Volda lærarskule: Forskjell mellom sideversjoner

(lenka til skulenmin-sider)
m (Robot: Endrer mal: Thumb høyre)
 
(11 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{thumb høyre|VLH c1950 FAKf-0330.00069.jpg|Hovudbygnaden på Volda lærarskule kring 1950.|Johan J. Nerbøvik}}
{{Thumb|VLH c1950 FAKf-0330.00069.jpg|Hovudbygnaden på Volda lærarskule kring 1950.|Johan J. Nerbøvik}}
'''[[Volda lærarskule]]''' vart grunnlagt i 1895 under namnet «Voldens Privatseminarium». Lærarskulen vart etablert av Aage Stabell og – først og fremst – [[Henrik Kaarstad]]. Den var altså privateigd, og gjekk inn i ein meir omfattande tradisjon av kristelege privatseminar, som frå kring 1890 vart oppretta som motvekt mot påverknad frå dei frilyndte, grundtvigianarane.
'''[[Volda lærarskule]]''' vart grunnlagt i 1895 under namnet «Voldens Privatseminarium». Lærarskulen vart etablert av Aage Stabell og – først og fremst – [[Henrik Kaarstad]]. Den var altså privateigd, og gjekk inn i ein meir omfattande tradisjon av kristelege privatseminar, som frå kring 1890 vart oppretta som motvekt mot påverknad frå dei frilyndte, grundtvigianarane.


Linje 26: Linje 26:
! Yrkeskarriere
! Yrkeskarriere
! Samfunnsvirke
! Samfunnsvirke
|-
|[[Lovise Heggen]] (1893-1975)
|1914
|Lærar i [[Arendal]], heimbygda [[Valldalen]] og tre år i [[Narvik]]. I 1930 tok ho embetseksamen ved Universitetet i Oslo med hovudfag i norsk og sidefaga historie og engelsk og vart så lektor ved Volda lærarskule (til 1957).
|Ap-politikar i Volda, sterkt religiøs, m.a. medlem av Oxfordrørsla.
|-
|[[Agmund Hole]] (1878-1940)
|1899
|Lærar i [[Hunndalen]] ved Gjøvik 1899-1939.
|Korleiar og aktiv fråhaldsmann, samla tradisjonsmusikk frå [[Vardal]].
|-
|[[Peder Kjeldstadli]] (1879-1974)
|1904
|Etter ymse vikariat var han lærar ved [[Disserud skole]] i [[Feiring]] 1909-17, [[Bjørnsgård skole]] i [[Østre Toten]] 1917-22, lærar og klokkar ved [[Hoffsvangen skole]]/[[Hoff kirke]] Ø. Toten 1922-46.
|Tok initiativ til ungdomslags- og sparebank i Feiring, skolestyreformann i Østre Toten.
|-
|[[Amund Mork]] (1884-1964)
|1908
|Lærar ved [[framhaldsskule]]n i [[Skulehistorie i Stryn|Oppstryn]] 1908, frå 1909 lærar i [[Erdal krins (Stryn)|Erdal i Stryn]].
|Aktiv ungdomslagsmann, mellom anna styremedlem i Firda ungdomslag. Skreiv [[Nordfjordsangen]].
|-
|[[Ivar A. Røed]] (1900-1976)
|1922
|Lærar i [[Honningsvåg]] 1922, [[Rødbøl skole]] i [[Hedrum]] 1923-28. [[Nanset skole]] i same kommune 1928-?.
|Formann i Hedrum Lærerlag, sette i gang organisert utmelding av Norges Lærerlag. Komponist, kordirigent, organist, forfattar, kunstmålar.
|-
|[[Albert O. Sande]] (1883-1966)
|1910
|Lærer i Tingvoll kommune på Nordmøre 1910-13, Solvoll skole i Vestre Toten 1913-15. Lærer for storskolen på Elton skole, V. Toten 1915-53.
|Skolestyreformann i Vestre Toten
|-
|[[Ragnar Standal]] (1929-2013)
|1951
|Lærar i Stryn, Lesja og [[Skulehistorie i Stryn|Stryn]].
|Konservator på Nordfjord folkemuseum, Sandane 1984–86, bygdebokforfattar og redaktør i Ørsta 1986-92.
|-
|[[Henrik Straumsheim]] (1893-1975)
|1913
|Lærar i [[Sykkylven]] (1914-15 og 1919-28), [[Drangedal]] (1915-16), [[Skodje]] (1916-17) og Møre Folkehøgskole (1928 og ut yrkeslivet, dei siste åra som rektor).
|Ungdomslagsleiar og lyrikar.
|-
|[[Elling K. Tjønneland]] (1881-1960)
|1903
|Lærar i [[Skjåk]] (Øygard og Gjeilo krinsar) frå 1904 til han gjekk av med pensjon i 1951.
|Fråhalds- og målmann, aktiv i skulepolitikk, helsearbeid og ungdomslagsarbeid. Antinazist under andre verdskrigen.
|-
|[[Anders Todal]] (1884-1963)
|1912
|Lærar ved framhaldsskulen i [[Lom]] 1912-13, [[Nordmøre Folkehøgskule]] 1913-20, framhaldsskulen i [[Sunndal]] 1920-22, overlærar ved Tromsø lærarskule 1923-25, overlærar ved lærarskulen i [[Nesna]] 1925-29, styrar på Nordmøre Folkehøgskule 1929-32, overlærar ved lærarskulen i [[Volda]] 1932-34.
|Lokalhistorikar, statsarkivar i [[Trondheim]] 1934-54
|-
|-
|[[Ole Andreassen Aakre]] (1897-?)
|[[Ole Andreassen Aakre]] (1897-?)
Linje 151: Linje 101:
|Lærar i Nord-Aurdal 1904-08, dinest på Eina på Toten.
|Lærar i Nord-Aurdal 1904-08, dinest på Eina på Toten.
|Organist i Eina kyrkje, mykje nytta kommunal ombodsmann på Eina.
|Organist i Eina kyrkje, mykje nytta kommunal ombodsmann på Eina.
|-
|[[Bergit Aasebø (1902–1978)]]
|1925
|Lærar på fyrstasjonar, Folldal og Gloppen.
|
|-
|[[Lovise Heggen]] (1893-1975)
|1914
|Lærar i [[Arendal]], heimbygda [[Valldalen]] og tre år i [[Narvik]]. I 1930 tok ho embetseksamen ved Universitetet i Oslo med hovudfag i norsk og sidefaga historie og engelsk og vart så lektor ved Volda lærarskule (til 1957).
|Ap-politikar i Volda, sterkt religiøs, m.a. medlem av Oxfordrørsla.
|-
|[[Liv Eikrem Ørstavik|Liv Eikrem]] (1927-2008)
|1950
|Lærar i heimkommunen [[Aukra kommune|Aukra]]
|
|-
|[[Svein Helgheim]] (1934-2019)
|1962
|Lærar i [[Jølster]] og [[Sykkylven]].
|Ordførar og næringslivsmann
|-
|[[Agmund Hole]] (1878-1940)
|1899
|Lærar i [[Hunndalen]] ved Gjøvik 1899-1939.
|Korleiar og aktiv fråhaldsmann, samla tradisjonsmusikk frå [[Vardal]].
|-
|[[Peder Kjeldstadli]] (1879-1974)
|1904
|Etter ymse vikariat var han lærar ved [[Disserud skole]] i [[Feiring]] 1909-17, [[Bjørnsgård skole]] i [[Østre Toten]] 1917-22, lærar og klokkar ved [[Hoffsvangen skole]]/[[Hoff kirke]] Ø. Toten 1922-46.
|Tok initiativ til ungdomslags- og sparebank i Feiring, skolestyreformann i Østre Toten.
|-
|[[Nils Lyslo (1900–1959)]]
|1922
|Lærer i Åseral, Lærdal og Borgund, Lesja og gamle Bru kommune.
|En rekke verv, var ordfører i Borgund i Sogn i 12 år.
|-
|[[Amund Mork]] (1884-1964)
|1908
|Lærar ved [[framhaldsskule]]n i [[Skulehistorie i Stryn|Oppstryn]] 1908, frå 1909 lærar i [[Erdal krins (Stryn)|Erdal i Stryn]].
|Aktiv ungdomslagsmann, mellom anna styremedlem i Firda ungdomslag. Skreiv [[Nordfjordsangen]].
|-
|[[Svanhild Nesje]]
|
|Lærer ved [[Mustad skole]] i Vardal samt i [[Raufoss]].
|Stiftet barnelaget «Hold ut» på Raufoss. Misjonær.
|-
|[[Ivar A. Røed]] (1900-1976)
|1922
|Lærar i [[Honningsvåg]] 1922, [[Rødbøl skole]] i [[Hedrum]] 1923-28. [[Nanset skole]] i same kommune 1928-?.
|Formann i Hedrum Lærerlag, sette i gang organisert utmelding av Norges Lærerlag. Komponist, kordirigent, organist, forfattar, kunstmålar.
|-
|[[Albert O. Sande]] (1883-1966)
|1910
|Lærer i Tingvoll kommune på Nordmøre 1910-13, Solvoll skole i Vestre Toten 1913-15. Lærer for storskolen på Elton skole, V. Toten 1915-53.
|Skolestyreformann i Vestre Toten
|-
|[[Ragnar Standal]] (1929-2013)
|1951
|Lærar i Stryn, Lesja og [[Skulehistorie i Stryn|Stryn]].
|Konservator på Nordfjord folkemuseum, Sandane 1984–86, bygdebokforfattar og redaktør i Ørsta 1986-92.
|-
|[[Henrik Straumsheim]] (1893-1975)
|1913
|Lærar i [[Sykkylven]] (1914-15 og 1919-28), [[Drangedal]] (1915-16), [[Skodje]] (1916-17) og Møre Folkehøgskole (1928 og ut yrkeslivet, dei siste åra som rektor).
|Ungdomslagsleiar og lyrikar.
|-
|[[Ingeborg Strømme]] (1886-?)
|1909
|Lærar i [[Ørskog]] 1910-1917, ved Selbjørn og Lunnøy skule i [[Austevoll]] 1917-1942.
|
|-
|[[Elling K. Tjønneland]] (1881-1960)
|1903
|Lærar i [[Skjåk]] (Øygard og Gjeilo krinsar) frå 1904 til han gjekk av med pensjon i 1951.
|Fråhalds- og målmann, aktiv i skulepolitikk, helsearbeid og ungdomslagsarbeid. Antinazist under andre verdskrigen.
|-
|[[Anders Todal]] (1884-1963)
|1912
|Lærar ved framhaldsskulen i [[Lom]] 1912-13, [[Nordmøre Folkehøgskule]] 1913-20, framhaldsskulen i [[Sunndal]] 1920-22, overlærar ved Tromsø lærarskule 1923-25, overlærar ved lærarskulen i [[Nesna]] 1925-29, styrar på Nordmøre Folkehøgskule 1929-32, overlærar ved lærarskulen i [[Volda]] 1932-34.
|Lokalhistorikar, statsarkivar i [[Trondheim]] 1934-54
|-
|[[Marie Asperheim Torp (1904–1995)]]
|1925
|Vikar i Årdal 1925-1930, lærar i Høyanger 1932-1969.
|
|-
|}
|}



Nåværende revisjon fra 4. mar. 2024 kl. 15:33

Volda lærarskule vart grunnlagt i 1895 under namnet «Voldens Privatseminarium». Lærarskulen vart etablert av Aage Stabell og – først og fremst – Henrik Kaarstad. Den var altså privateigd, og gjekk inn i ein meir omfattande tradisjon av kristelege privatseminar, som frå kring 1890 vart oppretta som motvekt mot påverknad frå dei frilyndte, grundtvigianarane.

Hovudbygnaden på Volda lærarskule kring 1950.
Foto: Johan J. Nerbøvik

Frå 1908 vart Kaarstad eineeigar fram til staten tok over skulen i 1924. Namnet Volda lærarskule vart då teke i bruk. Kaarstad heldt fram som rektor til han døydde i 1927, og deretter tok Erling Kristvik over. Han sette djupe spor etter seg som reformpedagog, etter krigen som professor ved Noregs lærarhøgskule i Trondheim. I 1923 var lærarskulen i Volda den største i Skandinavia med over 400 elevar.

I 1933 fekk lærarskulen løyve til å opprette ein eigen øvingsskule i skulebygget: Statsøvingsskulen. Den var i drift til 1990.

Lærarskulane vart omgjort med ny lov om allmennlærarutdanning i 1973, og vart da «pedagogiske høgskular». Volda tok ikkje i bruk lærarhøgskulenamnet før i 1980, da Noregs lærarhøgskule gjekk inn i Universitetet i Trondheim. I 1994 vart Volda lærarhøgskule ein del av Høgskulen i Volda.

Lærarutdanninga har vore ein viktig del av Skulestaden Volda, ei nemning som blir brukt om tettstaden Volda som eit tyngdepunkt innan høgare utdanning utanom dei større byane i Noreg.

Nokre tilsette

Personar med lærarutdanning frå Volda

Namn Eksamen Yrkeskarriere Samfunnsvirke
Ole Andreassen Aakre (1897-?) 1928 Lærar ved framhaldsskulen i Hovin i Telemark 1928-29 og ved framhaldsskulen i Spydeberg i Østfold 1929-30, Aukra folkehøgskule 1930, lærar og kyrkjesongar i Hyllestad i Ytre Sogn 1931-32, tilsett i same stilling i Sande på Sunnmøre hausten 1932. Organist, songkorleiar og formann i helse- og fråhaldslag.
Maria Bertina Aaland (1895-?) 1918 Lærarinne i Breim 1918, Espevær folkeskule på Bømlo 1921. Frå 1922 var ho lærarinne ved Dale folkeskule, Vik i Sogn.
Anna Aalvik (1896-1987) 1923 Lærarinne ved Heggdal, Hadland og Stapnes skular 1923-28. Frå 1929 tilsett ved Mong skule i Eigersund.
Sigrid Aalvik (1895-?) 1921 Lærarinne ved Vest-Agder flyttande fylkesskule frå 1921.
Asbjørn Olai Aamot (1901-74) 1925 Vikar på ymse stader i fire år, før han i 1931 vart tilsett som lærar i Eikefjord i noverande Flora kommune.
Ole Aarbergsbotten (1893-1974) 1921 Gymnastikkinspektør i Sogn og Fjordane 1919-23, lærar i Gaular frå 1921.
Henrik Olaus Aardalsbakke (1879-1956) 1903 Lærar i Davik frå 1903. Venstre-politikar og bankrevisor.
Peder Severin Aarebru (1905-86) 1926 Huslærar i Luster til 1929, deretter lærar i Årdal. I 1953 vart han styrar ved Farnes skule.
Bernhard J. Aarhus (1880-1947) 1906 Tilsett ved Nordnes skole i Bergen 1909-47. Medlem av skulestyre og sokneråd i Bergen.
Berta Brunborg Aarsand 1914 Lærar ved Sørfjord 3-delte skole i Bindal 1916-31.
Odd Aarsand (1888-1971) 1911 Lærar på Avaldsnes frå 1914. Ordførar i Avaldsnes kommune.
Hallvard Ingolv Aarseth (1899-?) 1921 Lærar i Nesset kommune frå 1925.
Lyder Aarseth (1886-1951) 1907 Lærar i Kautokeino 1913-34, seinare i Vadsø. Ordførar i Kautokeino frå 1923.
Lars Aarskog (1891-1990) 1916 Lærar i Ørsta frå 1918. Formann i ungdomslag, fråhaldslag, lærarlag m.m.
Anders Aarvik (1884-1970) 1904 Lærar i Nord-Aurdal 1904-08, dinest på Eina på Toten. Organist i Eina kyrkje, mykje nytta kommunal ombodsmann på Eina.
Bergit Aasebø (1902–1978) 1925 Lærar på fyrstasjonar, Folldal og Gloppen.
Lovise Heggen (1893-1975) 1914 Lærar i Arendal, heimbygda Valldalen og tre år i Narvik. I 1930 tok ho embetseksamen ved Universitetet i Oslo med hovudfag i norsk og sidefaga historie og engelsk og vart så lektor ved Volda lærarskule (til 1957). Ap-politikar i Volda, sterkt religiøs, m.a. medlem av Oxfordrørsla.
Liv Eikrem (1927-2008) 1950 Lærar i heimkommunen Aukra
Svein Helgheim (1934-2019) 1962 Lærar i Jølster og Sykkylven. Ordførar og næringslivsmann
Agmund Hole (1878-1940) 1899 Lærar i Hunndalen ved Gjøvik 1899-1939. Korleiar og aktiv fråhaldsmann, samla tradisjonsmusikk frå Vardal.
Peder Kjeldstadli (1879-1974) 1904 Etter ymse vikariat var han lærar ved Disserud skole i Feiring 1909-17, Bjørnsgård skole i Østre Toten 1917-22, lærar og klokkar ved Hoffsvangen skole/Hoff kirke Ø. Toten 1922-46. Tok initiativ til ungdomslags- og sparebank i Feiring, skolestyreformann i Østre Toten.
Nils Lyslo (1900–1959) 1922 Lærer i Åseral, Lærdal og Borgund, Lesja og gamle Bru kommune. En rekke verv, var ordfører i Borgund i Sogn i 12 år.
Amund Mork (1884-1964) 1908 Lærar ved framhaldsskulen i Oppstryn 1908, frå 1909 lærar i Erdal i Stryn. Aktiv ungdomslagsmann, mellom anna styremedlem i Firda ungdomslag. Skreiv Nordfjordsangen.
Svanhild Nesje Lærer ved Mustad skole i Vardal samt i Raufoss. Stiftet barnelaget «Hold ut» på Raufoss. Misjonær.
Ivar A. Røed (1900-1976) 1922 Lærar i Honningsvåg 1922, Rødbøl skole i Hedrum 1923-28. Nanset skole i same kommune 1928-?. Formann i Hedrum Lærerlag, sette i gang organisert utmelding av Norges Lærerlag. Komponist, kordirigent, organist, forfattar, kunstmålar.
Albert O. Sande (1883-1966) 1910 Lærer i Tingvoll kommune på Nordmøre 1910-13, Solvoll skole i Vestre Toten 1913-15. Lærer for storskolen på Elton skole, V. Toten 1915-53. Skolestyreformann i Vestre Toten
Ragnar Standal (1929-2013) 1951 Lærar i Stryn, Lesja og Stryn. Konservator på Nordfjord folkemuseum, Sandane 1984–86, bygdebokforfattar og redaktør i Ørsta 1986-92.
Henrik Straumsheim (1893-1975) 1913 Lærar i Sykkylven (1914-15 og 1919-28), Drangedal (1915-16), Skodje (1916-17) og Møre Folkehøgskole (1928 og ut yrkeslivet, dei siste åra som rektor). Ungdomslagsleiar og lyrikar.
Ingeborg Strømme (1886-?) 1909 Lærar i Ørskog 1910-1917, ved Selbjørn og Lunnøy skule i Austevoll 1917-1942.
Elling K. Tjønneland (1881-1960) 1903 Lærar i Skjåk (Øygard og Gjeilo krinsar) frå 1904 til han gjekk av med pensjon i 1951. Fråhalds- og målmann, aktiv i skulepolitikk, helsearbeid og ungdomslagsarbeid. Antinazist under andre verdskrigen.
Anders Todal (1884-1963) 1912 Lærar ved framhaldsskulen i Lom 1912-13, Nordmøre Folkehøgskule 1913-20, framhaldsskulen i Sunndal 1920-22, overlærar ved Tromsø lærarskule 1923-25, overlærar ved lærarskulen i Nesna 1925-29, styrar på Nordmøre Folkehøgskule 1929-32, overlærar ved lærarskulen i Volda 1932-34. Lokalhistorikar, statsarkivar i Trondheim 1934-54
Marie Asperheim Torp (1904–1995) 1925 Vikar i Årdal 1925-1930, lærar i Høyanger 1932-1969.

Kjelde

Vidare lesnad