Norgesbrev til Sigrid Hoel 1882-01-08
Hoel den 8/1 1882
gode veninde
Saa fik jeg da den store fornøielsse at imodtage brev i fra dig Juleafdagen vilket var en stor glæde at modtage brev i fra saa en langt fraverende ven og som jeg maa syge dig mangge tak for den ærre som du beviste i mod mig. Da jeg havde lest brevet da gik jeg strags borti gaarden og fortelte dem at jeg havde faaet brev i fra dig, og der blev en stor glæde for dem at faa underretning i fra dig for dem har skrevet 3 brev og sente afsted og ikke faaet svar paa noget af dem og derover saa var dem aldeles urolig dem viste ikke vad dem skulde tenke om dig enten du var død heller leven. Du kan ikke tro Sygri vor langs[omt] det har verret, syden den tid du reiste for mig, jeg har ingen saa god en Kamerat som du paa hele Hoelgaarden og ingen som man kan sige et enne[s]te ord, for jeg har ønsket i dag at faaet talt med dig om det ikke var mere en 1 times tid for jeg har haft meget at fortelt dig som jeg ikke kan skrive, men vis jeg engang faar opmaa[!] mit ønske at reise til Ammerika, saa haaber jeg da at vi maate trefes saa vi kan faa tale me[d] verandre ennu en gang. Det kan jerne verre muligt at det berer til at reise, men det blir vis ikke denne Sommer foren en anden vis vi lever og har hilsen saa vi kan reise, men det staar alt sament i J[es]us haan. For vi Mennesker vi ved ikke vad som skal forregaa sig i vor fremtidsdage. Jeg har undres over og sagt saa mangen gang syden Julen kom at jeg skal tro vor en hygelig Juletid du havde syden du kom iblant saa mange Fremmede Folk. Jeg for min del kan ikke klage paa julen den har gaaet, ganske furt og forneelig[?] Juledagen reste vi til Kor[n]stad Kirsken og da var han Jon og han Kristofer med os i fra Kirsken om kvelden og dem var hos os til 4 dagen og da reste jeg utom og da kom jeg hjem Nytaars kvelen. Da kan du tro at jeg smilte mangen gang, for han Jon var saa morsom og han snakede oftan[?] om at han skulde verre der som hun Sigri Hoel var. Les mer …
 Inngangen til den eldste gruva, som ligger langt nede i lia. Foto: Chris Nyborg (2013) (oppr. Averøen Kobberwærk) med tilhørende gruver i Dyrsetlia på Averøya ble drevet i perioder på 1800-tallet. Malmforekomstene ble først funnet omkring år 1800. I 1806 ble det gitt konsesjon for drift til Mikkel Grendahl og interessenter. Den siste perioden med aktivitet i gruvene var i 1916– 1917.
Den første perioden med drift varte fra 1806 til 1813. Det ble åpna flere gruver i Dyrsetlia, der det var betydelige forkomster av kobberkis. Man åpna også gruver i Stokkdalen og Vassdalen, men disse ga ikke like godt resultat. De første gruvene var ikke spesielt dype, ettersom man fant kobberkis på overflaten og et stykke inn i fjellet. Malmen ble i første omgang kjørt på sleder fra Flatset og deretter frakta med skip til Løkken Verk i Meldal. I det svært ulendte terrenget var det et slit å få fram sleder med opptil et tonn malm. Hans Grøn Bull forteller i Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer (1817) at foretaket ikke gikk i balanse, og derfor ga opp driften.
Etter at den første prøveperioden ble avslutta i 1813 var det ingen aktivitet fram til 1830. Da kom det inn engelsk kapital, og Averøya kobberverk ble etablert med eget smelteverk på Kalvøya, som var i drift til omkring 1848. Smelteverksbygningen er delvis bevart som driftsbygning på Steinsvika. Det ble gjort store investeringer, anslagsvis omkring 86 000 spesiedaler. Man begynte i denne perioden å trenge dypere inn i fjellet, med gruveganger som strakte seg opptil 200 meter inn. Driften ble opprettholdt til omkring 1850. Da den ble nedlagt hadde man ikke tjent inn noe av investeringene. Les mer …
 Kvernes stavkyrkje sett frå sør. Foto: Dag Bertelsen på Kvernes i Averøy kommune på Nordmøre er ei einskibet stavkyrkje av møretypen med mellomstavar i ytterveggene og tverrgåande bjelkar. Karakteristisk for denna kyrkja og Rødven stavkyrkje er dei utvendige skordene. Den er den einaste gjenståande av 17 stavkyrkjar som ein gong fantes på Nordmøre.
Opprinnelig navn var Hverfness Kirkja nevnd ljå Aslak Bolt ca 1432. Ein trur at kyrkja kan ha vorte bygd sist på 1300-talet. Ny forskning kan syne at den er så ung som frå 1663. Eller den vart i alle høve omfattande ombygd blant anna med eit øvre lafta kor i 1663 og eit nedre kor bygd av det gamle kors’ staver. I 1776 vart kyrkja ombygd att, og i 1810 vart det påsett ein takryttar med klokketårn i midten. Les mer …
Kornstad stavkyrkje i Averøy kommune var frå først av ei enkel stavkyrkje, som blei reven i 1871. Over kordøra stod namnet “Niels Hindricksøn”. Tyder dette “Niils Henrikson Gyldenløve til Østråt” (fru Ingers ektemake), kan vel kyrkja vera bygd av han mellom år 1510 og 1520, og kom da i lag med Giske-godset. Joh. Brodal meiner ho er eldre. Han fortel at ho vart laga til korskyrkje med to timbra sideskip i 1649. I 1665 var det fleire store reparasjonar i koret, i korset og i kyrkjestolane, og loft innlagt. Da Chr. Lossius 1725 kjøpte kyrkja, var ho forfalla. Han gjorde storflidnad, bygde tårn som fekk årstalet 1761 på spiren. Truleg var det da dei to galleri “for mandspersoner” vart bygde. På altertavla var måla: Jesus innset nattverden. Kring tavla var sett fem trefigurar, truleg Moses og dei fire evangelistar. Ei innskrift synte at altertavla var sælebotsgåve i 1638 av enkja etter kongeleg gastgjevar på Smørholmen, Ole Olsen Helt (“Jelt”), fødd 1571, død 1637. Nederst på altertavla var utskore ein smågut som kvilde på høgre hand og heldt eit timeglass i venstre. På austre vegg hang ei tavle med to felt. I øvste felt var bilete av Jesus på krossen og dei to røvarar. I nederste felt var Ole Helt sjølv teikna med langt kvitt skjegg mellom fem søner på den eine sida, og på den andre sida var enkja Marit Svendsdotter avbilda med sine fem døtre. Denne tavla var og forært av “Oluf Heltis efterleverske” anno 1638. Les mer …
| 
