), hvis datter, Anna Margrethe v. Böckeln (+ 1719) (faren var blitt adlet), giftet seg i 1672 med Hermann Wetken (januar 1644–1720), jurist, holsteinsk hoffråd og «Landrichter v. Stapelholm»: se STAATSARCHIV.HAMBURG «Mikroverfilmung von: 211-2 M 88 … Beklagter: Lt. Hermann Wetken, Landrichter zu Stapelholm»^[93] ; og se litteraturlisten her nedenfor under Dittmer:1859, både hovedteksten og det 1. NB! Se dessuten samme sted under Buek:1840, hvor det også vises til STAATSARCHIV.HAMBURG (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK), nemlig i forbindelse med Heino Scheles hustru Metkes barn av 1. ekteskap med Heinrich Monnick, brødrene Monnick (Münch) genannt Scheles arvekrav! Jfr. Hardeke von Münch († før 1549) (se tysk Wikipedia «Münch (westphälisches Adelsgeschlecht)»^[94] under «Familienangehörige (Auszüge)/Linie Benkhausen»); fra «1510 Herr von Rittergut Benkhausen, 1525 mindensche Ritterschaft»; ⚭ Anna von Zersen. Hvis sønn, Statius von Münch († før 1595); ⚭ Elisabeth von der Decken (se tysk Wikipedia «Decken (Adelsgeschlecht)»^[95]). Hvis sønn, nemlig, var Heinrich von Mönnich († 3. mars 1616), «gehört 1603 zur Lübbecker Ritterschaft (Ahnen: v. Münch, v. Zersen, v. d. Decken, v. Berge)»!! Av nytte i nærværende sammenheng en vel også følgende korte passage tekst hentet fra Løwencron (Piper), selve stamtavlen under «II): FAMILIEN MOTH»: «I den første av følgende 2 SCHELE I HAMBURG-oversikter vil kunne sees en mindre søskenflokk SCHELES foreldre dr. Martin Schele (1613-64/65) (farmor: Elisabeth Schacht) og Cäcilia Sillem (1623-95) (eller «Sillern», nemlig - antagelig ved en uheldig skrive-/slurvefeil - på C.F. Scheels maskinskrevne, genealogiske oversikt basert på Bueks opplysninger, med håndskrevne tilleggsopplysninger av Axel Scheel, som OGSÅ er basert på håndskrevne slektsoversikter fra Hamburgs byarkiv etc. [se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» I^[96] - til hvilken oversikt følgende FABPEDIGREE^[97] kan fungere som et utdypende TILLEGG til de håndskrevne opplysningene»! (Se - for fullstendighetens skyld - også den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» II^[98].) Se også ROSKILDEHISTORIE.DK «Erffa»^[99]. Eckart von Stutterheim: «Erffa • Beitrag zur Genealogie und Geschichte der Freiherren von Erffa» (Degener 1997), s. 26: «4. Sibylle, 1523; / oo vor 19.10.1523 Hans Mönch (Münch), 1523. Hans Mönck klagt an 19.Oktober 1523 gegen die Brüder Hartmann, Heinrich und Hans v. Erffa in Vormunderschaft seiner Frau Sibylle, ihrer Schwester, wegen Vorenthaltung ihres mütterlichen Erbes nach dem Tode ihrer Mutter.» Og på s. 27 om Sibylle v. ERFFAS eldste bror: «1.Ast / VII 1 Hartmann, † 20.2.1531, Mitherr auf Schloß Erffa^[100]; / oo I. Ursula Huge, † 1524, T.d. NN Huge u.d.Anna NN zu Greußen; / oo II. Agnes v. Farnrode, Witwe 5.3.1531, T.d. Dietrich v.F. auf Wenigenlupnitz u.d. NN V. Kutzleben. / Aus einer Klage der Anna Barth geborenen Huge, Ehefrau des Heinrich Barth zu Bennungen, gegen die unmündigen Kinder des Hartmann v. Erffa geht hervor, daß Hartmann mit ihrer Schwester Ursula, der Tochter „der alten Hugin zu Greußen“, verheirathet war und aus dieser Ehe drei Töchter, Margaretha, Anna und Katharina, stammten. / In der Familiengeschichte Wangenheim wird die Mutter der Katharina v. Wangenheim geb. v. Erffa irrtümlich als Ursula „v. Hausen“ bezeichnet. Dies wurde in späteren Veröffentlichungen übernommen. Jedoch wird in der Leichenpredigt auf den Sohn der Katharina, Hartmann b. Wangenheim, seine Großmutter richtig als Ursula geborene Hugen angegeben, die 1524 nach der Geburt ihrer Tochter Katharina gestorben ist. / Am 26.Februar 1531 wurde für Agnes, die zweite Frau des Hartmann, ihr Leibgedinge bestätigt und ihr als Vormünde Christoph Goldacker [se tysk Wikipedia «Goldacker»^[101]] sowie ihr Bruder Hans v. Farnrode bestellt.» Se tysk Wikipedia «Bennungen»^[102] om denne «Ortsteil der Gemeinde Sudharz», hvor det opplyses: «Bennungen wurde erstmals 1112 urkundlich erwähnt. Das gleichnamige Rittergeschlecht „von Bennungen“ hatte hier seinen Stammsitz.» Se derfor tysk Wikipedia «Bennungen (Adelsgeschlecht)»^[103]! Hér opplyses under «Wappen»: «1386 siegelt Burchard von Bennungen in einer Halberstädter Urkunde: S. BORCH… mit einem gespaltenen Schild mit Schrägbalken. Wappen (1410/11): ein Querbalken. Helm: offener Flug, jeder Flügel mit einem Querbalken belegt. Späteres Wappen: eine rückwärtssehende Hirschkuh. [!!] / Nicht verwandt mit der Familie „von Barth von und zu Bennungen“, die als redendes [talende] Wappen zwei Barthe (Beile) im Schilde führten.» (Jfr. dog den norske slekt Barth: se GenealogiWiki «Barth (slekt)»^[104] [bruk gjerne også en fungerende ref./lenke til Mikael Sundt: «Stamtavle over Familjen Barth» (Kra. 1891)^[105]!]) Se endelig - på dette sted - tysk Wikipedia «Greußen»^[106].

••• °°° •••

KILDER/LITTERATUR:

°°°Bemerk de følgende nyttige lenker, som er samlet hér: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bruker:Axel_Scheel. For dette er nettopp de lenkene, som det hyppigst vises til i aktuelle artikkel «Burenius (utdypende artikkel)». - Det dreier seg om lenkene til følgende artikler: altså til nærværende art. Burenius (utdypende artikkel); Hausmann (utdypende artikkel); Irgens (utdypende artikkel); Krag på Jylland (slekt) (utdypende artikkel); Løwencron (Piper) (utdypende artikkel); Rosenkrantz (utdypende artikkel); og Scheel (utdypende artikkel); og endelig til en art. om duellanten Joachim Ernst Scheel. Med fordel kan også tilføyes til denne liste (og se da særlig Krabbe av Østergaard): Krabbe (slekter)! Og se danske Wikipedia Wilster^[107]! - BEMERK OGSÅ SPESIELT: «Biographisches Lexicon für Schleswig-Holstein und Lübeck»^[108] - forkortet til BioLexDIGITAL:2020 - i denne tyske Wikipedia-artikkel, hvor både LENKE og personregister etc. finnes!!

LITTERATURLISTE ordnet i alfabetisk rekkefølge:

°°°Buek, Friedrich Georg: «Genealogische und Biographische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (Hamburg 1840), s. 16-18: «Albert Westede (Wetstede)» og s. 34-37: «Lorenz Niebur». Den 6. juni 1557 etterfulgte senator Lorenz Niebur (ca. 1510-1580) Jürgen Plate som borgermester i Hamburg. I 1559 sto han i spissen for det hamburgske gesandtskap, som ønsket kong Frederik II til lykke under kroningen. Med sin frue, Anna Wetken, datter av borgermester Johann WETKEN og Marg. v. Spreckelsen, hadde han 7 barn, bl.a. Anna og Margaretha som ble gift med far (Berend) og sønn (Paul) Langermann; Anna Niebur (~ Berend Langermann) ble 2. gang gift med Gevert DELMENHORST, hvis sønn var filologen Geverhart Elmenhorst (o. 1510 Hamburg-1621) (som tilhørte gruppen av lærde omkring Johann von Wowern [1574 Hamburg-1612 Gottorp slott]^[109], sønn av Nicolaus van Wouwern [+ 1594] og Sophia v. Winthem, datter av Sebastian v. WINTHEM, rådsherre i Hamburg], hvis datter var Anna Delmenhorst (Elmenhorst), som ble gift med Eberhard Esich (før 1550-1616, ikke «1614»!), rådsherre i Hamburg (~ 2° Elisabeth Reineke [1562-], enke etter Hinrich SILLEM [+ 1615], amtmann i Ritzebüttel), sønn av Johann ESICH (1518 Bremen-1578 Braunschweig) og Gesa Speckhan (1517 Bremen-81 Braunschweig) og MOR TIL ANNA ESIG (1581-), som i 1599 ble forlovet med borgermester (1598) i Flensborg, Gert v. MEHRFELDT, som dessverre døde samme år, og som hadde vært enkemann etter Ingeborg Rickerts (+ 1598). Her hører det også hjemme å nevne forbindelsen KELLINGHUSEN/WOWERN! For Harmen (Hermann [«Hær-mann», IKKE en såkalt «herremann»] Kellinghusen født i Hamburg i 1444 [se GENi-nettsiden «Harmen Kellinghusen»^[110]]) var nemlig gift med Dorothea von Bestenborstel (ca. 1448 Hamburg-), hvis datter, Engel Kellinghusen (ca. 1476 Hbg.-1563), ble gift med Jacob Michael Jarre (ca. 1472 Hbg.-), hvis datter, Engel Jarre (1504 Hbg.-1563), ble gift med Sebastian von «Winten» (van Winthem) (ca. 1. feb. 1500 Hbg.-1563 sst.) (mor: Alleke Lütke, datter av Paridum LÜTKE - vel = Paridum Lutcken [+ 1484], greve [?] i landet Hadeln, som i 1436 bygget borgen Stickhausen ved Embden: se nedenfor; og se tysk Wikipedia «Stickhausen»^[111]]! - og Alleke Knywes), hvis datter, Sophia von Winthem (ca. 1541 Hbg.-ca. 1615 i Sverige), ble gift med Nicolaus von Woweren (ca. 1526 Aragon i Spania-1600 Hamburg)^[112]! Hvordan så et nært familiemedlem Kellinghusen havnet på Tidselholt som Henning SCHEEL til Tidselholts enke født TROCHMANNS nye ektemann: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Liebe:1978ff! - I 1608 ble så Anna Esig istedenfor gift med Berend MÜNDEN, som 1604-24 var 1. borgermester i Slesvig, og hvis halvsøster, Gesa Münden, i ekteskap med Paul v. Eitzen d.y. (+ 1617), holstensk råd og kannik i Slesvig, ble svigerfar til dr. jur. JOHANNES SCHNELL, advokat ved Gottorps høyesterett, hvis datter Magdalene Schnell ble gift med biskopen i Christiania, Henning Stockfleth. Anna Elmenhorst var også mor til NN Esig (Esich) fra Hamburg, som ble gift i 1599 med Carsten Beyer d.e. (10. juni 1574 Haderslev-11. sept. 1644 Nakskov, begr. 4. okt. 1644 Flb.)^[113], borgermester i Flensborg, sønn av Georg BEYER (de olde) og Magdalena Rickerts (Carstens) og gift 2. gang i 1601 med Lucia Sylms (1576 Hamburg [ikke født «ca. 1576»]-1627 Christianstad [ikke «1628»]), datter av «Oberalter» i Hamburg Otto SELMER og 2. hustru Gertrud v. Bergen. Med Lucia Sylm (Selmer, Sillem) fikk Carsten BEYER 6 barn, hvorav særlig kan nevnes hér A) Anna Beyer (4. okt. 1610 Flb.-10. mars 1689 sst.), som ble gift den 10. juli 1631 i Flensburg med Henricus (Heinrich) LYSIUS (+ Flb. 1643), dr. med., Stadtmedikus, sønn av «Stadtmedicus» og apoteker Johannes LYSIUS og far til Anna Lysius (Lürß) (begr. Flb. Nicolai 14. jan. 1678), som ble gift i Flb. Nik. den 16. feb. 1659), «Kämmerer» von St. Nik. 13. mars 1648 (se Kohlhaas/Kirchhoff: STAMMFOLGE «von der Wettering in Flensburg, Gadebusch und Eckernförde»^[114] av 13. feb. 2024, s. «4 av 21») og B) Otto Beyer (14. april 1602 Flb.-14. april 1653 sst.), som ble gift den 24. juli 1631 med Agathe Petersen og den 12. nov. 1649 i Flb. med Catharina FAUST (27. juni 1629 Helsingør-19. jan. 1708 Flb.), datter av Dietrich FAUST (1584 Hamm-27. nov. 1643 Flb.) og Hillie Uebbing (1594-), datter av Lorenz UBBING og Anna v. Oesede: se atter s. 4 i nettopp nevnte STAMMFOLGE samt litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925! - I tillegg til de to døtre av Eberhard Esich og Anna Elmenhorst, fru Beyer og fru Münden, som hadde vært forlovet med Gert v. Mehrfeldt, kan også nevnes en tredje datter, Margarethe Esich (1578-1640), som i 1598 ble gift med Caspar ANCKELMANN (1548-1615), kjøpmann og rådsherre i Hamburg, enkemann etter (~ 1. gang i barnløst ekteskap) Alheit v. Bergen (+ 1581) og (~ 1582) Catharina Moller (vom Hirsch) (1564-17. sept. 1596) (mor: Anna Oldehorst): se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Lenthe:1976! Se også litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Volkart:1970-82, det 7. NB! - Vel, tilbake til de Nieburs: Sønnen Lorenz Niebur ble J.U.D. og mecklenburgsk kansler. Han var ~ 1° med Engel Drachstede fra Lüneburg, som antagelig (!) var en datter av Karl DRACHSTEDT og Engel Schele, datter av Johann SCHELE av den Lüneburgske gren av slekten Schele dictus Luscus (+ 1552) (se her nedenfor i nærværende litteraturliste under Witzendorff:1952), 1517 «Sülfmeister» og 1522 «Barmeister» i Lüneburg (høye stillinger tilknyttet saltutvinningen i Lüneburg) og (~ 1525) ENGEL «Redem» (Rheder!) (+1579), søster av rådsherre i HAMBURG Matthias Rheder (1499-1579), hvis bror, Michael Rheder (+ 1522), rådsherre og høvedsmann (hauptmann) til Bergedorf ~ Barbara v. der FECHTE (1469-1522). 2. gang var Lorenz Niebur gift med Elisabeth Rademin, datter av senator Diederich RADEMIN. Men tilbake til Barbara v. der FECHTE, som nemlig var en datter av Wichmann v. der Fechte (ca. 1425/30 Hbg.-1493 sst.) (mor: Wiebke Kannengeter!) og Gertrud Schulte (ca. 1455 Hbg.-ca. 1527 sst.), som i 2. ekteskap med Johann v. Spreckelsen (+ 1517 Hbg.) ble mor til bl.a. Margarethe v. Spreckelsen (ca. 1485 Hbg.-1522 sst.), som i ekteskap med borgermester Johann Wetken ble mor til Margaretha Wetken, som ble gift med ovennevnte Lorenz Niebuhr (1509-80), hvis datterdatter Marg. Langermann ~ o. 1580 Anton v. Wietersheim! Men Wichmann v. der Fechte og Gertrud Schulte hadde også en sønn, Joachim v. der Fechte (Vechte) d.e. (1460-1532), som i ekteskap med senatordatteren av Hamburg, Wiebke (Wibeke, evt. Marg.) Eberhardstochter vom Kroghe, ble far til Joachim v. der Fechte (Vechten) d.y. (1475-), som ble gift med Catharine Oldehorst, datter av Martin OLDEHORST (+ 1527)^[115], münzwardein (myntprøver) (sønn av Hans Oldehorst, gullsmed 1479) og Armgard Helmers, datter av Johann HELMERS og Margaretha Holsten. Joachim v. der Fechte og Cath. Oldehorst hadde 2 sønner som kan nevnes her: 1) Albert van der Vechten (+ 1614), oberalte, som ble gift 2 ganger og 1. gang ca. 1581 med Anna v. Wowern (ca. 1562-95), søster av ovennevnte Johan von Wowern, og 2) Jürgen (Georg) v. der Fechte (+ 1624), 1596 byen Hamburgs sekretær og 1609 senator, som i ekteskap med Ursula v. Düten ble far til Martin v. der Fechte (+ 1630), sekretær og protonotar og gift med Gertrud Claen, datter av borgermester Joachim CLAEN og mor til Ursula v. der Fechte, som 2. gang ble gift med oberalte Hermann Rentzel (1612-83), hvis søster Anna Rentzel 1661 til DRONNINGBORG i Danmark ble gift med Lucas v. Spreckelsen: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Bohlen:1853! - Nylig nevnte Martin Oldehorst hadde flere døtre, i hvert fall Anna Oldehorst, som ble gift før 1530 med Peter Röver og Gesa Oldehorst ~ Joachim Schele, kledeshandler (Wandschneider) 1537, sønn av slekten Schele i Hamburgs stamfar, Hein(o) SCHELE (+ 1550), 1511 benevnt «Wandschneider» og (~ ca. 1494) Metke NN (+ 1538/39), enke etter Hein(rich) Monnik (Mönck/Monk), hvis sønn (!), Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele (!) førte klagemål (innenfor tidsrommet) 1552-1564 for «Reichskammergericht» for seg og sine umyndige brødre (!) mot brødrene «Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele [~ Gesa Oldehorst], Bürger zu Hamburg» ifølge opplysninger utlagt på nettet på www.hamburg.de/staatsarchiv (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK, Institution Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg)^[116]. Se også STATSARKIVETS NYANSERING^[117], hvorfra kan siteres: «Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele, für sich und seine unmündigen Brüder in Hamburg (Kläger).- Beklagter: Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele, Bürger zu Hamburg.- Streitgegenstand: Appellationis; Nachweis über die Vormundschaft und Bevollmächtigung sowie Kautionsleistung und Verzicht auf die "Appellation in das Buch" (= Stadtrecht) in einem Streit unter den Erben und Nachkommen aus der ersten Ehe der Metke Monnick mit Heinrich Monnick und aus der zweiten Ehe mit dem Kaufmann Hein Schele»!! - Her kan det foreligge en mulig genealogisk sammenheng med Hartmann v. Erffa herre til Erffa (~ 1° Ursula Huge [+ 1524]; ~ 2° Agnes von Farnrode), som nemlig hadde en søster Sibylle von Erffa, som før den 19. oktober 1523 var blitt gift med Hans MÖNCH (MÜNCH)! Som en arbeidshypotese kan denne Hans Mönch eller Münch antas å ha vært en av ovennevnte Heinrich Monnick eller MÜNCH genannt Scheles umyndige brødre, bl.a. begrunnet i at Hartmann v. Erffa og Agnes v. Farnrode var de sannsynlige oldeforeldre til Kunigunde v. Erffa, som man på nettet har trodd ble gift med professor Balthasar Casper Wessling (+ 1606 Leipzig), dr. jur. og kurfyrstelig råd, som egentlig var gift med Cunigunda Thoming (men kanskje også var gift med Kunigunde v. Erffa?) og med henne fikk datterdatteren Catharina LANGEMACH, som i ekteskap med Hans Folckersahm ble svigermor til gartner på Koldinghus prins Christians urtegårdsmann i Kbh. og endelig vollmester i København Joachim Scheel (1632 i eller nær Schwabstedt-1685 Kbh.): Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, samt lenke til C.F. Scheels «SCHELE i HAMBURG»-oversikt basert på Buek: 1) ^[118]; og 2) ^[119]! - En sønn av Joachim Schele og Gesa Oldehorst var Joachim Schele (+ 1598), sogneprest til Petersdorf på Femern og senere til den store St. Marien kirke i Lübeck, fra hvem det er blitt ansett som sannsynlig, at slekten Scheel nedstammer. Denne mulighet synes i året 2022 å måtte være resultatet av et feilaktig spor, da visstnok stadig slekten Schele i Hamburg må antas å være ætlinger av en bror av biskop Johann Schele av Lübeck (se GESCICHTSQUELLEN «Schele, Johannes»^[120]), som også den tysk-dansk-norske slekt Scheel(e)! Men sistnevnte gren av de Schele dictus Luscus synes å stamme fra Hannover gjennom slekten Schele i Kiel; og for å utrede denne sammenheng, synes det nødvendig å måtte inkludere genealogien til slekten v. Scheele på Rügen i undersøkelsen, hvilket for en stor del er blitt gjort i nettopp dette år 2022 i artikkelen om slekten «Scheel(e)»: se Scheel (utdypende artikkel)! - Antagelig (ja, dette bekreftes nå på nyere nettsider: se GENi-nettside «Martin Oldehorst»^[121]) var samme Martin OLDEHORST også far til Elisabeth Oldehorst, som ble gift med Joachim SCHELES bror Hermann Schele, 1543 «Oberalte» til St. Petri, 1544 «Präses, Senator». I 1547 ble han rådsherre, men han var også «Kämmerer», ja, han og hans kollega, Jürgen Vilter, var de siste av senatet som også innehadde denne stilling! Hans 1. hustru var Margaretha Westede, datter av Albert WESTEDE og 1. hustru Anna Bekendorp samt enke etter Matthias vom Rhyme. Elisabeth Oldehorst var nemlig en datter av en MARTIN Oldehorst; og dét var også rådsherren Albert Oldehorst, som var gift med Cath. Nigel (og også med Gertrud Wetken og Anna Matthiessen!); - det har nettopp her foreligget noe tvetydige angivelser i litteraturen, som synes å ha funnet sin avklaring i Oldehorst-lenken ovenfor! Men i forbindelse med slektskretsen vom Kroge/v. der Fechte/Schele kan avslutningsvis nevnes, at Wibeke (Marg.) vam (vom) Kroge var en datter av Eberhard (Everdt) vam KROGE (før 1420-1492), 1459 rådsherre i Hamburg og medlem av «d. Flandernfahrergesellschaft (1475) u. der Elisabethbrüderschaft» i Hamburg, høvedsmann til Ritzebüttel og «ratskämmerer» 1489, og (~ ca. 1450) Geske Vorrath, datter av Hinrick Vorrath (Vorrad) (+ 1441) og Gretke Wulhase (~ 2° 1442 Dirick Garlefstorp [+ 1455], 1452 borgermester i Hbg.; ~ 3° Hermann Rane [+ 1489]). Geskes søster Hilke Vorrath ble gift med Wilhelm vam Rade (hvis slekt er bevitnet i «Oldenburger Urkundenbuch», som vil bli brukt under fremstillingen av den snart kommende genealogi «Schele på Herrenhausen»). Og her er det lett å flette trådene tilbake til biskop Johannes Schele av Lübeck og andre Lübeckbisper, men denne genealogi vil bli behandlet nærmere under en kommende artikkel - i nettopp nevnte «Schele på Herrenhausen»! - om Johannes SCHELE, som også var pavelig kollektor i Norge før han ble fyrstebiskop i 1420. Men nevnte Wibeke vam Kroges bror, Hinrick van dem Kroghe, 1509, Flandernfarer, var gift med Wibe (Wibke, Wypcken) Lütken (Lutcken), som var levende i 1541, en datter av Paridum Lutcken (+ 1484), greve (?) i landet Hadeln, som i 1436 bygget borgen Stickhausen ved Embden og var dennes første befalingsmann, rådmann og «kämmerer» i Hamburg fra 1447 og stadig i 1483, medlem av Flandernfarernes broderskap «des hl. Leichnams zu St. Johannis» 1475! Denne Paridum hadde også en annen datter, Abelke Lütcken, som o. 1500 ble gift med Johan Holthusen (+ 5. des. 1513 på Ritzebüttel slott), 1498 rådsherre i Hbg. og i 1515 amtmann til Ritzebüttel, sønn av Hans Holthusen (+ 1464), 1459 «Herrenschenck», og Wommele NN. Deres sønn Joachim Holthusen (1506 Ritzebüttel-1580 Hbg.), 1542 rådsherre, amtmann i Ritzebüttel i 1564, ble i ekteskap med Alke (Alheid) Nyemann far til Cath. Holthusen (+ etter 1600), som i 1567 ble gift med Hans von Horn (o. 1520-1581), enkemann etter (~ 1560) Cath. Schele (+ 1566), datter av ovennevnte Joachim SCHELE og Gesa Oldehorst! - Ovenfor er nevnt Dronningborg. Men da bør også en annen «strøm» av slekt til Danmark-Norge nevnes, som har sitt opphav i ovennevnte slekter: For Barbara v. der Fechte, som var gift med Michael Rehder (+ 1522 Bergedorf), 1496 «Wandschneider», 1505 rådsherre og 1518-22 den første hamburgske amtmann over Bergedorf, hadde en datter Gertrud Rehder (+ før 1573 i Hamburg), som ble gift med Gerd Niebur (med papegøye i våpenet) (+ 1557 Hbg.), 1546 rådsherre, 1553 gesandt med borgermester Albert Hackmann til kong Eduard VI, hvis datter, Barbara Niebur (+ 1582), ble gift i 1558 med WARMBOLD Schröder (1534-1608), Englandsfarer, 1581-97 amtmann til Ritzebüttel, i dennes 1. av 3 ekteskap, og det er svært sannsynlig at deres sønn var den Gottfried Schrøder (+ 1635), som var omslagsforvalter i KIEL, så rådmann og toller i HADERSLEV (~ 2° med Abigael Reiminch!), som ble gift 1. gang med Sophia (von?) Pentz (+ 1613), hvis sønn WARMBOLT SCHRØDER ble kirkeforstander og borger på slottsgrunnen i Haderslev samt ~ 1. gang i 1637 med Marie SCHUMACHER. Hans søstre var Anna Schröder (1605-31 Odense) ~ 1624 i Haderslev med Cordt Bockman; Katrin Schröder ~ 1634 Jørgen Hansen, Christian IVs husfogd på Haderslevhus, som i 1636 fikk Vandlinggård av kongen, og hvis sønn Gottfriedt Jørgensen WANDLING til Wandlinggård (ca. 1637-1667) ~ 1664 Regina Schönbach (1664-99) (~ 1668 Christian Müller til Kattrup [1638-1720]), datter av landkansler i hertugdømmene, Johan Christoph v. Schönbach til Vandlinggård, som han overtok i 1669 etter den tidlig døde svigersønnen; - og BARBARA Schrøder ~ 1621 med Oluf Schumacher (1595-1649), som 17. sept. 1627 ble fordrevet fra hus og hjem i Haderslev, som dagen etter ble stukket i brann av Christian IVs flyktende tropper, og som - i Kbh. - i 1628 leide et hus av Joh. v. Dellen, 1630 Peter Motzfelds hus i Skovbogade og 1634 Arnt Dyssels hus i Nørregade, før han i 1635 ble borgermester i gode, gamle Haderslev og kgl. vinskjenk. Hans sønnesønns sønn, Gottfried Schumacher (1695 Stepping-1754 Veistrup) ble i 1727 gift med Frederikke Christiane Rosbach ((1703-50), barnebarnet til Marcus Scheel og Susanna v. Holten - og hvis tre søstre Rosbach ble gift med tre brødre Jantzen: Se Scheel (utdypende artikkel); og se også litteraturlisten til Krag på Jylland (slekt) under Larsen:1960 (med NB’er)!! Men se også litteraturlisten til duellartikkelen Joachim Ernst Scheel under Bagge:1961, det 2. NB! - Som en avslutning på denne oppføring kan trekkes frem: BUEK:1840 TILLEGG: se «Bürgermeister Joachim vom Kampe und Nicolaus van den Wouwer Gotteswohnungen in Hamburg 1582 bis 1907»^[122]! Se «Joachim vom Kampe»^[123]; og se «Dat Slechtbok» s.

BUEK:1840•••#NB 1: Ovennevnte Hermann SCHELE var altså gift 3 ganger, og med sine 2 første hustruer, Margaretha Westede og Elisabeth Oldehorst, hadde han mange barn, 6 i 1. ekteskap og 5 i det andre (og vel ingen i det tredje med en Anna NN). Den nest yngste sønnen med Elis. OLDEHORST, var Jürgen/Georg Schele (1533?-90), som var gift med NN (kanskje Schnebel?), hvis nesteldste sønn, Peter Schele (+ 1624), var gift med Elisabeth Wichmann (+ 1624), datter av Hinrich WICHMANN og Katharina v. Kampe og dermed en søster av Michael Wichmann (1589-1641), J.U.L., som i 1618 ble gift med Gertrud Beckmann, datter av borgermester i Hamburg Barthold BECKMANN og mor til Barthold Wichmann (1619-), lic., som 1. gang ble gift mer Cecilie Langermann (Buek II, s. 68f) og 2. gang i 1647 med Ilsabe Rentzel, datter av Caspar RENTZEL (mor: Elis. Brand, datter av Johann BRAND og Marg. Telemann: se Buek II, s. 23) og Marg. Koep! Og Peter Schele (+ 1624) og Elis. Wichmann hadde ihvertfall en sønn (Heinrich) og to døtre, Cath. Schele, som ble gift med Cord (Balthasar) Burdorp (1585 Hbg.-jan. 1657), og den i stamtavlen ovenfor under «Albert Hein (o. 1601 Rostock-1664 el. 65)», det 3. NB, omtalte Elisabeth Schele (Scheele) (16XX-1670), som i 1632 (?) ble gift med Barthold Kempe (+1661)! - Som omtalt i selve stamtavlen, ble Elis. Scheles datter Elis. Kempe (1633-81) gift i 1651 med Wichmann LASTROP fra Osnabrück, hvis sønnedatter Anna Maria Lastrop ble gift i 1748 med Johann Berenberg (med etterkommere i slektene Gossler, Seyler og Wegner (på Frogner hovedgård i Oslo: se norsk Wikipedia «Wegner (slekt fra Königsberg»^[124], og denne bankmann Johann BERENBERGS søster, Anna Elisabeth Berenberg (1719-96) (vel oppkalt etter sin mor Anna Elis. Amsinck, datter av Paul AMSINCK og Christina Adelheid Capelle), ble gift i Hamburg i 1748 med dr. med. Gottfried Jakob Jänisch (1707 Hbg.-81 sst.), fra den 20. mai 1760 de tyske frimureres «Großmeister der Provinzial-Loge» for Hamburg og Niedersachsen: se tysk Wikipedia «Gottfried Jacob Jänisch (Mediziner)»^[125]! En stilling han innehadde helt til sin død den 28. mars 1781: se hér om hans FRIMURERI^[126]. Allerede i 1743 hadde han blitt opptatt i den eldste tyske loge «Absalon zu den 3 Nesseln»!^[127]. Grunnlagt i vinstuen til «Norges første frimurer» Jens Arbien! Se mere om dette hér i artikkel om «Jens Arbien Norges første frimurer»^[128]! - Og se endelig GENi-nettsiden «Jens Arbin»^[129] - samt NB 3 her nedenfor snart!

BUEK:1840•••#NB 2: Som nevnt avslutningsvis i stamtavlen ovenfor ble Samuel le Cercler de Lamoniere (1665/66-1714, 49 år gammel) gift i Den fransk reformerte kirke i Kbh. den 11. mai 1701 med Judith Henriette de Briand de Crèvecour (Paris 1675-1743), datter av advokat ved Parlamentet Jacques BRIAND, sr. de Crèvecoeur (og Marie Sainson [neppe «Seinson»] fra Orleans), sønn av Jacques Briand, sieur de Crèvecæur (ca. 1620-87) og Marie Ferré (ca. 1621-)! Han var selv en sønn av Samuel Le Cercler og Catherine de L’Estrille. Og hans hustru var en søster av Louise Briand (1777-), som ble gift 1. gang med NN Descateux og 2. gang med NN Le Fevre de Caumartin; og av Isaac Briand (1664-1747), som ble gift 1. gang med Elisabeth Anne Primault (+ ca. 1700) og 2. gang før 1702 i Berlin med Philiberte Girard (ca. 1685-1751), hvis 4 sønner (nevnt hér) var 1) Isaac François Briand (1705-), som ble gift den 11. okt 1731 i Garnisons sogn i Kbh. med Magdalena Junge; 2) Thomas Briand (1706-69), miniatyrmaler, som ble gift med Christine Louise Arenfeldt (1740-63), datter av Hans Wulff v. ARENFELD (1702-71) (mor: Anne Stygge v. Mühlheim til Tidemandsholm og Nibstrup!), oberstltn., og Charlotte Amalie Pohlmann (1705-75)^[130]; - her vil dessuten komme en mere utdypende drøftelse av Charlotte Amalie POHLMANNS tilsynelatende ukjente foreldre, men se inntil videre «Borgerlige linje fra Kaltenkirchen»^[131]; og se her nedenfor under Pape:1971/72!; og se også «Alt-Bramstedt/Kaltenkirchen»^[132]; 3) Jean Briand (1707-56), som ble gift i 1732 med Philiberte Marie Lefèvre (ca. 1610-); og 4) Frédéric Othon Briand (Berlin 1710-76 Århus)^[133], dr. med., som ble gift den 3. juni 1750 med Marthe Schurmann («1713-91»; skal være: 1723 Brahetrolleborg-99 Rønninge), datter av Frederik HENRIKSEN SCHURMANN, sogneprest til Besser (se WIBERG-net «Besser»^[134]) og Anna Nielsdatter Krogstrup! Se dessuten dansk Wikipedia «Briand de Crèvecæur»^[135]! Se dessuten STAMTAVLE «DE BRIAND DE CRÈVECOEUR» i L. Bobé: «Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds…»^[136], bind IX (Kbh. 1931), s. 397-400:, hvor det fremgår på s. 400, at Judithe Henriette (1675-1743) (~ 1701 i Kbh. med kaptein i sjøetaten Samuel le Cercler de La Monerie [+ 1714], hvis sønn, Jean Isaak le Cercler de Lamonerie [1705-53], marinekaptein, ble gift den 4. mai 1736 med Sibille Sophie Dörch [Dork] [1716-21. mai 1762]: se [kommer]) og Louise (~ Pierre Le Févre de Caumartin - med henvisning til s. 415!) var døtre av Jacques de Briand de Crèvecour, 1682 parlamentesadvokat i Paris, som emigrerte etter opphevelsen av ediktet i Nantes, og Marie Sainson og altså yngre søstre av Isaac de Briand de Crèvencour, om hvem Bobe skriver på s. 397, at han ble født «1664 i Paris, hvor han forblev til sit 20. Aar, stud. Filosofi ved Kollegiet i Harcourt, derefter i Heidelberg, indtil han overtog Besiddelsen af Crévecoeur, begav sig under Religionsforfølgelsen til Poitou, hvor han studerede Jura og blev Licentiat, rejste med sin Moder og to yngste Søstre til Bordeaux, hvorfra han over Kbhvn. gik til Mitau og blev her Sekretær hos Hertug Frederik Casimir af Kurland; efter dennes Død Lærer i Fransk og Geografi i Kønigsberg, Lærer for Hertug Frederik Vilhelm af Kurland i Berlin, Peof. i moderne Historie og Geografi ved Fürsen- u. Ritterakademie i Potsdam, kom 1720 til Kbh., Lærer i Fransk for Prinsesse Charlotte Amalie og for Pagerne, 1732 Prof. i Geografi og Fransk, Lærer for Prins Frederik, 1743 virk. Justitsraad † 1747 i Kbh., bgr. 20. Maj fra Frederiksberg K. G. i Berlin m. Philiberte Girard † 1751 i Kbh., 60 Aar, bgr. 6. Maj fra St. Petri K.» Hans 4 gifte sønner var altså 1) François Isaac de Briand de Crèvecoeur (+ 19. juli 1759 i Holsten [ant. født den 16. mai 1705 i Kbh.]) (~ 2. gang i 1754 med Augusta Sophie Charlotte v. Dorgelo [+ 17. aug. 1761]), som ble gift 1. gang i 1731 med Magdalene Charlotte de Junge: montro en HELSØSTER av Anna Margrethe Junge (+ sept. 1739), som ble gift med Liebhart Vieth (ca. 1656-27. juli 1711) (mor: Anne Voigt^[137], hvis mor var fra Ditmarsken)?? Se her nedenfor under det 4. NB! Videre: 2) Jean de Briand (1707-56), kanselliråd og miniatyrmaler, som i 1732 ble gift med Philiperte Marie le Févre de Caumartin (1704-38), hvis sønn, Jean Philibert de Briand (1738-86), 1781 marinekaptein, ble gift 1. gang i 1763 med Marie Charlotte Phister (1745-65), datter av major Jørgen PHISTER og Anna Bruun; og ~ 2. gang i 1768 med Anna Cristina H o f f (1742 Kbh.-96), datter av Christian HOFF og Marie Margrethe Rosencrone (hvis SØNNESØNN var Christian Henrik Hoff-Rosencrone [25. februar 1768 i Holsten-5. nov. 1837 i København] friherre til Rosendal - Norges éneste baroni - og kammerherre hos kong Christian Frederik: se norsk Wikipedia Christian Henrik Hoff-Rosencrone»^[138])!! Og 3) Thomas de Briand (1762 Rendsburg-1827), major, som ble gift i Kbh. i 1758 med Christiane Louise Arenfeldt (1740 Kbh.-1763 Helsingør), datter av Hans Wulff ARENFELDT^[139] og Charlotte Amalie Pohlmann og mor til Jean Frédéric de Briand (1762 Rendsburg-1827), major, som ble gift i 1802 med Sire Sophie Marie v. Suckow (1770-1846): se SCHEEL/HEIBERG-genealogi i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under (kommer)! Og endelig 4) Frederik Otto de Briand (1710 Berlin-76), dr. med. 1748, 1766 virkelig landfysicus i Jylland, som ble gift med Martha Schurmann (1723 Brahe Trolleborg-1799), datter av prost Frederik SCHURMANN og Anna Krogstrup!

BUEK:1840•••#NB 3: Norges første frimurer Jens Arbin (se NB 1 avslutningsvis!) var altså en sønn av Peter Erichsson ARBIN (ca. 1674 Sverige-1733 Cha.) og Johanne Jensdatter Holm (1685 Skedsmo-1721 Cha.), datter av Jens Pedersen HOLM (16X9-99), sogneprest i Skedsmo, prost i Nedre Romerike, og Sara Petronelle Nilsdatter Dorph (1657 Torp, Idd, Halden-1737), hvis mor var Pernille Christophersdatter Friis (ca. 1622 Skee, Bohuslän-ca. 1697 Torp)^[140]. Og denne frimurer (med vinstue i Hamburg etc.) Jens ARBIN var en brorsønn av Magnus Gabriel Arbien adlet Stiernsparre (1679 Arboga-1757), overinspektør, som ble gift i 1721 med Anna Sofia Faltzburg (1688 Stockholm-1756 sst.), datter av Axel FALTZBURG (1645-1728 Halmstad)^[141] (mor: Anna Eleonora Hagemeister [1623 Stettin-1660 sst.], hvis mor var Margareta Schwalenberg!) og Sofia Örnestedt^[142](1662 Stockholm-95) (mor: Anna v. der Deilen). (Sofia ÖRNESTEDTS søster, Beata Örnestedt (døpt 9. april 1661 i Stockholm, «levde änka 1730 i Hamburg», ble altså gift den 19. feb. 1679 i Stockholm med generalmajoren av kavalleriet Fredrik von Mevius, «av en 1665-09-24 adlad, men ej introd. ätt» [1653 Stralsund-1717]: se Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925!) Denne Axel FALTZBURGS søster, Christine Eleonore v. Faltzburg (ikke «v. Palsburg») (1647-92), var gift med Mattias Hartmann v. Hartmansdorff (1641 Greifswald-90 Wismar), hoffrettsråd i Wismar, sønn av Christian Carsten HARTMANN v. HARTMANSDORFF (1601 Greifswald-68 sst.) (mor: Magdalena Lange [1556-1624], datter av Georg LANGE, borger i Greifswald, og Barbare Smiterlöw!) og Margarethe Bünsow (ca. 1610 Greifswald-92 sst.) (mor: Ilsabe Völschow)! (Axel FALTZBURGS far, Johann Faltz [1609 Kempten-81 Stettin] adlet 1648 v. Faltzburg, ble 1. gang gift i 1641 i Stettin med Margareta Schlegel [1623 Alten-Stettin-41 sst.] og 3. gang i 1661 med Christina Elisabeth Lichtfuss, datter av pommersk hoffråd Jürgen LICHTFUSS og Clara Eufrosyne Neümarck; og han hadde en bror, Raymond Faltzburg (30. des. 1611 Kempten-o. 65), gullsmedmester i Stockholm, som ble gift o. 1647 med Susanna Hartmann [!] [+ 166{7}] fra Holland.) Vel: Se også «v. Hartmanssdorff nr. 1861»^[143]! Se dessuten (!) litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Sastrow:1595(1823/24), det 4. NB! - Og en annen av frimureren Jens ARBINS farbrødre var Niels Eriksson Arbin (1677 Arboga-1730 Stockholm)^[144], «kamrera vid fortifikations kollegium», som 1. gang ble gift med Hedvig Eleonora Wallin (+ 1712 Stockholm) (mor: Ingrid Gad) og 2. gang med Anna Brita Blomhielm (1687 Stockholm-1756 sst.) (~ 1° Johan Anders Graaf [Pommern-1706 Kalmar]), hvis sønn, Axel Magnus Arbin adlet v. Arbin (1717 Stockholm-91 Spånga församling, Stockholms län), ble gift med Adolfina Fredrika Hästesko Fortuna (1743 Stockholm-1816 Igellösa) (mor: Elisabet Charlotta Reenstierna). Se «von Arbin nr. 2054»^[145]; - og bemerk, at Niels ERIKSSON ARBIN i sitt første ekteskap med H. E. WALLIN ble far til den eldste sønn Georg Arbin (1710-56), kaptein i fortifikasjonen, som ble gift med sin stemors brordatter, Catharina Margareta Blomhielm (1708 Stockholm-88), datter av fortifikasjonskaptein Axel BLOMHIELM og Eva Margareta Ulfvenklou (1693-1776) (~ 2° i 1716 med överstelöjtnanten Jacob Johan Queckfeldt [1690-1763]), hvis sønn ble adlet og adoptert v. Arbin: se «Stiernsparre nr 1819»^[146]! Denne adopterte sønn, Axel Gustaf Magnus v. Arbin (1739-1828)^[147], ble gift 1. gang med Brita Charlotta Taube (1750-85) (mor: friherreinne Elis. Armfeldt!) og 2. gang med Christina Lovisa Stierschantz (1746-1802 Sveaborg, Helsinki), hvis mor var Beata Lovisa Silfverhielm (se tabell 20 i genealogi «Silfverhielm nr 93»^[148]!), datter av Gustaf Johan SILFVERHIELM (1688-1730) og 1. hustru (~ 1718) Hedvig Sofia friherreinne Clerck, datter av friherre Hans CLERCK (1638-1711) (og Anna Christina Bure [1650-1708], hvis mor var Märta Bonde!), sønn av Hans Clerck (~ 2° i 1665 med Margaretha Hartman [+ okt. 1688]!) og 1. hustru (~ 1639) Brita Svan. Denne Hans CLERCKS helsøster, Birgitta Clerck, ble gift 2. gang i 1682 med Hans Abraham Kruse 1679 friherre Kruuse af Verschou (1626-88) (~ 1° Brita Strömfelt), sønn av Henning KRUSE til Varchou og Bredenfelde (1593-), levde stadig i 1671, og Anna Margareta v. Krassow, datter av Hans v. KRASSOW til Pansewitz og Ilsa v. Rotermund: se Scheel (utdypende artikkel) under Bohlen:1853! Og 2. gang hadde denne Hans Abrahan friherre Kruuse blitt gift i 1682 med Birgitta Clerck, som var en helsøster av friherre Hans Clerck og enke etter (~ 1668) Johan Hartman adlet Adlerhielm (17. jan. 1624 Stockholm-79), assessor og bror av ovennevnte Margaretha Hartman(n)! Han var nemlig sønn av Lorentz HARTMANN (+ 1650) (og Catharina Böckman [+ 1631]), som var en sønn av Lorentz HARTMAN (født i Mecklenburg; + 1617), som kom til Stockholm i 1582 og ble en velstående gullsmed, og (~ 1585) Margareta Pedersdatter Skuthe (1560 Linköping-1657 Stockholm), som ble gift 2. gang i 1629 med den svenske diplomat, resident i Hamburg og til slutt endog riksråd, Johan Salvius adlet (og friherre) Adler Salvius (1590-1652): se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Larsen:1965, det 4. NB! (For Margareta SKUTHE ble OGSÅ mor til Brita Hartman, som ble gift med NN Torskeskål, hvis datter, Birgitta Torskeskål «av gammal västgötadel» [16. okt. 1625 Pommern-barnsäng 7. feb. 1655], ble gift i 1641 i Hamburg med Gert Antoniison adlet Rehnskiöld til Grubenow, Hohenwardt og Willershusen samt Stensätra [1610-57], «överkamrera i hela Pommern» etc.^[149], enkemann etter [~ 1636 på Freijenwalde) Anna Maria von Holtzendorff til Sydow, Cöthen og Danneberg [1616-40 Stralsund] og ~ 3° i 1656 med Anna Catharina Gärffelt [+ 1681], datter av krigsråd Tomas GERWE adlet GÄRFFELT [~ 2° Christina Rosenhielm, som selv ble gift 2. gang med Vilhelm Clerck!] og 1. hustru Margareta v. Vegesack!) Og Margareta SKUTHE ble også mor til Catharina Margaretha (Karin) Hartman (ca. 1605 Stockholm-17. nov. 1633), som ble gift med Benedictus «Olai/Olaf» Crusius (1590-tallet-før 10. juli 1633 Göteborg)^[150], stud. i Rostock 10. nov. 1611, professor i Uppsala, hvis datter, Katharina Crusius, ble gift med Johann Vincent Möller (vom Baum) (1514-68), hvis datter, Margareta Elisabet Möller (vom Baum) (ca. 1650 Stockholm—94 sst.), ble gift med grev Thomas Polus (1634 Tallin-1708 Stockholm)^[151], hvis mor var Elsken v. Wehren! (Visse henvisninger kommer, bl.a. til litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925! Se inntil videre dér.)

BUEK:1840•••#NB 4: Den i NB 2 omtalte renteskriver Liebhart VIETH var altså gift med Anna Margrethe Junge (+ 1739), datter av Emanuel (Immanuel) JUNGE (1644-92) (~ 2. gang med Bodil Sørensdatter Hjort [1640/50-1724], enke etter Hans Haagensen til Hagestedgaard [+ 1677] og ~ 3. gang med Hieronymus Klothack [+ 1704], justisråd) og 1. hustru Anne Voigt, som KANSKJE også var mor til Magdalene Carlotte de Junge, som ble gift i 1731 med François Isaac de Briand de Crèvecoeur ([16. mai 1705 Kbh.]-19. juli 1759 i Holsten), hvis døtre (fortsettes)!

°°°Buek:1840/LENKE til Friedrich Georg Buek: «Genealogische und Biograpische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (1840): se DIGITALE SAMMLUNGEN^[152]!

°°°Buek:1857/LENKE til Friedrich Georg Buek: «Die Hamburgischen Oberalten, ihre bürgerliche Wirksamkeit und ihre Familien» (1857): se ARCHIVE.ORG^[153]! Særlig denne 2. lenken blir nå og da ineffektiv p.g.a. «overbelastet server»; - men se da både begge disse «Hamburg-lenkene» og andre EFFEKTIVE LENKER i tysk Wikipedia om arkivar og historiker Friedrich Georg Buek^[154], nemlig under avsnittet «Autorentätigkeit»! Skjønt: DEN ALLER BESTE LENKEN til bindet av 1857 er nok denne GOOGLE-versjonen^[155]! Og LIKE LESERVENNLIG er følgende GOOGLE-versjon av 1840-bindet^[156]! Borgermester # 66 Martin Lucas Schele: se bokside 196 (= nettside 216 av 356 sider); og borgermester # 73 Martin Hieronymus Schele: se bokside 230 (= nettside 250 av 356 sider). - Nei! Dagen etter at disse to lenkene var på plass, kommer nå følgende beskjed frem ved å klikke på disse lenker: «403. That’s an error.» Osv. Da gjenstår dog den enkle mulighet å søke opp selv de aktuelle bøkene på nettet, hvor de ligger utlagt fritt tilgjengelige. P.g.a. begge bøkenes utgivelsesår på 1800-tallet, finnes det ingen spesielle «rettigheter» til disse to bøkene! Og så lett kan dette gjøres: Kopier navn og tittel her ovenfor og søk fx. på <Friedrich Georg Buek: «Genealogische und Biograpische Notizen über die seit der Reformation verstorbenen hamburgischen Bürgermeister» (1840)>. Da kommer det straks opp mange treff, hvorav «books.google.com» er å anbefale, da man hér finner den enkleste eller mest fullstendige gjengivelsen av boken, hvor man ikke trettende behøver å søke seg frem til én aktuell side av gangen, men hvor det bare er å skrolle opp og ned på sidene. Dér får man straks frem boken! Og da er det bare å klikke på den øverste gjengivelsen av den side, hvor det står «Inhalt». Og så klikker man helt øverst til høyre på den lille boksen: på dét symbolet, som ser ut som et lite tannhjul. Og da åpner det seg opp en ny boks med flere alternativer, hvorav forslaget «Last ned PDF» gir tilgang straks til denne her omtalte, mest leseverdige versjonen! Ja, halve «jobben» skulle være unnagjort ved å klikke på denne LENKE^[157]! (Og blir det «Error» eller lignende hér også, er det altså bare å søke selv.) Og det samme m.h.t. «Oberalten»-boken^[158]!

°°°Buek, F.G.: «Die Hamburgischen Oberalten, ihre bürgerliche Wirksamkeit und ihre Familien» (Hbg. 1857) (også kalt Buek II), s. 101-105: «Paulus Langermann». S. 101: «Einigetmahßen sicher beginnt die zusammenhängende Abstammung mit Berend oder Bernhard, der 1634 starb, 76 Jahre alt, verhairathet mit Anna, Tochter des Bürgermeisters Lorenz Niebür; sein Sohn Paul heirathete desselben Bürgermeisters Tochter Margaretha, Vater und Sohn hatten also zwei Schwestern geheirathet...“. - Paul LANGERMANNS datter Margaretha Langermann giftet seg altså med ovennevnte Anton I von Wietersheim, enkemann etter Agnete Sasse, og hennes bror var Lorenz Langermann (1556-1620), holstensk og schauenburgsk råd og senior i det hamburgske domkapitel. Gift med Anna Moiken, hvis DATTER Elis. Langermann ~ 1621 Hermann PINCIER (1598-1688), domherre i Lübeck og storvogt, og hvis SØNN Lorenz Langermann (1595-1658), Comes Palatinus, dansk og wolfenbüttelsk råd, dekan for domkapitlet, ble gift i 1622 med Cille Beckmann, datter av overeldste («Tochter des Oberalten») Lukas Beckmann og mor til 3 barn: 1) Cillie Langermann (1622-45) ~ 1642 Barthold Wichmann (+ 1652), J.U.L.; 2) Lorenz Langermann (+ 1645) ~ Katharina Schulte, datter av senator Johann SCHULTE i Hbg.; og 3) Lucas Langermann (1625-86), J.U.D., holstensk råd og domkapitlets dekan ~ 2. juni (ikke januar) 1656 med Cecilia Rumpff, datter av Joh. RUMPFF, camerarius, og Agneta Sillem. Og Lucas LANGERMANN og Cecilia Rumpffs tre barn var: 1) Cecilia Langermann gift i 1675 med syndicus, dr. Wolder Schele; 2) Maria Anna Elisabeth Langermann ~ Johann Schele (1652-1709), J.U.L. (~ 2° i 1697 med Agneta Rumpf, enke etter lic. Johann Joachim von [vom] Kampe [1658-90]), bror av Wolder Schele (brødrenes foreldre var Martin SCHELE [1613-64] og [~ 1644] Cäcilie Sillem [1623-95]). Og 3) Agneta Langermann ~ 1680 David LANGERMANN! - Se lenke nedenfor under «Kilder» til «Schele i Hamburg»-oversikt. - Johann Schele og Agneta Rumpffs sønn Wolder Schele (1702-85): se tysk Wikipedia (med lenker til BUEKS bok om borgermestre i Hamburg) «Wolder Schele (Jurist, 1702)»^[159]

°°°Burmeister, Martin: «Lübecker Vögte und Hauptleute in Mölln 1367-1683. Aus dem Nachlaß von Martin Burmeister hrsg. von Hansjörg Zimmermann (mit einem Verzeichniz der Vögte und Register, S. 45-48»^[160], i: Zeitschrift des Vereins fur Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, Band 58 (1978), s. 21ff; s. 38f: «27. 1564–1576: Hinrich von Campen64). [Note 64: ‘Vgl. J. Hennings, Hinrich von Kampen, Vater und Sohn; in: ZLG Bd. 30, S. 180.’ Se litteraturlisten her nedenfor under Hennings:1940.] Er war der Sohn des bedeutendsten lübeckuschen Glockengießers gleichen Namens [se tysk Wikipedia «Heinrich von Kampen»^[161], som var født i Provinz Overijssel], der, von auswärts nach Lübeck eingewandert, hier bis zu seinem Tode Ende 1521 tätig blieb. Seine Witwe Dorothye, die im Jahre 1530 Hermann Lamberdes heiratete, wurde im Januar 1562 in St. Marien begraben. / Hinrich von Campen wurde 1511 geboren, denn an 20. Oktober 1536 wurde er vor dem Ersamen Rate „sich 25 Jar olt to sinde seggende“ mündig gesprochen. Er erwählte den kaufmännischen Beruf, um nach beendeter Lehrlings- und Kaufgezellenzeit am 1. Dezember 1549 mit den Lübecker Kaufleuten [s. 39:] Harmen Carstens, Gert vom Broke und Hinrich Masebeke eine Handelsgesellschaft zu gründen, die am 2. Februar 1554 durch Jürgen und Hans Honerjeger in Livland erweitert wurde. Welche Gründe ihn bewogen, sein Handeksgeschäft aufzugeben, entzieht sich der Kenntnis. Jedenfalls erfolgte die Liquidation sehr schnell, nachdem ihm von Lübecks Rat das Amt als Hauptmann und Richtevogt in Mölln angeboten wurde. Am 14. Juli 1564 legte er nach dem Eidebuch seinen Eid ab. [Fortsettes!] / Über seine Frau, die er 1541 geheiratet haben wurd, wissen wir nichts Näheres. Er hinterließ, nachdem er zwei Kinder 1542 und 1543 verloren hatte, nur eine Tochter Ursula, die den Domherrn und Syndicus zu Ratzeburg und Lübeck, Joachim Ryke (Reiche), heirathete. Dessen Tochter Lucia heiratete den Pronotar Rudolf Faust in Kiel.»

°°°Böthführ^[162], Heinrich Julius: «Die Rigische Rathslinie von 1226 bis 1876» (Riga, Moskau und Odessa 1877)^[163].

°°°Collin^[164], Edgar: «Fremragende danske Frimurere: En Samling Portraiter med Biografier.» Første Bind (Kbh. 1872)^[165]. I dette 1. bind biograferes: landgreve Carl prins av Hessen-Kassel^[166]; kong Christian VIII^[167]; Werner Hans Frederik Abrahamson^[168]; Adam Wilhelm Hauch^[169]; Johan Martin Schønheyder^[170]; kong Frederik VII^[171]; Rasmus Kristian Rask^[172]; Frederik Münter^[173]; Knud Lyne Rahbek^[174]; Hans Christian Ørsted^[175]; Erik Christian Werlauff^[176]; Christian Jacob Cosmus Bræstrup^[177]. Se også mange Wikipedia-biografier i dansk Wikipedia «Kategori: Frimurere fra Danmark»^[178]!!

°°°Collin^[179], Edgar: «Fremragende danske Frimurere: En Samling Portraiter med Biografier.» Andet Bind (Kbh. 1875)^[180]; s. 1-31: «Hs. kgl. H. Kronprinds • F r e d e r i k • til Danmark» - osv. - ja, for å forenkle denne innledende, mildest talt rotete/springende fremstilling fremført på typisk svulstig frimurermåte, er det kanskje rett og slett best å ha in mente, at både Frederik VI. av Danmark og Norge, Frederik VII. av Danmark og Frederik VIII. var frimurere: se norsk Wikipedia «Kategori: Danske frimurere»^[181]; s. 33-39: Landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel (se norsk Wikipedia «Wilhelm av Hessen-Kassel»^[182]); s. 41-51: Joachim Godske v. Levetzau (se dansk Wikipedia «Joachim Godsche von Levetzau»^[183]); s. 53-57: Johan Gunder Adler (se også dansk Wikipedia «Johan Gunder Adler»^[184] - altså av Dansk Adelsforening lenket til dansk Wikipedia «Adeler» den «3. maj 2022, 08:09 DANSKADELSFORENING»; s. 59-107: Carl Otto (se Dansk biografisk leksikon «Carl Otto»^[185], hvis mor var Albertine Vilhelmine Frederikke Conradi [1772-1844]; jfr. forøvrig Conradi-lenke: «Sideversjonen fra 21. okt. 2018 kl. 15:29»^[186] med svært mange opplysninger, som deretter er blitt fjernet); s. 109-122: Søren Ludwig Tuxen (se dansk Wikipedia «Søren Ludvig Tuxen (1790-1856)»^[187]); s. 123-139: Jens Peter Trap (se dansk Wikipedia «J.P. Trap»^[188]); s. 141-148: Carl Frederik Axel Bror Blixen-Finecke (se norsk Wikipedia Carl Frederik Blixen-Finecke»^[189]); s. 149-166: Carl Holger Visby (se dansk Wikipedia «Carl Holger Visby»^[190]); s. 167-181: Knud Henning Actonius Gad (se GENi-nettsiden Knud Henning Actonius Gad»^[191]); s. 183-190: Carl Ludvig Heinrich Hamburger (se GENi-nettsiden «Carl Ludwig Heinrich Hamburger»^[192]); s. 191-200: Carl Frederik Simony (se dansk Wikipedia «Carl Simony»^[193])!

°°°Dalgård, Sune: «Lidt om Vibeke Kruse kong Christian 4.s sidste samlever» (Kbh. 2007)^[194], Historisk-filosofiske Meddelelser 95, Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab • København 2007. - Da det i denne oppsummerende artikkel av allerede foreliggende kunnskap om Vibeke Kruse IKKE finnes noen nevneverdig eller egentlig NY KUNNSKAP om denne viktige person i Christian IVs liv, vises det samtidig til følgende nettside, hvor det FINNES NY KUNNSKAP om henne, nemlig ALT-BRAMSTEDT «Vibeke Kruse»^[195]!! Se særlig Prange: «Entstehung und innerer Aufbau des Gutes Bramstedt» og Schadendorf: «Die Besitzer des Bramstedter Gutes / Schlosses»! Men DALGÅRDS artikkel rommer også en mengde interessante illustrasjoner, fx. på s. 47: «Abraham Wuchters’ portrætmaleri formentlig af Elisabeth Sofie Gyldenløve. Billedet svarer i størrelse og udførelse til det af broderen. Det findes i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (A7304). Se note 95.» Hun var Vibeke KRUSES datter. Hennes sønn: se Dansk Biografisk Leksikon «Ulrik Christian Gyldenløve»^[196]. Se dessuten dansk Wikipedia «Adolph Fuchs»^[197], som ble «chef for det af Poul Beenfeldt tidligere kommanderede jyske regiment til fods»!

°°°Dittmer, Georg Wilhelm: «Genealogische und biographische Nachrichten über Lübeckische Familien aus älterer Zeit» (Lübeck 1859)^[198]. S. 70f: «Von Plönnies. / H e r m a n n [se tysk Wikipedia «Hermann Plönnies»^[199]; se også tysk Wikipedia «Ploennies (Adelsgeschlecht)»^[200]], aus Münster, 1522 Ratsherr, befehligte 1523, mit dem Bürgermeister Bomhauer [se tysk Wikipedia «Berend Bomhover»^[201]], die zur Einfetzung des Königs Gustav auf den Schwedischen Thron von Lübeck abgesandte Flotte, 1529 Bürgermeister, verließ 1531 die Stadt und begab sich zum Kaiser Carl V., der ihn zum Ritter erhob; gest. 1533 zu Münster. Er war verheirathet in erster Ehe mit Ida Greverade, des Hermann [s. 71:] Papenbroke Wittwe, und in zweiter Ehe mit Anna Witte, des Bürgermeisters Hinrich W. Tochter. / H i n r i c h, Hermann‘s Sohn zweiter Ehe, 1559 Ratsherr, 1572 Bürgermeister, gest. 17. Oct. 1580, war verheirathet mit Anna Kerkring, des Rathsherrn Hinrich K. Tochter. Sein Epitaphium befindet sich in der Marien-Kirche. / F r i e d r i c h, Hinrich‘s Enkel [og SØNN av Friedrich PLÖNNIES {ca. 1563 Lübeck-7. juli 1611 sst.}^[202] {~ 1. gang med Catharina Gruwels, som døde den 28. april 1598 i Lübeck og også hadde vært enke etter den ca. 1540 fødte Cord Wibbeking, en sønn av borgermester Paul WIBBEKING og Elisabeth v. Acheln: se nedenfor under det 1. NB} og 2. hustru Elisabeth v. Stiten {1570 Lübeck-10. juli 1624 sst.} - og altså var en helbror av Georg Plönnies, som ble gift med Catharina Störning: se Michael Kohlhaas: «Nachkommen von Hermann Marquard»^[203], s. 12, oppdatert den 21. okt. 2024], geboren 1607, 1652 Ratsherr, gest. 27. Sept. 1686, war verheirathet mit Anna Wedemhof, des Bürgermeisters Bernhard W. Tochter. Sein Epitaphium nebst Bildnitz befindet sich in der Marien-Kirche. / G o t t h a r d, Friedrich‘s Sohn, 20. Febr. 1703 Ratsherr, hatte sich durch den von ihm als Kriegs-Commissar am Feste der Waisenkinder verfügten Abschluß des Mühlenthores, obgleich der Obristlieutenant von Wickede erinnerte, daß das Thor an diesem Tage länger offen gelassen werde, bei dem Volke in einem Grade unbeliebt gemacht, daß die versammelte Menge ihm sein Haus spoliirte, und beim Rathe auf die sofortigte Entfetzung drang, welche auch, auf erneuertes Anfordern der Bürgerschaft, schon am 24. Juni 1703 erfolgte. Plönnies wurde dann Bischöfl. Lüb. Rath und starb 1726; er war verheirathet mit Dorothea von Wickede, des Alexander v. W. auf Ackerhof Tochter. Sein Vetter • T h o m a s, gest. 4. Apr. 1677 auf Penzin bei Bützow, war verheirathet mit Margaretha von Werle; derselbe unterzeichnete am 5. Juli 1672 für die Kaufleute-Compagnie das, unter Kaiserl. Vermittelung vereinbarte Staatsgrundgefetz von 1669.» S. 97f: «von Wetken. / J o a c h i m, des Bürgermeisters Hermann v. W. zu Hamburg und dessen Ehefrau Gesche Spreckelsen Sohn, kam 1580 nach Lübeck, und verheirathete sich mit Margaretha von Stiten, des Ratsherrn Franz v. St. Tochter, welche ihm die Güter Trenthorst und Wulmenau zubrachte. / F r a n z, Joachim’s älterer Sohn, verheirathete sich mit Margaretha Lüneburg, des Ratsherrn Hieronymus L. Tochter, welche ihm die Güter Niendorf und Reecke zubrachte. / H e r m a n n, Joachim’s jüngerer Sohn, war Eigenthümer der Güter Trenthorst, Wulmenau, Grinau und Ahrensfelde, und verheirathet mit Anna von Wickede, des Rathsh. Thomas v. W. Tochter. / T h o m a s, Hermann’s Sohn, auf Trenthorst, Wulmenau, Grinau, Ahrensfelde und Schenkenberg, erhielt 1678 vom Kaiser Leopold einen Adelsbrief, starb 1695, und war verheirathet in erster Ehe mit Catharina Gerdes, des Bürgermeisters Christoph G. Tochter [se tysk Wikipedia «Christoph Gerdes»^[204]], und in zweiter Ehe mit Abel Magdalena von Plessen aus dem Hause Barnekow, des August Friedrich v. Pl. auf Tressow, Köchelsdorf und Schadendorf Tochter. [Se FINN HOLBEKS nettside^[205] - besøkt den 3. april 2025 - med en for Holbek typisk utelatelse av datteren Abel Magdalena] / H e r m a n n, Thomas älterer Sohn erster Ehe, Königl. Dän. Lieutenant, gest. 1736, war verheirathet mit Catharina Margaretha Pircas, des Königl. Schwed. Obristlieutenants Jacob v. P. auf Goldberg im Amte Bukow Tochter. / [NB! S. 98:] D e t l e v • J o a c h i m, Thomas jüngerer Sohn zweiter Ehe, geb. 1669, gest. in Nov. 1724, Eigenthümer der Güter Trenthorst und Schenckenberg, war verheirathet in erster Ehe mit Helena v. Brömse, des Ratsherrn Albrecht v. B. Tochter [se tysk Wikipedia «Brömbsen (Familie)»^[206], hvor også ufullstendig stamtavle; se også Fehling:1925^[207]], in zweiter Ehe mit Gertrud von Stiten, des Ratsherrn Hartwig v. St. Tochter, und in dritter Ehe mit Anna Eleonore Amalie von Plessen.» Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under diplomatdatteren «Valborg (Lilli) Nancy Scheel (1911-86)» (~ med diplomaten Lauritz Grønvold [1881-1971]) et godt stykke ETTER det 4. NB - nemlig under drøftelse av mangelfull og/eller delvis villedende WETKEN-genealogi i litteraturen generelt. (Fortsettes!)

DITTMER:1859•••#NB 1: Den i hovedteksten omtalte Cord Wibbeking (ca. 1540-)^[208] var far til Jürgen Wibbeking (+ 1654), som i ekteskap med Anna Humbog ble far til Anna Wibbeking (begr. 1. juli 1648 i Lübeck), som ble gift den 10. mai 1647 i Lübeck med Gotthard Marquardt (1611 Lübeck-94 sst.), som ble ~ 2. gang den 17. nov. 1650 i Lübeck med Catharina Plönnies (mor: Catharina Störning!) og 3. gang i okt. 1660 i Lübeck med Maria Schlebusch, enke etter Martin Röver! For det første var denne G. MARQUARDT en yngre bror av dr. Johann Marquardt (1610-68), 1663 borgermester i Lübeck, som ble gift i 1637 med Anna Rosina Tank (Lübeck ca. 1619-etter 1685)! Hun var en datter av domprosten i Lübeck (etc.) dr. Otto TANCK og (~ 1618) Johanna Juliane Steuernagel (døpt den 10. aug. 1598 i Speyer og død den 18. juni 1669 i Lübeck): se atter en flott, kompakt nettside ved Michael Kohlhaas: «Ahnenreihe Dr. Otto Tanck»^[209], innledningsvis!! Og særlig interessant er det i nærværende sammenheng, at denne Gotthard MARQUARDT ikke bare var en helbror av dr. Johann Marquardt (1610-68), men også hadde 2 eldre halvsøstre, hvis mor var farens 1. hustru Ursula Dreiling^[210], nemlig 1) Dorothea Marquardt (ca. 1590 Lübeck-), som ble ble gift med Claus Focke (ca. 1575-), hvis datter, Anna Focke (ca. 1608 Stralsund-), ble gift med Ernestus Lueder (ca. 1598-1650 Stralsund), hvis sønn, Joachim Ernst Lueder (15. april 1628 Stralsund-1. jan. 1691 Reval/Tallinn), ble gift med Catharina v. Holle (2. mars 1632 Reval-24. jan. 1703 sst.), som var en datter av Cort v. HOLLE (mor: Anna Fock!) og Anna Hünerjeger Kunradstochter (mor: Anna Hessel): se HÜNERJÄGER/WITTE-genealogi i NB 2! her nedenfor snart. (Jfr. også tysk Wikipedia «Hermann Wetken»^[211]!!) Og 2) datteren Ursula Marquard(t) (ca. 1595 Riga-1665), som ble gift med Martin Wolf (Wulff) (1593 Riga-1. mars 1633 sst.), sønn av Heinrich WOLFF og Anna Fredriksdatter og altså en bror av bl.a. Henrik Wolff v. Wolffensköld (ca. 1590 -1659 Riga) (se genealogi «Wolffenskiöld», TABELL 1^[212]), som ble gift med Apollonia Rigemann (1597 Riga-1656): se RUNEBERG/ELGENSTIERNA «Friherrliga ätten von LÖWENSTERN»^[213] ; og se litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Dāboliņš:2017!

DITTMER:1859•••#NB 2: (Fortsettes.)

°°°Fehling^[214], Emil Ferdinand: «Lübeckische Ratslinie» (Lübeck 1925 [1926?])^[215]. (Se denne oppføring også i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel).) Forfatteren var frimurer: se hans biografi i tysk Wikipedia «Emil Ferdinand Fehling»^[216]. Dette nevnt som en mulig forklaring på visse merkelige fall i kvalitetsnivået i dette ellers med rette høyt verdsatte og ofte brukte oppslagsverk av genealogisk-historisk karakter, som det i praksis har blitt. Ja, se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi» under Zimmermann:1969, hovedteksten, óg en OPPSUMMERING av bedrøvelig dårlig/manglende FEHLING-genealogi i nærværende litteraturliste her nedenfor under Witzendorff:1952, det 1. NB! (Se dessuten litteraturlisten her nedenfor under Feismann:2001, det 1. NB.) Se forøvrig også tysk Wikipedia «Lübecker Ratslinie»^[217].)

°°°Feismann, Rafael Ehrhardt: «Familie und Memoria in der Stadt. Eine Fallstudie zu Lübeck im Spätmittelalter» (Göttingen, März 2001)^[218], doktorgradsavhandling. STAMTAVLER (våpen og segl): «Die Familie von Alen» (s. 480); «Die Familie Darsow» (s. 480); «Die Familie Geverdes» (s. 488); «Die Familie Segeberg» (s. 490); «Die Familie von Warendorf A» (s. 492); «Die Familie von Warendorf B» (s. 499); «Die Familie von Warendorf C» (s. 500). Se s. 482: Johann v. Alen (+ 1321) ~ NN Holt, hvis datter Gertrud v. Alen ~ Marquard von Coesfeld (+ 1342) og med ham mor til Adelheid og Marquard von Coesfeld! Jfr. litteraturlisten her nedenfor under Witzendorff:1952:, det 1. NB: «E. F. Fehling skriver i sin bok, «Lübeckische Ratslinie von den Anfängen der Stadt bis auf die Gegenwart»^[219], på s. 5 og 6 under «Die Ratslinie» - etter å ha opplyst i et forord, som er datert «Timmendorfer Strand Weinachten 1923», på s. 3: «Die Namen der Bürgermeister sind mit einem * versehen.» S. 5: «203. *Johann Moench … 1266-87» og lenger nede i samme spalte på samme side: «222. Volquin Sövenbrödere. 1271-79 / 224. Rabodo Sövenbrödere. 1271-80»; og s. 6: «274. * Bernhard v. Coesfeld 1298-1301 / 275. Volquin Söwenbrödere 1292-95»!! Og på s. 23 under «Anmerkungen»: «274. • B e r n h a r d • v o n • C o e s f e l d, Sohn des Marquard v. C. (215). Vor seiner Erwählung zum Ratsherrn weilte er in England. Bürgermeister 1299-1301. Verheiratet war er mit einer Tochter des Ratsherrn Johann Moench (203). Er wurde 1301 auf den Markte erstochen. Seine Wohnung war Breite Straße. 97. / 275. • V o l q u i n • S ö w e n b r ö d e r e, Sohn von Rabodo S. (223), wohnte Breite Straße 99/100.». Jfr her ovenfor - i «Maktens Genealogi»! - under Hennings:1967, s. 79: «…deren Sohn Elias Münter und dann dessen Tochter in die Familie Sovenbroder» osv.! Men VIKTIG: ISTEDENFOR å se denne tekst i «Maktens Genealogi», se den heller bearbeidet på en klarere måte i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) under Grundtvig:1872, altså under Joh. Grundtvig: «Meddelelser fra Rentekammerarchivet, indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte [!] Kilder, udgivne af Joh. Grundtvig.» 1872 Kjøbenhavn.^[220]! (Se også om historikeren GRUNDTVIG i dansk Wikipedia «Johan Grundtvig»^[221]!) Her er kap. «VII. Christian IVdes Hof- og Regeringspersonale 1596-1648», s. 123-207, av særlig interesse, spesielt s. 129, hvor det finnes en fortegnelse over kongens stallmestere: - bl.a. Eustacius v. Thümen: se ROSKILDEHISTORIE «Thumen»^[222] (JEVNFØR også GENi-nettsiden «Eustachius von Thümen zu Waltersdorf»^[223])! Og denne STALLMESTER finnes omtalt her nedenfor (i SCHEEL-litteraturlisten) - som også den senere stallmester Arent v. der Kuhla! - under Hopf:1866, så se gjerne dér! Hér skal i det følgende først og fremst trekkes frem «I. Dronning Dorotheas Regnskab for 1480» s. 1-11! S. 1: «Forfatteren er Enevold Sovenbroder [se norsk Wikipedia «Enwald Søvenbroder»^[224]; men se særlig denne tyske Wikipedia-artikkelen, hvor Enevold/Enwald Sövenbröder hevdes å ha vært en sønn av Benedikt von Ahlefeldt «auf Seegaart»^[225]!], Domprovst i Slesvig, kejserlig Notarius publicus i Holsten og Dronning Dorotheas Forretningsfører, samt efter al Sandsynlighed tillige den Ubenævnte, som i 1488 var paa Valg til Biskop i Slesvig, og som Dronningen under sit Ophold i Rom anbefalende til Paven, dog uden Held. Han forekommer i Aarene 1472–97 og havde indtil det sistnævnte Aar et Vicarie ved St. Nikolai Kirke i Kiel, bestaaende af Landsbyen Projensdorf. De Oplysninger, der haves om ham, findes saa godt som alle omhyggelig samlede i Danske Magazin I, 289–307.» S. 2: «Item 133 1/2 mrk. van Hinrick Schelen ratmanne tome Kyle van der stad lansten weghen.» S. 2f: «Item 50 mrk van Clawes Porsuelde, de my myn [s. 3:] gnedighe frowe [nådige frue] sande van Clawes van der Wisken wegen to Rendesborch.» Osv.! Her er samlet mye Sövenbroder-genealogi, ja, se også det 1. og - særlig - det 2. NB dér! Vel! Tilbake til FEHLING - som på s. 19 skriver: «203. • J o h a n n • M o e n c h (Moenk), Bürgermeister in den Jahren 1266, 63-74. Vertrat 1266 die Stadt in ihrem Streit mit den Grafen Gerhard von Holstein. Verhandelte 1273 Namens der Stadt in Travemünde mit den Grafen Gunzelin und Helmold von Schwerin. 1274 bei König Erich von Norwegen. — 1267 verkaufte er einen Teil des Gutes Israelsdorf. Wohnte Königstraße 32.» En datter av denne Johann Moench (Moenk), NN Moench, var ifølge Fehling gift med Bernhard Coesfeld (274) (+ 1301) (se nedenfor under det 1. NB), rådsherre, hvis datter, NN (= Hildegundis ifølge Per Anders Dencker og visstnok ~ 2x: se GENi-nettsiden «Hildegundis von Bockholt» født Coesfeld [ca. 1255 Lübeck-ca. 1299 sst.]^[226])! Hun ble gift med Sigfridus (Siegfried) von Bokholt/von Bockholt] (1251 Lübeck-23. okt. 1313 sst.) (se tysk Wikipedia «Siegfried von Bockholt (Ratsherr, 1256)»^[227]), som hadde 4 sønner: S. 18 (rød skrift og fete typer ved lokalhistoriewiki.no-skribenten): «Von ihnen wurde Gerhard Ratsherr (249), Heinrich Bischof von Lübeck, Johann Bischof von Schleswig»! Se også tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Lübeck»^[228]!!» - Her reiser det seg to VIKTIGE spørsmål: FOR DET FØSTE: Finnes det en genealogisk sammenheng mellom denne ovennevnte genealogi og stamfar Heino (Hein) Schele i Hamburgs stesønner, som kommer slik til uttrykk i byens Hamburgs arkiv: «Vollständiger Titel: Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele, für sich und seine unmündigen Brüder in Hamburg (Kläger). - Beklagter: Hermann Schele, Ratsherr, und Joachim Schele, Bürger zu Hamburg. - Streitgegenstand: Appellationis; Nachweis über die Vormundschaft und Bevollmächtigung sowie Kautionsleistung und Verzicht auf die "Appellation in das Buch" (= Stadtrecht) in einem Streit unter den Erben und Nachkommen aus der ersten Ehe der Metke Monnick mit Heinrich Monnick und aus der zweiten Ehe mit dem Kaufmann Hein Schele»^[229] ? (Se også mere utdypende om dette ytterst viktige dokument her ovenfor i nærværende litteraturliste under Buek:1840!) Og: FOR DET ANDRE: (Fortsettes!)

FEISMANN:2001•••#NB 1: Av særlig betydning for nærværende sammenheng kan trekkes frem fra Fehling:1925^[230], altså Emil Ferdinand Fehling: «Lübeckische Ratslinie» (Lübeck 1925 [1926?])^[231]: # 108 Johann v. Bremen (Monich) Ratsherr 1220 (= *; Bürgermeister = °); # 109 Bernh. v. Coesfeld *1220; # 131 Gerhard v. Bremen *1229; # 191 Johann v. Bremen *1256-66; # 203 Johann Moench *1266-87; # 215 Marquard v. Coesfeld *1263-92; # 222 Volquin Sövenbrödere *1271-79; # 223 Rabodo Sövenbrödere *1271-80; # 256 Gerhard v. Bremen *1286-1309; # 274 Bernhard v. Coesfeld °1298-1301; # 275 Volquin Söwenbrödere *1292-95; # 311 Johann v. Coesfeld *1310-24; Marquard v. Coesfeld der Ältere °1325-42; # 329 Marquard v. Coesfeld der Jüngere *1330-50; # 370 Bernhard Coesfeld *1351-67; # 455 Joh. Growe °1408-16; # 511 Johann Lüneburg *° 1428-61, som innledningsvis (på s. 9) IKKE fremheves ved en stjerne (*) som borgermester av Fehling, om enn han senere kaller «problembarnet» Johann Lüneburg for Ratsherr fra 1428 og fra 1442 Bürgermeister! Se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)»^[232] under «Leben», hvor det bl.a. står skrevet: «1439 wurde ihm von Albrecht II. der Drachenorden verliehen [med 2 særlig viktige fotnoter/anmerkninger tilknyttet, om Albrecht II - og om DRAGEORDENEN].» Se nærværende litteraturliste her nedenfor under UrkundenbuchLübeck:1882!

°°°Gether, Knud: «Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge • Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie», Bd. I (1986-87)^[233] (ofte bare kalt GETHER I). Og «Register» (med noen av - men langt ifra alle! - tavlene): se SLÆGTSBIBLIOTEK^[234]! - Bind I, s. 402-4 om Carsten Beyer d. Ældre født 1574 i Haderslev: se avslutningsvis (!); s. 406f: «... Hinrich von Mehrfeldt’s svigerfader [Rickert Clawsen] fik ‘Dohm’ i 1582 og skøde på huset i 1595; efter dennes død, 28. maj 1603, lod von Mehrfeldt husene sammenbygge til et tværhus. I 1678 blev det, af arvingerne efter de åndssvage Mehrfeldt børn» solgt til enkefru Hausmann født PAPE! - To friske døtre var gift: Catharina v. Mehrfeldt med Cosmus Vake, hestehandler i Flensborg, og Ingeborg v. Mehrfeldt med Andreas Schröder, som døde i 1638, sønn av Marcus SCHRÖDER og Metta Feddersen og altså en bror av bl.a. Anna Schröder, som ble gift med Martin von der Meden (se DBL^[235]; se også HOLBEK^[236]), født 1576 i Stade, som fra 4. mai 1604 til 2. mai 1608 var sekretær i Tyske Kancelli, før han ble ansatt som hoffråd hos enkedronning Sophie på Nykøbing slott på Falster. Gether:1986, s. 427: «Som kansler ansattes 1603, efter Wilhold Sibrand’s død, Erasmus Reutz, der, når han ikke opholdt sig hos dronningen, skulle bo i Rostock, og desuden gerne måtte være advokat for ‘andre herrer og godtfolk’. Da han således ikke altid var tilstede i Nykøbing, skulle von der Meden trofast og flittigt holde opsyn med enkedronningens kancelli. I efteråret 1619 fik Daniel Faber bestalling som kansler hos enkedronningen i Nykøbing (se Anna Nickelsdatter Lundt..., med hvem han blev gift), og omtrent på samme tid blev Niclas eller Nicolaus Hansen Lundt, der var gift med Margaretha Mechlenburg...fra Flensborg og [var] svigerfader til Daniel Faber, byens borgmester». - Og altså: I 1678 ble omtalte hus «solgt til enken efter en segebergsk embedsmann [se Hausmann (utdypende artikkel)], Margarethe Papen, der var moder til general-feltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve, greve af Laurvig, og som i 1683 af kongen blev adlet med titlen baronesse af Løvendahl. / Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) ægtede efter sin første hustru, Marie Grubbe’s død, grevinde Antoinette af Oldenborg [Aldenburg] og blev derigennem stamfader til slægten Danneskiold-Laurvigen. / Det nordre hus, der omtales i von Mehrfeldt’s testamente, ejedes i 1436 af Hermen Schröder, i 1508 også af en Hermen Schröder, antagelig en efterkommer, i 1518 og 1521 af Peter Becker, i 1538 af Diderich Kemener eller van Deventer, og derefter af dennes svigersøn, Balthasar Lorch (Lorck); datteren, Catharina Lorck, gift med borgmester Gerdt von Oesede, modtog 1598, efter at være blevet enke, i forståelse med samtlige medarvinger, skødet på sin faders hus. Hendes søn, dr. jur. Theodorus von Oesede, arvede derefter ejendommen efter sin moder. / I 1672 købte rådmand Heinrich Stricker huset af arvingerne efter de åndssvage Mehrfeldt børn, og efter hans død 9. marts 1673 beboedes det af hans enke, Lucia Beyer (A. 179), indtil hun døde 1681. Hun var barnebarn af gehejmeråd, kammerherre og kammersekretær hos hertug Hans den Ældre i Haderslev 1545-80, Georg (Jürgen) Beyer (+ 1587) (se Tavle E), og Magdalena Rickerts (A. 58), og oldebarn af borgmester i Flensborg 1544-46, Carsten Rickertsen den Ældre (A. 32) og Marine Frese...». Og viktig: Lucia Beyers FORELDRE var Carsten Beyer den Ældre^[237] og dennes annen hustru, Lucia Sylms (Selmer), som begge omtales ovenfor under kommentaren til BUEKS bok om de hamburgske borgermestre, nemlig i forbindelse med, at Carsten Beyers 1. hustru var en datter av rådsherren i Hamburg, Eberhard Esich (+ 1616), og dennes 1. hustru, Anna Elmenhorst. - I tillegg til de to døtre av Eberhard Esich og Anna Elmenhorst, fru Beyer og fru Münden, som hadde vært forlovet med Gert v. Mehrfeldt, kan også nevnes en tredje datter, Margarethe Esich (1578-1640), som i 1598 ble gift med Caspar ANCKELMANN: se litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Lenthe:1976! - •••#NB: I likhet med GENi-nettsiden «Carsten Beyer» (se lenken her ovenfor; - siden er typisk nok ved en anonym eller «Private» bruker - nevner heller ikke Finn Holbek Carsten BEYERS 1. hustru NN Esig: se HOLBEK^[238]! Kanskje det aller beste stedet for å få kildebelagt underretning om slekten Beyer, er Knud Gethers fremragende avhandling. Men Holbek vil tydeligvis IKKE forholde seg til Gethers opplysninger, nei, han viser istedenfor til en oversiktstavle «O-99» på s. 453, det éneste sted, hvor borgermester Beyer nevnes i den forøvrig eminente avhandling til Carl Langholz av 1989: «Anetavler for berømte danskere • 1. samling: Digtere og forfattere». Men i denne tavle finnes altså nevnt: «Carsten Beyer (1574-1644) Borgermester i Flensborg», og til dette sted henviser så Finn Holbek (se «Kilder») - men fortier samtidig, at det videre står om borgermesteren «g. 2 [altså 2. gang!] Lucia Sylms (1576-1628)»! Det er jo en merkelig - eller mangelfull - måte å bruke sine kilder på! Men som Knud Gether skriver, denne mann som kjenner sine kilder og bruker disse, nemlig på s. 402f: «A. 117) CARSTEN BEYER den Ældre. Søn af Georg (Jürgen) Beyer og dennes anden hustru, Magdalena Rickerts eller Carstens (A. 58) (se Tavle E.). Født i Haderslev 10 juni 1574 og foretog, efter endt købmandsuddannelse i Hamborg, en rejse til Amsterdam, der i slutningen af 1500-tallet var verdenshandelens centrum. / Efter sin hjemkomst ægtede han 29. juli 1599 [!] N. N. Esig, datter af rådmand i Hamborg, Eberhard Esig og Anna Elmenhorst, og yngre søster til Anna Esig, der var trolovet med Gert von Mehrfeldt hvis første hustru var Ingeborg Rickerts eller Clawses (A. 63); han døde 24. september s.å., hvorefter hun forblev ugift indtil hun, 9 år senere, den 10. juli 1608, ægtede Berend Münden den Yngre (B. 79), der var borgmester i Slesvig og søn af rådmand smst. 1583, Bernhard Münden den Ældre (epitafium i Slesvig domkirke) og Dorothea Anders (B. 37), hvis forældre var borgmester i Tønder 1570-78, Karsten Andersen (se Tavle II.) og dennes anden hustru, Elsabe N. N.; hans første hustru, Agneta Froddens (B. 11) fra stamgodset Toftum i Viding herred, Tønder amt, var en yngre søster til Claus Frese’s hustru, Cathrine Froddens (B. 7). / Carsten Beyer’s første hustru må være død kirt efter deres bryllup, for allerede 1601 giftede han sig med Lucia Sylms (Selmer), der var født ca. 1576 som datter af Købmand og ‘Oberalter’ i Hamborg, Otto Sylms og Gertrud von Bergen. / 7. Februar 1603 blev han, 29 år gammel, valgt til deputeret borger i Flensborg, og 1611 til hospitalforstander smst., 24. januar 1613 til rådmand, og 5. maj s.å. indsat som borgermester i St. Marie sogn. Som sådan måtte han gå i landflyktighed to gange som følge av de fremmede troppers hærgen og plyndring; det var især i det 17. [s. 403:] århundrede tre krige: Kejserkrigen (1625-29), Torstenssonfejden (1643-45) og Karl Gustav-krigene (1657-60), og i der 18. århundrede, den Store Nordiske Krig (1699-1720), at Flensborg kom ud for så store prøvelser.» Se forøvrig Carsten Beyer, borgermester # 15 i Aage Bonde og Johan Hvidtfeldt: «Personalhistoriske oplysninger om Borgmestre, rådmænd, byfogeder og byskrivere i Flensborg 1550-1848»^[239] (1961)! - Denne litteraturhenvisning er også gjengitt - lett revidert, men med langt flere lenker flettet inn i teksten! - i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) - og dér også med et tillegg om GETHERS omtale av de SCHELE i KIEL!

°°°Giessing, Christopher: «Nye Samling af Danske-, Norske-, og Islandske Jubel-Lærere: med hosføyede Slægt-Registere og Stam-Tavler» I-III, 1779-86, hvor det 26. kap. i bind II. 2, s. 235-, handler om prost og sogneprest Hans Spend og dennes slekt, stadig (!) den mest pålitelige og informative fremstilling av presten Christen Nielsen Spend og hans nærmeste familie. Om Hans SPENDS bror, mag. Christen NIELSEN SPEND, vet Giessing allerede i en første note a) på side 235 å opplyse: «Af denne Mag. Spend skal den Churfyrstelige Sachsiske [!] Envoye ved vores Danske Hof, hr. Spener eller Spender, have sin Oprindelse. See Zwergii Siel. Clerisie p. 824.»^[240]; - her er gjengitt hele Giessings kap. om den adelige prestefamilie Spend! Et nyttig hjelpemiddel og/eller utfyllende opplysninger under lesning av denne Spend-genealogi finnes på Wiberg på nett:^[241]! (Hele verket til GIESSING finnes nå utlagt på nettet på «Claus Rønlevs bibliotek»^[242]! Men «Anden Deels andet Bind» av 1783 [se/klikk på lenken til «Anden Deel»] begynner først på NETTSIDE 385 av 775 slike sider, og selve Spend-artikkelen begynner på nettside 633 [= bokside 235! [2. del bind II begynner jo med ny paginering.] Forøvrig finnes «Genealogia LEMMING» - en oversiktlig TAVLE - på nettside «377 av 775»!) - Denne Giessing-informasjon finnes også gjengitt i litteraturlisten til artikkelen Krag på Jylland (slekt) under Skeel:1871, det 2. NB. Og i litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel)!

°°°Gløersen, Andreas Tanberg: «Slægten Meidell i Norge og Danmark med nærstående Linier hvorunder særskilte Meddelelser om Slægterne Barclay de Tolly og de Rochlenge» (Cha. 1900)^[243]. Se også «Slekten Meidell • Flesjelinjen» under Meidell:1942!

• °°°Hagedorn, høygradsfrimurer og arkivar Hans: se under Lappenberg, Johann Martin!

°°°Hennings, Johann: «Hinrich van Kampen. Vater und Sohn.»^[244] In: Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, 30. Band, Seite 180ff. (= nettside «207 av 459»ff.) Hrsg.: Georg Fink. Lübeck: Verlag H.G. Rathgens 1940. S. 181: «Hinrich van Kampen [se tysk Wikipedia «Heinrich von Kampen»^[245]starb nach Theodor Hach entweder Ende 1521 oder Anfang 1522. … Anzunehmen ist, daß er erst zur Heirat schritt, als er seinen festen Wohnsitz in Lubeck nahm. Das in jener Zeit fast ausnahmslos eingehaltene Heiratsalter war das 30. Da ihm sein erster und einziger Nachkomme, sein Sohn Hinrich, 1511 geboren wurde, wird der Vater zwischen 1478 und 1481 geboren sein, also nur ein Alter von 41 bis 43 Jahren erreicht haben. Ob seine Frau Dorothye eine Lübeckerin war oder auswärts geboren wurde, entzieht sich der Kenntnis.» Nederst på s. 183 avsluttes den korte artikkel med disse ord: «Mit Hinrich van Kampen, des Lübecker Rates Hauptmann und Richtevogt in Mölln, starb sein Geschlecht in der männlichen Linie aus. Van Kampensches Blut lebt aber noch heute fort in den Nachkommen des Protonotars Rudolph Faust und seiner Frau Lucia Reiche, der Urenkelin des Glockengießers Hinrich van Kampen.» Se litteraturlisten her ovenfor under Burmeister:1978, det 1. NB! Se dessuten disse «tysk-nederlandske» DANSKE ANER^[246]!! Hvor det OGSÅ dreier seg om en von Kampen óg en Reiche! Tilfeldigvis? Altså: Den ca. 1520 fødte Heinrich von KAMPENS datter Ursula von Kampen (ca. 1550) ble gift med Joachim Reiche (ca. 1550-), hvis datter, Elisabeth Reiche (ca. 1580-), ble gift med Heinrich von Hatten (ca. 1580-), hvis sønn, Christian von Hatten (25. feb. 1609-), ble gift med Anna Regina Schönbach, «f. 25 maj 1624, Haderslev Amt. (Som medlem af Danskeaner får du mere detaljeret info.)» Datter av Johann Schönbach (ca. 1590-) og Regina Finkelthaus (ca. 1590-). Men mere interessant - m.h.t. nærværende genealogi - er sannsynligvis (ja, uansett) nettsiden KAROLINEVEJ «Paul Faust»^[247], for denne Paul FAUST ble i ekteskap med Ursula Reich far til Anna Faust, som ble gift med Marcus Kohlblatt (+ 25. juni 1669 i Kiel), hvis døtre var LUCIA Kohlblatt (14. okt. 1634 Kiel-1664) (~ 1. gang med Christoph Hennings og ~ 2. gang med Heinrich Rudolph Redecker) og Anna Faust, som også ble født i Kiel. Så jevnfør først og fremst FAUST-genealogi i litteraturlisten til Rosenkrantz (utdypende artikkel) under Thaulow:1925, særlig hovedteksten, men også det 1. NB, TILLEGG! Gjerne på bakgrunn av følgende innholdsrike samling av dokumenter på BREJL.DK «Kolding»^[248] med mange opplysninger om bl.a. Joachim Scheel, gartner på Koldinghus, og borgermester i Kolding Rudoph Faust^[249], som sto fadder for en av SCHEELS døtre: se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen.

°°°Heuser, Peter Arnold: «Die Rostocker Theologen Quistorph des 17. und 18. Jahrhundert im Spiegel ihrer Familienbibel ••• Kommentierte Edition einer Quelle zur Memorialkultur einer lutherischen ‘Universitätsfamilie’ der Frühen Neuzeit» (Rostock 2021)^[250]! (Se denne litteraturhenvisning kommentert i litteraturlistene til Scheel (utdypende artikkel) óg Løwencron (Piper)!) Se også forfatterens hjemmeside^[251]!

°°°Hjort^[252], Oberstløitnant Otto [Christian]: «STAMTAVLE over en norsk Familie Hjort med uddrag af andre norske og danske Slægter samt Undersøgelser om det Hjortske Segl» (Kra. 1912)^[253]!!

°°°Hodenberg, Wilhelm von: «Calenberger Urkundenbuch» (og annet) (1855/18XX): se tysk Wikipedia «Wilhelm von Hodenberg»^[254] under «Werke»! (Fortsettes.) Se OSTFRIESLAND/RIPPERDA/SCHELE-genealogi^[255]! (Fortsettes.)

°°°Holstein, Poul (von): «Moltke», i: Danmarks Adels Aarbog 1991-93, s. 523-909, særlig s. 708-710 og 682-686. (Se FINN HOLBEKS nettsider «Moltke»^[256].)

°°°Höjer^[257], Torvald T:son: «CARL XIV JOHAN • Kronprinstiden» (P. A. Nordstedt & Söners förlag, Stockholm 1943)^[258]. Se anmeldelse - også av dette 2. bindet - av hele 3-bindsverket om denne 1. svensk-norske konge Carl Johan av huset Bernadotte i SAMTIDEN^[259]. Det innlånte eksemplar av denne bok fra «NB Rena Depotbibliotek» har tilhørt Halvdan Koht, hvis håndskrevne signatur «Halvdan Koht» med strek under finnes på den 1. smuss-siden. At den store frimurervenn og såkalte marxisiske historiker KOHT samt i 1943 avsatte utenriksminister har vært i besittelse av denne bok, er slett ikke overraskende. Og at disse 3 bindene ikke allerede ligger ute på nettet i sin helhet, skyldes forfatterens død den 6. januar 1962: at det siden denne dag ikke har gått de 70 lovfestede år før BOKRETTIGHETENE har utløpt, hvilket først vil skje den 6. januar 2032! Da vil det også straks bli åpenbart for alle og enhver - på den enkleste måte: gjennom det hurtige, elektroniske nettverks lett tilgjengelige tilstedeværelse - at frimurere - selvfølgelig! - hár deltatt på avgjørende politisk måte i spillet om Norge og innlemmelsen i den svensk-norske UNION under den strategisk tenkende franskmann og kronprins, så konge, Carl Johan Bernadotte. De følgende sitater vil derfor være siktet ut på gullvekt: - S. 4: «I den svenska officerskåren, särskilt bland de yngre, och likaså i vissa akademiska kretsar funnos åtskilliga, som menade, att endast en av Napoleons ärehöljda fältherrar vore rätte mannen att återupprätta Sverige, taga revansch på arvfienden, återerövra Finland och bereda riket en trygg ställning för framtiden. Den blivande «kungamakaren», den unge löjtnanten vid Upplands regemente, friherre Carl Otto Mörner, var en av dem, som hyste denna åsikt, och redan två år tidigare hade han yttrat, att här ej kunde bliva bra, förran en fransk marskalk komme hit.» Se svensk Wikipedia «Carl Otto Mörner»^[260], hvor det bl.a. finnes ref./lenke til den svenske Wikipedia-biografi over den svenske «frimurerkonge» Carl XIII! (Fortsettes!)

°°°Jesse, Wilhelm: «Gescichte der Stadt Schwerin, von den ersten Anfängen bis zur Gegenwart» (1920)^[261].

°°°Lappenberg^[262], Johann Martin: «Hamburgische Chroniken in niedersächsischer Sprache» (Hbg. 1861)^[263] på s. (kommer)!

°°°Lappenberg, Johann Martin: «Hamburgisches Urkundenbuch» (Hbg. 1842)^[264]. •••#NB: Se også statsarkivarene Hans Nirrnheim (1865-1945)/Anton Hagedorn (Lübeck 1856-29. mai 1932 Hbg.): «Hamburgisches Urkundenbuch • Zweiter Band 1301–1336» (Hbg. 1939)^[265], om hvilken sistnevnte utgiver (NIRRNHEIMS etterfølger som Hamburg-arkivar) det heter i den tyske Wikipedia-biografi over A. HAGEDORN (lenke til denne finnes i tysk Wikipedia «Hans Nirrnheim»^[266]): «Er wurde im Jahre 1880 in den Freimaurerbund als Mitglied der Lübecker Freimaurerloge zur Weltkogel aufgenommen und war von 1918 bis 1927 Großneister der Großen Loge von Hamburg.» (Jfr. FEHLINGS frimureri!) - Det siteres heretter enten fra Hbg. 1842 eller fra Hbg. 1939^[267], hvor det altså skjelnes mellom de forskjellige utgivere på denne måten: ved publiseringsår. Dessuten finnes også et 3. bind, REGISTER^[268] ved NIRRNHEIM av 1953! For sitater herfra vises det - i det følgende! - til Hbg. 1953).

°°°Meidell, Arne: «Slekten Meidell • Flesjelinjen» (1942)^[269]. Se også MEIDELL-genealogi under Gløersen:1900.

°°°Möhlmann, Gerd: «Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert» (1975)^[270], s. 14: stamtavle «Burenius»; s. 55-60: stamtavle «Hein»; s. 112: stamtavle «v.d. Lippe»; s. 113: stamtavle «Lüschow» - etc.!

°°°Mørkvig, Svend Aage: «MECHLENBURG - Patricierslægt gennem 500 år • Genealogisk-historisk beretning» (Printed in Denmark 1986)^[271].

°°°Nielsen^[272], dr. phil., arkivar O.: «Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse. Udgivne ved Kjøbenhavns Magistrats Omsorg i Anledning af Stiftelsens 200aarige Bestaaen d. 27. December 1875» (Kbh. 1875)^[273]. Ved siden av Giessings fremstilling den beste skildring av mag. Christen Nielsen Spends nærmeste familie som er skrevet. – Side 1f: «Der er efter hendes Samtids Uddøen efterhaanden blevet et Fornemhedens Præg utbredt over hendes Navn, der 70 Aar efter hendes Død kulminerede i Hofmans: ‘Abel Kathrine von der Wisch, Hovmesterinde hos Dronning Sofie Amalie, Enke efter Hans Hansen von der Osten’. [Note 1: «Hofman: Portraits historiques VI, 90».] Men Samtiden kjendte hende kun som ‘ærlige dyderige og velfornemme Matrone’ [note 2: «T. A. Becker: Historisk Museum, S. 98] eller ‘Abel Kathrine Hans Hansens‘, som hun ogsaa selv underskrev sig, eller ‘Proviantskriverens Kvinde Abel Kathrine’, som Leonora Kristine kaldte hende [note 3: «Jammersmindet, S. 97. Jammersmindets Udgiver S. B. Smith har i Anmærkningerne til dette Skrift oplyst hendes rette Stilling»]. / Da vi kjende lidt [altså: lite] til hendes Slægt, maa vi henvende vor opmærksomhed paa nogle af dens Medlemmer for paa den Maade at søge Oplysning om hendes Herkomst. Det siges at hendes Broder var Bendix Mesen eller Mese (Resen kalder ham Meisen), kgl. Proviantskriver og derefter befordret til Raadmand i Kjøbenhavn d. 20de Dec. 1680, i hvilken Stilling han døde den 3. Juni 1688. Hans Sønnedatter Abel Kathrine Mesing døde 1745 som Enke efter Landfoged i Bredsted Georg Grund og efterlignede sin Grandtante i Gavmildhet mot milde Stiftelser. Som den ældre Abel Kathrines Søster nævnes Margrete Elisabet (i hendes Testamente kaldet Margrete Lisgen), gift med Mag. Kristen Nielsen Spend, der 1663 blev Kapellan ved Holmens Kirke og 1679 døde som Præst i Vordingborg. Giessing tildeler hende Stamnavnet Meese eller Møese. Hendes ene Datter Hedevig blev Abel Kathrines Universalarving, en Datter var opnævnt efter denne og betænktes i hendes Testamente fremfor sine andre Søskende; en anden Datter var gift med Mag. Ludvig Pontoppidan og derved Moder til Prokansler Erik Pontoppidan, der oftere omtaler Abel Kathrine, kalder hende sin Mormoders Søster og giver hende Stamnavnet Mesing. [Note 2: «Orig. Hafn, S. 297. Annales Ecclesiæ, IV, 580. Om Familien Spend se Giessings Jubellærere II, 2, S. 238-40.»] / … Nu er [s. 3:] der tilmed tilstrækkeligt Bevis for, at ovennævnte hendes Søskende, i alle Fald Bendix Mesen, var hendes Søskendebørn, saa det er sikkert at Pontoppidan har taget Fejl og at hun ikke har haft Stamnavnet Mesen. Bendix Mesens og Klavs Sohns Mødre levede endnu ved Abel Kathrines Død og var hendes Mostre. [Note 1: «Dette ses af Nic. Bryggemans Skrivelse, der ligger ved Sæl. Indlæg til kgl. Res. 29. Marts 1677.»] Naar hun i Gravskriften kaldes Wulfsdatter von der Wisch, har vi hendes Faders Navn… / …Hendes Moder var en Mule, hvilket ses af at Margrete Mule, salig Ulrik Meses, kalder hende sin Søsterdatter. [Note 4: «T. A. Becker; Hist. Museum S. 98. Ulrik Mese er altsaa Navnet paa Bendix Meses Fader og Margrete Mule er hans Moder.»] Endvidere nævnes i hendes Testamente Klavs Sohn som hendes Frænde og paa dennes Broder Johan Sohns Gaard, hvorom senere, døde Anna Mule 1687 i en Alder af 83 Aar ; hun maa være deres Moder og naar hun siges at have været gift med Johan Sohn, saa maa deres Fader have heddet saa ; det er sikkert at Klavs og Johan Sohn var Abel Kathrines Fætre paa mødrene Side og Anna Mule altsaa hendes Moster. Denne Familie Mule staar næppe i Forbindelse med den fra Odense stammende Æt af samme Navn… / [S. 4:] Ifølge Moller tog Dronning Sofie Amalie Abel Kathrine som Kammerjomfru med ind fra Luneborg 1643; hun har da kun været 16 Aar…15. Juli 1655 havde hun som omtalt Bryllup med Proviantskriver H a n s H a n s e n. Denne Mand havde ved sin Død tjent Kongen i 38 Aar og var født 1617 i Holsten (Slesvig?). 18. Jan. 1645 blev han Kjøkkenskriver ved Rosenborg, 1646 Foged i Kongens Have, hvor han 1650 afløstes af Hans Rostgaard. Han er da formodentlig bleven Amtsforvalter ved de kgl. Godser paa Laaland og Falster, i hvilken Stilling han forblev til sin Død. 24. Juli 1654 blev han Proviantskriver ‘for Kjøbenhavns Slot’ (paa Proviantgaarden); desuden var han Spisemester paa Holmen…Han har ogsaa efter [Vibeke Kruses sønn] Ulrik Kristian Gyldenløves Død kjøbt Trellerup og Østergaard, ligesom hans Enke efter hans Død [s. 5:] kjøbte Ulriksholm, alle i Bjerge Herred i Fyn. [S. 6:] Den indflydelse Abel Kathrine har haft ved Hoffet vil maaske blive bekjendt, naar Frederik III.’s Historie engang oplyses [!!] fra Grunden; at hun har kunnet virke for sine egne, fremgaar formentlig af, at saa mange af hendes og hendes Mands Slægtninge var ansatte ved Hoffet. Hans Hansens Svoger Hans Olufsen var Kjøkkenskriver 1659 og senere; hendes Fætter Klavs Sohn blev 12. Febr. 1666 Kjøkkenskriver, dennes Broder Johan Sohn 28. Novbr. 1667 Kopist ved Tysk Kancelli og nævnes 1669 som Kornskriver paa Proviantgaarden; hendes Fætter Bendix Mesen blev Proviantskriver efter hendes Mand. Hendes Fætter [!!] og senere Plejedatterens Mand Nicolaus Bryggemann var kgl. Raad og Amtsforvalter i Glückstad. Efter hendes Død blev denne sidste og hans Broder [Ditlev Lorentz Brügmann, sønner av Peter Eberhard BRÜGMANN og Drude v. der Lieth og sønnesønner av Johan «Bruch» og Cathrine MÜLLER!] adlede 1680. / Abel Kathrines Ægteskab var barnløst. Derfor tog Ægteparret i Huset hendes Frænde Hedevig Spend, der antog Navnet Hansen og bestemtes til deres Universalarving. Hun ægtede efter Abel Kathrines Død ovennævnte Nicolaus Bryggemann [enkemann etter Gesilla Hausmann: se Hausmann (utdypende artikkel)], hos hvis slægt Ulriksholm længe forblev.» – Her nevnes altså VIBEKE KRUSE, eller altså: hennes sønn Gyldenløve til Ulriksholm. Disse to vil bli omtalt nærmere i den kommende Spend-artikkel. Også en annen potensiell nøkkelperson i den spendske genealogi vil da bli nøye gransket – i sammenheng med søstrene «Mule» – nemlig rentemester Heinrich MÜLLER! Det er nok ingen tilfeldighet, at MÜLLERS fullmektig i Trondheim i januar 1667 var Bendix Mese. (Ellers var også Mese stiftsskriver og rådmann i Vordingborg, altså før han ble rådmann i Kbh. i 1680, og det var i Vordingborg at han — atter som rådmann – døde den 3. juni 1688. – Johan Jørgensen: «Rentemester Henrik Müller» [Kbh. 1966], s. 176: «Under disse forhold skrev Müller 19. januar [1667] til Herman Gaarman…Ligeledes skulde de penge, som hofmarskallen Christoffer Sehested fik, så snart Jørgen Bjelkes første termin var betalt, strax etter marskallens assignation erlægges i Trondhjem til Müllers fuldmægtig Bendix Mese.» Her finnes også en note 11: «Både Claus Sohn og Bendix Mese hørte som fætre til dronningens fortrolige, legatstifteren Abel Catrine, til den kreds af hoffunktionærer og embedsmænd, hvis mest fremtrædende skikkelse var Abel Catrines husbond Hans Hansen Osten, der var dronningens inspektør over Lolland og Falster jfr. Hist. Medd. om København, Årbog 1963 s. 49 ff.») – Side 8f: «Af Østergaard og Trellerup, som Hedevig Hansen skulde have, skulde aarlig utredes 30 Rd. til Uddeling mellem 2 elendige syge sengeliggende, til hvem Hed[e]vig Hansen skulde bygge et Hus ved Kirken… / … Hans Hansens Søster Inger Hans Olufsens [note 1: «Blev gift med Hans Olufsen 1657, Søndag mellem Jul og Nyaar. (Holmens Kirkebog). Hun ejede 1676 Lellinge Hovedgaard.»] to Sønner skulde hver have 1000 Rd. og hans Broder Peter Hansens Børn tilsammen 1000 Rd. foruden Vilsted, som hun tidligere havde givet dem…Til hendes Tyende og andre Slægtninge skulde i Konvolutter henlægges Penge og Anvisninger. Blandt disse nævnes særlig hendes Slægtninge Margrete Lisgen (Mag. Kristen Spends Enke), Klavs Sohn og Bendix Mesen, hvis Børn hver skulde have 1000 Rd. og Margrete Lisgen tillige Renten af 1000 Rd., der efter hendes Død skulde tilfalde hendes Datter Abel Kathrine foruden de 1000 hun ellers skulde have, ligesom Sønnen (Frederik Spend, der døde som Ejer af Højersbyttel ved Hamburg) 400 Rd. til sine Studiers Fortsættelse. Mellemregningerne mellem Hans Hansen og Bendix Mesen eftergaves den sidste…Alt det Øvrige skulde tilfalde Plejedatteren. / Dette Testamente er underskrevet 27. Dec. 1675, men der var meget at ordne med Hensyn til hvad hver skulde have. Under sin Syslen hermed døde Abel Kathrine 1. Jan. 1676.» På s. 30-39 gjengis «Abel Kathrines Testamente» på tysk, slik det er skrevet med hennes egen hånd, fx. s. 35: «…dass von meinen bludtsfreunden • M a r g r e t e • L i e s s g e n, C l a u s s • S o h n und B e n e d i x • M e e s s e n…», hvilket viser, at HUN SELV skriver Meessen (også Meesse), ikke «Mesing». Kølstrup sogn ligger i Bjerge herred og tilhørte den gang Nyborg amt; også Mesinge (!) sogn ligger i Bjerge herred, men tilhørte den gang Odensegård amt. Når prokansler Erik Pontoppidan gir Abel Kathrine «Stamnavnet Mesing» er dette enten en misforståelse, at hun skulle være fra Mesinge sogn (?) ikke langt unna Ulriksholm osv., eller en bevisst villedende navnsetting; riktig er dette navn neppe – legger man vekt på Abel Kathrines egen måte å skrive navnet til Bendix på. Forhenværende president i Kbh., historikeren Peder Hansen Resen (1625-88) (se norsk Wikipedia «Peder Hansen Resen»^[274]), sønn og sønnesønn av bisper og i 1655 gift med Anna Heinsdatter Meier (1625 Itzehoe-89), hadde inngående kjennskap til Abel Kathrines testamente, ja (s. 11:), «hvis afgangne Præsident Peder Resens Nidkhærhed for de fattige ikke havde været, thi han formaaede saa meget hos højlovlige Enkedronning Sofia Amalie, at han bekom en Udskrift af Testamentet», ville de ideelle intensjoner neppe ha kunnet blitt virkeliggjort, eller m.a.o.: Nicolaus Brügmanns andel av arven ville ha blitt FOR stor, denne vidt bereiste og kunnskapsrike mann kalte altså, som ovenfor nevnt, Bendix Mese for B. MEISEN. •••#NB: Hele denne nærværende kommentar med sitater bør sammenholdes med litteraturlisten til Hausmann (utdypende artikkel) under Klein:1923, hvor sitater fra og kommentarer til Kleins «Vordingborg Købstads Historie» tydeliggjør, at HERTUG ULRIK prins av Danmark må være den sannsynlige barnefaren - med NN Mule - til Marg. Elisabeth (Lisgen), som ble gift med sognepresten i Vordingborg Christen Nielsen Spend!Se forøvrig i litteraturlisten til artikkelen Krag på Jylland (slekt) under Ferslew:1927, det 3. NB, om forbindelsen til HUMBLE/HOLM/ROSENBERG-genealogi og (!) gullsmeden Anders «Jensen» Scheel (o. 1641-1725) (~ Ingeborg Maschwedel), hvis sønn, Hans Andersen Scheel ble gift senest i 1714 med Else Christence Hincheldy (o. 1693-1767), skilt 1727, hvis mor, Marg. Bert^[275], ble gift 2. gang med ingen andre, enn Hans Bergeshagen Flindt! Montro gullsmeden SCHEEL var en sønn av Hans Scheel (~ Else Hartmann) i et mulig 1. ekteskap med NN? Gullsmeden (jfr. LANGEMACH-genealogi) hadde en datter, Agathe Birgitte Andersdatter Scheel^[276], som temmelig sikkert må ha vært identisk med det «lem» i «Abel Cathrines Stiftelse»^[277], «Jomfru Agate Birgitte Scheel», som dér skjenket stiftelsen (Hospitalet) nettopp et gullsmedarbeid, et «sølvbaand»: se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) (hvor jo nærværende oppføring - delvis - OGSÅ finnes) under Nielsen:1875^[278], hvor spesielt viktig tekst altså er blitt fremhevet med rød skrift - men se gjerne straks s. 19: «… et Inventarium fra 1770, hvori nævnes et rødt Alterklæde med Sølvbaand omkring og Aarstallet 1743, samt med forskjellige sølvbroderede Prydelser, givet af Jomfru Agate Birgitte Scheel, der var Lem af Stiftelsen.» NB: Margrethe Pedersdatter Bert (29. juli 1669 Saksköbing-1704 sst.)^[279] ble i sitt 2. ekteskap (~ 1699) med Hans Bergeshagen Flindt (14. sept. 1678 Nyköbing-26. mars 1723 sst.)^[280] mor til Henrik Flindt ~ 1730 i Kippinge med Margrethe Snistorph (!) og til Anne Flindt (1703 Saksköbing-63 Aarhus), som ble gift i 1720 med stiftsprost Christian Pontoppidan (16. juni 1696 Aarhus-1765), sønn av Ludvig HENRIKSEN PONTOPPIDAN (1648 Vejle-1706 Aarhus) og (ifølge den svenske ansedel-skribent) Else Sophie «Apend» (ellers kalt SPEND!) og altså en eldre bror av Erik Pontoppidan (1698 Århus-1764 Kbh.)^[281], 1721 lærer hos hertugen av Plön, «som 1723 utsåg honom til slottspräst på Nordborg», skriver nettsideskribenten, hoffprest i Kbh. 1735, teol. prof. 1738, biskop i Bergen 1745 og prokansler for Københavns univ. 1755. Se Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, under «Jørgen Scheel (1713-93», byfogd i Stubbekøbing, Falster, som i 1755 ble gift med Froe Catharina Staal (1735-1809), hvis mor var Anna Flindt (1711 Stubbekøbing-71 sst.)!

°°°Nirrnheim, arkivar Hans (i tett samarbeid med arkivar og høygradsfrimurer Anton Hagedorn): se under Lappenberg, Johann Martin!

°°°Pape, C.J.: «Familien von Hatten fra Holsten», i: Personalhistorisk Tidsskrift nr. 5 (1971), s. 151-182: se SLÆGTSBIBLIOTEK^[282]! Samt «Familien von Hatten fra Holsten • Rettelser og supplerende oplysninger til artiklen i P.T. Nr. 5, 1971 af C. J. Pape»^[283], i: Personalhistorisk Tidsskrift 92. årgang (15. række 6. bind) (1972),s. 274-277! - Side 177 (alle personnavn er kursivert i originalteksten): «Arend Henning v. Hatten blev viet 6/9 1654 i Kaltenkirchen / Kisdorf til Elisabet Pape... / Hans hustru, Elisabeth Pape, var som nævnt ovenfor [?] en (yngre) søster til Ulrik Frederik Gyldenløves mor, Margrethe Pape, gift med amtsforvalter Daniel Hausmann til Segeberg og Steinburg amter, og ligeledes søster til Hedwig Pape, hvis ægtemand Heinrich Hagge først er nævnt 1633 som «Kammerkopist» hos Coadiutoren [også tittelen kursivert:] Prins Frederik i Bremen, derefter 1640 som amtsskriver i Stotel, 1658 som kalkskriver i Segeberg og siden som tolder i Oldesloe. / De 3 søstres forældre angives at være Nicolaus Pape, Klosterhofmeister i Itzehoe, og hustru Anna von Hatten. [Her er det en note 60: ‘O. Mollers genealogier i Flensborg byarkiv.’] Men i fortegnelsen over personer ansat ved klosteret findes ingen [NB - !! - NB] Nicolaus eller Claus Pape.» Men nå er det vanskelig å skjønne HVOR MANGE av disse opplysningene som er hentet fra Moller? C.J. Pape har også skrevet en stamtavle på ett ark tilgjengelig på Landsarkivet i Aabenraa, «Familieforbindelser Sønderjylland - Norge i 17. Aarh. særlig vedr. Familierne PAPE - HAUSMANN - PULS», og dér nøyer han seg med å skrive: «Closterhofmeister zu Itzehoe, Nicolaus Pape ~ Anna n.n. (Men iflg. Klosterarkivet, Itzehoe, har Klosteret aldrig haft en Embedsmand af Navnet Pape. Derimod blev iflg. Dr. Achelis, en Nicolaus Pape 1658 optaget som Borger i Haderslev (evt. fra Rostock)» - evt. fra ROSTOCK, altså! Videre er i denne tavlen Hedwig Pape (~ Heinr. Hagge) utelatt. Men Margaretha Pape og søsteren Elisabeth Pape nevnes, sistnevnte med en uspesifisert henvisning til Bobé: «Elisabeth Pape + efter 1704, iflg. ‘Reventl. Papirer’, gift med: I-Arnold Hinrik von Hatten. Oberstvagtmester, II-Joach. Puls (ubekendt) ?Sønderbrarup?» (Her er det nødvendig med en bekagelse på vegne av A. Scheel, som jo har hatt det uhekk pp sine nettsider: at KAPASITETEN BLE SPRENGT p.g.a. nedlastning av FOR MANGE ILLUSTRASJONER; og et første varsel om denne kapasitetgrense var VISSE BORTFALL AV BENYTTEDE, RØDE UTROOSTEGN, som dog etterlot seg de forvirrende spor: å bestå som alminnelige spørsmålstegn! Som i dette eksemplet! [På dette tidspunkt ble det av Scheel forsøkt å «omgå» dette nye, ennå ikke fullt ut forståtte problem, ved å innføre merkelige former gor parenteser merket <<>> og annet, som det var hensikten å gjøre røde - men så inntrådte endelig kapasitetssprengningen og sidene ble umulige å komme inn på for videre redigering, hvilket herved beklages igjen!)) Men her er det egentlig snakk om Marquard Puls, har C.J Pape funnet ut senere, for den siterte tekst fra s. 177 i artikkelen av 1971 fortsetter: «1667 er fru Elisabeth gift med sin 2. mand, Marquard Puls... / Marquard Puls’ far var rådmand i Segeberg Johann Puls, og moderen var datter af kgl. kornskriver Klaus Kuhlemann, fra hvem Marquard Puls overtog kongens tidligere hus i byen. Farfaderen var Joachim Puls, fænrik, + 1629.» S. 276: «Således hjalp han [Marquard Rantzau, som var gift med Anne Kordes {+ sept. 1660}] 1642 sin skriver Dietrich Pohlmann, der som ung enkemand havde giftet sig 2/7•1642 med Catr. Köhn, en slægtning af Anna Kordes, således, at han kunne få udleveret sin fædrene gård i Kisdorf af stedfaderen Hermann von Hatten (II), og det skyldes sikkert også Rantzaus Protektion, at Pohlmann fik expektance på sognefogedembedet i Kaltenkirchen, selv om Hermann von Hatten (III) havde søgt derom. / Abigael v. Schönfeld, med hvem Pohlmann giftede sig 1668, var således hans Tredie hustru (side 178 anført som hans 2. hustru).» Og fra denne rettelse tilbake til selve Hatten-artikkelen: S. 172: «DEN 3. BORGERLIGE LINIE FRA KALTENKIRCHEN. / Hermann von Hatten — som man kan betegne med (II) for ikke at forveksle ham med den forannævnte husfoged i Segeberg og Steinburg — må være født før 1595, men det er ikke påvist hvem forældrene er. - Man kan dog gå ud fra, at han tilhørte den gamle husfoged Chr. v. Hattens familie, idet også Hermann (II) v. Hatten fik kongeligt embede i Segeberg amt. / Han døde i 1657.» S. 173: Han kom som ganske ung til København for at blive optaget i Chr. IV’s tjeneste og blev beskæftiget i staldene. Han fik af kongen før året 1618 koncession på en gård i Oerstorf og samtidig udnævnelsen til Kirchspielvogt i Kaltenkirchen for livstid p. gr. af tro tjeneste. - Der hørte 10–12 landsbyer under embedet, som var eftertragtet. Det næste, man hører om Hermann (II) er, at han i året 1618 gifter sig med enken efter Dietrich Pohlmann, ejeren af den største gård (nr. 1 i skattelisten) i Kisdorf, nabolandsby til Oersdorf og kun få km fra Kaltenkirchen.» (Fortsettes!)

°°°Scheel, Jørgen: «Slekten Scheel • Et utvalg dokumenter og beretninger til belysning av slektens historie» (Oslo 1948)^[284]. Se litteraturlisten til Scheel (utdypende artikkel) og drøftelse dér av Olesens smålige forvrengniger av denne boks s. 22f.

°°°Schele, Georg Victor Friedrich Diedrich Freiherrn von, Herrn zu Schelenburg und Alt-Schledehausen: «Geschichte des Geschlechts der Freiherrn von Schele auf Schelenburg von den ältesten Zeiten bis zum Jahre 1774 • Erster Theil bis 1396» (Hannover 1829) samt del II. (Også en 3. del hører til verket, en fortsettelse av 1847 av Ludwig Ernst Unico Georg Freiherrn von Schele, utgitt på Schelenburg, Osnabrück.) Se tysk Wikipedia «Georg von Schele»^[285]), som viser til hans bok (med korrekte våpen etc.), men likevel gjengir feil våpen, det forvanskede fallgitter-våpen, om enn en korrekt våpenbeskrivelse er blitt tilføyet! - Den 2. del innledes med Georg v. Scheles korrekte (!) våpenbeskrivelse: «Ein in vier Quartiere getheilter Schild. Im ersten und dritten das S c h e l e n s c h e Schildzeichen, ein goldenes Kreuz mit dem Turnier-Kragen vereinigt, im rothen Felde. Im zweiten und vierten, die S c h l e d e h a u s i s c h e n drei schwarzen Wolfsangeln im goldenen Felde. / Zum Helmschmuck auf dem gekrönten Helme vom S c h e l e n s c h e n Wappen, ein rother Schaft, mit einem Busch von Pfauenfedern; zu jeder Seite, Einen der S c h l e d e h a u s i s c h e n Wolfsangeln, als Helmschmuck dieses letzteren Wappens.» Det paradoksale i denne beskrivelsen er at friherren er noe for fri i sin nummerering av feltene; i hvert fall heter det etter dagens heraldiske regler, at det firdelte våpen i FØRSTE og FJERDE (!) felt viser de scheleske våpenfigurer. Men det vesentlige er, at Georg v. Schele i 1829 gir den korrekte beskrivelse av våpenfigurene, skjønt man siden i litteraturen - og på nettet! - stort sett bare gjenfinner beskrivelser og billedlige gjengivelser av det FORVANSKEDE våpen: «et fallgitter»! De riktige figurer er: ET GULLKORS BELAGT MED EN GULL TURNÉRKRAGE (med tre nedheng) på rødt skjold. På grunn av gamle våpengjengivelser, fx. i sprukken, oppsmuldret mur, har man så mistydet disse tegn, hvor turnérkragen med sine tre nedheng har blitt til en del av korset selv som et «fallgitter», og sikkert har visse heraldikere også hatt vikarierende motiver og ikke hatt noe imot å skjule - på denne av et slags rustent gitter tildekkende måte - slektens heraldiske tilknytning til det biskoppelige, paderbornske kors. Og turnérkragen er jo det vanlige tegn for å markere en slekts yngre gren, hvilket passer med, at edelherrene von Grove ved en yngre sønn giftet seg under sin stand osv., hvilket ikke hér er stedet å drøfte nærmere. Men de tre schledhausenske, sorte ULVESAKSER bør nevnes, som egentlig finnes i alliansevåpenets 2. og 3. felt, på gull. - Lenke til portrett av friherre Georg v. Schele med det korrekte våpen (kommer; inntil videre fører følgende lenke til selve våpenet): se spissartikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»^[286].

°°°Schmaltz, pastor Friedrich: «Rostocker Ehen in alter Zeit»^[287], i: Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde, Band (bind) 90 (1926), s. 186-210. S. 197: «Anderseits verschmähte es auch der Adel nicht, sich mit den Bürgerfamilien zu verschwägern. Und nicht nur solche Adlige taten das, die sich selbst in der Stadt niedergelassen und das Bürgerrecht erworben hatten, wie etwa der Ratmann Vicko Alkun († vor 1368), der Bürger Ulrich von Reden († vor 1566), der Bürgermeister (seit 1574) Christoffer Bützow und der Ratmann (seit 1576) Christoffer Gentschow, vielleicht auch der Ratmann Conrad Unruhe († 1403/6). 1384 begegnet der Knappe Arns von Gummern als Ehemann der Grete, Tochter des Ratmanns L. Gotland; 1395 der Ritter Matthias Axekow als Ehemann der Geseke, Tochter des Bürgermeisters Engelbert Katzow. Der Hinrich Moltcke, dessen Ehefrau Elisabet von den Bürgermeistern Arnold Kröpelin und Johann von Kyritz beerbt wird, und der Henneke Moltcke, der 1408 Ehemann der Gertrud Unruhe, Witwe des Ratmanns Lambert Kröpelin ist, dürften der Adelsfamilie angehört haben. Von den vier Töchtern des oben erwähnten Ratmannes Johann Grote und der Anna Sossenheimer waren drei an Adlige verheiratet: Margarete mit dem Junker Jürgen Schenk, der aus einer nicht vollbürtigen, aber in Mecklenburg und Hessen als adlig anerkannten Nebenlinie der Schenk zu Schweinsberg stammte, Anna mit dem vorhin genannten Christoffer Gentschow, und die jüngste, Agneta, mit dem Doberaner Amtmann und Offizialisten zu Rostock, Sebastian Barner, Ernherrn auf Schimm. Letzerer war in erster Ehe mit Anna Frese, Tochter des Ratmanns Jaspar Frese, verheiratet, und der Vetter derselben, der wiederholt genannte Claus Frese, Metken Sohn, in erster kinderlose Ehe von 1576-1589 mit der ‘edlen und tugensamen’ Lucia Pren, wohl einer Tochter des 1578 verstorbenen Jochim Pren auf Gubkow, der auch in Rostock Grundbesitz hatte. Wenigstens läßt ihr ein Achim Pren 1500 Gulden Brautschatz auszahlen, woraus zugleich erhellt, daß es sich keineswegs um ein verarmtes adliges Fräulein handelte. Auch die Ilzabe Weltzin, Schwester des Christoff Weltzin, die um 1582 den Rostocker Bürger Hermann Prenger und danach um 1586 den Brauer Jacob Koch heiratete, war nach ihrer eigenen Aussage‚ ‘eine Adelsperson‘. Und obwohl ja Rostock kein eigentliches, wie anderswo in [s. 198:] geschlossenen Gesellschaften zusammengefaßtes Patriziat besaß, galten diese Ehen als ebenbürtig. Wenigstens wird der Sohn der Margaret Grote und des Jürgen Schenk, Johann Schenk, 1575 vom hessischen Landgrafen - er studierte danals in Marburg - als Edelknabe an der mecklenburgischen Hof empfohlen, und die Gentschowschen und Barnerschen Kinder gelten zweifellos als adlig. Enkel des Gentschowschen Ehepaares sond z. B. der Junker Hans Christian Rappe auf Beselin und die Klosterjungfrau Margarete Rappe in Dobbertin.» Se dansk Wikipedia «Barner»^[288] under «Eksterne kilder og henvisninger», hvor lenke finnes til «Band I. Familiengeschichte und Stammtafeln» av 1910. S. 241f: «III. Bastian, der vierte und jüngste Sohn von Claus zu Schimm und der Dorothea v. Hagenow, ist um 1533 geboren, da er beim Erwerb des Rostocker Bürgerrechts [!] im Jahre 1570 ein Alter von 37 Jahren hatte. In jene Zeit wird auch seine erste Heirat fallen, die er mit Anna Frese einging, einer Tochter von Jaspar Frese zu Rostock, der wohl aus dem alten Rostocker Ratsherrengeschlechte stammte, das schon im Anfange des 14. Jahrhundert als solches vorkommt. Die einzige Tochter aus dieser Ehe Bastians Anna war vom 23 Dezember 1589 bis 10. August 1581 Schülerin der Klosterschule zu Rühn (Urk. 188) und heiratete später den Rostocker Kaufherrn Johann Willebrandt. Auch Bastian Barners zweite Frau war ein Sproß einer Rostocker Ratsfamilie; in der lateinischen Leichenpredigt, die Joh. Cothmann 1638 über ihre Enkelin Sophie Maria Barner verfaßte, heißt es über sie: ‚Agneta Groten ex antiqua Grotiorum familia oriunda.‘ Agneta v. Barner, geb. Grote, war am 8. Juli 1549 als [s. 242:] Tochter des Ratsherrn Johann Grote in Rostock und der Anna Sassenheim geboren und starb als Witwe am 28./29.August 1619. Aus dieser zweiten Ehe hatte Bastian drei Söhne und eine Tochter: Claus, Ulrich, Gottschalk und Sophie. Letztere heiratete vor 1619 einen Hamburger Bürger Christoph Sowke.» S. 243: «Ulrich Barner scheint 1658 gestorben zu sein. In den über seinen Nachlaß stattgehabten Konkursverfahren wurde Schimm nebst Tarzow den Gläubigern an Zahlungsstatt zugeschlagen und dann von diesen durch den Amtmann Jürgen Elmenhoff, den Schwiegersohn Ulrich Barners, erworben. … Als dann Schimm 1695 in den Händen der Familie Maack war, bemühten sich die Bülower und Neuhöfer Barner un den Wiedererwerb des altbarnerschen Lehnguts.» S. 244: Ulrich war zweimal vermählt: mit einem Fräulein v. Schack und einem Fräulein v. Stralendorff. Von seinen Kindern wissen wir wenig. … Eine Tochter, deren Vornamen wir nichts kennen, war bekanntlich an Jürgen Elmenhoff verheiratet. … / V. Gottschalk Barner, der dritte Sohn Bastians zu Schimm, … Da bei der Regulierung des väterlichen Nachlasses das Gut Schimm seinem Bruder Ulrich zufiel, so blieb er in Rostock wohnen, wurde dort und scheint auch bürgerlichem Erwerb nachgegangen zu sein, … Gittschalk Barner war verheiratet mit Sophia Müller (Möller), Tochter [s. 245:] des Rostocker Patriziers Matthäus Möller und der Magdalena v. Preen aus Dummersdorf.» (Fortsettes; - se inntil videre ANDRESEN.DK «Forældre [med ANER!] til nr. 512-25, Johan Christopher von Koss:»^[289]

°°°Schwarz, Brigide: «Alle Wege führen über Rom. Eine „Seilschaft“ von Klerikern aus Hannover im späten Mittelalter (1. Folge)», in: Hannoversche Geschichtsblätter NF (1998), S. 5-87; - se særlig Anm. 243 og 244 på s. 45, nemlig som gjengitt i «Johann Lüneburg († 1461)»^[290] under «Leben»!

°°°Skjelderup, Arthur: «Ingeborg Marie Barth Meyer f. Muus og hendes Ascendenter»^[291] med tilegnelse datert «Christiania i December 1923».

°°°Springensguth, Silke: «Tod im Turm • Die Rolle Persönlicher und sozialer Beziehungen in Konflikten des Mittelalters am Beispiel des Lüneburger Prälatenkrieges» (Hamburg 2004)^[292], Dissertation zur Erlangung der Würde des Doktors der Philosophie des Fachbereichs Geschichtswissenschaft der Univärsität Hamburg. Se her nedenfor i nærværende litteraturliste under Witzendorff:1952! S. 26, note 59: «Balduin von Wenden und Dalum (1367/69-1441) besuchte die Schule des Benediktinerklosters St. Michaelis in Lüneburg und wurde dort Benediktiner. Nach seinem Studium der Rechte in Prag und Bologna kehrte er nach Lüneburg zurück, wurde 1419 Abt seines Konventes und trat häuftig als Richter in verschiedenen Streitfallen auf. Balduin von Wenden pflegte enge Bindung zu den Herzögen Otto und Wilhelm von Braunschweig-Lüneburg. … Balduin wurde 1434 Erzbischof von Bremen und machte sich daran, den Schuldenberg des Stifts mit großer Unterstützung der Herzöge und der Stadt Lüneburg abzubauen. Dank der Vermittlung Balduins kehrte im Bremen wieder Ruhe ein, nachdem bei den dortigen Unruhen ein neuer Rat eingesetz, die Stadt aus der Hanse ausgeschlossen und mit Interdikt und Reichsacht belegt worden war. Er erreichte die Wiedereinsetzung des alten Rats von Bremen und 1436 die Aufhebung der Reichsacht. Wäre er nicht gestorben, wäre er vermutlich der Ideale Vermittler im Lüneburger Prälatenkrieg gewesen, denn er unterhielt nicht nur gute Verbindungen zu den Herzögen, sondern auch zu Johann von Asel sowie zu Kaiser Sigismund (am Hof wurde er vertreten durch den Lübecker Bischof Johannes Schele). Auch zur Kurie unerhielt Balduin unter den Päpsten Martin V. und Eugen IV. gute Bezieheungen. Er starb am 8. Juli 1441.» Se tysk Wikipedia «Baldwin II. (Bremen)»^[293]; og se tysk Wikipedia «Johannes Schele»^[294]. Og s. 114: «Wie Hergemöller nachweist, war Olrich Schaper ein Kaufmann aus Hannover. Die Bezieheungen zwischen Hannover und Lüneburg waren eng. So heiratete beispielsweise der Vorsteher der Kaufmannschaft zu Hannover, Hildebrand Schele, eine Springintgut.309 Mit ihr hatte er zwei Söhne, Hildebrand und Johannes Schele. Johannes Schele wurd 1351 Burger zu Lüneburg. Sein Urenkel Johannes Schele wird 1450 Sülfmeister und sitz von 1456 bis 1476 im Lüneburger [s. 115:] Rat. Auch wenn es sich nicht nachweisen lässt, dass diese Verwandtschaft der Familie Schele zu der Familie Springintgut eine Rolle spielte und auch nicht belegt ist, ob Olrich Schaper als Hannoveraner Kaufmann zur Kaufmannsfamilie Schele enge Bezieheungen unterhielt, so kann man trotzdem vermuten, dass die drei wohlhabenden Familien aus der Elite der Städte Hannover und Lüneburg, wenn es um die Gönnerschaft ihrer Kinder/ihres Bruder ging, einander geholfen haben.» Note 309: Hildebrand Schele, genannt zu Hannover 1321 und 1338 mit seinen Brüdern, ist 1352 Vorsteher der Kaufmannschaft zu Hannover. Der Vorname seiner Frau ist nicht erhalten, aber es liegt die Vermutung nahe, dass es sich dabei um Gertrud handelte, die Tochter des Lüneburger Burgermeisters Cord Springintgut. Deutsches Geschlechterbuch, Bd. 194, S. 6-7.» Se litteraturlisten her nedenfor under «Witzendorff:1952»! •••#NB: Se dessuten STAMTAVLER «Springintgut» på s. 250f og «Schaper» på s. 252!

°°°Sundt, Mikael: «Stamtavle over Familjen Barth» (Kristiania 1891)^[295].

°°°Södersteen, H.: «Ätten von Horns ursprung»^[296], i: Personhistorisk tidskrift, Hefte 3/4 1926, s. 146-154. Jfr. artikkelen Krag på Jylland (slekt), hvor denne litteraturhenvisning også finnes oppført - med kommentarer om slektene v. Horn og v. Gabels våpen!

°°°UrkundenbuchLübeck:1882: «Urkundenbuch der Stadt Lübeck»^[297], Herausgegeben von dem Vereine für Lübeckische Geschichte und Alterthumskunde. Siebenter Theil. Erste und zweite Lieferung. (Lübeck 1882) Se litteraturlisten her ovenfor under Feismann:2001, det 1. NB! Altså: Se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)»^[298] under «Leben», hvor det bl.a. står skrevet: «1439 wurde ihm von Albrecht II. der Drachenorden verliehen [med 2 særlig viktige fotnoter/anmerkninger tilknyttet, om Albrecht II - og om DRAGEORDENEN].» Her vises det altså videre - under «Einzelnachweise» - til Brigide Schwarz, som i «Alle Wege führen über Rom…» atter viser til nettopp UB Stadt Lübeck VII Nr. 807 S. 818f! NEMLIG: «DVCCVII. / König Albrecht II. sendet dem Herzog Adolph von Schleswig die Insignien seines Ordens für ihn selbst, für eine Anzahl Holsteinischer Ritter, für die Lübecker Bürgermeister, insbesondere Heinrich Rapesulver, und für den Rathmann Johann Lüneburg. 1439. Aug. 24. / Wir Albrecht, von Gots gnaden Romischer kunig, zu allen Zeiten merer des reichs, vnd zu Hungern, zu Behenn, Dalmacien, Croacien etc. kunig vnd herczog zu Osterreich, embieten dem hochgebornen Adolffen, herczogen zu Slesewick, vnserm lieben oheim vnd fursten, vnser gnad vnd alles gut. Hoch-geborner lieber oheim vnd furste. Soliche erbietung vnd trůe, so vns dine liebe durch den erwirdigen Johan [Schele], bischof zu Lubecke, vnsern rat vnd lieben andächtigen, hat emboten vnd erczellen lassen, haben wir von im gutlich vfgenomen vnd auch wol verstanden, daruff wir diner liebe widerumb zumal fleissiclich dancken, vnd wollen auch eins solichen in gute nymer vergessen, sonder gnediclich erkennen. Vnd zu einem zeichen vnsers götigen willens, den wir zu dir tragen, so schicken wir dir by dem obgenanten bischoffe vnser geselschaft mit namen den lintworm mit dem creutze, die du also zu tragende mit vns gutlichen emphahen vnd tragen wollest, vnd geben dir auch gancze macht vnd gewalt mit diesem brieue, das du dieselben geselschaft ettlichen vsz dynen edlen vnd ritterschaft, mit namen Schakken Rantzawen, Johan Staken, langen Detleffe von Bokwolde, Siffriden von Sestede vnd synen gebrudern, Heinrichen vnd Detleffen von Bockwolde, Benedicto von Aneůelde, Henneken Radlaw, Wolffen Rickstorpe vnd Heinrichen Broktorpe, Henning [s. 819:] Meynerstorp vnd Dietherichen Blomen vnd auch durch bete willen des egenanten bischofs Heinrichen Rapesuluer vnd seinen mitgesellen, burgermeisteren, vnd Johanne Lunenborg, ratmanne vnser stat zu Lubec, furter mit vns zu tragen verlihen vnd geben machst, dauon deine liebe mit sampt den obgenanten dem selben biscbof an vnser stat glouben sol, vns getrůe vnd gehorsam zu sein gleich andern, die soliche geselschaft mit vns tragen, vngeuerlich. Vnd worinne wir dyner liebe zu gute gesein mochten, darynn weren wir willig als gen vnserm lieben oheim vnd fursten. Geben im felde an der Teysz, versigelt mit vnserm kuniglichen ufgedrucktem insigel nach Cristi geburt viertzehenhundert jar vnd darnach im newnundreissigisten jare, an sant Bartholomes tag des heiligen zwelfboten, vnser reiche im andern jar. / Ad mandatum domini Regia Hermannus Hecht. / [Små bokstaver:] Nach dem Original. Mit Resten des aufgedrückten Siegels im Gemeinschaftlichen Archiv in Kopenhagen, VIII, 1, Mitgetheilt von dem Geheimarchivar Jörgenson.

URKUNDENBUCH LÜBECK:1882•••#NB1: Her kan også vises til s. 458: «1434. Dec. 27. / CDLXXXIII. / Johann Schele, Bischof von Lübeck, bestätigt die Stiftung einer Vicarie in der Pfarrkirche zu Travemünde. 1431. Dec. 27. / Johannes Schele, Dei et apostolice sedis gracia episcopus Lubicensis. Ad perpetuam rei memoriam. Deuocionis desiderium, quod dilecti nobis Hermannus Roperti, perpetuus vicarius in ecclesia nostra Lubicensi, et Johannes Munder, presbiter nostre Lubicensis diocesis, habere comprobantur, …» osv.!

°°°Wikipedia (tysk): «Kategorie: Freimaurer (18. Jahrhundert)^[299], liste over mange frimurere biografert i tysk Wikipedia!

°°°Witzendorff^[300], gen.ltn. Hans-Jürgen von: «STAMMTAFELN Lüneburger Patriziergeschlechter» (1952 Göttingen), s. 103f: «Schele» (se det 1. NB); s. 120: «Springintsgut»; s. 121-124: «Stöterogge»; s. 130-134: «von Töbing» - etc. - Til Schele-tavlen (s. 103) kan det tilføyes, at Johann Schele, 1351 borger (patrisier) i Lüneburg, var gift med NN Stöterogge, antagelig en datter av Johann d.ä. STÖTEROGGE til Betzendorf, Golste og Brockwinkel og NN von Toppenstede, datter av Nicolaus v. TOPPENSTEDE, veksler i Lüneburg. Johann SCHELES bror, Hildebrand II Schele, ble i ekteskap med NN Springintgut, som antagelig het Gertrud og var en søster av borgermester Dietrich SPRINGITGUT (+ 1393) (se litteraturlisten her ovenfor under Springensguth:2004), far til bl.a. Johann(es) Schele (1356/75 Hannover-1439) (se tysk Wikipedia «Johannes Schele»^[301]), 1420-39 biskop av Lübeck, keiser Sigismunds representant ved Baselkonsilet og også hans sekretær, som han også var for keiser Albrecht II av Habsburg, den første keiser av huset Habsburg. Bispens søster var Elzeke Schele, som ble gift med Lippold edelherre von Rahden, så hun var altså IKKE en datter av «Rabode I Schele», slik Steve Harald Styrbjörn Gattulf Palmqvist hevder på nettet på GENi av «Last Updated: November 24, 2016», antagelig basert på friherre v. Scheles foreldete stamtavle (og formodning!) i denne henseende. Hán skriver nemlig i tilknytning til bispen, i «Tab. I. Stammtafel der Grafen, Truchsesse und Herren von Paderborn und von Schele»: Biskop Joann Schele: «...er gehört zur Familie, und war vielleicht [altså KANSKJE!] ein Bruder Rabodi», som var en sønn av Rabodus II de Schele herre til Raden (+ 1358 ved biskop Gerhard av Mindens bestorming av hans slott, den mindenske borgen Raden) og Kunigunde edle v. Slon og derfor bror av Rabodus III Schele (o. 1356-1434), den første herre til Schelenburg, som ble gift med Elisabeth v. Schledehausen. Dessverre settes så bispen og hans søster Elisabeth (Elzeke) (~ Lippold v. Roden [Rahden]) opp i stamtavlen - uten spørsmålstegn - som søsken av Rabodus III, om enn med det nevnte «vielleicht» tilknyttet biskopen. Ja, slekten Scheel i Danmark-Norge, de v. Schéele i Sverige av den pommerske gren og altså: friherrene von Schele fra Osnabrück, påberoper seg alle slektskap med bispen - og antagelig med rette, fordi det her vel egentlig dreier seg om forskjellige GRENER av samme slekt! - Mest problematisk er det kanskje å føre også den pommerske gren tilbake til den opprinnelige eller felles hjemstavn i fyrstebispedømmet Minden. Men arvepapirer - og masse nyere, tysk litteratur - beviser, at Elzeke og biskopens far (evt. farfar!) var Hildebrand II Schele. Dessuten førte biskop Johannes (fra Hannover!) det samme våpen - et gullkors belagt med en turnérkrage i gull på rødt skjold - som de von Schele i Osnabrück. Dette våpen peker tilbake på forfedrenes «fall» fra edelherrelig stand - som edelherrer av Grove - til ministerialadel qua bygrever av Paderborn. Men dér, i Paderborn, rådet det spesielle forhold etter at biskop Meinwerk av Paderborn (se tysk Wikipedia «Meinwerk»^[302]) hadde kjøpt opp nesten alle de grevelige og edelherrelige, større herskaper bortsett fra edelherrene v. Bürens, ja, den siste grevinne av Paderborn, Regelinde, solgte bygrevskapet til sin mann, Bernhard, av stadig edelherrelig slekt, en von Oesede. Så man hadde nok hatt i frisk erindring grevene av Paderborns fortid og avstamning fra den nå så lite kjente, men dengang svært mektige slekt: de edelherrer av Grove i Schaumburg, altså før den senere, ALLER mektigste greveslekt i Nord-Tyskland gjorde sin entré nettopp dér. (Ovennevnte krigsdyktige, fyrstebiskop Gerhard av Minden (se tysk Wikipedia «Gerhard I. von Schauenburg»^[303]), var en Schauenburger/Schaumburger.) Lenke til Schele-våpen: se SPISSARTIKKELENS INNLEDNING^[304]. PS: På grunn av ovennevnte KAPASITETS-SPRENGNING, er den innledende, bevegelige våpentavle falt bort; - her sees nå bare et stort, hvitt (tomt) felt - MEN: Både flere våpen og selve artikkelen kommer snart frem ved å skrolle enda et stykke nedover, forbi dette «blanke intermesso»!

WITZENDORFF:1952•••#NB 1: Noe surt skrives det av Wikipedia-skribenten(e) i biografien over Witzendorff (se ref./lenke i hovedteksten her ovenfor under forfatternavnet) under overskriften «Genealogisches Werk»: «Witzendorf (meist zitiert als „Witzendorff-Rehdiger“) arbeitete nach 1947 als Genealoge. Er hat sich laut einer Erwähnung im Archiv für Sippenforschung und alle verwandten Gebiete durch seine „gewissenhafte Arbeitsweise“ am Genealogischen Handbuch des Adels ausgezeichnet.[3] Gegensätzlich schrieb Oskar Pusch über ihn, er sei „nicht genügend genealogisch versiert“ gewesen und habe durch seine zu unwissenschaftliche Arbeitsweise viele Fehler gemacht.[4] Der gleichfalls in Bremen wohnhafte Genealoge Stein habe diese übernommen. Witzendorff erstellte u. a. Stammtafeln der Freiherren von Braun[5] und Grafen von Pfeil und Klein-Ellguth,[6] seine Arbeiten über Breslauer Rats- und Stadtfamilien blieben im Deutschen Adelsarchiv unveröffentlicht.[7]» (Noter [markert ved tall i klammer] og lenker med blå skrift (som hér er markert med rød skrift): se aktuelle artikkel.) Nå skal man ikke se bort ifra, at de to mest effektive måter å FORHINDRE en leser i å bli kjent med og ha tillit til opplysninger, er enten å FORTIE disse fullstendig - altstså «unnlate» å nevne» - eller å utspre et rykte («fake news») om at opplysningene er basert på sviktende grunnlag (dårlige kilder osv.). Uansett: Hvorvidt denne ovennevnte kritikk er berettiget eller ei, tas det her - i nærværende NB - ikke stilling til. Men den berører neppe «STAMMTAFELN Lüneburger Patriziergeschlechter», som ikke engang er nevnt i den kritiske gjennomgang! Og denne bok bygger da også på Büttner og andre: Som Witzendorff selv skriver i sin «Einleitung»: «Der Ratssekretär Johann Heinrich Büttner hat in seinen 1704 in Drück gegebenen „Genealogiae der vornehmsten adeligen Patricien Geschlechter“ mit einer für die damaliger Zeit erstaunlichen Gewissenhaftigkeit alles zusammengetragen, was ihm aus Familienarchiven, aus Urkunden des Stadtarchivs und aus Grabsteininschriften zugänglich war. Sein Werk ist umso wertvoller, als er aus Quellen schöpfte, die heute zum großen Teil verloren sind. Büttner ist jedoch nur selten über das 14. Jahrhundert zurückgegangen.» På s. 103f finnes så selve stamtavlen Schele, som i alle korthet kan gjengis på følgende måte: Stamfaren var Johann Schele, 1351 borger i Lüneburg, som ifølge Max Scheele var en sønn av Thidericus Schele (og [~ før 1295] Alheyd NN), som var en sønn av Hildebrand I Luscus dictus Schele (sønn av Conradus I Luscus dictus Schele,paderbornsk drost, sønn av Amelung II Edelherr von Grove [~ 2. gang med Asdela v. Atteln] og 1. hustru Regelinde Gräfin v. Paderborn - stadig ifølge Max Scheele, men denne variant av de eldre ledd vil bli sammenholdt med andre varianter, og disse vil alle bli drøftet nærmere i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under bl.a. genealogi «Schele til Herrenhausen og «Schele i Minden»: så se først og fremst dér m.h.t. den tidligste SCHELE-genealogi). Hér vil hovedsaken være de Schele i Lüneburg. Og ifølge Max S. ble stamfaren Johann SCHELE gift med NN Stöterogge, hvis våpen, med forvekslede farger, ble tatt i bruk av SCHELE og hans mange etterkommere i Lüneburg: Witzendorff skriver: «Wappen: In Blau ein gebogener silberner Ast mit 3 Zweigen u. 3 Blättern. OG Ovennevnte Thidericus SCHELE og Alheyd NN hadde også sønnen Hildebrand II Schele (tydeligvis oppkalt etter sin farfar Hildebrand I Luscus dictus Schele), som ble gift med NN Springintgut (se litteraturlisten her ovenfor under Springensguth:2004!) Ifølge Max S. ble så (Gertrud) Springintgut mor til A), Hildebrand III Schele (+ før 10/11 1400: dagen for skifte): se Irgens (utdypende artikkel) under SCHELE til HERRENHAUSEN-genealogi (presisering kommer), som i ekteskap med NN v. Wegedorn ble far til Brandt Schele, rådsherre i Hannover 1407 (+ før 1435), Johann Schele og Ghiso Schele. Og til B) NN Schele (samt en 3. bror Helmold SCHELE), som ble gift 1. gang med NN, hvis sønn var fyrstebispen av Lübeck Johann(es) Schele (1369/75-1439); og ~ 2. gang med NN, hvis sønn, Ghiso Schele (+ før 1438), er bevitnet «noch 1432». Videre hadde brødrene Hildebrand II og Johann flere søsken: nemlig sønnene Borchard, Albert - og kanskje også Hinricus Schele, domherre i Bremen og «Propst v. Rameslo 1354/60»? - og datteren Mechtildis Schele (ca. 1307-37), nevnt i arveskiftet med brødrene! Den tyske, nå dessverre avdøde historiker Brigide Schwarz (se tysk Wikipedia «Brigide Schwarz»^[305]) har i sin tidsskriftsartikkel «Alle Wege führen über Rom. Eine „Seilschaft“ von Klerikern aus Hannover im späten Mittelalter (1. Folge)» i Hannoversche Gescichtsblätter NF (1998) på s. 49 presentert en noe avvikende SCHELE-stamtavle «Abb. 2: Stammbaum Johann Scheles» (som IKKE nødvendigvis er helt riktig, da hun fx. forholder seg til Zimmermann:1969, men ikke nevner Max Scheele engang): Brandt Schele d.Ä. / bel. 1363-1378, Ratsherr oo (vor 1368) N.N, T.d. NN. Wegedorn» og oppført i TAVLEN som eldre bror av NN Schele, hvis sønner med en ukjent hustru var 1) «Johann Schele / (* ca. 1375 / Bischof von Lübeck,/ † 1439» og 2) «Ghiso Schele/ bel. noch 1432/ † vor 1438», hvis sønn var Johann Schele d. J. / „Nepot“ 1438 / † ca. 1440»!! Og ovennevnte Brandt SCHELE d. Ä. og NN v. Wegedorn hadde ifølge TAVLEN 3 sønner: Brandt Schele «d.M. [den Mellomste] / Ratsherr 1407, / oo 1) NN / † vor 1435, Johann Schele og Ghiso Schele («† vor 1450»), hvilken sistnevntes sønn var Johann Schele «bel. 1450». Videre hadde Brandt SCHELE d.M. med sin ukjente hustru sønnen «Brandt Schele d.J. / „Nepot“ 1432, 1438 / Mitgl. des Drachenordens 1438 / 1452-1471 Ratsherr», som ble gift 1. gang med «Wwv des Hans» v. Lubecke; og ~ 2. gang med Anna, T. des Cord» Limborg! ETTERKOMMERE!! «Nachweislich Verwandte: Die Vettern Dietrich Blome, Bürger von Hildesheim, und Hans Blome (1429/30); Dietrich van dem Stenhus (1430). Mutmaßlich Verwandter: Johann Dagewake, 1423 Domherr in Lübeck.» Ronnenberg (i kirchengemeindelexikon): «Nachden Domthesaurie Johannes Schele 1420 den Lübecker Bischofsstuhl übernommen hatte, strebte Johannes Dagewake seine Nachfolge als Pfarrer von Ronnenberg an; im Herbst 1425 leistete er die nötige Annaten zahlung.16»^[306]. Og under «Fußnoten» 16 vises det bl.a. til WIAG^[307]! Her fremgår det bl.a. at Johannes Schele var domherre i Domstift Minden 1402-20; Domthesurar i Domstift Minden 1402-20; domherre i Domstift Bremen 1403 og samme år også domherre i Domstift Hildesheim og i Domstift Eichstätt; Domvikar i Domstift Hamburg 1403-1419 og Domvikar i Domstift Verden 1403; domherre i Domstift Leal/Dorpat, Estland, 1409–20; domherre i Domstift Lübeck 1409-20; Domdekan i Domstift Bremen 1419-20 og endelig biskop av Lübeck 1420-39. Dessuten antar Brigide Schwarz på TAVLEN, at Brandt SCHELE d.J. hadde 2 brødre, nemlig Johann Schele, nevnt som domherre i Dorpat 1430, og Ludolf Schele, «Studium 1433 in Erfurt, / 1441 in Leipzig»! Noen korte sitater kan bringe frem visse steder i Brigide SCHWARZ’ Schele-genealogi, som adskiller seg fra Max Scheeles ditto. S. 45: «Vermutlich haben sich zu den übrigen bei dieser Gelegenheit Geehrten enge Verbindungen bestanden, zu Johann Lutzeken, Bürgermeister von Hildesheim, und v.a. zu Johann von Lüneburg, Ratsherr in Lübeck243. / Leider ist das Testament Johann Scheles bislang nicht aufgetacht. Daß es eines gab und daß es in Lübeck eröffnet wurde, ist hinreichend gesichert244. Das Testament wird uns bei Ludolf Grove der Schlüssel zu dessen Verflechtungen sein.» Note 243: «UB Stadt Lübeck VII Nr. 807 S. 817 f. das Patent für den Drachenorden für eine Gruppe vonehmer Norddeutscher (Druck). [Se alle medlemmene av denne gruppe i A. Scheels spissartikkel «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?»^[308] under det 8. NB!] Es sind der Herzog von Schleswig, mit Adeligen, die Bürgermeister und Johann Lunenborg, Ratsherr von Lübeck. Der letztere bekommt auf dem Basler Konzil im Februar 1439 in Anwesenheit Johann Scheles ein weitreichendes Privileg. CB VI S. 320.» Note 244: Hödl (1967, wie Anm. [= note] 171) S. 58ff. mit Anm. 69. Das Testament wurde offenbar vor dem Rat in Lübeck eröffnet. Einer der Exekutoren ist bekannt: der Ratsherr Johann Lunenborch (dieser gehört zu den o. gen. vornehmen „Nordlichtern“, die auf Verwendung Johann Scheles in den Drachenorden aufgenommen werden, s. vorige Anm.). …» Denne RÅDSHERRE Johann Lüneburg synes å måtte være identisk med den hos Fehling omtalte rådsherre # 511 Johann Lüneburg (som dog var en SØNN av en borger av samme navn, Johann Lüneburg, men som altså ikke var rådsherre), som ble borgermester: se under # 511; og se tysk Wikipedia «Johann Lüneburg»^[309], 1428 rådsherre og 1442 borgermester i Lübeck. Frimureren FEHLING omtaler IKKE noe som helst om «Johann Lunenborg, Ratsherr von Lübeck. Der letzere bekommt auf dem Basler Konsil im Februar 1439 in Anwesenheit Johann Scheles ein weitreichende Priveleg»: Jfr. lignende kritikk av nettopp frimureren Fehling i litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» under Zimmermann:1969 på nettsiden «Maktens Genealogi/Skjult genealogi avdekkes»^[310]! I hovedteksten dér bemerkes: «… - og den genealogiske sammenheng her, innebærer kanskje et hittil upåaktet forhold, som kan ha vært medvirkende til, at Johann Schele ble valgt til biskop av Lübeck i 1420!? Den noe dårlige forklaring på, at Wikipedia ikke nevner borgermesterbrødrene SPRINGITGUT, er visstnok, at disse ikke nevnes - hverken som rådmenn eller borgermestere - i FEHLINGS standardverk» (se tysk Wikipedia «Emil Ferdinand Fehling»^[311]: «1876 trat er in die Lübecker Freimaurerloge Zur Weltkugel ein») om Lübecks «rådslinje» av 1925 (se tysk Wikipedia «Lübecker Ratslinie»^[312]), «da nemlig dette verk ligger til grunn for Wikipedias liste, men desto merkeligere! Både at Fehling overså 2 brødre, som begge ble borgermestere i Lübeck, og at man siden har latt denne mangelfulle rådslinje FORBLI ufullstendig.» (Og heretter er teksten så mye revidert, at anførselstegn droppes:) For hvorfor følge slavisk en ufullkommen liste, skjønt denne langt på vei eller forøvrig er av høy kvalitet? Burde ikke heller en så grundig og anerkjent liste ha blitt revidert på nettopp de få steder, hvor feil og/eller mangler har kommet til syne? Vel: E. F. Fehling skriver i sin bok, «Lübeckische Ratslinie von den Anfängen der Stadt bis auf die Gegenwart»^[313], på s. 5 og 6 under «Die Ratslinie» - etter å ha opplyst i et forord, som er datert «Timmendorfer Strand Weinachten 1923», på s. 3: «Die Namen der Bürgermeister sind mit einem * versehen.» S. 5: «203. *Johann Moench … 1266-87» og lenger nede i samme spalte på samme side: «222. Volquin Sövenbrödere. 1271-79 / 224. Rabodo Sövenbrödere. 1271-80»; og s. 6: «274. * Bernhard v. Coesfeld 1298-1301 / 275. Volquin Söwenbrödere 1292-95»!! Og på s. 23 under «Anmerkungen»: «274. • B e r n h a r d • v o n • C o e s f e l d, Sohn des Marquard v. C. (215). Vor seiner Erwählung zum Ratsherrn weilte er in England. Bürgermeister 1299-1301. Verheiratet war er mit einer Tochter des Ratsherrn Johann Moench (203). Er wurde 1301 auf den Markte erstochen. Seine Wohnung war Breite Straße. 97. / 275. • V o l q u i n • S ö w e n b r ö d e r e, Sohn von Rabodo S. (223), wohnte Breite Straße 99/100.». Jfr her ovenfor - i «Maktens Genealogi»! - under Hennings:1967, s. 79: «…deren Sohn Elias Münter und dann dessen Tochter in die Familie Sovenbroder» osv.! Og på s. 19 skriver Fehling: «203. • J o h a n n • M o e n c h (Moenk), Bürgermeister in den Jahren 1266, 63-74. Vertrat 1266 die Stadt in ihrem Streit mit den Grafen Gerhard von Holstein. Verhandelte 1273 Namens der Stadt in Travemünde mit den Grafen Gunzelin und Helmold von Schwerin. 1274 bei König Erich von Norwegen. — 1267 verkaufte er einen Teil des Gutes Israelsdorf. Wohnte Königstraße 32.» En datter av denne Johann Moench (Moenk), NN Moench, var ifølge Fehling gift med Bernhard Coesfeld (274) (+ 1301) (se litteraturlisten her ovenfor under Feismann:2001), rådsherre, hvis datter, NN (= Hildegundis ifølge Per Anders Dencker og visstnok ~ 2x: se GENi-nettsiden «Hildegundis von Bockholt» født Coesfeld [ca. 1255 Lübeck-ca. 1299 sst.]^[314])! Hun ble gift med Sigfridus (Siegfried) von Bokholt/von Bockholt] (1251 Lübeck-23. okt. 1313 sst.) (se tysk Wikipedia «Siegfried von Bockholt (Ratsherr, 1256)»^[315]), som hadde 4 sønner: S. 18 (rød skrift og fete typer ved lokalhistoriewiki.no-skribenten): «Von ihnen wurde Gerhard Ratsherr (249), Heinrich Bischof von Lübeck, Johann Bischof von Schleswig»! Se også tysk Wikipedia «Liste der Bischöfe von Lübeck»^[316]!! Se dessuten litteraturlisten til «Christian Kruse» i «Maktens Genealogi» under Hödl:1978, hvor det kommer frem, at Fehling IKKE nevner, at borgermester i Lübeck H. Rapesulver (se tysk Wikipedia «Hinrich Rapesulver»^[317]) og rådmann Johann Lüneburg (se atter tysk Wikipedia «Johann Lüneburg († 1461)»^[318]), den senere så kjente borgermester samme sted, ble opptatt i DRAGEORDENEN den 24. august 1439 - sammen med hertug Adolf av Schleswig og en rekke danske og tyske adelsmenn, bl.a. Schakke Rantzau, Benedict von Anevelde, Henneken Radlaw og Dietrich Blomen - etter fyrstebiskop Johann SCHELE^[319] av Lübecks ANMODING OM DETTE til kong Albrecht II av Tyskland^[320]! En slik utelatelse av historisk sett VIKTIGE opplysninger m.h.t. personer, også rådmenn av Lübeck, fra en genealog og borgermester med den BESTE TILGANG på kilder osv., må jo ha en grunn, og sannsynligvis har derfor den høyt anerkjente dr. jur. E. F. Fehling bedrevet typisk FRIMURERSVINDEL: utelatelse av megetsigende opplysninger. Hvem vil KUNNE hevde - og argumentere for - noe annet? På en overbevisende måte. Men se mere om slike anti-historiske og bedrøvelige - forskningsmessig skremmende - svindelforsøk - altså mere eller mindre oppfinnsomme forsøk på å SKJULE sannheten - inntil videre i litteraturlisten til duell-artikkelen Joachim Ernst Scheel under Bagge:1961, hovedteksten og det 1. NB; og - etter hvert - i den ennå uferdige oppføring om de «SCHELE til HERRENHAUSEN» i litteraturlisten til Irgens (utdypende artikkel) under Fester:1933, det 7. NB, hvor omtale av bl.a. de to FETTERE, bispene Henning vom Haus (se tysk Wikipedia «Henning vom Haus»^[321]) og Berthold II. von Landsberg (Landesbergen) (se tysk Wikipedia «Berthold II. von Landsberg»^[322]! (Fortsettes!) - Til orientering: Se tysk Wikipedia «Lüneburger Saline»^[323].

WITZENDORFF:1952•••#NB 2: Se litteraturlisten til artikkelen «Christian Kruse» under Danmarks Adels Aarbog HØCKEN, det 14. NB, på nettsiden «Maktens Genealogi/Skjult genealogi avdekkes»^[324]: Alheit (Adelheit) (von) Blome (1495 Hannover-1559 Hildesheim) (se hennes aner på YUMPU.COM «Adelheid Blome»^[325]) ble gift den 2. nov. 1508 i Hannover med Henning Brandes (Brandis) (1454 Hildesheim-1529 Hannover), gewandschneider, borgermester i Hildesheim, i hans tredje ekteskap: se tysk Wikipedia «Henning Brandis (Bürgermeister)»^[326]! Og Alheit BLOMES sønnesønnesønn, Anton Brandis (1603 Hildesheim-1661), rådsherre i Hildesheim, fra 1655 «Patron», ble gift i 1631 med kanslerdatteren Dorothea Hedemann (omkr. 1610-85 Braunschweig), hvis farmor var Armgard v. Hoya (se GENi-nettsiden «Dorothea Brandis»^[327] (med tilknyttede nettsider) av den kjente greveslekt (se tysk Wikipedia «Grafschaft Hoya»^[328]; – men bemerk også, at i ovenstående lenke «Dorothea Brandis» føres det også til en nettside, hvor Dorothea (født) HEDEMANNS søster, Catharina Hedemann ikke står oppført: og hún ble i 1629 gift med Hans Friedrich v. Weyhe til Böhme, hvis faster, Christine v. Weyhe, var blitt gift i 1610 med den grevelige schaumburgske kansler i Bückeburg, Julius Adolf v. Wietersheim: se FORORD, NB E10! i «Maktens Genealogi») og hvis sønnesønns sønnesønn, Joachim Dietrich Brandis (1762 Hildesheim-1845 Kbh.), i sitt tredje ekteskap med Jane Marcoe (1791 St. Croix-1865 Kbh.) ble besvogret i 1818 med Ludwig Nicolaus Scheele (1796-1874) (se norsk Wikipedia «Ludvig Nicolaus Scheele»^[329], som i 1854-57 var dansk utenriksminister: se under ham i Scheel (utdypende artikkel), selve stamtavlen, og se artikkel om legen J.D. Brandes i DBL^[330]. Alheit BLOME var en datter av Hans Blome (før 1481 Hannover-13. nov. 1528 sst.), borgermester i Hannover (se tysk Wikipedia «Hans Blome der Jüngere»^[331]), og Gesa (Gesche) v. Windheim (ca. 1460-15. jan. 1535 Hannover), som var en datter av Cord v. WINDHEIM og Ilsabe v. Limburg (ca. 1430-89 Hannover), en datter av Hans v. LIMBORCH og Ilsabe v. Tossem: se HØCKEN-NB 13! (i «M.G.»). Og borgermester Hans BLOME d.y. var en sønn av Hans Blome (ca. 1446 Hannover-), borgermester i Hannover 1457-62 (og [~ 1446 i Hannover] Katharina Holthusen/v. Holzhausen, datter av Arnd HOLTHUSEN, borger i Hannover), sønn av Hans (Johann) BLOME (ca. 1365 Hannover-ca. 1429) (og [~ 1399/1405] Anna v. Anderten [ca. 1400-ca. 1419], datter av Volkmar v. ANDERTEN og Metteke v. Limborch [Limborg]), sønn av Johann Blome (ca. 1330 Hannover-ca. 1369 sst.) (sønn av Wufhard BLOME [ca. 1290 Hannover-]) og (~ ca. 1361) NN v. Wegedorn (Weghederen) (ca. 1320-før 1368) (se – og her kan uønsket reklame fjernes straks ved å klikke på «CLOSE»! – YUMPU.COM «Adelheid Blome/6»^[332]; se også GEDBAS^[333]), datter av Johannes v. WEGHEDEREN(ca. 1300-56), som hadde arvegods «auf Hegeringehusen (Herrenhausen) bei Hannover», sønn av Hinrik (!) v. Weghederen: se den første litteraturlisten (den innledende listen spesielt tilknyttet hannoveraneren, biskop Johann SCHELE av Lübeck 1420-39) til genealogi «Scheel (Scheele)» på nettsiden «Maktens Genealogi»^[334] under «Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaften • Teil: Kurland» (stamtavler «v. Rhaden»!) – og under Zimmermann:1969 og Witzendorff:1952!

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Lenker til C.F. Scheels «SCHELE i HAMBURG»-oversikter basert på Buek: 1) HBG. A^[335]; og 2) HBG. B^[336]! (Og se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» B med Axel Scheels håndskrevne TILFØYELSER^[337].)

Lenke til artikkelen «Var fru Brüggemann født Krag egentlig en datter av Christian Gyldenløve og Dorothea Krag?» (i forbindelse med ovennevnte Jacob von Massau (+ 1693) og note 1/den 1. referansen her nedenfor til album 30-152): https://galleriluscus.axelscheel.net. One.com skal i løpet av sensommeren/høsten 2022 skrote sin One.Photo-tjeneste, så da forsvinner vel lenkens innhold. Men hér vil da bli utplassert nye, oppdaterte oversikter (vel, dessverre, først i løpet av året 2025).

[1] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2024/929923.pdf

[2] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2024/929923.pdf

[3] ttps://ole-munk.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fmikkel%2Findividual%2FI12014%2FMichel-Sibrand

[4] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Kirchmann

[5] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Jacob_Stolterfoht

[6] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Arnold_Burenius

[7] ttps://en.m.wikipedia.org/wiki/Emsbüren

[8] ttps://www.deutsche-biographie.de/sfz7491.html

[9] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Philipp_Melanchthon

[10] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Magnus_III_av_Mecklenburg-Schwerin

[11] ttps://www.geni.com/people/Margaretha-Wurtzler/6000000180477996834

[12] ttps://cpr.uni-rostock.de/resolve/id/cpr_person_00003032

[13] ttps://rosdok.uni-rostock.de/file/rosdok_document_0000016357/rosdok_derivate_0000087411/BuchMachtBildung_2020.pdf

[14] ttps://en.m.wikipedia.org/wiki/John_Albert_I,_Duke_of_Mecklenburg

[15] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Johan_Albrecht_1._af_Mecklenburg

[16] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Ulrik_av_Danmark_(1578–1624)

[17] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Anna_af_Danmark_(1574-1619)

[18] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Frederik_5._af_Pfalz

[19] ttps://sok.riksarkivet.se/sbl/Mobil/Artikel/16340

[20] ttps://en.m.wikipedia.org/wiki/Joachim_Camerarius

[21] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Philipp_Melanchthon

[22] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Schenck_zu_Schweinsberg

[23] ttp://mvdok.lbmv.de/mjbrenderer?id=mvdok_document_00003571

[24] ttps://www.geni.com/people/Sophie-von-der-Wisch/6000000004837049871

[25] ttps://www.geni.com/people/Margareta-von-Schack/340640360930013066

[26] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Kloster_Dobbertin

[27] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Warnow_(Fluss)

[28] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Marcus_Lüschow

[29] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Bartholomäus_Cling

[30] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Friedrich_Chemnitz

[31] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Magdalena_Sibylla_von_Sachsen

[32] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Von_Chemnitz_nr_417

[33] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Nicolaus_Scharffenberg

[34] ttps://www.geni.com/people/Dr-Friedrich-Corfey/6000000010763801516

[35] ttps://www.mfpev.de/datenraum/tree/Restorff/individual/I2991/Friederich-Korfey

[36] ttps://www.mfpev.de/datenraum/tree/Restorff/individual/I2983/Christian-Heinrich-Friccius

[37] ttp://www.von-restorff.de/Ahnentafeln/Geneal_Info/restorff/restorff.htm

[38] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Mörner_af_Morlanda_nr_62

[39] ttp://runeberg.org/dbl/9/0541.html

[40] ttps://books.google.no

[41] ttps://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79129

[42] ttp://runeberg.org/dbl/18/0006.html

[43] ttp://www.arendi.de/_portrait/leydenfrost.htm

[44] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Nicolaus_Brügmann

[45] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Hudemann

[46] ttps://www.carolinevej.dk/getperson.php?personID=I15307&tree=Familien

[47] ttp://www.voneyben.dk/PDFs/Eybe_Family_Tree.pdf

[48] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Christian_Albrecht_Wolters

[49] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2013/12/gude_sr.pdf

[50] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2019/04/suhm_sf.pdf

[51] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2014/06/hansen_ehrenkron_sf.pdf

[52] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Gorlosen

[53] ttps://www.geni.com/people/Nicolaus-Willebrand/6000000006600602121

[54] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Georg_Gutzmer

[55] ttps://www.geni.com/people/Johannes-Brokes/6000000165238268834

[56] ttps://lokalhistoriewiki.no/index.php?title=Hans_Mortensen_Wesling&oldid=1805786

[57] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Det_Kongelige_Assistenshus

[58] ttp://www.axelscheel.net/#!album-30-152

[59] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johannes_Lassenius

[60] ttps://biografiskleksikon.lex.dk/Johannes_Lassenius

[61] ttps://rosdok.uni-rostock.de/file/rosdok_document_0000000173/rosdok_derivate_0000004334/Beitraege_29.pdf

[62] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Hadrian_VI

[63] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Hein

[64] ttps://www.geni.com/people/Peter-Barclay-de-Tolly/6000000007980604343

[65] ttps://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I52680&tree=2

[66] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Albert_Hein_(der_Ältere)

[67] ttps://www.geni.com/people/Friedrich-Hein/6000000172524245907

[68] ttps://galleriluscus.axelscheel.net/2017/11/07/var-fru-bruggemann-fodt-krag-egentlig-en-datter-av-christian-gyldenlove-og-dorothea-krag/

[69] ttps://usercontent.one/wp/galleriluscus.axelscheel.net/wp-content/uploads/2017/11/48DD6548-7700-4828-94E2-320FC7C1A443.jpeg

[70] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Lucas_Bacmeister_(Theologe,_1570)

[71] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Matthäus_Bacmeister

[72] ttps://www.geni.com/people/Hedwig-Tancke/6000000175482977243

[73] ttps://www.geni.com/people/Catharina-Bergholz/6000000175486635059

[74] ttps://www.geni.com/people/Dietrich-Samuel-Wulffradt/6000000128642054848

[75] ttps://www.geni.com/people/Joachim-Von-Baumann-Sen/6000000176744283821

[76] ttps://www.geni.com/people/Michael-Von-Strahlenheim/6000000060709720071

[77] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Stralenheim_(Adelsgeschlecht)

[78] ttps://www.geni.com/people/Peter-Christian-Kämpfer/6000000128640695832

[79] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Peter_Christian_Kämpfer

[80] ttp://worldcat.org/identities/viaf-72336859/

[81] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Wolffradt_(Adelsgeschlecht)#Mecklenburg

[82] ttps://www.geni.com/people/Alma-Toennies/6000000015817567842

[83] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Berenberg

[84] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Hinrich_Gossler

[85] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Stenglin_(Adelsgeschlecht)

[86] ttps://www.mfpev.de/datenraum/tree/Restorff/family/F1078/Samuel-le-Cercler-de-la-Monerie-Judith-Henriette-de-Briand-de-Crevecoeur

[87] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2024/929923.pdf

[88] ttps://www.geni.com/people/Sophia-Schabbel/6000000082657479013

[89] ttps://www.geni.com/people/Anna-Hein/6000000172522287600

[90] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2024/12/MarquardSFA.pdf

[91] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2019/03/Weidenkopf-FamGeschichte-Kopie.pdf

[92] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Martin_von_B%C3%B6ckel

[93] ttps://recherche.staatsarchiv.hamburg.de/ScopeQuery5.2/detail.aspx?ID=1592085

[94] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/M%C3%BCnch_(westf%C3%A4lisches_Adelsgeschlecht)

[95] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Decken_(Adelsgeschlecht)

[96] Se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» I: https://usercontent.one/wp/vibekekruse-hannover.axelscheel.net/wp-content/uploads/2021/10/30D943E4-170F-43B7-B22A-AC5D41B558F6.jpeg

[97] ttps://fabpedigree.com/s072/f343723.htm

[98] Og se den genealogiske oversikt «Schele i Hamburg» II: https://usercontent.one/wp/vibekekruse-hannover.axelscheel.net/wp-content/uploads/2021/10/E21076AC-C5D8-4460-A4C5-66DC25B788AB.jpeg

[99] ttps://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/tyske_smaa/Erffa.htm

[100] ttps://our-royal-titled-noble-and-commoner-ancestors.com/p3843.htm#i115394

[101] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Goldacker

[102] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Bennungen

[103] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Bennungen_(Adelsgeschlecht)

[104] ttps://www.genealogi.no/wiki/index.php/Barth_(slekt)

[105] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2023/937872.pdf

[106] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Greu%C3%9Fen

[107] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Wilster_(adelsslægt)

[108] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Biographisches_Lexikon_f%C3%BCr_Schleswig-Holstein_und_L%C3%BCbeck

[109] Johann von Wowern: se https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/download/80191/115315/166842

[110] ttps://www.geni.com/people/Harmen-Kellinghusen/6000000028506513955

[111] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Stickhausen

[112] ttps://www.geni.com/people/Nicolaus-von-Woweren/6000000002308440221

[113] ttps://moustgaard.eu/getperson.php?personID=I83011&tree=tree1

[114] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2024/02/Wettering.pdf

[115] ttps://www.geni.com/people/Martin-Oldehorst/6000000084319201167

[116] STAATSARCHIV.HAMBURG (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK) «Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele»: https://www.deutsche-digitale-bibliothek.de/item/QIRV2OUDPUHEIMH6EV4VYXZSUGOUHZQB

[117] ttps://recherche.staatsarchiv.hamburg.de/ScopeQuery5.2/detail.aspx?ID=1537598

[118] ttps://usercontent.one/wp/galleriluscus.axelscheel.net/wp-content/uploads/2017/11/B9408AFB-FB2B-477B-BD1B-4A0E9916B1C7.jpeg

[119] ttps://usercontent.one/wp/galleriluscus.axelscheel.net/wp-content/uploads/2017/11/F6BD966F-25B8-4A2C-B6CF-A958D0E481B3-1536x1075.jpeg

[120] ttps://geschichtsquellen.de/autor/1862

[121] ttps://www.geni.com/people/Martin-Oldehorst/6000000084319201167

[122] ttps://www.deutsche-digitale-bibliothek.de/item/WCV76IDEUCBXWVTJ32N4E6D6TMTWSGLC

[123] ttps://img.sub.uni-hamburg.de/kitodo/PPN779648919/PDF/00000006.pdf

[124] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Wegner_(slekt_fra_Königsberg)

[125] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Gottfried_Jacob_Jänisch_(Mediziner,_1707)

[126] ttps://books.google.no/books=GottfriedJakobJänisch(1707-1781)GroßmeisterProvinzial-Loge

[127] ttps://www.freimaurer-wiki.de/index.php/Absalom_zu_den_drei_Nesseln

[128] ttps://www.academia.edu/8474357/Jens_Arbien_Norges_første_frimurer_Jens_Arbien_the_first_Norwegian_Freemason_

[129] ttps://www.geni.com/people/Jens-Arbin/6000000017479956981

[130] ttps://finnholbek.dk/familygroup.php?familyID=F10742&tree=2

[131] ttps://9pdf.org/article/borgerlige-linie-fra-kaltenkirchen-fra-holsten.qmj8k1k7

[132] ttps://www.alt-bramstedt.de/klaus-biel-paechter-der-glashuette-auf-flur-ohle-huetten-ksp-kaltenkirchen-an-schmalfelder-au

[133] ttps://www.geni.com/people/Othon-Briand-de-Crévecoeur-Dr-med/6000000022756396855

[134] ttps://wiberg-net.dk/102-03-Besser.htm

[135] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Briand_de_Crèvecœur

[136] ttps://www.ronlev.dk/bibliotek/2953.pdf

[137] ttps://www.geni.com/people/Anne-Voigt/6000000208907913821

[138] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Christian_Henrik_Hoff-Rosencrone

[139] ttps://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I24896&tree=2

[140] ttps://www.geni.com/people/Pernille-Friis/6000000011004198923

[141] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Faltzburg_nr_120

[142] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Örnestedt_nr_659

[143] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Von_Hartmansdorff_nr_1861

[144] ttps://www.geni.com/people/Nils-Eriksson-Arbin/6000000012599324312

[145] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Von_Arbin_nr_2054

[146] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Stiernsparre_nr_1819

[147] ttps://www.geni.com/people/Axel-Gustaf-Magnus-Arbin-adlad-och-adopterad-von-Arbin/6000000012598970718

[148] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Silfverhielm_nr_93

[149] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Rehnskiöld_nr_270

[150] ttps://www.geni.com/people/Benedictus-Crusius/6000000177728165847

[151] ttps://sv.m.wikipedia.org/wiki/Tomas_Polus

[152] ttp://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10018719_00005.html

[153] ttps://archive.org/details/bub_gb_FQsPAAAAYAAJ

[154] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Georg_Buek

[155] ttps://books.googleusercontent.com/books/

[156] [https://books.googleusercontent.com/books/

[157] ttps://books.google.no/books?id=DBlAAQAAIAAJ&hl=no&pg=PR6#v=onepage&q&f=false

[158] ttps://books.google.no/books/about/Die_hamburgischen_Oberalten_ihre_bürger.html?id=kWIAAAAAcAAJ&redir_esc=y

[159] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Wolder_Schele_(Jurist,_1702)

[160] ttps://vlga.de/file/zvlga_58_1978.pdf

[161] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Heinrich_von_Kampen

[162] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Julius_B%C3%B6thf%C3%BChr

[163] ttps://ia601501.us.archive.org/4/items/bub_gb_USrVAAAAMAAJ/bub_gb_USrVAAAAMAAJ.pdf

[164] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Edgar_Collin

[165] ttps://www.kb.dk/e-mat/dod/130019097790_bw.pdf

[166] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Karl_av_Hessen

[167] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Christian_Frederik

[168] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Werner_Abrahamson

[169] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Adam_Wilhelm_Hauch

[170] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Johan_Martin_Sch%C3%B8nheyder

[171] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Frederik_VII_av_Danmark

[172] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Rask

[173] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Friedrich_M%C3%BCnter

[174] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Knud_Lyne_Rahbek

[175] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/H.C._%C3%98rsted

[176] ttps://heimskringla.no/wiki/Erich_Christian_Werlauff_biografi

[177] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Cosmus_Br%C3%A6strup

[178] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Kategori:Frimurere_fra_Danmark

[179] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Edgar_Collin

[180] ttps://www.kb.dk/e-mat/dod/130019097847-bw.pdf

[181] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Kategori:Danske_frimurere

[182] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_av_Hessen-Kassel

[183] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Joachim_Godsche_von_Levetzau

[184] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Johan_Gunder_Adler

[185] ttps://biografiskleksikon.lex.dk/Carl_Otto

[186] ttps://lokalhistoriewiki.no/index.php?title=Conradi&diff=1189272&oldid=1175639

[187] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Ludvig_Tuxen_(1790-1856)

[188] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/J.P._Trap

[189] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Frederik_Blixen_Finecke#cite_ref-hash-56296c22fda8ff0509f71ed7cc067bcbe11856ac_5-1

[190] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Holger_Visby

[191] ttps://www.geni.com/people/Knud-Henning-Actonius-Gad/6000000021464614696

[192] ttps://www.geni.com/people/Carl-Ludvig-Heinrich-Hamburger/6000000140587897832

[193] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Simony

[194] ttps://slaegtsbibliotek.dk/924836.pdf

[195] ttps://www.alt-bramstedt.de/?s=Vibeke+Kruse

[196] ttps://biografiskleksikon.lex.dk/Ulrik_Christian_Gyldenløve_-_officer

[197] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Adolph_Fuchs

[198] ttps://books.google.de/books?id=-ahAAAAAcAAJ&dq

[199] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hermann_Pl%C3%B6nnies

[200] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Ploennies_(Adelsgeschlecht)

[201] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Berend_Bomhover

[202] ttps://www.geni.com/people/Friedrich-Pl%C3%B6nnies/6000000078003467276

[203] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2024/12/MarquardSFA.pdf

[204] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Christoph_Gerdes

[205] ttps://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I63160&tree=2

[206] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B6mbsen_(Familie)

[207] ttps://dlibra.bibliotekaelblaska.pl/Content/18484/PDF/35103_300.pdf

[208] ttps://www.geni.com/people/Cord-Wibbeking/6000000067965193821

[209] ttps://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2022/02/TanckeAR.pdf

[210] ttps://www.geni.com/people/Ursula-Dreiling/6000000026958618722

[211] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hermann_Wetken

[212] ttps://www.adelsvapen.com/genealogi/Wolffensk%C3%B6ld_nr_366

[213] ttps://runeberg.org/elgenst/5/0153.html

[214] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Emil_Ferdinand_Fehling

[215] ttps://dlibra.bibliotekaelblaska.pl/Content/18484/PDF/35103_300.pdf

[216] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Emil_Ferdinand_Fehling

[217] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Lübecker_Ratslinie

[218] ttps://ediss.uni-goettingen.de/bitstream/handle/11858/00-1735-0000-0006-B397-B/ehrhardt.pdf?sequence=1

[219] ttps://dlibra.bibliotekaelblaska.pl/Content/18484/PDF/35103_300.pdf

[220] ttps://books.google.no/books/about/Meddelelser_fra_Rentekammerarchivet_inde.html?id=rpJYAAAAcAAJ&redir_esc=y

[221] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Johan_Grundtvig

[222] ttps://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Thumen/Thumen.htm

[223] ttps://www.geni.com/people/Eustachius-von-Th%C3%BCmen-zu-Waltersdorf/6000000131542737849

[224] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Enwald_Søvenbroder

[225] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Enevold_Sövenbröder

[226] ttps://www.geni.com/people/Hildegundis-von-Bockholt/6000000041683019099

[227] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Siegfried_von_Bokholt_(Ratsherr,_1256)

[228] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Liste_der_Bisch%C3%B6fe_von_L%C3%BCbeck

[229] STAATSARCHIV.HAMBURG (DEUTSCHE DIGITALE BIBLIOTHEK) «Kläger: Heinrich Monnick (Münch) genannt Schele»: https://www.deutsche-digitale-bibliothek.de/item/QIRV2OUDPUHEIMH6EV4VYXZSUGOUHZQB

[230] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Emil_Ferdinand_Fehling

[231] ttps://dlibra.bibliotekaelblaska.pl/Content/18484/PDF/35103_300.pdf

[232] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_L%C3%BCneburg_(%E2%80%A0_1461)

[233] ttps://slaegtsbibliotek.dk/900400.pdf

[234] ttps://slaegtsbibliotek.dk/900401.pdf

[235] ttps://biografiskleksikon.lex.dk/Martin_v._d._Meden

[236] ttps://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I85946&tree=2

[237] ttps://www.geni.com/people/Carsten-Beyer-der-Ältere/6000000003865074099

[238] ttps://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I56770&tree=2

[239] ttps://slaegtsbibliotek.dk/909869.pdf

[240] ttps://books.google.no/books=ZwergiiSiel.Clerisie

[241] ttps://wiberg-net.dk/

[242] ttps://www.ronlev.dk/stater-og-andre-erhvervsfortegnelser/5835-nye-samling-af-danske-norske-og-islandske-jubel-laerere-med-hosfoyede-slaegt-registere-og-stam-tavler-af-christopher-giessing-1779-86.html

[243] ttps://slaegtsbibliotek.dk/927696.pdf

[244] ttps://vlga.de/file/zvlga_30_1940.pdf

[245] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Heinrich_von_Kampen

[246] ttps://www.danskeaner.dk/Demo//getperson.php?personID=I94375&tree=Demo

[247] ttps://www.carolinevej.dk/getperson.php?personID=I16100&tree=Familien&sitever=standard

[248] ttps://www.brejl.dk/Bjarne/kolding2.html

[249] ttps://www.thebrinchs.dk/anetavle/ulla/63.htm

[250] ttps://rosdok.uni-rostock.de/file/rosdok_document_0000018136/rosdok_derivate_0000103941/Heuser_Quistorp_2021.pdf

[251] ttps://www.paheuser.de/mobile/

[252] ttps://www.geni.com/people/Otto-Christian-Hjort/6000000015344119303

[253] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2024/941162.pdf

[254] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_von_Hodenberg

[255] ttps://usercontent.one/wp/maktensgenealogi.axelscheel.net/wp-content/uploads/2018/04/8D5C7D6D-BF90-4BDC-BFB3-5EEC455EAB15-1024x551.jpeg

[256] ttps://finnholbek.dk/browseowner.php?mediatypeID=Danmarks%20Adels%20Aarbog%201991-93%20(Col.)&sitever=standard

[257] ttps://sv.m.wikipedia.org/wiki/Torvald_T:son_H%C3%B6jer

[258] ttps://books.google.no/books/about/Carl_XIV_Johan.html?id=1VqRngEACAAJ&redir_esc=y

[259] ttps://www.nb.no/items/83ad77be375df2e7f152672180231cc0?page=271

[260] ttps://sv.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Otto_M%C3%B6rner

[261] ttps://archive.org/details/jesse_geschichtederstadtschwerinvondenerstenanfangenbiszurgegenwart_v_1_1920/page/n3/mode/1up

[262] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Martin_Lappenberg

[263] ttps://archive.org/details/hamburgischechr00lappgoog/page/n3/mode/1up

[264] ttps://archive.org/details/bub_gb_hPA-AAAAcAAJ

[265] ttps://digitalisate.sub.uni-hamburg.de/recherche/detail?tx_dlf%5Bdouble%5D=0&tx_dlf%5Bid%5D=50106&tx_dlf%5Bpage%5D=1&tx_dlf_navigation%5Baction%5D=main&tx_dlf_navigation%5Bcontroller%5D=Navigation&cHash=23901ce94a2d21ca4ad78e999c64ac1a

[266] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hans_Nirrnheim

[267] ttps://opac.regesta-imperii.de/lang_de/anzeige.php?sachtitelwerk=Hamburgisches+Urkundenbuch.+Bd.+2%3A+1301+-+1336&pk=129230

[268] ttps://archive.org/details/Hamburgisches/page/138/mode/1up

[269] ttps://www.nb.no/maken/item/URN:NBN:no-nb_digibok_2011101008038/open

[270] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2024/929923.pdf

[271] ttps://slaegtsbibliotek.dk/931147.pdf

[272] ttps://heimskringla.no/wiki/Oluf_August_Nielsen_biografi

[273] ttps://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=611

[274] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Peder_Hansen_Resen

[275] ttps://tidslinje.se/Hald%206%20juni%202015/000/0000/739.htm

[276] ttps://www.geni.com/people/Agathe-Birgitte-Andersdatter-Scheel/6000000120104254901

[277] ttps://blogg.hivolda.no/ceciliee/2019/03/07/abel-cathrines-stiftelse/

[278] ttps://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=611

[279] ttps://tidslinje.se/Hald%206%20juni%202015/000/0000/739.htm

[280] ttps://www.geni.com/people/Hans-Bergeshagen-Flindt/6000000002258449199

[281] ttps://tidslinje.se/Hald%206%20juni%202015/000/0000/751.htm

[282] ttps://slaegtsbibliotek.dk/900590.pdf

[283] ttps://slaegtsbibliotek.dk/900573.pdf

[284] ttps://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2021082548576

[285] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Georg_von_Schele

[286] ttps://galleriluscus.axelscheel.net/2017/11/07/var-fru-bruggemann-fodt-krag-egentlig-en-datter-av-christian-gyldenlove-og-dorothea-krag/img_0894/

[287] ttps://mvdok.lbmv.de/mjbrenderer?id=mvdok_document_00003571

[288] ttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Barner

[289] ttps://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/slaegt_niveau7/slaegt_niveau8/henrik1024_49_50.html

[290] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_L%C3%BCneburg_(%E2%80%A0_1461)

[291] ttps://www.nb.no/maken/item/URN:NBN:no-nb_digibok_2011100408079/open

[292] ttps://ediss.sub.uni-hamburg.de/bitstream/ediss/713/1/Dissertation.pdf

[293] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Baldwin_II._(Bremen)

[294] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johannes_Schele

[295] ttps://slaegtsbibliotek.dk/2023/937872.pdf

[296] ttp://personhistoriskasamfundet.org/1920-1949/#

[297] ttps://archive.org/details/urkundenbuchder02unkngoog

[298] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_L%C3%BCneburg_(%E2%80%A0_1461)

[299] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Kategorie:Freimaurer_(18._Jahrhundert)

[300] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hans-J%C3%BCrgen_von_Witzendorff

[301] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johannes_Schele

[302] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Meinwerk

[303] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Gerhard_I._von_Schauenburg

[304] ttps://galleriluscus.axelscheel.net/2017/11/07/var-fru-bruggemann-fodt-krag-egentlig-en-datter-av-christian-gyldenlove-og-dorothea-krag/img_0714/

[305] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Brigide_Schwarz

[306] ttps://kirchengemeindelexikon.de/einzelgemeinde/ronnenberg/

[307] ttps://wiag-vocab.adw-goe.de/id/WIAG-Pers-EPISCGatz-03038-001

[308] ttps://galleriluscus.axelscheel.net/2017/11/07/var-fru-bruggemann-fodt-krag-egentlig-en-datter-av-christian-gyldenlove-og-dorothea-krag/

[309] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_L%C3%BCneburg_(%E2%80%A0_1461)

[310] ttps://maktensgenealogi.axelscheel.net/2018/04/25/skjult-genealogi-avdekkes/

[311] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Emil_Ferdinand_Fehling

[312] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/L%C3%BCbecker_Ratslinie

[313] ttps://dlibra.bibliotekaelblaska.pl/Content/18484/PDF/35103_300.pdf

[314] ttps://www.geni.com/people/Hildegundis-von-Bockholt/6000000041683019099

[315] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Siegfried_von_Bokholt_(Ratsherr,_1256)

[316] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Liste_der_Bisch%C3%B6fe_von_L%C3%BCbeck

[317] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hinrich_Rapesulver

[318] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_L%C3%BCneburg_(%E2%80%A0_1461)

[319] ttps://geschichtsquellen.de/autor/1862

[320] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Albrecht_II_av_Det_tysk-romerske_rike

[321] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Henning_vom_Haus

[322] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Berthold_II._von_Landsberg

[323] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/L%C3%BCneburger_Saline

[324] ttps://maktensgenealogi.axelscheel.net/2018/04/25/skjult-genealogi-avdekkes/

[325] ttps://www.yumpu.com/de/document/read/8614330/adelheid-blome

[326] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Henning_Brandis_(Bürgermeister)

[327] ttps://www.geni.com/people/Dorothea-Brandis/6000000041001384683

[328] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Grafschaft_Hoya

[329] ttps://no.m.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Nicolaus_Scheele https://no.m.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Nicolaus_Scheele

[330] ttp://runeberg.org/dbl/2/0644.html

[331] ttps://de.m.wikipedia.org/wiki/Hans_Blome_der_Jüngere

[332] ttps://www.yumpu.com/de/document/read/8614330/adelheid-blome/6

[333] ttps://gedbas.genealogy.net/person/descendants/1245478692

[334] ttps://maktensgenealogi.axelscheel.net/2018/04/25/skjult-genealogi-avdekkes/

[335] ttps://usercontent.one/wp/galleriluscus.axelscheel.net/wp-content/uploads/2017/11/B9408AFB-FB2B-477B-BD1B-4A0E9916B1C7.jpeg

[336] ttps://usercontent.one/wp/galleriluscus.axelscheel.net/wp-content/uploads/2017/11/F6BD966F-25B8-4A2C-B6CF-A958D0E481B3-1536x1075.jpeg

[337] «Schele i Hamburg» B med Axel Scheels håndskrevne TILFØYELSER: https://usercontent.one/wp/vibekekruse-hannover.axelscheel.net/wp-content/uploads/2021/10/E21076AC-C5D8-4460-A4C5-66DC25B788AB.jpeg

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

[29]

[30]

[31]

[32]

[33]

[34]

[35]

[36]

[37]

[38]

[39]

[40]

[41]

[42]

[43]

[44]

[45]

[46]

[47]

[48]

[49]

[50]

[51]

[52]

[53]

[54]

[55]

[56]

[57]

[58]

[59]

[60]

[61]

[62]

[63]

[64]

[65]

[66]

[67]

[68]

[69]

[70]

[71]

[72]

[73]

[74]

[75]

[76]

[77]

[78]

[79]

[80]

[81]

[82]

[83]

[84]

[85]

[86]

[87]

[88]

[89]

[90]

[91]

[92]

[93]

[94]

[95]

[96]

[97]

[98]

[99]

[100]

Bruker:Axel Scheel/Burenius (utdypende artikkel)

KILDER/LITTERATUR:

Navigasjonsmeny

Søk