Forside:Sandefjord kommune: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Ny side: {{Kommunemal_new| |Flertall(er/ar) = er |Distrikt = Vestfold }})
 
mIngen redigeringsforklaring
 
Linje 1: Linje 1:
{{Kommunemal_new|
{{Kommunemal
|Flertall(er/ar)      = er
|Flertall(er/ar)      = er
|Distrikt              = Vestfold
|Distrikt              = Vestfold
}}
}}

Nåværende revisjon fra 29. apr. 2010 kl. 22:33

LANDSDEL: Østlandet  • Sørlandet • Vestlandet • Midt-Norge • Nord-Norge
FYLKE: Akershus • Buskerud • Innlandet • Oslo • Telemark • Vestfold • Østfold
KOMMUNE: Færder • Larvik • Holmestrand • Horten • Sandefjord • Tønsberg
TIDLIGERE KOMMUNE: Andebu • Stokke

Om Sandefjord kommune
0706 Sandefjord komm.png
Sandefjord kommune er en kommune i Vestfold fylke. Kommunen grenser til Færder i øst, til Tønsberg i nord og til Larvik kommune i vest. Kommunesenteret er byen Sandefjord. Sandefjord sentrum ligger ved enden av Sandefjordsfjorden.

Tettstedet og administrasjonssenteret Sandefjord strekker seg fra bysenteret sørover på begge sider av Sandefjordsfjorden. Det hadde 44 368 innbyggere i 2019.   Les mer ...

 
Smakebiter fra artikler
Christian Waage på 1930-tallet.
Foto: Studentene fra 1911
(1936)

Christian Bartmann Waage (født 27. april 1889 i Solund, død 4. februar 1970) var historieutdannet lektor og NS-rektor.

Han var sønn av gardbrukerparet Christian Larsen og Bertha Sørensdatter, og også eldre slektsledd kom overveiende fra Vestlandet. Etter folkeskole i hjembygda gikk han folkehøgskole i Sogndal og middelskolekurs i Nordfjordeid. Middelskoleeksamen måtte han til Florø for å ta, og eksamen artium måtte han til Bergens katedralskole for å ta i 1911.

Han begynte straks på Stord lærerskole og tok eksamen i 1912. Han underviste på folkeskole i Solund, Sandviken, Uranienborg og ungdomsskole i Bruvik. I 1917 kom han til Stavanger, hvor han var ved Platous skole det første året og St. Svithuns skole de to neste.   Les mer …

«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01. januar 1890.

«Kommandør Svend Foyn» ble Norges største skip da hun i april 1883 ble kjøpt inn fra Nova Scotia, Canada av selskapet Union i Sandefjord for £ 6500.===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. ===== Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.

Mr. Lawrences Renonement ligeoverfor Vennerne hjalp intet, og han blev saaledes Eneeier med Undtagelse af 1/16-Part, der tilligemed Førerposten overtoges af Svigersønnen. Følgen var ogsaa, at han maatte sette hele sin Formue i dette ene Skib, hvilket blev staaende paa Stabelen i 1½ aar før det kom paa Vandet, og det fik da Navnet efter sin Bygmester og Eier.

  Les mer …

Fotografi av Lorens Berg
Foto: Kodal bygdeleksikon
Lorens Berg (født i Kodal sogn i Andebu (nå i Sandefjord kommune) 18. januar 1862, død i Kristiania 14. september 1924) var lærer og lokalhistoriker. Han regnes som en av de fremste pionerene innenfor det lokalhistoriske fagfeltet. Hans mange bygdebøker fra Vestfold ble mønstergivende innen sjangeren i lang tid framover. Til tross for at han ikke var fagutdannet som historiker, vakte hans arbeider anerkjennelse også innen akademia. Særlig kartleggingen av eiendomsforholdene i Vestfold i tidsrommet 1650 til 1700 ble godt mottatt i det faghistoriske miljøet, og artikkelen Om Jordegodsets Fordeling i Brunla len viste seg å bli veiledende. Berg var også et aktivt samfunnsmenneske som politiker (Venstre) og organisasjonsmann innen blant annet avholdsbevegelsen og den frilynte ungdomsrørsla.   Les mer …

Peter Anton Hansen Grøn. Fra Sandefjord, utgitt 1914.
Foto: Ukjent
Peter Anton Hansen Grøn (født 8. august 1833 i Sandefjord[1], død 1. oktober 1903 samme sted) var skipsfører og reder i Sandefjord.

Han ble hjemmedøpt av presten Cato Aal. Dåpen ble bekreftet i kirken 22. juni 1834. Peter Anton fikk fadrene Madam Maria Steen, Jfr: Andrea Andersen; Lensmand Bryn; Hr Kjøbmand Wilhelm Hvidt; og Skibsf: H: E: GrønSkipsfører og ungkar Peter Anton Grøn giftet seg i 1865. Det ble ikke lyst for ham og hans tilkommende, Elen Cathrine Christensen – de hadde bevilling datert 31. juli, og vielsen fant sted allerede 3. august. Han var 33 og hun 19 år gammel.

Ved folketellingen for 1865 – den ble utført tidlig i 1866 – er paret bosatt i Langgaden, gård nummer 190. Det er tre husstander på eiendommen – Peter Anton og Elen Katrine er en av dem; de har ikke barn så det var vel ikke svangerskap som forårsaket det tilsynelatende hastverket da de giftet seg. Sammen med dem bor tjenestepiken Ingebor Erichsen, hun er 28 år gammel og født i Sandeherred.   Les mer …

Henriette Ebbesen
Foto: Ukjent (ca. 1910).

Henriette Sofie Ebbesen (født 11. april 1853 i Sandefjord, død samme sted 24. mars 1939) var en av tre kvinner som ble valgt inn i Sandefjord bystyre i 1901. Ebbesen ble valgt inn på Venstres liste. Hun ble også valgt inn i bystyret i 1904, 1907, 1910 og 1913.Henriette Ebbesen var engasjert i lokalsamfunnet, og religiøst, veldedig og menighetsarbeid. Hun var med på å stifte den kristne foreningen Sandeherreds og Sandefjords ungdomsforening i 1898, og satt i det første styret.Hun var også medlem av styret for Vestfold krets av Norges kristelige Ungdomsforbund i flere år. I tillegg var hun medlem av Sandefjord sanitetsforening og den lokale kretsen av Landskvinnestemmerettsforeningen (L.K.S.F.).

Ebbesen var med på å opprette Sandefjords gamlehjem i 1907-1908. Hun satt i mange år i styret og fungerte også som hjemmets kasserer.

Ebbesen var engasjert i den tidlige planleggingen av Sandefjord bymuseum og satt i 1899 i komiteen som blant annet arbeidet for å samle inn gjenstander. Året etter brant samlingen opp, og komiteens virksomhet opphørte.

  Les mer …

Portrett av Magnus Brostrup Landstad på et litografi av Johan Nordhagen.
(rundt 1870)
Magnus Brostrup Landstad (født 7. oktober 1802 i Måsøy, død 8. oktober 1880 i Kristiania) var prest, salmedikter og folkeminnesamler.I 1832 ble han sogneprest i Hvidesø. Hele familien ble der rammet av lungesykdom, og det første året var hardt for dem. I 1839 tok han over etter faren i Seljord. Neste stopp ble Fredrikshald, der han fikk et presteembete i 1849. Paret hadde da tolv barn. Etter en tid der ble han prost i Borgarsyssel prosti, for så å bli prest i Sandar fra 1859.Landstad huskes spesielt som salmedikter og folkeminnesamler. Landstad-instituttet i Seljord er oppkalt etter ham. Blant personer han møtte og nedtegnet minner fra var Anne Golid og Maren Ramskeid. Han samarbeidet også med Olea Crøger om å redde det som var igjen av den muntlige tradisjonen i Vest-Telemark. En samling tradisjonsoppskrifter og brev etter Landstad er å finne i Norsk Folkeminnesamling. En skulptur av Landstad, laget av Hans Holmen ble reist i Sandefjord i 1928.   Les mer …
 
Se også


 
Kategorier for Sandefjord kommune
ingen underkategorier
ingen underkategorier
ingen underkategorier
ingen underkategorier
ingen underkategorier
 
Andre artikler


  1. Hoffstad, O.A.: Sandefjord: byens udvikling og nuværende standpunkt. Utg. Hanches bogtrykkeri og forlag. Kristiania. 1914. Digital versjonNettbiblioteket., side 3