Kjeldearkiv:Peder Anchersens Beskrivelse over Eger Præstegjæld (Eikerminne 1949)
.jpg)
Peder Anchersens Beskrivelse over Eger Præstegjæld er en avskrift av den innberetning dom sogneprest Peder Anchersen sendte til stiftsamtmannen i 1743 «over de fornemmeste Ting, der kand være ved Eger Bøyde at observere». Den gir et verdifullt innblikk i forholdene på Eiker rundt midten av 1700-tallet, og den er gjengitt på side 30-37 i tidsskriftet Eikerminne fra 1949.
Den starter med en kort geografisk oversikt, der også Hassel jernverk og de viktigste sagbrukene i bygda nevnes, samt laksefiskeriet ved Hellefossen, tettstedene Vestfossen, Hokksund og Skotselv, og de adelige setegårdene Fossesholm, Skjelbred, Sem og Ulleland. Deretter gir han en beskrivelse av de lokale fiskeartene og det lokale dyrelivet. Avslutningvis nevner han den nystartede Nøstetangen glassverk, og han har noen bemerkninger om jordbruket på Eiker, som hadde vært i stor framgang de seineste årene.
Beretningen er datert Eger Præstegaard den 4. oktober 1743.
Beskrivelse af Eger Præstegjæld, Kongsberg Provstie
ved Sognepræst Peder Anchersen 1743.
Gjengitt fra Eiker Historielags årbok Eikerminne 1949, s.30-37
s.30
Efter Deres Excellences Hr. Stifts-Befalings-Mandens Ordre til Præsteskabet ved hans Høyædle Høyærværdighed Biskoppen, angaaende en Beskrivelse over de fornemmeste Ting, der kand være ved Eger Bøyde at observere, da er der saa kortelig, som følger efter den Underretning jeg kand hafve, som er Dansk Mand I Landet. Eger, som er en Bøyde, liggendes imellem Drammen og Kongsberg, hvor der er 4 Miile imellem. Den tager sin Begyndelse 1/2 Miil fra Drammen som er Bragnæs paa den østre Side, og Strømsø paa den vestre Side Vandet eller Fjorden paa begge Sider; og gaaer Lier Bøyde dertil paa begge Sider; dog støder og paa Strømsøe Siden Schoubøyden eller Sanden Menighed i Jarlsberg Grefskab. Ligeledes er der 1/2 Miil fra Kongsberg, hvor Sandsvær Menighed har sin Begyndelse, saa at Eger Bøyde er da 3 Miile lang, og er Konge-Vejen imellem Drammen og Kongsberg, hvor Miile-Pæle er sat. Drammen skal ligge ungefæhr i Sydøst, Kongsberg i Sydvest. Præstegaarden ligger midt i Bøyden hos Hovedkjerken, eller midt imellem de 2de Stæder, strax ved Alfare Vejen, hvor Miil-pel staaer, der viiser 2de Miile fra hver af de 2de Stæder. Her gaaer den Elv igjennem Bøyden, som kaldes stoore Elven, der har sit Løb fra Modum, den neste Bøyde paa Noorkanten, og Ringeriget der ovenfor, og gaaer hen til Drammen, saa at Bøyden ligger imellem Fjælde, og kand ingenlunde svare i Bredden til dens Længde. I samme stoor-Elv, som kommer fra Modum er den sidste Gaard Verp og den sidste Gaard paa den anden Side er Synju og Øde Skougen, som gaaer til Modum. Og ligger da den Gaard Verp 1 1/4 Miil og Øde-Skougen 1 3/4 Miil hen fra Kirken eller Præstegaarden.
31
I samme Stor Elv, som gaaer her igjennem Eger, er alleene een Fos, som kaldes Hellefos, og er ligeledes 2de Miile fra Drammen, som Præstegaarden her, og lidet nedenfor den Fos er et Sundsted, kaldes Haugsund, hvor eendeel har bygget og boer, hvoraf de fleeste kaldes Tømmerdragere, som bruges til at sanke tilsammen og føre de Tømmerstokker, som skjæres paa de mange Sauger, der ere nedenfor samme Hellefos. Ovenfor samme Hellefos, i samme Stor-Elvens Vande, ungefæhr 1 Miil derfra, ere 13 Sauger, dog ikke af de største, der gaae med et Vand, som kommer fra Modums Bøyder paa den Kant, og den Bøyde ovenfor, som kaldes Sigdal. I samme Vandgang ligger strax derved det Jern-Verch Hassel, som Cancelie-Raad Weichart boer og bruger. Jerngruberne dertil ere paa Modums Grund strax derved, men Jern-Verket staaer her paa Eger, og gaaer Vandet fra dette Jern-Værk saavelsom Saugerne i Stor Elven, hvor eendeel Folk ved Saugerne boer, og kaldes Stædet derfor Skots-Elven. Ved ovenmeldte Hellefos i Stor Elven ligger den Gaard Hoen, som tilhører det store Laxe Fiskerie paa den vestre Side, som ungefæhr beløber sig til en 6 a 800 Rigsdaler aarlig; thi foruden at bruge Driv-Garn nedenfor samme Fos, som begyndes ungefæhr fra Medio May til Medio Julii, da er Laxen paa det største og fedeste, og derfor ikke kand arbeide sig over samme Fos saasom hand foruden og er plaget med Søe Luus, hvorfor hand meest søger Fosser og stride Strømme at gnide den af sig, hvilke Luus og sees paa ham om Sommeren og ey om Høsten, sides blifver hand magrere og derfor lettere at springe i Vandet og vil over Fossen, da paa samme Gaards Grund, nemlig neden Hoen lægges en Flage ud paa 2de Lange Stokker for Berget, hvilken Flage hænger i 4re Tover, men er gjort af tynde Fjæler uden ringe Bekostning af 2 a 3 Rigsdaler. Da Laxen nu vil springe over Fossen, falder mange af dem paa samme Flage, og en Mand, sorn er sat dertil, har en Lang Stang med en Jern Krog paa, som hand tar den med i Hofvedet og fører den til sig. Denne forunderlig (!) Maade at fange Lax paa som skeer alleene om Dagen og mest i klar Væir har draget mange store fornemme Folk, endogsaa Statholderen i Landet til at besee det. Samme Flage vindis om paa disse 2de Stokker hver Aften, saasom Laxen ikke springer om Natten, og lader sig der tilsyne; thi er der de Dage, at de bar faaet over hundrede Støkker, ja og de Dage længere hen, sc. mod September Maaneds Begyndelse, som samme Flage er udhængt til, at de ikkun kand faae 5 til 10, hvilket foraarsages deraf formedelst Vandets Formindskning, eller
s.32
at det er ikke saa høyt. Foruden disse 2de Maader at fange Lax paa, bruges det der kaldes Mæl, ved Siden af det øverste i Fossen hvilken Mæl er gjort af Bord ligesom en Kiste, boret med Huller runt omkring, ungefæhr 2 Alen i Højden og 1 1/2 i Længden, men i Bredden vel 3 Alen. Neden ved Bunden af samme Mæl fortil, som vender ad Fossen er et Hull, hvor Laxen har sin Indgang, og naar hand kommer i samme Mæl eller Kiste, kand han ikke komme ud igjen, og naar der fornemmes, at der kand være en 5 à 6 mere eller mindre indkomne, aabner een Mand et lidet Log, som er oven paa samme Mæl, og som opdrager de indkomne Laxer en efter en anden med en Stage, hvorpaa er en jernkrog, og kand der og være de Dage, at der over hundrede kand fanges i samme Mæl. Dog siges det og at disse 3de Slags Fiskerie har paa nogle Aar aftaget. Under Gaarden nedre Hoen ere 2de smaae Sauger, saavelsom ogsaa et Qværnehuus, hvilke begge ikke ere af de fornemmeste. Paa den østre Side af samme Fos er ligeledes Laxe-Fiskerie, som meldt er om Mælen, men dog ikke med Flage. Dog er det forunderligt og en egen Guds Gjerning, at Laxen kand tvinge sig over den stærke Fos mit udi den, saa at de ovenfor paa halfanden Miil, som gager op til Modum til en Fos, kaldet Døvigen ved Buscherud Hovedgaard, hvor det blifver ham umueligt at komme over for Fossens meere Storhed og Vanskeligheds Skyld. Tvert over paa den anden Side af bemeldte Hellefosses store Vandfald, over Steen Klippen ere 2de smaae Flom Sauger under Gaarden Ulleren, hvilke ikke drifves af Stor-Elvens Vand, men meest af Regn Vand, som samles udi Kjen og andre tilløbende Vand imellem Fjældene. Strax ved nedre Hoen ligger en anden Gaard, kaldet øfre Hoen, hvorunder er og ligeledes 5 Flom Sauger, og har det den samme Beskaffenhed, som melt er om Ulleren Sauger. Paa samme Sauger maa vei skjæres paa enhver ikke over en 4 à 5000 Bord aarlig. Udi samme Stor-Elv ned til Bragnæs kastes med Garn efter Lax, som og faaes til enhver Gaards Part. Og som Grundene ere fra en 20 Aars Tid af mere oprensede, saa faaes og Lax paa samme, dog derfor ikke saa mange nu paa de forrige for samme Aarsags Skyld; og for den Raison kand det Fiskerie under Hellefos til Hoene Gaarden, ikke vel gaae aarlig over den Summa, som meldt er. I samme Elfve-Gang ligger paa den østre Side under Gaarden Krogstad 2de Flom Sauger, hvilke ere en 3 Fjærding Vejs fra Hellefos, eller 5 Fjærdinger fra Bragnæs; en Saug er ligeledes under Gaarden Solberg, som er 3de Fjærding Vejs fra Bragnæs, og har det den samme Beskaffenhed, som meldt er om Ulleren Sauger. Der tværs over for paa den vestre
s.33
Side er 2de Sauger under Gaarden Mjøndalen af samme Beskaffenhed, som forrige, og gaar alle deris Vand udi Stor Elven. Udi samme store-Elvens Gang ligger fra Drammen 2de Øer, den eene 1/2 Miil derfra, og den andre 3 Fjærdinger, hvor saaes og afvles paa, saasom de ere Jord og ikke Steen-Øer. Hver af dem skatteres for 1000 Rdr. At komme da fra Hellefos Elven eller stor Elven, ligger ungefæhr 1/2 Miil over Land, som kand regnes for 2 1/2 Miil fra Drammen, en Fos som kaldes Vestfossen, der er meget mere bebygt end de andre 2de ommeldte smaae Stæder sc. Hougsund og SkotselvSkots-Elven, hvorudi ere 12 store Sauger og skjæres ungefæhr paa hver Saug med 20000 Bords qvantum. Samme Fos har sit Vand fra det Vand, der kaldis Fischum Vandet, hviiket kand være 1 1/2 Fjærding Lang og en fjerendeel Miil bred. Til dette Fischum Vand gaaer det, ved et smal Gab en 4re à 5 Favne bred, det saa kaldte Eger Vand eller Echeren, der gaaer ud til den Hofs Menighed, hvor det Huusmandske Jernværk er som kaldes Eisfos, der ligger i Jarlsberg Grefskab. Dette Eger Vand holdes for at være 2de Miile langt, og en stor Fjerding bred, skal hafve umaadelig Dybhed, farlig at roe udi i stormende Veyrlig, saasom det ligger imellem Klipper, og er der faae Gaarde paa begge Sider. Den halve Længde paa begge Sider hører Egers Menighed til, og den anden Hofs Menighed. Dette Fischum Vand, er fast der første, der ligger sig med Iis om Høsten, ligeledes det sidste, der gaaer op om Vaaren. Derimod er Eger Vander af en anden Beskaffenhed, der ligger sig ikke med Iis førend efter Kyndelsmisse, og mangs Aar ligger det sig ikke. Det ligger sig heller aldrig udi stærk Frost, men alleeneste udi middelmaadig Frost og stille taaget Veir. Det har ogsaa den Beskaffenhed rned sig, at naar der har saa været tilfrossen en Nat og Dag, kand det kjøres den anden. Det kand baade ligge længe og kort, somme Tider i 8te Dage, og somme Tider i 8te Uger. Der har og en egen Beskaffenhed, at Folkene, som derved boer, kand af dets Lyd, førend det ligger sig med Iis fast, af Vandets Lyd og Brusen en 2 à 3 Dage forud sige, hvad Væirligt, enten af Frost eller Opslag, eller Snee, der skal komme, eller og at Vandet skal ligge sig, og uden at der er stærk Snee Vinter, ligger det sig aldrig, og som meldt er tilforn, aldrig førend efter Kyndelsmisse. Dette Fischum Vand, der gaaer fra Vestfossen, har vel sit Nafn af den Gaard Fischum, som det endes ved, eller tager sin Begyndelse fra, og derved ligger den eeneste Annex-Kjerke til Eger Menighed kaldet Fischum. Til Gaarden Fischum er og en liken Flom-Saug, hvorom alleene kand siges det samme, som meldt er om Ulleren Sauger. Samme Fischum Vand roes over om Sommeren, og kjøres om Vinteren
s.34
af Præsten og andre, som vil der til Kjerken; ellers gaaer paa Siden af Vandet Landveyen til Kongsberg, som er og for det meste en Kjerke-vey til samme Annex Kjerke. Strax ved Vestfossen ligger den Gaard kaldet Fossesholm, der forrige Tider skal hafve været en Herregaard, hvorpaa skal halve boet Norges Riges Canceler [[Hans Pederssøn Litle|Hans Pedersen med sin Frue Anne Schinchel, der begge vare begrafvede her udi Hovet-Kjerken, hvorom. en stor Liigsten sees i Altar-Gulved, og er udhugget derudi begge deris fulde Corpus. Gaarden Fossesholm skal den Tid ikke hafve været synderlig bebygt, thi en Kjøbmand i Christiania ved Nafn Jørgen Rovelsen skal siden have eyet den og nedbrudt den og bygt den op af nye igjen. Bygningen er nogenledes passabel, og beboes nu af Gabriel von Cappelen der for en 4re Aar siden var en Kiøbmand paa Bragnæs. Den største Herlighed til Gaarden skal være 5 Sauger, som ligger paa den eene Side i Vestfossen, og de Grunder, som beboes af Brugsfolkene ved Saugerne. Jordegods af Gaarden skal ikke hafve været dertil, men alleeneste en 15 Huusmands Platzer, som strækker sig om til Echeren. Det Vand som gaaer fra Vestfossen, hvor de omtalte Sauger drives, gaaer her forbi Præstegaarden, paa den vestre Side, og gjør 2de Udløb til Stor-Elven. Er her forbi Præstegaarden, og et ander lengere need, som kaldis Loes-Øen, saa at igjennern den Elv fra Stor-Elven af, som bliver en 3 Fjerdings Vej fra Vestfossen, roes og føres nogie 1000de Tønder Korn, som kjøbes i Drammen og føres til Kongsberg, og saaledes har de fleste af denne Eger Bøyd derved sin meste Næring, som og ved sin Drifning paa Kongsberg, hvorfor ingen Stutterie kand holdes paa Eger, hverken af Heste eller Fe, men maa kjøbes fra andre Bøyder. — Nok ligger her paa Eger en Gaard kaldis Schilbred paa Veyen til Kongsberg, ungefæhr 1 1/2 Miil derfra. Samme Gaard skal Berg-Raad Mechlenborg, der boede paa Bragnæs og brugte Kjøbmands Handel, hafve eyet med en 6 à 8 Gaarder der under. Siden efter beboede hans Søn Assistence-Raad Mechelborg samme Gaard, som døde for 16 Aar siden, men nu er Gaarden, samt alt det lidet Gods derunder, solgt i Bønders Hænder, og Bruges og beboes af dem. Den har ikke anderledes været bebygt, end som nu Fossesholm. — Nok findes den 3die Herregaard, kaldet Sem, der ligger som mit i Bøyden, strax her ved Kjerken og Præstegaarden. Paa den haver den Adelsmand Ove Gjedde boet; siden har Oberste Richelieu beboet den, og har haft og eyet fast hele Bøyden og alle Gaarder. Denne Gaard og Gods kom i hans 2de Sønners og Døttres Hænder, hvor Oberste Lieutn. Richelieu, ved det første
s.35
Aggershuusiske Regiment beboede Sem og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder Major Richelieu boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn Berg. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2de Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721. Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som hendes Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi Ove Gjeddes, Oberste Richelieus og hans Søns Oberste Lieutn. Richelieus Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret 1728, at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, Niels Christensen, som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret 1733 spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den. Den 4de Herre eller Sædegaard er Ulveland, som har hært de 2de Stift-Amtmænd Fader og Søn de Tonsberg til, ligger ved Skots Elven, hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8te tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet Schot og 1/4 Gaard kaldis Kopperud, Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd Collett & Leuch i Christiania. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som Fossesholm og Skjelbred, men kommer intet imod Sem; de andre 2de før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder. Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om stoor-Elven at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store Laxe Fiskerie til under Hoens Gaard. Den anden Fisk, som faaes udi samme stoor-Elv, kand intet skrives noget om, saasom det er ringe, og skal bestaae af Gjedder og Aborrer, Sig og Flirer.
s.36
I Fischum Vand faaes ogsaa Gjedder og Aborrer og Sig, men er ikke meget i dette store Vand, omendskjønt det har Eichere til Hjelp, som er et Vand der ikke kand fiskes eller kastes med Vad udj for dets Dybhed og ubeqvemme Landdretter.
Angaaende Kjennene her og der, da ere de af ingen Betydning, saasom lidet eller intet Fisk faaes deri.
Angaaende Fugle og dyr, da sees ikke mange her i Bøyden, saa er der og fast ingen, som ligger sig derefter. Ulfver eller Graabeener er der nok af, formedelst den Skade de giør, hvilket ikke kand bringe Folk til at ligge sig efter at skyde dem; Ellers har eendeel Folk nu paa en 3 à 4re Aar med Forgift indgifvet uduendes Hester om Høsten, og har det giort saadan en Virkning, at her og der i Skoven ere fundne mange døde af dem. — Bjørnene ere gandske faae, dog kand høris til at de undertiden og giøre Skade.
Skovene ere meget tynde, og kand ikke heller andeledes være formedelst de mange Værker her ere rundt omkring paa alle Sider i Bøyden. Kongsberg har sin Circumference og gaaer halvanden Miil paa Eger og tager Annex Fierdingen bort. Derved begynder Schara Gruberne med sin Circumference. Der er meldet om Hassel Jernverk tilforn, som ligger paa en anden Kant.
Her mit i Bøyden og paa Præstegaardens Grund er der nye oprettede Tiære og Glas-Verk. Nok er der begynt paa et andet Verk for en 3 Aar siden i Rønhovet Skoven. Nok strækker Grevens af Jarlsberg Verk her indtil Eger og ligger for endeel her paa Eger, omendskiønt den største Deel er i Schou-Bøiden i Sande Sogn.
I Henseende da til de mange Sauger og Verker, der ligger her paa Eger, og den Fart og Drift, der er imellem Kongsberg og Drammen, kand Bøyden ikke andet end være Populeus og bestaaer af en 3000 Communicanter. Meenigheden ligger sig meget efter Agger Jord og Dyrkning, saa at deris Jorder til deris Gaarder ere eengang saa store til, som de vare for en 20 Aar siden de ere blefne Selv Eyere af deris Gaaarder, saa at mangen baade nyttig og unyttig Broote gaar over Skouen, for at faae det beste af Jorden i Brug.
Saaledis forfattet i beste Maade testerer.
Eger Præstegaard 4 Oct. 1743 Peder Anchersen.
Af Kall. Saml. No. 205 Folio.